Dagpengereglerne fungerer i dag i vidt omfang som en spand koldt vand på de ildsjæle, der vil være iværksættere. Dermed er reglerne og ikke mindst de offentlige myndighederes fortolkning af dem i voldsom modstrid med den politisk set bredt funderede holdning, at Danmark skal forsøge at fremme iværksætteri. I det følgende præsenteres fire forslag, der vil modvirke, at dagpengereglerne lægger en dæmper på iværksætterlysten.
I. Iværksætteres opfyldelse af beskæftigelseskrav bør sikres bedre For at få ret til dagpenge skal du opfylde et beskæftigelseskrav. Du skal have haft 52 ugers fuldtidsarbejde inden for de seneste tre år. Dette arbejde skal kunne dokumenteres. Har du været selvstændig, dokumenterer du det bl.a. ved hjælp af virksomhedens omsætning. Har du kun haft en ringe eller slet ingen omsætning i din virksomhed, kan du således ikke dokumentere at have haft fuldtidsarbejde. En svigtende omsætning kan derfor koste dig retten til dagpenge. Det er et problem for en del iværksættere, der går i gang med virksomheder, hvor omsætningen først viser sig på et senere tidspunkt. Er du iværksætter, skal du kunne vælge, at de første to år med virksomheden springes over, når beskæftigelseskravet skal opfyldes inden for tre år. For iværksættere bliver 3-årsperioden således udvidet til en 5-årsperiode. Hvis du har haft lønmodtagerarbejde, umiddelbart inden du begyndte din virksomhed, vil du så typisk være sikret ret til dagpenge ved ophør fire år frem i tiden mod kun to år frem i tiden efter de almindelige regler. Det giver dig et rimeligt sikkerhedsnet som iværksætter. Eksempel: Efter en del år som lønmodtager på fuld tid, vælger du at forsøge dig som selvstændig. Du vil sælge produkter, som du først skal udvikle. Efter 2½ år med udvikling og salgsarbejde må du opgive virksomheden, da salget svigter. Med den ringe omsætning kan du ikke dokumentere at have arbejdet fuld tid i løbet af de 2½ år, du har haft din virksomhed. Efter gældende regler nytter det ikke, at du tidligere har haft lønmodtagerarbejde. Det er nemlig kun det sidste halve år med lønmodtagerarbejde, der ligger ligger inden for de tre år, der ses på. Det giver ikke 52 ugers fuldtidsarbejde. Du har derfor ikke ret til dagpenge. Efter ASEs forslag kan du vælge at springe de første to år med virksomheden over. Du skal derfor blot have 52 ugers fultidsarbejde inden for det sidste halve år med virksomheden og/eller de seneste 2½ år som lønmodtager. Du opfylder beskæftigelseskravet med dit arbejde som lønmodtager. Du har derfor ret til dagpenge.
II. Iværksætteres ret til en rimelig dagpengesats bør sikres bedre Hvis du har drevet virksomhed i mindst tre hele regnskabsår og derefter bliver ledig, skal din dagpengesats beregnes ud fra indtægten ved virksomheden. Beregningen sker på grundlag af overskud/underskud i de to bedste af de seneste fem regnskabsår. (Du har dog også mulighed for at søge om en såkaldt fast sats, der er 82 pct. af den højeste sats. Men det kræver, at en række betingelser er opfyldt.) Hvis du derimod ophører, inden der er tre hele regnskabsår, bliver satsen som hovedregel beregnet efter den arbejdsindtægt, du havde, inden du begyndte virksomheden. Er du iværksætter, der på trods af svigtende indtægt fortsætter med virksomheden i mindst tre hele regnskabsår, inden du giver op, får det således alvorlige konsekvenser for din dagpengesats. Det rammer mange iværksættere, der kæmper til det sidste, fordi der er investeret både meget arbejde og kapital i virksomheden. Desuden er det i flere virksomheder også først efter et par år, at det viser sig, om virksomheden er bæredygtig. Det er derfor særdeles uheldigt, at reglerne om beregning af dagpengesats tilskynder iværksætterne til at give op, inden der er gået tre hele regnskabsår. Er du iværksætter, skal du kunne vælge, at der ses bort fra de første to regnskabsår med virksomheden, når det skal afgøres, hvad din sats skal beregnes af. Du skal således ikke kun have tre, men fem hele regnskabsår, før du er nødt til at få beregnet en sats på grundlag af din indtægt fra virksomheden. Det giver dig en rimelig frist til at se, om virksomheden er en succes. Eksempel: Efter en årrække som lønmodtager, får du lyst til at blive iværksætter. De store overskud kommer ikke de første par år. Men du tror på dit koncept og fortsætter, indtil din vigtigste kunde går konkurs, og du må lukke efter fire år. Efter gældende regler skal din sats beregnes på grundlag af overskud/underskud i de to bedste af de seneste fem regnskabsår, da du har drevet din virksomhed i mindst tre hele regnskabsår. Dit gennemsnitlige overskud i de to bedste regnskabsår er 100.000 kr. Det giver dig en dagpengesats på 318 kr. om dagen i 5 dage om ugen. Efter ASEs forslag kan du vælge at se bort fra de første to regnskabsår med virksomheden. Du har så ikke tre hele regnskabsår, og din sats kan derfor beregnes på grundlag af den lønindtægt, som du havde, inden du blev iværksætter. Det giver oftest den højeste sats på 788 kr. om dagen i 5 dage om ugen.
III. Ophørsregler bør forenkles Du skal være endeligt ophørt med din virksomhed for at få ret til dagpenge. Det skal du kunne dokumentere ved at have afviklet virksomheden (lokaler, driftsmidler, varelager, hjemmesider, goodwill, offentlige registreringer som selvstændig m.m.) Ophørsreglernes dokumentationskrav bevirker imidlertid ofte, at du mangler forsikringsdækning i begyndelsen af ledighedsperioden. Det skyldes, at der er et tidsmæssigt hul mellem den dag, du ophører med driften, og den dag, du efter de restriktive regler anses for at have dokumenteret dit ophør. Fra den dag, du kan dokumentere ophør med virksomheden, får du endda tre ugers karenstid, hvor du ikke kan få dagpenge. Nye iværksættere har ofte en anstrengt økonomi. Det er derfor ikke fremmende for iværksætterlysten, at det kan være så svært at få dagpenge efter et ophør med virksomheden. Den selvstændige skal erklære på tro og love at være ophørt med drift af virksomheden fra en bestemt dato. Det skal være tilstrækkeligt til at statuere ophør. Et ophør, der bygger på tro- og loveerklæringer, vil med de elektroniske registre, der findes i dag hos SKAT og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kunne kontrolleres i en udstrækning, der kraftigt bør minimere lovgivers eventuelle bekymring for misbrug. Hvis lovgiver alligevel synes, at der bør kræves dokumentation for ophøret, bør den selvstændige dog stadig kunne anses for ophørt fra den dag, driften er ophørt, selvom en del af afviklingen er foretaget efterfølgende. Eksempel: Du lukker din butik og afmelder moms den 15. september, hvor ophørsudsalget slutter, og der ikke er noget varelager tilbage. Men først den 31. oktober kan du slippe fri af lejemålet af lokalet og få afviklet inventaret. Efter gældende regler anses du først for ophørt med din butik den 31. oktober, hvor lokaler og inventar er afviklet. Efter ASEs forslag erklærer du at være ophørt med driften af butikken den 15. september, hvor du så anses for ophørt.
IV. Selvstændiges karenstid bør afskaffes Den selvstændige, fx iværksætteren, der ophører med sin virksomhed, får først dagpenge efter tre ugers karenstid. Kun hvis ophøret skyldes konkurs, betalingsstandsning eller tvangsauktion nøjes den selvstændige med en enkelt uges karantæne. Det betyder, at ca. 90 pct. af de selvstændige får tre ugers karantæne. Hvis en lønmodtager mister sit arbejde uden selv at være skyld i det, får lønmodtageren dagpenge fra første ledighedsdag. For iværksætteren, der typisk ophører på grund af svigtende indtægter, er det et indtægtstab i forhold til lønmodtageren på op til 11.820 kr. Karenstiden for selvstændige inden udbetaling af dagpenge afskaffes. Et samfund, der ønsker en god iværksætterkultur, bør ikke have en speciel straf til iværksættere, der er nødt til at dreje nøglen om. Eksempel: Efter 1½ år som iværksætter må du på grund af svigtende indtjening ophøre med din virksomhed. Du kan dokumentere, at du er ophørt den 9. september. Efter gældende regler har du ret til dagpenge fra den 1. oktober, når du har haft en karenstid på tre uger uden ret til dagpenge. Efter ASEs forslag har du ret til dagpenge fra den 10. september, dagen efter dit ophør. Dermed ligestilles du med lønmodtageren, der har ret til dagpenge dagen efter, at arbejdsforholdet er afsluttet.