Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold



Relaterede dokumenter
Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion

Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer

Klimatilpasset skov. Naturmødet 2018, Hirtshals. 25. maj kl Oplæg v. Thomas Færgeman (thf.ign.ku.dk) Palle Madsen

Temadag: Højproduktivt skovbrug for en bæredygtig fremtid. Velkommen! - find kaffe/te, rundstykker og en plads! - vi starter kl. 9.

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Vildtrobuste skovkulturer status og nye versioner på vej?

Genopretning og fremme af biodiversiteten - søger vi fortiden eller forholder vi os til fremtiden?

Poppel dyrkning og tilvækst

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Bæredygtig Biomasseproduktion

M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse

Skove og plantager 2013

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

Bæredygtighedskriterier & certificering. Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse

Skove og plantager 2012

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Hvad kan plantes til de forskellige

Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Der er meget mere energi i skovene end Danmark udnytter Af Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforening

Miljø- og Fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen Nyropsgade København V Att: Teamleder Anne-Mette Hjortebjerg Lund. 7.

Skove og plantager 2008

Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

BIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

BAGGRUNDSNOTAT: Analyse af mulighederne i nye træarter og artskombinationer samt intensiveret skovbrug. Palle Madsen, Ulrik Braüner Nielsen

Afgrøder til biogasanlæg

Biomasseoptimeret skovdyrkning

Dansk Træpillekonference 2015

Nitratudvaskning fra skove

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det?

Brint til transport Planer & rammer

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Naturnær skovdrift. Evaluering af aktuel status og erfaringer med omstilling til naturnær skovdrift i statsskovene

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult

Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål?

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Transkript:

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold ENERWOODS Seminar Aktiv skogskjøtsel øker bærekraftig biomasseproduktion Skog og Landskap, Ås 26. august 2014 Palle Madsen www.enerwoods.dk ENERWOODS

"Sustainable development is development that meets the needs of the present without compromising the ability of future generations to meet their own needs"

De nordiske lande har ambitiøse mål uafhængig af fossile brændsler i 2050! Nordiske skove bidrager allerede ved at producere biomasse og lagre kulstof men deres potentiale er endnu større For at bidrage mere skal skovene være mere produktive samt fortsat stabile og sunde kunne tilpasse sig klimaændringer samt nye skadedyr og sygdomme Skovbruget, energiindustrien og forskningen skal samarbejde for at udvikle træbaserede systemer, som understøtter en optimal udnyttelse af træ til energi og andre anvendelser ENERWOODS

Projektets mål, udfordringer og indhold... Gennemgå og frembringe forskningsresultater med henblik på at styrke nordisk skovbrugs rolle som leverandør af energi til effektive og vedvarende energisystemer Udvikle og anbefale høj-produktive skovdyrkningsmetoder, -systemer og -strategier: udrede nuværende og fremtidig produktionspotentiale i Nordens skove gennemgå træarter og forædlingsmuligheder (provenienser, kloner) gennemgå potentialet og effekter af gødskning sikre miljøhensyn vedr. udvaskning af næringsstoffer og klimagas passende inddrage muligheder og risiko ved klimaforandringer og en ukendt fremtid (risiko-håndtering) ENERWOODS

Udfordring: På verdensplan skyldes en stor del af CO 2 stigningen nuværende og tidligere skovrydning samt dårlig skovforvaltning... halvdelen af Verdens skovdække er blevet fjernet og erstattet af anden arealanvendelse eller ødelagt skovrydning er stadig ansvarlig for 17-20% af den årlige CO 2 -stigning århundreders skovrydning har bidraget meget til det høje CO 2 -niveau skove og skovbruget er stærkt udfordret af klimaændringer samt nye skadedyr og sygdomme vigtigt at skovene fortsat kan tilpasse sig forandringerne og dermed bidrage til at modvirke klimaforandringerne det er derfor vigtigt at vi aktivt dyrker skovene Deforestation in North Korea, March 2012 ENERWOODS 5

Globalt perspektiv: Fossil vs. vedvarende energi - sort vs. grønt kulstof

Årlig hugst 3,4 mia m 3-50/50% industritræ/brændsel 264 mil ha plantage leverer 50% af hugsten! bioenergien i 2050 bidrage med op til 6x mere energi

Udbud og efterspørgsel efter træ nu og i fremtiden 8

Biomasse fra skovene i de nordiske lande - fremtidig betydning!

IGN: Skov, natur og biomasse Perspektiver for en grøn omstilling (Graudal et al. 2013) Behov for mere biomasse - hvordan kan skovene bidrage? - flere virkemidler, bl.a. - Ammetræer - Forædling - Skovrejsning - Hugstmåder og aflægning - både fortsættelse af nuværende praksis - og nye måder at gøre det på Stor effekt af de valg der gøres både på kort og på langt sigt

Million tons of drymatter/year Akkumuleret skovning af biomasse og tømmer i danske skove Fire scenarier som bl.a. omfatter - skovrejsning (skovarealet bringes op på 20-25% af landets areal - hjælpetrarter - genetisk selekteret materiale ENERWOODS

Leder i Skoven, Aug. 2014

Høj produktive skove i Danmark: - omfatter i høj grad nåletræarter - f.eks. Rødgran, Sitkagran, Douglas gran, rødgran, lærk, grandis - alle disse træarter er fremmede træarter i Danmark - generelt er de mere produktive end landbruges energiafgrøder ENERWOODS

- is unusually low in the Nordic and Baltic regions. and more tree species are needed to support adaptation for the future spreading the risk FAO Forest resources assessment, 2005

Træartsvalget - I produktionspotentiale tilpasning til klimaforandringer risikospredning for fremtiden Nåletræserien: Anlagt efterår-forår 1964-65 Diagrammer: Thomas Nord-Larsen Akkumuleret total tørstofproduktion over jord, t ha -1 år -1 Gnst. total tørstofproduktion over jordoverfladen, t ha -1 år -1 Grandis 14.6 Rødgran 10.6 Eg 3.9

Billig højproduktiv skovrejsning med hjælpetræer (f.eks. popler eller lærk) sikrer: - hurtig etablering af skovklima - baner vejen for træarter, som er følsomme i kulturfasen for f.eks. frost, græs og mus - hovedtræarterne kan dermed sås eller der kan bruges små billige plantetyper - fuld produktion i løbet af 5-10 år - kan gøres billigt (10-15.000 kr/ha) - tidlige indtægter as it looked June 2008 6th season Sept 2013 11th season

Høj produktiv skovforyngelse fra det sydlige Sverige: asp som hjælpetræ med Douglas gran foto fra juli 2012; 7. vækstsæson for asp

45 år gammel grandis fra sydlige Sverige

ENERWOODS demonstration experiments + Skåne, Sweden, (Poplar, Birch) + Latvia (poplar, grand fir, Douglas fir, Sitka spruce beech) + Finland (poplar, beech, elm (glabra and laevis), Norway maple.)

130 år Douglas gran med bøge underetage I Danmark