Slide 1-10: Den første del af slideshowet er stemningsbilleder, der viser vand, som eleverne kender det fra deres hverdag og eventuelt ferier.

Relaterede dokumenter
Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD

Gentofte og fjernvarmen

USA Kina Side 2 af 12

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

opgaveskyen.dk Vandets kredsløb Navn: Klasse:

Det bedste vand kommer fra hanen

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD

Andagt vedrørende madspild og gud

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

En T-shirts livscyklus

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

LEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?

Trækfuglespillet. Introduktion

FRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

Temperatur. Termometer

MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG

Fra saltvand til ferskvand

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Folkeskolens afgangsprøve Maj Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G3

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER

Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

Den vigtigste ressource

VANDET VI SPISER 3. Hvor kommer maden fra?

Arbejdsark til By under vand

Fortæl om din livret. Hvad er det? Hvordan ser det ud? Hvordan smager det? Hvordan mon man laver det? Fortæl, om en god film du har set.

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER

Kina i dag. Kina i dag

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN

Hvorfor er antallet af folk, der sulter steget de sidste år? Primært pga. voldelige konflikter og klimaforandringer. på od.dk. arbejde.

Modul a Hvad er økologi?

HELE VERDEN I KØKKENET

Læring. - Målgruppeprofil 2012

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte klasse

Karla er. Aktiv rundt i Danmark

Quiz og byt Spættet Sæl

Uge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør.

- I pct. af ugen før ,5 101,9 101,1 101,3 103,9 99,3 - I pct. af samme uge sidste år 103,6 106,3 102,4 102,8 107,1 108,8

Handlen med hjemmemarkedet er påvirket af vinterferie.

GRØNLANDSHAJ FISK. Den kan dykke virkelig langt ned under havets overflade faktisk helt ned på 2 kilometers dybde.

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

Fremtiden er bæredygtigt landbrug

Natur og Teknik QUIZ.

Strandbredder. En lang kystlinje

Udlandsrejse. Hardsyssel Efterskole. med. Rom. Playitas. Ardéche. Skitur

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012

Spring og svøm. Rådet for Større Badesikkerhed

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 32/17. Danmark

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

SPAR VAND - SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

High Five til madpakken

REGNSKOVEN KORT FORTALT

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering.

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan

Oceanien FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

AFSKAF FATTIGDOM. HVAD ER DET FATTIGSTE LAND I VERDEN? Den Centralafrikanske republik Nigera

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen

PAPEGØJE SAVNES klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

naturhistorisk museum - århus

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

Udvekslingsophold. Frankrig, Kina, Mexico, Spanien, Tyskland & USA

Kig efter det gule på de kinesiske skarver

Folkeskolens afgangsprøve December Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G4

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

Eksporten til Sydeuropa forløber uændret.

Smag for naturvidenskab

Truede dyr. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Transkript:

Noter til slideshow Dette slideshow sætter scenen og introducerer temaet vand. Idéen er at få elevernes sanser i spil og tankerne i gang. Det anbefales at lade billederne tale for sig selv, så det er elevernes egne associationer til temaet, der kommer i spil. Brug gerne 10-20 sekunder pr. slide, så eleverne kan nå at skrive deres tanker ned undervejs. Ud for hvert slide er der tilføjet supplerende viden, refleksionsspørgsmål eller lignende, man som underviser efterfølgende kan benytte, hvis man vil gå mere i dybden med enkelte billeder eller problemstillinger. 1-10: Den første del af slideshowet er stemningsbilleder, der viser vand, som eleverne kender det fra deres hverdag og eventuelt ferier. 11-23: Anden del er også stemningsbilleder, men her vises nogle af de problematikker, der i stigende grad er omkring vand. Det er problemstillinger, som måske umiddelbart virker fjerne, men noget vi som danskere sagtens kan have en aktie i, fordi vi importerer mange af de varer, vi forbruger, fra udlandet. 24-34: Tredje del indeholder fakta om vand og problemstillingerne i tal. Side 1

1 2 Vand tænker man ofte på som noget man drikker. Fra vandhanen eller på flaske når vi er på farten. Vand er nødvendigt for at overleve. Hvordan smager vand? Hvornår smager det bedst? Hvorfor skal vand helst være koldt? 3 Faktisk bruges der langt større mængder vand til at producere mad, end vi selv tapper fra hanen. Det kræver store mængder vand at få grønt og frugt til at gro, og at få høns, grise og køer til at vokse og trives. Hvad bruger man vandet til i landbruget? Hvor mon vandet kommer fra? 4 Hvor meget vand, der bruges, afhænger af, hvilken slags mad man producerer. Man tror måske, at vandmeloner er den afgrøde, der kræver mest vand at dyrke. Men faktisk kræves der dobbelt så meget vand til at dyrke ferskner, hvis man sammenligner vandforbruget per kilo frugt. 5 Det kræver også meget vand at fylde en pool, men samlet set bruger vi alligevel mere vand på at fremstille den mad, vi spiser, end på svømmehaller og vandforlystelser. Det vand en amerikaner i gennemsnit bruger årligt via maden, kan fylde én swimmingpool på 50 meter (olympiske mål). Bor man i Kina, bruger man under det halve. Som danskere er vi lige imellem. 6 Vandet i verdenshavene er også interessant at dykke ned i. Har du været på Den Blå Planet? Eller været i andre akvarier i Danmark eller i udlandet? Akvarier er vandets zoologiske haver. Side 2

7 Livet under havets overflade er fascinerende på mange måder. Kunne du tænke dig at snorkle eller dykke? Eller har du allerede prøvet det? Noget af maden, vi spiser, kommer også fra havet. 8 Når du er på ferie, er du sikkert tæt på vandet. Når vi rejser på ferie, er det 8 ud af 10, der rejser til steder ved vandet. Billedet er fra en strand i Spanien. 9 River rafting er en populær måde at opleve naturen på. Billedet er fra floden Rio Toro i Costa Rica, der ligger i Mellemamerika. Har du selv prøvet at sejle på en flod, fx Gudenåen, i Sverige eller andre steder i verden? 10 Der er stor chance for, at du selv bor tæt på vand. 3 ud af 4 af verdens større byer ligger ved eller meget tæt på vand. Billedet er fra Venedig, en italiensk by bygget på pæle, hvor vandet i gammel tid var en fordel, fordi det beskyttede byen mod kriminelle. Hvilken rolle spiller vand i din egen by? 11 Måske du også har oplevet affald i vandet eller på stranden. Eller selv smidt det. En enkelt flaske eller en pose kan måske virke uskadelig. 12 Men mængderne af affald, der i dag ender i vandet, er ved at vokse os over hovedet. Billedet her er fra floden Grijalva River i Mexico, der løber ud i Den Mexicanske Golf. Side 3

13 I Italien, som også har mange turister, bruges kanalerne i Milano som affaldscontainer. Det er her, billedet er fra. Den slags ser man desværre også i Danmark. I foråret 2017 blev en svane i København kendt for at have bygget rede på en bunke affald. Svanen selv havde også fået plastikaffald rundt om halsen. 14 Man bruger ofte klor til at holde vandet fri for skadelige bakterier, der kan gøre os syge. Det kender man fra svømmehallen. Det er også almindeligt, at delfiner svømmer i klorvand, når de holdes i fangenskab i fx forlystelsesparker. Klor er et problem, hvis det slippes ud i naturen, og kan også give mennesker allergiske reaktioner. 15 Her ses algeopblomstring i stillestående vand på Vancouver Island i Canada. Algerne spærrer for lyset, og det har konsekvenser for livet under overfladen. Problemet opstår fx, når der udledes spildevand med næringsstoffer, og når overskydende gødning fra landbrugets marker løber ud i vandløb, søer eller havet. 16 Klimaet forandrer sig, og i Danmark vil der i fremtiden komme mere vand fra oven. Og når det så regner, så vil det også regne rigtig meget. Har du oplevet voldsomt regnvejr om sommeren? Eller voldsomme storme efterår eller vinter? Førte det til oversvømmelser? 17 Klimaforandringerne handler også om, at isen smelter, og havets overflade stiger. Det vil i fremtiden true mange byer, der ligger ved havet. Kender du til en havneby, eller bor du selv i en? Har du selv oplevet havet vise tænder? 18 Orkanen Sandy var i efteråret 2012 skyld i voldsomme oversvømmelser og store ødelæggelser i storbyen New York i USA. Den slags oversvømmelser oplevede man også i København i 2011, men her var det på grund af skybrud. De senere år har fx Sønderjylland, Sydsjælland og byer som Vejle og Jyllinge oplevet voldsomme oversvømmelser. Side 4

19 Dette vådområde i nationalparken Coorong i Australien er udtørret, og fugle som Ibis, svaner, gæs og ænder er derfor forsvundet. Tørken kan skyldes klimaforandringer, men årsagen kan også være, at fx landbruget indvinder for meget vand. Vådområder er vigtige fx fordi de modvirker oversvømmelser og gør kysterne mere stabile. Kender du selv til vådområder? 20 Tørke rammer således også landbruget, og hvad gør man, når der ikke længere er vand nok til at vande ens afgrøder? Det er den situation, som fx det sydlige USA har oplevet gennem flere år. Danske landmænd oplever faktisk også længere perioder med tørke. Årsagen kan være klimaforandringer, eller spiller tilfældigheder blot ind? 21 Verdens tørst efter vand og energi skaber også andre problemer. Fx er kun få floder i verden uden dæmninger, og det ødelægger bl.a. fisks muligheder for at yngle. Dæmningen her opdæmmer Yangtze-floden i Kina. Man fik vandet i området til at stige med 175 meter, og over én million mennesker måtte flyttes. 22 Derfor stiller nogen spørgsmål. Kan det virkelig være rigtigt, at vi fx skal spise så meget kød, når nu andre slags fødevarer kræver meget mindre vand at fremstille? Vi bliver nemlig flere mennesker på jorden, og derfor skal der også produceres endnu flere fødevarer i fremtiden. 23 Så hvordan ser fremtiden ud, hvis vores tørst efter vand fortsætter? Animationsfilmen her er et bud: Efter verdenshavene er forsvundet, kæmper en pilot imod luftpirater om kontrollen af den sidste vandkilde: skyerne. http://www.mightycoconut.com/theoceanmaker 24 Side 5

25 Jorden omtales gerne som den blå planet. Det er fordi, 70 procent af Jordens overflade er dækket af vand, og set fra det ydre rum er Jorden mest blå. 26 Gennem millioner af år har vandet cirkuleret på planeten Jorden i et naturligt kredsløb, hvor vandet fordamper fra havet, floder og søer, trækker ind over land som skyer, hvorfra det så regner ned på den ellers tørre jord. 27 Nu oplever vi, at klimaet ændrer sig. Klimaforandringerne handler i høj grad om vand. Det handler om, at nedbørsmønstre, og dermed fordelingen af vand, ændrer sig markant. Havets overflade vil også stige, fordi isen på nord- og sydpolen smelter. 28 Hvis vi ser på verdens vandressourcer, så er ferskvand vigtigt for os mennesker, da saltvand ikke kan bruges direkte på grund af saltet. Hvis man skal bruge det, så skal saltet først væk, og det koster store mængder energi. Det er altså en meget lille andel af jordens samlede mængde vand, som vi mennesker kan bruge og deles om. 29 Ser man på kortet her, så kan man måske bedre forstå hvor lidt vand, der egentlig er tale om. Den største af de blå kugler er mængden alt vand sat i relation til Jordklodens størrelse, den mellemste kugle er alt ferskvand og den, der er så lille, at man næsten ikke kan se den, er det man kalder overfladevand som er det let tilgængelige ferskvand. 30 Et af de steder, der helt klart må findes nye løsninger, er i forhold til produktionen af mad. Side 6

31 Der er også en vigtig sammenhæng mellem vand og det at have et job. Hvilken sammenhæng tror du, der er mellem vand og dine forældres job (eller andre voksne, du kender)? 32 Et andet problem, der kan sættes tal på, er alt det beskidte vand og affald, som havner i naturen. Desværre kan fx industrielt spildevand ødelægge vandet i en sådan grad, at det ikke længere er egnet som drikkevand. 33 Klimaforandringerne gør kun situationen værre. Fx får vi mere nedbør i Danmark, men vi vil også opleve tørkeperioder oftere. 34 Derfor diskuteres vand verden over af politikere, myndigheder, forskere, virksomheder, aktivister og organisationer. Desværre er det ikke alle steder i verden, at det diskuteres, og der findes løsninger. Et af problemerne er, at det kun er halvdelen af alle lande i verden, der har en plan for, hvordan de vil sikre sig imod, at der opstår problemer. Side 7