KOSMOS 13 Spørgsmaal og Svar Under denne Rubrik besvarer Martinus de af Læserne indsendte Spørgsmaal, der har almengyldig Betydning. Spørgsmaalene kan indsendes anonymt. Spørgsmaal: I et Skriftsted i Bibelen staar skrevet, at En retfærdig Bøn formaar meget", i Forbindelse med dette tænker jeg paa Christi Ord paa Korset, da han bad for sine Fjender og sagde: Fader forlad dem, thi de vide ikke hvad de gøre. Jøderne, som i deres Uvidenhed forfulgte og korsfæstede deres Genløser, har jo ikke trods denne Bøn kunnet slippe med, som der staar andetsteds, at Fædrenes Synd skal nedarves paa Børnene til tredie og fjerde Led, thi vi er jo stadigvæk Vidne til, hvorledes Jøderne er udsat for Had og Forfølgelse. Nu spørges der, er Forfølgelserne mod disse Folk udløst paa Basis af hin Forbrydelse som tidligere Slægter begik, og som bestod i Christi Korsfæstelse og Død, og i saa Fald, vil disse Forfølgelser ikke da blive bragt til Ophør, alt som Virkningerne af den nye Verdensimpuls spores. Svar: Da en Bøn er et Begær, og et Begær i okkult Belysning er en aandelig Energiudløsning, der, hvis Begæret er stærkt nok, tilsidst, om end ad usynlige Veje, vil resultere i Bønnens Opfyldelse, kan en Bøn formaa endog overordentlig meget. Men da Bønnen virker ligesaa godt i Mørkets som i Lysets Tjeneste, bør man vogte meget nøje paa, at ens Bøn, hvilket i dette Tilfælde altsaa vil sige et hvilket som helst Ønske, ikke er af en saadan Natur, at dets Opfyldelse bliver til Gene og Lidelse for andre Væsener, thi i saa Fald hører det ind under sort Magi", og vil som saadan sluttelig falde tilbage paa sit Ophav med tilsvarende ubehagelige eller mørke Virkninger. Med Hensyn til Jødernes Forfølgelse, da er denne meget mindre et Resultat af dette Folks Korsfæstelse af Verdensgenløseren Jesus af Nazaret end et Resultat af dets standhaftige Vedholdenhed ved deres endnu ikke udlevede Religion eller dets for Vestens Folk forældede Traditioner. Havde Flertallet indenfor det jødiske Folk været modtagelige for Kristendommen, saaledes som den udgik fra Verdensgenløserens Person, og helt havde kunnet akceptere denne i sin Renkultur, kan det ikke nægtes, at Jøderne vilde være blevet overordentlig mange Lidelser kvit og i Dag have været det førende Folk i Verden paa Livets højeste religiøse Omraade. De særlige Omstændigheder, der bevirkede, at ikke Jøderne, men Hedningerne" blev Kristendommens Modtagere, kan jeg ikke komme ind paa her, men blot nævne, at Jødernes Lidelses- eller Trængselstid skyldes et særligt uligevægtigt Forhold mellem deres Intelligens og Følelse, og at dette Forhold netop bliver afhjulpet gennem Lidelserne. Jødernes Lidelseshistorie vil saaledes være forbi, alt eftersom den faar affødt den naturlige Balance mellem Intelligens og Følelse i det nævnte Folks Bevidsthedspsyke. Men lad mig med det samme udtrykke, at det ikke er Udtryk for nogen større Kristendom at forfølge Jøderne. Det udviklede Menneske indenfor Kristendommen kan kun ligesom Kristus selv se bort fra Korsfæstelsen og i Taknemlighed erindre sig dette Folks Historie, der blev det udløsende Moment for den kosmiske Straale, gennem hvilken alle Jordens Slægter nu skal velsignes. ^ k.
i 4 KOSMOS Spørgsmaal og Svar Under denne Rubrik besvarer Martinus de af Læserne indsendte Spørgsmaal, der har almengyldig Betydning. Spørgsmaal: Spørgsmaalene kan indsendes anonymt. Hvorledes er det muligt for noget Menneske at naa den Tolerance, Hr. Martinus taler om? Der er mange Mennesker, jeg ikke kan tolerere, endsige elske, og jeg kan ikke indse, hvorledes jeg nogensinde skulde kunde naa dertil. Forhold. Vær absolut upaavirkelig af Smiger, Ros eller Dadel. Vær aldrig med til at dræbe, saare eller lemlæste. Lad aldrig din Tanke afvige fra at beskæftige sig med, paa hvilken Maade du absolut bedst kan tjene dine Medvæsener, da udfører du den allerhøjeste Form for Yoga eller den fuldkomneste Træning af den Del af Udviklingen, der er stillet indenfor din Villies Rækkevidde, og som i Forbindelse med den øvrige Del af Livets egen Bearbejdning af din Natur sluttelig vil føre dig til den moralske Genialitet eller skabe dig om til at udgøre det fuldkomne Væsen eller et,,gudemenneske". Svar: At elske sin Næste beror ikke paa Villien alene, men er ligesom f. Eks. Musikbegavelse baseret paa et medfødt Talent. Et medfødt Talent er igen et Resultat af en eventuelt gennem flere Liv permanent forudgaaende Træning eller Opøvelse. Denne Opøvelse resulterer sluttelig i Talentets Kulmination, og Individet fremtræder da som et Geni i det paagældende Felt. Med Hensyn til Opøvelsen af den moralske Genialitet eller den fuldkomne Evne til at elske sin Næste sker denne for en stor Del automatisk gennem Oplevelsen af Lidelserne og er saaledes for denne Dels vedkommende udenfor Villiens Kontrol. Men jeg skal her nævne nogle faa af de vigtigste Momenter ved den Side af Opøvelsen af nævnte Evne, der er Villien underkastet, og hvormed Individet saaledes bevidst kan arbejde med i sin egen Vækst hen imod en sand eller fuldkommen Manifestation af Kærlighed. Udslet Begrebet Fjender" af din Bevidsthed. - - Tag aldrig til Genmæle overfor Vrede, Bagtalelse eller andre Former for Ubehag, der er rettet imod dig. Sig aldrig selv noget ondt om nogen eller noget. Vær absolut sand eller ærlig i alle Livets
KOSMOS 15 Spørgsmaal og Svar Under denne Rubrik besvarer Martinus de af Læserne indsendte Spørgsmaal, der har almengyldig Betydning. Spørgsmaalene kan indsendes anonymt. Spørgsmaal: Finder der Besættelser af onde Aander Sted? Kan et stakkels Menneske virkelig huse en saadan Aand, og hvad er Aarsagen til dette? idet lyse Aander forholdsvis hurtigt forlader den første Sfære i den aandelige Verden, hvilken er den Sfære, hvorfra al mørk Besættelse kan udløses, og som derfor hovedsageligt kun huser primitive og mørke Aander, eller Væsener der endnu fryder sig over mørke og dræbende Manifestationer. Overfor aandelig Besættelse har ethvert normalt Individ saa megen Modstand, at det ikke kan besættes mod sin Villie. Besættelse kan derfor kun finde Sted i saadanne Tilfælde, hvor Individet har tabt Troen paa denne sin Villie eller har mistet sin Selvkontrol, f. Eks. i Trance, Hypnose, under Hidsighedsanfald o. s. v. Under disse Tilstande kan stærke, mørke Aander tage det paagældende Væsens fysiske Legeme mere eller mindre i Besiddelse og hensynsløst gennem dette søge sine primitive fysiske Begærs Tilfredsstillelse. Det gælder derfor om aldrig at tabe sin Selvtillid, thi i Overbevisningen om, at intet aandeligt Væsen kan tage ens fysiske Le- Svar: Besættelse kan finde Sted og er ofte en fremragende Faktor i Aarsagen til Forbrydelser, Mord og Drab. I saadanne Tilfælde, hvor en Ugerning skyldes en Besættelse, kan Forbryderen bag efter ikke gøre nogen Rede for sin Udaad. Han har nærmest været i en Slags Halvtrance. Han erindrer kun, at han blev grebet af en uimodstaaelig Trang til at udføre Forbrydelsen. Da Videnskaben endnu ikke er saa fremskreden, at den kan dokumentere Besættelse som Aarsag, bliver denne undertiden fejlagtigt opgivet som pludseligt Udbrud af Sindssyge". Aarsagerne til Besættelse kan være vidt forskellige, men skyldes i de fleste Tilfælde en fremragende Jordbundethed hos det aandelige Væsen, der er Ophav til Besættelsen. Denne Jordbundethed kan f. Eks. bestaa i Hævngærrighed dels overfor Individet, der bliver besat, og dels overfor det Individ, der er Genstand for Forbrydelsen. Besættelse kan ogsaa være af lys Natur, men den Form er ikke saa almindelig,
i6 KOSMOS gerne, der jo absolut kun er bestemt for en selv, i Besiddelse, ligger Beskyttelsen. Ret Tanken ind paa Gud, hver Gang du mærker noget psykisk Ubehageligt nærmer sig, og du vil da være den sejrrige eller uovervindelige Hersker i din egen Organisme, thi en saadan Tankeindstilling i Renkultur udløser Vibrationer, der afkræfter enhver Form for mørk psykisk Indvirkning, paa samme Maade som Vand kan slukke Ild. Å v
i6 KOSMOS Spørgsmaal og Svar Under denne Rubrik besvarer Martinus de af Læserne indsendte Spørgsmaal, der har almengyldig Betydning. Spørgsmaalene kan indsendes anonymt. Spørgsmaal: I det daglige Liv bliver man Vidne til, at et meget stort Antal Mennesker maa bruge Briller. Hvorfor er det menneskelige Syn saa svækket? Svar: Hovedaarsagen til, at det menneskelige Syn i saa stor en Udstrækning er svækket, som Tilfældet er, er at finde i den Omstændighed, at den jordiske Menneskehed i det sidste Aarhundrede ved Hjælp af Opfindelsen af det stærke kunstige Lys har faaet Evne til at gøre Nat til Dag. Denne kunstige Forlængelse af Dagen betyder jo Merudnyttelse af Synet. Denne Merudnyttelse kan Synsorganerne kun udvikles til at taale ved en langsom Træning gennem flere Generationer. De første Generationer maa derfor netop komme til at repræsentere Svækkelse af Synet i mange forskellige Nuancer, i Særdeleshed da de mere og mere beskæftiger sig med Detailler eller Genstande af mindre Formater, blandt andet ved Læsning og Skrivning. Men Menneskenes Synsorganer vil sluttelig blive trænet op til at være denne Tilstand overlegen; og de kommende Generationer vil saaledes i tilsvarende Grad efterhaanden blive hævet over Synssvækkelse.
S P Ø R G S M Å L OG SVAH ved MARTINUS Spørgsmål indsendt til denne rubrik besvares i den indsendte rækkefølge, dog kun forsåvidt besvarelsen må anses for at have almen interesse. Offentliggørelse af de givne svar i aviser, tidsskrifter o. 1. må kun finde sted efter indhentet tilladelse. Spørgsmål 1. Hvilken betydning har det for organismen eller legemet, om det efter døden bliver begravet eller brændt? - Svar. Begge disse to former for tilintetgørelse af døde animalske organismer er højst ufuldkomne foreteelser, idet de begge udgør et attentat på selve livets kredsløb. De er kun interimistiske foranstaltninger, der udelukkende eksisterer i kraft af den moderne kulturs ufuldkommenhed eller kosmisk set endnu lave stadium. Det eneste, der kan brændes uden at skabe konflikt eller afbrydelse i livets kredsløb, er mineralstof, hvilket her vil sige: stof, der på naturlig måde er indtørret og derfor totalt er fri for fugtighed. At brænde animalske stoffer er at brænde liv eller levende væsener, selv om de også overfor os kun er mikroliv eller mikrovæsener. Det er i sin højeste konsekvens en overtrædelse af det femte bud: "Du skal ikke dræbe" og er her i tilsvarende grad medvirkende årsag til at fjerne enhver beskyttelse imod en lignende skæbne for sit ophav. I en kommende højere fremtidskultur vil man derfor i kraft af den langt højere respekt for alt levende, man her har, lade ethvert lig "bisætte", hvilket vil sige: undergå en proces i kraft af hvilken stoffets liv får lov til at uddø på en naturlig måde. Ved en hermetisk isolation fra alt, hvad der kan frembringe forrådnelse, og ligeledes fra uheldig temperatur og brand, ja fra alt, hvad der kan frembringe en unaturlig opløsning, vil man skabe betingelser for, at stoffet eller liget kommer til at overgå fra sin animalske tilstand til den mineralske og først her blive hjulpet til opløsning ad kunstig vej. (Forøvrigt kan der her henvises til artikelserien "Bisættelse" i "Kosmos" 1934-1935, der vil udkomme i bogform her fra Instituttets eget forlag).
Spørgsmål 2. Når man udelukkende er henvist til enten almindelig begravelse eller ligbrænding, hvilken af de to opløsningsformer skal man da vælge? - Svar Af disse to nævnte opløsningsformer vil den almindelige begravelse være det mindste onde og derfor at foretrække. Spørgsmål 5. Hvorfor skal man ikke spise kød eller animalsk kost? - Svar, Fordi kød og forøvrigt alt animalsk stof med undtagelse af mælk, smør og ost ikke kan anvendes til føde uden igennem praktiseringen af myrderi eller ødelæggelse af højt udviklet bevidst liv. Da livsloven for mennesket og dermed betingelsen for en sund organisme og lykkelig skæbne er opfyldelsen af det femte bud, "Du skal ikke dræbe", kan en føde, der udelukkende er baseret på drab af bevidst liv umuligt, ifølge nævnte lov, være menneskeføde. Den er tilladelig for rovdyret, idet den for dette væsen er en livsbetingelse. Når menneskene i så stor en udstrækning, som tilfældet er, ved sin kødnydelse stiller sig på samme stadium som rovdyret, skyldes det en fra dets fortidige dyriske tilstand nedarvet, men endnu ikke afvænnet vanetilstand eller slendrian. At mennesket ikke er henvist til at skulle leve af rovdyrføde bliver til kendsgerning derved, at den animalske føde netop ikke på nogen som helst måde er en livsbetingelse for det, således som den er det for rovdyret. Men rent bortset herfra vil det uheldige indgreb i skæbnedannelsen og den ødelæggelse af sundheden, som denne svælgen i ligstof efterhånden vil afføde, alt eftersom mennesket i udvikling bliver intellektuelt og etisk forfinet, i sig selv være nok til at fjerne de animalske produkter fra dets ernæringsområde. (Se iøvrigt bogen "Den ideelle Føde"). 2.
SPØRGSMÅL o? SVAR ved -JMartinus Spørgsmål indsendt til denne rubrik besvares i den indsendte rækkefølge, dog kun forsåvidt besvarelsen må anses for at have almen interesse. Offentliggørelse af de givne svar i aviser, tidsskrifter o. 1. må kun finde sted efter indhentet tilladelse. Spørgsmål 4. Vil nydelsen af den vegetabilske føde ikke ligesågodt betyde ødelæggelse af liv som nydelsen af den animalske føde? - Svar. Det er rigtigt, at de vegetabilske produkter ligesågodt består af mikroliv som de animalske, men mikrolivet i plantestoffet har ikke vågen dagsbevidst evne til at føle legemlig smerte således som det animalske mikroliv. Piaintens fysiske bevidsthedsliv består kun i at kunne ane behag og ubehag. Smerte kan derfor hos planten i værste tilfælde kun markeres eller fornemmes som en ubehagsanelse. I situationer, hvor det animalske liv ville krympe sig i ulidelig smerte, vil det vegetabilske liv kun fornemme en anelse af ubehag, og dette gælder endda kun, når der er tale om rødder, blade, stilke, kerne og umodne frugter. Ved nydelsen af det modne frugtkød omkring kernen i de spiselige frugter sker der ikke noget som helst drab, da mikroliv her netop får en normal og fuldkommen uhæmmet viderebefordring i sit livskredsløb ved at blive optaget som næring? i en organisme. Men endnu er den vegetabilske ernæring nødsaget til også at omfatte de førnævnte rødder, blade, stilke og kerne, fordi det modne frugtkød ikke danner fyld nok i den tandstruktur, som jordmennesket besidder. Men, denne struktur vil ændre sig med udviklingen til fordel for de modne frugters kød og safter, der da vil blive jordmenneskets eneste acceptable næringskilde, Samme ernæringskilde vil til den tid i forening med en forfinet etisk tænkning og hensynsfuld og sund omhu for legemets struktur skabe det fuldkomne menneske i Guds billede,og hvis atmosfære vil være blottet for nutidens kropslige elendighed med dens sygdomme og organismernes altfor voldsomme underminering og dødelighed. Spørgsmål 5. k/ Hvis man f.eks. er nødlandet i artiske egne, hvor adgangen til vegetabilsk, ernæring er udelukket, og der derfor her kun er adgang til animalsk føde bjærget ved jagt og fiskeri, skal man da give afkald på denne føde og dermed overgive sig selv til sultedøden? -
Svar. At overgive sig selv til sultedøden er at begå selvmord, at begå selvmord er at dræbe, at dræbe er en overtrædelse af det femte bud. At gå på jagt og fiskeri er ligeledes at dræbe og er derved også en overtrædelse af det femte bud. Men i en situation hvor et buds overholdelse og ikke-overholdelse i lige grad er en overtrædelse af selve dets ordlyd eller forskrift, ophæver eller udsletter nævnte bud sig selv. Det femte bud eksisterer altså ikke i den her nævnte situation og kan således ikke overtrædes. Her er der derimod en anden af de kosmiske love, der gør sig gældende, nemlig den, der siger, at "af to onder skal man vælge det mindste onde". Spørgsmålet bliver da dette, om det er "det mindste onde" at overgive sig selv til sultedøden, eller det er "det mindste onde" at opretholde livet ved hjælp af den animalske føde, til man får kæmpet sig ud af den nævnte situation. At fortsætte livet vil altså her kun kunne ske på grundlag af andre levende væseners legemlige undergang. Men et udviklet menneske, der i sit normale liv undgår det dræbende princip både med hensyn til kost og i sit forhold til medvæsenerne og yderligere med villie og forstand arbejder på nævnte princips fjernelse fra den menneskelige livsførelse, er et mere beskyttende og livgivende væsen for andre væsener end de dyr, det i den foreliggende ulykkelige situation må dræbe, hvis det selv vil leve og slippe igennem krisen. Hvis et sådant væsen derfor vælger sultedøden,sker der det, at "det mere betydende væsen" ofres til fordel for "det mindrebetydende" det største onde bliver praktiseret i stedet for det mindste onde, hvilket igen er det samme som en overtrædelse af kærlighedsloven. Den modsatte løsning af spørgsmålet vil derfor være "det mindste onde" og må foretrækkes i den her gældende situation. 4.
SPØRGSMÅL oy SVAR ved ^Martinus Spørgsmål indsendt til denne rubtik besvares i den indsendte rækkefølge, dog kun forsåvidt besvarelsen må anses for at have almen intetesse. Offentliggørelse af de givne svar i aviser, tidsskrifter o. 1. ml kun finde sted efter indhentet tilladelse. Spørgsmål 6. Sker der vitamintab ved kogning af de vegetabilske ernæringsprodukter? Svar. For at løse dette problem må man lære at forstå, at al mad eller ethvert næringsprodukt, det være sig animalsk eller vegetabilsk i sin kosmiske analyse er udtryk for mikroliv, hvilket igen vil sige myriader af levende mikrovæsener. Men da levende fysiske væsener består af ånd og stof, vil næringsprodukterne således også bestå af ånd og stof. For at kunne blive opdaget som næring i en organisme må dette mikroliv "fordøjes". Det sker altså ved Hjælp af væsenets fordøjelsesorganer og den heraf udløste mavesyre. Denne fordøjelsesproces betyder for mikrovæsenerne en udskillelse af deres ånd fra deres legeme. Denne ånd opsummeres eller inkarneres i den fordøjende organismes kød og blod som fornyende liv, medens stoffet, hvilket vil sige mikrovæsenernes efterladte fysiske legemer, der nu er lig, går ud som afføringsstoffer. Denne af materien udskilte mikroånd eller' dette mikroliv udgør altså den virkelige næringsværdi o Det er reaktionen af dette mikroliv eller denne mikroånd, der igen udgør det, vi kalder "vitaminer"o Da ånd som bekendt overlever enhver fysisk organismes undergang, til hvilken den har været bundet, vil mikroånden eller mikrolivet i ethvert ernæringsprodukt umuligt kunne tilintetgøres, formindskes eller forstærkes, men vil overleve enhver form for udskillelse fra det fysiske stof, ligegyldigt om denne udskillelse sker i kraft af mavesyre eller kogning. Fordøjelsen i sig selv er således kun en udskillelses- eller befrielsesproces af ånd eller mikroliv til fordel for en opbygning og vedligeholdelse af det fordøjende væsens organisme. At denne fordøjelse eller udskilningsproces suppleres med en kunstig proces som f.eks. kogning, har ingen som helst indflydelse på selve placeringen af den frigjorte udødelige mikroånds nye inkarnation«denne bestemmes udelukkende af mikroåndens eller mikrolivets egne talentkerner. Hvis disse talentkerner er af en sådan 5.
natur, at de kan komme til fuld normal udfoldelse i den fordøjende organismes kød og blod, inkarnerer de øjeblikkeligt her. Dette sker navnlig med hensyn til det modne frugtkød omkring kernerne. Derimod er der meget af det frigjorte mikroliv, der ikke kan komme til normal udfoldelse i nævnte kød og blod. Dette mikroliv inkarnerer derfor hurtigt i andre stoffer eller materier, hvor betingelserne for dets talentkerneudfoldelse er fuldkomment til stede. Da der er meget af denne form for mikroliv til stede i de ernæringsprodukter, overfor hvilke man i særlig grad anvender kogningen, nemlig kød, brusk og blodprodukter, er det rimeligt, at man her kan konstatere en mindre vitaminaktivitet end ellers, eller et vitaminsvind, men det skyldes som nævnt absolut ikke kogningen, men derimod selve det pågældende mikrolivs uegnethed til optagelse som næring i vedkommende organisme. Og det ville ikke ændre situationen selv om de nævnte produkter blev nydt i ukogt eller rå tilstand. Kogningen er således ikke blot uskadelig, men er en glimrende hjælp for mennesket i dets kosmiske vandring henover de grove og vanskeligst fordøjelige animalske og vegetabilske produkters tidsepoke til en kommende ny verdenskulturs strålende guldalder, hvor kosten ikke mere er et problem, men sammen med al den øvrige daglige tilværelse vil være en moden menneskeheds guddommelige nydelse af den af Gud selv igennem Alnaturens strålevæld skabte, evige sundhedskilde. (Se iøvrigt de 5 foregående spørgsmål og svar). Spørgsmål 7. Kan faste være gavnlig? - Svar. For det sunde menneske, der lever normalt og ikke spiser mere mad end lige akkurat det kvantum, der dækker dets organismes behov, vil faste være en uheldig indgriben. Noget andet gør sig derimod gældende, hvor dette forhold ikke respekteres, og hvor væsenet dagligt opsummerer i sin organisme et væld af overflødige næringsstoffer og dermed permanent overbebyrder sine organer. At sådanne overbebyrdede organer kan trænge til en vis aflastning er indlysende. Denne Aflastning kan kun finde sted igennem en vis hensigtsmæssig faste eller reducering af måltiderne. Ved en gennemført faste, hvor legemet så at sige helt bliver udtømt for næringsprodukter, kan man afstedkomme en vis gavnlig udrensning af organismen for skadelige eller usunde stoffer, men en sådan kur bør absolut kun foretages under en læges ordination og kyndige kontrol. 6.
SPØRGSMÅL oy SVAR ved.martinus Spørgsmål indsendt til denne rubrtk besvares i den indsendte rækkefølge, dog kun forsåvidt besvarelsen må anses for at have almen interesse. Offentliggørelse af de givne svar i aviser, tidsskrifter o. 1. må kun finde sted efter indhentet tilladelse. Spørgsmål 8. Ifølge tidligere besvarelser af spørgsmål her i korrespondancebrevet angående den vegetabilske ernæring synes det at fremgå, at råkostnydelse ikke er mere fordelagtig end nydelsen af de kogte produkter, er det rigtigt? - Svar. De tidligere besvarelser af ovennævnte spørgsmål har ikke drejet sig om at belyse, hvorvidt råkost var at foretrække fremfor den kogte mad, men kun at henvise til, at den vegetabilske føde var at foretrække fremfor den animalske, ligesom der også i de nævnte besvarelser kun er taget stilling til, om selve kogningens anvendelse i ernæringsproduktionen var skadelig eller ikke skadelig. Det må der for naturligvis være underforstået, at den analyse af kogningen, der blev givet i besvarelsen, kun gælder i de situationer og med hensyn til bearbejdelsen af de produkters omdannelse til tålelig føde for mennesket, der har gjort kogningen aktuel og gennem århundreders erfaringer vist denne som ligefrem uundværlig i det jordmenneskelige ernæringsområde. At kogningen ikke behøves overfor de ernæringsprodukter, der af naturen selv allerede er omdannet til en form for så åndeligt overvægtigt mikroliv og kun iklædt et sådant minimum af fysisk materie, at det helt uden at dræbes kan optages som næring i en organisme og her fortsætte sin normale tilværelse, er selvfølgeligt. Uden dette endemål for udviklingen af ernæringsprincippet og fordøjelsesprocessens forvandling fra en drabs- eller dødsproces til en livsproces for mikrolivet ville intet væsen nogensinde på det fysiske plan kunne komme fri af det dræbende princip. Det måtte stadigt igennem sin fordøjelsesproces nedkalde helvede, død og undergang over myriader af mikrovæsener for selv at kunne leve, selvom det overfor mellemkosmiske væsener (dyr og medmennesker) forlængst har tilegnet sig en englelig tilværelse. Der er altså ved at udvikle sig en finere fordøjelsesform i jordmenneskets organiske struktur, som efterhånden skal fjerne det dræ- 7.
bende princip fra fordøjelsens område, således at væsenet også her i sit forhold til mikrovæsenerne kan komme til at manifestere overholdelsen af det femte bud: "Du skal ikke dræbe", og således på alle felter kan repræsentere det fuldkomne eller færdige menneskes væremåde eller den totale opfyldelse af næstekærlighedsloven. Med udviklingen af denne nye drabsfri fordøjelsesproces er en hermed forbunden særlig kostsituation ved at blive aktuel. Man begynder således i stigende grad at påberåbe sig "råkost" som den absolut eneste retmæssige ernæringsform og ønsker kogningen bandlyst fra ethvert felt i det menneskelige ernæringsområde. Som vi allerede er gjort bekendt med, er denne indstilling hverken logisk eller videnskabelig i de tilfælde, hvor det drejer sig om de meget robuste og grove produkters anvendelse i menneskets ernæring, idet kogningen her ikke blot er uskadelig, men ligefrem nødvendig som et middel, ved hvilket man kan omdanne disse for en dyrisk fordøjelsesevne beregnede produkter til menneskeføde. Noget helt andet gør sig naturligvis gældende der, hvor det drejer sig om anvendelsen af de førnævnte fra naturens hånd til ren føde færdigudviklede produkter, hvis mikroliv derfor kan overgå som næring i en organisme uden nogen form for forudgående aflivningsproces eller drabsbefordrende fordøjelse. Ja, hvor nævnte mikrolivs normale fysiske og psykiske tilværelse ligefrem er afhængig af denne optagelse som næring i en organisme. At kogningen derfor her ikke blot er overflødig, men ligefrem er skadelig vil ikke være vanskeligt at forstå, når man erfarer, at disse af naturen selv som fødemidler færdigudviklede produkter udgør de spiselige modne frugters kød og safter. At modne appelsiner, bananer, ferskener, vindruer, blommer, æbler, pærer, meloner etc. samt i nogen grad også de lettere bladprodukter,der anvendes i salater, og ligeledes de udpressede safter af milde gulerodsagtige rodprodukter ikke vinder i velsmag og aroma ved kogning og uden denne eller nogen anden aflivningsproces med lethed optages som næring i jordmenneskets organisme, tør vel forudsættes almenkendt. Og vi har således her for os, navnlig i de spiselige modne frugters kød og safter, det mikroliv, der helt uden nogen drabsproces, aflivende fordøjelse eller fysisk undergang kan optages som næring i en organisme og som derfor med denne sin kontakt med overholdelsen af det femte bud og kærlighedsloven udgør det fuldkomne menneskes sande føde. 8.
Men det jordiske menneske er endnu langt fra at være et færdigudviklet eller fuldkomment menneske. Det tilhører endnu i stor udstrækning stadierne mellem "dyr" og "menneske". Dets fordøjelse og kostsituation er derfor også en mellemting mellem det dyriske og menneskelige. Det har derfor endnu ikke evne til helt at kunne leve ved de rene frugters kød og safter alene, men må stadig have et vist kvantum af de grovere vegetabilske produkter. Og det nuværende jordmenneskelige ernærings problem er derfor ikke et spørgsmål om, hvad der er bedst, enten den her berørte råkost eller de grove produkter, indenfor hvilke kogningen endnu er aktuel, men udgør derimod i højeste grad spørgsmålets Hvilken kombination eller sammensætning af de to kostarter skal man anvende for at gardere sin absolutte sundhed og det heraf følgende normale, kropslige velvære? - Da jordmenneskene er højst forskelligt udviklede og derfor heller ikke kan befinde sig på samme kosttrin, må svaret blive individuelt. Enhver må derfor iagttage sin egen organismes reaktioner overfor de forskellige ernæringsprodukter og derigennem komme til erkendelse af den kostsammensætning, der lige akkurat for ham eller hende giver den fuldkomneste fornemmelse af sundhed og velvære. (Se forøvrigt bogen "Den ideelle Føde", som fås fra forlaget). 9.
SPØRGSMÅL oy SVAR ved -JMartinus Spørgsmål indsendt til denne rubrik besvares i den indsendte rækkefølge, dog kun forsåvidt besvarelsen må anses for at have almen interesse. Offentliggørelse af de givne svar i aviser, tidsskrifter o. 1. må kun finde sted efter indhentet tilladelse. Spørgsmål 9. Når en"sjæl eller ånd ved den såkaldte "død" forlader eller mister sit fysiske legeme, indtræder den da i en tilstand, hvor den er sig sit forladte jordliv bevidst, jeg mener: husker den slægt og venner, og hvad den har gennemlevet? - Svar: Fordi et levende væsen forlader eller mister sit fysiske legeme, mister det ikke i første instans sin fysiske bevidsthed, hvilket her i dette tilfælde vil sige: sine i sidste jordliv oplevede erfaringer, erindringer om slægt og venner etc. og øvrige viden. Da den fysiske bevidsthed således er tanker og tankematerier, udgør den i sig selv ikke noget fysisk, materielt, men er i virkeligheden af ren åndelig natur. Den er derfor uafhængig af det fysiske legeme og kan ikke gå under sammen med det. Den vil efter det fysiske legemes undergang stadig være knyttet til det Jeg, der med sin evige overbevidsthed og underbevidsthed danner den bag den fysiske organisme fremtrædende levende ånd, der er det sande og virkelige, udødelige væsen. Når nævnte ånd ved døden mister sit fysiske legeme og dermed den fysiske del af sit hjerne- og nervesystem, der er sædet for dets fysiske dagsbevidsthed, vil det ved nævnte død miste den heraf afhængige evne til direkte bevidst at vekselvirke med det fysiske plan og dermed også evnen til at stå i direkte fysisk forbindelse med de efterladte på samme plan. Da dets dagsbevidsthed imidlertid ved døden overføres til natbevidstheden, der er dagsbevidsthed på det åndelige plan, vil det her stadigt leve i en bevidst jongleren med sine oplevede erfaringer, erindringer, sin oplevede viden etc. fra det forladte fysiske jordliv. Disse psykiske foreteelser vil nu blive det afgørende fundament for graden af lys eller lykke i væsenets ved døden indtrådte totale åndelige tilværelse. Spørgsmål lo. Eksisterer der nogen naturlig og uden ad mediumistisk vej udløst lo o
forbindelse mellem de levende og de såkaldt "afdøde" væsener?- Svar: Mellem de levende og "de døde" er der en meget stor livsvigtig og aktiv forbindelse. Ved døden bliver et væsens vågne, fysiske dags bevidsthed overført til dets natbevidsthed, der udgør samme væsens dagsbevidsthed på det åndelige eller psykiske plan. Da de fysiske væseners dagsbevidsthed under den dybe normale søvn også er overført til natbevidstheden, befinder de sig under denne fysiske søvn i en tilstand, hvor de har vågen dagsbevidsthed på samme plan som "de afdøde". De levende og "de døde" kan da her fortsætte den indbyrdes tankeudveksling og det ønskede samvær, de ikke mere kan få udløst på det fysiske plan. Livsvigtige ideer, advarsler, råd og vejledning udveksles her gensidigt i stor stil mellem begge planers væsener. Og selv om erindringen om et sådant åndeligt samvær og de hermed forbundne oplevelser totalt mangler i den fysiske dagsbevidst hed ved væsenets opvågnen efter søvnen, vil den alligevel være nedplantet i samme væsens underbevidsthed og herfra ved givne særlige lejligheder eller situationer forplante sig til den vågne fysiske dagsbevidsthed. Den vil da på intuitionslignende måde befrugte vedkommende væsens tankeverden med den viden, det åndelige eller psykiske materiale, der var det åndelige samværs kerneindhold. På denne måde står alle levende væsener i en ufarlig og beskyttet forbindelse med den åndelige verden. Døden er ikke den store adskillelse fra de kære "afdøde", eller dem man holder af, som menneskene her på jorden i al almindelighed forestiller sig. Dette vil efterhånden blive til en så levende opfattelse eller kendsgerning, at alt det sortsyn, der med fortvivlelse, tårer og livslede i dag gør en bisættelse eller begravelse til en begrædelsesceremoni i sort, sort og atter sort, vil ændres således, at begravelsen bliver det, den skal være, en lykønskningens og lysets fest. Den naturlige død vil altid være en udfrielse af den indskrænkning i livsoplevelse og det heraf affødte sjælelige fængsel, som en udødelig ånds tilknytning en invalid, defekt eller affældig og for livsoplevelse uegnet organisme må siges at være. En sådan befrielse skal ikke begrædes, men lykønskes. 11c
SPØRGSMÅL o* SVAR ved >JMartinus Spørgsmål indsendt til denne rubrik besvares i den indsendte rækkefølge, dog kun forsåvidt besvarelsen må anses for at have almen interesse. Offentliggørelse af de givne svar i aviser, tidsskrifter o. 1. må kun finde sted efter indhentet tilladelse. Spørgsmål 11. For kort tid siden døde en mandlig slægtning, hvis kone var gået bort ca. 12 år tidligere. Efter begravelsen fik jeg at vide, at der havde været en clairvoyant herre til stede, som udtalte, at han havde set afdødes kone og min ligeledes afdøde datter modtage det åndelige legeme. Kan dette være rigtigt? - Svar; Det åndelige legeme er ikke noget, man modtager ved døden. Det er noget, man allerede udvikler og benytter, medens man lever på det fysiske plan. Desuden er der ikke tale om eet, men derimod om ialt fem åndelige legemer foruden det fysiske, i kraft af hvilke det levende væsen opretholder en permanent, vågen, dagsbevidst livsoplevelse. Et væsens livsoplevelse er et kombineret sammenspil af seks forskellige grundenergier udløst af Jeg'et gennem tilsvarende seks forskellige grundenergi-legemer. Sålænge væsenet lever på det fysiske eller materielle plan, koncentrerer dette sammenspil sig i den fysiske dagsbevidsthed, der bæres af det fysiske legeme. Under søvnen koncentrerer sammenspillet sig i et af de fem andre legemer, der alle er af åndelig eller stråleformig natur. Ved døden mister væsenet ganske vist sit fysiske legeme, men det mister ikke den i det fysiske legemes hjerne og nerver koncentrerede, vågne dagsbevidsthed. Den overflyttes bare til et af de fem åndelige legemer, som i særlig grad er modnet og tilpasset hertil. Denne tilpasningseller modningsproces foregår hver nat under den fysiske søvn. Med tabet af det fysiske legeme har væsenet således kun mistet evnen til direkte at opfatte den rent fysiske eller materielle indvirkning, som det tidligere fik overført til dagsbevidstheden gennem de fysiske sanser. Men alt, hvad der sker af energiudløsning i form af tanke kan det stadigt opleve. Dets tilværelse bliver derfor herefter ikke mere i en materiel, men derimod i en tankeverden. Dets oplevelse er udelukkende kun, hvad der kan manifesteres af tanker og skabelsesprocesser i materier, der ligger udenfor det fysiske plan og derfor 12.
er af åndelig eller bevidsthedsmæssig natur. Medens væsenet ved den fysiske søvn kun delvis har overført sin livsoplevelse fra dets fysiske til dets åndelige legeme,(det kan under søvnen stadigt reagere overfor stærke fysiske påvirkninger, i modsat fald ville der jo ikke være noget, der hed, at man kunne vække en sovende) er denne overføring ved døden blevet total. Denne totale overføring af bevidstheden fra det fysiske til det åndelige plan kan iagttages med et meget stærkt udviklet eller fuldkomment clairvoyant syn. Men denne totale overføring af dagsbevidstheden fra det fysiske til det åndelige legeme bevirker, at dette legeme ligesom bliver mere materialiseret og dermed mere synligt. Det er muligt, at det er denne proces, den omtalte clairvoyante herre har set. Men da beretningen om et sådant clairvoyant syn ikke kan kontrolleres af væsener, der ikke har højtudviklet psykiske evner, bør den ligesom alle andre ukontrolable, psykiske, mediumistiske eller okkulte påstande tages med meget stort forbehold. Spørgsmål 12. Hvis man er clairvoyant, kan man så altid stole på, at det, man ser og ad åndelig vej får at vide, er rigtigt, når man kun søger det for at vejlede og hjælpe et menneske, der har bedt om hjælp? - Svar: At man på rent uselvisk grundlag søger åndelig oplysning giver naturligvis en større åndelig medvind eller beskyttelse end i tilfælde, hvor oplysningerne søges på grund af selviske formål, men det ændrer ikke selve det clairvoyante syn hverken til det bedre eller dårligere, lige så lidt som den fysiske sansning, syn, hørelse etc. bliver bedre eller dårligere i moralske eller umoralske øjemed. Clairvoyance er nemlig ikke, et resultat af moralsk udvikling således som tilfældet f.eks. er med kosmisk bevidsthed eller indvielse. Det forekommer derfor i en vis udstrækning hos vilde dyr og i nogen grad hos naturmennesker. Hvis ens clairvoyante syn er så ringe, at man selv er i tvivl om dets kapacitet, vil det være klogt hurtigst muligt at ignorere det, da man ellers let kan komme ud i farlige psykiske illusioner, der kan afføde tilsvarende forstyrrelser i ens psyke eller mentalitet. 13.
SPØRGSMÅL o? SVAR ved -^Martinus Spørgsmål indsendt til denne rubrik besvares i den indsendte rækkefølge, dog kun forsåvtdt besvarelsen må anses for at have almen interesse. Offentliggørelse af de givne svar i aviser, tidsskrifter o. 1. må kun finde sted efter indhentet tilladelse. Spørgsmål 15 Hvad er fremtidens løsen: Spiritisme eller kosmisk bevidsthed? - Svar; Ligeså længe, som mennesket har eksisteret i det område af spiralkredsløbet, hvor det har betegnet sig y 3. begrebet "menneske", har der naturligvis ligget i det en vis trang til at løse mysteriet: "Dødens gåde"o Dog var denne trang ikke af en så fremtrædende styrke i den primitive periode, hvor mennesket beherskedes af sit instinkt«, På nævnte primitive stadium var mennesket nemlig ikke i tvivl om livets fortsættelse ud over den fysiske død på en eller anden måde«. Dets instinkt, som er en udløber af en fra dets fortidsspiral nedarvet kosmisk bevidsthed, omdannet til en selvstændig automatfunktion, således at den kan føre det levende væsen frelst igennem den ny spirals første epoke, hvor dets intellektuelle evner endnu er i svøb, skal nok forhindre væsenet i at komme ud i altfor store abnorme sidespring eller afsporinger fra den normale udviklings vej. For disse af instinktet endnu førte mennesker er den fysiske bevidsthed eller psyke endnu ikke nået til en kulmination af materialisme. Disse væsener er endnu ikke nået så langt ned i den rent fysisk, materielle verden som de mennesker, der repræsenterer den næste etape i jordmenneskets spiralvandring, nemlig den i hvilken de fremtræder som glødende materialister, benægtende alle psykiske eller åndelige fænomener og dermed enhver forestilling om et forsyn og en logisk verdensstyrelse. Da den førstnævnte epokes væsener, som nævnt, ikke er nået så langt ned i kredsløbets verden, repræsenterer disse væsener, hvilket vil sige dyrene og junglemennesket eller fortidens primitive naturmenneske, på en måde et højere åndeligt stadium end den efterfølgende periodes mennesker. Dette åndelige stadium gav sig udtryk i den form for psyke eller åndelighed, der bliver båret af de evner, vi idag kalder "psykiske fænomener" såsom: Clairvoyance, telepati, mediumisme, psykisk villiekraft eller magi foruden den selvfølgelige tro på højere væsener, ånder eller guder, som stod bag de 14.
fysiske naturkræfter og menneskelige skæbnedannelser. Bisse væsener kunne ikke i den grad skelne de hårfine fysiske detailler således som menneskene af i dag, men bedømte eller vurderede andre væsener efter det udseende, hvormed de fremtrådte for det clairvoyante syn. De så således på væsenernes aura, om de var ven eller fjende, om de var farlige eller ufarlige, ligesom de naturligvis også så de forskellige fysiske materiers udstråling eller aura. Igennem denne psykiske form for tilværelse blev de nogenlunde helskindet førte, indtil de nåede et lille stykke ind i materialismens periode, hvor instinktet mærkbart var degenereret, hvorved evnen til at overholde de nødvendige fysiske love i tilsvarende grad tabte sit fundament. Derved fik det dræbende princip en altdominerende plads i de samme væseners psyke. Men inden væsenerne nåede denne materialistiske tilstand og endnu levede i en overdimensioneret psykisk fremtræden, blev denne deres psykiske tilstand koncentreret i en psykisk villie. Det er en degenereret efterdønning herfra, der i oldtid og middelalder eksisterede under begreberne "troldom" og "hekseri" og også i nogen grad er til stede i nutidens naturmennesker om end i meget svage og tvivlsomme manifestationer. Hertil kommer så de enkelte virkelige tilfælde af psykiske evner indenfor kulturmenneskenes område. Men her må man være forsigtig, for hundreder af mennesker påberåber sig at have højere psykiske evner: clairvoyance, kosmiske glimt eller endog kosmisk bevidsthed etc., skønt de i virkeligheden er totalt blottet for at besidde evner i den retning. Deres påberåbte højere åndelige eller psykiske position er undertiden kun en slet og ret camoufleret selvforherligelse baseret på psykopatiske tendenser. Ifølge kredsløbets love må alle ovennævnte virkelige psykiske evner degenerere til fordel for en udvikling af intellektuelle evner, igennem hvilke mennesket kan tilegne sig en realistisk, vågen, dagsbevidst viden om materiestrukturen og loven for al skabelse«efterhånden som instinktet degenererede, skete faktisk "Udvisningen af Paradisets Have", hvilket her i dette tilfælde vil sige: den psykiske verden. Adam og Eva, hvilket vil sige mennesket, blev alene med materien, der igen er det samme som naturen og elementerne, måtte lære at overvinde disse. Dette blev "Nydelsen af Kundskabens Træ", og den moderne materialistiske verdensopfattelse af idag opstod«her er man totalt uforstående overfor alt psykisk 15.
eller åndeligt, selv om man har en gigantisk fysisk tænkeevne«da det ellers ufejlbarlige instinkt her er degenereret og kun udgør en meget latent og usikker foreteelse, må det materialistiske menneske selv lede sin tilværelse med sin intelligens. Denne epoke uden føling med den psykiske verden måtte blive den kosmiske død, der skulle blive følgen af "Nydelsen af Kundskabens Træ". Gennem denne epoke skulle væsenet så igen opdage, at dets fænomenale kendskab til materien ikke er livets endelige løsen. Det må have sit store kendskab suppleret med et tilsvarende kendskab til sin egen psykiske eller over tid og rum hævede åndelige identitet«og de i spiralkredsløbet forekommende jordmennesker, der er længst fremme, er da også begyndt at fyldes med begær efter oplevelsen af livsmysteriets virkelige løsning, som altså ikke findes i den fysiske videnskabs mål- og vægtfacitter. Den kan kun opleves igennem detailler, der ligger hinsides alt, hvad der kan måles og vejes eller opleves med fysiske sanser og de psykiske evner, der var fortidens livsfundamenter, men som nu kun er rudimentære foreteelser der, hvor de endnu forekommer. Disse fortidens psykiske evner er som nævnt meget degenereret og derfor højst usikre og tvivlsomme og helt forsvundne for det store flertals vedkommende. Da de stadig udviser en degenererende eller nedadgående tendens selv hos de væsener, i hvem de er mest fremtrædende, vil man umuligt ad denne vej komme til livsmysteriets løsning. Dette bliver så meget desto mere en kendsgerning, eftersom man ved hjælp af disse psykiske evner kun kan se den fysiske verden på et højere materielt plan. Man ser stadig kun materie, i hvilken der skjuler sig liv. Man kan se stråler og bølger, men disse udgør jo også kun materie og er ikke selve det levende eller livets ophav«selv de ypperste af de i vore dage forekommende psykisk begavede mennesker kan ikke løse livsmysteriets gåde eller verdensproblemet. Det var ikke psykisk begavelse i form af clairvoyance eller mediumisme, der gjorde verdensgenløseren til eet med "Vejen, Sandheden og Livet". Kunne disse fortidens psykiske evner give menneskene denne ophøjede position, ville Moses jo i allerhøjeste grad have været "Vejen, Sandheden og Livet", hvilket kendsgerningerne viser, at han absolut ikke var trods sine psykiske eller magiske evner«ligeså ser vi også, at hverken Indiens eller andre eksotiske landes berømte mystikere eller psykisk begavede 16.
mennesker - udenfor de kosmisk bevidste personer - har kunnet befordre verdensgenløsningen. Vi må derfor skelne imellem den psykiske begavelse, der kulminerede i Moses, og den psykiske begavelse, der kulminerede i Kristus eller de væsener, vi kalder "indviede". Vi ser da også, at der i selve bibelen er skelnet imellem disse to former for mentalitet. Den psykiske eller mentale tilstand, Kristus repræsenterede, hvilket vil sige: det indviede eller højeste videns menneskes mentalitet er gang på gang udtrykt som "den hellige ånd". Derved er der markeret, at der eksisterer en form for mentalitet, der ikke er hellig. Denne mentaliteter altså det uindviede menneskes mentalitet, hvad enten denne er af psykisk eller fysisk, materialistisk nature Vi må derfor udtrykke denne fortidens psyke, der særligt giver sig udslag i magi, clairvoyance, mediumisme etc. som tilsammen udgør det, vi kalder "spiritisme", som lavpsykisk, medens vi må udtrykke den mentalitet, som giver individet den højeste absolutte viden, den store fødsel eller indvielse, som højpsykisk. At det er denne højpsykiske mentalitet eller hellige ånd og ikke en degenererende eller døende fortidslevning, der er menneskehedens fremtidige løsen, tør vel efter dette blive mere og mere indlysende for den udviklede og absolut ærlige forsker eller sandhedssøger. Dette betyder naturligvis ikke, at spiritismen ikke kan anvendes i det godes tjeneste og være til trøst, glæde og opmuntring der, hvor den kun dyrkes i absolut uselvisk og næstekærlighedsbefordrende renkultur. 17.
SPØRG8U il O* SVAR ved. Martinus Spørgsmål indsendt til denne rubrik besvares i den indsendte rækkefølge, dog kun forsåvidt besvarelsen må anses for at have almen interesse. Offentliggørelse af de givne svar i aviser, tidsskrifter o. 1. må kun finde sted efter indhentet tilladelse. Spørgsmaal 14. Kan saadanne store Problemer som f. Eks. Forsyn, Reinkarnation og Udødelighed hæves ud af Mystikkens Regioner og aabenbares som virkelige uomstødelige Kendsgerninger eller acceptable videnskabelige Facitter, tilgængelige for intellektuel Efterforskning analogt med andre Videnskaber? - Svar: Ovennævnte Problemer kan ligesom alle andre aandelige Problemer af den indviede eller intellektuelt udviklede, kosmisk bevidste Iagttager klarlægges i Form af videnskabelige Facitter, der i sig selv er uomstødelige Beviser for den, der kan følge med i Analyserækken. Men da Problemer eller Foreteelser af saa høj Rang som disse, der er Verdensstrukturens Bærepiller og følgelig maa blive al højeste Kulturskabelses faste urokkelige Fundament, udgør de Foreteelser, der hæver sig udenfor Tid-rumdimensionel Tænkning og Opfattelse. Disse Emners Dokumentation eller Bevisførelse i Form af videnskabelige Facitter eller Aandsvidenskab maa derfor afvige fra den almindelige kendte Videnskabs Facitter derved, at de ikke som disse kan erkendes ved almindelige fysiske Sanser og den heraf følgende materialistisk betonet Intelligens. De kan kun erkendes igennem en højere udviklet bevisthedsmæssig eller aandelig Struktur. Men en højere aandelig Struktur eksisterer udelukkende som et Resultat af en højere udviklet etisk eller moralsk Tænkning og Imaginationsevne. Naar de højeste mysteriøse Problemer saaledes kun kan løses igennem en paa Humanitet og Sandhedskærlighed baseret Sansning, skyldes det netop den Omstændighed, at de ikke direkte fysisk kan ses eller opleves, men kun igennem Tænkning, Intuition og Imagination, altsaa Evner der kun bliver fuldkomne igennem et Væsens totale fuldkomne aandelige eller mentale Suverænitet, altsaa en Tilstand der umuligt kan eksistere hos det Væsen eller Menneske, hvis Tanker i altfor høj Grad beherskes eller formes af personlige eller egoistiske 18.
Begærs Tilfredsstillelse. Et Væsen, hvis Tankefunktion er Kastebold for alle mulige selviske Begær, kan umuligt opleve eller udforme den absolutte Analyse af den evige Virkelighed eller Sandhed. De lave dyriske eller selviske Begær kan ikke blænde eller forvandske den fysiske Sansning. Et Træ ses ligesaa godt af en Tyv som af et ærligt Menneske. Det samme er Tilfældet med det fysiske Solskin. Det opleves ligesaavel af Banditten som af Helgenen. Saadanne Sanseformer har Menneskets moralske Struktur ingen som helst Indflydelse paa. Først der, hvor Væsenet jonglerer med Oplevelsen eller Sansningen paa det intellektuelle eller aandelige Plan, kommer den moralske Struktur til at udgøre en medvirkende Paktor i Skabelsen af det endelige Facit i Oplevelsen. Saa længe Væsenets stærke egoistiske Begær eller Ønsker behersker mentaliteten, vil det forme sin aandelige Oplevelse eller Sansning og dermed sine Erfaringer, dets Intelligens og Imaginationsevne mere til Fordel for Opnaaelsen af disse Begærs Tilfredsstillelse end for virkeligt at afsløre Sandheden. Dets Aabenbaring af Sandheden bliver derved mere et Billede af Væsenets mentale Svaghed eller Ustabilitet end paa den virkelige Sandhed. Kun det Væsen, der er totalt hævet eller ophøjet over alle egoistiske Begær i sin Bevisthed, kan derfor opleve og meddele Sandheden i dens straalende Renkultur. Der forekommer saaledes to Slags Sansesæt: et fysisk og et aandeligt. Igennem det fysiske oplever Væsenet kun de fysiske Reaktioner og disses Analyser igennem Intelligensen, hvilket danner Grundlaget for den moderne materialistiske Videnskab. Dernæst kommer den aandelige Sansning, der er baseret paa Intuition og total uselvisk Tænkning og Imaginationsevne. Det er paa denne sidste Sanseform, at det evige Verdensbillede og en nu begyndende ny Verdensepokes Kulturskabelse og den heraf følgende varige Fred paa Jorden, vil blive baseret. At Livsmysteriets højeste Facitter ikke kan bevises for det materialistiske eller selviske Menneske turde her være selvfølgeligt, da dets aandelige Struktur er bundet i dets egoistiske Begærs Fangarme, der piner Væsenet til at forme sine Tanker og Opfattelser i disses Favør. Anderledes stiller det sig med det frigjorte eller suverænt 19c
tænkende Aandsmenneske. Fri for alle selviske Begær kan dets Sanseinteresse kun have et eneste Formaal, nemlig dette at afsløre Sandheden i sin absolutte guddommelige straalende Virkelighed. Og for Væsener, der er naaet frem til at aspirere til denne straalende Værdighed eller til dette Liv i Sandheden og Virkeligheden, kan Livsmysteriets Analyser teoretisk bevises og de store evige Fakta blive til Kendsgerninger. Vi skal i næste Brev besvare Spørgsmaalet; Med hvilken Begrundelse bliver Reinkarnation til videnskabelig Kendsgerning? - 20.