Vejledning til bekendtgørelse om automatik- og procesuddannelsen



Relaterede dokumenter
EUC Syd Praktikvejledning Automatikmontør og automatiktekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Automatik og procesuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og procesuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og procesuddannelsen

Elfagets Praktikvejledning Specialet Styrings- og reguleringsteknik

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter

Møde LUU Strøm, styring, og it. D kl: 1230 på EUC-SYD

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen som. ortopædist

Modulplan og scorekort. Automatik afd. Motor - styring H1.

Uddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og proces

Bekendtgørelse om automatik og procesuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og proces

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Vejledning til bekendtgørelse om elektronik- og svagstrømsuddannelsen (Bekendtgørelse nr. 720 af 1. juli 2004)

14854 Modul 1.2 Automatiske anlæg på maskiner Elektriker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Anlægsgartner

Elfagets Praktikvejledning Specialet Installationsteknik

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen elektronik og svagstrøm

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Industriteknikeruddannelsen Grundforløb Uddannelsesrelateret Områdefag

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

AMU SYD - Kolding LOKAL UNDERVISNINGSPLAN

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Det faglige udvalg for isoleringsfaget

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til urmager

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til urmager

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer

2. hovedforløb Kølemontøruddannelsen. Af planerne skal følgende fremgå: Formål, mål, indhold og evaluering

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Greenkeeper

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør

Bekendtgørelse om uddannelsen til elektriker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Stenhugger og Stenindustriarbejder

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til modelsnedker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker

Elfagets Praktikvejledning Elmontør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline radio-tv-supporter

Opbygning og indhold Uddannelsen veksler mellem skole og praktik.

Odense Tekniske Skole Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs - og energimontør. 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til støberitekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sikkerhedsvagt

Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Væksthusgartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til frontline pc-supporter

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Forsyningsoperatør

Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Frontline radio-tv-supporter

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Indledning Optagelse Opbygning og indhold Skole Praktik Eksamen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Forsyningsoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen

Fagbilag Miljø og genbrug

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til receptionist

Undervisningsbeskrivelse

Industritekniker-maskin HF1 og HF2 Læringsaktivitet Automation, Rutine Varighed (timer, dage eller uger samt

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til metalsmed

Fælles kompetencebeskrivelse (FKB) 2603: Automatik- og procesteknisk område

Orientering om mål, indhold og struktur i receptionistuddannelsen

De nye hjælpeskemaer kræver, at det lokale uddannelsesudvalg aktivt tager stilling til, hvordan skemaerne skal anvendes lokalt.

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til cykel- og motorcykelmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelserne inden for. Boligmontering

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater

Uddannelsesordning for uddannelsen til Bygningsmaler

Køletekniker. Lokal undervisningsplan for 4. hovedforløb. page 1 of 5

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

HOVEDFORLØB TARMRENSERUDDANNELSEN

Transkript:

Vejledning til bekendtgørelse om automatik- og procesuddannelsen Forord Denne vejledning knytter sig til Bekendtgørelse nr. 738 af 28. juni 2006. Den til enhver tid gældende vejledning for en erhvervsuddannelse vil være tilgængelig på ministeriets hjemmeside på web-adressen: www.uvm.dk. Ministeriet vil informere skoler og faglige udvalg om nye vejledninger og ændringer i eksisterende vejledninger via email, svarende til den måde ministeriet informerer på, når der udstedes nye eller ændres i eksisterende love og bekendtgørelser. Som en konsekvens af ministeriets politik om digital forvaltning, vil vejledningen ikke blive trykt og derfor ikke blive distribueret i trykt form. Uddannelsesbekendtgørelse og vejledning udarbejdes i tæt samarbejde med det faglige udvalg og udstedes af Undervisningsministeriet. Opmærksomheden henledes især på følgende ændringer: 1) Specialet Automatikfagtekniker er ændret til specialet Automatiktekniker 2) Specialet Automatikfagtekniker med elevator som speciale er ændret til specialet Automatiktekniker med elevator som speciale. 3) Specialet Elektrofagtekniker er ændret til specialet Elektrotekniker Den tidligere vejledning kan anvendes for elever omfattet af en overgangsordning efter bekendtgørelsens ikrafttrædelsesbestemmelser.

Kapitel 1 Uddannelsen Til bekendtgørelsens kapitel 1 1 3 Teknisk faglige kompetencer Fagligt erhvervsrettede og alment faglige kompetencer, der relaterer sig til såvel områdefag som grundfag inden for en faglig fællesindgang eller på tværs af flere indgange og til specialefag, områdefag og/eller grundfag i de enkelte uddannelsers hovedforløb. Kompetencerne er beskrevet i brede og åbne termer og kan bygge på nedenstående elementer: Teknologi og værktøj: Kan vælge hensigtsmæssigt værktøj, teknologi og/eller metode i forhold til en given opgave og under hensyntagen til miljø og arbejdspladssikkerhed, kompetencer, tid, økonomi, og kvalitet. Kan vedligeholde maskiner og systemer samt diagnosticere fejl ved apparater, maskiner, værktøj mm. Motorik og perception: Kan se, kvaliteten af færdige produkter, kan tilsvarende opfatte personer, data mm. og bruge de indhentede informationer til vurdering af, hvilke værktøjer mv., der skal anvendes i bearbejdelsen af det foreliggende. Information: Kan tilegne sig og vurdere information, organisere og vedligeholde forskellige datatyper, kan fortolke data og kommunikere og bruge computere mv. til at finde og behandle data i forhold til en given opgave eller et givet problem. Systemer: Kan forstå sociale, organisatoriske og teknologiske systemer, kan overvåge og korrigere systemer. Kan igangsætte fejlfinding under uventede omstændigheder. Kan bidrage til forbedring af systemer. Ressourcebevidsthed: Kan planlægge og overskue en opgave og allokere ressourcer i forhold til tid, penge, materialer, udstyr, lokaler og mennesker. Kvalitetsaspektet. Almene og personlige kompetencer Kompetencer, der vedrører udvikling af handlings- og situationsorienterede muligheder. Retter sig mod undervisningen i alle uddannelsens fag på såvel grund- som hovedforløb og beskrives i brede og åbne termer, som understøtter helhedsorientering og mulighed for faglig toning og kan bygge på nedenstående elementer: Sociale og personlige kompetencer: Evne til at kunne samarbejde; kunne bidrage til udvikling af arbejdet; vise kreativitet samt lyst og evne til kontinuerlig at lære nyt og tage ansvar. Kan arbejde i teams, betjene og servicere kolleger, kunder og andre interessenter. Kan forhandle, arbejde med og forstå mennesker med forskellig social og kulturel baggrund. Sproglige, matematiske og rumlige kompetencer: At kunne strukturere; vurdere udsagn og data. Formulere, vurdere og forstå idéer og synspunkter, mundtligt og skriftligt, rumlig forståelse. Kognitive kompetencer: Omfatter blandt andet problemdiagnose og problemløsning i forhold til nogle faglige problemstillinger; forståelse af hvor og hvordan den enkelte bidrager til helheden i en arbejdsproces; analytiske evne og evne til at løse uforudsete problemer alene eller som en del af et team. Læringskompetencer: Har opnået indsigt i læringsprocessen, egne lærings- og motivationsmæssige styrker og svagheder, for på den måde at have skabt et beredskab til livslang læring - have lært at lære. Målene indenfor elevens personlige udviklingskvalifikationer i uddannelsesforløbet for Automatik og procesuddannelsen fokusere specifikt på følgende områder: 2

Overbliks kvalifikationer: a) Planlægning af egen arbejdstid og arbejdsindsats. b) Evne til at kunne overføre teori til praksis. c) Kunne igangsætte flere job samtidig uden at miste overblikket. Lærings kvalifikationer: a) Vise viden om hvordan læringsprocesser finder sted. b) Vise viden om egen læringsproces. c) Vise viden om læringsprocessen ved samarbejde med andre. Ydre personlige kvalifikationer: a) Evne til at kunne fremlægge resultater. b) Viden om læringsprocessen ved samarbejde med andre. Indre personlige kvalifikationer: a) Kontrol over egen arbejdstid og arbejdsindsats. b) Viden om mål for læring. c) Motivation for arbejdet og udholdenhed til at kunne gennemføre det. d) Selvtillid og personlig tryghed til at kunne påtage sig læringen. e) Evnen til at udnytte sin egen kreativitet. f) Evnen til at tage ansvar og overholde aftaler. Kvalifikationerne anvendes i et sammenhæng med de faglige og almene kvalifikationer så der finder en progressiv udvikling sted af elevens samlede kompetencer. Fokusområder Fokusområder er betegnelsen på de delelementer i uddannelsen, der lægges særlig vægt på i de forskellige perioder uddannelsen kan opdeles i. Undervisningen skal omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specifikke kompetencer. Valget af grundfag, områdefag og specialefag er fra det faglige udvalgs side begrundet i en kompetenceanalyse. Fagene bør vægtes og periodiseres i forhold til fokusområderne. Oversigten over fokusområderne omfatter grundforløb og hovedforløb set i forhold til uddannelsestiden og er udformet på baggrund af de teknisk faglige samt almene og personlige kompetencekategorier, som de er beskrevet i struktur og rammer for udarbejdelse af vejledninger til uddannelsesbekendtgørelsen. Fokusområderne danner grundlag for det faglige udvalgs målformuleringer og dermed grundlaget for skolens tilrettelæggelse af undervisningen (den lokale undervisningsplan) i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Nedenstående model angiver kompetencemæssige fokusområder i løbet af uddannelsestiden. 3

4

Kapitel 2 Uddannelsesforløbet Varighed og struktur m.v. Til bekendtgørelsens kapitel 2 4-8 I modelskitsen er der taget udgangspunkt i, at uddannelsens områdefag og grundfag, ud fra pædagogiske overvejelser, fordeles, planlægges og gennemføres moduliseret i temaer eller projekter (undervisningsfag), der kombinerer teori og praktiske øvelser på skoleperioderne. Grundforløbet kan placeres i starten af uddannelsesforløbet eller senere afhængigt af om eleven begynder uddannelsen på en skole eller i virksomheden. Valgfagstiden fordeles hensigtsmæssigt i hovedforløbets skoleperioder. De valgfri specialefag skal normalt placeres inden for de to sidste uddannelsesår på grundlag af en aftale mellem eleven, virksomheden og skolen. Skoleundervisningens varighed: (inklusiv det obligatoriske grundforløb på 20 uger og 2 ugers valgfrie specialefag) Automatiktekniker 60 uger Automatiktekniker med elevator som speciale 65 uger Elektrotekniker 50 uger Skoleundervisningen veksler med praktikuddannelse, som vist i figuren og som anført nedenfor. Skoleundervisningen er angivet i uger. Uddannelsen afsluttes med eksamen (svendeprøve), der gennemføres i den sidste skoleperiode. De nærmere rammer for skolens samlede vurdering af om eleven har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen. Det er bl.a. en betingelse, at eleven har opnået mindst karakteren 6 i grundfaget matematik og det uddannelsesrettede områdefag automatik og montage. Særlige forløb og godskrivning Voksenuddannelsesforløb og fritagelse for dele af uddannelsen Se meritbilag 5

Kapitel 3 Skoleundervisningen og praktikuddannelsen mv. Skoleundervisningen Til bekendtgørelsens kapitel 3 9-19. Undervisningen på skole skal på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specifikke kvalifikationer, herunder at give eleven forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen tager sigte på. Undervisningen skal give indsigt i og forståelse af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med materialeanvendelse. Undervisningen skal samtidig give forudsætninger for udbygning af kvalifikationerne ved efterog videreuddannelse og bidrage til elevens personlige udvikling og forståelse af samfundet og dets udvikling. Præstationsstandarder Præstationsstandarderne har til formål at give en ramme for beskrivelse, dokumentation og demonstration af niveauer og progression i undervisningen i forhold til en given aktivitet og eller opgavesituation. Der opereres med tre niveauer som relaterer sig til graden af kompleksitet i fagbeskrivelsen. De tre niveauer Begynderniveau Rutineniveau Avanceret niveau Faglige/erhvervsrettede kvalifikationer og kompetencer Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine og/eller kendte situationer og omgivelser alene og i samarbejde med andre. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem også i ikke rutine situationer alene og i samarbejde med andre under hensyntagen til opgavens art. Personlige kvalifikationer og kompetencer På dette niveau lægges der vægt på flg. personlige kvalifikationer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed samt grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning. På dette niveau lægges der vægt på flg. personlige kvalifikationer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne. På dette niveau lægges der vægt på flg. personlige kvalifikationer: Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges vægt på kvalitetssans og kreativitet. Fagplan for uddannelsen Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, bundne specialefag, valgfri specialefag og valgfag. * angiver sluttidspunkt for de enkelte fag i forhold til uddannelsesår. Uddannelsesår 1 2 3 4 Grundfag Fremmedsprog, engelsk, F 2) * 6

Dansk, F * Fremmedsprog, engelsk, E * Fysik, F 1) * Miljø, 1 uge * Produktudvikling, produktion og * service, 2 uger Samfundsfag, F * Områdefag Automatik og montage 2) * Styringsteknik * Motorer * PLC * Hydraulik og pneumatik 1) * Fejlfinding 1) * Procesregulering 1) * 1) Kun for specialet Automatiktekniker 2) Grundfag og områdefag der er særlige for hovedforløbet (uddannelsesrettede områdefag i grundforløbet) Automatiktekniker 1 2 3 4 Bundne specialefag Procesregulering, kalibrering * PLC, videregående * Elektronik * Maskin- og procesanlæg * Fejlfinding, videregående * Svendeprøve 3) * Automatiktekniker i elevatorbranchen Bundne specialefag Elevator 1 4) * Elevator 2 4) * Valgfri specialefag Efter katalog * Valgfag Beskrives i den lokale uddannelsesplan * 3) Se kapitel 4 i bekendtgørelsen, afsluttende bedømmelse. 4) Kun for de elever, der har praktikaftale i elevatorbranchen. Elektrotekniker 1 2 3 4 Bundne specialefag Spåntagende bearbejdning * Digitalteknik * Reguleringsteknik * Motorer/Generatorer/Transformatorer * Styringsteknik/PLC * Svendeprøve 3) * Valgfri specialefag 7

Efter katalog * Valgfag Beskrives i den lokale undervisningsplan * 3) Se kapitel 4 i bekendtgørelsen, afsluttende bedømmelse. 8

Grundforløbet Grundforløbet indeholder områdefag, der er særlige for hovedforløbet med følgende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen): Uddannelsesrettede områdefag: Grundforløb Automatik og montage Niveau Begynder Varighed 6 uger Mål og øvrige rammer At give eleven et grundlæggende kendskab til automatiske styringsprocesser i industriel produktion, således at eleven kan udføre enkle arbejdsopgaver inden for betjening og overvågning af maskiner og anlæg samt medvirke ved lokalisering af simple fejl på pneumatiske og elektriske styringssystemer. At eleven opnår praktiske færdigheder i fremstilling og reparation ved hjælp af spåntagende bearbejdning og skruestiksarbejde under anvendelse af de for uddannelsen relevante værktøjer. At eleven opnår færdigheder i at udfører korrekt måling af AC og DC samt fejlsøgning og fejlretning på enkle kredsløb. At eleven opnår praktiske færdigheder i sammenføjningstekniker, som er relevante for uddannelsen. At eleven efter diagram kan udføre vikling og funktionsafprøve en AC-motor, eller en transformer. At eleven kan udfører arbejdet sikkerhedsmæssigt korrekt i henhold gældende regler og forskrifter, herunder el-sikkerhed. El-lære (1 uge) Eleven kan arbejde med service eller produktion af områdets produkter på baggrund af den almene teori og praktik, der knytter sig til service og produktion. Eleven kan anvende de elektriske grundbegreber for spænding, strøm og effekt ved såvel DC som AC, herunder definitioner og karakteristika for vekselspændinger og strømme. Eleven kan foretage måling af AC og DC spændinger samt fejlfinde på enkle kredsløb som spændingsdeler og strømdeler. Relæteknik (0,5 uge) Eleven kan opbygge, afprøve og idriftsætte en mindre relæstyring for reversering af en motor. Eleven kan overholde gældende sikkerhedskrav ved arbejde på elektriske anlæg. Eleven kan anvende stærkstrømsbekendtgørelsen i forbindelse med opgaven. 9

Pneumatik (1 uge) Eleven kan anvende gældende principper og anvendelsesområder for pneumatiske styringssystemer. Eleven kan udvælge de komponenter, der skal anvendes til en pneumatisk styring. Eleven kan opbygge mindre pneumatiske anlæg, herunder udvælge komponenter. Eleven kan læse et pneumatikdiagram. Eleven kan overholde gældende sikkerheds- og miljøkrav for et pneumatisk styret anlæg, herunder lovkrav til trykluftanlæg. PLC (1 uge) Eleven kender opbygning og anvendelsesområder for en PLC styring. Eleven kan montere, idriftsætte og afprøve en PLC styring for et mindre automatisk anlæg, hvor der anvendes pneumatiske handleorganer eller motorer. Eleven kan programmere mindre kombinatoriske PLC programmer. Eleven kan dokumentere programmet via et ladderdiagram. Eleven kan overholde gældende sikkerhedskrav i forbindelse med PLC styringer. Eleven kan læse et el-diagram. Mekanisk arbejde (1,5 uge) Eleven kan anvende brancherelevante håndværktøjer korrekt. Eleven kan udføre skruestiksarbejde, herunder boring. Eleven kan anvende måleværktøj i forbindelse med mekanisk arbejde, herunder vurdere måleresultaterne i relation til tegninger og specifikationer. Eleven kan anvende et standardiseret målesystem (SI), i forbindelse med konkrete måleopgaver. Praktikregler Vikling (1 uge) Eleven kan efter diagram vikle en stator til en ACmotor eller en transformator. Eleven kan udføre beregning af vikledata for en transformator. Eleven kan forbinde viklinger ved hjælp af lodning. Eleven kan montere en AC-motor eller en transformator. Eleven kan efter givne specifikationer kontrollere og sammenholde målte data for viklingen. Eleven kan funktionsafprøve viklingen og vurdere om der skal fejlrettes. Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver under vejled- 10

ning: Assistere ved fejlfinding på automatiske anlæg hvor der anvendes PLC styring og pneumatiske komponenter. Assistere ved betjening og overvågning af et automatisk produktionsanlæg. Assistere ved ændringer på pneumatiske styringer. Fremstilling af simple mekaniske emner, herunder montage og demontage af elektromekaniske komponenter. Fremstille, montere og afprøve en vikling. Fejlfinde og fejlrette på viklingen under anvendelse af korrekt måleudstyr. 11

Hovedforløbet Hovedforløbet omfatter følgende områdefag med supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen): Hovedforløb Styringsteknik Niveau Rutine Varighed Mål og øvrige rammer Praktikregler Hovedforløb Niveau Varighed 1,5 uge Eleven kan opbygge, idriftsætte, vedligeholde, fejlsøge og fejlrette elektriske relæstyringer for styresystemer og tavleanlæg, herunder kendskab til komponenternes indbyrdes sammenhæng og kan foretage enkle beregninger på AC og DC. Eleven kan opbygge og forbinde AC- og DC-motorer med tilhørende styringer. Eleven kan anvende og udfærdige dokumentation. Eleven kan foretage mindre ændringer og udvidelser af eksisterende anlæg ud fra specifikationer og funktionsbeskrivelse, herunder udvælgelse af komponenter og tilretning af dokumentation. Eleven kan idriftsætte relæstyringer efter dokumentation, herunder foretage kontrolmåling i henhold til stærkstrømsbekendtgørelsen. Eleven kan foretage systematisk fejlfinding til modul og komponentniveau, herunder udvælge måleinstrumenter samt foretage fejlretning. Eleven kan anvende stærkstrømsbekendtgørelsens regler vedrørende elektrisk udstyr på automatiske anlæg, herunder kender til gældende regler for arbejde på og i nærheden af spændingsførende anlæg og tavler. Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af den typiske litteratur. Opgaverne udføres under anvendelse og udfærdigelse af dokumentation og under hensyntagen til gældende lovgivning. Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver: Montere og idriftsætte relæstyringer. Fejlfinde og reparere på relæstyrede anlæg under vejledning og med anvendelse af de nødvendige hjælpemidler. Foretage mindre konstruktionsændringer på et relæstyret anlæg. Foretage valg af komponenter i forhold til anlæggets specifikationer. Efter reparation udføre den nødvendige kontrol og afprøvning af anlægget. Overholde gældende sikkerheds- og miljøregler i forbindelse med arbejde på automatiske anlæg. Motorer Rutine 1,5 uge 12

Mål og øvrige rammer - Eleven kan montere, idriftsætte, vedligeholde og fejlsøge på AC- og DC-motorer, herunder foretage beregninger AC- og DC-motorer. Opgaverne udføres under anvendelse og udfærdigelse af dokumentation og overholdelse af gældende regler fra bekendtgørelser og regulativer. - Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af typisk litteratur. AC motor Eleven kan montere og idriftsætte forskellige typer AC motorer. Eleven kan foretage forebyggende vedligeholdelse på AC motorer, herunder kontrollere de mekaniske funktioner og data. Eleven kan udføre fejlfinding på AC motorer. Eleven kan dimensionere en motorinstallation for en AC motor. Eleven kan udføre mekanisk montage af en motor, herunder foretage udskiftning af lejer. DC motor Eleven kan montere og idriftsætte forskellige typer DC motorer. Eleven kan foretage forebyggende vedligehold på DC motorer, herunder kontrollere de mekaniske funktioner og data. Eleven kan udføre fejlfinding på DC motorer. Eleven kan udføre mekanisk montage af en motor, herunder foretage udskiftning af kul og lejer. Praktikregler Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver under vejledning: Mekanisk og elektrisk montage af AC- og DCmotorer, herunder vælge igangsætningsmetode og driftform. Kontrollere, måle og fejlfinde på AC- og DC-motorer. Overholde gældende sikkerhedsregler. Hovedforløb PLC Niveau Rutine Varighed Mål og øvrige rammer 2 uger Eleven kan opbygge, idriftsætte, vedligeholde, fejlsøge og fejlrette automatiske maskiner og anlæg med PLC styringer, herunder tilpasse ind- og udgange. Opgaverne udføres under anvendelse og udfærdigelse af dokumentation. Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af den typiske litteratur. Eleven kan opbygge, montere og idriftsætte PLC styringer efter funktionsbeskrivelse. 13

Praktikregler Eleven kan programmere en PLC styring. fx som en sekventiel styring. Eleven kan anvende de i industrien anvendte programmeringsværktøjer. Eleven kan anvende og udarbejde dokumentation efter gældende regler for en PLC styring. Eleven kan overholde gældende sikkerhedsregler. Eleven kan anvende forskellige elektroniske følere, herunder montere disse, samt udvælge erstatningsføler iht. datablad. Eleven kan fejlfinde og fejlrette på PLC styrede maskiner og anlæg. Eleven kender til reglerne for anvendelse af nødstop i forbindelse med PLC styringer. Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver under vejledning: Fejlfinde og fejlrette på PLC styrede maskiner og anlæg. Montere, afprøve og idriftsætte en PLC styring. Udføre mindre programændringer. Instruere brugere i betjening af anlægget, herunder vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter. 14

Hovedforløbet Hovedforløbet omfatter følgende områdefag med supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen): Områdefag kun for Automatiktekniker: Hovedforløb Hydraulik og pneumatik Niveau Rutine Varighed 1,5 uge Mål og øvrige rammer Eleven kan opbygge, idriftsætte, vedligeholde, fejlsøge og fejlrette automatiske maskiner og anlæg, der indeholder hydrauliske og pneumatiske kredsløb. Opgaverne udføres under anvendelse og udfærdigelse af dokumentation. Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af relevant dokumentation. Eleven kan foretage forebyggende vedligehold på hydrauliske og pneumatiske anlæg. Hydraulik Eleven kan opbygge hydrauliske anlæg, herunder fremstille rør og slanger. Eleven kan på begynderniveau foretage mindre ændringer og udvidelser af eksisterende anlæg udfra funktionsbeskrivelse, samt udvælge komponenter hertil. Eleven kan indkøre hydrauliske anlæg efter specifikationer, foretage kontrolmålinger, og dokumentere anlægget efter gældende standarder, og således, at dokumentationen kan anvendes i forbindelse med instruktion af brugere. Eleven kan udvælge instrumenter og foretage systematisk, metodisk fejlfinding og fejlretning til komponentniveau, samt udskifte og reparere til komponentniveau efter dokumentation. Eleven kan ajourføre dokumentation og brugervejledning i forbindelse med ændringer. Eleven kan foretage forebyggende vedligehold på hydrauliske anlæg, som fx renlighed, filtrering, oliekvalitet osv. Eleven kender til de særlige krav, der stilles til sikkerheds- og miljøkrav, ved de hydrauliske funktioner og anlæg. Pneumatik Eleven kan foretage mindre ændringer og udvidelser af eksisterende anlæg ud fra funktionsbeskrivelse, samt udvælge komponenter. Eleven kan udvælge instrumenter og foretage systematisk, metodisk fejlfinding og fejlretning til komponentniveau, samt udskifte og reparere komponenter efter 15

Hovedforløb Mål og øvrige rammer Praktikregler Hovedforløb Niveau Varighed Mål og øvrige rammer dokumentation. Eleven kan fremstille dokumentation og brugervejledning i forbindelse med ændringer og mindre nykonstruktioner. Eleven kender til forebyggende vedligeholdsmetoder på igangværende pneumatiske anlæg. Eleven kender til de særlige krav, der stilles til sikkerheds- og miljøkrav, ved de pneumatiske funktioner og anlæg. Hydraulik og pneumatik (fortsat) El-pneumatik Eleven kan opbygge el-pneumatiske anlæg. Eleven kan foretage mindre ændringer og udvidelser af eksisterende anlæg ud fra funktionsbeskrivelse, samt udvælge komponenter. Eleven kan indkøre el-pneumatiske anlæg efter specifikationer, foretage kontrolmålinger og dokumentere anlægget efter gældende standarder, og således, at dokumentationen kan anvendes i forbindelse med instruktion af brugere. Eleven kan udvælge instrumenter og foretage systematisk, metodisk fejlfinding og fejlretning til komponentniveau, samt udskifte og reparere komponenter efter dokumentation. Eleven kan fremstille dokumentation og brugervejledning i forbindelse med ændringer og mindre nykonstruktioner. Eleven kender til forebyggende vedligeholdsmetoder på igangværende pneumatiske anlæg. Eleven kender til de særlige krav, der stilles til sikkerheds- og miljøkrav, ved de el-pneumatiske funktioner og anlæg. Hydraulik, Pneumatik, El-pneumatik Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver: Montere og idriftsætte et hydraulisk anlæg. Fejlfinde og fejlrette på et hydraulisk anlæg til komponentniveau. Fremstille hydraulikslanger og rør. Montere og idriftsætte et pneumatisk anlæg. Fejlfinde og fejlrette på et pneumatik anlæg til komponentniveau. Montere og idriftsætte et el-pneumatisk anlæg. Fejlfinde og fejlrette på et el-pneumatisk anlæg til komponentniveau. Fejlfinding Rutine 1,5 uge - Eleven kan idriftsætte, fejlsøge og fejlrette automatiske maskiner og anlæg med programmerbare styringer, 16

herunder kendskab til CNC styringer. Opgaverne udføres under anvendelse af dokumentation og overholdelse af gældende love og regler. - Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af den typiske litteratur. Maskinanlæg Eleven kan fejlsøge og fejlrette på automatiske maskinanlæg. Eleven kan idriftsætte et automatisk maskinanlæg. Eleven kan udvælge korrekt måleudstyr for fejlfinding på anlægget. Eleven kan anvende den til anlægget hørende dokumentation. Eleven kan overholde gældende sikkerhedsregler i forbindelse med fejlfindingen. Eleven har kendskab til gældende direktiv- og bekendtgørelser for automatiske produktionsanlæg. Praktikregler Hovedforløb Niveau Varighed Mål og øvrige rammer CNC Eleven har kendskab til anvendelse af en CNC maskine, herunder referencer og programkoder. Eleven kender til læsning af maskintegninger Eleven kan fejlfinde til modulniveau på en CNC maskine. Eleven kan udvælge korrekt måleudstyr for fejlfinding på anlægget. Eleven kan overholde gældende sikkerhedsregler i forbindelse med fejlfindingen. Maskinanlæg og CNC Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver under vejledning: Fejlfinde og fejlrette på automatiske produktionsanlæg. Fejlfinde og fejlrette på CNC maskiner til modulniveau. Procesregulering Begynder 1,5 uge - Eleven kan opbygge, idriftsætte og optimere motorreguleringer og reguleringssløjfer på procesanlæg. Opgaverne udføres under anvendelse og udfærdigelse af dokumentation. - Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af dokumentation. Reguleringsteknik Eleven kan opbygge og igangsætte automatiske reguleringssløjfer efter specifikationer. Eleven kan foretage kontrol af optagne data og målin- 17

ger og sammenholde disse med givne specifikationer. Eleven kan foretage optimering af en reguleringssløjfes indsvingningsforløb. Eleven kan udvælge instrumenter og kan foretage systematisk, metodisk fejlfinding og fejlretning til modulniveau, herunder kalibrere måleinstrumenter, anvende dokumentation og manualer på dansk. Eleven kan fremstille dokumentation over opbygninger efter gældende standarder, som også kan anvendes ved instruktion af brugere. Eleven kender til forebyggende vedligehold på igangværende reguleringssløjfer. Praktikregler Hastighedsregulering Eleven kan idriftsætte en motorregulering, herunder foretage kontrolmålinger på reguleringskredsen. Eleven kan foretage fejlsøgning og fejlretning på motorreguleringer. Eleven kan idriftsætte specialmotorer som fx stepmotorer, herunder opbygge og idriftsætte et servomotorsystem. Reguleringsteknik Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver: Idriftsætte og afprøve en reguleringssløjfe på et procesanlæg. Fejlfinde og fejlrette på procesanlæg. Vurdere indsvingningsforløb for en proces, herunder foretage optimering af regulatoren. Hastighedsregulering Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver under vejledning: Montere og idriftsætte en motorregulering. Fejlfinde og fejlrette på en motorregulering. Overholder gældende sikkerhedsregler. Reparation, under vejledning, med anvendelse af nødvendige hjælpemidler. Efter reparation, udføre den nødvendige kontrol og afprøvning. 18

Hovedforløbet omfatter følgende bundne specialefag med supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen): Bundne specialefag for Automatiktekniker Hovedforløb Procesregulering, kalibrering Niveau Rutine Varighed 1,5 uge Mål og øvrige rammer - Eleven kan opbygge, idriftsætte og afprøve målekredsen på et procesanlæg, herunder foretage nødvendig kalibrering af måleudstyret. Opgaverne udføres under anvendelse og udfærdigelse af dokumentation. - Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af dokumentation. Praktikregler Hovedforløb Niveau Varighed Mål og øvrige rammer Kalibrering Eleven kan udføre standardiserede kalibreringsprocedurer af måleværdigivere. Eleven kan udfærdige målebladattester i forbindelse med kalibrering. Eleven kan udføre kalibreringer af procesmåleudstyr korrekt i henhold til gældende specifikationer. Eleven har kendskab til de særlige krav, der stilles til sikkerhed- og miljø i kalibreringsprocedurer. Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver: Kalibrere måleudstyr på et procesanlæg. Fejlfinde og fejlrette procesanlæggets måleudstyr. Montere, idriftsætte og afprøve en målekreds på en proces. PLC, videregående Avanceret 3,5 uge - Eleven kan opbygge, idriftsætte, fejlsøge og fejlrette PLC er med analoge ind- og udgange og reguleringssløjfer. Eleven kan programmere PLC styringer med udvidet instruktionssæt herunder netværk/bussystemer. Opgaverne udføres under anvendelse og udfærdigelse af dokumentation efter gældende regler. Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af den typiske litteratur. Analog Eleven kan opbygge og idriftsætte PLC styringer med analoge ind- og udgangssignaler. Eleven kan fremstille et PLC program for en reguleringssløjfe, herunder anvende udvidet instruktionssæt. Eleven kan fejlsøge og fejlrette på PLC styringer til modulniveau, herunder udvælge korrekt måleudstyr. 19

Praktikregler Hovedforløb Niveau Varighed Mål og øvrige rammer Bussystemer og procesovervågning Eleven kan anvende udvidet instruktionssæt i forbindelse med PLC programmer. Eleven kan montere og idriftsætte et PLC netværk, herunder programmere og parametrere PLC en. Eleven kender til regler for EMC/ESD i forbindelse med elektroniske styringer. Eleven kan opbygge, programmere og idriftsætte procesovervågning/operatørinterface, herunder fremstille PLC program. Eleven kan vedligeholde PLC programmer, herunder opdatere dokumentationen. Eleven kan fejlsøge og fejlrette på PLC styringer i netværk til modulniveau, herunder udvælge korrekt måleudstyr. Analog Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver: Fejlfinde og fejlrette på PLC styrede anlæg, hvor der anvendes analoge signaler og forprogrammerede reguleringssløjfer. Montere, afprøve og idriftsætte PLC styringer med analog signalbehandling. Bussystemer og procesovervågning Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver: Montere, opbygge og idriftsætte et automatisk maskinog procesanlæg. Systematisk vedligehold på anlægget. Foretage kontrolmålinger på anlægget. Konstruktionsændringer på anlægget, herunder tilrette program. Vedligeholde dokumentation. Vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter omkring et automatisk produktionsanlæg. Elektronik Rutine 2 uger - Eleven kan opbygge, idriftsætte, fejlsøge og fejlrette automatiske maskiner og anlæg, der indeholder logiske og elektroniske kredsløb. - Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af den typiske litteratur. Digitalteknik Eleven har kendskab til de logiske kredsløb, som anvendes i forbindelse med maskinstyringer. Eleven har kendskab til opbygningen af interface, herunder krav til EMC og ESD. 20