Rammeaftale mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Concerto Copenhagen for perioden 2012-2015



Relaterede dokumenter
Rammeaftale om det regionale spillested Fermaten

Rammeaftale mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Ars Nova Copenhagen for perioden

Rammeaftale om det regionale spillested Copenhagen JazzHouse

Rammeaftale om det regionale spillested Musikhuzet Bornholm

Rammeaftale om det regionale spillested Godset

Rammeaftale om det regionale spillested Klaverfabrikken Live

Rammeaftale om det regionale spillested Studenterhuset

Rammeaftale om det regionale spillested Global Copenhagen

Rammeaftale om det regionale spillested Gimle

Rammeaftale om det regionale spillested Det Musiske Hus

Væsentlige ændringer i aftalens forudsætninger, herunder dens økonomiske grundlag, kan give anledning til en genforhandling af aftalen.

Rammeaftale om det regionale spillested Train

Rammeaftale om det regionale spillested Sønderborghus

Rammeaftale om det regionale spillested Radar

RAMMEAFTALE. Rammeaftale for Storstrøms Kammerensemble. 1. Aftalens formål og grundlag

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Samlet evaluering af tre driftsstøttede ensembler 2015

Rammeaftale om det regionale spillested Culture Box

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark.

Rammeaftale om det regionale spillested Vega

Rammeaftale om det regionale spillested Loppen

Rammeaftale om det regionale spillested Stars

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S..

Rammeaftale om det regionale spillested Posten/Dexter

Rammeaftale om det regionale spillested Fonden VoxHall

Rammeaftale mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og. Athelas Sinfonietta Copenhagen for perioden Aftaleparter

Rammeaftale for det regionale spillested Spillestedet Thy for perioden

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Spot Festivalen.

Rammeaftale for det regionale spillested Det Musiske Hus for perioden

Rammeaftale for det regionale spillested Studenterhuset for perioden

RAMMEAFTALE. 26. oktober Rammeaftale for Odense Symfoniorkester i Aftalens formål og grundlag

Rammeaftale for det regionale spillested Global/Jazzhouse for perioden

Statens tilskud ydes med hjemmel i 3 i musikloven (lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar 2014).

Egnsteateraftale

Rammeaftale mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og SPOT Festivalen for perioden 1. januar 2010 til 31. december 2012

Statens tilskud ydes med hjemmel i 3 i musikloven (lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar 2014).

Egnsteateraftale vedr. Bornholms Teater

Egnsteateraftale 1. januar december 2015

UDVIKLINGSAFTALE. Udviklingsaftale for Copenhagen Phil - hele Sjællands Symfoniorkester i Aftalens formål og grundlag

31. musikdramatik - eller

FORSLAG TIL Driftsaftale mellem Odense Kommune og Den erhvervsdrivende fond Odense Live Fonden (cvr.nr ) for perioden 01/ /

Egnsteateraftale mellem Hvidovre Kommune Hvidovrevej Hvidovre (i det følgende kaldet kommunen)

Kulturaftale (herefter kaldet aftalen)

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og ROSA Dansk Rock Samråd.

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Egnsteateraftale mellem

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN

Egnsteateraftale vedr. Teatret OM

Egnsteateraftale vedr. Randers EgnsTeater

1 Navn, hjemsted og tilsyn stk. 1 Den Selvejende Institutions navn er Aarhus Scenekunstcenter (Institutionen).

Guide til at finde 5 røde og 5 grønne lys. Omverdensanalyse

Egnsteateraftale mellem Operaen i Midten og Herning, Holstebro, Ikast-Brande og Struer kommuner

CONCERTO COPENHAGEN, CVR-NR Til BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, København V LEDELSENS REGNSKA BSERKLÆRING VEDRØRENDE ÅRSREGNS

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks evalueringsmøde med Ensemble MidtVest

Egnsteateraftale 1. januar december 2015

VEJLEDNING. Til institutioner og foreninger, der modtager både drifts- og projekttilskud. Afrapportering for projektilskud i reviderede årsregnskaber

Driftskontrakt for Musikcafe, Sidesporet,

RAMMEAFTALE RANDERS KAMMERORKESTER

LiMFJORDSIEA1REr. Vedr. Egnsteateraftale Kulturstyrelsen Scenekunstområdet/Egnsteatre H. C. Andersens Boulevard København V

Egnsteateraftale for Black Box Theatre, Holstebro

Egnsteateraftale vedr. Team Teatret

Bilag 4.3 (opdateret version)

Bekendtgørelse om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet

Egnsteateraftale mellem Syddjurs Egnsteater og Syddjurs Kommune

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Det Danske Suzuki Institut.

Aftale mellem Aalborg Kommune og Skråen i Nordkraft for perioden

Indstilling. Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus for perioden 1. januar 2009 til 31. december

REFERAT. Godkendt af udvalget den 5. november 2013.

Holbæk Teater Vimmelskaftet Holbæk Teatret er organiseret som en selvejende institution i henhold til vedtægterne.

I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes:

Egnsteateraftale Mellem Holstebro Kommune og Nordisk Teaterlaboratorium Odin Teatret 1. januar december 2020 Udgave til politisk godkendelse

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Copenhagen Jazz Festival.

Egnsteateraftale mellem Teaterkompagniet og Syddjurs Kommune

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark

Aftale om drift af det regionale spillested Gimle

Bekendtgørelse om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet

Vedtægter for den selvejende institution Carte Blanche, egnsteater i Viborg Kommune. Navn, organisation og hjemsted.

22. maj Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen

Egnsteateraftale mellem. Teater Cantabile 2. Vordingborg Kommune. For perioden

Grønlands Selvstyre Københavns Kommune Frederiksberg Kommune herefter kaldet tilskudsyderne

Rammeaftale basisensembler

Aftalen gælder for perioden den 1. januar 2019 til den 31. december 2020.

Samarbejdsaftale mellem. Aalborg Kommune og den selvejende kulturinstitution / foreningen / den erhvervsdrivende fond INSTITUTIONENS NAVN

Driftsstøtteaftale for det lokale miljøarbejde i Indre By og på Christianshavn

Scenekunst i København De små storbyteatre er en delmængde af offentligt støttede teatre i København. Samlet spænder de over:

Statens Kunstråds Musikudvalg: Samlet evaluering af de fem basisensembler

Ansøgning om tilskud til kulturelle arrangementer/aktiviteter i 2017.

Bestyrelsen har i oktober 2015 vedtaget budget for kalenderåret Budgettet ledsages af beskrivelse af forventninger samt uddybende bilag således:

Egnsteateraftale vedr. teatret Dansk Rakkerpak

VEDTÆGTER FOR VENDSYSSEL TEATER

Samarbejdsaftale mellem. Aalborg Kommune og den selvejende kulturinstitution Det Hem lige Teater for perioden

REFERAT. Til stede fra udvalget: Erik Bach, Edna Rasmussen, Thomas Sandberg, Katrine Nyland Sørensen, Marianne van Toornburg og Jesper Bay.

Budget og forventninger for 2017

Resultatkontrakt for foreningen bag Forbrændingen

BUDGET 2014 Note Postering B2014 B2013 B2013 revideret Regnskab 2012

Om Formidlingsordningens pulje 3

Samarbejdsaftale. for perioden mellem Svendborg Kommune og Svendborg Teater

Aftale mellem Amager Øst Lokaludvalg og Fonden Agenda 21 Center Sundbyøster om støtte og udvikling af det lokale miljøarbejde

Borchsvej Holbæk Selvejende institution i henhold til vedtægter. Vedlægges som bilag til kontrakten.

Der indgås følgende driftsaftale mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og Den selvejende institution Øhavsmuseet Faaborg.

Egnsteateraftale mellem. Næstved Kommune 30. juni 2016 og omhandler Næstved Kommunes

Transkript:

Rammeaftale mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Concerto Copenhagen for perioden 2012-2015 1. Aftaleparter Denne fireårige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og den selvejende institution Concerto Copenhagen. 2. Aftaleperiode Rammeaftalen træder i kraft den 1. januar 2012 og løber indtil 31. december 2015, hvor den bortfalder uden opsigelse, medmindre parterne forinden er nået til enighed om en forlængelse af aftalen. 3. Statens Kunstråds Musikudvalgs mål med driftsstøtten til ensembler Statens Kunstråds Musikudvalgs mål med driftsstøtten til ensembler er at understøtte og udvikle ensembler med markante kunstneriske profiler, der bidrager til at styrke kvalitet og mangfoldighed i musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet. De enkelte ensembler skal gennem deres virksomhed bidrage til: at realisere kunstneriske eksperimenter at fremme formidling af kunst i hele landet at fremme internationaliseringen af dansk kunst at styrke den digitale formidling af kunst at fastholde et skarpt fokus på børn og unge og deres møde med kunst og kunstneriske værktøjer at fremme netværksdannelser mellem kunstnere, kunstformidlere og kunstinstitutioner 4. Concerto Copenhagens profil Concerto Copenhagen er et barokorkester, det vil sige et kammerorkester med speciale i musikken fra 16- og 1700-tallet. Ensemblestørrelsen varierer betydeligt og kan være fra 5 til 40 musikere men ligger typisk fra 12 til 20. Grundstammen er violin 1, violin 2, viola, cello, bas og cembalo. Størrelsen på strygerensemblet tilpasses repertoire, spillested og økonomi. Yderligere instrumenter er typisk supplerende continuoinstrumenter, blæsere og slagtøj. Concerto Copenhagen er et koncertgivende orkester. Dette indebærer først og fremmest produktion af koncerter i ind- og udland samt indspilning. Tillige engageres Concerto Copenhagen gennemsnitligt én gang årligt af Det kgl. Teater til at spille ved op- 1

sætning af barokopera. Som noget nyt har Concerto Copenhagen i 2012 taget fat på produktion af opera i eget regi, en plan der indebærer én tilbagevendende produktion om året. Koncertvirksomhed i udlandet sker ved salg til arrangører. Koncertvirksomhed i Danmark sker dels ved salg til arrangører, dels i form af ensemblets egen koncertserie i Garnisons Kirke i København, der indebærer 8-9 koncerter om året. Concerto Copenhagen udvikler i 2012 en ny, parallel ensembleprofil under navnet CoCo Pilots, som vil ytre sig i anderledes ensemblestørrelser og sammensætninger, anderledes - men fortsat 16-1700-tals repertoire, og anderledes koncertsituation og dermed anderledes publikum. Med til Concerto Copenhagens profil hører det langvarige partnerskab med DR P2 Musik, der optager hovedparten af ensemblets koncerter og transmitterer disse, ikke bare i Danmark men i det meste af Europa. 5. Concerto Copenhagens vigtigste udviklingsmuligheder i aftaleperioden Concerto Copenhagen anser virkningerne af den økonomiske krise for en alvorlig udfordring. De tydeligste konsekvenser, ensemblet oplever, er, at muligheden for øget offentligt tilskud synes ikke-eksisterende, at arrangører i ind- og udland har tydelige økonomiske problemer og betaler mindre og senere end hidtil eller slet ikke kan indgå aftaler, at de politiske vinde blæser kraftigere og kan ændre det politiske landskab på meget kort tid, og at fondene i vurderingen af ansøgninger er mere og mere opmærksomme på andre faktorer end blot og bar professionel kunstnerisk virksomhed. Udfordringen og mulighederne i dette scenarie ligger efter ensemblets opfattelse i at styrke formidlingen i bred forstand. Ovennævnte CoCo Pilots er spydspids i Concerto Copenhagens arbejde med at tage udfordringerne op og udvikle nye publikummer. Dertil kommer udvikling af børne- og skolekoncerter, kurser i MGK-regi, sommermusikskole og på lang sigt måske også projekter i konflikt-brændpunkter i udlandet. Dette arbejde anses også for vigtigt med henblik på at bibeholde og styrke den goodwill, Concerto Copenhagen hidtil har oplevet hos de danske fonde. Set i forhold til andre og anderledes publikumsgrupper end de hidtidige er ensemblets traditionelle styrke den høje og nærmest elitære kunstneriske kvalitet både en styrke og en svaghed. En styrke i kraft af sin overbevisende kvalitet, en svaghed fordi den skaber barrierer hos det ikke-koncertvante publikum. Concerto Copenhagens mål er at overvinde vanskelighederne uden at gå på kompromis med den kunstneriske kvalitet ved at arbejde med formidlingen i enhver henseende, og kun arbejde med selve indholdet i form af kortere musikforløb og mere tale og dialog. 2

6. Concerto Copenhagens opgaver Ensemblets virksomhed udfoldes lokalt, nationalt og i udlandet. Kernevirksomheden er koncertvirksomhed, indspilning og formidling af musik. Ensemblet skal desuden arbejde målrettet på at videreudvikle en unik kunstnerisk profil, virke som en dynamo for et levende og aktivt musikmiljø samt sikre, at ensemblets virksomhed opnår en markant synlighed i offentligheden. I det følgende beskrives Statens Kunstråds Musikudvalg og Concerto Copenhagens fælles mål og forventninger til ensemblets virksomhed i aftaleperioden. Ensemblet har inden for aftalens rammer frihed til at justere konkrete projekter og aktiviteter eller erstatte dem med andre tiltag, som styrker målopfyldelsen i henhold til denne rammeaftale. Væsentlige justeringer skal dog så vidt muligt på forhånd aftales med Statens Kunstråds Musikudvalg. Justeringer rapporteres i midtvejsevalueringen og i ledelsesberetningen i årsrapporterne. 6.1. Koncertvirksomhed Koncertvirksomheden udfoldes på de fire områder, der hidtil har været karakteristisk, samt to nye: 6.1.1 International koncertvirksomhed, både på internationalt kendte spillesteder og festivaler og på mindre kendte sådanne, der tilbyder gode økonomiske og profileringsmæssige vilkår. 6.1.2 Koncertvirksomhed uden for København for at fastholde målsætningen Hele Danmarks barokorkester. Udføres med støtte fra OAK Foundation, en støtte der ophører med udgangen af 2014, hvorefter programmets fortsættelse ikke pt. er finansieret. 6.1.3 Egen koncertserie i København for at fastholde ensemblets tilstedeværelse og synlighed i hovedstaden. 6.1.4 Optræden på Det kgl. Teater ca. én periode årligt (dog ikke i 2013). 6.1.5 Én egenproduceret opera om året i København i juli måned. Dette sker indtil videre i samarbejde med Copenhagen Opera Festival. 6.1.6 Koncerter i forskelligt regi og under forskellige nye former med CoCo Pilots. 6.2. Indspilning, markedsføring og distribution 6.2.1 Målet er én CD-indspilning om året. 6.2.2 Målet er én DVD-indspilning hvert andet år. Markedsføring og distribution varetages af de respektive pladeselskaber. Derudover sælger Concerto Copenhagen CD'er og DVD'er ved koncerterne. 6.2.3 I forbindelse med en igangværende fornyelse af Concerto Copenhagens website er det målet at etablere mulighed for at lytte til live-optagelser med ensemblet optaget af DR. DR har et stort arkiv med optagelser af Concerto Copenhagen, og der er indgået en principaftale med DR om denne nye formidling. Det er ikke muligt at tilknytte egentlig distribution til disse optagelser. 3

6.3. Formidling af musik, herunder formidling til specifikke målgrupper Concerto Copenhagen udvikler og realiserer en formidlingsstrategi, der har til formål at styrke og fastholde eksisterende publikum samt udvikle nye publikumsgrupper. Strategien omfatter fire segmenter: 6.3.1 Formidlingen til Concerto Copenhagens største publikumsmålgruppe, der kan beskrives som det klassisk-musik-interesserede publikum, der har eller kan få interesse for Concerto Copenhagens særlige repertoire og spillestil, både i ind- og udland, skal fastholdes og videreudvikles. 6.3.2 CoCo Pilots og CoCo: Behind the Scenes. Formidling til et ikke-koncertvant, yngre (men ikke nødvendigvis ungt ) publikum, bl.a. ved at Concerto Copenhagen kommer til publikum i stedet for at publikum kommer til Concerto Copenhagen. Musikken belyses ved fortællinger om musikerne og om projekternes tilbliven. 6.3.3 CoCo: Rytme, harmoni og melodi. Skole- og gymnasiekoncerter af godt en halv times varighed 6.3.4 CoCo: Mini. Optræden for børn, typisk som skolekoncerter 6.4. Dynamo for et levende og aktivt musikmiljø 6.4.1 Samarbejde med Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums Tidlig Musik-linie om et workshop-projekt én gang årligt. Studerende deltager i et tredages orkesterprojekt med afslutningskoncert sammen med udvalgte musikere fra Concerto Copenhagen under ledelse af ensemblets faste leder Lars Ulrik Mortensen eller én af de tilbagevendende gæstedirigenter. 6.4.2 Udvikling og realisering af samarbejdsprojekter med MGK-uddannelserne. De første projekter forventes realiseret fra efteråret 2013 eller foråret 2014. 6.4.3 Inddragelse af studerende eller nyuddannede musikere i udvalgte projekter. Eksempel: Tre musikstuderende/nyuddannede musikere deltager i opførelsen af Messias på Det Kgl. Teater i september 2012. 6.4.4 Samarbejde med andre ensembler i ind- og udland om utraditionelle projekter. Eksempler på danske ensembler: Athelas Sinfonietta, Ars Nova og Dansk Danseteater. Eksempler på udenlandske ensembler: Rascher Saxophone Quartet. 6.4.5 I forbindelse med de under pkt. 6.1.5 nævnte fremtidige operaprojekter vil Concerto Copenhagen forsøge at etablere samarbejdsprojekter med uddannelsesinstitutioner i København, f.eks. et projekt med en teater- eller performanceskole om sceniske aspekter under ledelse af italieneren Deda Cristina Colonna. 6.5. Videreudvikle en unik kunstnerisk profil Concerto Copenhagens skal styrke og videreudvikle sin unikke nationale og internationale kunstneriske profil, således at ensemblet fortsat er kendt som et af de mest markante og spændende ensembler på den internationale musikscene. Dette skal bl.a. ske gennem fælles styrkelse af de enkelte musikeres kunnen og styrke gennem afholdelse af ét eller to interne orkesterseminarer i aftaleperioden. Gennemførelsen af dette afhænger af, om det økonomiske grundlag kan tilvejebringes. 4

6.6. Synlighed i offentligheden Concerto Copenhagen arbejder målrettet på at styrke sin synlighed både nationalt og internationalt. Dette sker bl.a. gennem website, nyhedsmail, venneforening (300 medlemmer i 2012), Facebook, YouTube og Politiken Plus. Concerto Copenhagen vil styrke sin indsats for at tematisere koncerter og formidling på en måde, som øger pressens interesse, f.eks. via projekter som CoCo Pilots og Copenhagen Opera Festival samt samarbejdsprojekterne med Det kgl. Teater, Athelas Sinfonietta, Dansk Danseteater og Rascher Saxophone Quartet. 7. Nøgletal Statens Kunstråds Musikudvalg og Concerto Copenhagen har en fælles forventning om flg. nøgletal for koncertvirksomheden i aftaleperioden: Mål 2012 2013 2014 2015 Koncerttal Publikumstal Koncerttal Publikumstal Koncerttal Publikumstal Koncerttal Publikumstal Koncerter i lokalområdet (50 km radius) * 30 3.500 18 3.800 28 4.000 30 4.200 Koncerter i resten af landet ** 14 2.100 14 2.100 15 2.250 10 1.800 Koncerter i udlandet 14 7.000 14 7.000 14 7.000 14 7.000 Koncerter i alt 58 12.600 46 12.900 57 13.250 54 13.000 Heraf koncerter særligt rettet mod børn og unge 1 25 3 75 5 125 8 200 * Inkl. optrædener på Det Kgl. Teater. Koncerttal ekskl. optrædener på Det Kgl. Teater forventes at stige fra15 i 2012 til hhv. 18, 20 og 22 de efterfølgende år. ** Med ophøret af støtte fra OAK Foundation i 2015 forventes et markant fald i antallet af koncerter i resten af landet. Statens Kunstråds Musikudvalg og Concerto Copenhagen har en fælles forventning om flg. nøgletal for ensemblets øvrige opgaveområder i aftaleperioden: Mål 2012 2013 2014 2015 Antal indspillede CD'er / DVD'er 1 2 1 1 Antal optagelser tilgængelige på nettet 0 10 15 20 Antal transmissioner i radio/tv 20 20 20 20 Antal anmeldelser i danske medier 10 10 10 8 Antal anmeldelser i udenlandske medier 6 6 6 6 Antal øvrig omtale i danske medier 10 12 14 15 Antal øvrig omtale i udenlandske medier 2 2 2 2 Nøgletalsskemaerne skal indgå i ledelsesberetningen i ensemblets årsregnskaber. 5

8. Tilskud og finansielle forhold Det årlige tilskud fra Statens Kunstråds Musikudvalg til Concerto Copenhagen i henhold til denne aftale udgør i 2012: 1.650.000 kr. Tilskuddet pris- og lønfremskrives de følgende aftaleår efter de almindeligt gældende satser for bevillingsområdet. Hvis bevillingsområdet rammes af besparelser, kan Statens Kunstråds Musikudvalg uden varsel reducere tilskuddets størrelse. Med mindre anden særskilt aftale indgås, udbetales tilskuddet forud i fire lige store kvartalsrater, dog udbetales årets første rate i løbet af januar måned i tilskudsåret. Med mindre anden særskilt aftale foreligger, er det en forudsætning for udbetaling af tilskud, at budget og årsregnskab er indsendt rettidigt, samt at aftalens vilkår i øvrigt er overholdt. Concerto Copenhagens forventede finansielle forhold i 2012 sammenfattes i følgende oversigt: Indtægter Driftstilskud fra Statens Kunstråds Musikudvalg i hht. denne aftale Øvrige statslige tilskud Kommunale og regionale tilskud Fonde og sponsorer Egenindtægter mv. Indtægter i alt 1.650.000 kr. 0 kr. 0 kr. 1.175.000 kr. 6.962.000 kr. 9.787.000 kr. Udgifter Kunstnerisk produktion Administration og ledelse mv. Lokaleudgifter Udgifter i alt 7.596.000 kr. 1.847.000 kr. 78.000 kr. 9.521.000 kr. Egenkapital Egenkapital pr. 31. december 2011-280.022 kr. 9. Rapportering Ensemblet er omfattet af Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet samt Bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. Desuden aftales følgende vedrørende budget, årsregnskab, midtvejsevaluering og løbende rapportering: 6

9.1. Budget Ensemblet skal senest to måneder før regnskabsårets begyndelse indsende et budget til den tilsynsførende myndighed med henblik på godkendelse. Budgettet skal omfatte hele ensemblets virksomhed, og alle offentlige tilskud skal specificeres. Budgettet skal opstilles i overensstemmelse med Kulturstyrelsens skabelon for budgetopstilling. Eventuelle afvigelser fra standardskabelonen skal skriftligt aftales med Kulturstyrelsen. Budgettet skal indsendes som én samlet pdf-fil, indeholdende følgende elementer: Indledning, som (1) gør rede for ensemblets forventede økonomi og aktiviteter i relation til denne rammeaftale, (2) opregner de vigtigste forventede begivenheder i budgetåret samt (3) udtrykker ensemblets forventninger til budgetåret set i forhold til tidligere år samt perspektiver for årene fremover. (4) Såfremt ensemblet forventer væsentlige afvigelser fra rammeaftalen, skal disse afvigelser beskrives tydeligt under en særskilt overskrift. Indledningen påtegnes med erklæring om (5) dato for bestyrelsens godkendelse af budgettet. Driftsbudget, som oplyser de forventede indtægter og udgifter fordelt på hovedposter. Der skal være sammenligningskolonner for hvert af de to år før budgetåret. Budgetnoter skal oplyses efter behov. 9.2. Årsregnskab Ensemblet skal senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning indsende et revideret årsregnskab. Årsregnskabet skal omfatte hele ensemblets virksomhed, og alle offentlige tilskud skal specificeres. Årsregnskabet og revisionsprotokollatet skal være underskrevet af samtlige medlemmer af den selvejende institutions bestyrelse. Årsregnskabet resultatopgørelse og balance skal opstilles i overensstemmelse med Kulturstyrelsens skabelon for budgetopstilling. Eventuelle afvigelser fra standardskabelonen skal skriftligt aftales med Kulturstyrelsen. Årsregnskabet skal indsendes som én samlet pdf-fil, indeholdende følgende elementer: Oplysninger om ensemblets organisationsnavn; cvr.-nr. og p-nr.; postadresse; bank og bankkonto hvortil tilskud skal udbetales; bestyrelsens sammensætning og konstituering, herunder oplysning om udpegningsmyndighed og udpegningsperiode; navn, e-mailadresse og telefonnummer på daglig ledelse. Ledelsesberetning, hvori der redegøres for årets drift og forventningerne til det kommende år samt øvrige forhold af betydning for ensemblet, som ikke direkte fremgår af det øvrige årsregnskab. Ledelsesberetningen skal desuden indeholde en redegørelse for, i hvilken udstrækning aktiviteter er blevet gennemført i overensstemmelse med det budgetterede og med de målsætninger, der fremgår af denne rammeaftale og eventuelle øvrige aftaler med offentlige tilskudsgivere eller andre tilskudsydere. Endelig skal ledelsesberetningen indeholde en opgørelse over udviklingen i aktivitetsniveauet. 7

I ledelsesberetningen skal ensemblet desuden orientere om eventuelle ændringer i sin strategi, og ledelsesberetningen skal indeholde en kort redegørelse for, hvorledes ensemblet har arbejdet med Kulturministeriets anbefalinger om god ledelse, jf. "God ledelse i selvejende kulturinstitutioner", 2011 (www.kum.dk/temaer/godledelse/). Revisionspåtegning. Redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Resultatopgørelse. Balance. Noter, herunder specifikationer af resultatopgørelsens og balancens poster. 9.3. Midtvejsevaluering Midtvejsevalueringen finder sted foråret 2014 og gennemføres som et møde mellem repræsentanter fra Statens Kunstråds Musikudvalg og Concerto Copenhagen. Til brug for mødet indsender ensemblet en kortfattet midtvejsstatus, som gør rede for spillestedets virksomhed de første to år af aftalen, konkluderer på målopfyldelsen og beskriver eventuelle ønsker om justering og nye udviklingsmuligheder de resterende to år af aftaleforløbet. Statens Kunstråds Musikudvalg udarbejder en kortfattet skriftlig evalueringsrapport. Rapporten vil indeholde en beskrivelse og vurdering af den samlede situation for de driftsstøtte ensembler, dels en specifik vurdering af Concerto Copenhagen. Statens Kunstråds Musikudvalg koordinerer den praktiske gennemførelse af evalueringen. 9.4. Løbende rapportering Ensemblet har til enhver tid pligt til at underrette Statens Kunstråds Musikudvalg om forhold, der indebærer en væsentlig risiko for, at ensemblet ikke vil kunne leve op til indgåede aftaler og forpligtelser, herunder forventninger og krav fastsat i nærværende rammeaftale samt i indsendte godkendte budgetter. Statens Kunstråds Musikudvalg skal løbende orienteres om ændringer i sammensætningen af bestyrelsen eller ledelsen. Eventuelle vedtægtsændringer skal godkendes af Statens Kunstråds Musikudvalg, før de kan træde i kraft. Statens Kunstråds Musikudvalg kan når som helst kræve at blive orienteret om ensemblets forhold, herunder at få udleveret oplysninger og dokumentationer efter ønske. 8

10. Ensemblets strategi Inden udgangen af 2012 udarbejder og indsender Concerto Copenhagen en strategi for ensemblets samlede virksomhed. Strategien kan løbende revideres af ensemblet. 11. Tilsynsmyndighed Kulturstyrelsen er sekretariat for Statens Kunstråds Musikudvalg og tilsynsførende myndighed vedrørende denne aftale. 12. Aftalevilkår og misligholdelse Rammeaftalen er ikke en kontrakt i almindelig juridisk forstand. Aftalen har hjemmel i 9 i lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. Væsentlige ændringer i aftalens forudsætninger, herunder dens økonomiske grundlag,kan give anledning til en genforhandling af aftalen. Concerto Copenhagen kan i tilfælde af væsentlige ændringer i det statslige tilskud opsige eller forlange genforhandling af aftalen uden varsel. Hvis Concerto Copenhagen misligholder aftalen, kan Statens Kunstråds Musikudvalg opsige eller kræve genforhandling af aftalen uden varsel. Aftalen kan, med mindre anden særlig aftale foreligger, fra Concerto Copenhagens side opsiges med tre måneders varsel til udgangen af det igangværende kalenderår. 13. Underskrifter Undertegnede bekræfter hermed aftalens gyldighed. For Concerto Copenhagen, dato: Nikolaj de Fine Licht daglig leder Per Erik Veng bestyrelsesformand For Statens Kunstråds Musikudvalg, dato: 29. august 2012 Ole Winther kontorchef, Kulturstyrelsen Erik Bach formand for Statens Kunstråds Musikudvalg 9