Indholdsfortegnelse Del 1... 3 1. Indledning... 3 1.1 Problemfelt... 4 1.2 Problemformulering... 5 1.3 Begrebsafklaring... 6 1.4 Afgrænsning af målgruppe... 6 1.5 Opgavens struktur... 6 Del 2... 7 2. Metode... 7 2.1 Forundersøgelse... 7 2.2 Primær empiri... 7 2.3 Sekundær empiri... 9 2.3.1 Børns Vilkår... 9 2.3.2 Dom til fælles forældremyndighed... 9 2.3.3 Øget samarbejde i sociale og familieretlige sager om børn... 10 2.4 Kildekritik... 11 2.5 Videnskabsteoretisk tilgang... 11 Del 3... 12 3. Teori... 12 3.1 Pierre Bourdieu... 13 3.2 Axel Honneth... 14 3.3 Per Schultz Jørgensen... 15 3.4 Jens Guldager... 16 Del 4... 17 4. Lovgivning... 17 4.1 FN's børnekonvention... 17 4.2 Familieret... 17 4.3 Socialret... 18 Del 5... 19 5. Analyse del 1 Konsekvenser for et barn... 19 5.1 Familien som felt... 20 5.2 Børns trivsel... 22 5.3 Risikofaktorer... 22 5.4 Konsekvenser for samarbejdet... 23 5.5 Delkonklusion... 25 6. Analyse del 2 Lovgivning og tværfagligt samarbejde... 25 6.1 Lovgivningen... 26 6.2 Helhedssyn... 26 6.3 Fælles forældremyndighed... 28 6.4 Børneperspektiv... 29 6.5 Statsforvaltningen... 30 6.6 Kommunen... 31 6.7 Tværfagligt samarbejde... 32 6.8 Delkonklusion... 34 Del 7... 34 7. Konklusion... 34 Del 8... 36 8. Social indsats... 36 s. 1-70
8.1 Forslag til social indsats... 36 8.2 Problemstilling... 36 8.3 Målgruppen for indsatsen... 37 8.4 Mål for indsatsen... 37 8.4.1 Kortsigtede mål... 38 8.4.2 Langsigtede mål... 38 8.5 Indsatsen... 38 8.5.1 Opstart... 39 8.5.2 Netværksmøder... 41 8.6 Etiske dilemmaer... 42 Litteraturfortegnelse... 44 Bilag 1... 46 Bilag 2... 48 Bilag 3... 51 Bilag 4... 59 s. 2-70
Del 1 1. Indledning I Danmark oplever ca. hvert tredje barn at forældrene skilles, undersøgelser viser at en tredje del af disse børn vil på et eller andet tidspunkt være involveret i en samværskonflikt i statsforvaltningen. 1 En del af disse børn oplever at være i centrum i en konflikt mellem forældrene, som kan være så belastende, at der opstår bekymring for barnet, og kommunen bliver involveret. I 2007 trådte forældreansvarsloven i kraft. De overordnede principper i loven er barnets ret til to forældre, at alle afgørelser skal træffes til barnets bedste, og at barnets perspektiv skal inddrags. En af ændringerne som følge af forældreansvarsloven var, at der fremover kunne dømmes til fælles forældremyndighed imod den ene forældres vilje jf. 14. Hensigten med 14 var at fremme samarbejdet mellem forældrene. I forbindelse med at loven trådte i kraft blev der besluttet at iværksætte et forskningsprojekt, som skulle følge, hvordan loven blev anvendt og implementeret, særligt i forhold til effekten af lovens nye muligheder. I juni 2011 udkom evalueringen af forældreansvarsloven, og undersøgelsen viste bl.a., at siden loven trådte i kraft, har flere fået forældremyndighed, og i forhold til hensigten med, at loven skulle fremme samarbejdet mellem forældre vedrørende barnet, er den retsoptimisme, ifølge undersøgelsen, ikke lykkes. 2 Den 1. oktober 2012 kom den nye forældreansvarslov med ændringer, som skulle sætte barnets rettigheder mere i fokus, og fokus på betydningen af forældrenes samarbejde. Der er fem statsforvaltninger i Danmark, som varetager og udfører forskellige statslige opgaver, en af opgaverne er familieretlige sager, hvor bl.a. ansøgningssager vedr. forældremyndighed, samvær og bopæl behandles. I alle tvister vedr. et barn, er det barnets bedste, som skal være i fokus i sagsbehandlingen. Sagsbehandleren i statsforvaltningen har skærpet underretningspligt jf. 153 i lov om social service (herefter serviceloven), og skal derfor underrette kommunen, hvis der opstår bekymring for et barn. Både forarbejderne til forældreansvarsloven og vejledningen til serviceloven om støtte til særligt udsatte børn og unge og deres familier, påpeger betydningen af et godt samarbejde 1 Ottosen, M. H., (2012): SFI - Dele børn i tal, s.11 2 Ottosen, M. H., (2011): SFI - Dom til fælles forældremyndighed, s.225 s. 3 af 47 s. 3-70
mellem kommunen og statsforvaltningen af hensyn til børnene. 3 I sager, hvor der er højt konfliktniveau mellem forældrene, kan det være nødvendigt med et samarbejde, og det er det tværfaglige samarbejde mellem statsforvaltningen og kommunen i disse sager, jeg vil sætte mit fokus på i min fremstilling. Jeg ønsker at få et indblik i hvordan sagsbehandlerne oplever det tværfaglige samarbejde, samt hvordan og om det fungerer optimalt. Jeg tænker også i forhold til, at det er to forskellige faggrupper, med forskellig uddannelsesbaggrund, som skal samarbejde og træffe afgørelser til barnets bedste. 1.1 Problemfelt I mit praktikforløb, hvor jeg nu arbejder som studentermedhjælper, var jeg tilknyttet undersøgelsesgruppen i et børnefamiliecenter i Københavns kommune. I Københavns kommune er hvert børnefamiliecenter delt op i tre grupper, undersøgelsesgruppen, børnegruppen (0-12 år) og ungegruppen (13 18 år). Undersøgelsesgruppen modtager alle underretninger, kommer først i kontakt med borgeren, træffer afgørelser om der skal udarbejdes en børnefaglig undersøgelse, og visiterer sagen videre til en sagsbehandler i børneeller ungegruppen, som derefter udarbejder en handleplan. I mit arbejde i undersøgelsesgruppen, blev jeg opmærksom på, at der var flere sager, hvor børnefamiliecentret havde modtaget underretninger fra statsforvaltningen, institutioner, skoler, forælder ol, om bekymring for et barns mistrivsel, på baggrund af højt konfliktniveau mellem skilsmisseforældre. Jeg fik indtryk af, at konflikterne mellem forældrene skyggede over barnets tarv, og at det påvirkede sagsbehandlingen. I nogle af sagerne havde familien været i kontakt med statsforvaltningen, hvor der var blevet truffet afgørelser vedrørende forældremyndighed og samvær. Jeg oplevede, at sagsbehandlerne blev frustrerede over det høje konfliktniveau, men også over nogle af de afgørelse, statsforvaltningen havde truffet. Mit indtryk var, at sagsbehandlerne følte, at statsforvaltningen havde truffet en afgørelse om f.eks. samvær i en skilsmissesag med højt konfliktniveau, og siden overførte sagen videre til kommunen, som så skulle tage sig af det videre forløb. Jeg oplevede også, at det var svært for sagsbehandlerne at vurdere, om der var en sag om reel bekymring for barnet, eller om forældrene skulle henvises til statsforvaltningen, for at få noget konfliktmægling. 3 Rasmussen, N., (2011): Lærebog i familieret, s.101 s. 4-70
Jeg havde en forforståelse om, at der var et tværfagligt samarbejde mellem statsforvaltningen og børnefamiliecentret, fordi barnets tarv altid skal være i fokus, det viste sig ikke at være tilfældet, da jeg talte med mine kollegaer om emnet. Statsforvaltningens fokus er på barnets relation til forældrene, mens kommunens fokus er på barnets relationer til forældrene, det private netværk og andre relationer, som f.eks. relationen til institutioner, skoler ol. De områder, som vi ser i udarbejdelsen af en børnefaglig undersøgelse jf. 50 i serviceloven. Jeg synes, at det er bemærkelsesværdigt, at der ikke er et tæt tværfagligt samarbejde mellem statsforvaltningen og børnefamiliecentrene i sager, hvor der er særligt højt konfliktniveau mellem skilsmisseforældre. Jeg tænker, om dette kan være et udtryk for, at man ikke har viden om de konsekvenser det har for et barns trivsel, når der er et højt konfliktniveau mellem forældrene. Samt om det har en betydning, at sagsbehandlerne i kommunen og statsforvaltningen har forskellig uddannelsesbaggrund, samt at de arbejder med forskellige lovgivninger. Derfor synes jeg, at det er relevant for professionerne, at se på hvilken betydning et konfliktfyldt forhold mellem skilsmisseforældre har for et barn, og i projektet vil jeg yderligere fokusere på at afdække årsagerne til det manglende tværfaglige samarbejde. 1.2 Problemformulering Hvilke barrierer er der i det tværfaglige samarbejde mellem statsforvaltningen og kommunen i skilsmissesager, hvor der er højt konfliktniveau? Hvilke konsekvenser kan det have for et barn, som oplever et højt konfliktniveau mellem skilsmisseforældre, og hvordan kan konflikten påvirke sagsbehandlingen i henholdsvis statsforvaltningen og kommunen? Hvilken betydning har lovgivningen for det tværfaglige samarbejde, og hvordan oplever sagsbehandlere i statsforvaltningen og kommunen samarbejdet i højkonfliktsager? 1.3 Begrebsafklaring Jeg vil kort beskrive nogle af de begreber, som vil fremgå i projektet, da jeg mener det er vigtigt at afklare definitionen af begreberne. Højt konfliktniveau: Det kan være svært at definere hvad et højt konfliktniveau er, og hvornår der er højt konfliktniveau. Da jeg anvender begrebet højt konfliktniveau i s. 5-70
projektrapport, så er det når forældrenes konflikter overskygger barnets tarv. Tværfagligt samarbejde: Når faggrupper sidder inde med observationer og oplysninger, der kan bidrage væsentligt til den nødvendige helhedsvurdering af en sag. Det handler om at arbejde sammen og ikke arbejde hver for sig. 1.4 Afgrænsning af målgruppe Jeg har valgt at fokusere på sagsbehandlere i statsforvaltningen i Region Hovedstaden, og sagsbehandlere i undersøgelsesgruppen i et børnefamiliecenter i Københavns kommune. Jeg har afgrænset målgruppen, så det kun handler om tværfagligt samarbejde i højkonfliktsager. Jeg har valgt at fokusere på de underretninger, som undersøgelsesgruppen modtager vedrørende konflikter fra statsforvaltningen. Det har jeg valgt, fordi undersøgelsesgruppen i børnefamiliecentret modtager alle underretninger, laver alle børnefaglige undersøgelser, og kommer først i kontakt med borgere og samarbejdspartnere. 1.5 Opgavens struktur Der er otte dele i opgaven, og hvert afsnit præsenteres med en kort indledning og beskrivelse af formålet med afsnittet. Analysen er i to dele, og begge dele afsluttes med en delkonklusion. Strategien for analysen tager afsæt i problemformuleringen, Hvilke barrierer er der i det tværfaglige samarbejde mellem statsforvaltningen og kommunen i skilsmissesager, hvor der er højt konfliktniveau? Den første del af analysen skal give indsigt i de mulige konsekvenser et konfliktfyldt forhold mellem skilsmisseforældre kan have for et barn, og hvordan konflikten kan påvirke sagsbehandlingen i statsforvaltningen og i kommunen. Dernæst vil jeg i anden del af analysen, beskrive hvilken betydning lovgivningen kan have i det tværfaglige samarbejde, samt hvordan sagsbehandlerne oplever samarbejdet i højkonfliktsager. Herefter forsøges der at besvare problemformuleringen, og på baggrund af konklusionen, vil den sociale indsats tilrettelægges. Del 2 2. Metode I det følgende afsnit vil jeg redegøre for opgavens metoder og videnskabsteoretiske afsæt. 2.1 Forundersøgelse I forbindelse med mit emnevalg og min problemstilling, har jeg talt med sagsbehandlere i s. 6-70
undersøgelsesgruppen. Jeg har spurgt ind til, hvordan de oplever det tværfaglige samarbejde med statsforvaltningen i sager, hvor der er højt konfliktniveau mellem skilsmisseforældre. Sagsbehandlerne gav udtryk for, at de ikke var tilfredse med samarbejdet, og at der er mange sager, hvor de synes, at der burde være et tættere samarbejde. Udover at de synes at der burde være et tættere samarbejde, så gav de også udtryk for, at et stort problem er den manglende viden om statsforvaltningens opgaver og procedurer. Endvidere er der også manglende viden om den lovgivning sagsbehandlerne i statsforvaltningen arbejder med, og hvilke indsatser de kan iværksætte for at hjælpe skilsmissefamilier. 2.2 Primær empiri Jeg har valgt at lave en kvalitativ undersøgelse, hvor jeg vil interviewe sagsbehandlere i statsforvaltningen i Region Hovedstaden og sagsbehandlere i et børnefamiliecenter i Københavns kommune. Formålet med interviewene er at finde ud af, om skilsmisseforældres konflikter påvirker sagsbehandlingen i arbejdet til hvad der er bedst for barnet, samt hvilke barrierer der kan være i det tværfaglige samarbejde, og yderligere hvordan sagsbehandlerne oplever samarbejdet i højkonfliktsager. Planen var at foretage fire interviews, hvoraf to af dem skulle være med sagsbehandlere i statsforvaltningen og to med sagsbehandlere i en kommune. Jeg startede med at kontakte et børnefamiliecenter, hvor jeg fik lavet en aftale med en socialfaglig koordinator i en undersøgelsesgruppe. Jeg valgte at interviewe en socialfaglig koordinator i stedet for en sagsbehandler, fordi koordinatoren er den der visiterer alle underretninger, og har kendskab til alle sagerne i undersøgelsesgruppen. Jeg vurderede, at koordinatoren vil have et bedre overblik over, hvor mange underretninger kommunen modtager fra statsforvaltningen, samt i hvor mange sager der er højt konfliktniveau mellem skilsmisseforældre. Udover kendskab til sagerne, så er det koordinatoren der bl.a. skal sikre, at lovgivningen bliver overholdt, og at der er høj faglighed. Jeg kontaktede en socialrådgiver i et andet børnefamiliecenter i kommunen, som har været socialrådgiver i mange år, og med stort kendskab til børnefamilieområdet. I første omgang indvilgede hun i et interview, hvor det senere ændrede sig til, at jeg skulle sende spørgsmålene til hende, og hun ville returnere svarene på skrift. Desværre endte det med, at hun meldte fra, og jeg vurderede, at på daværende tidspunkt, var det for kort tid til at finde en ny sagsbehandler. s. 7-70
Jeg valgte at kontakte statsforvaltning Region Hovedstaden, fordi det er der borgerne, der er tilknyttet det børnefamiliecenter, hvor den socialfaglige koordinator er ansat, skal henvende sig i forbindelse med samvær, bopæls- og forældremyndighedssager. Jeg valgt at gøre det, så jeg bedre kunne analysere på deres svar, og ud fra research kunne jeg læse mig frem til, at der er forskel på, hvordan kommuner og statsforvaltninger samarbejder i forskellige dele af landet. Først kontaktede jeg statsforvaltningen pr. mail, hvor jeg forklarede lidt om min problemstilling, og spurgte om jeg kunne interviewe 2-3 sagsbehandlere. Da jeg ikke modtog svar i forbindelse med min henvendelse, valgte jeg at kontakte statsforvaltningen pr. telefon. Her fik jeg at vide, at de havde modtaget min mail, og at jeg kunne få et interview med en souschef. Jeg har valgt at bruge det kvalitative ekspertinterview, hvor jeg vil interviewe informanterne ud fra den viden de har, på det område jeg har valgt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at den bløde data, den kvalitative beskrivelse, kan umiddelbart opleves som særdeles relevant og vedkommende i forhold til emnet, og at man derfor må tage hensyn til dette perspektiv i analysen. 4 Inden interviewene havde jeg udarbejdet en interviewguide, hvor jeg havde delt spørgsmålene op i temaer, som var relevante for mit emne. Jeg havde valgt at lave semistrukturerede spørgsmål, for at give informanterne en større frihed til at gå i dybden i forhold til de problemstillinger, som optager dem. Yderligere gav det også mig, som interviewer, muligheden for at gå i dybden med de spørgsmål, som jeg ønskede at få svar på, samt en større fleksibilitet i forhold til mulige justeringer af mine spørgsmål. Jeg startede begge interviews med at introducere mig selv og mit emne. Jeg optog interviewene på min mobil og transskriberede dem efterfølgende. Jeg har fravalgt at lave interviews med børn og forældre, som har oplevet højt konfliktniveau i forbindelse med skilsmisser. Sammen med min vejleder, har vi vurderet, at interviews med borgerer ikke vil bidrage til, at belyse problemstillingen yderligere, og måske endda bidrage til at fokus fjernes fra opgavens egentlige mål. 2.3 Sekundær empiri I dette afsnit vil jeg redegøre for hvilke eksisterende undersøgelser der vil blive anvendt i 4 Jacobsen, B., (2006): Videnskabsteori, s.116 s. 8-70
analysen, samt en redegørelse for et forslag til lovændring af forældreansvarsloven. 2.3.1 Børns Vilkår I mere end 30 år har Børns Vilkår arbejdet for, at alle børn kan få den hjælp, de har behov for, og at alle børn har ret til en god barndom og et godt liv. I 2011 kom Børns Vilkår med ændringsforslag til forældreansvarsloven for at styrke barnets rettigheder. Nogle af ændringerne for at styrke barnets rettigheder er, at skilsmissebørns problemer skal prioriteres som en samfundsopgave, og at der derfor skal etableres rådgivningsforløb til forældre, børnegruppetilbud, samt opkvalificering af fagpersoner, som børnene møder i hverdagen. Derudover ønsker Børns Vilkår, at der skal sættes ind med bedre beskyttelse af skilsmissebørn i familier med risikofaktorer, som højt konfliktniveau mellem forældrene, hvor der etableres et forpligtende samarbejde mellem sociale myndigheder og statsforvaltninger. 5 2.3.2 Dom til fælles forældremyndighed I forbindelse med at forældreansvarsloven trådte i kraft i 2007, besluttede forligspartierne bag loven, at iværksætte et forskningsprojekt, som skulle følge, hvordan loven blev anvendt og implementeret, særligt i forhold til effekten af lovens nye muligheder. Undersøgelsen har titlen Dom til fællesforældremyndighed en evaluering af forældreansvarsloven, og bygger på alle afsluttede forældreansvarssager ved byretterne i 2009, samt interviews med et stort udvalg af de forældre, som havde været involveret i en sag. Forældrene blev interviewet efter sagen blev afsluttet i 2009 og igen et år senere i 2010. Resultaterne blev sammenholdt med anden data om skilsmissebefolkningens adfærd, blandt andet SFI's 6 børneforløbsundersøgelse. Derudover blev der gennemført et kvalitativt feltarbejde ved tre danske byretter, hvor dommere og forældre blev interviewet, for at give forskerne et indblik i flere forældreansvarssager. 7 Undersøgelsen konkluderer at ca. halvdelen af dem, som får en dom til fællesforældremyndighed, ikke mener at kunne nå til enighed omkring de væsentlige beslutninger om barnet. 4 ud af 10 forældre har minimal eller ingen kommunikation om barnets velfærd og trivsel i hverdagen. Undersøgelsen viser i overensstemmelse med anden forskning på feltet, at børn trives bedst, når forældresamarbejdet er udstrakt, mens det er skadeligt for børn, hvis der er åbenlyse konflikter. 8 5 Børns Vilkår, (2011): Forældreansvarsloven Ændringsforslag til styrkelse af barnets rettigheder, s.7 6 SFI: Det nationale forskningscenter for velfærd 7 Ottosen, M. H., (2011): SFI - Dom til fælles forældremyndighed, s.7 8 Ottosen, M. H., (2011): SFI - Dom til fælles forældremyndighed, s.229 s. 9-70
Undersøgelsen Dom til fælle forældremyndighed er en evaluering af sager, som har været i byretten, men jeg synes, at undersøgelsen er relevant for min problemstilling, fordi man kan forestille sig, at tvisterne er de samme, uanset om familien har en sag i statsforvaltningen eller i byretten. 2.3.3 Øget samarbejde i sociale og familieretlige sager om børn Rapporten blev udgivet i 2004, og formålet var at undersøge mulighederne for at intensivere samarbejdet mellem daværende statsamt og kommunerne. Projektet skulle så vidt muligt afdække, hvilke barrierer af såvel praktisk, som retslig karakter et øget samarbejde kunne støde mod, når hensynet til barnets bedste skulle varetages. Det skulle herunder vurderes, om et sådant samarbejde i konkrete sager kunne give habilitetsproblemer. Fokus skulle også rettes mod at fremme kommunernes og statsamternes generelle viden om hinandens arbejdsområder. Der blev inddraget i alt 108 sager, hvor der havde været samarbejde mellem statsamtet og kommunen i større eller mindre omfang. Projektet omfatter samværssager og forældremyndighedssager, yderligere omfatter projektet også overvejelser af et tværgående samarbejde, når der skal foretages nærmere undersøgelser af barnets og/eller forældrenes forhold, at der kun gennemføres én undersøgelse, som kan indgå både i kommunens og statsforvaltningens arbejde. I forbindelse med samarbejdsprojektet erfaredes der et stort ønske om og behov for, at udbygge kendskabet til hinandens opgaver, og de lovgivningsmæssige forudsætninger herfor. Derudover opregnes en række generelle og konkrete anbefalinger til forbedring af samarbejdet mellem statsamtet og kommunen. 9 Jeg er bevidst om, at rapporten er fra 2004 og at der siden er sket ændringer på både det familieretlige og socialretlige område, f.eks. i form af forældreansvarslovens tiltrædning, samt barnets reform i 2011. Men jeg synes, at rapporten er meget relevant i forhold til emnet, og det er interessant at se, om der er sket ændringer på området, siden rapporten udkom. 2.4 Kildekritik Formålet med projektet er, at undersøge hvordan det tværfaglige samarbejde fungerer mellem statsforvaltningen og kommunen i sager, hvor der er højt konfliktniveau mellem 9 Rapport, (2004): Øget samarbejde mellem kommune og statsamt i sociale og familieretlige sager, s.8 s. 10-70
skilsmisseforældre, som påvirker barnet negativt. Jeg er opmærksom på, at den primære empiri er sparsom, da jeg kun har et interview med en sagsbehandler og et med en socialfaglig koordinator. Jeg er bevidst om, at jeg kun kan konkludere det tværfaglige samarbejde mellem statsforvaltningen i hovedstaden, og det børnefamiliecenter koordinatoren er tilknyttet. 2.5 Videnskabsteoretisk tilgang I indsamlingen af min primære empiri, vil jeg have en hermeneutisk videnskabsteoretisk tilgang. Jeg ønsker at få en forståelse for, hvordan sagsbehandlerne i statsforvaltningen og koordinatoren i kommunen oplever det tværfaglige samarbejde i skilsmissesager, hvor der er højt konfliktniveau mellem forældrene, samt har jeg et ønske om at forstå, hvordan et barn kan påvirkes af højt konfliktniveau. Hermeneutikken bygger på at fortolke og forstå fænomener, og i dette tilfælde ønsker jeg at få en forståelse for hvordan informanterne oplever det tværfaglige samarbejde. Igennem interviews opstår en forståelsessituation igennem en dialog. Gadamer mener, at dialogen er den grundlæggende form, forståelsen udspiller sig i. 10 Jeg håber, at jeg igennem mine spørgsmål, vil få en forståelse for informanternes syn på det tværfaglige samarbejde, både de positive og de negative faktorer i arbejdet. Inden jeg skal interviewe informanterne, er jeg bevidst om, at jeg har nogle forforståelser om emnet, og derfor min egen opfattelse. Jeg har en forforståelse om, at det tværfaglige samarbejde ikke fungerer optimalt, og jeg har fået en opfattelse af, at manglende viden om hinandens områder og opgaver, samt forskellig uddannelse baggrund og manglende viden om lovgivningen på området, er med til at svække samarbejdet. Jeg har en opfattelse af, at sagsbehandlerne i statsforvaltningen ikke altid træffer afgørelser til barnets bedste, i sager hvor der er særligt højt konfliktniveau. Yderligere har jeg en forforståelse om, at sagsbehandlerne i statsforvaltningen ikke har stor nok kendskab til, hvilke konsekvenser det kan have for barnet. Jeg ønsker at opbygge min forståelseshorisont ved at komme i dialog med informanterne og høre deres sandhed om emnet. Jeg vil forsøge ikke at lade min forforståelse hindre mig i at komme videre, men i stedet fortolke og danne nye forståelser for emnet. Udover at opnå ny viden gennem interviewes, vil jeg også indsamle viden gennem undersøgelser og litteratur på 10 Jacobsen, B. m.fl. (1999): Videnskabsteori, s.170 s. 11-70
området. Den hermeneutiske cirkel er et centralt begreb indenfor hermeneutikken, som bruges til at forstå betydningen af f.eks. teksters, tildragelsers og udsagns forskellige deler. For at forstå delene, er man nødt til at forstå helhedens sammenhæng og omvendt. 11 Del 3 3. Teori I det følgende afsnit fremstilles de teorier, som anvendes i analysen. 3.1 Pierre Bourdieu Jeg har valt at anvende Bourdieus teori i analysens første del, da teorien kan anvendes til at analysere sociale forhold og handlinger. Bourdieu beskæftiger sig med praksis, som et centralt aspekt i teorier som sociale forhold. De tre vigtigste begreber er habitus, felt og kapital. Begreberne er en del af Bourdieus teoriudvikling, for at give en forståelse af sociale relationer og forholdet mellem menneskers subjektive handlinger, og de objektive omgivelser, mennesker handler i, og som kan give støtte, modstand eller bekræftelse. Ifølge Bourdieu er habitus en kombination af mange forskellige faktorer, og hvert menneske har sit eget habitus, som er unikt. Menneskes habitus er unik, da ingen har den samme livshistorie, med de samme oplevelser, indtryk, viden og opdragelse. Der er mange andre faktorer, som er med til at skabe et menneskets habitus, og sammensurium af faktorerne er det, som et menneske har med i rygsækken. Udover de faktorer der skaber et menneskets habitus, så kan det også være fyldt med komplicerede oplevelser, forvirrende indtryk og til tider voldelige begivenheder. Denne tidlige verden bliver indkodet i ens bevidsthed og bliver til en struktur af sociale handlinger, man bærer med sig senere i livet. 12 Et felt er, ifølge Bourdieu, en ramme, indenfor hvilken en social relation kan analyseres. Det kan f.eks. være en familie, en skole eller et land. Mennesket har hvert sit habitus, som skabes i et felt, og hvert felt har sit habitus. Habitus i feltet er en sammenblanding af alle de menneskers habitus, som befinder sig i feltet. Feltet tildeler kapital, som kan anvendes i sociale relationer og for at kunne fungere i hverdagen. 13 Jeg har valt at tage udgangspunkt i feltet værende familien, som består af relationer og positioner i familien, som kan ses som 11 Jacobsen, B. m.fl. (1999): Videnskabsteori, s.168 12 Lee Stevens, R.: Bourdieu, habitus begrebet og voksenpædagogik i dag, s.77 13 Lee Stevens, R.: Bourdieu, habitus begrebet og voksenpædagogik i dag, s.79 s. 12-70
relationskompetencer. Ifølge Bourdieu har feltet fire forskellige kapitaler. Den første kapital er økonomisk kapital, hvor man akkumulere penge eller økonomiske fordele og materielle goder. Den næste er social kapital, som man tilegner sig gennem sociale relationer f.eks. familierelationer, relationer i skolen ol. Den tredje er kulturel kapital, hvor uddannelse er en måde at få tildelt kapital, men kulturel kapital er også viden og forståelse af normer, værdier, traditioner ol., som befinder sig i forskellige felter. Den sidste og fjerde kapital er symbolsk kapital, hvor det handler om stillinger, prestige eller renommé, som kan veksles til magt i feltet, men ikke er nem at overføre til et andet felt. 14 Kapitalerne skal forstås, som individets kompetencer og giver mulighed for at positionere sig i andre felter, som f.eks. skole, arbejdsplads osv. 3.2 Axel Honneth I første del af analysen har jeg valt at bruge Honnets anerkendelsesteori for at belyse hvilke mulige konsekvenser et højt konfliktniveau mellem skilsmisseforældre kan have på privatsfæren hos barnet. Ifølge Honneth kan idéen om det gode liv bedst retfærdiggøres ved hjælp af en svag formalistisk antropologi, der sætter få, men fundamentale betingelser for menneskets selvrealisering. Det er disse få, men fundamentale forudsætninger, Honneth præsenterer i sin teori om anerkendelse. 15 Der er tre anerkendelsesbegreber i tre forskellige anerkendelsessfærer. kærlighed udløser forudsætningen for subjektets fundamentale selvtillid i privatsfæren, som vi kender den fra familien og venskaber. Den almene agtelse udløses i form af rettigheder, en selvagtelse som borger i den retslige sfære. Endelig indløses selvværdsættelsen i en social solidaritet, hvor fælles værdier og normer deles og danner et grundlæggende selvværd hos subjektet i den solidariske sfære, som dækker kulturelle, politiske og arbejdsmæssige fællesskaber. 16 Den første anerkendelsessfæren er kærlighed, som skiller sig ud fra de andre, fordi den danner 14 Lee Stevens, R.: Bourdieu, habitus begrebet og voksenpædagogik i dag, s.80-82 15 Honneth, A.,: Behovet for anerkendelse, s.13 16 Honneth, A.,: Behovet for anerkendelse, s.14 s. 13-70
forudsætning for overhovedet at træde ind i et intersubjektivt forhold. Ifølge Honneth, udgør kærlighed og venskab den anerkendelse, der sætter subjektet i stand til at udtrykke sig og agte sig selv som én, der kan participere i nære fællesskaber og samfundsmæssige forhold. 17 I den retslige sfære gives anerkendelse igennem de lovmæssige relationer, der foreskriver de rettigheder, som subjektet har positiv adgang til, såsom velfærdsstatens goder. Anerkendelsen i form af rettigheder sikrer individet de grundlæggende muligheder, for at realisere sin autonomi. Den tredje form for anerkendelse sker igennem fællesskabet, at subjektet i samhørighed med andre dels indgår i et fællesskab, hvor det kan genkende sig selv, dels bliver anerkendt for sin egen unikke partikularitet, som særegent individ. Individet bliver herigennem anerkendt for sine specielle evner, særlige kvaliteter og bidrag, der er med til at reproducere samfundet. 18 Anerkendelsessfærerne er forskellige, men er forudsætninger for hinanden for et fuldt integreret samfund, og udgør en normativ idé om det gode liv. Uden anerkendelse risikerer individet at miste det positive forhold til sig selv. 19 3.3 Per Schultz Jørgensen Jeg har valt at anvende bogen Risiko børn: Hvem er de - hvad gør vi? for at få en forståelse for hvilke risikofaktorer der kan være tilknyttet en skilsmisse, og hvilke konsekvenser det kan have for et barn. Samt få en forståelse for børns modstandsdygtighed. Ifølge Jørgensen drejer belastende familieforhold sig om tre grupper, hvor den ene af disse grupper vedrører disharmoni/konflikter mellem forældrene og dermed også selve familiemiljøet, som kan føre til skilsmisse. Skilsmisse og enligt forældreskab anses almindeligvis for at være en risikofaktor, og en skilsmisse skal ses som en process, og ikke som en enkelt begivenhed. Højt konfliktniveau mellem skilsmisseforældre er den væsentligste kilde til problemer hos skilsmissebørn. Det kan være meget forskelligt hvordan børn takler en skilsmisse, en væsentlig faktor i børns håndtering af den, er barnets modstandsdygtighed. 20 Et barns modstandsdygtighed består af barnets tillid til sig selv, både psykisk og socialt, samt 17 Honneth, A.,: Behovet for anerkendelse, s.15 18 Honneth, A.,: Behovet for anerkendelse, s.16 19 Honneth, A.,: Behovet for anerkendelse, s.18 20 Schultz Jørgensen, P., (1993): Risikobørn, Hvem er de hvad gør vi? s.143 s. 14-70
evne til at overskue og handle i situationer. Yderligere består et barns modstandsdygtighed også af en social kompetence, hvor barnet kan blive støttet af en person, som er tilgængelig, det kan f.eks. være en bedstemor, ven, lærer, pædagog ol. 21 3.4 Jens Guldager I en praktikers bestræbelse på at arbejde helhedsorienteret, er det ifølge Guldager vigtigt, at tage udgangspunkt i familiens livssituation, for at forstå deres problemer, ressourcer og behov. Udgangspunktet er, at familiemedlemmerne lever i helheder, hvor deres individuelle forhold, sociale relationer, institutionelle, organisatoriske og bredere samfundsmæssige forhold har indflydelse på deres livsmuligheder og livsudfoldelse. 22 Ifølge Guldager blev helhedssynet en vigtig del af det sociale arbejde, da socialrådgiverfaget blev etableret, som en profession. Guldager gør os opmærksom på, at i et samfund hvor der er mange professioner, og hvor specialiseringer hver især bidrager med viden, forståelse og forklaringer, der er relevante for at forstå menneskers gøren og laden, er problemet, at den specialiserede viden altid retter sig mod en lille og afgrænset del af menneskers liv og deres livsmuligheder. Derfor er det nødvendigt at inddrage det tværfaglige eller flerfaglige i et helhedsorienteret arbejde, for at få kendskab til et menneskes livssituation, for at kunne forstå individets oplevelser, handlinger og handlemulighed. 23 Guldager kalder socialrådgivere for eksperter i bredden, hvor praktikeren benytter sig af og kombinerer viden fra andre specialiserede fagområder, som er med til at give en mere kvalificeret forståelse af f.eks. en families problemer, ressourcer og behov, end den smalle, specialiserede ekspertviden. Derfor er det ifølge Guldager vigtigt at helhedsorienteringen er tværfaglig eller flerfaglig. 24 Guldager gør os opmærksomme på, at helhedssynet er en bestemt tankeramme eller teoretisk moder, der bestemmer praktikerens opfattelse af barnets, den unges og familiens problemer, ressourcer og behov. Opfattelsen af problemerne er således udgangspunktet eller grundlaget for praktikerens handlinger, og det vil sige for indsats og metodevalg. 21 Schultz Jørgensen, P., (1993): Risikobørn, Hvem er de hvad gør vi? s.21 22 Guldager, J., Zeeberg, B., (2011): Udsatte børn et helhedsperspektiv, s.17 23 Guldager, J., Zeeberg, B., (2011): Udsatte børn et helhedsperspektiv, s.18 24 Guldager, J., Zeeberg, B., (2011): Udsatte børn et helhedsperspektiv, s.19 s. 15-70
Yderligere gør Guldager os opmærksomme på lovgivningens betydning i det helhedsorienterede arbejde, men hvor Guldager mener, at retningslinjerne er så overordnende og vage, tilfældige eller (politisk) ideologiske, at det ikke ad denne vej er frugtbart at udlede et helhedssyn. 25 Del 4 4. Lovgivning Jeg har valgt at lave et juridisk afsnit i projektopgaven, da jeg mener, at lovgivningen har stor betydning i forhold til mit emne og min problemstilling. Børns trivsel og børns ret til en god barndom og et godt liv har stor betydning i vores samfund, og i dette afsnit vil jeg beskrive, hvilke primære opgaver statsforvaltningen og kommunen har i arbejdet med børn og familier. 4.1 FN's børnekonvention I 1989 blev FN's Konvention om Barnets Rettigheder vedtaget, som et udtryk for en enighed om, at børn skal respekteres som individer og selvstændige personer. Konventionen tager udgangspunkt i barnets bedste for at sikre barnets grundlæggende rettigheder, som f.eks. mad, skolegang, beskyttelse mod misbrug, samt ret til medbestemmelse. 4.2 Familieret Organisatorisk og budgetmæssigt hører Statsforvaltningen under Økonomi- og Indenrigsministeriet. Statsforvaltningen udfører en række opgaver for andre ministerier, administrationen af de familieretlige regler hører under Ankestyrelsens Familieafdeling. Familieretten udgør den retlige regulering af relationerne mellem forældre og deres børn, hvad enten de er født i eller uden for ægteskab eller er biologiske eller adopterede børn. Endelig handler familieretten om retlige relationer mellem familien og omverden 26. Hvert år behandles ca. 5.000 samværssager og ca. 3.000 forældremyndighedssager i statsforvaltningen i Region Hovedstaden. 27 Sagsbehandlerne i Statsforvaltningen er jurister og arbejder med forældreansvarsloven, som indeholder love om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær. Grundprincipperne i forældreansvasloven bygger på FN's børnekonvention. Loven trådte i kraft i 2007 efter at der i 2006 blev indgået en politisk aftale om et nyt forslag til lov om forældreansvar. Aftalen bygger på indholdet af Betænkning nr. 1475, Barnets perspektiv, 25 Guldager, J., Zeeberg, B., (2011): Udsatte børn et helhedsperspektiv, s.19 26 Rasmussen, N., (2011): Lærebog i familieret, s.10 & s.19 27 http://statsforvaltning.dk/stats_resources/595.pdf, s.22 s. 16-70
afgivet i 2006 af udvalget om Forældremyndighed og Samvær. 28 Det grundlæggende ønske med aftalen var, at barnet har ret til begge sine forældre, også hvis samlivet ophæves, og at det er barnets tarv, som skal være i fokus, og alle afgørelser skal træffes ud fra barnets bedste. Statsforvaltningen skal tilbyde forældre og børn børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling, når forældre er uenige om forældremyndighed, med henblik på at hjælp dem til selv at nå til enighed. 29 Statsforvaltningen kan vælge at oplyse en sag ved en børnesagkyndig undersøgelse jf. 33, stk.1 i forældreansvarsloven. Undersøgelsen kan være nødvendig hvis barnet f.eks. er for lille til at udtale sig, eller som følge af forældrenes konflikter. Undersøgelsen foretages af en børnepsykolog eller børnepsykiater, og forudsætter at forældrene og barnet deltager efter nødvendigt omfang. 30 Sagsbehandlerne i statsforvaltningen er underlagt tavshedspligt jf. 27 i forvaltningsloven. I forhold til indhentning af nødvendige oplysninger af hensyn til en sagsbehandling, kan sagsbehandleren med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, indhente relevante oplysninger fra f.eks. kommunen jf. 11a i retssikkerhedsloven. Statsforvaltningen kan indhente oplysninger uden samtykke jf. 28 stk. 2 i forvaltningsloven. Forældreansvarsloven har været under hård kritik, en af kritikkerne er Børns Vilkår, som mener, at loven sætter forældrenes rettigheder frem for barnets behov, samt kritik af manglende samarbejde mellem sociale myndigheder og statsforvaltningen. 31 Den 1. oktober 2012 kom den nye forældreansvarslov med lovændringer, som skulle sætte barnets mere i fokus. En af ændringerne er at der er lagt større vægt på at fælles forældremyndighed kan ophæves jf. 11 i forældreansvarsloven, hvis forældrene ikke kan samarbejde. 4.3 Socialret Kommunen hører under social- og integrationsministeriet og administrerer de socialretlige regler. Bestemmelserne i serviceloven kap.11 vedr. børne- og ungeområdet er udarbejdet i overensstemmelse med principperne i FN's Konvention om barnets rettigheder. Der lægges vægt på, at børn og unge er selvstændige individer med selvstændige rettigheder, og at familien, som udgangspunkt, er rammen for børns og unges opvækst. Samfundet har en 28 http://www.familiestyrelsen.dk/fileadmin/user_upload/foraeldremyndighed_og_samvaer/politisk_aftale.pdf 29 Rasmussen, N., (2011): Lærebog i familieret, s.48 30 Vejl. 72 af 27/9 2012, pkt. 4.1.1. & 4.1.2. 31 Børns Vilkår, (2011): Forældreansvarsloven Ændringsforslag til styrkelse af barnets rettigheder, s.6 s. 17-70
forpligtelse til at opstille hensigtsmæssige rammer for børn og unges opvækst og udvikling, og til at yde familierne og deres børn og unge den fornødne støtte. 32 Kommunen har den generelle tilsynspligt jf. 146 stk.1 i serviceloven, hvor kommunen skal føre tilsyn med de forhold, som børn og unge under 18 år lever under. Yderligere har kommunen en konkret tilsynspligt jf. 146 stk.2 i serviceloven, hvor kommunen skal være opmærksom på, om et konkret barn eller en konkret ung har brug for støtte. Hvis kommunen bliver opmærksom på et sådant behov, har kommunen pligt til at undersøge forholdene. 33 Undersøgelse af de relevante forhold hos barnet og familien betegnes, som en børnefaglig undersøgelse jf. 50 i serviceloven, og er fundamentet, som den sociale indsats skal hvile på, derfor skal forholdene omkring familien undersøges inden mulige foranstaltninger sættes i værk. Del 5 5. Analyse del 1 Konsekvenser for et barn Hvilke konsekvenser kan det have for et barn, som oplever et højt konfliktniveau mellem forældrene, og hvordan kan konflikten påvirke sagsbehandlingen i henholdsvis statsforvaltningen og kommunen? I første del af analysen vil jeg forsøge at belyse, hvilke konsekvenser det kan have for et barn, når forældrene vælger at skilles og hvor der er et højt konfliktniveau. Jeg har valgt at tage afsæt i Pierre Bourdieus teori om habitus, felter og kapital. Jeg vil se på feltet, som værende familien, hvor jeg vil inddrage Axel Honneths anerkendelsesteori og relevante undersøgelser for bedre at kunne forstå og belyse mulige konsekvenser for barnets udvikling, samt se på hvilke risikofaktorer der er tilknyttet. Yderligere vil jeg undersøge hvordan konflikten kan påvirke sagsbehandlingen i statsforvaltningen og i kommunen. I afsnittet vil jeg forsøge at få en forståelse for området, og yderligere forsøge at belyse det ved at anvende relevante undersøgelser og informanternes synspunkter. Jeg vil afslutte afsnittet med en delkonklusion. 5.1 Familien som felt En familie består af sociale relationer mellem individer, som er knyttet til hinanden gennem gensidige følelser og loyalitetsbånd. Barnets relation til sine forældre adskiller sig fra enhver anden relation, og det er i familien, at barnet tilegner sig sociale kapital. Ifølge Honneths anerkendelsesteori, er det i privatssfæren, hvor barnet igennem sit forhold til sine forældre, 32 Socialministeriets vejledning nr. 12 af 15/2 2011 punkt 6 33 Rasmussen, N., Røhl, J., (2010): Børn i familie- og socialretten, s.89 s. 18-70
kan etablere en fortrolighed omkring sine ressourcer, indstillinger og værdier og se dem modtaget og anerkendt. Yderligere siger Honneth, at en vellykket relation mellem forælder og barn udgør forudsætningen for at træde ud i en konfliktfyldt verden. 34 En skilsmisse er en ændring i familien, en hændelse som bliver et led i en proces, hvor familien må organisere sig på nye måder, og hvor målet er, at situationen skal udvikle sig til det bedre for alle parter. Normen i samfundet er, at skilsmisser er almindelige, og mange børn har forældre som er skilt, og hvis det ikke er tilfældet, så har børnene venner, som er skilsmissebørn. I mange skilsmisser er der konflikter og belastninger forbundet med familieopløsning, men de fleste forældre formår alligevel at finde en løsning på samvær og samarbejdet omkring barnet, så barnet trives. I almindelighed er der ofte tale om negative reaktioner umiddelbart efter skilsmissen, hvor børnene skal bruge nogen tid til at komme sig over krisen. For en ikke helt lille del ses der imidlertid også relativt langvarige belastninger. Disse belastninger er meget forbundet med de stadige konflikter mellem forældrene end selve skilsmissen. 35 Hvis et barn oplever en konfliktfyldt opløsning, kan det være en belastning for barnets nærmeste og mest signifikante sociale miljø, som f.eks. forældre-barn relation, bedsteforældre, skole, institution. En skilsmisse i sig selv indebærer ikke nødvendigvis en ændring i en velfungerende relation mellem barn og forælder, men det kan påvirke forholdet negativt. Et højt konfliktniveau kan føre til, at den ene forælder trækker sig væk fra barnet, og konsekvensen kan være at barnet ikke længere har det samme forældre-barn forhold og må undvære den tætte kontakt, støtte og involvering, som tidligere var tilgængelig. Ydermere kan et konfliktfyldt forhold mellem forældrene være så belastende, at det kan føre til, at forældrene ikke har overskud til barnet. Forældrene kan være i så dyb sorg/krise, at de ikke længere ser barnet. 36 Det høje konfliktniveau mellem forældrene, kan få dem til at undergrave hinandens autoritet, og barnet vil blive utrygt og komme i et krydspres, hvor det ikke længere ved hvem af forældrene det skal lytte til. Barnets tilknytning og tryghed udvikles ved, at forældre forstår og tolker barnets tanker og følelser i overensstemmelse med barnets oplevelser. Børn er sensitive over for såvel verbale som nonverbale signaler fra den voksen. De kan mærke, om 34 Honneth, A.,: Behovet for anerkendelse s.15 35 Schultz Jørgensen, P. (1993): Risiko børn, hvem er de hvad gør vi? s.143 36 Haaland, K. R., (2003): Børn og skilsmisser, s.21 s. 19-70
det, der siges med ord harmonerer med forældrenes kropssprog, stemme, mimik og lignende. 37 Konsekvensen af manglende anerkendelse og støtte kan føre til at barnet risikere at miste det positive forhold til sig selv, som er grundlæggende for dets udvikling. 38 Undersøgelsen viser, at ifølge forældrenes udsagn trives børn, som har været involveret i tvister vedr. forældreansvar, ikke dårligere end andre børn i skolen. 39 Men ifølge en undersøgelse, som blev introduceret i 2012 vedr. skilsmissebørns samværsordninger, så adskiller skilsmissebørn sig på nogle områder fra jævnaldrende i kernefamilier. Skilsmissebørn er ikke lige så positive omkring deres præstationsniveau i skolen, de har en mere risikobetonet adfærd i forhold til erfaringer med sex og alkohol, og de dyrker ikke lige så hyppigt sport, som børn fra kernefamilier. 40 Skilsmissebørns mistrivsel i skolen kan påvirke deres kulturelle kapital, deres viden og forståelse af normer og værdier, som Bourdieu gør os opmærksom på. Ifølge undersøgelser er der igen sammenhæng mellem forældrenes indbyrdes forhold og barnets modstandsdygtighed. Hvor børn, som oplever konflikter mellem forældrene i form af bagtalelse, oftere befinder sig i en mere fastlåst situation end andre børn. 41 En skilsmisse påvirker også de økonomiske ressourcer, og når man skal vurdere børns trivsel og velfærd, så har materielle vilkår en stor betydning. I familier hvor der er eneforsørger afviger forsørgergrundlaget markant fra kernefamilier. Udover at det påvirker barnets sociale kapital, så påvirker skilsmissen også den økonomiske kapital. Sammenlignet med andre børnefamilietyper befinder eneforsørgerfamilier sig nederst på velfærdstigen. 42 5.2 Børns trivsel Både danske og udenlandske undersøgelser viser, at generelt trives skilsmissebørn på samme niveau, som børn fra kernefamilier, men en væsentligste faktor er forældrenes håndtering af skilsmissen. I undersøgelsen Dom til fælles forældremyndighed viser den, at den gruppering der adskiller sig mest negativt, er de børn, hvor forældrene karakteriserede samarbejdsklimaet som konfliktfyldt og præget af skænderier. Her var kun lidt over halvdelen af børnene (56%) i normal trivsel, som er i overensstemmelse med andre undersøgelser på 37 Haaland, K. R., (2003): Børn og skilsmisser, s.23 38 Honneth, A.,: Behovet for anerkendelse s.18 39 Ottosen, M. H., (2011): SFI - Dom til fælles forældremyndighed, s.210 40 Ottosen, M. H., (2012): SFI - Dele børn i tal, s.13 41 Ottosen, M. H., (2012): SFI - Dele børn i tal, s.13 42 Ottosen, M. H., (2004): SFI - Samvær og børns trivsel, s.8 s. 20-70
området, som viser at det er skadeligt for børn at leve i en atmosfære, som er præget af vedvarende og intense konflikter. 43 Undersøgelsen viser yderligere, at børns medbestemmelse i forhold til samvær, har positiv effekt for barnets trivsel. 5.3 Risikofaktorer Skilsmisse og enligt forældreskab anses almindeligvis for at være en vægtig risikofaktor, hvor skilsmissen ikke skal ses som en enkelt begivenhed, men at det er en del af en lang proces, hvor disharmoni og konflikter er den væsentligste kilde til problemer hos børn. 44 Undersøgelsen Dom til fælles forældremyndighed viste, at de deltagende forældre lignede andre forældre rent uddannelsesmæssigt, men at der var flere, som stod uden for arbejdsmarkedet. I forhold til andre børnefamilier var der tre gange så hyppig kontakt med de sociale myndigheder, hvilket indikerede en øget forekomst af sociale belastninger. I forhold til andre skilsmisseforældre var der også en øget forekomst af belastende skilsmisseårsager (familievold, misbrugsproblemer og psykisk sygdom), og forældrene var hyppigere end andre gået fra hinanden, fordi de var uenige om børneopdragelsen. De var også sjældnere enige i beslutningen om at opløse forholdet. Flertallet af forældrene havde tidligere haft konflikter om samvær i statsforvaltningen, og hver tredje havde tidligere haft en retssag. 45 Disse risikofaktorer kan være belastende for barnet, men hvilke konsekvenser det har for barnet, er et samspille mellem risikofaktorerne og barnets sårbarhed og modstandsdygtighed. Børn kan udvikle særlige evner til at takle disse belastninger. 46 5.4 Konsekvenser for samarbejdet Det kan være konflikter om forældremyndighed, samvær eller bopæl, som får forældre til at kontakte statsforvaltningen for at få råd og vejledning, og i flere tilfælde en afgørelse i f.eks. samværssager. Der er også forældre, som vælger at henvende sig til kommunen for at få hjælp i forhold til konflikterne. Ifølge informanterne, har de forskellig opfattelse af hyppighed af konfliktfyldte sager. Ifølge koordinatoren i kommunen, modtager kommunen tit underretninger hvor der er konflikter mellem forældrene. 47 Sagsbehandleren statsforvaltningen vil ikke sige, at der er så mange sager, hvor der er højt konfliktniveau. 48 Her skal man tage højde for, at sagsbehandlerne i statsforvaltningen sidder med sager, hvor 43 Ottosen, M. H., (2011): SFI - Dom til fælles forældremyndighed, s.209 44 Schultz Jørgensen, P., (1993): Risiko børn, hvem er de hvad gør vi? s.143 45 Ottosen, M. H., (2011): SFI - Dom til fælles forældremyndighed, s.10 46 Schultz Jørgensen, P., (1993): Risiko børn, hvem er de hvad gør vi? s.158 47 Bilag 3: Interview med socialfaglig koordinator i kommunen, s.1 48 Bilag 4: Interview med sagsbehandler i statsforvaltningen, s.3 i s. 21-70
der nærmest altid er en konflikt, af en eller anden art, så der kan være forskel på hvordan sagsbehandleren i statsforvaltningen og koordinatoren i kommunen vurderer en sags konfliktniveau. I forhold til sagsbehandlingen oplyser informanterne, at det er tit, at forældrenes konflikter tager fokus fra barnets tarv. Sagsbehandleren i statsforvaltningen oplyser, at i disse sager handler det om konflikten mellem forældrene, begge forældre kan være gode nok forældre, men at konflikten er for voldsom i forhold til, at det er okey for barnet at være på f.eks. samvær, fordi barnet bliver for påvirket. 49 Her går det ud over barnets relation til det ene forælder, hvor barnet fremover har meget begænset eller intet samvær, fordi samarbejdet mellem forældrene ikke fungerer. Statsforvaltningen tilbyder forældrene konfliktmægling, men i sager, hvor konfliktniveauet er særligt højt, der vurderes konfliktmægling ikke, som et relevant tilbud, fordi det kræver, at man ønsker at arbejde med konflikten. Her vil sagsbehandleren heller iværksætte en børnesagkyndig undersøgelse. 50 Ifølge koordinatoren i kommunen oplever de tit, at forældrenes konflikt tager fokus fra barnets tarv. Der bruges mange samtaler, som ikke fører nogen vegne, på grund af forældrenes konflikter, og derfor ikke kommer til at tale om barnet, fordi de er uenige om alt. 51 Yderligere kan konflikterne påvirke sagsbehandlingen således, at det er svært at skille tingene ad, om der f.eks. er reel bekymring for barnet, når det er på samvær med den ene forælder, eller om det er en del af en handling for at gøre den anden forælder dårlig. Det kan være svært at danne et helhedssyn, når der er konflikter mellem forældrene, og sagsbehandleren i kommunen skal også være opmærksom på ikke, at komme til at vælge side og hele tiden have barnets tarv i fokus. Ved udarbejdelsen af en børnefaglig undersøgelse i sådan et tilfælde, da skal sagsbehandleren i kommunen være meget skarp i sin vurdering, fordi parterne kan bruge undersøgelsen, som et våben mod hinanden. Hvis udtalelser fra skoler, institutioner el. vedr. barnet og samtaler med barnet ikke fører til bekymring for barnet, så udarbejdes der ikke en børnefaglig undersøgelse, og familien bliver i stedet henvist til statsforvaltningen eller sendt til konfliktmægling. 52 49 Bilag 4: Interview med sagsbehandler i statsforvaltningen, s.3 50 Bilag 4: Interview med sagsbehandler i statsforvaltningen, s.3 51 Bilag 3: Interview med socialfaglig koordinator i kommunen, s.3 52 Bilag 3: Interview med socialfaglig koordinator i kommunen, s.3 s. 22-70