INSTRUKTIONER Inden du begynder Kombucha-moderen er tørret og skal aktiveres. Opbevar kombucha-moderen i køleskab indtil aktivering. Aktiveringsprocessen tager 10-28 dage. Se instruktionerne herunder. UNDLAD AT BRUGE METAL lad ikke kulturen komme i kontakt med metal. Det anbefales desuden at undgå plastbeholdere til fremstillingen. Brug glasbeholdere, for eksempel sylteglas eller henkogningsglas. Indtag ikke kombucha som lugter eller smager dårligt eller som har synlige dårligdomme. Redskaber og ingredienser Du skal bruge: Sylteglas, henkogningsglas eller lignende, 1-4 liter. Røreske af plast eller træ Viskestykke, osteklæde eller kaffefilter til at lægge over glasset Gummibånd Kombucha-moderen (Scoby'en) Økologiske teblade eller tebreve. Traditionelt er kombucha fremstillet med sort te, men grøn te kan også bruges. Gode te-typer er Oolong, English Breakfast, uparfumeret Ceylon og uparfumeret grøn te. Brug IKKE te som er tilsat olier som Earl Grey, Earl Green, Orange te og lignende. Hvis du ønsker at anvende urtete, så bland denne med sort eller grøn te, hvor disse udgør størstedelen af blandingen. Økologisk lys rørsukker, eller hvidt sukker. IKKE uraffineret sukker. Almindelig eddike eller pasteuriseret vineddike eller Kombucha-te fra sidste fremstilling Vand (uden klor) www.hjemmeriet.dk Side 1 af 6
Aktivering af kombucha-moderen Bland 1 liter kogt vand med cirka 100g sukker (0,7dl) i en glasbeholder. Sørg for at sukkeret er helt opløst. Vandet skal være varmt nok til at opløse sukkeret og til at lave te med, men det behøver ikke at være kogende. Læg 1½ tsk. teblade eller 2 tebreve ned i sukkervandet og lad teen trække. Lad teen køle af til stuetemperatur. Du kan lade teen trække med til den er kold eller du kan tage teen op tidligere. Tilsæt 1½ dl eddike eller pasteuriseret vineddike til teen. Eddiken er meget vigtig for at opnå den rette syrlighed (ph) i teen og for at undgå mug. Anvend økologisk eddike/vineddike så kombucha-moderen ikke udsættes for unødige tilsætningsstoffer. BEMÆRK: Bruger du upasteuriseret vineddike (for eksempel hjemmelavet hvidvinseddike) indeholder dette aktive eddikesyrebakterier, som vil påvirke sammensætningen af bakteriesammensætningen i kombucha-moderen, hvilket typisk er uønsket. Du vil eventuelt kunne opnå at omdanne kombucha-moderen til en egentlig eddikemoder. Læg nu den tørrede kombucha-moder ned i blandingen. Den vil flyde eller synke til bunds begge er lige godt. Dæk beholderen med et klæde og sæt et gummibånd om for at undgå at fluer kan komme til. Undgå at lægge et låg på som vil gøre beholdere tæt der vil komme overtryk i beholderen og dette skal kunne komme ud. Sæt beholderen et uforstyrret og lunt sted (21-30 C) uden direkte sollys. Lad den stå i 10-28 dage indtil en ny kombucha-moder viser sig (se senere). Bemærk at det nogle gange tager alle 28 dage før den nye kombuchamoder kan ses. Er beholderen placeret et sted med temperatur på eller under 20 C vil processen kunne forlænges med nogle dage ekstra. Under fermenteringen, kan kombucha-moderen synke til bunds, flyde eller placere sig i en lodret position. Dette har ingen indflydelse på processen. Under forløbet kan du se en trævlet brun substans blive skabt i bunden af beholderen, som eventuelt klamrer sig til kombucha-moderen. Denne substans er ikke en ny kombucha-moder, men et naturligt biprodukt fra processen. www.hjemmeriet.dk Side 2 af 6
Kombucha Den nye kombucha-moder vil forme sig på overfladen af væsken. Den vil starte med at give overfladen en uklar udseende, blive til en hvidlig overflade, som kan blive gennemsigtig og tykkere med tiden. Når dette stadie er nået kan du fjerne såvel den oprindelige som den nye kombucha-moder. Tilbage har du kombucha-te. Du kan vælge at drikke det meste at kombucha-teen eller bruge hele portionen til at starte næste portion. Husk altid at holde 1-2 dl af en portion tilbage til at blande i ved opstart af en ny portion. Alternativt kan man anvende tilsvarende eddike se de efterfølgende afsnit. www.hjemmeriet.dk Side 3 af 6
Inden du starter på din første portion: VIGTIG INFORMATION Størrelsen af kombucha-moderen er uden betydning for den du vil starte op. En lille kombucha-moder er ligeså effektiv som en stor. En høj rumtemperatur vil normalt betyde at fermenteringen vil foregå hurtigere. Rumtemperaturer op til 30 C er acceptable. Køligere temperaturer vil få fermenteringen til at gå langsommere, og fermenteringen vil gå i stå ved temperaturer under 16 C. Hvis du hurtigt vil fremstille en stor portion kombucha-te, så anvend hele portionen af kombucha-te fra aktiveringen af den oprindelige kombuchamoder, del n i to beholdere og placer den oprindelige kombuchamoder i den ene og den nyskabte kombucha-moder i den anden. Forskellige typer af te vil give forskellige smagsnuancer af kombucha-te. Grøn te vil give en mild kombucha, mens English Breakfast og Oolong vil give en kraftig smagende kombucha. Ingrediensforhold ved fremstilling af kombucha-te. Beholder størrelse Te Sukker Vand Starter-Te (eller eddike) 1 liter 1½ tsk. teblade eller 2 tebreve 100g (0,7dl) 6 dl 1¼ dl 2 liter 1 spsk. teblade eller 4 tebreve 200g (1,4dl) 1¼ liter 2½ dl 4 liter 2 spsk. teblade eller 8 tebreve 400g (3dl) 2½ liter ½ liter www.hjemmeriet.dk Side 4 af 6
Instruktioner til fremstilling af kombucha-te. Bland varmt vand med sukker i en glasbeholder og bland indtil sukkeret er opløst. Vandet skal være varmt not til at trække smagen ud af te, men behøver ikke at være kogende. Læg teen ned i sukkervandet og lad den trække. Bruger du blad-te, så placer dem i en tepose som ved almindelig fremstilling af te. Lad det afkøle til stuetemperatur (21-30 C). Køl eventuelt teen af i vandbad. Tag teen op når vandet er kølet af og læg kombucha-moderen ned i beholderen. Dæk beholderen med et klæde og fasthold klædet med et gummibånd for at holde fluer væk. Beholderen må ikke lukkes helt tæt da luft skal kunne slippe ud under fermenteringen. Sæt beholderen et uforstyrret og lunt sted (21-30 C) uden direkte sollys i mindst 5 dage. Under forløbet kan du se en trævlet brun substans blive skabt i bunden af beholderen, som eventuelt klamrer sig til kombuchamoderen. Denne substans er ikke en ny kombucha-moder, men et naturligt biprodukt fra processen som kan filtreres fra gennem en si inden kombuchaen skal drikkes. Under fermenteringen, kan kombucha-moderen synke til bunds, flyde eller placere sig i en lodret position. Dette har ingen indflydelse på processen. Du kan begynde at smage på teen efter 5 dage, men vi anbefalter at vente mindst 7 dage. Jo længere du venter, des mindre sukker vil der være tilbage. Foretrækker du en sød kombucha, vil en fermenteringsperiode på 7-10 dage være passende, men hvis du gerne vil undgå sukker kan du med fordel lade fermenteringen foregå gennem 14-30 dage. Når fermenteringsperioden er slut, fjern kombucha-moderen og den nyskabte kombucha-baby. Kombucha-moderen kan være sunket til bunds, eller den holder sig flydende begge situationer er fint. Kombuchababyen vil dække beholderens åbning. Du har nu 2 kombucha-mødre til fermentering og du kan bruge dem samlet eller hver for sig ved næste fermentering. Er de 2 moder-kulturer vokset sammen kan du dele dem eller bruge dem samlet. Du kan således også give en kombucha-moder videre til en anden person. www.hjemmeriet.dk Side 5 af 6
Hæld den færdige kombucha te i en beholder med låg til. Drik teen straks eller efter noget tids henstand. Inden teen drikkes kan du eventuelt si den så trævler fra bundfaldet filtreres fra. Sætter du låget på beholderen med kombucha-te, så beholderen er tæt og lader du teen stå på denne måde i nogle dage, vil den have mulighed for at udvikle et øget indhold af bobler (kulsyre), dvs. blive mousserende. Tilsætter du yderligere lidt frugtjuice, og laden dette stå et par dage i den tillukkede beholder ved stuetemperatur, vil boblerne kunne blive mange og du vil få en klar mousserende drik. Men pas på, når du lukker op der er nu tryk på. Færdiglavet kombucha kan opbevares i køleskab eller ved almindelig stuetemperatur. Hvis du opbevarer kombuchaen en tid inden du drikker den, kan der opstå en ny kombucha-baby måske som en gennemsigtig geleagtig substans. Denne 'umodne' kultur kan indtages eller du kan lægge den i komposten. Venter du længe med at indtage kombuchaen, kan kulturen som derved opstår blive så 'moden' at også denne kan anvendes til fremstiling af kombucha. Ønsker du ikke at bruge kombucha-moderen et stykke tid, læg kombuchamoderen i en tæt, lukket beholder sammen med lidt kombucha te og placer beholderen på køkkenbordet eller i køleskabet. På denne måde kan den generelt overleve i flere uger. Hvis du har flere typer af kultivering i gang samtidig (yoghurt, tykmælk, kefir, kombucha), sørg da for at holde en god afstand mellem produkterne, da kulturerne kan blande sig gennem luften (krydskontaminering) og ændre eller svække kulturerne hver især. Vil du vide mere kan du studere følgende gode amerikanske hjemmeside som har videoer, opskrifter og gode ideer: Link til hjemmesiden for Cultures For Health om Kombucha Eller du kan studere følgende pdf-dokument om Kombucha (på engelsk): Link til E-Bog (pdf-format) om Kombucha Endelig findes en dansk hjemmeside med rigtig meget nyttig information: Dansk hjemmeside med FAQ (Spørgsmål/Svar) om Kombucha www.hjemmeriet.dk Side 6 af 6