Motorisk kompetence og glæde ved bevægelse



Relaterede dokumenter
Små børns kulturlige, naturlige og dynamiske bevægelsesudvikling

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Alfer Vuggestue/Børnehave

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Fælles læreplaner for BVI-netværket

MINI-MOTORIK. Kursus i motorik og leg for 5-6 årige

Læreplaner. Vores mål :

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Dus indholdsplan for Dus Troldhøj.

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Kvalitet i leg-læringstimerne.

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Nordvestskolens værdigrundlag

Krop og bevægelse i naturen

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Pædagogiske principper

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Forord. og fritidstilbud.

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

2 trins raket. Kick-off for KROP og BEVÆGELSE Dagplejen i Viborg Kommune. Indhold i dag

Værdier i det pædagogiske arbejde

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

SFO - rammer for Mål og Indhold

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Formål for børnehaveklassen

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen Motoriske udvikling

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

SOCIALE KOMPETENCER PERSONLIGE KOMPETENCER

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Overleveringsskema til brug ved skolestart. FAKTUELLE DATA VEDRØRENDE BARNET

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

Pædagogiske Læreplaner

FOrside. Hej. skal vi lære?

Linjefag på pædagoguddannelsen

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Læringsmål og indikatorer

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Pædagogisk læreplan Rollingen

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

erfaringer med implementeringen i Grønland

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Børne- og Ungepolitik

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

Transkript:

Motorisk kompetence og glæde ved bevægelse Videncenter konference for Sundhed, for lærere Kost og på Motion den pædagogiske assistentuddannelse 10. marts 2011 i København

Lise Hostrup Sønnichsen Uddannet ergoterapeut 11 år i PPR Specialergoterapeut med speciale i børn Master i Børne- og ungdomskultur og æstetiske læreprocesser med fokus på krop og børnekultur og børnekultur og integration Adjunkt ved UC Syddanmark lhos@ucsyd.dk, telefon 72665258

En naturvidenskabelig tilgang til motorik Biologisk, hirakisk udviklingsforståelse Der er brug for stimulation og træning af kroppen. Hvis den fysiske præstationsevne ikke er alderssvarende er fokus på særlig træning og rådgivning fra eksperter. Fokus på det enkelte individ og dets kropslige niveau i forhold til det normale funktion og præstation

Humanistisk tilgang til motorik En udviklingsforståelse der anser motivation som grundlag for at nå milepæle. Fokus på pædagogisk arbejde omkring relationer, rammesætning og at motivere. Bekymring når barnet ikke er selvhjulpen, har dårlig social funktion dårlig trivsel i gruppen. Fokus på gruppedynamik, aktivitet, oplevelse, ressourcer, dannelse og læring.

Paradigmeskift inden for motorisk udvikling Grovmotorik er ikke en forudsætning for finmotorik. Videncenter Ikke fra stereotype for Sundhed, til Kost varierede og Motion bevægemønstre. Ikke bestemt rækkefølge - milepæle. Et bestemt niveau inden for motorisk udvikling er ikke en forudsætning for at forstå begreber.

Hvordan hænger motorik og læring sammen Aktiviteter med kroppen i rummet og med genstande, danner basis for at udvikle begreber og betegnelser for disse forhold og for at kunne forstå det abstrakte. Bestemte motoriske kompetencer er en forudsætning for at kunne udfylde de roller som samfundet forlanger, at børn skal udfylde. Motoriske færdigheder har betydning for et barns deltagelsesposition i det børnekulturelle fællesskab.

Motorisk læring og udvikling handler om at tilegne sig en øget mangfoldighed af handlestrategier eller programmerings-regler for fleksibelt og varieret at kunne mestre sin krop i en foranderlig verden, hvor tyngdekraften dominerer. (Gjesing, 2006)

Meningsfuldhed En række processer, der er knyttet til øvelse eller erfaring, og som fører til relativt permanente forandringer i personens evne til at udføre motoriske færdigheder med høj fleksibilitet. Sker igennem for barnet meningsfulde færdigheder. (Østergaard)

Neuromotorik og psykomotorik Neuromotorisk udvikling er et udtryk for modning af motoriske færdigheder især ud fra nogle medfødte strategier. Psykomotorisk bevægeudvikling er noget, der konstrueres af den historiske tid og den kultur, børn lever i, og af de individuelle situationer, de kommer til at opleve. (Engelsrud, 2007)

Motorisk læring Forståelse af færdigheden Tilegnelse af færdigheden Automatisering af færdigheden Generalisering af færdigheden

De ting, vi skal lære for at kunne gøre dem, lærer vi ved at gøre dem. (Aristoteles, 384-322 f.kr.)

Krop, bevægelse og samfund

Hvorfor natur - motorik og bevægelse? Det ujævne underlag udfordrer balancen Videncenter for Sundhed, Naturen Kost og giver Motion nye indtryk Naturen taler til fantasien og inviterer til bevægelse De fysiske lege stimuleres af omgivelserne og af andre børn i det åbne rum

At ville, kunne og turde Viljen til at omsætte viden, om fysisk aktivitet og motorisk kompetences betydning for børns Videncenter trivsel, til for praksis Sundhed, Kost og Motion At have noget i rygsækken, så man kan gennemføre aktiviteter. At vide noget om egne kompetencer og begrænsninger, så man er i stand til at være en god rollemodel.

Ydmyghed og selvtillid i sin faglighed Baggrunden for et barns motoriske fremtoning er kompleks De studerende skal være bevidste om egen faglighed og kunne søge relevante tværfaglige samarbejdspartnere ved bekymring.