PRAKTISKE OPLYSNINGER

Nr. Søby-Heden Sogne Nr. 3 Årg. 39 Juni-August 2014

PRAKTISKE OPLYSNINGER Hjemmeside: www.nrsoeby-heden.dk Facebook: www.facebook.com/nr.soebyoghedenkirker Sognepræst: Anders Kjærsig Kirkesøvej 20, Nr. Søby 5792 Årslev Tlf. 65 90 10 63 E-mail: ankj@km.dk Mandag er fridag Træffetid: Formiddag Formand for menighedsrådet: Helmuth Jensen Røjlevej 40, Nr. Søby 5792 Årslev Tlf. 65 90 15 73 E-mail: vahel.j3@mail.tele.dk Kontaktperson: Lisbeth Bertelsen, Søvænget 2, Nr. Søby, 5792 Årslev Tlf. 6590 1477, mobil 2625 7491 E-mail: klb49@mail.dk Organist: Per Silfverberg Hyttel Kirkesanger: Kristina Hedelius-Strikkertsen Graver: Ketty Thoustrup Tlf. 65 90 13 18 Mobil: 21 44 30 50 E-mail: nshkirker@mail.dk Mandag er fridag Kirkeværge: Svend Abel, Hedebovej 33, 5750 Ringe Tlf. 6590 1522, mobil 2082 3822 E-mail: sva@dlgpost.dk Kasserer: Mogens Riber, Gammelgårdsvej 17, Nr. Søby, 5792 Årslev Tlf. 2449 3164 E-mail: mori42@live.dk Hvis man til et bryllup, en begravelse eller lign. selv vil stå for pynt ningen af kirken, skal det ske i samråd med graveren. Kirkebilen: Kan benyttes til alle gudstjenester og arrangementer, der afholdes af menighedsråd eller sognepræst. Husk at bestille kirkebil senest kl. 12.00 dagen før gudstjeneste eller arrangement. Alex Taxa kører ring tlf. 62 66 12 02 Redaktionen: Asta Juul Larsen, Lene Christensen, Lisbeth Bertelsen, Marianne Hoffmann Hansen, (Helmuth Jensen, ansvarshavende), Carsten Burmeister, 6590 1524, cbu@c.dk (administration) og Steen Christensen som billedmager. 2

Leder Efter en mild vinter kan vi nu nyde et sjældent lunt og solrigt forår, som tog sin begyndelse allerede midt i marts måned, hele tre uger før normalt, ifølge meteorologer og andre vejr-kyndige. Kan det passe, at det, foråret, for hvert år bliver endnu en smule smukkere og mere overvældende end alle foregående år, eller er det en opfattelse, som kommer med alderen, fordi andre ting træder i baggrunden? Dejligt er det i hvert fald! Den 13. april, på årets»økodag«, fejrede Søby Søgård endnu engang»køernes befrielsesdag«, under stor medie-bevågenhed, og med stor interesse fra omkring 8.000 gæster fra nær og fjern. Heldigvis var vejret lige tilpas: marken, hvor de hundredevis af biler parkerede, var knastør. Det modsatte havde ikke været morsomt! Det var en helt speciel, og rørende, oplevelse at se alle de kønne jerseykøer i galop, eller var det nærmere trav, ned over jordvejen, og gå forårsamok på den lysegrønne mark. En dejlig dag for køer, og for mennesker! I skrivende stund står Påsken for døren, og er»overstået«, når dette blad omdeles. Mange af os vil have været i kirke, og have hørt den snart 2000 år gamle beretning. I København fandt følgende arrangement sted i påskedagene: Præst i Davids Kirke, Anne Mette Gravgaard, havde i samarbejde med blandt andre skuespilleren Ingolf Gabold, arrangeret et projekt, som hed»påske på nudansk«. Hensigten med projektet var»at få Påsken ud til nudanskerne«. Begivenhederne strakte sig over 3 dage. De omfattede blandt andet en middag på pladsen foran domhuset i København. Også musik, dans og drama i byens gader. Skuespiller og konceptmager på projektet, Ingolf Gabold, skriver følgende:»påsken og troen er ikke noget som vi kan eller skal begribe, det er noget, som vi skal gribe og gribes af. Påsken er nemlig ligesom livet selv et stort transformations-eventyr, som fylder os med stor undren og stor glæde«. Hermed ønsker redaktionen alle en god pinse og god sommer. Lene A. Christensen 3

Kirken er i en midtvejskrise I»December-februar 2014«-udgaven af Kirkebladet blev en tekst af min tidligere klassekammerat, Hjalte Schösler, trykt, og jeg har længe villet skrive mit modsvar til dette korte tekststykke, for det er tydeligt, at Hjalte og jeg har et meget forskelligt billede på, hvad en kirke er, og hvilken funktion kirken har. Jeg vil som udgangspunkt stille samme spørgsmål som Hjalte: Hvorfor er det, at de unge ikke kommer i den danske folkekirke? Er det, fordi de er blevet dovne? Eller har det noget med selve det at gå i kirke at gøre? Først og fremmest må vi lige slå fast, hvilken funktion den danske folkekirke har for mig. De, der har hørt lidt salmer, på enten den ene eller den anden måde, kender måske»vor Gud han er så fast en borg«, en salme skrevet af Martin Luther, som de fleste også unge har hørt om og kender til. I denne salme skriver Luther i den ene strofe:»vor Gud han er så fast en borg, han kan os vel bevare, han var vor hjælp i al vor sorg, vort værn i al vor fare; den gamle fjende léd er nu for alvor vred, stor magt og argelist han samler mod os vist, ej jorden har hans lige.«4 For mig handler denne salme om en Gud, der er urokkelig, uforanderlig og som Luther selv beskriver det, Gud han er»en fast borg«. Et sted, vi søger hen, når vi mangler beskyttelse og trøst, og et sted, vi søger hen, når vi mangler en, der kan lytte til os, uden at dømme os. Det, der kendetegner en god kirke og en god præst, er en, der i selv den værste modvind står ved sin tro som vor fader i himlen, der er»så fast en borg«. En, som ikke ændrer sig med tiden, en vi kender, og en som ikke ændrer sig for vores skyld, men som hviler i sig selv, og som kan udvise en sikkerhed og støtte i de situationer, hvor vi har behov for denne støtte. Det samme gælder kirken»det eneste moderne ved kirken er, at den er umoderne«har jeg hørt en klog mand sige og det skal den blive ved med at være. I det omtalte tekststykke, omhandlende netop det samme»hvorfor kommer de unge ikke i kirke«, argumenterer Hjalte for, at præsten og kirken skal ændre sig, sammen med de unge/for de unge men det er forkert. De unge befinder sig i forvejen i en tid, hvor alt med både positiv og negativ virkning ændrer sig for dem, skolen moderniseres, moden og stilen ændrer sig,»jeg et«udforskes,

alle ændrer sig, og alt ændrer sig, og faste holdepunkter er der færre og færre af man løsrives, man behøver ikke stå op og gå i kirke, man behøver ikke arbejde, man behøver ikke engang være sig selv. Kulturen og normerne ændrer sig. Det er ikke de unge, der er mere dovne, men nogle gange tror jeg, at de mangler noget fast at støtte sig til, og hvis den person og det sted, der skal repræsentere deres tro, pludselig også flyder sammen med resten af det foranderlige, så svarer det til, at deres egen avislæsende, kaffedrikkende, hyggelige omend måske lidt til tider lidt kedelige far får en midtvejskrise, får sig en motor-cykel, en hanekam og en joint og smider familielivet i skraldespanden og vil begynde at være»hip«. Det er ikke kirkens skyld, at kirken ikke er»in«; det er kulturen, der giver jeg Hjalte ret det er lidt noget andet med præsten specielt hvis han følger normerne og i desperation laver kirken om til en ishockey sal så vinder han ikke noget i længden, udover måske at fremstå som en»hip person«, for præst vil jeg ikke kalde det. Hermed vil jeg dog pointere, at hvad der foregår i forenings- og familielivet omkring kirken, gerne for min skyld må inkludere hockey, bare kirken er kirke, og præsten er præst, så må han gerne være både far, fodboldspiller og rocksanger ved siden af. Med disse ord vil jeg naturligvis sige, at en præst gerne må være et individ og have en anderledes eller velkendt personlighed, men han er vores tro udadtil, og hvis han er usikker omkring sin fremfærd, så er det forståeligt, at de unge bliver usikre i deres tro og ikke længere vil benytte kirken som et holdepunkt. 5 Kirken skal nok blive»in«igen, men det ændrer sig i takt med, at det omkringliggende ændrer sig; kernen skal forblive fast, så vi unge mennesker har noget at støtte os til, når skolen får ipad, når kæresten skifter stil, når mor nægter at vaske tøj, og far får en motor-cykel. Karoline Gjørlund

Hvad mener provsten? Faktaboks: Steen Christensen og jeg har haft et interview med provst Inge Dalsgaard om hendes funktion mv i provstiet med henblik på nærværende lille indlæg i Sognet. Inge Dalsgaard har nu været provst i 13 år, men har først for nylig fået kontor i Ringe på Torvet 1 (i passagen ved forretningen»punkt 1«). Hidtil har hun sammen med sekretæren haft kontor i præstegården i Sdr. Nærå. Provstiet har lejet sig ind i BG-banks tidligere lokaler på 1. sal. Etableringen er finansieret gennem opsparing i provstiet. Der er 15 sogne i Midtfyns Provsti. Inge Dalsgaard er selv præst i 3 kirker med hvert sit menighedsråd. Hvad laver en provst? En provst er en præst, der efter den nye valgprocedure udnævnes af kirkeministeren efter udtalelser fra menighedsråd, provstiudvalg og biskop og bliver dermed leder og den overordnede tilsynsførende embedsmand for provstiets øvrige præster. Ledelsen af provstiet sker efter delegation fra biskoppen og i samarbejde med provstiudvalget. Provstiudvalget består af provsten og et antal menighedsrådsmedlemmer (4 hos os og en repræsentant blandt præsterne). Udvalget holder tilsyn med, at menighedsrådene holder styr på deres økonomi og administration. Udvalget fordeler provstiets penge ud fra det enkelte menighedsråds budgetter og den kirkeskat, der er opkrævet i sognene. Og så til samtalen med Inge Dalsgaard: 6 Hvad sker der her i provstiet? Det årlige budgetsamråd, hvor de udskrevne kirkeskatter fordeles mellem sognene, er en meget væsentlig funktion. Midlerne fordeles her»efter behov«. Der er således stor forskel på, om der blot står et tal i budgettet eller aktiviteten er nærmere beskrevet. Det er vigtigt med en præcis beskrivelse af aktiviteterne bag ønskerne, for at provstiudvalget kan tage stilling til, hvordan pengene skal fordeles. En væsentlig del af budgettet går hvert år til vedligeholdelse af vore middelalderkirker og præstegårdene.

Disse udgifter er uomgængelige og fastlægges ved årlige syn. Opstår der akutte skader kan der søges midler/ lån i provstiet. Evt. lån finansieres ved tillægsbevilling i det kommende års budget. Generelt ønsker provstiudvalget ikke, at det enkelte sogn budgetterer med en opsparing til fx en ny traktor. Det giver»død kapital«. Det er bedre, hvis menighedsrådet beskriver, at»om 2-3 år vil der blive behov for udskiftning«. Herved får provstiudvalget mulighed for at lægge langsigtede planer og kapitalen bliver aktiv. En anden væsentlig funktion for provsten er alt det»tværgående«. Præsterne skal afløses ved ferier, fridage og sygdom, så der altid er en præst ved en planlagt gudstjeneste. Endvidere planlægges og afholdes møder og kurser for provstiets præster. Hvad arbejder sognene sammen om? Der er faktisk rigtigt mange ting. Fx har vi etableret årlige udendørsgudstjenester 2. pinsedag og rollespil for konfirmander om reformationstiden,»luthers Nøgle«. Der er holdt møde med den nye biskop for alle provstiets menighedsrådsmedlemmer og præster, bl.a. er en salmemaraton under forberedelse. Desuden agter vi at afholde andre fælles arrangementer for menighedsrådsmedlemmer og præster. 7 Der forestår et arbejde om fremtidens kirkegårde. I erkendelse af, at der ikke længere er så mange kistebegravelser og dermed behov for plads på kirkegårdene, skal der arbejdes med meget langsigtede udviklingsplaner om kirkegårdenes opbygning. Hvad er det bedste ved at være provst og værste? Folkekirken bliver»lidt større«. Som provst har man mulighed for at se folkekirken og dens funktioner i et helikopterperspektiv. Man møder mange flere mennesker, end man gør som præst, og får mulighed for at skabe samarbejde mellem sognene. Værre er det med de konstante omstillinger fra centralt hold. Fx. har vi arbejdet med fire forskellige regnskabssystemer i mine 13 år som provst, men nu synes det at fungere. Det har været krævende i mange år at virke på fuld tid som præst samtidig med at være provst i provstiet. Nu har jeg fået en midlertidig ordning med 50 % aflastning som præst. Endvidere er det en god ting, at der løbende delegeres flere opgaver ud til provst og menighedsråd. Der er sket ændring af valget af provster. Hvordan er de nye regler? Tidligere blev provsteembedet kun opslået blandt provstiets præster, men det viste sig, at der ofte ikke var ansøgere til stillingerne.

Nu bliver stillingerne opslået på landsplan, og menighedsrådene inddrages mere. Det er allerede sket flere gange på Fyn. Provsten ansættes så med tilknytning til et sogn, og arbejdsopgaverne fordeles 50/50. Hvad med talen om nye gudstjenesteformer, er det et mål i sig selv at få flere i kirke? Det er udmærket at prøve nye former og tidspunkter for gudstjenester, og der skal meget til, før jeg agter at skride ind så længe, der udvises respekt for kirkerummet og dets funktion. Nye former kan være med til at skærpe interessen og give en større forståelse. Men det særlige må ikke tage overhånd. Som præst har jeg erfaret, at gudstjenester kan være meget forskellige. Fx har jeg oplevet en tæt og koncentreret kontakt med en menighed på en halv snes kirkegængere, og en meget flydende kontakt med en svag salmesang med en et halvt hundrede kirkegængere. Kvaliteten er således ikke afhængig af antallet af kirkegængere. Fyens Stift har endnu ikke sendt resultaterne af de igangværende»kirketællinger«til provstierne eller oplyst hvad de skal bruges til, men jeg er helt sikker på, at tallene vil vise, at det ikke står så slemt til, som det forlods er beskrevet. 8 Landsognene og vort forestående valg til menighedsrådet? Generelt er det jo et problem med de små landsogne. Der er store udgifter til vedligeholdelse af kirkerne, og der er betydelige vanskeligheder med at skaffe kvalificerede opstillere til menighedsrådet. Vi må konstatere, at det er et betydeligt arbejde at være kontaktperson. Der er mange overenskomster at sætte sig ind i. Der skal holdes personalemøder, MUSsamtaler osv. På sin vis drejer det sig om en professionel stilling og dette uanset sognets størrelse. Noget lignende gør sig gældende for kirkeværgen, men også de øvrige funktioner har deres opgaver. Fra provstiets side er der desværre ikke meget andet, vi kan gøre ud over at opfordre til at gå ind i arbejdet. Skolereformen har skabt problemer for konfirmationsforberedelsen. Hvad kan provstiet gøre? Vi har allerede gjort noget. I samarbejde med Faaborg Provsti har vi aftalt med Faaborg-Midtfyns skoledirektion, at forberedelsen i kommunen fortsat kan foregå i morgentimerne og uden for de pålagte 35 skoletimer! Kirkerne er forpligtede til at give 48-52 timers kristendomsundervisning. Aftalen indebærer, at der kan ydes 20x2 timer i morgentimerne. De resterende timer må så gives som heldagsaktivitet, fx en lørdag og eksem-

pelvis en relevant filmaften med efterfølgende drøftelser. Modellen betragtes på landsplan som et forbillede for andre kommuner og søges kopieret. Spørgsmålet om aktiviteter for minikonfirmander, som vi har en hel del af i provstiet, er fortsat uafklaret, men der arbejdes fortsat med spørgsmålet. Efter ca. 1½ time siger Steen og jeg tak for kaffen og Inge Dalsgaards tid og åbenhed under samtalen om ikke andet så er vi blevet klogere på provstens arbejde. Carsten Burmeister Den Danske Kirke i London Som den øvrige tredjedel af Danmarks befolkning går vi i vores familie meget gerne i kirke juleaften og for øvrigt også meget gerne 1. juledag. I december skulle julen fejres hos familien i England, men det betød ikke noget for vores indstilling til, at julen har et glædeligt budskab, som skal høres i Vor Herres hus. For i London findes Den Danske Kirke, St. Katharine s, som er beliggende lige over for Regent s Park. Og selv om man i England først fejrer Jesus fødsel 1. juledag, så blev der afholdt gudstjeneste i den danske kirke juleaftensdag, så selvfølgelig skulle vi i kirke den 24.december i London. 9 Bus og tog skulle bringe os frem til kirken i løbet af en lille times tid, alt inklusiv. For at være på den sikre side tog vi afsted et par timer, før gudstjenesten skulle begynde. Bussen var meget forsinket. og da vi omsider ankom til stationen for den videre befordring med tog, forkyndte et stort skilt:»no train today«. Forklaringen var, at en storm i det forløbne døgn havde væltet nogle store træer ned over skinnerne på den strækning, som vores tog skulle passere. Vi blev henvist til en anden station, hvor toget helt sikkert ville køre for så at konstatere, at det kørte, men var mindst en time forsinket! Resultat:

Ingen gudstjeneste juleaften i vores familie i år. 1. juledag var ligeledes udelukket, for i England er alt lukket ned 1. juledag. Ingen busser, ingen tog, ingen taxa, ingen fly London er en meget stille by den 25. december. 2. juledag fløj vi hjem til Danmark igen i kirketiden! Så altså julen 2013 blev en rigtig hyggelig familiejul, men uden julens forkyndelse i Vor Herres eget hus. Søndag mellem jul og nytår kørte vi så til Nr. Søby kirke, for så endelig at få rettet lidt op på den manglende kirkegang i julen. Vi kom i kirke og fik også sat os på kirkebænken, men 10 minutter efter var vi ude igen. Vores præst, Anders Kjærsig, havde desværre fået halsproblemer, så efter at vi havde sunget to salmer, kunne vi godt køre hjem igen. Var der nogen, der sagde, at man kunne få abstinenser efter at komme i kirke og høre Guds ord? Vi kan. Selv om det ikke lykkedes for os i julen, så er den danske kirke i London bestemt et besøg værd. St. Katharine s Kirke er for alle danskere, der i kortere eller længere tid opholder sig i London. Det er en evangelisk-luthersk kirke, og der afholdes gudstjenester, dåb, konfirmation, vielser og bisættelser nøjagtigt som i vore egne kirker i Nr. Søby og Heden. En beskrivelse af kirken hentet på kirkens hjemmeside lyder således: 10»Når man åbner døren til St. Katharine s kirke, træder op ad de tre trin ind til kirken, træder man ind i et særligt rum. Her er højt til loftet, lyset strømmer ind ad de høje vinduer, og blikket føres opad mod glasmosaikken og alteret, som ligger langt væk fra indgangen. Kroppen føres, ligesom blikket, opad i kirken, man vender opmærksomheden et andet sted hen end ellers. Kirken er bygget med det ene formål, at her forholder man sig til noget andet end ellers, til Gud. Her er noget særligt på spil, noget alvorligt, højtideligt, helligt, og man overvejer måske et øjeblik den rolle Gud spiller i ens liv.«kirkens præst hedder Else Hviid, og der er gudstjeneste på dansk hver søndag kl. 11. Salmerne er fra den Danske Salmebog, og liturgien er den traditionelle lutherske højmesse, som også bruges i vore kirker. Kirken er også en sømandskirke, og en af præstens opgaver er at besøge danske skibe, der lægger til langs Themsen og ved kysten. Kirkens fulde navn er da også: Den Danske Kirke i London, Den Danske Sømandskirke i London. Hovedformålet er at afholde gudstjenester og kirkelige handlinger for danskere i London-området. Men derudover har den bl.a. også følgende opgaver: at foranledige skibsbesøg at fremme kendskabet til dansk kultur

at give dansk sprogundervisning for børn og voksne at støtte arbejdet for unge danskere i London-området at støtte andre velgørende formål Maden er også vigtig: efter søndagens gudstjeneste er der dansk frokost i kirkens Churchhall. Churchhall er lokaler, der ligger i forbindelse med kirken, og her foregår rigtig mange aktiviteter. Folk kan komme her daglig og læse dagens avis eller handle danske madvarer i butikken. F.eks. rugbrød, piratos eller remoulade. Herudover kan nævnes i flæng: Folk kan komme og fejre juleaften, fastelavn, Sankt Hans og Mortensaften. Så er der koncerter, basar, bogklub, mødregruppe, hyggeklub, foredragsaftener og højskoledage, korsang, filmklub, hvor der fortrinsvis vises nordiske og danske film. Spiller Danmark landskamp, kan du mødes med andre danskere og se kampen på storskærm. Du kan komme med i kirkens gospelkor, og du kan deltage i forældre/barn arrangementer med sanglege og babysalmesang.»modersmaal er vort Hjertesprog, kun løs er al fremmed Tale«, skrev Grundtvig. Den danske kirke har en række tilbud inden for danskundervisning til både store og små. Bl.a. er lørdagskolen en sprogskole for børn fra 4 år og op. Man kan blive helt overvældet, når man læser alle de muligheder, som 11 folk i London har for at deltage i det sociale liv, der foregår i den danske kirke. Nogle af arrangementerne er gratis, andre koster penge. Kirken modtager nemlig ingen midler hverken fra den danske stat eller folkekirken. Det er medlemmerne, der betaler for Den Danske Kirke i London. Aktuelt koster et medlemskab af Den Danske Kirke i London 108 eller ca. 900 danske kroner. Man behøver ikke at være medlem for at deltage i gudstjenesten. Den Danske Kirke i London hører under den organisation, der hedder Danske Sømands- og Udlandskirker, forkortet DSUK. Denne organisation blev dannet i 2004 som følge af en fusion mellem Dansk Sømandskirke i Fremmede Havne og Dansk Kirke i Udlandet. Den har et tæt forhold til folkekirken i Danmark. Således er alle præster underlagt tilsyn af en dansk biskop og protektor er Dronning Margrethe II af Danmark. 53 kirker rundt omkring i hele verden tilhører denne organisation, alene i Vesteuropa findes over 20 kirker, hvor man i de store byer kan gå ind og høre en dansk gudstjeneste. Bl.a. i Geneve i Schweitz, hvor Fyns tidligere biskop Kresten Drejergaard er præst. Personligt synes jeg, at det er aldeles dejligt, at man midt i storbyens larm og røg lige kan planlægge eller stoppe op en times tid gå ind i en

dansk kirke med en dansk præst og høre Guds ord. For slet ikke at tale om de mange udlandsdanskere, der har muligheden for at deltage i alle de mange sociale gøremål, som hver enkelt kirke arrangerer. jeg, at jeg førhen har været kasseassistent og reklameomdeler, stillinger som hovedsageligt unge men nesker får. Men nu skulle jeg væ re på en arbejdsplads, hvor min stilling var ligestillet med granvoksne mennesker. For vores vedkommende bliver der dog ingen kirkegang i London i julen. For i år bliver familien inviteret til at komme hos os, og så håber vi på, at Anders Kjærsig har sit sædvanlige tydelige og forståelige stemmeleje i behold. Marianne Hoffmann Hansen Ude i det virkelige liv Dengang jeg fyldte 18 år, gik det op for mig, at jeg snart ikke var teenager mere. Der var lige pludselig en masse døre, som åbnede sig for mig. Jeg kunne gå i byen og bestille en øl, jeg kunne få et»rigtigt«arbejde eller tage mig et kørekort og jeg gjorde selvfølgelig det hele. Da jeg så efter tre oplevelsesrige år i gymnasiet blev student, var det på tide at blive klippet og få mig et job (det skal så lige siges, at jeg på daværende tidspunkt havde ret langt hår). Jeg blev klippet, og jeg fik mig et job som postbud. Klædt i knaldrødt var jeg klar til at være i et»rigtigt«job. Med»rigtigt«mener 12 Og som postbud kommer man jo rundt vidt omkring og får set og snakket med en masse forskellige mennesker. Der er ham, som trofast står klar hver lørdag morgen kl. 9 og venter på, at posten kommer. Der er hundeejeren, som har en meget stor aggressiv hund, men som fastholder, at den ikke gør noget. Der er den slags mennesker, som løber hen til postbilen i samme øjeblik, de ser den for at tage imod posten, og der er dem, som jeg aldrig ser. Til jul havde jeg en sjov episode hos et ældre ægtepar, hvor konen bagte julekager, og dem skulle jeg både smage på stedet og have en pose med hjem af. Og så møder man selvfølgelig alle dyrene både heste, katte, hunde, køer, høns, ænder og får. Nogen mere snakkesalige end andre, men dem bliver man også bekendt med efterhånden. Alle disse personligheder, mennesker som dyr, er med til at gøre mit arbejde farverigt, og interessant. For det kan godt være, at jeg kører den samme rute, men det er aldrig den samme tur. Hjalte Schösler

Fra lille Danmark til Store Kina Den 15. januar i år tog jeg på mit livs hidtil længste og mest omvæltende rejse. Jeg havde tilmeldt mig et program, hvor formålet er at tilbringe 6 måneder i Kina som engelsklærer. Jeg kan med rette sige, at da jeg satte mig ind i flyet, der skulle tage mig og 5 andre danskere afsted til Kina, var det med sommerfugle på størrelse med kongeørne flyvende rundt i min mave. Jeg har aldrig rejst alene i så lang tid før. Alle de tanker og bekymringer jeg havde haft, inden jeg forlod Danmark, blev dog hurtigt gjort til skamme, da jeg ankom til Kina. Jeg kendte ingen af de andre deltagere, før jeg ankom til Kina. Folk kom bogstavelig talt fra hele verden lige fra Brasilien til Australien og en stor del af Europa var også repræsenteret. Inden der var gået en uge, havde jeg fået så mange venner fra hele verden, at de ikke kan tælles på to hænder. Vi startede vores ophold i Beijing, hvor vi fik undervisning i at være lærere. Fem af ugens syv dage brugte vi i vores klasseværelse, hvor vi lærte alt fra forskellige teknikker, vi kunne bruge i vores undervisning til, hvilke emner vi skulle undgå, og hvordan vi skulle begå os i det kinesiske land. Om aftenen gik vi ud i Beijings gader og oplevede Kina om aftenen og uden for universitetets trygge mure. De sidste to dage i ugen blev brugt på at tage på sightseeing som en stor gruppe. På den måde har 13 jeg nået at se sommerpaladset, den kinesiske mur, et kinesisk akrobatikshow og oplevet et kinesisk marked i alt dets travlhed. Efter en måned i Beijing var det tid til, at vi skulle ud til de skoler, hvor vi skulle undervise de sidste 5 måneder. Selvom jeg kun havde kendt de mennesker, jeg var sammen med, i en måneds tid, havde vi alle knyttet tætte bånd, og det var svært at skulle skilles fra alle ens venner og starte nye venskaber op. Heldigvis har jeg formået at holde kontakten med dem, selvom de er spredt ud over hele Kina. Den by, jeg blev placeret i, hedder Chengdu og er i sydvest Kina. Mere præcist 22 timer i tog fra Beijing. Chengdu er kendt for at være hjemsted for pandaerne, og jeg har da også været ude at se dem. Jeg er glad for, at jeg er kommet til Chengdu, og også, at jeg er blevet placeret på den skole, hvor jeg er nu. Mine medlærere er alle søde og rare mennesker. Vores kinesiske kontakter står altid parat til at hjælpe os, hvis der er noget, vi er i tvivl om eller har problemer med. Chengdu er i sig selv en dejlig by med et varmt klima selvom den er kendt som byen, hvor solen aldrig skinner. Chengdu har så mange forskellige ting at byde på lige fra de nyeste modebutikker til gamle traditionelle templer og haver. Man kan fin-

de noget for enhver smag, og maden er velsmagende om dog lidt (meget!) stærk. Det kinesiske folk er venligt og altid parat til at hjælpe dig, hvis du skulle komme i en situation, hvor du har brug for hjælp (givet at de forstår hvad du får fremstammet på engelsk og energisk prøvet at signalere med kropssprog). Jeg er glad for, at jeg tog rejsen ud her til det store Kina. Det har indtil videre og vil forhåbentligt blive ved med at være en fantastisk rejse. Det er svært at beskrive min rejse med ét ord, men skulle man bruge et, ville det nok være uforglemmelig. Hele min rejse har givet mig mulighed for at opleve den kinesiske kultur helt tæt på, samtidig med at jeg har mulighed for at tage ud og se nogle af Kinas mange seværdigheder. Mia Mølgård Bennetzen 14 Naturen er tæt på! Mens jeg sad et par timer på»mit kontor«og skrev på samtalen med Inge Dalsgaard, faldt mit blik i eftertænksomhed ud af mit østvendte vindue. Her så jeg råbukken og hans tre råer gå og græsse. Det gav mig inspiration til at skrive lidt om den herlige natur og det dyreliv, vi er omgivet af her på Toftegaard. Jeg står normalt tidligt op og sætter mig ind på mit værelse, hvor jeg året igennem kan følge solopgangen. Det er utroligt, hvor meget den flytter sin opgang mellem vinterens mørke og sommerens lyse tid. I øjeblikket er den lidt irriterende for den står lige ind i øjnene på mig, når det er skyfrit. Til gengæld er det utroligt smukt! Vinteren igennem har jeg kunnet følge harernes leg på Nørgaards mark. Musvågerne er kommet fra nord og har holdt rasteplads her, før de igen er draget mod nord for at yngle. Til gengæld er grågæssene kommet og har slået sig ned i mosen, hvor de er i gang med næste generation. Gråænderne, der er her hele året, er også i gang. Et par gravænder kommer hvert år. Ind imellem kommer også den toppede lappedykker. Også svanerne har ynglet her. Fiskehejren har vist en lille koloni oppe i Røjle Skov. Den er her hver dag og fanger fisk. Det er ret fantastisk at se den bare stå stå og stå og så pludselig at hugge næbet ned i vandet og komme op med en fisk.

Der skal tålmodighed til at vente for at se det og i øvrigt at det svært at få øje på den, når den står der, fuldstændig stille mellem rørene. Hvert år den 27. marts kommer rørhøgen. Det er fantastiske flyvere. Indtil for en halv snes år siden ynglede de i mosen. Jeg har det store privilegium at have set dem parre sig! Forud herfor går flere uger med parringslegen. Han kommer nogle dage før hende. Så kommer hun, indledningsvis gennemfører de en fantastisk pas de deux. Efter nogle dage skal han vise, at han kan skaffe føde. Han fanger noget og flyver op til hende og kaster byttet. Hun vender sig næsten med ryggen nedad og griber byttet. OK, han er god nok! En lørdag morgen mosekonen brygger tågen stiger og falder over pilekrattet omkring reden i mosen. Hunnen sætter sig i toppen. Tågen bølger op og ned over hende. Solen skinner. Hun er væk. Tågebræmmen falder, og hun kommer til syne dér kommer han og parrer sig! Så kommer æggene, hvor han skaffer byttet til hende, mens hun nu ligger på æggene. Så kommer ungerne, og nu skal det vise sig, om»han er til noget«. Det er han! Et skrig i luften hun letter han giver slip, hun griber ungerne får mad. 15 Sådan går ugerne. Pludselig ser vi ungerne flakse lidt omkring. De er tunge! Sætter sig på hegnspælene. Får sjældent lidt mad af farmand. Så flyver forældrene sydpå, og ungerne må klare sig selv. De er ret klodsede, sidder på hegnepælene og flyver kun, når de kan se, der er bytte. Efterhånden bliver knoglerne lettet for blod, og de kan flyve lettere. Til sidst forlader også de os. Den»indre radar«viser dem vej sydpå, og næste år ser vi dem igen. Men forældrene viser dem bort: Find jeres eget territorium! Jævnligt fra det tidlige forår får vi korte besøg af den røde glente. Også fiskeørnen har vi haft besøg af et år til påske! Det er rigtigt: Det er en»flyvende dør!«jeg kunne skrive en lang historie om synet, men det må blive en anden gang. Denne morgen går jeg så ud i køkkenet for at hente en ny kop kaffe. I egetræet mod nord er et skadepar i gang med at bygge rede. Kragerne kommer til skadernes store fortrydelse og stjæler grene fra deres redebyggeri. Skaderne kæmper, men det nytter ikke noget! Senere kommer kragerne nok og hapser et par unger det har de gjort før. Hvilket spektakel! Mens morgenkaffen bliver færdig, og opgaverne begynder, sidder jeg stille på min stol i køkkenet og ser gennem stuen ud mod vest. Her står mit egetræ. Her hænger mit lille foderhus. Alle»småfuglene«skovspurv (et par snese), musvit, grønirisk, blåmejse, spætmejse (der som den eneste fugl kan løbe nedad), sumpmejse, bog-

finke og hel del en del flere spreder ud af de frø, de ikke lige gider æde i første omgang. Senere spiser de på jorden. Det gør fasanerne også! Hver morgen kommer 6 høner og én kok! Han har sloges noget med en anden om hønerne tidligere. Nu»passer«han på dem. Vil de parre sig? Han»gør sig lækker«vender siden til, puster sig op, spreder halefjerene.»er jeg ikke stor og flot?«. Synes man at høre ham sige. Men hønerne er knibske. (Kender vi det hjemmefra?) Nå, der kommer jo nok kyllinger ud af det. Ja, sådan går mine morgener og i øvrigt flere gange i løbet af dagen. Fik jeg nævnt, at vi også har besøg spurvehøgen, skovduerne (i kolde vintre mere end 25), tyrkerduerne, spætten, dompap, rødhals, gærdesmutte, nattergal mmf. og den ind imellem irriterende gøg. Stærene er en særlig fornøjelse især når ungerne er hoppet af reden og går rundt med forældrene på græsplænen de første dage og bliver bespist dér. Sådan er det at bo på landet! Megen tid går med at se på naturens gang, når man bor midt i den. Lige før redaktionens slutning konstaterede jeg, at rørhøgen igen vil bo her. Jeg så dem parre sig! Hurra, hvilken sommer vi går ikke i møde! Carsten Burmeister 16 Hvad skal der ske d. 10. september kl. 19.00 i Nr. Søby og Heden Sogn? Der skal være orienteringsmøde med efterfølgende opstilling til menighedsrådet. Man kan synes, at der lige har været menighedsrådsvalg hvorfor skal vi nu til at vælge igen? Det er ikke, fordi menighedsrådet Nr. Søby-Heden Sogn render af pladsen

i utide, men fordi vi i 2012 fik lov til at deltage i et forsøg med en valgperiode på kun to år i stedet for fire. Så derfor skal vi til at vælge igen. 17 Vælge og vælge.., tja, valget i 2012 var et såkaldt fredsvalg, hvilket vil sige, at de medlemmer, der stod på opstillingslisten, også blev valgt som medlemmer af rådet. Noget ingen af os vist har fortrudt, men det kunne jo være helt fantastisk, hvis der var så stor en interesse for at arbejde for vores lokale kirker, at der ligefrem blev flere lister og derved et reelt valg til menighedsrådet. Som I kunne se af det indstik, der fulgte med sidste nummer af Sognet, består det nuværende råd, der blev valgt i 2012, af fire medlemmer fra Heden og fem fra Nr. Søby. Desuden er præsten medlem af rådet, og derudover er der valgt fire suppleanter. Hvis der indkommer flere lister, vil valget her i 2014 foregår d. 11. november. Der skal efter den nuværende ordning vælges 5 kandidater fra Nr. Søby og 4 fra Heden. Herudover 2-4 suppleanter 1-2 fra hvert sogn. Menighedsrådet har mulighed for at nedsætte det samlede antal. Beslutning herom vil blive truffet af menighedsrådet på næste møde d. 21. maj. I givet fald vil det blive 4 medlemmer fra Nr. Søby og 3 fra Heden. Menighedsrådet har en række faste opgaver, som skal løses året rundt, men der er også plads til nye tiltag. Som det blev skrevet i sidste nummer af Sognet, arbejder man med beslutninger omkring kirken, kirkegården, præstegården, bladudgivelse, aktiviteter for sognets beboere og meget mere. Der er mange muligheder for at deltage i et lokalt og frivilligt arbejde knyttet til kirken, og der er rig mulighed for at udfolde de færdigheder og den viden, man hver især bringer med sig. Rådet er åbent for alle medlemmer af folkekirken. Alle kan bidrage, uanset alder, holdning og baggrund. Der kan være mange forskellige grunde til at stille op. Måske vil man bare først og fremmest gerne arbejde på at gøre en forskel for folk i sognet. Måske vil man bare være med til på forskellige måder at skabe et fællesskab et fællesskab, der er knyttet til vores lokale kirke og til et kristent livssyn. For kirken skulle gerne bestå, ikke sandt? Vi synger godt nok i den gamle salme, at»kirken, den er et gammelt hus står omend tårnene falde«. Men kirken kan faktisk falde, hvis der ikke er nogen, der interesserer sig for den! Ligegyldighed er måske værre end tårne, der falder? Sæt derfor kryds i kalenderen ved tirsdag d. 10. september og kom til og orienterings- og opstillings møde i konfirmandstuen i Nr. Søby kl. 19.00 og få indflydelse på kirkelivet her i vore lokale sogne! Lisbeth Bertelsen

I købmandslære for mange år siden! Jeg kom i lære allerede som 14-årig. Dengang gik man kun i skole i 7 år, så efter endt skolegang måtte man selv ud at tjene til livets ophold. Ens forældre havde skam ikke råd til at have os store drenge gående hjemme. I 1958 fik jeg en læreplads hos en købmand i en lille midtfynsk landsby. Det var utroligt, alle de forskellige ting den købmand handlede med! Foruden alt i kolonial var der foderstoffer, benzin og petroleum, forskelligt brændsel, udlejning af vaskemaskiner og lånetøj. Jeg vil her fortælle lidt om disse ting: Vi fik sukker hjem i 50-kilos sække, som vi så vejede af i et og to kilos papirposer. Jeg skal love for, at jeg fik lært at lukke disse poser! Købmanden afprøvede i starten min posepakkekunst! Han lod simpelthen posen falde på gulvet. Hvis lukningen holdt, var det perfekt, hvis ikke, så fik jeg en ekstra lektion i poselukning! Op til jul fik vi alt slik og konfekt i store portioner, som vi skulle veje af i små poser. Det var jo fristende at smage på lækkerierne, hvilket jeg gerne måtte, men efter kort tid havde jeg alligevel fået nok af det søde stads! Af foderstoffer havde vi en del forskellige kornsorter og foderblandinger, både til dyr og fugle. Der var en benzinstander ude ved vejen, hvorfra vi solgte en del benzin. Nede ved gårdspladsen var der en anden stander til traktorbenzin. Den var desværre ikke el-drevet, så jeg måtte stå og hive i et håndtag for at pumpe fem liter op i et glasrør. Mens det så løb ned i en dunk, kunne jeg så pumpe det andet rør fuldt. Uh, hvor har jeg været træt i armen mange gange! Det var jo 40-ltrs dunke, der skulle fyldes, og der var mange landmænd, der fik 10 dunke ad gangen. Af brændsel havde vi koks og cinders i 50-kilos sække. Hvor har jeg dog kørt mange af de sække ud til kunderne på en ladcykel! Flere steder skulle jeg også bakse sækkene ned i en kælder. Det var lidt hårdt arbejde, fordi jeg selv kun vejede 55 kg dengang! Vi havde to vaskemaskiner, vi lejede ud, en almindelig en, med tilhørende vridemaskine, og så en kæmpestor en, hvor der skulle fyres med brænde under tromlen for at varme vandet op! Dengang gjorde man rigtig meget ud af at pynte til jul. Der var tre store vinduer, der skulle pyntes efter alle kunstens regler. Når man så bagefter fik ros af købmanden, så blev man jo helt sej! 18 Der var sandelig også gang i udlejningen af lånetøj på det tidspunkt. Jeg havde fornemmelsen af, at folk holdt fester altid! Utallige gange har jeg talt lånetøj op. Alle former for tallerkner,

kopper, glas, skeer, knive og gafler. Når vi så fik det retur efter festen, kunne jeg så tælle op igen for at kontrollere, om der manglede noget. Nu er alt dette jo over 50 år siden, og selv om de fire læreår ind imellem var fysisk krævende, så var der jo masser af gode stunder og oplevelser. Så det er en epoke i mit liv, jeg ser tilbage på med stor glæde. Helmuth Jensen Menighedsudflugt mandag den 16. juni 2014 I år har vi valgt at besøge Skovsgaard Gods på Langeland. Vi vil få en guidet rundvisning på godsets 1. sal og kælder, der er indrettet som et tyende-museum. Efter rundvisningen går vi ind i Cafeen, hvor vi skal nyde kaffen med dejlig lagkage. Bagefter bliver der lejlighed til at se vognmuseet med 25 arbejds- og herskabsvogne. Der er også skovbrugsmuseet, som beskriver udviklingen i skovbruget fra omkring 1900 til 1980 erne. Herefter køres videre mod syd, hvor vi skal se de vilde heste. Vi slutter af ved Dovns Klint, som er Langelands sydligste punkt. Her vil vi nyde en lille forfriskning. Så køres der direkte til Nørre Søby forsamlingshus, hvor vi skal nyde en lækker 2-retters menu. Pris pr. deltager: 150 kr. som betales i bussen. 19 Busafgang fra Heden Forsamlingshus kl. 12.45 Busafgang fra Nørre Søby Forsamlingshus kl. 13.00 Tilmelding til Helmuth på tlf. 65 90 15 73. Svares der ikke, vil I blive ringet op snarest! Tilmeldingsfrist: 10. juni Venlig hilsen Nørre Søby-Heden menighedsråd

Nr. Søby / Heden pastorat, Kirkesøvej 20B, 5792 Årslev www.nrsoeby-heden.dk Gudstjenesteliste Tidspunkt: Nr. Søby kirke Heden kirke 08.06 10.00 09.00 09.06 09.00 10.00 15.06 10.00 09.00 22.06 11.15 Præst fra Ringe Ingen 29.06 10.00 09.00 06.07 09.00 10.00 13.07 10.00 09.00 20.07 09.00 10.00 27.07 10.00 09.00 03.08 09.00 10.00 10.08 Ingen 11.15 Præst fra Ringe 17.08 09.00 Præst fra Ringe Ingen 24.08 09.00 Præst fra Ringe Ingen 31.08 14.00 Sommermøde Ingen Gudstjenester Kristi Himmelfartsdag Gudstjenestelisten havde desværre ikke Kristi Himmelfartsdag d. 29. maj med ved sidste nummers udgivelse. Derfor suppleres den hermed med gudstjenestetidspunkterne: Tidspunkt: Nr. Søby Heden 29. maj 10.00 09.00 MARK & STORM GRAFISK 62 62 22 77 Ret til ændringer forbeholdes! Indlæg til næste kirkeblad bedes afleveret i graverhusets postkasse eller på mail til cbu@c.dk senest den 06.08.2014.