Emne: Evaluering af Skole- og dagtilbudsrådgiverordningen

Transkript

1 Notatark Emne: Evaluering af Skole- og dagtilbudsrådgiverordningen 12. juni 2019 Indhold Emne: Evaluering af Skole- og dagtilbudsrådgiverordningen...1 Opsummering...2 Indledning og baggrund...4 Metodisk fremgangsmåde...5 Skoledagtilbudsrådgiverne i Kolding Kommune...6 Skoledagtilbudsrådgivernes arbejde...6 Skoledagtilbudsrådgiverne i tal...8 Resultater...9 Mål 1: Tidligere opsporing og tidligere indsats...9 Mål 2: Familierne oplever bedre hjælp og bedre samarbejde med kommunen...10 Mål 3: Samarbejde og dialog mellem Familierådgivningen, skoler, dagtilbud og øvrige samarbejdspartnere bliver bedre...11 Mål 4: Kvaliteten i den tidligere forebyggende indsats og underretningerne bliver højere...12 Nicolaiplads Kolding kolding.dk Christine Gyldenhof chgyl@kolding.dk

2 Opsummering Formålet med skole- og dagtilbudsrådgiverne er yde en tidligere indsats af høj kvalitet til børn, unge og deres familier som på grund af særlige forhold må antages at have behov for det. Indsatsen tilrettelægges i et stærkt samarbejde på tværs af almenområdet og specialområdet, således der sikres sammenhæng mellem kommunens generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge og deres familier med behov for særlig støtte. Kolding Kommune har i dag 8 skole- og dagtilbudsrådgivere, som har gennemført mere end 700 forløb det seneste halvandet år. De fleste af forløbene har været korte forløb, men der er også en væsentlig del længere rådgivnings- og vejledningsforløb. En stor del af forløbene med familierne handler om forældrerollen på forskellige måder, men også fx børn med angst og opmærksomhedsforstyrrelser fylder godt i statistikkerne. Formålet med evalueringen er, at følge op på om skole- dagtilbudssocialrådgiverne er med til at forebygge, at børn og unges og deres familiers eventuelle behov udvikler sig. Der er lavet 18 interviews med både familier og medarbejdere. Interviewene tegner et tydeligt billede af, at skole- og dagtilbudsrådgiverne gør en forskel for både familierne og for de medarbejdere, der møder familierne til hverdag i skoler og dagtilbud. Ordningen har haft en stor virkning på skolernes og dagtilbuddenes indsats for børn og unge i vanskeligheder samt samarbejdet mellem skoler og dagtilbud og Familierådgivningen. Der er opstillet fire fælles mål for Kolding Kommunes skole- og dagtilbudsrådgivere som er opridset nedenstående. Under hvert mål er evalueringens konklusioner beskrevet. Mål 1: At både opsporing og indsats sker tidligere Skole- og dagtilbudsrådgiveren er med til at sikre en tidligere opsporing og en tidligere indsats. Det er oplevelsen, at skole- og dagtilbudsrådgiveren hjælper til, at meget bliver taget i opløbet. Det fremhæves også, at vejen fra bekymring til en tidligere forebyggende indsats er blevet væsentligt kortere, når skoleog dagtilbudsrådgiveren kan træde til uden at der nødvendigvis skal laves en underretning. Skole- og dagtilbudsrådgiveren opfattes som en tryg og tillidsvækkende samarbejdspartner af både familier og fagpersonerne omkring familierne. Der kan ikke spores en væsentlig forandring i antallet af underretninger fra skolerne og dagtilbuddene, men alle parter giver udtryk for, at det, at skole- og dagtilbudsrådgiveren understøtter skolerne og dagtilbuddene, når underretninger skal udformes, har højnet kvaliteten. På lang sigt kan det værre ordningen fører til færre underretninger. Mål 2: At familierne oplever bedre hjælp og bedre samarbejde med kommunen Med Skole- og dagtilbudsrådgiveren som koordinator oplever familierne at få bedre hjælp. Familierne oplever også, at skole- og dagtilbudsrådgiveren hjælper med at skabe et bedre samarbejde mellem familierne og kommunen. Familien bliver set som en helhed og der bliver tages udgangspunkt i familiens egen forståelse af problemerne. Skole- og dagtilbudsrådgiveren kan mødes hjemme ved familierne og det skaber stor tryghed. Familierne oplever, at samarbejdet med kommunen er blevet bedre og de sætter stor Side 2

3 pris på, at skole- og dagtilbudsrådgiveren koordinerer og tager ansvar for hele den problemstilling, familien oplever. Dermed er skole- og dagtilbudsrådgiveren med til at skabe Selvværd og sammenhæng borgerens centrum for barnet, den unge og familien. Skole- og dagtilbudsrådgiverne opleves som let tilgængelig, gode til at koordinere og gode til at guide videre til andre tilbud, hvis der er brug for det. Mål 3: At samarbejde og dialog mellem Familierådgivningen, skoler, dagtilbud og øvrige samarbejdspartnere bliver bedre Skole- og dagtilbudsrådgiveren styrker den tværfaglige dialog og får de andre fagpersoner til at spille bedre sammen. Skole- og dagtilbudsrådgiveren fungerer som systemoversæter og sikrer, at de forskellige parter har den information, de har brug for. Skole- og dagtilbudsrådgiveren fremhæves som dygtig brobygger, og særligt skoler og dagtilbud oplever dette som en stor hjælp, som de har svært ved at forestille sig at skulle klare sig uden. Skole- og dagtilbudsrådgiverne har deres daglige gang på faste dagtilbud og skoler og det gør, at pædagoger og lærere er trygge ved at hente hjælp ved dem. Mål 4: At kvaliteten i den tidligere forebyggende indsats og underretningerne bliver højere Både dagtilbud og skoler oplever, at kvaliteten af den forebyggende indsats er blevet bedre. Det skyldes bl.a., at de er blevet bedre til at komme hele vejen rundt om familien og familiens centrum, så familiens perspektiv også er med i den forebyggende indsats og heraf bevirker det sammenhæng og selvværd for børnene og de unge. Gennem skole- og dagtilbudsrådgivernes arbejde giver interviewpersonerne udtryk for, at kvaliteten af både den forebyggende indsats og underretninger er blevet højere. Skole- og dagtilbudsrådgiverne skaber tryghed og bringer nye facetter på banen, når de deltager i møder med familierne. Skole- og dagtilbudsrådgiverne bliver bredt anset som meget fagligt stærke med stor viden om børn, unge og familiedynamikker, og de bruger denne viden til at dygtiggøre de samarbejdspartnere de arbejder sammen med. Når der skal udarbejdes underretninger fremhæves, at skole- og dagtilbudsrådgiverne er gode til at sikre, at hele familien perspektiv kommer med helt fra starten. Samlet set viser evalueringen således, at skole- og dagtilbudsrådgiverne lever op til de fire konkrete mål, der er opstillet for deres indsats og det formål, der er årsagen til, at ordningen blev etableret. Side 3

4 Indledning og baggrund De første skole- og dagtilbudsrådgiver i Kolding Kommune blev ansat i 2013 og ordningen er løbende blevet udvidet. I dag har Kolding Kommune 8 skoledagtilbudsrådgivere ansat. Der er tale om erfarne socialrådgivere fra det specialiserede børn og unge område, som stadig med et ben i familierådgivningen har deres daglige gang på skoler og i dagtilbud. Formålet med skole- og dagtilbudsrådgiverne er for det første, at yde en tidligere indsats af høj kvalitet til børn, unge og deres familier som på grund af særlige forhold må antages at have behov for det. Indsatsen tilrettelægges i et stærkt samarbejde på tværs af almenområdet og specialområdet, således der sikres sammenhæng mellem kommunens generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge og deres familier med behov for særlig støtte. For det andet er formålet at skabe et bedre samarbejde på tværs i organisationen og styrke kvaliteten af det tidligere forebyggende arbejde. Denne evaluering belyser hvad skolde- og dagtilbudsrådgiverne har arbejdet med i de forgangne to år og undersøger hvordan skoledagtilbudsrådgiverne lykkes med det, de er sat i verden for. Historikken, organisering og finansiering Den første skoledagtilbudsrådgivere blev ansat i Det var børne- og uddannelsesudvalget, der bevilligede pengene. Kort efter kom endnu en rådgiver til. I denne periode rådgav og vejledte skoledagtilbudsrådgiverne, men de gennemførte ikke egentlige forløb med familierne. Det begyndte de med, da en bevilling fra Socialstyrelsen gav mulighed for at ansatte to rådgivere mere i Samme år besluttede Bramdrupdam Skole at finansiere deres egen rådgiver. Herefter blev der ansat yderligere tre i 2018 fra en pulje i Kolding Kommune til strategisk tværgående projekter. I alt betyder det, at der i dag er otte skoledagtilbudsrådgivere. Som det ses herunder, så udløber tilskuddet fra Socialstyrelsen i 2019, mens bevillingen fra puljen for strategiske tværgående projekter udløber i Bramdrupdam Skole beslutter fra skoleår til skoleår, om finansieringen skal fortsætte. Kun de to oprindelige skole- og dagtilbudsrådgivere er en fast driftsbevilling. Finansiering af de otte skole- og dagtilbudsrådgivere: a. Almindelig driftsbevilling (2) b. Bevilling fra Socialstyrelsen ( ) (2) c. Tværgående pulje til strategiske projekter ( ) (3) d. Bramdrupdam Skole (1) Skole- og dagtilbudsrådgiverne hører organisatorisk under Familierådgivningen i Socialforvaltningen. De har ikke nogen myndighedsfunktion og træffer derfor ikke afgørelser. Målgruppen Side 4

5 Målgruppen for skole- og dagtilbudsrådgivernes arbejde er børn, unge og deres familier, der er i udsat position. Det er børn, unge og deres familier, som er i risiko for faldende trivsel ved enten lette men konstante belastninger, eller større forbigående belastninger. For at skabe en fælles forståelse for hvordan barnet, den unge udvikles og trives bruges børnelinealen. Den ses herunder: Børnelinealen Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Kategori 4 Kategori 4b Børn i trivsel Børn i faldende trivsel Sårbare børn Udsatte børn Truede børn På børnelinealen (vedlagt i sin helhed som bilag) er skole- og dagtilbudsrådgivernes arbejdsområde at forebygge dvs. familier med børn og unge i faldende trivsel og udvikling, under kategori 2. Hvis barnet eller den unge er i kategori 3 eller derover, træder underretningspligten ind og via underretning til Familierådgivningen bliver der en såkaldt sag og der udarbejdes børnefaglig undersøgelse og træffes afgørelse om indsats/foranstaltning. Metodisk fremgangsmåde Evaluering er lavet på baggrund af disse informationskilder: a. Skole- og dagtilbudsrådgivernes egen registrering af deres indsats b. Datatræk for at få oplysninger om antallet af underretninger c. Interviews med familier og samarbejdspartnere for at forstå hvordan skole- og dagtilbudsrådgiverne arbejder og hvilken betydning deres indsats har haft for både familier og organisationen. Følgende personer er blevet interviewet: Oversigt over interviewpersoner Interviewede Familier 3 Dagtilbud 5 Skole 4 Sundhedsplejerske 1 Rådgiver i visitationen 1 Talentudvikler 1 PPR 1 Gademix 1 KFUM Socialt arbejde 1 Side 5

6 I alt 18 Skoledagtilbudsrådgiverne er finansieret fra forskellige steder, men de skelner ikke i hverdagen mellem hvem, der er finansieret hvorfra. Derfor ser denne evaluering de 8 skole- og dagtilbudsrådgivere som en samlet gruppe. Der er fire fælles mål for alle skoledagtilbudsrådgiveres indsats: 1. At både opsporing og indsats sker tidligere 2. At familierne oplever bedre hjælp og bedre samarbejde med kommunen 3. At samarbejde og dialog mellem Familieafdelingen, skoler, dagtilbud og øvrige samarbejdspartnere bliver bedre 4. At kvaliteten i den tidligere forebyggende indsats og underretningerne bliver højere Det er disse mål, denne evaluering skal undersøge, om skoledagtilbudsrådgiverne lykkes med. Jo bedre skole- og dagtilbudsrådgiveren lykkes med de fire opsatte mål, desto større er sandsynligheden for, at det som en forebyggende indsats alt andet lige vil påvirke bundlinjen positivt på mellemlang og lang sigt. Skoledagtilbudsrådgiverne i Kolding Kommune Skole og dagtilbudsrådgivernes arbejde Når et barn, en ung eller en familie har det svært, skal de så vidt muligt have hjælp på almenområdet der hvor de færdes til hverdag og blandt de fagprofessionelle relationer, de allerede kender. Skole- og dagtilbudsrådgiverne er sat i verden for at give familierne en tidlig og forebyggende indsats omkring det dagtilbud eller den skole, som barnet eller den unge går i. Skole- og dagtilbudsrådgiverne understøtter dagtilbud og skoler, så de bliver bedre i stand til selv at arbejde med de børn og unge, der har brug for ekstra hjælp. Herunder ses skoledagtilbudsrådgivernes opgaver i overskrifter: - Råd og vejledning til familier - Rådgivningsforløb til familier - Brobygning og med-koordinering for både familier og fagprofessionelle - Sparring til andre fagprofessionelle - Hjælp til at kvalificere arbejdet med underretninger - Deltagelse i familierådslagning - Mødeledelse Lovhjemlen for skoledagtilbudsrådgiverne er Servicelovens 11, stk. 2 der giver mulighed for åben rådgivning og vejledning samt 11, stk. 3 der giver mulighed for at tilbyde rådgivningsforløb til familierne. Side 6

7 Skoledagtilbudsrådgiverne begyndte først at gennemføre deciderede forløb ( 11, stk. 3) med familierne, da antallet af rådgivere blev udvidet i forbindelse med tilskuddet fra Socialstyrelsen i Råd og vejledning efter 11, stk. 2 er både rettet mod familien og mod de andre fagprofessionelle. Som det ses herunder er der gennemført flest 11, stk. 2-forløb, mens de længere 11, stk. 3-forløb kommer ind på andenpladsen. Skole- og dagtilbudsrådgiverne har også hjulpet med at kvalificere underretninger, lede møder og deltage i familierådslagning. Antal forløb fordelt på type SEL 11,2 SEL 11,3 SEL 11,3 henvist Underretning Mødeledelse Familierådslagning Ikke angivet Skole- og dagtilbudsrådgiverne registrerer hvad forløbene handler om. Forskellige problemstillinger omkring forældrerollen fylder meget, men også børn med angst og opmærksomhedsforstyrrelser er en jævnlig del af skole- og dagtilbudsrådgivernes hverdag. Herunder ses fordelingen: Side 7

8 Antal forløb fordelt på temaer Usikre forældre andre udfordringer skilsmisse manglende indsigt og handling på bekymring Angst hos barnet Opmærksomhedsforstyrre... Fravær fra skole psykisk syge forældre alvorlig sygdom i familien uenige i forældrerollen svagt begavede forældre Alkohol vold Ikke angivet Dødsfald i familien Andet misbrug Seksuelle overgreb Skoledagtilbudsrådgiverne i tal Skole- og dagtilbudsrådgiverne har gennemført 705 forløb for børn og unge i (jan.-maj). Skole- og dagtilbudsrådgiverne målgruppe er børn i faldende trivsel (kategori 2). Langt de fleste børn befinder sig i denne kategori. Når skole- og dagtilbudsrådgiver også har været inde over børn i kategori 3 og 4 skyldes det, at skole- og dagtilbudsrådgiver også er inde over sager i forbindelse med, der laves en underretning. Børnelinealen - antal børn Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Kategori 4a Kategori 4b Børn i trivsel Børn i faldende Sårbare børn Udsatte børn Truede børn trivsel % af børnene er drenge, mens 41 % er piger. 80 % af forløbene foregår i skolerne, mens de resterende 20 % foregår i dagtilbuddene. Herunder ses aldersfordelingen, som også illustrerer, at størstedelen af forløbene foregår i skolerne. Der ses en lille stigning, når børnene begynder i skole. Derudover er der flest forløb i aldersgruppen 9-12 år. Side 8

9 Aldersfordeling år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år Ud over et svagt fald i 2018 i antallet af underretninger fra skoler, er der kun små udsving i skoler og dagtilbuds andel af det samlede mænge underretninger: Udviklingen i antallet af underretninger fra dagtilbud og skoler Dagtilbud Skoler (jan.-9. maj) Antal % andel af underretninger 5% 6% 5% 4% Antal % andel af underretninger 20% 20% 17% 19% Resultater Der er som nævnt fire overordnede mål med skole- og dagtilbudsrådgivernes indsats. Herunder gennemgås resultaterne for hvert mål på baggrund af de 18 gennemførte interviews. Mål 1: Tidligere opsporing og tidligere indsats Et af de mest centrale formål med skole- og dagtilbudsrådgiver-ordningen er sammen med dagtilbud og skoler at sikre, at børn, unge og deres familier får relevant støtte så tidligt som muligt. Det gør skole- og dagtilbudsrådgiverne ved at rykke ud på skoler og i dagtilbud som familieafdelingens forpost og møde børnene, de unge og familierne der, hvor de har deres daglige gang. Det er forventningen, at der på den Side 9

10 måde tidligere kan spottes, hvis der er brug for hjælp og at der derefter tidligere kan sættes ind med en rettidig indsats og forebygge barnets, den unges udfordringer eskalerer. Nogle familiers udfordringer kan løses sammen i samarbejde mellem dagtilbuddet eller skolen og skole- og dagtilbudsrådgiveren. For andre familier er udfordringerne så store, at familierådgivningen skal underrettes. Hvis der er bekymringer for et barn i dagtilbud eller på skoler, fortæller interviewpersoner, at bekymringerne bliver vendt med skole- og dagtilbudsrådgiverne. Rådgiverne bliver også brugt til sparring, når der skal udarbejdes en underretning. Det er oplevelsen, at skole- og dagtilbudsrådgiverne hurtigt tager stafetten og løber med den, og det opleves som en stor hjælp. Skole- og dagtilbudsrådgiverne er gode til både de små bekymringer til sparring i de lidt mere alvorlige situationer, hvor det bliver nødvendigt at underrette familierådgivningen. De oplever, at skole- og dagtilbudsrådgiver tager meget i opløbet, og at det at have skole- og dagtilbudsrådgiver betyder, at der hurtigere sættes noget i gang på skoler og dagtilbud. Skole- og dagtilbudsrådgiverne er også rigtig gode til tidligt og på en god måde, at inddrage familierne eller som en pædagog udtrykker: Så snart der opstår noget, så taler vi med forældrene, det er en mere konstruktiv samtale, vi har nu. Flere af de interviewede fortæller, at de tidligere lavede bekymringsunderretninger for at familien kunne få hjælp. Det var et dilemma, fordi en underretning opleves som en eskalering over for forældrene, hvilket er en oplevelse, der deles af familierne: vi opfatter ikke skole- og dagtilbudsrådgiveren som kommune og det ville være meget svært for os, hvis der skulle laves en underretning for at få hjælp (familie).. Både fagprofessionelle og familierne giver udtryk for, at det er trygt at samarbejde med skole- og dagtilbudsrådgiverne. Forældrene kan være utrygge ved at skulle til møde ved kommunen, hvor skoleog dagtilbudsrådgiveren opleves som ufarlige. Som en forælder udtrykker det: Vi ville ønske, at der var flere, der tog i mod hjælp fra skole- og dagtilbudsrådgiveren det er slet ikke farligt. En skolelærer fortæller: Hun er mellemmand og hun har begge parters tillid. Det fremgår endvidere i interview at medarbejdere i skoler- og dagtilbud ser, at skole- og dagtilbudsrådgiverne er rigtig gode til at arbejde med hele familien og netværket, hvilket betyder, at familien hurtigere kommer på banen og ikke først, som det ellers tidligere var, når der var en sag i familierådgivningen. Mål 2: Familierne oplever bedre hjælp og bedre samarbejde med kommunen En indsats med udgangspunkt i borgerens centrum og et godt samarbejde er en vigtig forudsætning for at problemerne kan tages i opløbet. Med skole- og dagtilbudsrådgiverordningen skal familierne derfor opleve, at de får en bedre hjælp med udgangspunkt i de udfordringer, de har. Familierne skal også opleve et godt samarbejde med de fagpersoner, der er i deres hverdag både i dagtilbud, skoler og familierådgivningen. For alle tre interviewede familier har det været en rigtig god oplevelse at få hjælp fra en skole- og Skole- og dagtilbudsrådgiveren accepterer ikke, at det ikke kan løses. Hun giver os håb og efterlader os aldrig tomhændet. Familie Side 10

11 dagtilbudsrådgiver. De oplever sig generelt hørt, mødt og hjulpet. Det ses, at skole- og dagtilbudsrådgiverne er rigtig gode til at se familien som en helhed og tage udgangspunkt i familiens egen forståelse af problemerne. Dermed er skole- og dagtilbudsrådgiveren med til at skabe selvværd og sammenhæng borgerens centrum for barnet, den unge og familien. Skole- og dagtilbudsrådgiverne opleves som let tilgængelig, gode til at koordinere og gode til at guide videre til andre tilbud, hvis der er brug for det. Skole- og dagtilbudsrådgiveren har i modsætning til lærer og pædagoger mulighed for at mødes hjemme ved familierne. Det fremhæves både af de fagprofessionelle og af familierne som en positiv ting. En familie fortæller, at det er mere trygt at mødes i hjemlige omgivelser, mens en anden familie oplever, at det har været lettere at huske aftaler, når det foregår hjemme. Udover at det er trygt, så fremhæver flere skoler også, at skole- og dagtilbudsrådgivere i hjemmet giver en bedre forståelse af familiedynamikkerne, og at det derfor bliver lettere at finde en løsning i fællesskab. To familier fortæller, at skolehjemsamarbejdet er blevet bedre efter skole- og dagtilbudsrådgiveren er kommet ind i billedet. Den opfattelse deles af skolerne, som fortæller, at skole- og dagtilbudsrådgiveren bliver brugt som bindeled og skaber forståelse mellem hjem og skole. En anden familie har tidligere fået hjælp fra andre tilbud i både kommunen og regionen og har flere gange oplevet at tilbuddene kun tog sig af afgrænsede problemstillinger. Det oplever familien ikke med skole- og dagtilbudsrådgiveren, som dermed bliver koordinerende person, som vi kan spørge om alting og ved hun ikke, hvad hun skal svare, så finder hun ud af det og vender tilbage. Den oplevelse deles af den tredje familie, som også har oplevet at blive sendt videre flere gange fordi barnets problemstilling ikke passede ind i de eksisterende tilbud, men nu får hjælp fra skole- og dagtilbudsrådgiveren. En skolelærer fortæller om dette, at deres skole- og dagtilbudsrådgiver selv plejer at sige Hvis igen tager den, så gør vi. Det bedste er, at hun giver os en tro på, at godt kan lade sig gøre, at det bliver bedre Familie Mål 3: Samarbejde og dialog mellem Familierådgivningen, skoler, dagtilbud og øvrige samarbejdspartnere bliver bedre Når børn, unge og familier skal hjælpes sker det på tværs af både fagligheder og organisatoriske enheder. Det stiller høje krav til samarbejde og dialog, hvis familierne skal opleve sig set, hørt og forstået og opleve en velkoordineret og sammenhængende indsats. Der er en generel opfattelse, at skole- og dagtilbudsrådgivernes funktion har styrket det tværfaglige samarbejde. Skole- og dagtilbudsrådgiveren bliver beskrevet som systemoversætter ikke kun til familierådgivningen, men også fx til sundhedsområdet, jobcentret og regionen. Skole- og dagtilbudsrådgiveren er også med til at skabe en åbenhed i samarbejdet mellem særligt dagtilbud og skoler og familierådgivningen, fordi skole- og dagtilbudsrådgiveren har et ben i begge områder. Det bliver også fremhævet, at skole- og dagtilbudsrådgiverne tager hånd om tingene og sikrer, at de forskellige parter får den information, de oplever som nødvendig, og det er meget værdsat af samarbejdspartnerne. Side 11

12 Der er bred enighed om, at skole- og dagtilbudsrådgiverne fungerer som en kompetent brobygger til familierådgivningen og at der er brug for denne brobygger. Når der fx er skiftende personale i familierådgivningen er det en stor hjælp, at det enkelte dagtilbud eller den enkelte skole har en fast kontaktperson og brobygger. Hvis Skole- og dagtilbudsrådgiveren ikke havde en fod i familierådgivningen, så ville vi stå med de samme problemstillinger som før. Den kontinuitet som Skoleog dagtilbudsrådgiveren har skabt, har stor betydning hele vejen rundt, som en skolelærer udtrykker det. Det bliver også fremhævet som en stor fordel, at skole- og dagtilbudsrådgivere har deres faste gang i dagtilbud og skoler. Hun er ikke en udefra, hun er en del af os. Det gør det nemmere at tage kontakten. Hun er mindre formel og bliver ikke set på som en myndighed, som en pædagog forklarer det. En skolelærer deler denne oplevelse: Personalet kender hende og det er altid nemmere at tage kontakt til en, der er velkendt. Hun er pludselig ikke så farlig. De interviewede samarbejdspartnere føler sig godt inddraget af skole- og dagtilbudsrådgiverne og oplever, at de bliver set som værdifulde samarbejdspartnere med viden, der er relevant at spille på banen. En samarbejdspartner giver udtryk for, at hun også bliver inddraget hurtigere og oftere end tidligere. Mål 4: Kvaliteten i den tidligere forebyggende indsats og underretningerne bliver højere Et af formålene med, at skole- og dagtilbudsrådgivere har deres daglige gang tæt på pædagoger og lærere er at styrke kvaliteten i den forebyggende indsats og i underretningerne. Skole- og dagtilbudsrådgiverne været med til at skabe en fælles forståelse af børnelinealen som redskab til at vurdere bekymringsniveauet. Det skaber grobund for fælles sprog og fælles forståelse på tværs af områder. Både dagtilbud og skoler oplever, at kvaliteten af den forebyggende indsats er blevet bedre. Det skyldes bl.a., at de er blevet bedre til at komme hele vejen rundt om familien og familiens centrum, så familiens perspektiv også er med i den forebyggende indsats og heraf bevirker det sammenhæng og selvværd for børnene og de unge. Ved at skole- og dagtilbudsrådgiveren deltager i møder med familier på skoler og i dagtilbud, giver det en anden tryghed og bringer andre facetter frem. Skole- og dagtilbudsrådgiveren bliver fremhævet som fagligt dygtige med stor viden om børn og familiedynamikker. Pædagog udtrykker blandt andet følgende Hun gør os dygtigere og guider os i samarbejdet med hjemmet. Det oplever dagtilbud og skoler er en stor fordel. Et dagtilbud nævner også, at skole- og dagtilbudsrådgiveren kan være god til at fastholde dem i, at der skal sættes noget i værk, hvor de nogle gange selv kan have en tendens til at se tiden an. Dagtilbud og skoler søger også rådgivning ved skole- og dagtilbudsrådgiverne, når der skal laves en underretning. Skole- og dagtilbudsrådgiveren er den som kvalificerer underretningen og gør den helt skarp og sikrer, at det mest relevante medtages, forklarer en pædagog. Det er også oplevelsen, at skoleog dagtilbudsrådgiveren er gode til at hjælpe med til, at hele familiens perspektiv er med i underretningen, Side 12

13 og visitatoren fra familieafdelingen kan tydeligt se på det forberedende arbejde, når der har været en skole- og dagtilbudsrådgiver med inde over. Side 13