15. juni 26 11 Erhvervsuddannelse Unge forsvinder lynhurtigt fra praktikpladskøen, viser analyse. Men faktisk går det endnu hurtigere, mener formanden for Foreningen af Skoleledere. Samtidigt får 32. praktikplads om året. 1 8 6 4 2 Unge forsvinder hurtigt fra praktikplads-kø Når unge stiller op i praktikpladskøen, står de der kun i kort tid. Knap ni ud af ti søgende er efter seks måneder rykket ud af køen igen. Og efter 12 måneder er det under to procent, der stadig står opført som aktivt søgende uden at have sikret sig i det mindste en plads i skolepraktik. Det viser helt nye tal fra DA s kommende Arbejdsmarkedsrapport 26, der har fokus på erhvervsuddannelserne. Især i starten af søgeperioden skrumper antallet af praktikpladssøgende meget hurtigt. Næsten halvdelen af de søgende er således allerede væk efter to måneder. Af de unge, der er forsvundet fra køen efter seks måneder, har en tredjedel fået Søgekøen skrumper hurtigt ind Andel søgende 24, som ikke har forladt søgekøen, pct. Søgestart 3. mdr. 6. mdr. 9. mdr. 12. mdr. NB: Søgende defineres som bruttosøgende elever, der har kvalificeret sig til ønskeuddannelsen indenfor de seneste 2 måneder forud for opgørelsestidspunktet Statustidspunkt Kilde: Kilde: Specialkørsel fra UNI-C, Danmarks Statistik, Egne beregninger Efter seks måneder er der godt 1 procent tilbage, der ikke enten har fået praktikplads, skolepraktik, anden uddannelse, beskæftigelse eller er gået andre veje. Ikke længere søgende og så? Status for søgende, der på et tidspunkt har forladt søgekøen, pct. 1 8 6 4 Ikke i køen Skole 2 Aftale Status efter 6 Måneder Kilde: Specialkørsel fra UNI-C, Danmarks Statistik, Egne beregninger en praktikplads, ca. en tredjedel er startet i skolepraktik og ca. 4 procent er enten gået til andre uddannelser, er kommet i beskæftigelse eller kan ikke spores. En del af dem kan f.eks. være ledige eller være ude at rejse. Formanden for Foreningen af Skoleledere og direktør på Aalborg Tekniske Skole, Lars Mahler, mener, at DA s analyse, der er baseret på tal fra 24 og 25, faktisk underdriver situationen i dag. Der er nærmest sket en revolution på praktikpladsområdet de to seneste år. I dag er der langt færre i søgekøen, og de forsvinder fra den langt hurtigere. Jeg vil vurdere, at 2/3 har fundet praktikplads inden for seks måneder, og på en del områder mangler vi ligefrem lærlinge, siger han. Lars Mahler mener, at udviklingen i høj grad skyldes en massiv indsats fra skolernes side. Syge Indvandrerkvinder Mange ledige indvandrerkvinder er syge, og kommuner vil nu tjekke dem. Side 4 Kommuner inddrager læger Kommuner underviser læger i, hvordan aktivering foregår. Det giver færre syge. Side 5 Indvandrere i det private Indvandrere i arbejdsstyrken har fået en stærk tilknytning til det private. Side 6
15. juni 26 Side 2 Generelt er de unge meget målrettede og finder andre veje, hvis ikke de lige kan få en praktikplads. Men vi har da en restgruppe, som der i medierne bliver fokuseret meget på, siger han. Zapperkultur hos unge Analysen viser også, at de unge praktikpladssøgende i søgekøen nærmest er kompromisløse. Af dem, der fandt praktikplads, var der for 8 procents vedkommende tale om deres førsteprioritet inden for uddannelsen. Adm. direktør på CPH Vest, Eva Hofman-Bang, mener, at mange af de unge har en særlig zapper-kultur, der gør dem meget lidt vedholdende, hvis ikke deres ønsker opfyldes hurtigt. De fleste af dem, der springer fra, har givet hurtigt op. Zapperkulturen er i nogen grad et problem, for vi kan se, at en del af dem ender uden uddannelse, siger hun. Hun pointerer dog, at det er meget svært at generalisere bredt på området, for grupperne af unge er meget forskellige og det afhænger også af, hvilke typer af uddannelse, man taler om. DA s analysen er foretaget på godt 11. personer, der på et eller andet tidspunkt i løbet af 24 blev registreret som søgende efter en praktikplads for første gang. Til sammenligning startede knap 32. personer i et praktikforløb i 25. Langt størstedelen af eleverne ender således ikke i praktikpladskøen, da de på forhånd har sikret sig en praktikplads. Antallet af nyoprettede praktikpladser er steget med ca 2 procent inden for det seneste år. - dbe ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 179 København V Telefon 33 38 9 Telefax 33 15 73 98 Ansvarshavende redaktør: Morten Bjørn Hansen Redaktion: David Elmer Mads Keller E-mail: agenda@da.dk Internet: www.da.dk Årsabonnement på trykt udgave: 45 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer - 3 kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis e-mail udgave, der bestilles under abonnement på: www.da.dk Oplag: 4.5 ISSN: 99-977 Arbejde fører til integration ArbejdsMarkedsPolitisk L E D E R Af Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening Regeringens integrationstænketank satte i den foregående uge fingeren på en hovedudfordring, da den fremlagde endnu en statusrapport over integrationen. Meget kortfattet var beskeden, at det går i den rigtige retning, men at det går alt, alt for langsomt. Selv om beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er stigende, så ligger den stadig et langt stykke fra resten af befolkningens. Desværre falder medlemmerne af tænketanken i den fælde at præsentere skrivebordsløsninger og anbefaler på baggrund af resultaterne, at der indføres tvangsbidrag fra arbejdsgiverne til finansiering af særlige tilskudsordninger for indvandrerne. Det er en klassisk misforstået lappeløsning, og som ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda kan dokumentere i denne udgave, er det et helt andet sted, at integrationen på arbejdsmarkedet skal tackles. Når indvandrerne udgør 3,9 procent af arbejdsstyrken, men samtidig 4,1 procent af de beskæftigede i den private sektor, er det et vink med en vognstang om, at virksomhederne gerne vil ansætte indvandrere. Det er et signal om, at kommer man med i arbejdsstyrken, så er der gode chancer for at få beskæftigelse i virksomhederne. Problemet er bare, at næsten halvdelen af indvandrerne ikke findes i arbejdsstyrken. Og hvordan forestiller man sig, at virksomhederne skal komme i kontakt med potentielle medarbejdere, når de slet ikke findes på arbejdsmarkedet? Det er hér, der skal sættes ind. Det kræver bedre uddannelse, større krav og stærkere økonomiske incitamenter at få flere indvandrere i arbejdsstyrken. Det er altafgørende, at så mange som muligt får et aktivt arbejdsliv. Flere indvandrere i ordinære job er den sikre vej til at nå tænketankens målsætning om større kontakt mellem befolkningsgrupperne, indvandrerdeltagelse i det politiske liv og tilslutning til danske værdier som ligestilling og respekt for demokratiet. Virksomhederne er ingen barriere for at nå målsætningen.
15. juni 26 Side Indvandrere Danskundervisning af indvandrere dumper Danskundervisning, der skal sikre indvandrere og flygtninge adgang til erhvervsuddannelser og AMUkurser, fejler. Selv om kurserne er styrket, kan kursisterne stadig ikke klare de sproglige krav i uddannelserne, viser ny rapport. 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 Danskuddannelsen af mere end 15. flygtninge og indvandrere, der kommer til landet med en kortere uddannelse, slår fejl. Selv om det netop er målsætningen, at kursisterne skal kunne begå sig sprogligt blandt andet på erhvervsuddannelserne, så kan de ikke. Det viser en ny undersøgelse, som Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) har lavet for Integrationsministeriet, af overgangen mellem sprogcentre og erhvervsrettede uddannelser. Studier af mundtlige og skriftlige prøver på danskuddannelse på niveau 2 (DU2) - der netop er tilrettelagt til udlændinge med en kort uddannelse, og som cirka 38 procent af kursisterne deltager i - viser, at kursisterne efterfølgende kan læse en kort ugebladstekst, men ikke forstå teksten i tekstmaterialet til et AMU-kursus i fødevarehygiejne. Prøvedeltageren kan skriftligt genbruge formuleringer fra tekster, men kan i de fleste tilfælde ikke selv formulere passende og præcise svar eller kombinere oplysninger præsenteret flere steder i teksten. Han/hun vil altså ikke kunne opfylde kravene til fx. rapportskrivning på mange erhvervsuddannelser, skriver 4. går til danskundervisning Kursister fordelt efter niveau, i pct. Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 Kilde: Integrationsministeriet 4. kursister modtog i 24 danskundervisning på landets sprogcentre. Det svarer til 12 mio. undervisningslektioner. De fleste - 46 procent - fik danskuddannelse på det højeste niveau. 38 procent fik på mellemste niveau. rapportens forfattere i undersøgelsen, der konkluderer: Det er således undersøgelsens vurdering, at den gennemsnitlige DU2-kursist f.eks. ikke vil kunne klare uddannelser på niveau med handelsskolens grundforløb og grundforløbet på VVS-uddannelsen uden supplerende dansksproglige og fagsproglige tiltag. 4. kursister modtog i 24 danskuddannelse efter lov om danskundervisning til udlændinge med flere. Tilsammen modtog de godt 12 mio. undervisningslektioner, fordelt på tre niveauer, kaldt DU1, 2 og 3. 15 procent af kursisterne deltog i DU1, 38 procent i DU2 og 46 procent i DU3. Integrationsminister Rikke Hvilshøj mener, at rapportens anbefalinger allerede er fulgt af regeringen, der ændrede kursernes indhold fra 24. Disse forbedringer er ikke slået igennem i undersøgelsen, som i vidt omfang bygger på data fra før den ny danskuddannelseslov, siger hun i en kommentar til undersøgelsen. Men Karen Lund, lektor ved DPU, afviser, at Hvilshøj nu er på rette spor. Vores statistiske analyse vedrører elever fra den gamle ordning, men det er en meget lille del af rapporten. Vores vurderinger gælder for DU2 i dag, siger Karen Lund. Hun anbefaler, at der altid er særlige sprogtilbud til dem, som starter på en erhvervsuddannelse efter DU2. Eleverne er ikke godt nok klædt på sprogligt til de nødvendige krav, som er indeholdt i uddannelserne, siger Karen Lund. Hun mener, at man bør fokusere på at give kursisterne større fagtekniske sprogfærdigheder. Desuden bør alle lærerne på Erhvervsuddannelserne have specialkompetencer, så de kan hjælpe tosprogede elever, siger Karen Lund. - mbh
15. juni 26 Side Sygdom Indvandrerkvinder sygemeldes for ofte En god håndfuld kommuner er begyndt at se nærmere på deres sygemeldte kvindelige kontanthjælpsmodtagere. Forsøg har vist, at mange kan raskmeldes, og integrationsministeren opfordrer nu alle kommuner til at tage ved lære. KL er bekymret over prisen. Lægeforeningen opfordrer til mere samarbejde. Et pilotprojekt i Odense kommune, der førte til raskmeldelse af 85 procent af de sygemeldte, ledige indvandrerkvinder, er blevet så stor en succes, at en række andre kommuner nu vil følge efter. Odense selv har netop gjort ordningen permanent. Integrationsministeren er begejstret og opfordrer resten af landets kommuner til at se på ordningen. Odense kommune nedsatte sidste år særlige helbredsafklarende teams med en læge i spidsen, der gennemgik 2 ledige indvandrerkvinders sygemeldinger. Det viste sig, at de 17 kunne meldes raske. Foreløbigt har Greve, Ålborg, Holbæk og Skive kommune startet lignende projekter, og Odense kommune har besluttet at gøre ordningen permanent. Derfor skal kommunens særlige lægeteams fra 1. november se på de mellem 5 og 6 sygemeldte kvinder fra ikke-vestlige lande, der modtager kontanthjælp i kommunen. Når det netop er indvandrerkvinder og ikke danske kvinder på kontanthjælp, der er i fokus, skyldes det, at ledige indvandrerkvinder er væsentligt mere syge end danske. I Odense er omkring hver tredje indvandrerkvinde på kontanthjælp sygemeldt. Integrationsministeren opfordrer landets kommuner til seriøst at overveje, om ikke de kunne bruge det redskab. Mange af kvinderne i eksemplet fra Odense havde fået lov at gå i al for lang tid og blev fastholdt på passiv forsørgelse, og det er ærgerligt. Der er brug for arbejdskraften nu, siger Rikke Hvilshøj. Integrationskoordinator Birgitte Vinsten fra Odense kommune forklarer, at når så mange sygemeldte indvandrerkvinder reelt godt kan klare et arbejde, er det ikke fordi, at de snyder lægen bevidst. Blandt de kvindelige indvandrere hersker der generelt andre normer for, hvornår man er syg, og hvor meget man kan klare. De har en anden sygdomsopfattelse. I nogle mellemøstlige lande er f.eks. graviditet nærmest en sygdom, hvor den gravide intet kan foretage sig. Andre steder er f.eks. sukkersyge en så alvorlig diagnose, at det bliver betragtet som noget stærkt invaliderende. Det harmonerer dårligt med den danske opfattelse, siger hun. I Odense har mønsteret ifølge Birgitte Vinsten hidtil været, at hvis kommunens sagsbehandler pressede den enkelte kvinde for meget, så gik hun til sin læge og fik en sygemelding. Ofte fordi lægen ikke vidste nok. KL bekymret for omkostningen I KL kan kontorchef Birgit Hedegaard ikke forholde sig konkret til Odenses lægegruppe, for hun kender ikke sagen tilstrækkeligt, men hun udtrykker bekymring over den fordyrelse, en yderligere lægelig vurdering giver. Når kommunen betaler for lægeerklæringer, burde man få tilstrækkeligt materiale. Det lyder som en ekstra og fordyrende instans for kommunen at skulle have egne læger til at supplere de praktiserende læger, og det burde ikke være nødvendigt, siger hun. Hun mener, at den nye overenskomst mellem de praktiserende læger og sygesikringen gør det muligt at udbygge samarbejdet mellem kommunerne og lægerne. Lægerne vil have mere samarbejde Adm. direktør i Den Almindelige Danske Lægeforening, Bente Hyldahl Fogh, er ikke i tvivl om, at der skal mere samarbejde til mellem kommunen og lægerne. Kontakten må udbygges og gøres bedre, for det er ikke i nogens interesse, at der er grund til et ekstra led, der kontrollerer, om lægeerklæringerne er gode nok. Vi har store kulturforskelle på det her område, som gør det svært for lægerne, og dem skal vi blive bedre til at forstå. Men lægen bliver jo nødt til at tage udgangspunkt i det, som han får at vide af patienten, siger hun. - dbe
15. juni 26 Side 5 Aktivering Lægesamarbejde får ledige i aktivering En række kommuner har et tæt samarbejde med områdets privat praktiserende læger, og det forhindrer forkerte lægeerklæringer, der afholder kontanthjælpsmodtagere fra at blive aktiveret. Lige før en kontanthjælpsmodtager skal i aktivering, dumper en lægeerklæring ind på sagsbehandlerens bord. Den ledige kan ikke fysisk klare aktiveringen, lyder meldingen. Det er dagligdagen i mange kommuner, fremgår det af en endnu ikke offentliggjort rapport fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Men hvis kommunen etablerer en tæt og vedvarende kontakt til områdets læger, fjerner det problemet, fortæller to kommuner. Rapporten fortæller, at lægeerklæringer er et kæmpe problem. Efter en lang sag, hvor kommunen har brugt tid og kræfter på at få en kontanthjælpsmodtager i aktivering, går den ledige til sin egen læge, og det sætter en effektiv stopper for al aktivering. Det skyldes ofte, at den enkelte læge ved for lidt om, hvad et aktiveringssted kræver rent fysisk, og kun har den lediges eget udsagn at tage udgangspunkt i. I Herning kommune fortæller Finn Kiil, der er administrativ sagsbehandler, at der har været en del situationer, hvor klienten har sagt til lægen, at vedkommende ikke kunne klare aktiveringen. Vi har så ved kontakten til lægen konstateret, at der ikke er helt overensstemmelse med det, klienten siger til lægen, og det, vi ved er fakta omkring aktiveringen, siger han. Samarbejde med lægerne løser problem Herning har derfor meget positive erfaringer med at samarbejde med områdets læger. De er blevet vist rundt på aktiveringsstederne, så de kender i forvejen faciliteterne, og derudover mødes læge, klient og aktiveringsstedets leder i det, kommunen kalder fagligt forum. I kommunen får vi rigtigt mange lægeerklæringer. For at undgå det, har vi en dialog med lægerne, og det har vi ret gode erfaringer med. Når vi forklarer lægen, at han eller hun må være med til at finde en løsning, ellers kan vi ikke komme videre med klienten, så forstår de det og er positive. Og det er den enkelte klient egentlig også. Det lykkes som regel også at finde en løsning, så klienten kan komme i aktivering, men måske med nogle justeringer med hensyn til helbredet, siger Finn Kiil En anden kommune, der bruger mange kræfter på at samarbejde med lægerne, er Ishøj kommune. Her startede projektet oprindeligt for at få en bedre dialog og øge lægernes viden på området. En gang om måneden kommer alle lægerne ind til en samtale, hvor de enkelte sager drøftes, og desuden afholder kommunen en gang i kvartalet særlige foredrag for lægerne om ny lovgivning og nye tiltag på området. Gruppeleder i Ishøj Kommune, Kirsten Espersen, er begejstret for samarbejdet, selv om det ifølge hende kræver store ressourcer at vedligeholde. Lægerne får at se, at vi tager hensyn til den lediges helbredstilstand i aktiveringsforløbet, og omvendt får lægerne et reelt indblik i, hvad vi faktisk byder den aktiverede. Det giver dem et langt bedre grundlag at træffe afgørelser på. Og den tætte personlige kontakt gør det også smidigt og nemt at indhente oplysninger hos lægen, siger hun. Hun understreger, at udveksling af oplysninger kræver klientens samtykke, men at det generelt ikke er et problem at få, for langt de fleste klienter er også glade for samarbejdet. - dbe
15. juni 26 Side 6 Integration Job til indvandrere i arbejdsstyrken Indvandrerne fra ikke-vestlige lande, som er i arbejdsstyrken, har fået godt fat om arbejdsmarkedet. Til gengæld er der stadig mange indvandrere helt uden for arbejdsmarkedet. 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 I løbet af seks år har indvandrerne fra ikke-vestlige lande i arbejdsstyrken fået en stærkere tilknytning til den private sektor end resten af befolkningen. Det viser en ny analyse fra ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda, der sammenligner erhvervsfrekvenser og beskæftigelsesfrekvenser for ikke-vestlige indvandrere over en årrække. I 1999 udgjorde ikke-vestlige indvandrere 2,7 procent af arbejdsstyrken, og de udgjorde samtidig 2,7 procent af de ansatte i den private sektor. I 25 var 3,9 procent af arbejdsstyrken indvandrere, mens det var 4,1 procent af de privat beskæftigede, der var indvandrere. Men, som det også fremgår af Integrationsministeriets Tænketanks nye rapport, er indvandrernes deltagelse i arbejdsstyrken langt mindre end resten af befolkningens. Erhvervsfrekvensen for 25-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande var i 25 på 57 procent, mens den for danskerne var på 82 procent. Det er en barriere for beskæftigelse, hvis indvandrerne ikke findes i arbejdsstyrken, mener Torben Tranæs, forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed. Mange indvandrere i det private Ikke-vestlige indvandrere andel, i pct. Andel af arbejdsstyrken Andel af beskæftigelsen i privat erhverv 1999 25 Kilde: Overvågningsnotatet Integration Indvandrere fra ikke-vestlige lande har støt øget deres deltagelse i arbejdsstyrken. Men deres andel af beskæftigelsen i den private sektor er vokset endnu hurtigere. I 25 var 4,1 procent af de beskæftigede i den private sektor indvandrere fra ikke-vestlige lande. Detektivarbejdet med at finde de ledige til job bliver meget sværere. Men spørgsmålet er selvfølgelig, om der er en gevinst forbundet med at stille flere til rådighed, hvis det sker uden beskæftigelsesrettet aktivitet. Man risikerer flere passive overførselsmodtagere, siger Torben Tranæs, der peger på, at vejen til beskæftigelse ikke altid kræver forudgående deltagelse i arbejdsstyrken. Jørgen Søndergaard, direktør i Socialforskningsinstituttet og tidligere medlem af Velfærdskommissionen, er enig Der er en betydelig vandring af personer uden for arbejdsstyrken og over i beskæftigelse. Blandt andet fra de nyuddannede. Man kan altså godt skabe job til dem uden for arbejdsstyrken, og Integrationsministeriets tænketanks forslag om særordninger for indvandrere minder om Velfærdskommissionens idé om at indføre oplæringsstillinger, hvor lønnen ligner en elevløn, siger Jørgen Søndergaard. Men virksomhederne har jo allerede mulighed for at ansætte med løntilskud. Det er ikke en ordning, som har slået an på arbejdsmarkedet, blandt andet fordi virksomhederne foretrækker ordinær ansættelse? Set udefra virker det også overraskende. Det er klart, at målsætningen er at få alle i ordinære job på almindelige vilkår, men tilskudsordninger bør kunne fungere som trædesten til arbejdsmarkedet, siger Jørgen Søndergaard. Han er enig i, at det statistisk set går i den rigtige retning med indvandrernes beskæftigelse. Men han mener, det primært skyldes, at den strammere udlændingepolitik har hævet indvandrernes gennemsnitlige opholdstid i landet, hvilket øger deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Efter min vurdering har vi ikke rigtig haft succes med selve integrationspolitikken endnu, siger Jørgen Søndergaard. - mbh