Referat af Møde i Udviklingsudvalg for Arbejdsorganisering Fredag den 22. maj 2015 kl. 10:00-15.00 hos Industriens Uddannelser, København V Deltagere: Finn Buch Morten Christensen Helle Ankersen Berit Flindt Pedersen Christine Bernt Henriksen (Næstformand) Elise Andsager Pia Maul Andersen (formand) Henrik Vejen Kristensen (sekretær) Mette Louise Pedersen (Tilforordnet) Afbud: Charlotte Jacobsen Finn Brøndum Liselotte Zedeler Side 1 af 23
Forslag til dagsorden: Kl 10:00-11:30 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra forrige møde 3. Opfølgning på referat fra sidste møde - Fra ufaglært til faglært (tidligere fremsendt notatbilag 3.1) 4. Meddelelser og nyt - Lokale uddannelsesudvalg - IF Status på EUD-reform (orienteringsnotat) - IF Analyse iværktsat vedr. IOP AMU-pakker 5. Udviklingsaktiviteter - Lean kørekort Plan for evaluering + LUU - webinar - Faglæreruddannelse plan for efterår 2015 - Sikkerhed, arbejdsmiljø og EGA - QRM og Digitale SOP er - TWI summit 2015 6. Evt Kl 11:30-12:00 Frokost Kl 12:00-15:00 7. AO strategi 2015 2016 (proces) - Kvalitet: Udbud og skolesamarbejde (1 times proces) - Fremsyn: Produktionsteknologi - Overblik og krydsfelter (½ times oplæg) - Aktuelt behov: AO-temaer Produktivitet, Miljø m.fl (1 times proces) 8. Evaluering af processen og næste møde Side 2 af 23
1. Godkendelse af dagsorden Godkendt 2. Godkendelse af referat fra forrige møde Referat fra sidste møde er vedlagt i Bilag 1 Referat fra sidste møde tilrettes på side 5 nederst således, at det fremgår, at der er tale om muligheder og begrænsninger i overgangen fra AMU til EUD med brug af kurser inden for AOområdet 3. Opfølgning på referat fra sidste møde En række af sidste mødes beslutninger er behandlet under punkt 4 Udviklingsaktiviteter. Fra ufaglært til faglært (tidligere notat) I forbindelse en diskussioner om mulige meritveje fra ufaglært til faglært og gennemsigtigheden mellem AMU og EUD efterspurgte udvalget et notat fra IF anno 2012. Notat er vedhæftet som Bilag 3.1. Notatet peger på muligheden for at skabe AMUpakker, der giver direkte (standard) merit på en eller flere EUD/EUV. Det rummer ifølge notatet 3 fordele: 1) Voksne kan gennemføre deres EUD i små bidder 2) Bedre muligheder for at udbyde AMU-kurser (små hold) ved samlæsning med EUD-elever 3) Ensrettet retningslinjer for merit på EUD/EUV. Med EUD reformen har de faglige udvalg fået mulighed for at fastsætte standardmeritter i uddannelsesbekendtgørelserne. Dette kunne eksempelvis være industriens lean-kørekort, en AO-pakke eller pakke af kurser fra forskelliger FKB er. Notatet konkluderer, at der inden for IF s erhvervsuddannelser er meget store forskelle på ligheder/forskelle mellem opbygning og indhold på en EUD og et tilhørende FKB-område. Dette vurderes i notatet som en udfordring, der fordrer, at AMU-udbuddet må tilpasses de enkelte EUD er. Ellers godkendt Efter en kort gennemgang af hovedbudskaberne i bilag 3.1 havde udvalget følgende drøftelser: Meget AO-indhold på erhvervsuddannelserne ligger som integrerede dele af faglige forløb og projektarbejde og en del løftes i praktikken. Så selvom AO-målene i indhold matcher mange mål i vores erhvervsuddannelser, skaber den praktiske planlægning og gennemførelse af erhvervsuddannelserne nogle umiddelbare begrænsninger for gode direkte meritveje. En anden begrænsning er, at standardmeritten er forbeholdt hovedforløbet, mens mange af AO s AMU-kurser vil være meritgivende på grundforløbet (og altså ikke hovedforløbet). Arbejdsmiljø og sikkerhedskurser blev nævnt som eksempler, der indgår i alle erhvervsuddannelser, men som ofte bliver introduceret i grundforløbet, og repeteret som integrerede dele af faglige forløb på hovedforløbet. Det blev fremhævet, at standardmeritter i en erhvervsuddannelse bliver besluttet i uddannelsens udviklingsudvalg og altså ikke af AO-udvalget. En måde for udvalget at gå til opgaven på, kan være at identificere AMU-pakker (herunder jobpakker) rettet mod et erhvervsuddannelsesdækket fag/brancheområde, der indeholder AOkurser. Herefter kan man foreslå etablering af standardmeritter til de respektive udviklingsudvalg for uddannelsen. Side 3 af 23
En væsentlig del af AO-udbuddet er generelt anvendelig på tværs af brancher og fag, og en del AO-kurser er relevante kurser i de mange EUD/EUV inden for industriens område. Her tænkes eksempelvis på kurser inden for lean, arbejdsmiljø og kvalitet. Det blev nævnt, at HAKL også har set på mulighederne for meritveje mellem AMU-og EUD inden for deres finansuddannelser. Udfordringen er, at netop disse fagelementer ofte er spredt (skema/tidsmæssigt) og integreret med andre fagelementer på erhvervsuddannelserne (ex i projektforløb), og derfor ikke afholdes som sammenhængende undervisning, som i AMU. Dette umuliggør samlæsning og en fornuftig afkortning af forløbene ved merit. Nyt analyseprojekt IF er i skrivende stund ved at etablere samarbejde med ekstern konsulent om en ny analyse, med det formål at afdække muligheder for meritgivende AMU-pakker i industrioperatøruddannelsen (IOP). IOP-uddannelsen er formentlig den erhvervsuddannelse med det største AO-faglige indhold, og AO-kurserne får et særligt fokus i analysen. Indstilling: Det er derfor sekretariatets indstilling af udvalget afventer resultaterne af den forestående analyse s anbefalinger, før det iværksætter udvikling af AO-pakker alene med det formål af skabe standardmeritter på vores EUD er. Lovfastsættelsen af standardmeritter på vores erhvervsuddannelser træder i kraft i august 2015 og skal herefter evalueres løbende. Det vil i evalueringen af de nuværende standardmeritter være relevant at overveje muligheden for at tilskrive flere AO-mål i standardmeritterne. Beslutning: Udvalget beslutter at følge den nye analyse nævnt i oplægget, og at tage diskussionen op igen, når der forelægger konklusion og anbefalinger fra den. Spørgsmål vedr. realkompetencevurdering: Hvornår er et fag bestået og på hvilket niveau herunder AMU-fag? Svar: Der kommer snarest en vejledning til skolerne vedr. RKV. Det kan samtidig være relevant at indrage AOpakker som udviklingspotentialer i vores strategi for udvalget (under eftermiddagens program). Herunder tiltag a la lean-kørekortet. Igen vil en evaluering af lean-kørekortet kunne bidrage til afklaring af mulighederne og effekterne af denne type AMU-pakke. Side 4 af 23
I tillæg hertil drøfter Industriens Fællesudvalg den 19 maj muligheder for meritveje inden for IF s uddannelser. Dette kan også give anledning til særlige indsatser i OA-udvalget. 4. Meddelelser og nyt Lokale uddannelsesudvalg Learnmark: Sekretariatet har deltaget i LUU på Learnmark og benyttet lejligheden til at vende aktuelle udviklingsaktiviteter vedr. QRM, Digitale SOP er og TWI. Der var god interesse og respons på særligt potentialet i at anvende digitale SOP er. AMU-nordjylland: IF har modtaget et særdeles lovende referat fra LUU på AMU-nordjylland. Nye medlemmer, ny skoleledelse og god energi omkring AO-udbuddet skaber gode forhåbninger for udbuddet i området. Udvalget hilser tiltaget fra skolen meget velkommen. IF afholder møder med de tre skoler i nordjylland ultimo maj for at følge op på LUU-samarbejde og skolesamarbejde i regionen. IF Status på EUD-reform (orientering) IF sekretariatet har udarbejdet til fælles notat om status på arbejdet med implementeringen af EUD-reformen til alle vores udvalg. Notatet er vedlagt i Bilag 4. Bemærk - notatet er til orientering. Miljøstyring nedlægges grundet 3-årsreglen Kurset Miljøstyring for operatører bliver nedlagt under 3 års reglen, da der ikke har været aktivitet på det i 3 år. Sekretariatet har gemt målet, så det kan genoplives, hvis der opstår behov for det. Udvalget foreslår at checke, om der er andre miljøkurser, som trækker aktiviteten fra vores kursus. Umiddelbart vurderer sekretariatet ikke, at der er andre AMU-kurser med fokus på miljøstyring og miljøarbejde, der trækker kursister fra vores kurser. Derimod er lean og kvalitetskurser blevet nævnt af skoler i forbindelse med sekretariatets besøgsrunde i jan-feb. Side 5 af 23
Sekretariatet laver et ekstra tjek på AMUudbuddet af miljøkurser. Der orienteres ligeledes om, at vores kursus i Uddannelsesplanlægning stod på grænsen for 3- års reglen, men er fredet af planlagt aktivitet i efteråret 2015. Ny TUP-ansøgning De 4 skoler fra Region Midt, som samarbejder om projektet Virutelle værdiskabende AO-kurser., har indsendt ansøgning til TUP om en udvidelse af projektet. Formålet er blandt andet at sikre en mere udbredt afprøvning, dokumentation og evaluering af deltagerens læringsudbytte på virtuelle kurser. IF støtter ansøgningen og vil deltage i projekt hvis det opnår finansiering. Projektet er videre til 2. runde i bedømmelsesprocessen hos UVM. Undervisningsministeriet har fremsendt brev med indstilling til, at projektet går videre til 2. runde i ansøgningsprocessen. I brevet fremgår det bl.a., at projektet skal gennemføres til en ændret takst, og at afprøvning af virtuelle forløb skal gennemføres inden for den eksisterende lovgivning og rammer for AMU. UC-Ringkøbing- Skjern afholder møde med Evalueringsinstituttet om afklaring af nødvendige ændringer i projektet. Sekretariatet har aftalt med UC-Ringkøbing-Skjern, at vi i første omgang ikke vil beskære projektaktiviteten som følge af takstændringen. I stedet ændres taksten som foreskrevet i brevet, og budgettet forhøjes tilsvarende takstændringen. Brevet er indsat som Bilag 1 i referatet. Garantikurser (orientering) I Bilag 5 ses den seneste oversigt over garantikurser for AO-området. Det ses af oversigten, at Learnmark på deres lean-kørekort med garanti havde god succes, mens de fleste andre udbud har været afholdt med få (5-8) deltagere eller er blevet aflyst pga. ingen deltagere. Udvalget spørger, om vi har skrevet om Learnmarks garantiforløb på lean-kørekortet. Sekretariatet har skrevet om forløbet, men vinkling i artiklen har ikke været garanti. Det er aftalt med Learnmark, at vi har skrevet om Garantivinklen i forbindelse med deres næste forløb i efteråret, som også udbydes med garanti. Sekretariatet udsender artiklen, så snart vi har en endelig dato fra Learnmark. Garantikurser sættes på dagsorden næste møde (forlængelse af diskussion om fokuseringen af de AO-mål, udvalget udpeger som mest perspektivrige og dækker det største efteruddannelsesbehov (se også pkt. 7) Side 6 af 23
5. Udviklingsaktiviteter Lean kørekort Plan for evaluering Udvalget har tidligere besluttet at evaluere leankørekortet efter ca. 10 afholdte forløb. Det er derfor tid til at iværksætte en indsamling af erfaringer og resultater. En evaluering kan kaste lys over flere fremadrettede spørgsmål: 1) Er lean-kørekortet udviklet og implementeret med det rette indhold og kvalitet? 2) Hvor stort er det fortsatte potentiale i leankørekortet? 3) Giver erfaringerne med lean-kørekortet anledning til at iværktsætte tilsvarende tiltag (ex en overbygning, andre kørekort eller IFcertificerede pakker/forløb)? Indstilling: Det indstilles, at udvalget iværksætter en evaluering baseret på kvalitative input fra undervisere, kursister og virksomheder suppleret med oplysninger om kursusaktivitet, presseomtale m.v. frem mod næste møde på baggrund af de 3 opstillede evalueringsspørgsmål. Sekretariatet kan samle disse oplysninger ud fra eksisterende kilder suppleret med en telefonisk rundspørge blandt udvalgte undervisere, kursister og virksomhedsrepræsentanter (i alt ca. 12 respondenter). Udvalget ønsker, at evalueringen får et større fokus på markedsføring og kendskab til lean-kørekortet (er vi nået ud over rampen?). Nedenstående input til metodikken blev ønsket af udvalget. - Det centrale evalueringsspørgsmål: Har vi fået det ud over rampen? Virksomheder, LUU, skoler, jobcentre, væksthuse. Herunder: - er der andre nye aktører, vi skal inddrage fremadrettet? - Hvad har man gjort af markedsføring på skolerne? - Hvor er vores artikler, pjecer m.v. landet? - Mere fokus på form og metodik i samarbejdet mellem skoler, medarbejdere, virksomhed. Mindre indhold og kvalitet. - Spredning: Flere forskellige typer respondenter - virksomheder (særligt MMV), geografi, jobcentre m.v. Beslutning: Sekretariatet tilretter det metodiske oplæg til evalueringen og aftaler med formandsskabet, hvordan den endelige evaluering kan gennemføres. Der er investeret mange ressourcer i udviklingen og markedsføring af lean-kørekortet og en evaluering bør derfor forholde til: 4) Står investeringen til måls med resultatet? Det spørgsmål vil i sidste være op til udvalget at vurdere på baggrund af evalueringen, og kan danne afsæt for beslutning om eventuelle nye tilsvarende initiativer. Lean - LUU webinar Side 7 af 23
På sidste møde besluttede udvalget at forsøge at afholde et koordineret LUU møde i efteråret 2015, hvor alle LUU på samme tid kunne deltage i et webinar om lean-kørekortet. Sekretariatet har været i dialog med flere LUU repræsentanter skoler, som støtter ideen. Desværre har en del allerede planlagt møder hele året, og andre vurderer, at det kan være svært at koordinere tidspunktet. Sekretariatet forslår derfor, at der afholdes 2 webinare på fastsatte tidspunkter, hvor der allerede er aftalt LUU-møder. Datoerne udsendes til alle LUU, som så kan afse mulighederne for planlægge møder derefter. Webinarene optages og lægges på IU s hjemmeside med link til at gense det. Link til optagelserne fremsendes til alle LUU, således at alle har mulighed for at se/gense webinaret på et møde, og tage en fælles diskussion af lean-kørekortet. Webinar et er første skridt til at nå bredere ud med budskabet om lean-kørekortet til medarbejdere og virksomheder. Videoklip og øvrigt indhold fra webinaret kan bruges til at nå bredere ud med markedsføringen af lean-kørekortet. Formandsskabet peger på et nyligt initiativ fra industrioperatøruddannelsen, som har lavet en markedsføringsvideo. Man kan læse om tiltaget og se videoen her: http://iu.dk/aktuelt/industrioperat%c3%b8r%20jern%20og%20metal.html Evalueringen af lean-kørekortet kan give brugbare input til webinaret. Fx interview, citat, videoklip, evalueringsudsagn, gode råd. Datoerne og tidspunktet vil blive fastlagt i sept og okt. Varigheden vil være ½ time plus debat. Det overordnede tema foreslås at være: Industriens leankørekort: Et fælles udviklingsforløb for medarbejdere og virksomhed. med følgende undertemaer og debatspørgsmål: - Kan vores lokale erhvervsliv få mere værdi af industriens lean-kørekort? - Hvad kan vi gøre i LUU for at få kursister og virksomheder i gang? - Hvordan kan skolen/underviseren hjælpe med, at det bliver et fælles udviklingsprojekt mellem virksomheder og medarbejdere? Indholdet vil bestå af: - 4-6 videoklip fra kursister og medarbejdere, som udtaler sig om udbyttet og giver gode råd (optagede videoklip). - Kort rids af lean-kørekortets indhold (IU) Side 8 af 23
- Faglærer s erfaringer med at skabe et udviklingsforløb for både medarbejdere og virksomhed (Tanja EUC-syd) - Debatspørgsmål til LUU Mødet facilitetes af sekretariatet og ekstern konsulent (pris ca. 5000,-). Faglæreruddannelse plan for efterår 2015 Der er nu afholdt 5 lean-webinar med ca 20 deltagere af gangen. Flere faglærere og konsulenter meddeler desuden, at de ser webinar efterfølgende. Sekretaritatet modtaget mange positive tilkendegivelser for indholdet og formen, og har endnu ikke modtaget negative. Vi planlægger derfor at afholde en række af ca 6 webinar for faglærere igen i efteråret 2015 (oktnovember). Vi forventer bl.a. at kunne præsentere faglige indlæg via webinar vedr. vores nye/reviderede mål inden arbejdsmiljø, sikkerhed, EGA/lean, QRM og digitale instruktioner. Vi vil evaluere med faglærerne på de sidste webinare i juni måned, og få yderligere input til behovet for faglig/pædagogisk uddannelse. Webinarformatet fungerer godt til faglæreruddannelsen og er kommet for at blive. Faglærerne melder positivt tilbage på det, og sekretariatet oplever, at det medvirker til at skabe dialog mellem skoler/lærere (også efter webinaret). Det giver samtidig sekretariatet en god løbende føling/interaktion med faglærergruppen. Sekretariatet kan se, at ca 20 faglærere følger lean-webinarne fast. Vi havde håbet på, at lidt flere nye er med. I den fremadrettede planlægning af webinar, vil vi afsøge muligheden for at have flere eksterne eksperter med, som kan skabe interesse og nye input til faglærernes undervisning. Se afholdte LEAN webinarer for faglærere på iu.dk Sikkerhed, Arbejdsmiljø og EGA De to nye arbejdsmiljømål (48049 og 48050) er nu godkendt til tilkoblet vores FKB. Der afholdes høringsmøde om de 2 sikkerhedsmål samt EGA/lean målet den 20 maj. Vi forventer at kunne orientere om partnernes input fra høringsmødet, så udvalget kan træffe endelig beslutning om disse mål på AO-mødet. QRM og Digitale SOP er Der er indgået kontrakt med hhv. Learnmark og Tradium om udarbejdelse af af nye AMU-mål og undervisningsmatarialer inden for QRM og digitale SOP er. Kontrakterne har udløb ved udgangen af Målene har fået små justeringer på høringsmødet og er nu sendt til koordinering i de øvrige faglige udvalg. Der har generelt været stor opbakning til resultatet af revisionen. Sekretariatet forventer at sætte fokus på faglæreruddannelse og markedsføringen af de nye arbejdsmiljø, sikkerhed, EGA samt Auditforståelse for operatører i 2. halvår af 2015. Udvalget spurgte, om vi kan speede udviklingsprocessen op på nye uddannelsesmål? Sekretariatet arbejder med at udvikle mål, UVmaterialer og faglæreruddannelse parallelt for at Side 9 af 23
2015, vi forventer at have første udkast til målbeskrivelser før næste udvalgsmøde. Til orientering afholdes der LeanDagen i Odense den 24 sept. med workshop oplæg QRM s grundlægger, Rajan Suri. Sekretariatet forventer at deltage. TWI summit 2015 (orientering) Det blev på sidste møde nævnt, at udvalget bør holde et vågent øje med TWI (training within industry). Sekretatiatet orienterer derfor om, at Danmark er vært for TWI summit Europe 2015, hvor der kan hentes inspiration til udvalgsarbejdet. Se http://twisummit.eu/ forkorte udviklingsprocessen. Det er en udfordring for mange af vores dygtige udviklere, og så er dygtige faglærere ofte hårdt booket. Det er dog positivt, at mange af disse faglærere meget gerne vil indgå i udviklingsarbejdet, når kalenderen tillader det. Udvalget kan se TWI-oplæg fra John Vellema fra vores lean-webinar i næste uge. Oplægget lægges her: LEAN webinarer for faglærere på iu.dk Sekretariatet orienterer udvalget på de kommende møder med input fra lean og TWIkonferencerne. Sekretariatet forventer at deltage på udvalgte møder og oplæg under dette arrangement. 6. Evt Næste AO udvalgsmøde foreslås afholdt hos EUC Nordvest i Thisted den 19 okt. med besøg i deres teknologicenter og mulighed for besøg eller input fra en lokal virksomhed i deres 3D-print netværk. Teknologicentret omfatter robot og 3D.print værksteder. Næste møde afholdes hos EUC Nordvest i Thisted den 19. okt. kl 10-15 med besøg i deres teknologicenter (og hvis muligt input fra en virksomhed i deres 3d-print netværk) Frokost 7. AO strategi 2015 20XX (proces) I oplægget fra sidste møde (se http://prezi.com/ynkavcxqtptt/?utm_campaign=s hare&utm_medium=copy&rc=ex0share) har udvalget fastsat 3 pejlemærker for det fremadrettede strategiarbejde: - Kvalitet - Fremsyn - Aktuel behov På mødet tager vi hul på diskussionen af, hvordan udvalget kan bidrage til at styrke disse centrale pejlemærker. Komparativ analyse af strukturelle forhold Formandskabet foreslår, at sekretariatet sammen med formandskabet gennemfører en komparativ kortlægning/analyse af strukturelle forskelle mellem IF s AO mål og parallelle HAKL, TUR mål. Analysen kan se på aktivitetsudviklingen 2012-2014 i relation til strukturelle forhold som takstindplacering, deltagerbetaling, målgruppeafgrænsning, udbud og andre strukturelle forklaringer. Kortlægning kan give et alternativt perspektiv på det strategiske arbejde med AO-målene. Side 10 af 23
Sekretariatet har opdateret Dæk-servietten fra den lyserøde-pjece, så vi har et opdateret udgangspunkt for diskussionen (Se Bilag 6) Sekretariatet foreslår at idenficere AMU-mål inden for lean, sikkerhed/ega, miljø og logistik i første omgang. Kortlægningen og analysen foreslås gennemført i 3 steps: 1. Identificer mål 2. Check aktivitetsudvikling 3. Find strukturelle forklaringer Prioritering To forhold peger på et behov for skarpere prioriteringer og anerledes måder at gribe udviklingsarbejdet i udvalget an på: Sekretariatet afklarer det videre forløb med formandsskabet, og vurderer om dette arbejde giver anledning til nye drøftelser i udvalget. En væsentlig udfordring i det nuværende AOudbud er, at ingen skoler i dag kan dække hele udbuddet med tilfredsstilende kvalitet. Der mange kurser med forskelligt niveau og indhold, og mange skoler som konkurrere om få faglærerressourcer og kursister. Arbejdet med lean-kørekortet har vist, hvor mange ressourcer det kræver at lancere ét tiltag og komme ud over rampen på skolerne, organisationer, virksomheder, jobcentre, LUU m.v. At lancere indsatser inden for alle områder i AO-udbuddet vil være urealistisk. Målsætning: En væsentlig målsætning for processen på dette, og de næste møder er derfor at identificere de få men afgørende indsatser. I de følgende afsnit er der lavet en række diskussionsoplæg og indstillinger til processen. Den følges af korte oplæg og øvelser om de enkelte pejlemærker på mødet. Pejlemærke 1: Kvalitet Skolesamarbejde: De 16 godkendte AO skoler har ikke dag den nødvendige kompetencer og Udvalget peger på, at når skoler ikke har dygtige faglærere kan de sjældent markedsføre og sælge AO-kurserne (de sælger ikke sig selv). Skoler, der Side 11 af 23
ressourcer til at kunne udbyde hele AOportefølgen til den nødvendige kvalitet. Det blev derfor foreslået på sidste møde at prioritere 6-8 udvalgte skoler til det strategiske samarbejde med AO-udvalget de næste år. blot udbyder rent administrativt, mister aktiviteten. Dette er et væsentligt budskab til skolerne ved LUU-møderne. Udvalget peger på, at skolerne ikke har klare mål for AMU i deres overordnede målsætninger (fra UVM og skolernes bestyrelser). Indstilling: Flere skoler er godt rustet og har et velfungerende samarbejde med lokale virksomheder. Det er sekretariatet indstilling, at ES Nordsjælland, Learnmark, Mercantec, Tradium og EUC Nordvest prioriteres blandt de skoler sekretariatet satser på i udviklingsarbejdet. Sekretariatet vil på mødet præsentere et overblik over skolernes ressourcer og aktivitet i 2014. På baggrund af dette kan udvalget foretage en endelig prioritering af skolerne. Valget af disse skoler kan laves under følgende kriterier: - Skal kunne udbyde kernemål/pakker (se nedenfor) - Fast kompetent faglærergruppe - Udviklingskompetence (mål, materialer, faglæreruddannelse) - Velfungerende LUU-samarbejde og ledelse - Geografisk dækning - Evt. 1 specialkompetence. Ud fra det præsenterede materiale og en diskussion med udgangspunkt i de opstillede kriterier nåede udvalget frem til følgende foreløbige konklusioner. - ES Nordsjælland, Learnmark, Mercantec, TRadium og EUC Nordvest vurderes at være selvkørende skoler, som har et godt fundament og gode mulighederne for at indfri udvalget forventninger og ønsker om samarbejde - AMU-nordjylland og KTS er skoler, som udvalget vil opfordre til at indgå mere aktivt i samarbejde med udvalget, som gerne vil støtte deres indsats for at styrke sig på AO-området. - Skolerne i Region Syd (herunder Fyn) har hver især styrker, men er ofte snævre i deres udbud og faglærerkompetencer. Udvalget vil følge udviklingen på skolerne, og byde op til dans og støtte op om skolernes initatiativ. - Region Sjælland er problematisk og står umiddelbart uden stærke AO-skoler. Billedet af skolesituationen blev skitseret som vist neden for. Udvalget hæfter sig ved, at billedet er start 2015, og meget kan ændre sig i løbet af året. Forhåbentlig står 2016 med stærke skoler med god faglig bredde i alle regioner. Side 12 af 23
Udbud af AO-mål: De fleste godkendte skoler har gode faglærerressourcer inden for et relativt lille udvalg af AO-kurser herunder kurser i lean, produktionsteam og arbejdsmiljø. Det fremtidige udbud/efterspørgsel af AO-mål blev diskuteret under Pejlemærke 2 og 3. Med henblik på planlægning af den fremadrettede indsats for faglæreruddannelse lægges der på mødet op til en prioriteringsproces, hvor udvalget kan udpege de væsentligste AO-mål, som alle skoler, bør kunne udbyde (og vi derfor vil forsøge at undersøtte med faglæreruddanelse). Målsætning: Det er målet, at der findes ca. 10-15 mål (og evt. pakker), som kan udgøre en kerne af AO-mål. Denne kerne kan fremadrettet udgøre et minimumsudbud på godkendte skoler. Til at understøtte denne proces er der vedlagt en oversigt over aktiviteten på AO s kernemål i 2014 i Bilag 7. Diskussionerne vedr. AOs fremtidige behov/udbud af AMU-mål ud fra de tre pejlemærker blev taget løbende under oplæg og øvelser (og ikke konsekvent ud fra det skriftlige mødeoplæg). Et resume med opsamling af diskussionspunkter, forslag og ideer er derfor samlet under de to oplæg. Pejlemærke 2: Fremsyn (DISKUSSIONSOPLÆG) Produktionsteknologiske landvindinger Som optakt til diskussionen af aktuelle behov (se næste afsnit) vil sekretariatet holde et kort oplæg med præsentation af tre centrale teknologiske landvindinger i industrien og mulige effekter for AO s udbud. Side 13 af 23
De tre teknologiske landvinger omfatter: Digitalisering af produktionsapparatet (big data): Med digitalisering af produktionen åbnes mulighed for enorme opsamlinger og analyser af data fra alle tænkelige dele af produktionen. Det forventes ikke, at AO s målgruppe får en særlig rolle i anvendelsen af disse data. Ikke desto mindre ser man i dag (ex som hos LEGO), hvordan produktionsmedarbejdere dagligt indsamler og formidler data fra produktionen i forbindelse med lean-arbejdet. Diskussionsspørgsmål: Et centralt spørgsmål bliver, hvorvidt en øget digitalisering af denne dataindsamling og formidling får en rolle for produktionsmedarbejderen i fremtiden. Og om dette nødvendiggør revision af eksisterende mål/undervisningsmateriale eller supplerende tilbud. Et nyt kursus til understøttelse af udarbejdelsen af digitale SOP er et eksempel på et supplerende kursus til standardiseret arbejde. Additiv fremstilling (3D print): Additiv fremstilling (herunder 3D print) er en helt ny måde at producere industrielle produkter, værktøj og komponenter på. Teknologien understøtter en adræt produktion inden for kundetilpassede produkter. Den vinder udbredelse til produktion af komplekse og montagetunge komponenter samt specialværktøj og forme til industrien. DR refererede i sidste uge til en interessant historie fra AirBus, der kan illustrere udviklingen og nogle af perspektiverne ved en øget anvendelse af additiv fremstilling (se http://www.dr.dk/nyheder/udland/2015/05/06/130448.htm). Diskussionsspørgsmål: Additiv fremstilling kan skabe nogle meget omfattende ændringer i den industrielle produktionen. Ikke mindst for mange ordreproducerende underleverandører. Derfor er der mange relevante spørgsmål for udvalget at forholde sig til. Herunder: - Hvornår vil vi for alvor se effekter af teknologien som ændringer af arbejdsorganiseringen og tilhørende kompetencer? - I hvilket omfang additiv fremstilling vil skabe nye funktioner i eksisterende virksomheder? - Hvilke funktioner og opgaver vil eventuelt forsvinde (ex montageopgaver)? Automatisering: Automatisering og anvendelsen af robotter er udbredt i dansk industri. Udviklingen forventes at fortsætte med øget automatisering og mere kompleks/fleksibel brug af robotter, RFIDsensorer m.fl. De organisatoriske effekter omfatter mindre manuelle håndteringer og transport, men mere overvågning, styring og indstilling af produktions- og periferiudstyr. For AO-området får det betydning for ex. arbejdsmiljøkurser (og er indarbejdet i det nuværende udkast til et revideret mål for Ensidigt gentagende arbejde (EGA) under lean. Side 14 af 23
Diskussionsspørgsmål: Også med denne teknologiske udvikling åbner der sig relevante spørgsmål: Eksempelvis, hvad betyder automatisering for produktionsmedarbejderens kvalitetsarbejde? Pejlemærke 3: Aktuelt behov (DISKUSSIONSOPLÆG) AO-temaer Mange af de redskaber og koncepter, som AO-målene repræsenterer, er udviklet i 1990 erne og 2000 erne. Mange er fortsat aktuelle og relevante redskaber for mange virksomheder. Dog peger kursusaktiviteten på, at målgruppen og interessen for flere af AO s mål mindskes år for år. Foruden strukturelle ændringer i arbejdsmarkedet (færre ufaglærte), teknologiudvikling (automatisering) og konjunkturudsving (finanskriser, travlhed) vurderer sekretariatet, at flere mål er nået forbi vækst- og modningsstadiet for deres levetid. Det kan skyldes: - Brand/omdømme: Konceptet bag målet opfattes som forældede (eller ikke virker tilllokkende) Levetidskurver (10 år) - Missionen er udført: Målet/konceptet har været så udbredt, at en forholdsmæssig er stor del af målgruppen er uddannet - Uddannelse er ikke den foretrukne strategi: Opkvalificering inden for området varetages af andre metoder end kurser. - Konceptet er uaktuelt: Metoden og kompetence i målet er ikke længere aktuelt og relevant for medarbejderne/virksomheder På mødet vil vi arbejdet med de eksisterende AO-områder ud fra levetidsmodellen. Målsætningen er at påbegynde en prioritering af indsatser. Nye boblere medtages i diskussionen. Som oplæg til diskussionen er der nedenfor lavet et oplæg for udvalgte temaer i AO s udbud: Produktivitet Man skal være lean, robust og/eller adræt for at kunne konkurrere i en global økonomi har mantraet lydt i flere år. Ikke alle tre områder er lige godt dækket ind i det nuværende AO-udbud. Lean: Lean-kurser udgør en væsentlig del af AO-udbuddet og en kerne af lean-kurserne har været et flagskib i AO-udbuddet og kursusaktiviteten de senere år. Der er relativt mange faglærerressourcer til kurserne på skolerne, og undervisningsmaterialer er opdaterede. Lean-kørekortet vinder udbredelse. På den anden side oplever leankurser også nedgang. Lean er en veletableret disciplin på mange virksomheder, blandt konkurrerende udbydere og integreret i de fleste produktionsrelaterede (erhvervs) Side 15 af 23
uddanneser. Besøget på LEGO viste blandt andet, at AO s nuværende udbud dækker væsentlige dele af de værktøjer og kurser, som en førende lean-virksomhed anvender i dag. Diskussionsspørgsmål: Der er formentlig ikke tvivl om, at der også fremadrettet vil være efterspørgsel efter lean-kurser. Spørgsmålet til diskussion er, hvad det fremafrettede potentiale er i at videreudvikle lean-målene. Robust: En robust organisation er blandt andet kendetegnet ved at have løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer samt et velfungerende og sikkert arbejdsmiljø. AO-udbuddet af kurser til at understøtte en robust organisation, er opdateret og veludviklet med arbejdsmiljø- og sikkerhedskurser, medarbejderudvikling og uddannelsesplanlægning. Det er samtidig områder med nogenlunde kursusaktivitet og interesse. Det skyldes ikke mindst stigende opmærksomhed og strategisk fokus på sikkerhed på arbejdspladsen, når ledigheden falder og efterspørgslen efter kompetente medarbejdere stiger. Diskussionsspørgsmål: Velfungerende produktionsgrupper bidrager til en robust organisation, men det er et område med vigende efterspørgsmål og AO-aktivitet. Spørgsmålet er, om hovedprincippet for produktionsgrupper med selvstyrende grupper fortsat er aktuelt? Adræt: At være adræt handler om at kunne producere flexibelt, kundetilpasset, med kort leverance og kunne omstille sig hurtigt efter markedets behov. Det er væsentlige konkurrencevilkår for rigtig mange danske ordreproducerende virksomheder (særligt MMV er). Mange publikationer har de senere år peget på, at adræt produktion i fremtiden bliver mere og mere vigtig for danske virksomheder (ex New Insight 2010, RegLab 2012, Made 2014). Mens lean er blevet implementeret bredt i industrien med en række organisatoriske principper og redskaber, har den adrætte produktion ofte været knyttet til understøttende teknologi (fleksible robotter, 3D print m.v.). AO-udbuddet har (måske derfor) kun et relativt lille udbud af kurser, som understøtter adræt produktion (ex SMED). I dialogen med skolerne og virksomheder hører vi derfor også om mange ordreproducerende virksomheder, som forsøger at anvende lean-redskaber til at understøtte deres adrætte produktion. Det kan give udfordringer, da lean-værktøjerne grundlæggende baserer sig på en stabil produktion med lille variation og fast ordreindgang. Diskussionsspørgsmål: QRM er et organisatorisk værktøj, som er udviklet med henblik på at understøtte en adræt produktion. Spørgsmålet for AO-udvalget er, om der kan/bør udvikles et mere systematisk og dækkende udbud til understøttelse af adræt produktion i Danmark? Miljø Side 16 af 23
AO s miljøkurser er stort set ikke blevet anvendt i 2014. Det er temmelig paradoksalt, når man ser på den opmærksomhed bæredygtighed og miljø har i erhvervsdebatten. Man kan pege på, at værktøjer som miljøstyring og energioptimering er modnet og har mistet sin reelle aktualitet. Input fra vores faglærere peger på at minimering af spild, optimering og energiforbedringer i dag er integreret i virksomhedernes (og AMU-undervisning) i lean-værktøjer som 5S, Optimering vha lean ol. Diskussionsspørgsmål: Spørgsmålet for AO-udvalget er om miljø-området skal genoplives? Det kan være med nye tilgange og værktøjer, eller som integreret lean-miljø kurser. IF sekretariatet har tidligere sagt ja til at bidrage til et projekt med formål at forankre erfaringer fra en industriel symbiose-uddannelse i AMU-udbuddet. Projektet har desværre ikke opnået finansiering, og er sat på stand-by. Senest har CBS henvendt sig med forslag til tiltag inden for samme område, under temaet cirkulær økonomi. Se Bilag 8 til orientering om cirkulær økonomi. EU kommissionen (DG miljø) forventer at udsende et nyt direktiv om cirkulær økonomi til efteråret (se evt., men det er endnu uklart om dette kan give anledning til nye uddannelsesbehov. Del 1: AO-behov i lyset af teknologiudviklingen (REFERAT) Sekretaritatet præsenterede et oplæg med bud på konsekvenser og mulige behov for strategiske indsatser i udvalget på baggrund af udviklingen af 3 teknologitendenser digitalisering, automatisering og anvendelse af additive fremstillingsprocesser. Hele oplægget fremsendes sammen med referatet. Oplægget stillede bl.a. spørgsmålstegn ved om AO-udbuddet i tilstrækkelig grad dækker de behov der opstår i en adræt (fleksibel) produktion. Side 17 af 23
Udvalget pegede på, at der også er mange andre teknologiske udviklinger med relevans for industrien i Danmark. Herunder viden og teknologi inden for bio-pharma, neurologi, nanoteknologi og avancerede materialer. Teknologi og forandring i produktionen Det blev diskuteret, at den hurtige teknologiudvikling og forandring på arbejdpladsen skaber behov for kvalificering af medarbejdere til at håndtere forandringer, nye teknologier og omstilling på arbejdspladsen. Ved diskussionen fremkom 3 forslag til nye mål og indsatser - Robusthed og sundhed - Personlig udvikling til arbejde uner forandring (PUTAF) - Kurser til nye i jobbet og vikarer (ex sikkerhed, På sidste møde blev der ligeledes stillet forslag til at se på behovet for efteruddannelse blandt udenlandske timelønnede. Ex. Intro til dansk produktion (certifikater, sikkerhed, arbejdsorganisering). Interaktion og kommunikation i produktionen Udvalget peger på, at digitalisering og automatisering får konsekvenser for medarbejdernes interaktion og kommunikation med kollegaer. Det kan have konsekvenser for AO-mål som: - Kommunikation i teams - Videndeling og læring - IT og produktionsstyring Herunder også det undervisningsmateriale, der ligger til grund for kurset. Nye forretningsmodeller og relationer i industrien Udvalget peger på, at nye produktionsteknologier øger behovet for en anderledes undervisning tilpasset nye logikker/samarbejdsformer/forretningsmodeller, der ligger bag AMU-mål som: - Forretningsforståelse - Kunde-leverandørforhold - Supply chain management Side 18 af 23
Miljøet: Punktet blev ikke drøftet selvstændig, men vil blive sat på dagsorden på næste møde Del 2: Prioritering af indsatser Udvalget tog en diskussion af AO s nuværende hovedområder, og hvor vi kan forvente vækst i aktiviteten fremadrettet. AO s hovedtemaer Udvalget forsøgte at skitsere hvor vækstpotentialer og revisionsbehovene er inden for de nuværende hovedtemaer. Konklusionen af drøftelserne var: - Produktionsgruppe er modnet i en nedgangsfase, omend der fortsat er aktivitet - Lean har stor aktivitet, men vil inden længe opleve nedgang i efterspørgslen - Arbejdsmiljø og sikkerhed (og i mindre grad SCM/logistik) er i vækst - Miljø, medarbejderudvikling skal redefineres (version 2.0) på ny - Menneske og maskine samarbejdet er en ny bobler. Udvalget pegede på, at vi fremadrettet måske er nødt til at ændre vores hovedtemaer og præsentere vores udbud med en dækkeserviet med medarbejderen i centrum. AO s fremtidig block-bustere Gennem en runde med dialog og prioritering frembragte udvalget forslag til AO-mål, som kan indgå i det strategiske arbejde i udvalget. Opsamlende for denne proces kan man pege på følgende forhold: Det vurderes, at der er særligt markedsbehov for nedenstående kurser. Kurserne kan groft set inddeles i 3 grupper: 1: Klar til efterspørgslen (opdaterede beskrivelser og faglærerdækning ok) - Sikkerhed - Forretningsforståelse - Kundeleverandørforhold - Den personlige uddannelses- og jobplan - Produktionsoptimering vha lean Side 19 af 23
2: Behov for indsats (målbeskrivelse, UV-materialer og/eller faglærerdækning bør styrkes) - Miljø og energiforbedringer - IT og produktionsstyring - Kommunikation i teams - Videndeling og læring - Praktisk problemløsning (PPS) 3: Behov for kvalificering og udvikling (nye boblere) - Robusthed og sundhed - Personlig udvikling til arbejde under forandring (PUTAF) - Quick response management (QRM) Evaluering af arbejdet (processen) God måde at inddrage alle udvalgsmedlemmer Accept af, at vi ikke altid når endelige konklusioner, og at strategiprocessen bliver en løbende proces. Side 20 af 23
Bilag 1: TUP-brev fra Undervisningsministeriet Side 21 af 23
Side 22 af 23
Side 23 af 23