Krop og hoved Dansk UDSKOLING
Danskundervisning med udfordringer til kroppen Både til dansk- og idrætsundervisningen Inspirationsmaterialet er skrevet med udgangspunkt i at tilføre mere fysisk udfoldelse og idræt til danskundervisningen. Aktiviteterne kan dog sagtens anvendes for aldersgruppen i en idrætsundervisning, hvor der arbejdes med at tilføje yderligere kvalitet ved at udfordre eleverne kognitivt. Danskundervisningen bør også kunne udfordre kroppen Dansk er et bogligt fag, der taler til hovedet, hjernen og intellektet. Den traditionelle danskundervisning kræver sjældent de store kropslige udfoldelser. Når der arbejdes med motivation for de sprogligt svageste i danskfaget, er det værd at benytte sig af den afveksling og den læringsmæssige mulighed, der ligger i at sammenkoble kropslige udfol-delser og kognitive læreprocesser. Det er vigtigt at have redskaber i danskundervisningen, der dels kan være spændende for alle, og dels kan udfordre den enkelte elev ud fra elevens forudsætninger. I den forbindelse er det en fordel, at man kan igangsætte danskaktiviteter for hele klassen i al dens mangfoldighed, men også at man kan tilpasse læringsaktiviteterne og gøre disse spændende og meningsfyldte overfor især den svage gruppe. Her er det nærliggende og overkommeligt at benytte sig af de konkrete aktiviteter artiklen Danskundervisning med udfordringer til kroppen foreslår. Forskellige former og miljøer kobler bedre an til tidligere læring og forskellige læringsstile Forsøg med at tilføje eller variere med kropslige aktiviteter i forbindelse med boglig tilegnelse har givet gode resultater. Det har fx tv-udsendelsen Plan-B vist, og det bekræftes af de erfaringer som læringseksperten og direktør ved Universe Research Lab Hans Henrik Knoop har gjort. Der skal krop på med mere bevægelse og spræl, som både taler til krop og hoved. Derved er chancen for at fx den mere urolige og ukoncentrerede del af drengene kan opnå flere momenter, hvor de er personligt motiverede. De, som med et bredt udtryk kan kaldes de anderledes børn, skal mødes med en anderledes undervisning. 2 - Krop og hoved - Dansk - udskoling
Helt konkret vil de efterfølgende undervisningsaktiviteter kunne udfolde sig i rum og miljøer i klassen eller i tilknytning hertil. Der skal måske flyttes et par borde i klasselokalet, materialer skal fremstilles eller findes frem. Der kan meget fint varieres ved at gå i gymnastiksalen, i skolegården, - ja, eller en tur i skoven. Mere energi giver motivation, glæde og begejstring Selvom høj puls og sved på panden efterspørges ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt, behøver det ikke at være konditionstræning, der er i højsædet, når det er indlæring af boglige kundskaber, der er hovedmålet. Det er vigtig at variere bevægelsesformerne med børnene, så hele paletten af kropslige og fysiske udfordringer kommer i spil. Det gælder bevægelsesformer, der giver bedre motorik, styrke og bevægelighed eller undervisningsaktiviteter, der giver glæde, begejstring og godt samvær. Det er den tilstedeværende energi og motivation, vi skal øve os på at bruge i indlæringen. 10-15 minutter eller mere med kropslige udfordringer Afvekslingen i danskundervisningens indhold og form med muligheder for individuelle tilpasninger er afgørende for indlæringssuccesen. En sådan didaktisk tænkning kan efterkommes på flere måder, fx ved at tilføje mere krop og fysisk leg i dansktimerne. Det kan gøres ved, at der for alle i en del af undervisningen, fx 10-15 minutter eller mere tilrettelægges aktiviteter, hvor bevægelse indgår. Eller også kan der stilles individuelle opgaver, projektopgaver og gruppevise opgaver, der indeholder såvel kropslige som danskfaglige elementer med fokus på trinmålene. Inspiration til forskellige undervisningsaktiviteter For kreative lærere er en enkel og god måde at få ideer til mere kropslige momenter i dansk-undervisningen, at kombinere trinmålene for begge fag og omsætte disse til konkrete aktiviteter. I en kreativ proces, hvor trinmålene kombineres og omsættes til aktiviteter, ligger et ocean af muligheder for at skabe nye og sjove læringsmåder i danskundervisningen. For øvrigt kan man selvfølgelig på samme måde krydre idrætsundervisningen med boglig indlæring. Krop og hoved - Dansk - udskoling - 3
Nye sjove spil Beskrivelse af aktiviteten: a. Forberedelse i grupper på 3-4 elever. Hver gruppe vælger, afprøver, søger idrætsfaglig/pædagogisk viden om og forbereder igangsætning af 2 nye sjove spil med hele klassen. b. Klassen spiller spillene. Hver gruppe igangsætter de forberedte spil med hele klassen inde eller ude. Der foretages en kort 5 minutters evaluering/vurdering efter hvert spil. c. Regler og faglige vurderinger nedskrives. Der udarbejdes en faglig og brugervenlig vejleding til hvert spil med tilhørende opvarmningsprogram. Den skal indeholde en beskrivelse af regler, målgruppe og udstyr en kvalitetsvurdering af spillene fx ud fra legeskabelonens 5 kvaliteter: fysisk, motorisk, psykisk, socialt, kognitivt (se henvisning til internetside) samt elevernes umiddelbare oplevelser ved afprøvning af spillene. Beskrivelserne indgår i klassens aktivitetsmappe eller bliver et kompendium til skolen og til hver elev. Grupperne skal arbejde med de efterfølgende spil, sådan som de er sammensat parvis. Der må også indgå en sammenligning af de 2 spil i vurderingerne. Eksempler på nye sjove spil: Streetbasket og goalball. Hockey og ball bouncer. Badminton og speedminton. Shorttennis og qianball. Frisbee-golf og ultimate. Softball og skolecricket. Qolf og snag-golf. Beskrivelser af regler og udstyr kan opsøges i kataloger hos fx www.tress.dk og på nettet ved almindelig søgning. Materialer: Diverse idrætsudstyr der hører til spillene. Materiel til tekstskrivning. Variationer og differentiering: Spillene kan præsenteres og igangsættes på en idrætsdag eller i idrætstimerne for andre klasser i overbygningen. Spillene kan afprøves som skolegårdsaktiviteter med andre elever. 4 - Krop og hoved - Dansk - udskoling
Gæt og grimasser Beskrivelse af aktiviteten: Eleverne arbejder i par. Begge elever skriver hver deres korte historie. Den ene elev mimer/dramatiserer historien med kroppen, og den anden elev skriver historien ned, som han/hun forstår den. Herefter bytter de roller. Når begge har skrevet ned, hvad den anden har mimet/dramatiseret, ser de om det stemmer overens med den historie, de oprindeligt hver især havde skrevet. Alternativt kan eleverne, i stedet for at lave egne historier, tage udgangspunkt i et billede, en nyhed eller noget andet fra deres egen hverdag. Materialer: Papir og blyant. Muligvis noget udklædningstøj. Variationer og differentiering: Når eleven har skrevet historien ned, kan den gå videre til en ny mimer, som så mimer historien på papiret til en anden elev. Denne anden elev skriver så igen ned, hvad han/hun tror der bliver mimet. Herefter kan denne nye udgave af historien gå videre til en ny mimer. Dette kan forsætte, indtil historien kommer tilbage til den oprindelige mimer, hvor han/hun kan betragte den forandring historien har fået undervejs. Herefter kan nogle af historierne, over for hele klassen, dramatiseres både ud fra deres oprindelige versioner og ud fra de versioner historierne sluttede med at have, inden den kom tilbage til den oprindelige forfatter til historien. Alle kan således se, den ændring historierne gennemgår fra person til person. Der kan stilles krav til antallet af ord i den historie, der skal mimes. Der kan arbejdes i par eller grupper, så både skriveprocessen og fortolkningsprocessen af dramatiseringen, indeholder et element af samarbejde. Aktiviteter i skoven Materialer Som udgangspunkt papir og blyant, men ellers afhængigt af de aktiviteter, der arbejdes med. Fremgangsmåde Mulighederne i skoven er mange, og stor inspiration kan findes på www.skoveniskolen.dk For eksempler på aktiviteter fra www.skoveniskolen.dk, se nedenstående afsnit variation og progression Variation og progression Find ting i skoven der begynder med et bestemt bogstav. Fortæl træets livshistorie. Hvad har det oplevet og hvem har det mødt i sin levetid? Find dyrespor i skoven og skriv en bog om forskellige dyr i skoven. Krop og hoved - Dansk - udskoling - 5
Robin Hood skattejagt med elementer af rollespil Beskrivelse af aktiviteten: Eleverne udarbejder og gennemfører en skattejagt i skoven, der er formet som et rollespil omkring Robin Hood historien. Tid og sted: Sherwoodskoven i England i middelalderen. Handling er, at Robin Hood og hans gæve mænd er på jagt i skoven efter en skat. De har travlt, for Sheriffen i Nottingham har fået nys om skatten, og jagter den lige ihærdigt. Det eventyrlige univers skabes med rollebeskrivelser, regler, prøvelser og eventyrfigurer, som er sat ud som poster på ruten. Det er en god ide at give klassen en fornemmelse af universet omkring Robin Hood, ved enten at læse historien om Robin Hood, eller se en af de mange filmatiseringer. Der findes også masser af Robin Hoodhjemmesider på nettet med versioner af historien, ballader, historiske facts, billeder fra film og malerier op igennem tiderne. Sæt klassen til at researche på Robin Hood, eller brug nettet som inspiration, når I skal opbygge rollespillet. HUSK at søge tilladelse til benyttelse af skoven ved den private skovejer eller Skov- og Naturstyrelsen. Klassen deles i tre hold: De to konkurrerende hold og forfatterholdet. Forfatterholdets opgaver: Beskriver et eventyrligt univers med historien om Robin Hood som ramme og inspiration. Beskriver reglerne og et pointsystem for skattejagten - herunder et skattekort, en rute i skoven og en skat samt en god afslutning på spillet. Udvikler og beskriver et antal poster med konkurrencer og prøver til holdene, hvor man møder eventyrfigurer - eventyrfigurerne kan fx være en gammel klog kone, en druide, en heks, en fe, et dyr el. lign. - samt ideer til udklædning (tøj, sminke, effekter). Tager på en tur i skoven - tegner et skattekort til de konkurrerende hold - udpeger hvor skatten skal ligge og posterne og ledetrådene skal være. De to konkurrerende hold: Der er mange ligheder mellem Robin Hoods hold og Sheriffens hold. Dog er en afgørende forskel, at på Robin Hoods hold kommer beslutningerne nedefra efter et demokratisk princip, hvor Sheriffen på Sheriffens hold er enerådig. Lederen på holdet har autoriteten til at smide personer ud fra holdet. Alle kan frit råde lederen til at smide en anden ud. Holdet kan også starte et mytteri for at få en ny leder. Ligeledes gælder det for alle deltagerne på holdet, at de kan bryde fri af gruppen og prøve lykken på egen hånd. Dog reducerer man således væsentligt sine chancer for at skaffe mange point. Hvert hold beskriver og udarbejder hver for sig: Holdet og dets medlemmer - holdet består af en leder: Robin Hood/ Sheriffen af Nottingham og hans/hendes flok. 6 - Krop og hoved - Dansk - udskoling
Beskriv hierarkiet, lav en fælles slagsang og ritualer for holdet. Den enkeltes rolle og karaktertræk leder, mellemledere, specialopgaver. Enkle former for udklædning og våben ud fra fortællerholdets idéer. Et par konkurrencer og prøver til modstanderholdet (læreren sørger for, at intet hold får det sværere end det andet). Der kan opfordres der til, at en dreng kan spille en pigerolle og piger kan spille de mandlige karakterer. Det gør det tit sjovere at spille spillet. Materialer: Manuskript-ark og skattekort som let kan kopieres. Kostumer (gammelt tøj, masker, sminke). Rekvisitter (bløde våben). Evt. videokamera. Evt. kamera. Fantasi. Variationer og differentiering: Planlæg at undervisningsforløbet varer mindst 5 timer til forberedelse i klassen, én dag i skoven og en evaluering på 1-2 timer tilbage i klassen. Det er vigtigt, at den enkelte elev får god plads til at udvikle sin rolle og kan komme med forslag til hele forløbet. Det idrætslige islæt kan udvides ved at kræve forskellige bevægeformer mellem posterne. Fx småløb, march i trop, alle er til hest, fremrykning med forsvarsberedte vagter foran - bagved - ved siderne. Der kan øves kampteknik med de bløde våben og dagen kan afsluttes med diverse kampscener mellem de to hold. Få inspiration hertil gennem fx Michael Blume: Slåskultur. Ligeledes kan udfordringerne ved posterne være af idrætslig karakter. I kan vælge at filme eller fotografere under skattejagten. Krop og hoved - Dansk - udskoling - 7
Stikordsjagt Materialer Kridt, kladdehæfte og blyant Læringsaspekt Formålet er at lære eleverne at arbejde med læste tekster (fiktion/ nonfiktion), tage stikord til en læst tekst, samt at udvælge det centrale fra det læste. Formålet er også, at eleverne lærer at indsamle stof og disponere over indholdet. Opgavens forløb Eleverne læser en tekst og skriver stikord i kladdehæftet. De får herefter udleveret et stykke kridt hver, og skal skrive deres stikord forskellige steder i skolegården (det kan være på asfalten, på muren, på/under bænken, på en blomsterkumme, på gyngestativet mm.). Stikordene kan skrives spejlvendt for at skærpe opmærksomheden. Når alle elever har bevæget sig rundt og skrevet deres stikord, er opgaven, at de bevæger sig rundt og leder efter andres stikord. Når man finder et stikord, man ikke har på sin egen liste, tilføjer man det i sit kladdehæfte. Herefter bevæger eleverne sig rundt mellem hinanden og fortæller hinanden to og to, hvilket stikord man har fundet, og hvilken relevans/ betydning det har for det læste. Igen finder man en ny kammerat og fortæller om et nyt stikord samt dets betydning for teksten. Der fortsættes indtil alle elever har talt med hinanden. Afslutningsvis opsamles der i klassen med de vigtigste stikord for teksten og en samtale ud fra disse. Variation Opgaven kan udføres to og to, der kan sættes tid på opgaven, og den kan sagtens gennemføres i sprogfagene eller i historie. 8 - Krop og hoved - Dansk - udskoling
Tekst, spørgsmål og bevægelse Læringsaspekt Øvelse af fortolkning, vurdering og perspektivering af tekster. Materialer Kegler, sjippetove, forskellige bolde, tøndebånd, ærteposer, gulvklude, aviser mm. Opgavens forløb Eleverne har læst en roman eller novelle og har selv udarbejdet et antal spørgsmål til teksten (evt. med udgangspunkt i Bo Steffensens Metoden 5 Spørgsmål ). Elevernes spørgsmål lægges som poster forskellige steder i skolegården, på boldbanen, i aulaen eller andre steder, der er til rådighed på skolen. Posterne består af kegler eller ophængte plastiklommer, hvor spørgsmålene befinder sig. Eleverne sættes sammen to og to, og hvert par får udleveret rekvisitter (sjippetove, forskellige bolde, tøndebånd, ærteposer, gulvklude, aviser mm.) som skal bruges, når de bevæger sig fra post til post. F.eks. en fodbold og et sjippetov: Eleverne binder deres fødder sammen og skal sparke bolden fra post til post. Kun fantasien sætter grænser. Sæt gerne eleverne til selv at finde på -det er de rigtig gode til. Alle spørgsmål besvares på posterne og samles herefter ind. Opsamling sker enten i skolegården eller klassen. Hvert par trækker et spørgsmål, som de besvarer for resten af klassen. De andre par kan supplere. Variation Øvelsen kan sagtens bruges i sprogfagene og eventuelt også i mindre klasser. Man kan ligeledes lade eleverne selv udvikle en bevægelsesserie, som skal udføres mellem posterne. Hvis der skal være fokus på meget bevægelse, og der er god tid til rådighed, kan man placere keglerne langt fra hinanden, så der skal løbes længere. Spørgsmålene kan være lærerbestemte, opsamlingen kan gøres skriftlig, og alle slags tekster kan bruges. Krop og hoved - Dansk - udskoling - 9
Dansk orienteringsløb Dansk orienteringsløb kombinerer fagene dansk og idræt. Her sættes fokus på indlæring af grammatiske regler i dansksom supplement til diktat og retstavning. Yderligere bygger Dansk orienteringsløb på elevernes kendskab til aktiviteter i samspil med og i respekt for naturen samt indlæring af og kendskab til brug af kort og kompas. Fremgangsmåde I dette eksempel på dansk orienteringsløb skal der bruges følgende materialer: 10 stk. kort med grammatiske spørgsmål 10 stk. svar på de grammatiske spørgsmål Et kontrolord på 10 bogstaver (eksempelvis Mælkebøtte) Et kontrolkort pr. to elever En logbog pr. elev Et kort pr. to elever Et kompas pr. to elever Orienteringsløbet er organisatorisk sat op som et Stjerneløb, hvor der er tale om en base og en rute bestående af 10 poster. Basen er udgangspunkt for løbet. En fysisk afmærkning i skolegården, et træ, en bænk eller en mur - overvej om basen skal placeres ude i skoven eller i parken, så udgangspunktet ligger centralt i et bevægelsesvenligt miljø. Ved basen placeres de 10 kort med de grammatiske spørgsmål. Bag på kortene er der ligeledes angivet en koordination på den post, der har det rigtige svar. Rutens 10 poster er lagt ud på forhånd. Posterne indeholder som nævnt svar på de grammatiske spørgsmål. Ved hjælp af kompas og kort skal eleverne gennemføre stjerneløbet og finde frem til de rigtige svarkort der, matcher de 10 grammatiske spørgsmål. Ved hjælp af et kontrolord kan det registreres, hvorvidt eleverne har fundet den rigtige post med svar på spørgsmålet fra basen. På hver eneste af de ti poster vil der være et bogstav. De ti bogstaver vil tilsammen danne et kontrolord. Undervejs i orienteringsløbet udfylder hver elev en logbog i forbindelse med de opgaver som eleverne konfronteres med i løbet. Logbogen vil efterfølgende vidne om elevens deltagelse i aktiviteten såvel i relation til brug af kort og kompas samt elevens udbytte af aktiviteten med henblik på danskundervisningen. For eksempel. To elever starter ved kort nr. 1 på basen. På kort nr. 1 står følgende spørgsmål: Hvornår er der tale om et stort begyndelsesbogstav? De to elever har nu til opgave at nedskrive deres svar som de tror/ved dækker spørgsmålet. Bag på kortet finder de en koordination til den post, der har det rigtige svar. Ved hjælp af kort og kompas bør de to elever finde posten med det korrekte svar. Med stort skriver man: Første ord i en tekst Første ord efter punktum Første ord efter udråbstegn 10 - Krop og hoved - Dansk - udskoling
Første ord efter kolon når der efterfølges af en hel sætning Første bogstav i egennavne Første og alle betydningsfulde ord i egennavne med flere led Tiltaleord Særlige titler De to elever sammenligner deres svar med postens svar og justerer evt. mangler eller fejl. Dette noteres i deres logbog. Inden de forlader posten tjekker de kontrolbogstavet bag på kortet. Her finder de bogstavet M, som de skriver ned i det udleverede kontrolkort. Idet eleverne vender tilbage til basen, skal de hver for sig nedskrive fem til syv eksempler på den grammatiske regel i logbogen ved at sammensætte en tekstlinie hvor forståelse af grammatikken demonstreres. Logbogen kan hermed bruges som indikator på elevens stave og grammatiske kundskaber. Dette kan være til stor hjælp for faglæreren (dansklæreren), da logbogen afspejler eventuelle staveproblemer eller manglende forståelse af en grammatisk regel. Modsat kan logbogen også demonstrere elevernes stærke faglighed på det grammatiske område. Variation og differentiering I Dansk orienteringsløb er det muligt at udfordre den enkelte elev i brug af kort og kompas ved at aftale med eleverne, at de i gruppen skiftes til at holde kort og kompas samt vise vej. Aktiviteten giver ligeledes plads til differentiering af den elev, der er god bruger af kort og kompas for eksempel ved, at eleven kun må bruge kompas og ingen kort. Se venligst kapitlet Adventure race udfordringer i naturen for yderligere inspiration. Alt efter elevernes danskkundskaber og sammensætning af hold kan man som faglærer vurdere, hvor meget samarbejde der må indgå i Stjerneløbet med henblik på grammatikken. Der kan evt. være nogle elever som får den største udfordring ved at gennemføre løbet alene. Modsat kan der være andre som har udfordring nok i at samarbejde om det hele også i relation til at skrive fem syv eksempler på den grammatiske regel. Krop og hoved - Dansk - udskoling - 11
Bogstavbowling Materialer Papir og blyant Træpinde med bogstaver på En træpind eller bold til at kaste med Fremgangsmåde Eleverne opstiller et antal træpinde med bogstaver på i bowlingformation og skiftes til at kaste mod disse. Formålet er at vælte de rigtige bogstaver, ud fra forudgående aftaler om, hvordan der skal spilles. De bogstaver, der rammes, skal skrives ned på papir, så de kan huskes og anvendes. Variation og progression Læreren eller eleverne kan selv fastsætte et ord eller en sætning, der skal dannes ved at ramme de rigtige bogstaver. Eleverne kan aftale, at den der kan danne det længste ord/den længste sætning, ud fra de bogstaver der rammes med x-antal kast, har vundet. Formålet kan være, at danne kreative eller skøre sætninger ud fra de bogstaver der rammes. Til de større elever kan læreren fastsætte, at de ord der dannes skal tilhøre bestemte ordklasser. De skrevne ord og sætninger kan læses op for resten af klassen. 12 - Krop og hoved - Dansk - udskoling