Vision Målsætninger Værdier 2010-2012



Relaterede dokumenter
FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Vedtægter for Svendborg Idræts Samvirke

Esbjerg Kommunes. Idrætsstrategi

Nyhedsbrev ÅRETS PRISFEST Nr. 7 December 2016

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

3. IS skal præge udviklingen i tæt samarbejde med foreningerne og kommunen og bistå kommunen i dennes idrætspolitiske arbejde.

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Nyhedsbrev Nr. 8 September 2013

Viborg Kommune i bevægelse

Guide til viden om kultur-, fritids- og idrætslivets organisering

Notat vedr. tilskud og puljer på kultur- og fritidsområdet

Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk. Strategi 2019

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Ikast- Brande Kommune

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik Center for Børn & Kultur

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

Haderslev Idrætsråd/ Folkeoplysningsudvalg STATUS -VISION - ORGANISERING

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber

Frivillighedsstrategi - DGI Midtjylland

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose!

Børne- og Ungepolitik

Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013

Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag, den 15. november i Idrættens Hus i Brøndby.

Børne- og Ungepolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Folkeoplysningspolitik

Viborg Kommune i bevægelse. politik for idræt og motion

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik Høringsmateriale

Et væsentligt emne var arbejdet med den 3. hal, der også er omtalt i Idrætsrådets Nyhedsbrev nr , som kan læses på kommunens hjemmeside.

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune.

Retningslinjer for idrætshonoreringen (Slagelse Guld)

Intro Kultur og Fritid

En fælles portal som vigtigt redskab

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Beretning De positive signalers år

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune

Politik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune

Idræts- og bevægelsespolitik

Idrætsforeningernes syn på kommunerne

15 Godkendelse af procesplaner for prioriterede indsatsområder

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

DSQF Virksomhedsplan

Politik for fritid, frivillighed og sundhed. Fællesskaber

Bestyrelsens årsberetning for 2009 for Rudersdal Idrætsråd 16. marts 2010

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

Behandlinger står med kursiv. 1. Godkendelse af dagsorden godkendt


S i d e 1. Århus Frederiksberg Odense Aalborg Viborg. Materialet er indsamlet via de 5 idrætssamvirkers hjemmesider.

DGI - Kulturmåling 2015 (DGI - Kulturmåling 2013)

Idræts- og fritidspolitik

Referat Folkeoplysningsudvalget torsdag den 27. januar 2011

NETVÆRKSMØDE FOR IDRÆTSRÅD

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune

Haderslev Frivillighedsakademi, Træner og Lederuddannelse

Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg

Vedtægter for. Viborg Idrætsråd

Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget

Beslutninger med kursiv: 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt. 2. Godkendelse af seneste referater Bestyrelsesmøde den 6/6 Godkendt

Idrætspolitik - Opsamling på møder med interessenter, januar 2010.

VISION Svendborg Kommune vil:

Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget

Notat. Forord. Kultur & Fritidscenter. 22. november Idrætspolitik - høringsudgave

Roskilde Kommunes foreningskurser. Kurser for foreningsledere Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget.

Folkeoplysningspolitik

Ishøj Kommune Idrætspolitik

Aldersgruppe: år DANMARKS IDRÆTSFORBUND EVENT-PROJEKTLEDER UDDANNELSE

Maj DGI Faciliteter & Lokaludvikling Strategisk fundament

DANMARKS IDRÆTSFORBUND EVENT-PROJEKTLEDER UDDANNELSE. Aldersgruppe: år. Danmarks Idrætsforbund Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN

Retningslinjer for Slagelse Guld

Udkast til revideret Folkeoplysningspolitik

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Folkeoplysningspolitik

Vision. Målsætninger. Frederikshavn Kommune ønsker, at folkeoplysningen

Ældre- og Handicapudvalget

AABENRAA KOMMUNE HAL 3 PROJEKT. Driftsmodeller for et idræts- og kulturcenter. Ejerskab og omfang Aktivitetsopgaver Driftsopgaver / fordeling Modeller

Folkeoplysningspolitik

Referat for bestyrelsesmøde i Bornholms Idrætsråd

Folkeoplysningspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Transkript:

Vision Målsætninger Værdier 2010-2012

S i d e 2 Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Målsætninger... 4 Politik... 4 Service... 4 Udvikling... 4 Interessenter... 5 Værdikæde... 6 Idrætsrådet Silkeborg Kommunes formål... 6 Idrætspolitik... 7 Aktiviteter... 8 Kommunikation... 8 ISK s pokaler og priser... 8 Motiverer til rekruttering & uddannelse... 9 Andre områder... 9 Netværk/ kontakt med foreningerne... 10 Støttende aktiviteter... 11

S i d e 3 Indledning Idrætsrådet Silkeborg Kommunes bestyrelse har i 2009 arbejdet med at få defineret hvilke opgaver rådet skal påtage sig overfor sine medlemmer. Der har været et udbredt ønske om at give Idrætsrådet et stærkere profil overfor alle dets interessenter. Idrætten er en af Silkeborg kommunes fyrtårne, der er med til dels af sikre en fortsat folkesundhed, dels at markedsføre byen og ikke mindst er et yderst værdifuldt holdepunkt for mange af kommunens borgere. Med en egentlig vision og nogle målsætninger har Idrætsrådets bestyrelse ønsket at signalerer til sin omverden, at Idrætsrådet er en politisk samarbejdspartner, der stiller en række serviceydelser til rådighed for sine foreninger, og endelig er med til at udvikle medlemmerne. Idrætten står overfor forandringer de kommende år. Vi vil blive udfordret på en række traditionelle områder, som fx måden vi organiserer os på, foreningernes finansieringsmønster og indholdet af de aktiviteter medlemsforeningerne udbyder. Der vil de kommende år ske en polarisering af borgere der dyrker idræt i en traditionel opbygget forening, de kommercielle udbydere og så alle dem der ønsker at dyrke deres motion i den uorganiserede form. Det er vigtigt, at vi som samfund er klar til at håndterer udviklingen de kommende år. Det er derfor også vigtigt, at vi som idrættens samlingspunkt i Silkeborg Kommune er klar til at tage i mod disse udfordringer. Ole Rasmussen Formand Idrætsrådet Silkeborg Kommune /Januar 2010

S i d e 4 Vision Idrætsrådet udviser idrætspolitisk handlekraft, fremstår som et serviceorgan og er med til at udvikle idrætten i Silkeborg Kommune. Målsætninger Der vil de kommende år komme et offentligt krav om at udnytte ressourcerne optimalt. Den frivillige leder kræver, at det skal være sjovt og give personlig udvikling. Medlemmerne kræver bevægelse, nytænkning og nye koncepter. Vi vil blive udfordret på foreningslivets traditionelle værdier og måden vi organiserer os på. Udfordringerne ændrer sig i takt med, at verden ændrer sig. Politik Idrætsrådet Silkeborg Kommune fremstår som idrættens talerør og samarbejdspartner overfor omverdenen, og vil sætte sit præg på den idrætspolitiske dagsorden i Silkeborg Kommune. Idrætsrådet Silkeborg kommune er ikke til at komme uden om, når der tales idræt i Silkeborg Kommune. Samarbejdet med kommunen og foreningerne skal styrkes med en samarbejdsaftale. Service Der skal opbygges en organisation med eget sekretariat, der kan styrke samarbejdet med medlemsforeningerne. Alle medlemsforeningerne ved hvad Idrætsrådet kan tilbyde. Idrætsrådet er synlig for foreningerne ved en øget profilering. ISK vil inden 2012 have to fuldtidsansatte have kontor(fællesskab) - gerne i forbindelse med Silkeborg Sportscenter have alle idrætsforeninger i Silkeborg Kommune som en del af Idrætsrådet Silkeborg Kommune kunne tilbyde sine medlemsforeninger en række serviceydelser etablere forskellige netværksgrupper overtage en række kommunale administrative opgaver Udvikling Fremtidens idrætsforeninger i Silkeborg Kommune Fremtidens udvikling vil være centreret om mennesker. Fællesskaber hvor vi kan gøre tingene sammen, og hvor vi tager hensyn til forskelligheden det vil gøre en forskel.

S i d e 5 Der skabes udviklingsprojekter blandt kommunens idrætsforeninger, hvor der bl.a. udvikles nogle fyrtårne og gode eksempler for de øvrige idrætsforeninger, og projekterne skal vise vejen i forhold til de udfordringer som foreningerne vil møde. Idrætsrådet Silkeborg Kommune vil være initiativtager til at forenings-netværke og til at udvikle. Det er medlemmerne og foreningerne der er de aktive medspillere. Grundlaget for målsætningerne: Det skal være frivilligt. Medlemmerne skal dog have lyst og vilje. Medlemmerne skal tage ejerskab for egen udvikling. Det skal være for foreninger der gerne vil - de ved bare ikke hvordan. Det der virker, er det vi gør. Vi skal have den første opstart medio 2010. Timing er dog vigtigere end tidspunktet. Foreninger skal lære andre foreninger - eksemplets magt er det stærkeste kort i projektet. Der skal udvikles en forandrings- og udviklingsparathed hos foreningerne. Udviklingsprojekterne skal udføres ude i foreningerne. Der skal arbejdes med dagligdagens processer og udfordringer i foreningerne. Et udviklingsforløb tager ca. 2 år. Der skal tilknyttes en projektleder Interessenter

S i d e 6 Værdikæde Idrætsrådet Silkeborg Kommune (ISK) - Idrætsrådet Silkeborg Kommunes formål - i henhold til vedtægternes 2 ISK skal varetage de under rådet stående foreningers interesser til opnåelse af bedre vilkår for idrætten i Silkeborg Kommune, samt repræsentere foreningerne over for offentlige myndigheder og institutioner i øvrigt. ISK skal præge udviklingen i tæt samarbejde med foreningerne og kommunen og bistå kommunen i dennes idrætspolitiske arbejde. ISK skal påvirke og stimulere den lokale politiske beslutningsproces gennem et aktivt og informativt arbejde og virke som høringsmyndighed i idrætspolitiske spørgsmål for Silkeborg Kommune.

S i d e 7 Primære aktiviteter Idrætspolitik Idrætspolitik - kontakt med kommunen Samarbejde Silkeborg Kommune har fravalgt Folkeoplysningsudvalget. I stedet skal der etableret en samarbejdsaftale mellem Silkeborg Kommune og Idrætsrådet Silkeborg Kommune ISK vil arbejde for, at der opnås størst mulig service for både udendørs og indendørs idrætter i Silkeborg kommune, samt at der opnås størst mulig lighed mellem brugere af kommunale, selvejende institutioner og egne. ISK vil arbejde for at skabe de bedst mulige forhold for foreningsliv og udøvelse af forskellige idrætsgrene. ISK varetager den samlede idræts interesser overfor kommunen og andre offentlige myndigheder og samarbejdspartnere. Repræsentationer ISK går målrettet gå efter sammen med repræsentanter fra medlemsforeningerne at blive repræsenteret, hvor det er til gavn for medlemsforeningerne.. Fremtidig udvikling idrætspolitik og foreningsmæssigt ISK vil arbejde med etablering af en idrætspolitik for Silkeborg kommune. ISK dækker omkring 36.000 medlemmer, hvoraf langt de fleste har brug for en politik for bredden.

S i d e 8 Service Aktiviteter Kommunikation Medlemsforeningerne Målet er, at ISK har en god og åben kommunikation med medlemsforeningerne gennem nyhedsbreve og en aktiv hjemmeside, som indeholder såvel fakta som aktuelle tilbud. Kommunikationen med foreningerne foregår elektronisk. Kommunen Målet med kommunikationen i forhold til Silkeborg kommune at afholde to årlige aftalte dialogmøder med Kultur- og Fritidsudvalget afholde løbende møder med administrationen for Kultur- og Fritidsafdelingen søge etableret en aftale om at Idrætsrådet Silkeborg kommune, optræder som primær høringspart i væsentlige og principielle spørgsmål på idrætsområdet i kommunen invitere Kultur- og Fritidsudvalget til møder og arrangementer bevare er fortrinligt forhold til kommunens administration og give en orientering på linje med foreningerne Organisationerne Målet i forhold til DIF, DGI og DFIF er, at have et godt samarbejde med alle 3 idrætsorganisationer gøre brug af de tilbud de har af enhver art have dialogmøder med organisationerne efter behov Forventninger til organisationerne er, at: modtage organisationernes relevante materiale blive inviteret til organisationernes kompetente forsamlinger Pressen Målet er at have en god dialog med den lokale presse. ISK vil i 2010 se nærmere på en mere offensiv informationspolitik over for pressen og offentligheden. ISK s pokaler og priser ISK vil hvert år uddele to pokaler og en lederpris i samarbejde med den lokale dagspresse Tipspokalen Pokalen er evigt vandrende og uddeles til den idrætsmand eller kvinde, der har ydet den bedste idrætslige præstation i årets løb. Talentpokalen Pokalen er evigt vandrende og uddeles til den idrætsmand eller kvinde, der har ydet den bedste idrætslige junior præstation i årets løb.

S i d e 9 Idrætslederprisen Prisen gives til en person, der over en længere årrække har gjort et stort arbejde for idrætten enten som træner eller foreningsleder eller en kombination af begge dele. Motiverer til rekruttering & uddannelse Målet er i samarbejde med organisationerne og kommunen, at give tilbud om lederuddannelse og udbyde dem til foreningerne lave en særlig satsning på at uddanne nye unge ledere Målet er også at følge med i, hvad andre Idrætsråd udbyder og i samarbejde med dem tilbyde lignende uddannelser og initiativer under ISK. Andre områder Idrætsuge I lighed med Kulturugen i maj måned, vil idrætten udstille sin forskellighed og mangfoldighed ved at de enkelte medlemsforeninger byder ind med aktiviteter. ISK er koordinerende led. Sundhedsområdet De frivillige (idræts)foreninger nævnes flere steder i Silkeborg kommunes sundhedspolitik. ISK vil aktivt se på et samspil med sundhedsområdet i forvisning om, at idrætsforeningerne allerede leverer et stort tilskud til sundhedskapitalen og den sociale kapital. ISK vil være bevidste om, at der er et skel mellem motion og behandling, og at foreningernes kompetencer ligger på motionsområdet.

S i d e 10 Udvikling Netværk/ kontakt med foreningerne Interessenter ISK har mange interessenter målet er at have et vågent øje med, hvad der sker hos interessenterne, for at kunne opnå dialog og bedst mulige betingelser for udvikling af medlemsforeningernes aktiviteter. Inddragelse af foreninger ISK vil undersøge behovet at etablere underudvalg/grupper og netværk og derved inddrage ressourcepersoner i arbejdet til fordel for medlemsforeningerne. Disse grupper kan eksempelvis være, Idrætsgrupper inden for specifikke idrætter Forum med bestyrelser for selvejende institutioner og foreninger med egne lokaler Forum med foreninger der driver kantinedrift Forventninger til foreningerne Forventningerne er, at Foreningerne holder ISK s bestyrelse orienteret om forhold de oplever, som har betydning for medlemsforeninger i al almindelighed Medlemsforeningerne er villige til at involvere sig i udvalg/grupper eller netværk der vedrører deres områder. Netværk og samarbejde med andre ISK er medlem af og i dialog med projekter. ISK vil samarbejde med de øvrige Idrætsråd i Region Midtjylland ISK samarbejder med paraplyorganisationer hvor medlemsforeningerne er repræsenteret

S i d e 11 Støttende aktiviteter Hjemmeside Hjemmesiden www.idraet-silkeborg.dk er ISK s primære kommunikationsmiddel. Hjemmesiden indeholder bl.a. nyheder, referater, foreningsoversigt med hjemmesider, vedtægter, tilskudsordninger, aktuelle links til regler og puljer, kommunale hjemmesider, andre Idrætsråd o. lign. Sekretariat Idrætsrådet Silkeborg Kommune udfører selv sin administration. Der er ansat en forretningsfører på deltid der varetager foreningens daglige administrative opgaver. Det er en målsætning, at ISK skal kunne tilbyde sine medlemsforeninger administrativ hjælp, herunder bogføring, medlemsregistrering, betalingsordninger. Økonomi ISK s økonomi har følgende hovedoverskrifter: Udgifter er: Administration Møder og omkostningsgodtgørelse Udvikling af primæraktiviteterne EDB / Hjemmeside ISK s indtægter er: Kontingenter Kommunalt tilskud Andre indtægtsmuligheder Kalender ISK vedligeholder sit årshjul, således at foreningerne hele tiden kan følge med i hvilke tids terminer der er gældende for idrætten i Silkeborg Kommune Servicering af foreningerne Målet er, at: være foreningernes samlede talerør over for de offentlige myndigheder virke som bindeled mellem ISK s medlemsforeninger til fremme af sammenhold og samarbejde på tværs af foreningerne servicere medlemsforeningerne med hjælp og råd vedrørende tilskudsansøgninger, projekter m.v. varetage foreningernes interesse i forhold til Folkeoplysningsloven være opmærksom på Silkeborg kommunes planlægninger, som kan berøre idrættens forhold og evt. komme med forslag til forbedringer på vegne af foreningerne

S i d e 12