PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling 1
INTRODUKTION Tak for jeres henvendelse og interesse for PsykiatriFondens Børne- og Ungeprojekt. Som inspiration og oplæg til vores kommende besøg med PsykiatriFondens Informationsbus har vi udarbejdet denne introduktionsmappe. Mappen er tænkt som inspiration til lærerne. Den indeholder bl.a. konkrete øvelser, som er udarbejdet med henblik på, at eleverne kan få indblik i og reflektere over nogle af de centrale emner, som vil blive taget op i bussen. Der følger en lærervejledning med til hver øvelse. Øvelserne er opdelt i to dele. Del 1 består af øvelser, der med fordel kan tages op forud for bussens besøg del 2 af øvelser, som er velegnet til at arbejde videre med efter bussens besøg. Introduktionsmappen indeholder også mere detaljeret baggrundsinformation om psykiske sygdomme og problemer. Det giver jer en fleksibilitet i forhold til, hvor meget tid I ønsker at bruge på emnet. Vores erfaring viser, at det er konstruktivt for både elever og lærere at få sporet tankerne ind på de valgte temaer, inden vi ankommer. Hvis der inden vores møde skulle dukke spørgsmål op, er I meget velkomne til at kontakte os. Vi ser frem til mødet med jer. Med venlig hilsen PsykiatriFonden 2
INDHOLD Kort om PsykiatriFondens Børne- og Ungeprojekt s. 4 Del 1: Øvelser og lærervejledninger (før bussens besøg) s. 5 Del 2: Øvelser og lærervejledninger (efter bussens besøg) s. 19 Psykiske sygdomme og problemer s. 29 Hjemmesider s. 34 Links og telefonrådgivning/service s. 35 3
KORT OM PSYKIATRIFONDENS BØRNE - OG UNGEPROJEKT PsykiatriFondens Børne- og Ungeprojekt er en landsdækkende informationsindsats, der har til formål at øge viden om psykiske problemer blandt børn og unge. Indsatsen skal være med til at skabe åbenhed om psykiske sygdomme og psykiske problemer og til at nedbryde den usikkerhed og berøringsangst, der stadig findes på området. Projektet skal informere, samle og benytte den eksisterende viden og erfaring på området og være med til at opbygge et permanent netværk til gavn for børn og unge, der på den ene eller anden måde bliver konfronteret med psykisk sygdom. PsykiatriFonden vil gerne synliggøre ikke sygeliggøre psykiske problemer. Rammerne for det normale er brede det er naturligt at føle sorg og at være ked af det, ligesom vrede og nervøsitet hører med til det at være menneske. Men det er vigtigt at skabe åbenhed og forståelse for psykiske forhold for at undgå, at problemer vokser sig så store, at man ikke længere kan håndtere dem. Kun ved at tale åbent om psykiske problemer og sygdomme kan man nedbryde de tabuer, der ofte får folk til at fortie problemer i årevis til stor skade for både dem selv og deres omgivelser. En vigtig del af projektet er fondens Informationsbus. Bussen er et rullende klasseværelse, et minibibliotek og et udstillingssted, som især retter sig mod folkeskoler, efterskoler og ungdomsuddannelser. medarbejdere står for undervisningen i bussen, ligesom de er til rådighed for personlige samtaler med elever og lærere, der ønsker rådgivning eller yderligere information om psykiske problemer. Medarbejderne har alle faglig indsigt i - og erfaring med - psykiatri og undervisning. Undervisningen tager udgangspunkt i dialog mellem undervisere og elever, og gennem gruppearbejde, diskussion og filmklip vil eleverne få indblik i, hvad det vil sige at være psykisk syg, og hvad det betyder for et barn at have en psykisk syg forælder. Endelig sætter undervisningen fokus på begrebet psykisk sundhed, og på hvilke handlemuligheder børn og unge med psykiske problemer har. Hvis du er interesseret i yderligere information, er du velkommen til at sende en mail til kontakt@tabu.dk. PsykiatriFondens Informationsbus Bussen har plads til 25 elever ad gangen og giver mulighed for, at eleverne kan besøge bussen klassevis. To kvalificerede 4
HVORDAN SER JEG MIG SELV? Del 1 før bussens besøg Lærervejledning til elevøvelse 1 Tema Hvilken sammenhæng er der imellem selvopfattelse og psykisk sundhed? Øvelse Eleverne får et par dage forud for øvelsen besked om at tage forskellige billeder af sig selv med i skole billeder som de synes, siger noget forskelligt om, hvordan de har det. Det er vigtigt at gøre eleverne opmærksomme på, at de ikke behøver at vise billederne frem i klassen. Med udgangspunkt i elevernes medbragte fotos kan du igangsætte en diskussion om selvopfattelsens betydning for, hvordan man har det psykisk. Hvad skal der til for, at man tænker positive tanker om sig selv? Hvad kan få én at tænke negative tanker om sig selv? Er vores opfattelse af os selv altid den samme eller skifter den? Opfatter andre os på samme måde, som vi opfatter os selv? Hvorfor eller hvorfor ikke? Formål Hensigten er at få eleverne til at reflektere over, hvad der påvirker vores selvopfattelse og vores selvopfattelses betydning for, hvordan vi har det med os selv. Samtidig kan øvelsen være afsæt for en diskussion af vores ønske om kun at vise omverdenen bestemte sider af os selv. Følgende spørgsmål kan tages op: Tænk på en dag/situation, hvor du var glad for at være den, du var. Hvad tænkte du om dig selv på denne dag/i denne situation? Hvorfor tror du, at du var glad for at være dig? Tænk på en dag/situation, hvor du gerne ville have været en anden eller anderledes? Hvad tænkte du om dig selv på denne dag/i denne situation? Hvorfor ville du gerne have været en anden eller anderledes? 5
HVORDAN SER JEG MIG SELV? Mig selv Mig selv Mig selv Del 1 før bussens besøg Elevøvelse 1 I skal i denne øvelse undersøge, hvilken sammenhæng der er imellem jeres selvopfattelse (jeres eget syn på jer selv) og psykisk sundhed. Billede Billede Billede I skal alle forberede jer på øvelsen ved at finde forskellige billeder af jer selv. Billederne skal helst sige noget forskelligt om, hvordan I har det. I kan klistre billederne ind på arket her. I kan lave en aftale med jeres lærer om ikke at skulle vise billederne frem i klassen. Med udgangspunkt i jeres billeder skal I sammen med jeres lærer snakke om, hvordan vi kan se forskelligt på os selv, og hvordan vores tanker om os selv, har betydning for den måde, vi har det på. 6
AT HAVE EN DÅRLIG DAG Del 1 før bussens besøg Lærervejledning til elevøvelse 2 Tema Alle har prøvet at have en dårlig dag. Det er en uundgåelig del af det at være et menneske. Øvelse Du kan starte med at motivere til øvelsen ved at fortælle om en dårlig dag, du har haft. Herefter kan du f.eks. igangsætte øvelsen ved at fortælle, at denne øvelse handler om at kunne dvæle ved det at have en dårlig dag, uden at være fokuseret på at komme med løsninger. Det er vigtigt at kunne, fordi det er noget, vi alle vil opleve. At være menneske, betyder også, at man nogle gange har en dårlig dag. Vi skal senere arbejde med, hvordan man kan forvandle en dårlig dag til en god dag, men lige nu handler det om at kunne acceptere og udholde, at nogle dage ikke er lige så gode som andre. Lad eleverne hver for sig udfylde arket med situations-, tanke- og følelsesboblerne. I situationsboblerne skal eleverne skrive om en situation, som har haft betydning for, at de har haft en dårlig dag. I tankeboblerne skal eleverne skrive, hvilken tanke, de har haft i forbindelse med at have haft den dårlige dag. Og i følelsesboblerne skal eleverne skrive hvilken følelse, de har haft i forbindelse med den dårlige dag. Det kan f.eks. være tanker og følelser om dem selv eller andre. Bagefter kan klassen snakke om at have en dårlig dag og at kunne være i de tanker og følelser, der følger med. Nedenstående spørgsmål kan anvendes til den fælles diskussion: - Hvilke tanker kan man have, når man har en dårlig dag? - Hvordan får man det? Har man f.eks. mindre energi, er mere træt, bliver hurtigere sur mm.? - Hvordan smitter det af på ens syn på sig selv? - Hvordan smitter det af på ens syn på andre og verden? - Er det nemt eller svært at vise andre, at man har en dårlig dag? - Synes I, at det (i det danske samfund) er svært eller nemt at snakke om at have en dårlig dag? - Er det okay at have en dårlig dag? Formål Hensigten er at få eleverne til at italesætte, at man kan have en dårlig dag - det er noget alle mennesker oplever. Hensigten er ligeledes at få eleverne til at reflektere over, hvordan en dårlig dag kan påvirke ens selvopfattelse samt lade eleverne dele erfaringer og på den måde tydeliggøre, at alle prøver at have dårlige dage. 7
AT HAVE EN DÅRLIG DAG Situation Del 1 før bussens besøg Elevøvelse 2 At være menneske betyder bl.a. at man har mange forskellige følelser. Man kan være glad, sur, ked af det, skuffet, spændt mm. De fleste dage skal helst være gode, men der vil også være dage, som man kan kalde for en dårlig dag. Der kan være forskellige årsager til, at man synes, at man har en dårlig dag. Tanke Udfyld boblerne nedenunder med ord eller tegninger, der beskriver en eller flere dårlige dage, du har oplevet. Jeres lærer fortæller jer, hvordan boblerne skal udfyldes. Følelse 8
Situation Situation Tanke Tanke Følelse Følelse 9
AT FORVANDLE EN DÅRLIG DAG TIL EN GOD DAG Del 1 før bussens besøg Lærervejledning til elevøvelse 3 Tema Hvad kan man selv gøre for at have det psykisk godt, og hvordan kan man hjælpe andre med at have det psykisk godt? Øvelse Du kan starte med at motivere til øvelsen ved at fortælle om en dårlig dag, du har haft, og hvad du eller andre gjorde for, at det blev en bedre dag. Ryk bordene ud til siden. Lad halvdelen af klassens elever forme en cirkel. De skal vende ryggen mod cirklens centrum. Den anden halvdel af eleverne danner en cirkel udenom, således at hver elev stiller sig ansigt til ansigt med en fra indercirklen. Du stiller nu et spørgsmål, som hvert cirkel-par enten diskuterer eller skiftes til at svare på i et afgrænset tidsrum. Du kan efter f.eks. to minutter afbryde diskussionen, parrene takker for snakken og ydercirklen rykker en person til højre. Et nyt spørgsmål stilles. Hvad er vigtigt for at have en god dag? Er der noget, du kan gøre, hvis du har en dårlig dag? Er der nogen, der er gode til at hjælpe dig med at få en dårlig dag gjort til en god dag? Hvordan kan man se på dig, at du har en dårlig dag? Hvordan vil du gerne have, at andre er overfor dig, hvis du har en dårlig dag? Hvordan kan du hjælpe en ven med at gøre en dårlig dag til en god dag? Som opfølgning på øvelsen kan der i klassen udarbejdes en fælles opskrift på, hvordan man kan forvandle en dårlig dag til en god dag. Eleverne kan f.eks. stemme om de 10 bedste råd. Afslutningsvist skal eleverne udfylde deres egne blokke med tanker om, hvad de selv og andre kan gøre for at påvirke deres psykiske trivsel i en positiv retning. Formål Hensigten er dels at få eleverne til at reflektere over, hvad der karakteriserer en god dag og dels, hvordan de selv og i fællesskab kan udvikle kompetencer til at pleje deres psykiske trivsel. Nedenstående spørgsmål kan anvendes til cirkeldiskussionen: Hvornår havde du sidst en god dag? 10
AT FORVANDLE EN DÅRLIG DAG TIL EN GOD DAG Hvad kan jeg selv gøre... Del 1 før bussens besøg Elevøvelse 3 Måske er I efter cirkeløvelsen blevet klogere på, hvordan I selv kan forvandle en dårlig dag til en god dag. Måske er I også blevet klogere på, hvordan andre, f.eks. jeres klassekammerater, kan hjælpe jer med at forvandle en dårlig dag til en god dag, ligesom, at I måske også er blevet klogere på, hvordan I kan hjælpe andre med at have en god dag. I skal samle op på øvelsen ved at skrive i de tre blokke: 1) Hvad kan jeg selv gøre for at forvandle en dårlig dag til en god 2) Hvad kan andre gøre for at hjælpe mig med at forvandle en dårlig dag til en god dag 3) Hvordan kan jeg hjælpe andre med at forvandle en dårlig dag til en god dag. Hvad kan andre gøre... Hvordan kan jeg hjælpe andre... 11
VERDENS LYKKELIGSTE PERSON? Del 1 før bussens besøg Lærervejledning til elevøvelse 4 Tema Hvad er lykke, og hvilken betydning har den for vores psykiske sundhed? Øvelse I denne øvelse skal eleverne lege med, hvad der har betydning for lykke. Eleverne starter med at tage stilling til forskellige udsagn om lykke. I skal lave tre sedler med teksterne: 1. Enig, 2. Både og 3. Uenig. I skal herefter placere de tre sedler forskellige steder i klasselokalet. Du skal nu læse forskellige udsagn op om lykke, hvorefter eleverne skal flytte sig hen til et af de tre udsagn: Enig, Både og eller Uenig. Eleverne skal bagefter begrunde hvorfor de står, hvor de står. Ved fysisk af skulle flytte sig mærker eleverne, at de bliver nødt til at finde grunde til deres valg og de bliver bedre til at argumentere for dem. Ved at høre forskellige argumenter for forskellige valg lærer eleverne også at lytte til hinandens argumenter og vurdere dem i forhold til deres egne holdninger. Eleverne skal derefter i grupper arbejde med at konkretisere lykkebegrebet ved at finde frem til, hvem de synes, verdens lykkeligste person er. Eleverne skal begrunde deres valg og efterfølgende fremlægge det for resten af klassen. Du kan opsummere gruppernes forskellige svar på tavlen. I fællesskab kan spørgsmål om lykke diskuteres. Før I starter øvelsen, er det vigtigt at huske: Øvelsen handler om at tage stilling - også selv om man er i tvivl Målet er ikke at være enige, men at undersøge enigheder og uenigheder Der er ingen svar, der er rigtige eller forkerte Det er i orden at ændre mening undervejs. Forslag til udsagn om lykke: Lykke er... 1. At have mange penge 2. At blive set op til 3. At få ros af andre 4. At kunne lide sig selv 5. At være ærlig 6. At være klog 7. At stole på andre 8. At være troende 9. At være sjov 10. At have gode venner 11. At kunne gøre andre glade 12. At være anderledes 13. At være berømt 14. At være smuk 15. At have mange venner på facebook 16. At have nogen at tale med, når man er ked af det 12
17. At kunne klare sig selv 18. At være god til at vise sine følelser 19. At være ligeglad med hvad andre synes Følgende spørgsmål kan tages op i fællesskab: Hvad er lykke? Er I enige om, hvad lykke er? Er lykke forskelligt fra person til person? Er der forskel på, hvad piger og drenge synes lykke er? Tror I, der er forskel på, hvad man som forældre, børn og bedsteforældre synes lykke er? Hvad er vigtigt for børn og unge? Kan man have det godt, selvom man ikke er lykkelig hele tiden? Formål Hensigten med øvelsen er at gøre eleverne bevidste om deres tanker om lykke og give dem mulighed for at reflektere over forskellige former for lykke (f.eks. penge kontra venner). 13
VERDENS LYKKELIGSTE PERSON? Del 1 før bussens besøg Elevøvelse 4 Måske har I ved at skulle tage stilling til forskellige udsagn om lykke, fundet frem til, hvad I mener, der er vigtigt for at være lykkelig. Måske er det nogle helt andre ting, I mener, der er vigtige for at være lykkelig. I skal nu finde frem til, hvem I synes må være verdens lykkeligste person. I skal snakke sammen i jeres grupper og finde frem til én person. Bagefter skal I snakke om, hvorfor I synes, at netop han eller hun, er verdens lykkeligste person. I skal til sidst fremlægge jeres svar for resten af klassen. I kan skrive jeres tanker og holdninger ned på arket. 14
HVOR FINDER MAN HJÆLP? Del 1 før bussens besøg Lærervejledning til elevøvelse 5 Tema Hvilke handlemuligheder har man i forhold til psykisk sygdom? Øvelse Klassen deles op i grupper. Hver gruppe får til opgave at søge viden om en bestemt psykisk sygdom. De skal søge viden om to områder: 1) Hvilke symptomer der kendetegner den psykiske sygdom. 2) Hvor og hvordan man kan få professionel hjælp. Én gruppe kan eksempelvis søge viden om symptomerne på og behandling af angst, en anden gruppe om depression, en tredje gruppe om skizofreni, en fjerde gruppe om OCD (tvangstanker og tvangshandlinger) etc. Eleverne må bruge alle tilgængelige hjælpemidler: Telefon, internettet, bibliotek osv. Hver gruppe skiftes til at fremlægge deres indhentede viden. Formål Øvelsen skal give eleverne indsigt i, hvor de kan hente hjælp, hvis de selv eller nogen i deres nærmiljø får psykiske problemer. Derudover skal eleverne få indblik i symptomer og behandlingsmuligheder ved psykiske sygdomme. 15
HVOR FINDER MAN HJÆLP? Del 1 før bussens besøg Elevøvelse 5 I skal sammen med jeres gruppe finde frem til, hvordan man kan have det, hvis man har en psykisk sygdom, og hvor og hvordan man kan få professionel hjælp. I skal tage udgangspunkt i den psykiske sygdom, som I sammen med jeres lærer har aftalt, at I skal arbejde med. I skal nu i gang med at søge information om den psykiske sygdom, og hvor/hvordan man kan få professionel hjælp. I kan f.eks. søge viden på internettet, ved at ringe til en professionel, gå på biblioteket, ved at spørge en voksen fra skolen mm. Hver gruppe skal ende med: 1) At have en liste over, hvordan den psykiske sygdom føles og måske kan ses (det, der kaldes symptomer). 2) Beskrive hvor/hvordan man kan få hjælp. I skal til slut fremlægge jeres viden for resten af klassen. 16
HVILKE FORDOMME HAR VI OM PSYKISK SYGDOM? Del 1 før bussens besøg Lærervejledning til elevøvelse 6 Tema Hvilke fordomme har vi om psykiske sygdomme, og hvordan fremstilles psykiske sygdomme i f.eks. medierne, blandt skolekammeraterne og voksne? lignende, der har fremstillet psykiske syge? Hvordan tror I, det er at være psykisk syg? Er det ligesom i film, fra tv-serier, bøger mm.? Hvordan kan man vide, om en fordom er sand eller ej? Formål Øvelsen skal bevidstgøre eleverne om, hvilke fordomme de har om psykisk sygdom, og hvilken betydning bl.a. mediernes dækning af psykisk sygdom har for vores opfattelse af mennesker med psykiske sygdomme. Øvelse Eleverne skal starte med at slippe deres fordomme løs om psykiske sygdomme ved i grupper at arbejde med emnet. Eleverne kan enten tegne, skrive historier, finde fotografier fra aviser, blade, lave et kort teaterstykke eller lignende om emnet psykisk sygdom. Hver gruppe skal fremlægge deres materiale for resten af klassen. På baggrund af materialet skal eleverne i fællesskab diskutere, hvor deres forestillinger om psykisk sygdom kommer fra, og hvordan psykisk sygdom bliver fremstillet af medier, af venner/familie mm. Forslag til diskussionsspørgsmål Kender I til mange fordomme om psykiske syge? Hvad er jeres indtryk af psykiske syge? Hvor kommer jeres indtryk fra (fra medier, fra venner, familie)? Kan I komme i tanke om film, tv-serier, bøger eller 17
HVILKE FORDOMME HAR VI OM PSYKISK SYGDOM? Del 1 før bussens besøg Elevøvelse 6 I skal i jeres grupper starte med at snakke sammen om, hvilke fordomme I har eller kender til om psykiske syge. I skal slippe så mange fordomme løs, som I kan. Bagefter skal I lave en planche, tegne, finde billeder, lave et kort teaterstykke eller på en helt anden måde fortælle, hvilke fordomme I selv har eller kender til om psykiske syge. I skal vise jeres materiale frem i klassen. Til sidst skal I sammen diskutere, hvor fordomme om psykiske syge kommer fra, og hvordan psykisk sygdom bl.a. bliver fremstillet i medierne. 18
ER DET GODT AT VÆRE ANDERLEDES? Del 2 efter bussens besøg Lærervejledning til elevøvelse 1 Tema Hvordan tænker vi om det at være anderledes? Øvelse Lad eleverne starte med at brainstorme over, hvad de selv synes, det at være anderledes handler om. Herefter kan I sammen snakke om forskellige spørgsmål, som handler om at være anderledes. Det er muligt at inddrage følgende spørgsmål: Hvordan er piger anderledes fra drenge? Hvordan kan piger og drenge også være ens? Hvordan er børn forskellige fra voksne? Hvordan kan børn og voksne også være ens? Hvordan er homoseksuelle forskellige fra heteroseksuelle? Er homoseksuelle og heteroseksuelle også ens? Hvordan er muslimsk væremåde forskellig fra dansk væremåde? Er muslimer og danskere også ens? Hvordan er psykiske syge forskellige fra raske mennesker? Er psykiske syge og raske mennesker også ens? Har I selv prøvet at føle jer anderledes? Hvordan var det? Synes I det er positivt eller negativt at være anderledes? Hvorfor? Hvor eller hvornår føles det positivt at være anderledes? Hvor eller hvornår føles det negativt at være anderledes? Hvem afgør, om det er positivt eller negativt at være anderledes? (Én selv, ens venner, familie eller nogle man ikke kender?) Formål Øvelsen er rettet imod at afdække de fordomme, der ofte knytter sig til det at være anderledes og give eleverne en forståelse af, at vi alle kan opleve at være anderledes, og at vi også kan have ligheder med dem, vi synes, vi er anderledes fra. Formålet er at få eleverne til at reflektere over nuancer i forhold til det at være anderledes. Det kan både opleves som positivt og negativt og være kontekstafhængigt. Samtidig skal eleverne gøres bevidste om sammenhængen mellem vores opfattelse af dét at være anderledes med vores opfattelse af mennesker med psykiske sygdomme. 19
ER DET GODT AT VÆRE ANDERLEDES? Del 2 efter bussens besøg Elevøvelse 1 I denne øvelse skal I undersøge, hvad det vil sige at være anderledes. Er det positivt eller negativt? Kender I til fordomme om at være anderledes? I skal starte med at tænke over, hvad det vil sige at være anderledes. Skriv alle de ord og tanker ned, I har om det at være anderledes. Både positive og negative ord og tanker. Bagefter skal I sammen snakke om, hvornår man er anderledes fra andre, og om hvad der har betydning for, om det føles godt eller dårligt. Mine tanker om at være anderledes... 20
CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Del 2 efter bussens besøg Lærervejledning til elevøvelse 2 Formål Hensigten med øvelsen er at få eleverne til at reflektere over den flydende grænse imellem psykisk sygdom og psykisk sundhed. Samtidig skal øvelsen bevidstgøre eleverne om, at alle mennesker reagerer forskelligt på psykiske belastninger, og at der er vide grænser for det normale. Tema Hvor går grænsen imellem det normale og det unormale? Øvelse Klassen deles ind i grupper. Hver gruppe får udleveret en case med tilhørende spørgsmål, som de skal diskutere og besvare. Eleverne skal efterfølgende fremlægge deres svar for resten af klassen. Du kan opsummere og sammenholde gruppernes forskellige svar på tavlen. Følgende spørgsmål kan danne udgangspunkt for en fællesdiskussion: Hvornår er der tale om psykisk sygdom? Hvor går grænsen imellem det normale og unormale, når man ikke har det godt? Reagerer alle mennesker ens, når de ikke har det godt? Hvorfor? 21
CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Del 2 efter bussens besøg Elevøvelse 2 Peter er 11 år. Hans forældre er for halvanden måned siden blevet skilt. Han er dybt ulykkelig over forældrenes skilsmisse. Han har slet ikke lyst til nogle af de ting, der ellers plejer at gøre ham i godt humør at være sammen med vennerne, spille fodbold og se film. Han vil helst bare være alene. Peter er vred på sin mor og far. Han bliver nogen gange meget vred på sine klassekammerater og sine lærere, selv om det i virkeligheden ikke er dem, han er vred på. Lige for tiden kan Peter slet ikke styre sit temperament. Han kan finde på at slå på - eller kaste med - ting. Nogle af hans klassekammerater bliver bange for ham. Diskuter og besvar nedenstående spørgsmål i gruppen: Hvad er der galt med Peter? Er Peter psykisk syg, fordi han ikke kan styre sit temperament og bliver aggressiv? Hvad vil det sige at være psykisk syg? Tror I, at ensomheden kan give Peter psykiske problemer? Hvad tror I, vil hjælpe Peter? 22
CASE 2: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Del 2 efter bussens besøg Lærervejledning til elevøvelse 3 Formål Hensigten med øvelsen er at få eleverne til at reflektere over den flydende grænse imellem psykisk sygdom og psykisk sundhed. Samtidig skal øvelsen bevidstgøre eleverne om, at alle mennesker reagerer forskelligt på psykiske belastninger, og at der er vide grænser for det normale. Tema Hvor går grænsen imellem det normale og det unormale? Øvelse Klassen deles ind i grupper. Hver gruppe får udleveret en case med tilhørende spørgsmål, som de skal diskutere og besvare. Eleverne skal efterfølgende fremlægge deres svar for resten af klassen. Du kan opsummere og sammenholde gruppernes forskellige svar på tavlen. Følgende spørgsmål kan danne udgangspunkt for en fællesdiskussion: Hvornår er der tale om psykisk sygdom? Hvor går grænsen imellem det normale og unormale, når man ikke har det godt? Reagerer alle mennesker ens, når de ikke har det godt? Hvorfor? 23
CASE 2: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Del 2 efter bussens besøg Elevøvelse 3 Sara er en pige på 12 år. Hun har mistet sin mormor, som er død efter lang tids sygdom. Efter begravelsen er Sara begyndt at tænke meget over døden. Hun er blevet meget bange for at andre, som hun holder af, pludselig dør. Ovre i skolen har Sara svært ved at koncentrere sig. Hun kan ikke lade være med at tænke på, om der sker hendes mor og far noget. Når Sara skal til at sove, ligger hun og tænker over døden, og så får hun en ubehagelig følelse i kroppen. Hun får svært ved at trække vejret, får ondt i maven og føler, at hendes hjerte banker meget hurtigt. Sara bliver somme tider bange for, at hun selv er ved at dø. Sara er næsten hele tiden bange, men synes, at det er pinligt, at hun er så bange og vil ikke fortælle nogen andre om sine følelser. Diskuter og besvar nedenstående spørgsmål i gruppen: Hvad er Saras problem? Er det farligt at være bange ligesom Sara? Er Sara psykisk syg? Hvad tror I, kan hjælpe Sara? 24
CASE 3: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Del 2 efter bussens besøg Lærervejledning til elevøvelse 4 Formål Hensigten med øvelsen er at få eleverne til at reflektere over den flydende grænse imellem psykisk sygdom og psykisk sundhed. Samtidig skal øvelsen bevidstgøre eleverne om, at alle mennesker reagerer forskelligt på psykiske belastninger, og at der er vide grænser for det normale. Tema Hvor går grænsen imellem det normale og det unormale? Øvelse Klassen deles ind i grupper. Hver gruppe får udleveret en case med tilhørende spørgsmål, som de skal diskutere og besvare. Eleverne skal efterfølgende fremlægge deres svar for resten af klassen. Du kan opsummere og sammenholde gruppernes forskellige svar på tavlen. Følgende spørgsmål kan danne udgangspunkt for en fællesdiskussion: Hvornår er der tale om psykisk sygdom? Hvor går grænsen imellem det normale og unormale, når man ikke har det godt? Reagerer alle mennesker ens, når de ikke har det godt? Hvorfor? 25
CASE 3: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Del 2 efter bussens besøg Elevøvelse 4 Mads er 12 år. Han har længe haft forskellige tanker om særlige ting, han absolut skal gøre. Hvis han ikke lytter til tankerne, er han bange for, at der sker noget meget slemt. Da han var lidt yngre, havde han tanker om, at han ikke måtte træde på stregerne på fortovsfliserne. Hvis han trådte på stregerne, blev han irriteret. Mads er nu begyndt at vaske hænder mange gange om dagen. Nogle dage vasker han hænder 100-200 gange. Det er igen hans tanker, der siger, at han skal sørge for hele tiden at have rene hænder. Hvis han ikke får fjernet bakterierne på hænderne, vil der ske noget forfærdeligt. Mads har tanker om, at han enten selv vil dø, eller at hans mor vil dø. Diskuter og besvar nedenstående spørgsmål i gruppen: Hvad er der galt med Mads? Er det normalt at have tanker ligesom Mads? Er Mads psykisk syg? Hvad kan Mads gøre? 26
HVEM OG HVAD PÅVIRKER MIG? Del 2 efter bussens besøg Lærervejledning til elevøvelse 5 Tema Hvad og hvem påvirker min psykiske sundhed. Øvelse Eleverne starter med at svare på, hvad der påvirker deres humør i en positiv og negativ retning. Deres tanker skriver de rundt om de to cirkler. Bagefter inddeles eleverne i mindre grupper og fortæller hinanden om deres cirkler, og hvorfor de ser ud, som de gør. Er der forskel på hvad voksne synes, at der er godt for en, og hvad man selv synes? Hvorfor? Hvordan tror I, at I påvirker hinanden og andre? Hvad kan man selv gøre for at blive positivt påvirket? Hvad kan man selv gøre for ikke at blive negativt påvirket? Formål Eleverne skal reflektere over, hvem og hvad der påvirker dem, og hvad påvirkningerne betyder for deres psykiske sundhed. Samtidig skal øvelsen tydeliggøre, hvor potentialet for positive påvirkninger er størst, og gøre eleverne mere kritiske over for de påvirkninger, de bliver udsat for. Gruppearbejdet kan danne udgangspunkt for en fællesdiskussion i klassen. Spørgsmål, som kan tages op, er: Hvem har betydning for, hvordan man har det? Hvordan kan andre (venner, tv-serier, forældre, idoler, reklamer) påvirke, hvordan man har det? Hvad er det, der gør, at noget/nogen er en positiv påvirkning? Hvad er det, der gør, at noget/nogen har en negativ påvirkning? Hvorfor er man nogle gange sammen med personer - eller gør ting - som man i virkeligheden ikke har lyst til? 27
HVEM OG HVAD PÅVIRKER MIG? Del 2 Elevøvelse 5 Hvem/hvad påvirker mit humør positivt? Hvem/hvad påvirker mit humør negativt? 28
PSYKISKE SYGDOMME OG PROBLEMER Hvad er psykisk sygdom? Vi har alle prøvet at være nervøse og kede af det. Du kan sikkert selv blive bange og nervøs, når du skal i gang med noget nyt, f.eks. hvis du skal skifte skole eller ud med en kæreste for første gang. Du kan blive trist og nedtrykt, hvis det går dårligt med kammeraterne, eller hvis du får skæld ud af dine forældre eller lærere. Det er normalt at kunne mærke sine følelser. Det er følelserne, der hjælper dig med at finde ud af, hvad der er godt og dårligt for dig. Der er ikke nogen skarp grænse mellem de helt normale følelser og det, som kan være en psykisk sygdom. Men hvis nervøsiteten eller ængstelsen bliver så voldsom, at hjertet banker, og hænderne ryster, og man må gå hjem gentagne gange, så kan der være tale om en psykisk lidelse, en angstsygdom. Og hvis tristheden bliver så slem, at man gennem længere tid føler sig værdiløs og ikke synes, at livet er værd at leve, så er der tale om en psykisk sygdom, en depression. Grænserne for, hvad der er normalt, og hvad der er sygt, ændres med tiden og afhænger desuden af, hvilket samfund man lever i, og hvilke forældre og venner man har. For 20 år siden kunne man f.eks. ikke drømme om at tilbyde ofre for voldtægt, trafikulykker eller bankrøveri psykologisk krisehjælp. Det betragtes i dag som en stor mangel, hvis det ikke tilbydes. Så der er mange ting, der er med til at bestemme, hvad man opfatter som sygeligt og som normalt, og hvad der skal behandles eller ikke behandles. Det er psykisk sygdom, når følelser og tanker tager overhånd og tager magten fra en, så man lider under det og har svært ved at fungere sammen med andre mennesker i det samfund og miljø, man nu lever i. Lidt eller meget? Nogle psykiske reaktioner er så milde, at de ikke spiller nogen praktisk rolle. F.eks. højdeskræk, nervøsitet, når man skal op til tavlen eller tristhed efter at være dumpet til en eksamen. Disse reaktioner kan være generende, men vi lever med dem, blæser på dem eller tager udfordringen op og overvinder dem som regel. Nogle psykiske reaktioner kan imidlertid blive så kraftige og alvorlige, at der er tale om psykisk sygdom, som kræver behandling. Psykiske sygdomme kan komme i perioder. F.eks. dyb depression eller sindssygdom efter indtagelse af stoffer. Men de går ofte over, og man kan blive fuldstændig rask igen. De mere langvarige sygdomme er f.eks. skizofreni og maniodepressiv sygdom eller meget svær angst eller tvangstanker. De kræver behandling, men så kan man som regel også leve et nogenlunde normalt liv. I nogle tilfælde kan de dog være så invaliderende, at man ikke kan arbejde. Hvorfor psykisk syg? Der er ingen, der med sikkerhed ved, hvorfor man får en psykisk sygdom. Men vi ved alligevel noget. Forskere har lavet undersøgelser der viser, at nogle bestemte forhold øger risikoen for psykisk sygdom. Her er nogle af dem: Arvelige risikofaktorer Alle mennesker er født med deres helt egne gener (arveanlæg, der sidder på kromosomerne i kroppens celler). Gener er med til at forme, hvordan det enkelte menneskes krop og psyke udvikler sig. Nogle mennesker har på grund af deres gener større risiko for at 29
blive psykisk syge. Det gælder f.eks. for den maniodepressive sygdom og Alzheimer-demens. Fysiske påvirkninger mens man vokser op Man kan udsættes for forskellige skadelige påvirkninger omkring fødslen eller i barndommen. Man kan f.eks. få betændelse i hjernen eller komme ud for en trafikulykke og få en hjerneskade. Hvis ens mor har misbrugt alkohol eller stoffer under graviditeten, kan det også give psykiske problemer. Psykiske belastninger Psykiske belastninger kan også give psykiske sygdomme. De kan opstå, hvis forældre ikke tager sig ordentligt af deres barn, eller hvis et barn bliver misbrugt af voksne. Misbrug kan være fysisk f.eks. at man bliver slået eller udsat for seksuelle overgreb. Misbrug kan også være psykisk f.eks. hvis man bliver råbt ad eller hele tiden gjort til syndebuk. Eller hvis man, allerede fra man er ung, skal være mere voksen end sin alder og passe på sine forældre (hvis de f.eks. er psykisk syge). Psykiske belastninger kan også skyldes grov mobning i skolen, eller hvis man flytter til et fremmed land. Tab af én, man holder af, er også en psykisk belastning. Sommetider udsættes man for flere belastninger, end man kan klare. Det er meget forskelligt, hvor mange belastninger et menneske kan klare. Nogle mennesker er meget mere sårbare end andre. Jo mere sårbar man er, jo mindre belastning skal der til, før man reagerer med psykiske symptomer. Men alle kan blive angste, deprimerede eller begynde at se og høre ting, der ikke er der. Væk med fordommene Et brækket ben, lungebetændelse og influenza er til at forstå, og hvis det rammer ens nabo eller en fra skolen, er man parat til at vise medfølelse. Men hører man, at en kammerat er angst eller har selvmordstanker, bliver man usikker og ved ikke, hvad man skal gøre. Og endnu værre er det, hvis naboen eller skolekammeraten har været på "Sankt Hans", eller hvad den lokale "tosseanstalt" eller "kolbøttefabrik" nu hedder. Så siger fordommene en, at man skal passe på og måske helst undgå at have mere med ham eller hende at gøre. Psykiske sygdomme har altid været set på med en blanding af frygt og skepsis. At være sindssyg er enten bare noget trættende og besværligt eller måske endda noget utilregneligt og farligt. I bedste fald er det harmløst og sært. Desværre støtter fremstillingerne af mennesker med psykiske sygdomme på film og i tv ofte de negative opfattelser. Vi opfatter ikke længere mennesker med psykiske sygdomme som "afsindige" eller "besatte", men der findes stadig mange myter og fordomme om psykiske sygdomme. Fordommene er med til at gøre det ekstra besværligt for dem, der er psykisk syge. De er bange for at tale om deres sygdom og ønsker ofte at holde den skjult, hvilket desværre gør, at fordommene lever videre. Mange lader være med at søge hjælp for at undgå, at nogen skal vide, at der er noget i vejen. Hvad gør man? Hvis man får et psykisk problem, er det en god ide at finde en (voksen),man har tillid til og kan snakke med. Det kan være en ven, en lærer eller ens forældre. Man kan også gå på biblioteket eller på anden måde skaffe sig viden. Mere viden og det at tale med nogen er det første skridt til at få det bedre. Det gælder alle psykiske problemer og sygdomme. 30
Man kan også kontakte sin praktiserende læge, sundhedsplejersken på skolen eller en af de åbne rådgivninger, hvor man kan henvende sig anonymt. Behandlingen består i samtaler, måske også med ens familie. Først finder man ud af, hvad problemet og eventuelt diagnosen er. Derefter forsøger man at bearbejde problemet med forskellige psykologiske behandlingsformer, eventuelt også med medicin, hvis det er nødvendigt. Diagnoserne Psykologer og psykiatere har nogle mere præcise regler for, hvad de kalder psykisk sygdom. Det er regler som siger, at hvis man har netop det og det symptom, eventuelt i så og så lang tid, så har man netop den sygdom (diagnose). Diagnoserne er vigtige for behandlerne, lægerne og psykologerne, fordi sygdommene skal behandles forskelligt. Man inddeler de psykiske sygdomme i følgende ti grupper: 1. De sygdomme, hvor der er en fysisk skade eller fejl i hjernen, f.eks. tab af nerveceller (skrumpning af hjernen). Det drejer sig især om demens, altså en tilstand med dårlig hukommelse og koncentration. Man kan ikke huske, hvad man lige har sagt og kan ikke samle sig om at læse avisen eller føre en samtale. Du kender det måske fra din gamle bedstefar eller andre ældre mennesker. Mest udbredt er den såkaldte Alzheimer-demens og demens som følge af åreforkalkning. 2. De psykiske sygdomme, der skyldes fysisk påvirkning af hjernens nerver som følge af misbrug af alkohol eller stoffer (f.eks. abstinenspsykose ved ophør af alkoholmisbrug eller sindssygdom på grund af stoffer som amfetamin og ecstasy). 3. Egentlige psykoser (sindssygdomme), specielt skizofreni, der er kendetegnet ved hallucinationer (f.eks. stemmer, som kun den syge hører) og vrangforestillinger (f.eks. en ide om at have indbygget en mikrofon i tænderne, som aflyttes af politiet). 4. Depression eller maniodepressiv sygdom, en ubehagelig tilstand med dyb tristhed, modløshed og ingen energi, hvor man næsten ikke kan holde ud at være sammen med andre mennesker. Depression kan komme igen flere gange i livet, og hos nogle få kan der også komme manier, dvs. perioder med opstemthed. 5. Nervøse og stressrelaterede tilstande er især angstanfald og angst for specielle ting eller situationer, f.eks. angst for at være sammen med kammerater eller angst for små lukkede rum (fobier). Til denne gruppe hører også tvangstanker og tvangshandlinger og det at have kropslige symptomer som smerter og træthed uden at fejle noget kropsligt. 6. Spiseforstyrrelser, søvnforstyrrelser, seksuelle forstyrrelser. Spiseforstyrrelser er psykiske sygdomme, hvor man fokuserer meget på mad. Anoreksi og bulimi er de mest kendte spiseforstyrrelser. En almindelig årsag til længerevarende søvnproblemer skyldes depression. I forhold til seksuelle forstyrrelser benytter man psykoterapeutiske, medicinske og kirurgiske behandlinger. 7. Personlighedsforstyrrelser er en gruppe af psykiske lidelser, der dækker over en bred vifte af personlighedsmæssige problemer i forhold til det, vi kalder normal adfærd. Det kan f.eks. omhandle problemer med at knytte sig til andre mennesker. Til gruppen hører også f.eks. spillelidenskab og kleptomani. 8. Mental retardering, det man i gamle dage kaldte åndssvaghed, 31
altså det at intelligensen er lav. Det vil sige, at intelligenskvotienten (IQ) er fra 69 og nedefter. Sinke-området (IQ 70-85) betragtes ikke som psykisk sygdom. 9. Medfødte psykiske udviklingsforstyrrelser, f.eks. problemer med at tale og forstå og have kontakt med omgivelserne. De specielle sygdomme, der hedder infantil autisme og Aspergers syndrom, hører også ind under denne gruppe, der kategoriseres som udviklingsforstyrrelser mere end egentlig psykisk sygdom. 10. ADHD-børn (det man tidligere kaldte DAMP), dvs. børn, der er urolige og ude af stand til at fastholde opmærksomheden gennem længere tid. ADHD er et godt eksempel på de flydende grænser mellem det normale og det syge. Nogle opgørelser siger, at kun 1% af børn har ADHD, mens andre når frem til 5%. Tal på psykisk sygdom Hver anden danske familie kommer i kontakt med behandlingssystemet på grund af psykisk sygdom. Mere end 500.000 danskere har en psykisk sygdom. Mindst 200.000 danskere lider til enhver tid af depression, mindst 200.000 lider af angst, og mindst 200.000 har et misbrug. Omkring 40.000 danskere er ramt af svære psykoser og 50.000 af demens. Godt 800 danskere begår hvert år selvmord. Over 10 gange så mange forsøger at begå selvmord På verdensplan vil en ud af fire blive berørt at psykiske lidelser på et tidspunkt i sit liv. 24 millioner mennesker i hele verden lider af skizofreni 70 millioner mennesker har et alkoholmisbrug Depression og behandling af depression er i dag den fjerdestørste omkostning for sundhedssystemer i hele verden WHO (Verdenssundhedsorganisationen) regner med, at depression om 20 år vil være den næststørste omkostning for sundhedssystemer i hele verden Hvert år begår en million mennesker selvmord. Mellem 10 og 20 millioner mennesker prøver det. Kilde: Verdenssundhedsorganisationen (WHO), World Health Report 2001. 15% får tilbagevendende depressioner eller vedvarende tristhed 20% får angstsymptomer - fobier, panikangst eller vedvarende angst 20% får misbrugsproblemer - alkohol, medicin eller stoffer 15% over 65 år bliver demente 32
Fakta om psykisk sygdom De psykiske sygdomme er lige så reelle som kropslige sygdomme og kan forebygges og behandles ligesom kropslige sygdomme. Psykiske sygdomme kan forklares og behandles ud fra både biologiske, psykologiske og sociale synsvinkler. Det er ikke et enten eller, men som regel et både-og. Psykiske sygdomme behandles af praktiserende læger, praktiserende psykiatere og psykologer. I svære tilfælde kan man blive indlagt på en psykiatrisk afdeling, som findes på de fleste store hospitaler. En psykiater er en læge, der har specialiseret sig i psykiatri (psykiatri er læren om de psykiske sygdomme). Han kan både give samtalebehandling og medicin. En psykolog har studeret psykologi på universitetet og kan give samtalebehandling, men ikke medicin. En psykoterapeut har ingen bestemt uddannelse, og titlen kan dække over alt fra universitetsuddannede psykologer eller psykiatere, terapeuter med mange års erfaring og viden til folk, der har taget nogle få kurser i psykologi. Psykoterapeuten behandler med samtaler. Psykoterapi er samtalebehandling. Terapien kan bygge på forskellige metoder, f.eks. den kognitive hvor man arbejder med tankemønstre og forsøger at vende negative tanker til positive tanker eller den psykodynamiske, hvor man hjælper personen til at forstå problemer og tilværelsen i lyset af fortrængte og ubevidste følelser og tanker. Psykofarmaka er nervemedicin mod eksempelvis psykotiske symptomer (hallucinationer), depression eller angst. 33
HJEMMESIDER www.psykiatrifonden.dk Hjemmeside for PsykiatriFonden www.tabu.dk Hjemmeside for PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling www.psyknet.dk Hjemmeside der handler om psykiske sygdomme og problemer www.socialpsykiatri.dk Hjemmeside for Videnscenter for Socialpsykiatri www.sind.dk Hjemmeside for Landsforeningen SIND www.sum.dk Hjemmeside for Sundhedsministeriet. Søg under sundhed/ psykiatri www.sst.dk Hjemmeside for Sundhedsstyrelsen www.netdoktor.dk Hjemmeside om sundhed og sygdom www.sindnet.dk Hjemmeside om psykiske sygdomme lavet af psykiatribrugere www.netpsych.dk Hjemmeside udarbejdet af psykologer og psykiatere www.bedrepsykiatri.dk Hjemmeside for Landsforeningen Bedre Psykiatri, tidligere Landsforeningen Pårørende til Sindslidende www.galebevaegelsen.dk Hjemmeside for Galebevægelsen www.sortsind.dk Inspiration til lærere om, hvordan de kan tage psykisk sygdom op i klassen. www.netpsykiater.dk Information, brevkasse og ordbog om psykiske sygdomme. www.lap.dk Hjemmeside for Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere 34
LINKS OG TELEFONRÅDGIVNING/OPLYSNING PsykiatriFonden Mailrådgivning til børn og unge: www.tabu.dk Samtalegrupper for børn med psykisk syge forældre: www.tabu.dk Telefonrådgivning: Tlf. 3925 2525 Alkohol i familien Hope: Tlf. 8033 0610, www.hope.dk Københavns Kommune: Tlf. 3317 2010, www.dedrikkerderhjemme.dk TUBA: Tlf. 4396 2080, www.tuba.dk Angst Angstforeningen: Tlf. 7027 9294, www.angstforeningen.dk Autisme Landsforeningen Autisme: Tlf. 7025 3068, www.autismeforening.dk Videnscenter for Autisme: www.autisme.dk Børn af psykisk syge forældre Frederiksberg Familie- og Ungerådgivning: Tlf. 3821 3838 Gentofte Familiecenter: Tlf. 3998 4141 Københavns Kommune FamilieFokus: www.kk.dk/bornenetvaerk.dk Næstved Kommune Børne- og Ungeafdeling: Tlf. 5588 3110 PsykiatriFondens samtalegrupper for børn: www.tabu.dk SUS: www.barn-i-fokus.dk Depression Depnet: www.depnet.dk (information om depression) Depressionsforeningen: Tlf. 3312 4774, www.depressionsforeningen.dk Ensomme unge Ensomung: Chatsted for 15-30-årige, www.ensomung.dk Ventilen: Mødested for 15-25-årige: Tlf. 7020 8308, www.ventilen.dk Mobning AMOK antimobbekonsulenterne: www.mobbeland.dk www.mobstop.dk Opmærksomhedsforstyrrelser ADHD foreningen: Tlf. 7021 5055, www.adhd.dk Psyke og psykiatri: (få svar på psykologiske og psykiatriskespørgsmål) www.psyknet.dk Psykiatriske skadestuer i Region Hovedstaden Psykiatrisk Center Amager, Digevej 110, PC1, 2300 Kbh. S, Tlf. 3234 5050 Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup, Tlf. 3864 5003 Psykiatrisk Center Frederiksberg, Nordre Fasanvej 57, indgang 27, Tlf. 3816 4515 Psykiatrisk Center Gentofte, Niels Andersens Vej 65, opgang 32, 2900 Hellerup, Tlf. 3864 6100 Psykiatrisk Center Glostrup, Ndr. Ringvej 69, Hovedbygning B, 2600 Glostrup, Tlf. 3864 0671 Psykiatrisk Center Hvidovre, Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby, Tlf. 3632 3838 Psykiatrisk Center København, Tuborgvej 235, bygning 51, 2400 Kbh. NV, Tlf. 3531 2300 Psykiatrisk Center Nordsjælland, Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød, Tlf. 4829 3288 Psykiatrisk Center Bornholm, Helsevej 3, 3700 Rønne, Tlf. 5690 9620 35
Pårørende til psykisk syge Sind: Tlf. 8612 4822, www.sind.dk Rådgivning til unge Børns Vilkår, Børnetelefonen: Tlf. 116 111, www.bornenettet.dk Cyberhus: Online klubhus med rådgivning til børn og unge, www.cyberhus.dk Etnisk ung i krise: Tlf. 7027 0306, www.lokk.dk Linien Unge og Sorg: Tlf. 7020 9903, www.ungeogsorg.dk PsykiatriFondens mailrådgivning til børn og unge: www.tabu.dk Samtalegrupper Frb: www.samtalegrupperfrb.dk (tilbud til 12-25- årige) Samtalegrupper Kbh: www.samtalegrupperkbh.dk (tilbud til 12-25- årige) Transmogriffen: værested for 15-30-årige: Tlf. 3539 0091, www.transmogriffen.dk Ungdomsklinikken: (tilbud til 14-17-årige i Kbh) Tlf. 33 21 55 11 Ung På Linie: Tlf. 7012 1000, www.dr.dk/ungonline www.spiseforstyrrelser.dk PS Landsforening: www.pslandsforening.dk Stofproblemer Netstof: www.netstof.dk Rusnavigatørerne: www.kabs.dk U-turn: Tlf. 8256 2300, www.uturn.dk Unges Misbrug: http://unges-misbrug.servicestyrelsen.dk Tvangstanker og tvangshandlinger (OCD) OCD foreningen: Tlf. 7020 3091, www.ocd-foreningen.dk Seksuelle overgreb Albahus: Tlf. 3323 2123, www.albahus.dk Brydcirklen.dk: Tlf. 6590 9909, www.brydcirklen.dk Rigshospitalet, center for voldtægtsofre: Tlf. 3545 5032, www.voldtaegt.dk Sexologisk klinik: Tlf. 3545 7685 Støttecentret mod incest i Danmark: Tlf. 3356 0090, www.incest.dk Selvmordstanker eller pårørende Livslinien: Tlf. 7020 1201, www.livslinien.dk Selvskade og spiseforstyrrelser Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser: Tlf. 7010 1818, 36