fyn 2012 www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Kontur FYN 2012.indb 1 fyn 2012 www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark 01-03-2013 14:02:07

INTRO Tal til strategien Indhold I den regionale udviklingsplan for Syddanmark fokuseres på at levere viden, der kan skabe grundlag for vækst og udvikling. Denne rapport er udarbejdet som en dei af den regionale udviklingsplans områdeinitivativ for. Bosætning / side 3 Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Indkomst Huspriser vil skærpe samarbejdet om at skabe udvikling og vækst. Visionen er at etablere som et vækstområde, der binder vækstområderne i Østjylland sammen med vækstområdet i Øresundsregionen. For at løfte visionen om som vækstområde er der etableret regionale erhvervs- og udviklingssamarbejder. Den Regionale Udviklingsplan støtter med områdeinitiativ op om de fælleskommunale samarbejder. Udviklingssamarbejdet på har to spor: sprojektet og organisationen Udvikling. sprojektet gennemføres i et samarbejde mellem de fynske kommuner, Region Syddanmark og Miljøministeriet. Erhvervsforhold / side 15 Arbejdspladser og arbejdsstyrke Erhvervsstruktur Udvikling i erhvervsstruktur Detaljeret erhvervsstruktur Iværksætteri Uddannelse / side 25 Befolkningens uddannelsesniveau De beskæftigedes uddannelsesniveau Uddannelsesforløb Hvor langt er der til uddannelserne? Appendiks / side 31 områder Følgende områder indgår i rapporten: : De ti fynske kommuner (ekskl. Middelfart): De resterende ni fynske kommuner Trekantområdet: Billund, Vejle, Vejen, Kolding, Fredericia og Middelfart kommuner Østjysk bybånd: 17 kommunner i Østjylland fra Haderslev i syd til Randers i nord (se appendiks for alle kommuner) Hovedstaden: Region Hovedstaden ekskl. Bornholm og Christiansø Kontur 2012 for FYN er udgivet af Region Syddanmark Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & Analyse Forside: Colourbox.com Foto: Lasse Hyldager Design: Mediegruppen Reklamebureau Kort: KMS Side 2 KONTUR 2012

BOSÆTNING Befolkningstallet har været stigende på siden 2005, men stigningen har været mere markant i Hovedstaden, Trekantområdet og det østjyske bybånd Frem mod 2032 forventes der en svag stigning i befolkningstallet, men det er kun den ældre aldersgruppe på over 65 år, som vil blive større, mens de yngre aldersgrupper bliver mindre Det kraftige fald i tilflytninger fra 2006 til 2010 er vendt til en markant stigning frem mod 2011. Der sker en nettotilflytning blandt de lidt højere indkomster, mens der er nettofraflytning blandt de laveste indkomster Fra 2001 til 2011 er der sket en stigning i både indpendling og udpendling. De fire kommuner hvor både indpendling og udpendling er størst er Fredericia, Kolding, København og Vejle Med en gennemsnitlig indkomst på knap 213.000 ligger lavt i forhold til Hovedstaden, Trekantområdet og det østjyske bybånd KONTUR 2012 Side 3

BOSÆTNING Befolkningspyramide 2012 Hele landet Hele landet 8.215 14.320 80+ år 83.965 146.864 17.774 20.026 70-79 år 186.312 214.943 31.123 31.871 60-69 år 341.428 350.783 32.630 32.600 50-59 år 362.464 360.621 35.257 34.538 40-49 år 412.359 402.682 28.341 28.514 30-39 år 356.197 355.579 28.305 26.716 20-29 år 338.625 329.269 31.242 29.974 10-19 år 356.708 339.639 27.570 26.116 0-9 år 331.188 315.132 Alder B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 100512.xlsx 485.100 indbyggere på Mænd B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 100512.xlsx Kvinder Figuren viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper på og i hele landet. Sådan har befolkningen udviklet sig 2005-2012 105 104 (ekskl. Middelfart) Hovedstaden Trekantområdet Østjysk bybånd 103 102 101 2005 = Indeks 100 Kurven viser befolkningsudviklingen fra 2005 til 2012 på (ekskl. Middelfart), i Hovedstaden, Trekantområdet og i det østjyske bybånd. 100 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 (ekskl. Middelfart) Hovedstaden Trekantområdet Østjysk bybånd Befolkningsudvikling fordelt på aldersgrupper 2007-2012 og 2012-2032 0-24 år 25-64 år 65+ år 2007-2012 2012-2032 2007-2012 2012-2032 2007-2012 2012-2032 (ekskl. Middelfart) 2% -5% -4% -8% 14% 43% Hovedstaden 9% 10% 1% 9% 14% 42% Trekantområdet 3% -5% -2% -4% 17% 49% Østjysk bybånd 5% 2% -1% 2% 17% 53% Tabellen viser befolkningsudviklingen fra 2007-2012 og forventet befolkningsudvikling fra 2012 til 2032 for antallet af borgere i tre aldersgrupper (i pct.). Side 4 KONTUR 2012

BOSÆTNING Befolkningsfremskrivning 2012-2032 (ekskl. Middelfart) Hovedstaden Trekantområdet Østjysk bybånd Indeks: 2012 = 100 115 110 105 2012 = Indeks 100 100 2012 2017 2022 2027 2032 Kurverne viser den forventede befolkningsudvikling fra 2012 til 2032 på (ekskl. Middelfart), i Hovedstaden, Trekantområdet og i det østjyske bybånd. År (ekskl. Middelfart) Hovedstaden Trekantområdet Østjysk bybånd FLYTninger til og fra fyn i 2001 og 2011 2001 B04_Befolkningsfremskrivning 2011 2012-2032 300712,.xlsx Vækst 2001-2011 (%) Tilflytning 9.969 10.022 0,5 Indvandring 4.256 4.667 9,7 Samlet tilflytning 14.225 14.689 3,3 Fraflytning 10.694 10.501-1,8 Udvandring 3.190 3.426 7,4 Samlet fraflytning 13.884 13.927 0,3 Nettotilflytning 341 762 - Tabellen giver både et billede af de aktuelle flyttemønstre og et billede af udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. udvikling I FLYTninger 2001-2011 16.000 15.000 14.000 13.000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Tilflytning Fraflytning Figuren giver et billede af udviklingen fra 2001 til 2011. Både flytninger mellem landsdele og ind- og udvandring er medregnet. Samlet tilflytning Samlet fraflytning B06_Udvikling i flytninger 2001-2011 121112.xlsx KONTUR 2012 Side 5

BOSÆTNING Hvem flytter Til og fra i 2010-2011? 1.100 Antal flytninger Antal flytninger 550 0 0 år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år 100 år -550-1.100 Til Fra Til Netto Fra Netto Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Samtidig er nettotilflytningen vist som en kurve. Antallet er opgjort som et årligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i 2010 og 2011. Både flytninger mellem landsdele og ind- og udvandring er medregnet. B07_Hvem flytter til og fra kommunen 150612.xlsx hvilke kommuner har NETTOTILFLYTNING i 2011? over 500 100 til 500 0 til 100 under 0 (nettofraflytning) Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. Side 6 Kontur FYN 2012.indb 6 KONTUR 2012 01-03-2013 14:02:15

BOSÆTNING top 10 over Tilflytninger top 10 over fraflytninger Tilflyttere 2009-2011 Andel af samtlige tilflyttere København 3.852 13,3% Aarhus 2.188 7,6% Fredericia 1.612 5,6% Kolding 1.352 4,7% Vejle 1.209 4,2% Esbjerg 1.014 3,5% Sønderborg 863 3,0% Aalborg 738 2,6% Slagelse 666 2,3% Haderslev 616 2,1% Fraflyttere 2009-2011 Andel af samtlige fraflyttere København 6.579 21,5% Aarhus 2.715 8,9% Fredericia 1.774 5,8% Kolding 1.248 4,1% Vejle 1.247 4,1% Frederiksberg 947 3,1% Esbjerg 825 2,7% Aalborg 757 2,5% Sønderborg 615 2,0% Slagelse 594 1,9% Tabellerne viser de kommuner i landet, som får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til i 2009-2011. NettotilFlytning fordelt på indkomst 2011 700.000+ 9 400.000-699.999 17 300.000-399.999 62 200.000-299.999 4 100.000-199.999-198 0-99.999-338 Figuren viser nettotilflytning i 2011 i antal personer, fordelt på indkomstintervaller. Med i opgørelsen er kun flytninger for personer over 15 år. KONTUR 2012 Side 7

BOSÆTNING pendlingsmønstre på fyn i 2001 og 2011 2001 2011 Vækst 2001-2011 Antal 7.338 10.130 38,0% Indpendling I procent af antal arbejdspladser 3,3% 4,8% 1,6 pct.point Antal 15.820 21.865 38,2% Udpendling I procent af antal beskæftigede borgere 6,8% 9,9% 3,2 pct.point Nettoindpendling Totalt antal -8.482-11.735 - Indpendlere arbejder på, men bor der ikke. Udpendlere har bopæl på, men arbejder der ikke. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K) pendling fordelt på uddannelsesniveau 2011 24.493 28.413 Indpendlere Udpendlere 19.492 16.571 15.670 12.833 4.115 5.129 5.325 6.325 Uden erhv. komp. udd. Erhvervsfaglig KVU MVU LVU Figuren viser indpendlere og udpendlere på, fordelt på uddannelse. Indpendling (antal) Udpendling (antal) Uddannelseskategorierne er uden erhvervskompetencegivende uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). B13_Pendling fordelt på uddannelse 2011 191112.xlsx Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K) Side 8 KONTUR 2012

BOSÆTNING Udpendling fra fyn 2001 og 2011 5.000 2001 2011 4.000 4.089 3.270 Antal pendlere 3.000 2.000 1.691 2.871 1.494 2.327 1.661 1.547 1.105 1.164 1.000 0 Fredericia København Kolding Vejle Uden for Danmark Figuren viser udpendling i 2001 og i 2011 til de kommuner, som flest pendler til. Kategorien Uden for Danmark inkluderer personer, der pendler til udlandet, og personer, der ikke har en fast arbejdsstedsadresse. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K) 2001 2011 B14_Udpendling 2000 og 2010 191112.xlsx Indpendling til fyn 2001 og 2011 2.000 1.500 1.380 1.713 2001 2011 1.246 Antal pendlere 1.000 748 1.018 1.014 705 730 651 591 500 0 Fredericia Kolding København Vejle Aarhus Figuren viser indpendling i 2001 og i 2011 fra de kommuner, hvor flest indpendlere bor. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K) 2001 2011 B15_indpendling 2001 og 2011 191112.xlsx KONTUR 2012 Side 9

BOSÆTNING Struer Randers Viborg Så langt kan man komme! Grenaa Bjerringbro Holstebro Hornslet Hinnerup Ebeltoft Silkeborg Galten Aarhus Herning Ry Hørning Ringkøbing Skjern Hundested Odder Brande Fra Odense i bil på: Hellebæk 0-30 min. Hillerød 30-60 min. Helsinge Horsens Hedensted Guderup København Taastrup Holbæk Vejle Kalundborg Varde Fredericia Bogense Otterup Middelfart Munkebo Vejen Bramming Aarup Ringsted Nyborg Ribe Assens Haderslev Nordborg Tønder Haslev Korsør Skælskør Ringe Faaborg Løgumkloster Rødekro Køge Slagelse Odense Næstved Svendborg Vordingborg Rudkøbing Sønderborg Marstal Nakskov Maribo Nykøbing F Struer Randers Viborg Grenaa Fra Odense med offentlig transport på: Bjerringbro Holstebro Hornslet Hinnerup Ebeltoft Silkeborg Herning Galten Aarhus Hellebæk Ry Hørning Ringkøbing Skjern Helsinge Hundested Odder Brande 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Hillerød Horsens Hedensted Guderup København Taastrup Holbæk Vejle Kalundborg Varde Bramming Fredericia Bogense Otterup Middelfart Munkebo Vejen Aarup Odense Nyborg Ribe Haderslev Løgumkloster Rødekro Tønder Assens Ringe Faaborg Nordborg Sønderborg Ringsted Køge Slagelse Korsør Skælskør Svendborg Haslev Næstved Vordingborg Rudkøbing Marstal Nakskov Maribo Nykøbing F Øverste kort viser, hvor langt man kan nå fra byen i bil på hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byer er 50 km/t, på motortrafikveje og større landeveje 80 km/t, på motorveje 100/120 km/t og på andre veje 70 km/t. Nederste kort viser tilsvarende, hvor langt man kan nå ved hjælp af kollektiv transport på hhv. 30, 60 og 90 minutter. Data er indsamlet i september 2012 Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk Side 10 Kontur FYN 2012.indb 10 KONTUR 2012 01-03-2013 14:02:56

BOSÆTNING INDKOMST PR. INDBYGGER 2010 Område Indkomst 2010 Middelfart 229.091 Kerteminde 219.356 Nyborg 215.552 Odense 214.503 Svendborg 213.674 Assens 210.492 Faaborg-Midtfyn 209.718 Nordfyns 209.234 Ærø 206.825 Langeland 201.819 (ekskl. Middelfart) 212.944 Hovedstaden 254.104 Trekantområdet 225.701 Østjysk bybånd 224.944 Hele landet 230.530 Tabellen viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger i 2010. INDKOMST PR. indbygger I ALLE LANDETS KOMMUNER 2010 over 228.000 kr. 215.000 til 228.000 kr. under 215.000 kr. Kortet viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger. udvikling i samlet indkomst pr. indbygger 2005-2010 (ekskl. Middelfart) Hovedstaden Trekantområdet Østjysk bybånd 260.000 240.000 Figuren viser udviklingen i indkomst pr. indbygger fra 2005-2010 på (ekskl. Middelfart), i Hovedstaden, Trekantområdet og det østjyske bybånd. 220.000 200.000 Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik 180.000 2005 2006 2007 ( ekskl. Middelfart) Hovedstaden 2008 Østjysk bybånd 2009 2010 Trekantområdet B21_Udvikling i indkomst 2005-2010 141112.xlsx KONTUR 2012 Kontur FYN 2012.indb 11 Side 11 01-03-2013 14:03:02

BOSÆTNING INDKOMSTFORDELING 2010 FYN 500.000+ kr. 400.000-499.999 kr. (ekskl. Middelfart) Hovedstaden Trekantområdet Østjysk bybånd 300.000-399.999 kr. 200.000-299.999 kr. 100.000-199.999 kr. 0-99.000 kr. 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Figuren viser en fordeling på indkomstniveauer for borgere i alderen 25-64 år på (ekskl. Middelfart), i Hovedstaden, Trekantområdet og det østjyske bybånd. (ekskl. Middelfart) Hovedstaden B20 Indkomstfordeling i kommunen 2010 140812.xlsx Huspriser på fyn fordelt på kommuner og byer Kommune Gennemsnitspris i kommunen (kr. pr. m 2 ) By Gennemsnitspris i byen (kr. pr. m 2 ) Odense 12.608 Odense 13.210 Svendborg 10.766 Svendborg 12.561 Middelfart 10.758 Middelfart 12.518 Kerteminde 10.487 Kerteminde 14.185 Munkebo 13.920 Nyborg 8.903 Nyborg 11.177 Nordfyns 7.722 Bogense 9.674 Faaborg-Midtfyn 7.383 Faaborg 9.408 Ringe 9.382 Assens 7.278 Assens 9.549 Ærø 5.782 Marstal 6.584 Langeland 5.484 Rudkøbing 8.161 9.939 ske byer 12.298 Syddanmark 9.403 Syddanske byer 11.691 Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse i kommunerne og i de større byer. Priserne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i 3. og 4 kvartal 2011 og 1. og 2. kvartal 2012. Kilde: Region Syddanmark og OIS Side 12 KONTUR 2012

BOSÆTNING Huspriser i alle landets kommuner Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet, men over gennemsnittet i Syddanmark Under gennemsnittet i Syddanmark Kortet viser gennemsnitlig kvadratmeterpris i forhold til lands- og regionsgennemsnittet på handlede parcel- og rækkehuse i 2011. Kilde: Region Syddanmark og Realkreditrådet og Realkreditforeningen Udvikling i huspriser 2008-2011 2008-2009 2009-2010 2010-2011 2008-2011 Assens -4,8% -1,8% -7,6% -13,7% Faaborg-Midtfyn -8,6% -2,6% -4,9% -15,3% -10,4% -3,0% 2,4% -11,0% Langeland -0,2% -8,4% -5,7% -13,8% Middelfart -11,0% 5,7% -5,3% -11,0% Nordfyns -9,2% -0,5% -5,4% -14,5% Nyborg -2,3% 1,7% -9,8% -10,4% Odense -9,2% 1,3% -3,9% -11,6% Svendborg -8,5% -2,2% -6,5% -16,3% Ærø 6,3% -6,9% -18,7% -19,5% -8,2% -0,1% -5,5% -13,4% -6,5% -0,3% -4,4% -10,9% -10,2% 3,0% -3,9% -11,1% Kerteminde Region Syddanmark Hele landet Tabellen viser prisudviklingen i pct. for parcel- og rækkehuse (kr. pr. m2). Kilde: Region Syddanmark og Realkreditrådet og Realkreditforeningen KONTUR 2012 Kontur FYN 2012.indb 13 Side 13 01-03-2013 14:03:07

BOSÆTNING Udvikling i huspriser 2001-2011 Landsdel 15.000 13.000 11.000 9.000 7.000 5.000 3.000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Region Syddanmark Hele landet B25_Udvikling i huspriser 2001-2011 141112.xlsx Alle syddanske kommuner Figuren viser udviklingen i den gennemsnitlige kvadratmeterpris fra 2001 til 2011 (løbende priser) på, i de syddanske kommuner, i Syddanmark og i hele landet. kilde: Region Syddanmark og Realkreditrådet og Realkreditforeningen Side 14 KONTUR 2012

ERHVERVSFORHOLD ERHVERV$- FORHOLD har markant færre antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere (25-64 år) end Hovedstaden, Trekantområdet og det østjyske bybånd, og samtidig har også oplevet et større fald i antal arbejdspladser fra 2009 til 2011 er specialiseret indenfor områderne Fødevarer, Turisme og Transport. Både Fødevarer og Transport har oplevet en negativ vækst i beskæftigelsen fra 2010 til 2011, mens turisme har oplevet en svag stigning Etableringsraten for nyetablerede virksomheder er lidt lavere end etableringsraten i Hovedstaden, Trekantområdet og det østjyske bybånd Beskæftigelsen i de nye virksomheder udgør en større andel af den samlede beskæftigelse i den private sektor i 2011 end i Trekantområdet og i det østjyske bybånd KONTUR 2012 Side 15

ERHVERVSFORHOLD Antal arbejdspladser i de fynske kommuner 2011 Antal arbejdspladser (heraf private) Arbejdspladser pr. 100 indbyggere 2011 Antal arbejdspladser pr. 100 25-64 årige (heraf private) Assens 15.067 (10.441) 69 (48) Faaborg-Midtfyn 19.285 (12.548) 72 (47) Kerteminde 10.008 (7.539) 82 (62) Langeland 4.870 (3.046) 71 (44) Middelfart 16.028 (10.374) 81 (52) Nordfyns 9.828 (6.703) 62 (43) Nyborg 11.343 (6.453) 69 (39) Odense 96.057 (57.301) 97 (58) Svendborg 23.951 (13.826) 78 (45) 2.441 (1.553) 73 (47) (ekskl. Middefart) 192.850 (119.410) 83 (51) Hovedstaden 888.875 (574.465) 98 (64) Trekantområdet 176.561 (122.918) 96 (67) Østjysk bybånd 593.319 (393.418) 91 (60) Ærø Tabellen viser samtlige arbejdspladser i de fynske kommuner, på (ekskl. Middelfart), i Hovedstaden, i Trekantområdet og i det østjyske bybånd, samt antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 årige. I parentes vises antal private arbejdspladser. Kortet viser antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 år 87 til 179 73 til 87 0 til 73 Arbejdspladser på fyn 2012 Antal arbejdspladser pr. kvadratkilometer 2012. over 500 50 til 500 0 til 50 Kilde: Region Syddanmark og CVR Side 16 Kontur FYN 2012.indb 16 KONTUR 2012 01-03-2013 14:03:17

ERHVERVSFORHOLD udvikling i antal arbejdspladser 2009-2011 Figuren viser udviklingen i antallet af arbejdspladser i de fynske kommuner, på (ekskl. Middelfart), i Hovedstaden, i Trekantområdet, i det østjyske bybånd og i hele landet i perioden 2009-2011. -3,9% -4,5% -5,5% -5,7% -6,0% -7,4% -7,7% -7,7% -10,8% -16,8% -6,3% -3,3% -6,1% -5,1% -4,8% Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik job fordelt på Virksomhedsstørrelse 2011 Område 1-9 job 10-19 job 20-49 job 50+ job Job i alt (ekskl. Middelfart) 23,5% 14,2% 18,9% 43,4% 200.409 Hovedstaden 18,1% 10,7% 16,3% 54,9% 927.560 Trekantområdet 21,8% 14,3% 20,1% 43,8% 182.805 Østjysk bybånd 21,6% 13,9% 19,5% 45,1% 616.284 Tabellen viser fordelingen af beskæftigede efter arbejdsstedernes størrelse, for (ekskl. Middelfart), Hovedstaden, Trekantområdet og det østjyske bybånd. Bemærk at et job her ikke er lig med et årsværk og én person kan derfor godt have flere job. Adgang til arbejdspladser 2012 Tabellen viser antallet af beskæftigede borgere i kommunen, samt hvor mange indenlandske arbejdspladser der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. fra centrum i den største by. I denne tabel er én arbejdsplads lig én fuldtidslønmodtager. Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgår ikke i opgørelsen. Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik og CVR Kommune Antal beskæftigede borgere Antal årsværk inden for 30 min. fra den største by i kommunen Antal årsværk inden for 60 min. fra den største by i kommunen Assens 19.231 27.000 254.000 Faaborg-Midtfyn 23.702 43.000 163.000 Kerteminde 10.655 93.000 230.000 Langeland 5.528 23.000 132.000 Middelfart 17.864 134.000 459.000 Nordfyns 13.775 90.000 238.000 Nyborg 13.974 116.000 311.000 Odense 86.683 106.000 268.000 Svendborg 26.393 93.000 187.000 Ærø 2.765 1.400 1.400 KONTUR 2012 Side 17

ERHVERVSFORHOLD adgang 400.000 200.000 til arbejdspladser to 450.000 300.000 2012 Antal arbejdspladser indenfor en times kørsel i bil: 900.000 600.000 300.000 0 Årsværk 600.000 550.000 2012 to 650.000 600.000 Under 600.000 550.000 to 650.000 600.000 550.000 500.000 400.000 Årsværk 600.000 550.000 500.000 2012 to 550.000 to 600.000 550.000 Under 500.000 450.000 550.000 500.000 450.000 300.000 400.000 to to 500.000 550.000 500.000 400.000 450.000 400.000 500.000 450.000 400.000 200.000 to 450.000 500.000 450.000 300.000 300.000 to 400.000 400.000 100.000 to 450.000 200.000 0 to 100.000 100.000 to 200.000 Årsværk 2012 Årsværk 2012 0 to 100.000 Årsværk Over 700.000 2012 Over 700.000 Over 700.000 Over Årsværk 850.000 850.000 700.000 2012 Årsværk to 900.000 400.000 til 2012 Under 700.000 to 900.000 Årsværk 850.000 800.000 400.000 Under to 900.000 850.000 850.000 800.000 400.000 2012 to 900.000 850.000 400.000 Under 300.000 800.000 750.000 650.000 400.000 til 700.000 to 400.000 850.000 800.000 700.000 300.000 800.000 750.000 850.000 800.000 750.000 700.000 600.000 to 400.000 200.000 800.000 750.000 750.000 650.000 300.000 to 700.000 300.000 800.000 700.000 400.000 650.000 200.000 750.000 700.000 550.000 to 300.000 100.000 750.000 700.000 600.000 200.000 to 600.000 200.000 750.000 650.000 300.000 100.000 500.000 to 200.000 550.000 550.000 100.0000 to 100.000 600.000 200.000 450.000 to 100.000 500.000 500.0000 to 550.000 100.000 400.000 to 450.000 450.000 to 500.000 Årsværk 400.000 2012 Årsværk 2012 to 450.000 400.000 Årsværk til 2012 700.000 400.000 til 700.000 400.000 Årsværk 650.000 til 2012 700.000 to 700.000 Over 650.000 700.000 to 700.000 Årsværk 600.000 650.000 2012 to 650.000 700.000 600.000 to 650.000 Over 550.000 600.000 850.000 700.000to 600.000 650.000 900.000 550.000 to 600.000 500.000 550.000 800.000 to 550.000 600.000 850.000 500.000 850.000 to 550.000 900.000 450.000 500.000 750.000 to 500.000 550.000 800.000 450.000 800.000 to 500.000 850.000 400.000 450.000 700.000 to 450.000 500.000 750.000 400.000 750.000 to 450.000 800.000 400.000 to 450.000 700.000 to 750.000 Kortet viser hvor mange fuldtidsarbejdspladser, der findes indenfor en times kørsel i bil. Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgår ikke i opgørelsen. Kilde: Region Syddanmark og CVR arbejdsstyrke og beskæftigelse 2002-2011 Årsværk 2012 Årsværk 2012 Over Årsværk 700.000 Over 700.000 2012 Over 700.000 81 850.000 to 900.000 850.000 to 900.000 800.000 850.000 to 850.000 900.000 800.000 to 850.000 750.000 800.000 to 800.000 850.000 79 750.000 to 800.000 700.000 750.000 to 750.000 800.000 700.000 to 750.000 700.000 to 750.000 Arbejdsstyrke (DK) Beskæftigelse (DK) Arbejdsstyrke () Beskæftigelse () Andel af befolkningen (%) Andel af befolkningen (%) 76 74 71 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Arbejdsstyrke () Beskæfttigelse () Figuren viser udviklingen i hvor stor en andel af de 25-64 årige, der hhv. er i beskæftigelse eller Arbejdsstyrke (DK) indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede og ledige). Udviklingen vises for Beskæftigelse og for hele landet. (DK) Side 18 KONTUR 2012 E07_Arbejdsstyrke og Beskæftigelse 2002-2011 1. træk 121112.xlsx

ERHVERVSFORHOLD Hvad laver de 25-64 årige? (ekskl. Middelfart) Hovedstaden 5,5 5,5 65,8 69,2 3,1 14,2 2,9 8,6 11,3 13,8 Selvstændige Lønmodtagere Arbejdsløse (ledige) Pensionister Uden for arbejdsstyrken Trekantområdet Østjysk bybånd 5,6 5,5 70,3 69,6 2,6 2,4 11,7 11,5 9,8 11,0 Figuren viser den socioøkonomiske status for borgerne i alderen 25-64 år i 2011. 0% 20% 40% 60% 80% 100% Procent Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Udvikling I Ledighed 2000-2017 Selvstændige Lønmodtagere Arbejdsløse Pensionister Uden for arbejdsstyrken Trekantområdet 8.000 (ekskl. Middelfart) E08_Hvad laver de 25-64 årige 121112.xlsx Trekantområdet 6.000 6.000 Antal arbejdsløse 4.000 2.000 Antal arbejdsløse 4.000 2.000 0 2000 2005 2010 2015 0 2000 2005 2010 2015 År Hovedstaden År Aarhus Østjylland 25.000 Hovedstaden Mænd Kvinder E09_Udvikling i ledighed 141112.xlsx Mænd Kvinder Aarhus - Østjylland 12.000 E09_Udvikling i ledighed 141112.xlsx 20.000 10.000 Antal arbejdsløse 15.000 Antal arbejdsløse 8.000 6.000 4.000 10.000 2.000 5.000 2000 2005 2010 2015 0 2000 2005 2010 2015 År År Kvinder Mænd Mænd Kvinder Mænd Kvinder E09_Udvikling i ledighed 141112.xlsx E09_Udvikling i ledighed 141112.xlsx Figuren viser ledighedsudviklingen fordelt på køn i pendlingsområderne og øer (ekskl. Middelfart) samt Trekantområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner), Hovedstaden (Region Hovedstaden ekskl. Bornholm og Christiansø) og Aarhus - Østjylland (Aarhus, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Samsø, Randers, Skanderborg, Silkeborg og Odder kommuner). De stiplede linier er fremskrevne tal. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE) KONTUR 2012 Side 19

ERHVERVSFORHOLD arbejdspladser i privat og offentlig sektor 2011 Hele landet 79.094 38% 942.979 35% Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser 129.784 62% 1.724.445 65% Offentlige sektor Private sektor Offentlige sektor Hele landet Private sektor bearbejdet af e-statistik.dk erhvervsstruktur - den private sektor 2011 Fødevarer Møbler/beklædning Hele landet Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv 0 5 10 15 20 25 Figuren viser fordeling af de private arbejdspladser på og i hele landet, fordelt på ressourceområder. bearbejdet af e-statistik.dk Andel af samlede besæftigelse erhvervsspecialisering 2011 Hele landet Figuren viser s andel af arbejdspladser i den private beskæftigelse i hele landet inden for hvert ressourceområde. Den lodrette linje viser s samlede andel af den private beskæftigelse i hele landet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik bearbejdet af e-statistik.dk Fødevarer Turisme Transport Bygge/bolig Møbler/beklædning Øvrige erhverv Medico/sundhed Energi/miljø 7,53 IT/kommunikation 0 2 4 6 8 10 procent Side 20 KONTUR 2012

ERHVERVSFORHOLD Udvikling i erhvervsstrukturen 2009-2011 Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede på og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik bearbejdet af e-statistik.dk Medico/sundhed Offentlige sektor Turisme IT/kommunikation Energi/miljø Møbler/beklædning Fødevarer Bygge/bolig Transport Øvrige Alle erhverv -20-15 -10-5 0 5 procent Hele landet procent Detaljeret erhvervsstruktur 2011 Ressourceområde Primære Fremstillingserhverv Hele Støtteerhverv landet erhverv Serviceerhverv I alt Fødevarer 6.647 4.226 2.568 10.601 24.042 Møbler - E13_Udvikling i erhvervsstrukturen. 2009-2011 010612.xlsx 1.154-1.620 2.774 Beklædning - 333-2.823 3.156 Turisme - - - 5.784 5.784 Bygge/bolig 356 4.085 375 22.458 27.274 IT/kommunikation - 779 143 7.786 8.708 Transport - 2.607-11.241 13.848 Energi/miljø 14 1.052-2.148 3.214 Medico/sundhed - 823-4.956 5.779 Øvrige - 5.830-27.670 33.500 I alt 7.017 20.889 3.086 97.087 128.079 Erhvervsspecialisering: lidt specialiseret specialiseret meget specialiseret Tabellen viser antallet af private arbejdspladser på på delområder inden for ressourceområderne. Lidt specialiseret betyder at s andel af landets arbejdspladser på delområdet er op til en halv gang større, end s samlede andel af landets arbejdspladser. For specialiserede delområder er andelen mindst en halv gang større, og for meget specialiserede delområder er andelen mindst tre gange så stor. Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik bearbejdet af e-statistik.dk Ressourceområder hvad er det? Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer at et ressourceområde i princippet er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra ressourceområdet fødevarer): Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer) Se appendiks, s.31, for en beskrivelse af hvert enkelt ressourceområde. KONTUR 2012 Side 21

ERHVERVSFORHOLD styrker og svagheder s figur 5% IT/kommunikation Vækst i beskæftigelse i kommunen. 2010-2011 3% 0% -3% -5% -8% Turisme Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv Bygge/bolig Møbler/beklædning Fødevarer Transport Gns. vækst i beskæftigelse på landsplan Gns. vækst i beskæftigelse på -10% Svag - Neutral 1,0 Stærk 2,0 Erhvervsspecialisering Antal beskæftigede: Få Mange Vækst i beskæftigelse på landsplan 2010-2011: Høj Mellem E15_Styrker og svagheder 2010-2011 141112.xlsx Lav Figuren viser erhvervsmæssige styrker og svagheder i den private sektor på, fordelt på ressourceområder. Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik bearbejdet af e-statistik.dk BNP pr. indbygger 2010 BNP/indbygger kr. 197.334 kr. 198.238 kr. 219.872 kr. 221.603 kr. 226.535 kr. 229.185 kr. 229.654 kr. 234.626 kr. 248.803 kr. 301.727 kr. 254.565 kr. 285.348 kr. 315.629 Erhvervsspecialisering Figuren viser BNP (bruttonationalprodukt) pr. indbygger i de fynske kommuner, på, i Region Syddanmark og i hele landet i 2010. BNP er opgjort i løbende priser. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE) Side 22 KONTUR 2012

ERHVERVSFORHOLD andel nye virksomheder antal nye virksomheder 2009 Nyetablerede virksomheder Etableringsrate Svendborg 163 6,64% Odense 444 6,54% Nyborg 70 6,48% Assens 109 6,30% Middelfart 113 6,18% Langeland 31 5,93% Kerteminde 47 5,62% 112 5,03% Faaborg-Midtfyn 60 4,95% 9 3,00% (ekskl. Middelfart) 1.045 6,09% Hovedstaden 6.304 7,85% Nordfyns Ærø Trekantområdet 1.014 6,53% Østjysk bybånd 3.379 6,43% Tabellen viser antal nyetablerede virksomheder og etableringsrate i de fynske kommuner, på (ekskl. Middelfart), i Hovedstaden, i Trekantområdet og i det østjyske bybånd. Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. Etableringsrate 2009 Kilde: Region Syddanmark og Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik bearbejdet af e-statistik.dk Danmarks Statistik bearbejdet af e-statistik.dk 6,5 til 9,5 pct. 5,5 til 6,5 pct. 3,0 til 5,5 pct. Nye virksomheder 2001-2009 12% (ekskl. Middelfart) Hovedstaden Trekantområdet Østjysk bybånd 11% Etableringsrate Etableringsrate 10% 9% 8% 7% 6% 5% 2001 2002 2003 (ekskl. Middelfart) 2004 Hovedstaden 2005 2006 Trekantområdet 2007 2008 2009 Østjysk bybånd Figuren viser udviklingen i andel nye virksomheder på (ekskl. Middelfart), i Hovedstaden, i Trekantområdet og i det østjyske bybånd. Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. bearbejdet af e-statistik.dk KONTUR 2012 Side 23 Kontur FYN 2012.indb 23 01-03-2013 14:03:28

ERHVERVSFORHOLD Iværksætteri overlevelse og jobvækst 7 6 Billund 5 Jobskabelse 4 3 2 Fanø Langeland Varde Fredericia Sønderborg Esbjerg Kolding Middelfart Nyborg Odense Aabenraa Haderslev Vejen Kerteminde Ærø Assens Svendborg Nordfyns Tønder Vejle Faaborg-Midtfyn 1 0 49% 51% 53% 55% 57% 59% 61% 63% 65% Overlevelsesandel Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, der blev etableret i 2005 og 2006, der stadig eksisterer efter 5 år. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte i 2010 og 2011-5 år efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linier viser landsgennemsnittet. E20 Iværksætteri bearbejdet af - e-statistik.dk overlevelse og jobvækst 150612.xlsx De nye virksomheders jobandel 8,1% 8,6% 8,8% 9,1% Søjlerne viser hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår 2005-2009) udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i 2011. bearbejdet af e-statistik.dk Side 24 KONTUR 2012

UDDANNELSE På er der færre beskæftigede i den private og offentlige sektor med mellemlang eller lang videregående uddannelse end i det østjyske bybånd og i Hovedstaden Ingen af kommunerne på forventes at leve op til den nationale målsætning om, at 95 procent skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Derimod vil flere kommuner for pigernes vedkommende leve op til målsætningen om at 60 procent skal tage en videregående uddannelse, mens drengene vil være langt bagefter Frem mod 2021 forventes et fald i antal beskæftigede uden kompetencegivende uddannelse, mens der forventes en stigning i de øvrige uddannelsesgrupper. Den største stigning i beskæftigede forventes i gruppen med lang videregående uddannelse KONTUR 2012 Side 25

UDDANNELSE Gymnasial udd. Grundskole Erhvervsudd. KVU MVU LVU I alt - pct. (ekskl. Middelfart) 23,7 5,4 40,5 5,3 17,2 8,0 100 Hovedstaden 18,6 8,9 30,4 5,5 16,6 20,0 100 Trekantområdet 24,6 4,8 42,4 5,7 16,0 6,5 100 Uddannelsesniveau 2010 Østjysk bybånd 21,7 5,9 39,5 5,8 16,8 10,3 100 Tabellen viser andel borgere i alderen 25-64 år fordelt på højest fuldførte uddannelse (i pct.). Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). Bachelorer har tidligere været opgjort som MVU, men de indgår nu i LVU. beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2011 11,7% 12,3% 14,6% 25,8% beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2011 43,3% 43,8% 45,1% 46,6% De to søjlediagrammer viser andelen af højtuddannede beskæftiget på arbejdspladser på (ekskl. Middelfart), i Hovedstaden, i Trekantområdet og i det østjyske bybånd. bearbejdet af e-statistik.dk Side 26 KONTUR 2012

UDDANNELSE de unges forventede uddannelsesniveau om 25 år Andel med mindst en ungdomsuddannelse Andel med videregående uddannelse Drenge Piger Drenge Piger Assens 87% 94% 45% 62% Faaborg-Midtfyn 87% 91% 45% 56% Kerteminde 88% 90% 45% 56% Langeland 85% 92% 36% 49% Middelfart 88% 92% 48% 59% Nordfyn 88% 93% 43% 60% Nyborg 87% 90% 43% 57% Odense 86% 91% 49% 64% Svendborg 87% 92% 48% 62% Ærø 87% 94% 46% 60% Syddanmark 88% 92% 47% 61% Hele landet 88% 92% 47% 60% Tabellen viser det forventede uddannelsesniveau om 25 år hos de drenge og piger, som forlod 9. klasse i 2010. Tallene er baseret på en fremskrivning fra Undervisningsministeriets profilmodel. Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Nationalt er målsætningen, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 60 pct. skal tage en videregående uddannelse. Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet Udvikling i antal beskæftigede 2011-2021 U06_udvikling i antal U06_udvikling beskæftigede i antal 2011-2021 beskæftigede 040912.xlsx 2011-2021 040912.xlsx (ekskl. Middelfart) U06_udvikling i antal beskæftigede 2011-2021 040912.xlsx Aarhus-Østjylland Aarhus-Østjylland -4.450-4.450 Uden kompetencegivende Uden kompetencegivende udd. udd. -900 Uden kompetenceg 1.600 1.600 Erhvervsfaglig Erhvervsfaglig udd. udd. 5.050 Erhvervsfaglig udd 950 950 KVU KVU 3.350 KVU 1.250 1.250 MVU MVU 4.550 MVU 3.350 3.350LVU LVU 10.750 LVU 2.700 2.700 Alle uddannelser Alle uddannelser 22.800 Alle uddannelser U06_udvikling i antal beskæftigede 2011-2021 040912.xlsx Trekantområdet Trekantområdet U06_udvikling i antal beskæftigede 2011-2021 040912.xlsx Hovedstaden Hovedstaden -2.250-4.450 Uden kompetencegivende udd. 3.350 Uden kompetencegivende 5.000 1.600 Erhvervsfaglig udd. -650 Erhvervsfaglig udd. 1.250 950 KVU 5.200 KVU 1.950 1.250 MVU 12.400 MVU 3.400 3.350 LVU 38.000 LVU 2.700 9.300 Alle uddannelser 58.300 Alle uddannelser Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskæftigede fordelt på højest fuldført uddannelse fra 2011 til 2021. Figuren viser den samlede udvikling for pendlingsområderne og øer (ekskl. Middelfart), samt Aarhus-Østjylland (Aarhus, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Samsø, Randers, Skanderborg, Silkeborg og Odder kommuner), Trekantområdet (Billund, Fredericia, Middelfart, Kolding, Vejen og Vejle kommuner) og Hovedstaden (Region Hovedstaden ekskl. Bornholm og Christiansø). Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE) KONTUR 2012 Side 27

UDDANNELSE bopæl - 15 år efter grundskolen De tre følgende kort viser hvor stor andel af de unge, der henholdsvis er blevet i kommunen, er vendt tilbage til kommunen eller er flyttet væk fra kommunen. Fortsat bosat i kommunen: De unge, der forlod grundskolen i kommunen i 1993-1995, og som var bosat i kommunen i alle de følgende 15 år. Hjemvendte: De unge, der forlod grundskolen i kommunen i 1993-1995, men igen var bosat i kommunen 15 år senere. Fraflyttere: De unge, der forlod grundskolen i kommunen i 1993-1995, og ikke var bosat i kommunen 15 år senere. Fortsat bosat i kommunen Andel fortsat bosat i kommunen: 30 til 40 pct. 20 til 30 pct. 8 til 20 pct. Hjemvendte Andel, der er vendt hjem: 19 til 20 pct. 16 til 19 pct. 13 til 16 pct. Side 28 KONTUR 2012

UDDANNELSE Fraflyttere Andel, der er flyttet væk: 65 til 77 pct. 55 til 65 pct. 44 til 55 pct. andel med mvu eller lvu - 15 år efter grundskolen Fortsat bosat i Hjemvendte Fraflyttere Tilflyttere kommunen Assens 9% 31% 46% 25% Faaborg-Midtfyn 5% 28% 46% 25% Kerteminde 12% 25% 42% 24% Langeland 8% 31% 40% 23% Middelfart 10% 28% 44% 37% Nordfyn 9% 20% 40% 26% Nyborg 17% 34% 42% 22% Odense 29% 35% 44% 51% Svendborg 16% 21% 47% 41% Ærø 0% 17% 36% 37% Tabellen viser andelen med mellemlang eller lang videregående uddannelse 15 år efter de unge forlod grundskolen i 1993-1995, fordelt på bopæl. Tilflyttere: De unge, der bor i kommunen 15 år efter, at de har forladt grundskolen i en anden kommune i 1993-1995. KONTUR 2012 Side 29

UDDANNELSE Hvor langt er der til Gymnasierne? Middelfart Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offenlig transport for at komme til nærmeste: Søndersø Odense Nyborg Glamsbjerg Ringe Oure Faaborg Svendborg Alment gymnasium (STX) Teknisk gymnasium (HTX) Handelsgymnasium (HHX) Højere forberedelseseksamen (HF) Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min. nmarks Statistik Marstal Hvor Langt er der til de erhvervsfaglige uddannelser? Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offentlig transport for at komme til nærmeste: Middelfart Odense Nyborg Glamsbjerg Nakkebølle Svendborg Merkantil Teknisk skole Øvrige Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min. nmarks Statistik Kortene viser den samlede tid, det tager at rejse med offentlig trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusive eventuel ventetid indtil kl. 8:00 eller 8:30 afhængig af, hvilken ventetid der er kortest. For rejser, der er tættere på uddannelsesstedet end 5 km, er der udregnet en rejsetid med hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet oktober 2012. Kilde: Rejseplanen Side 30 Kontur FYN 2012.indb 30 KONTUR 2012 01-03-2013 14:03:44

APPENDIKS det østjyske bybånd Det østjyske bybånd udgøres af kommunerne: Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Silkeborg, Aarhus, Skanderborg, Odder, Horsens, Hedensted, Vejle, Billund, Vejen, Kolding, Fredericia, Middelfart og Haderslev. ressourceområder Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer at et ressourceområde i princippet er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra ressourceområdet fødevarer): Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer) Fødevarer Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handelsog rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren. Møbler/beklædning Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbler eller beklædning. Turisme Virksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser. Bygge/bolig Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder. IT/kommunikation Virksomheder, som udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder. Transport Virksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v. Energi Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil. Medico/sundhed Virksomheder, som producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik m.v. KONTUR 2012 Side 31

Tal til tiden - et øjebliksbillede Hvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig? Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opfølgning på Regional Udviklingsplan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen. Se mere på www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv Regional Udvikling Damhaven 12 7100 Vejle