EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik FORELØBIG 2003/0022(CNS) 26. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik til Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi om forslag til Rådets direktiv (Euratom) om forvaltning af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald (KOM(2003) 32 C5-0229/2003 2003/0022(CNS)) Rådgivende ordfører: Bart Staes PA\496032.doc PE 331.688
PA_Leg PE 331.688 2/14 PA\496032.doc
PROCEDURE På mødet den 16. juni 2003 valgte Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik Bart Staes til rådgivende ordfører. På mødet/møder den... behandlede udvalget udkastet til udtalelse. På dette/sidstnævnte møde vedtog det nedenstående ændringsforslag (for:...; imod:...; hverken/eller:.../vedtog det enstemmigt nedenstående ændringsforslag. Til stede under afstemningen var:... (formand/mødeformand),... (næstformand/næstformænd),... (næstformand/næstformænd), Bart Staes (rådgivende ordfører),...,... (for...),... (for, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2),... og.... PA\496032.doc 3/14 PE 331.688
KORT BEGRUNDELSE Overordnet problematik Offentliggørelsen af begge forslag til direktiv i den såkaldte nukleare pakke har affødt visse væsentlige spørgsmål. Parlamentet bør indstille sin undersøgelse, indtil: Kommissionen har besvaret spørgsmålene fra medlemsstaterne, som er indgivet gennem arbejdsgruppen om atomspørgsmål, rådsdokument nr. 11046/03 af 30. juni 2003 både Parlamentets og Rådets Juridiske Tjenester har gennemgået retsgrundlaget for begge direktiver. Dette er afgørende, da det er forkert at bruge Euratom-traktatens artikel 30, 31 og 32 som retsgrundlag for indførelsen af direktiverne. Disse artikler vedrører befolkningens og arbejdstagernes sundhed og sikkerhed. De vedrører ikke sikkerhedsnormer for nukleare anlæg, nedlukningsfonde eller affaldsforvaltning, som bør indføres i henhold til artikel 203. Affaldsdirektivet Det vigtigste formål med affaldsdirektivet er at fastlægge fælles tidsplaner for opførelse og anvendelse af anlæg til radioaktivt affald. Denne fremgangsmåde gavner hverken industrien, miljøet eller samfundet. Direktivet bør endvidere udelukke visse midler til deponering af radioaktivt affald, som for eksempel deponering i havet eller i luftrummet, og det bør forbyde overførsel af nukleart affald og brugt nukleart brændsel til tredjelande. Endelig må det ikke udelukke muligheden for at overvåge og om muligt genvinde affald fra oplagrings- eller deponeringsanlæg. Deponerings- eller oplagringsmuligheder: I forslaget til direktiv anføres det, at der hersker bred enighed om, at geologisk deponering i stor dybde er den mest egnede metode til behandling af farligt affald. Men: der hersker ikke bred international enighed blandt tekniske eksperter geologien og arealanvendelsen varierer i Den Europæiske Union (EU), hvilket der ikke tages højde for, hvis man kun vælger en enkelt deponeringsmetode behovet for at tillade langsigtet overvågning med henblik på at tilvejebringe oplysninger om den hastighed, hvormed der udsiver radioaktivitet fra et givet deponeringssted, nævnes ikke i direktivforslaget i udkastet til direktiv tages der tilsyneladende ikke højde for behovet for om nødvendigt at tillade genindvinding af affald, hvilket er et grundlæggende krav med henblik på at gøre et givet deponeringssted sikkert på lang sigt PE 331.688 4/14 PA\496032.doc
den nationale lovgivning i en række medlemsstater, f.eks. Frankrig, gør det lovpligtigt at undersøge flere muligheder. Undersøgelsen af forskellige deponerings- eller forvaltningsmetoder er en vigtig del af evalueringsprogrammet. Fastsættelse af tidsplaner: I direktivet foreslås det som noget væsentligt, at der fastsættes tidsplaner for godkendelse og forvaltning af affaldsdeponeringsanlæg, som er gældende i hele EU. Men: ingen medlemsstat vil på de nuværende betingelser kunne opfylde tidsplanerne for deponering af højaktivt radioaktivt affald, og mange vil ikke kunne overholde tidsplanen for lavaktivt radioaktivt affald. Ikke en gang i Finland, den eneste medlemsstat der allerede har udpeget et sted til deponering af højaktivt radioaktivt affald, regner man med, at dette deponeringsanlæg vil være i drift før 2020, to år senere end den tidsfrist, der fastsættes i direktivet der er ingen begrundelse for eller logik i at indføre én fælles dato for alle medlemsstaterne grundet de enorme forskelle i deres nukleare programmers størrelse og baggrund samt det nuværende niveau for medlemsstaternes forsknings- og udviklingsprogrammer vedrørende forvaltning af radioaktivt affald fastsættelse af en tidsplan for deponering vil betyde, at beslutningerne vil blive styret af kravet om overholdelse af tidsplanen frem for af langsigtede sikkerhedshensyn. Overførsel af affald: I artikel 4 i forslaget til direktiv fastsættes det, at affald gerne må overføres til en anden medlemsstat eller et tredjeland, hvis modtagerstaten opfylder de samme standarder, som er gældende i oprindelseslandet. Radioaktivt affald, som er genereret i EU, bør ikke overføres til tredjelande på grund af de miljø- og sundhedsfarer, som er forbundet med overførsel og oplagring af radioaktivt affald. Endvidere vil affald kun blive overført, når det er billigere at overføre det end at forvalte det i oprindelseslandet. Billigere oplagring vil med al sandsynlighed føre til en lempelse af miljøkravene. Direktivet bør derfor udelukke overførsel af affald. Vejen frem: Frem for at bibeholde den nuværende tekst bør direktivet ændres som følger: 1) Kommissionen bør offentliggøre de nuværende planer for forvaltning og deponering af radioaktivt affald i hver enkelt medlemsstat og give mulighed for bemærkninger. 2) Kommissionen bør udarbejde retningslinjer for uacceptable former for affaldsdeponering, f.eks. dumpning i havet eller i luftrummet, oparbejdning og overførsel til lande uden for EU. 3) Kommissionen bør udarbejde et direktiv om retningslinjer for offentlig høring i forbindelse med udvikling af steder til deponering af radioaktivt affald. Sådanne retningslinjer vil være baseret på eksisterende internationale traktater, såsom Århuskonventionen, og eksisterende direktiver, såsom direktivet om strategisk miljøvurdering, og indebære krav om, at de personer, som berøres af en beslutning PA\496032.doc 5/14 PE 331.688
truffet af en myndighed eller et tilsynsudvalg, får status af part i sagen og mulighed for at komme med indvendinger uden hensyn til nationale grænser. ÆNDRINGSFORSLAG Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik opfordrer Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning: Kommissionens forslag 1 Ændringsforslag Ændringsforslag 1 Betragtning 3 a (ny) (3a) I Euratom-traktatens artikel 203 fastsættes det, at såfremt en handling viser sig påkrævet for at virkeliggøre et af Fællesskabets mål, og Euratom-traktaten ikke indeholder fornøden hjemmel hertil, udfærdiger Rådet på forslag af Kommissionen og efter at have indhentet udtalelse fra Europa-Parlamentet med enstemmighed passende forskrifter herom. Euratom-traktatens artikel 203 bør foreslås som det korrekte grundlag for vedtagelse af disse nye beføjelser som fastsat i traktaten. Ændringsforslag 2 Betragtning 15 (15) Der hersker meget bred enighed blandt tekniske eksperter om, at geologisk deponering med den nuværende viden er den mest egnede metode til at forvalte de farligste former for fast eller solidificeret radioaktivt affald på lang sigt. (15) En række muligheder for oplagring, forvaltning eller deponering af radioaktivt affald skal fortsat evalueres på fællesskabsplan og i medlemsstaterne. 1 Endnu ikke offentliggjort i EUT. PE 331.688 6/14 PA\496032.doc
Der er endnu ingen medlemsstater, som har opført dybtliggende geologiske depoter, og der er derfor ikke foretaget vurderinger af den langsigtede bæredygtighed af denne metode til affaldsforvaltning. Det er endvidere ukorrekt at sige, at der hersker meget bred enighed om, at geologisk deponering er den mest egnede metode på nuværende tidspunkt. Der bør derfor fortsat foretages evalueringer af en række alternativer. Medlemsstaternes valg af metoder til affaldsforvaltning skal være styret af hensynet til den mindst miljøskadelige metode, som er til rådighed nu og i fremtiden, og skal også inkludere kravet om, at affaldet fortsat skal kunne overvåges og genvindes med henblik på at give kommende generationer mulighed for at træffe deres egne valg med hensyn til håndtering af disse former for affald. Ændringsforslag 3 Betragtning 16 (16) Med en fastlæggelse af frister på fællesskabsplan for gennemførelsen af egnede systemer til endelig deponering kan det undgås at pålægge de kommende generationer en unødvendig byrde og samtidig både nu og fremover opfylde de grundlæggende principper for strålebeskyttelse, der er nedfældet i afsnit I, i direktiv 96/29/Euratom. (16) Der træffes alle foranstaltninger for at sikre, at den miljøbyrde, som pålægges de kommende generationer, holdes på et absolut minimum og samtidig både nu og fremover opfylde de grundlæggende principper for strålebeskyttelse, der er nedfældet i afsnit I, i direktiv 96/29/Euratom. Indførelse af målsætninger, som omfatter hele Fællesskabet uden hensyn til de nukleare programmers forskellige størrelser og baggrund, og som ikke tager højde for status for forsknings- og udviklingsprogrammerne i forbindelse med anvendelsen af anlæg til radioaktivt affald, medfører store risici for de kommende generationer. Anlæg, som er beregnet til at oplagre højaktivt radioaktivt affald, skal forblive intakte i de næste mange årtusinder. Konstruktionen og placeringen af sådanne anlæg må derfor ske med den største omhu. Fastsættelsen af kunstige tidsplaner vil skade dette arbejde og bør derfor opgives. Vores eneste mulighed for at lette den byrde, som pålægges de kommende generationer, er at give dem mulighed for selv at vælge metoderne til affaldsforvaltning. Dette betyder, at der ikke bør træffes nogen uigenkaldelig beslutning nu. Ændringsforslag 4 Betragtning 18 a (ny) (18a) Borgere, som ikke har draget fordel af produktionen af radioaktivt affald, bør ikke pålægges den eventuelle miljøbyrde. PA\496032.doc 7/14 PE 331.688
Radioaktivt affald, herunder plutonium og brugt nukleart brændsel, bør derfor ikke overføres til tredjelande med henblik på oplagring, oparbejdning, fremstilling af slutaffald eller affaldsbehandling. De relevante bestemmelser i Rådets direktiv 92/3/Euratom om overvågning og kontrol med overførsler af radioaktivt affald mellem medlemsstater samt ved indførsel og udførsel af Fællesskabet bør ændres i overensstemmelse hermed. Overførsel af radioaktivt affald til tredjelande skal forbydes med henblik på at sikre, at der ikke dumpes affald i lande, som har lavere standarder for miljøbeskyttelse eller offentlige høringer. Overførsel af radioaktivt affald indebærer endvidere alvorlige miljø-, sundheds- og sikkerhedsrisici. Ændringsforslag 5 Artikel 1, stk. 1, litra b (b) nå og bevare et højt sikkerhedsniveau inden for forvaltning af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald for at beskytte befolkningens sundhed og miljøet ved at træffe alle nødvendige foranstaltninger af forsigtighedshensyn og forebyggende foranstaltninger med henblik på at sikre, at disse tilstrækkelige beskyttelsesniveauer nås i hele Fællesskabet på en konsistent og effektiv måde (b) nå og bevare det højeste sikkerhedsniveau inden for forvaltning af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald for at beskytte befolkningens sundhed og miljøet ved at træffe alle nødvendige foranstaltninger af forsigtighedshensyn og forebyggende foranstaltninger med henblik på at sikre, at de højeste beskyttelsesniveauer, som er teknisk mulige, nås i hele Fællesskabet på en konsistent og effektiv måde Kravet om høje sikkerhedsnormer i forbindelse med affaldsforvaltning er for utilstrækkeligt og vagt. Dette lovforslag skal føre til en forøgelse af den nukleare sikkerhed, og der skal derfor i hele EU gøres brug af de højeste tekniske standarder. I betragtning af affaldets lange holdbarhed og den byrde, det pålægger de kommende generationer, er det også nødvendigt at kræve, at sikkerhedsnormerne og forvaltningsteknikkerne til stadighed forbedres. PE 331.688 8/14 PA\496032.doc
Ændringsforslag 6 Artikel 1, stk. 1, litra c (c) gøre oplysningen af borgerne mere effektiv og, når dette er relevant, inddrage dem i sager for at sikre den krævede åbenhed i de relevante beslutningstagningsprocesser. (c) gøre oplysningen af borgerne mere effektiv og inddrage dem i sager for at sikre den krævede åbenhed i de relevante beslutningstagningsprocesser. Effektiv oplysning af borgerne vil kun finde sted, når det var relevant, hvorfor formuleringen når dette er relevant kan udelades. Ændringsforslag 7 Artikel 3, stk. 1 1. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald forvaltes på en sådan måde, at mennesker, samfundet og miljøet beskyttes tilstrækkeligt mod strålingsfaren. 1. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald forvaltes uden risici for befolkningens sundhed eller miljøet og navnlig uden brug af processer eller metoder, som kan medføre radioaktiv forurening af vand, jord eller luft. Det er vigtigt, at beskyttelse af samfundet og miljøet prioriteres højt i direktiverne. Den foreslåede formulering blev godkendt af Kommissionen i dens forslag fra november 2002 og bør genindsættes i direktivet. Ændringsforslag 8 Artikel 3, stk. 2 2. Medlemsstaterne skal sikre, at der produceres mindst muligt radioaktivt affald. 2. Medlemsstaterne skal sikre, at der produceres mindst muligt radioaktivt affald, og at teknologiske metoder, som frembringer større mængder radioaktivt affald end tilsvarende teknikker, forbydes. PA\496032.doc 9/14 PE 331.688
Det er nødvendigt at udelukke fremgangsmåder, som medfører unødvendigt store mængder af radioaktivt affald, eller som gør forvaltningen af radioaktivt affald mere kompleks. Til eksempel producerer oparbejdning af et ton brugt nukleart brændsel mellem 6 og 80 tons laveller mellemaktivt affald af forskellig art, blandt andet affald fra nedlukning fra oparbejdningsanlægget, med kun en lille eller ingen reduktion af den endelige oplagringskapacitet for højaktivt affald. Ændringsforslag 9 Artikel 3, stk. 3 3. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger samt andre skridt, der er nødvendige med henblik på sikker forvaltning af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald. 3. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger samt andre skridt, der er nødvendige med henblik på sikker overvågning og forvaltning af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald, herunder om nødvendigt muligheden for at genvinde affald med henblik på omemballering eller brug af alternative metoder til sikker deponering. Muligheden for at overvåge og om nødvendigt genvinde og omemballere affald er nødvendig med henblik på at reducere risikoen for, at radionukleider udledes i miljøet. Lovgivningen bør eksplicit omfatte kravet om tilgængelighed til og overvågning af affaldsdeponeringssteder. Ændringsforslag 10 Artikel 3, stk. 6 6. Medlemsstaterne skal sikre, at oplysningen af borgerne er effektiv, og, når dette er relevant, inddrage dem i sager for at sikre åbenhed om emner vedrørende forvaltning af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald på deres territorium. 6. Medlemsstaterne skal sikre, at oplysningen af borgerne er effektiv, og inddrage dem i sager for at sikre størst mulig åbenhed om emner vedrørende forvaltning af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald på deres territorium. Personer, som berøres af en beslutning truffet af en myndighed eller et tilsynsudvalg, får status af part i sagen uden hensyn til nationale grænser. PE 331.688 10/14 PA\496032.doc
Det er nødvendigt at sikre, at den bedste praksis anvendes med henblik på fyldestgørende information af offentligheden vedrørende udviklingen i forvaltningen af radioaktivt affald. I betragtning af den høje befolkningstæthed i Europa og det tidsrum, der er nødvendigt for at isolere højaktivt radioaktivt affald fra miljøet, er det endvidere nødvendigt med høringer på tværs af landegrænserne. Dette skal afspejles i direktivet. Ændringsforslag 11 Artikel 3, stk. 6 a (nyt) 6a. Af hensyn til miljøet udelukkes visse metoder til deponering af radioaktivt affald, herunder: - dumpning i havet - deponering i undersøiske depoter - deponering i luftrummet. Oplagring eller deponering af radioaktivt affald skal foregå i et medium, som er velegnet til at bevare indkapslingssystemet, og som ikke tillader udslip af radioaktivt materiale. Deponering i luftrummet eller nær vand opfylder ikke disse kriterier og skal generelt udelukkes som en mulighed. Ændringsforslag 12 Artikel 4, stk. 3 3. Når der ikke findes noget egnet alternativ til deponering, og en sådan deponeringsmulighed endnu ikke står til rådighed, skal medlemsstaterne indføje følgende punkter i deres programmer: (a) der skal gives tilladelse til at anlægge et eller flere egnede depoter senest i 2008; ved geologisk deponering af højaktivt og langlivet radioaktivt affald skal denne tilladelse være betinget af en yderligere periode med detaljerede undersøgelser af undergrunden; udgår udgår PA\496032.doc 11/14 PE 331.688
(b) kortlivet, lav- og mellemaktivt radioaktivt affald skal deponeres adskilt fra højaktivt og langlivet radioaktivt affald, og der skal gives driftstilladelse til deponeringsanlægget senest i 2013; (c) for højaktivt og langlivet radioaktivt affald, der skal deponeres i et geologisk depot, skal der gives driftstilladelse til deponeringsanlægget senest i 2018. udgår udgår Ingen medlemsstat vil på de nuværende betingelser kunne opfylde tidsplanerne for deponering af højaktivt radioaktivt affald, og mange vil ikke kunne overholde tidsplanen for lavaktivt radioaktivt affald. Selv Finland, der som hidtil eneste medlemsstat i princippet allerede har udpeget et sted til deponering af højaktivt radioaktivt affald, påtænker ikke at gå i gang før 2020, hvilket er to år senere end den tidsfrist, der fastsættes i direktivet, også uden at de frister, som sædvanligvis gælder for store anlægsprojekter medregnes. Der er ingen begrundelse for eller logik i at indføre én fælles dato for alle medlemsstaterne grundet de enorme forskelle i deres nukleare programmers størrelse og baggrund samt det nuværende niveau i medlemsstaternes forsknings- og udviklingsprogrammer vedrørende forvaltning af radioaktivt affald. Fastsættelse af en dato for idriftsættelsen af et anlæg, enten i hele EU eller i en enkelt medlemsstat, vil undergrave offentlighedens tillid til udvælgelsen af deponeringssteder og analyserne af affaldsanlæggene og dermed eventuelt påvirke den videnskabelige bedømmelse og den politiske beslutningstagning, idet: lokalsamfund, som eventuelt berøres af et affaldsanlæg, kan føle, at de er blevet udpeget på grundlag af en streng tidsplan og ikke fordi, de er mest velegnede beslutninger vil være styret af behovet for at overholde tidsplanen frem for af kravet om at finde det sted, der med hensyn til sikkerhed og miljø udgør den mest egnede mulighed offentlige høringer, dialog med aktører og videnskabelige undersøgelser kan være eller blive opfattet som værende begrænsede af en kunstig tidsplan muligheden for at opgive et uegnet potentielt deponeringssted begrænses, som det var tilfældet i Det Forenede Kongerige i 1997, hvis opførelsen/idriftsættelsen er underlagt faste tidsplaner ved fastsættelse af datoer tages der ikke højde for fremtidige aktiviteter, såsom behovet for nye anlæg. PE 331.688 12/14 PA\496032.doc
Ændringsforslag 13 Artikel 4, stk. 4 4. På grundlag af de rapporter, der regelmæssigt udarbejdes af medlemsstaterne og Kommissionen, jf. artikel 7, kan Rådet på Kommissionens forslag beslutte at ændre datoerne i stk. 3 for at forbedre den nukleare sikkerhed i EU. udgår Eftersom stk. 3 udgår, må stk. 4 også udgå. Ændringsforslag 14 Artikel 4, stk. 5 5. I programmet skal der ofres særlig opmærksomhed på de generelle krav i artikel 3 og tages hensyn til de forskellige trin i deponeringsprocessen, der er beskrevet i bilaget til dette direktiv. I den sammenhæng betragtes en tidsubegrænset oplagring på eller nær jordoverfladen af brugt nukleart brændsel, som ikke skal oparbejdes, ikke som en acceptabel og levedygtig løsning på lang sigt. udgår På grund af den manglende erfaring med deponering eller langsigtet forvaltning af brugt nukleart brændsel er det for tidligt i direktivet at udelukke visse muligheder. Muligheder for oplagring på eller nær jorden bør derfor ikke udelukkes på dette stadie. Ændringsforslag 15 Artikel 4, stk. 6 6. Programmet kan omfatte overførsel af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald til en anden medlemsstat eller tredjeland på betingelse af, at overførslen opfylder den gældende EU-lovgivning, 6. Overførsel af radioaktivt affald, herunder plutonium eller brugt nukleart brændsel, til tredjelande med henblik på oparbejdning eller endelig deponering er forbudt. De relevante bestemmelser i PA\496032.doc 13/14 PE 331.688
hovedsagelig direktiv 92/3/Euratom, og de internationale forpligtelser, at der er indgået en bindende kontrakt, at den kun må finde sted til stater med egnede anlæg, som opfylder normer og standarder, der er godkendt i oprindelseslandet, og såfremt overførslen omfatter materialer omfattet af traktatens artikel 197, at den er underlagt en passende sikkerhedskontrol. Rådets direktiv 92/3/Euratom om overvågning og kontrol med overførsler af radioaktivt affald mellem medlemsstater samt ved indførsel og udførsel af Fællesskabet, bør ændres i overensstemmelse hermed. Radioaktivt affald, som er genereret i EU, bør ikke overføres til tredjelande. Kravet om, at anlæggene i modtagerlandet opfylder de samme standarder som dem, der er gældende i oprindelseslandet, er for vagt. Placeringen, opførelsen og driften af anlæg til radioaktivt affald forudsætter inddragelse af offentligheden og grundig gennemgang samt en stram lovgivning og uafhængige videnskabelige undersøgelser. Disse betingelser forudsætter alle strenge standarder i løbet af hele anlæggets funktionstid og ikke blot i opførelsesfasen. Affald vil kun blive overført, når det er billigere at overføre det end at forvalte det i oprindelseslandet. Billigere oplagring vil med al sandsynlighed føre til en lempelse af miljøkravene, og denne praksis bør derfor udelukkes fra direktivet i henhold til forsigtighedsprincippet. Overførsel af farlige stoffer med henblik på dumpning i tredjelande er forbudt i henhold til internationale aftaler, og EU må derfor træffe tilsvarende foranstaltninger, for så vidt angår radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel. PE 331.688 14/14 PA\496032.doc