ADIPOSITAS KIRURGI. Patientinformation LAPAROSKOPISK BANDING JFL 21



Relaterede dokumenter
PRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS LAPAROSKOPISK GASTRISK BYPASS JFL

FEDMEOPERATION. Aalborg Sygehus Hobrovej Aalborg (henvisningen skal adresseres til Endokrinologisk Afdeling).

Forslag til dagens måltider

Sunde mad og spisevaner

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Diætiske retningslinjer

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Gode råd til en sundere hverdag

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad

Kosten og dens betydning.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Spis dig sund, slank og stærk

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Kort fortalt. Mad og motion, når du har type 2-diabetes

Kostråd efter Gastric Bypass

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

/maj Grundkostplan, anoreksi voksen

Adipositas Kirurgi. Laparoskopisk Gastrisk Bypass JFL. Patientinformation

Kostvejledning ved Bulimi

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Tallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en

Kost & Ernæring. K3 + talent

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Vejledning til skolemad

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Når appetitten er lille

Kost & Ernæring K1 + K2

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af galdeblæren

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie

Hvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard

Lyskebrok. Klinik Kirurgi

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Kulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn

Tallerken-modellen til dig der træner meget

De officielle kostråd

Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystvortereduktion

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Forslag til dagens måltider for en mand på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Energi til hele skidagen

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Patientvejledning. Kostplan kcal

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Kostpolitik Børnehuset Petra

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

Hvor meget energi har jeg brug for?

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om hæmoridebehandling

Forslag til kostplan:

Kost og motion til Rygmarvsskadede

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Vejen til et varigt vægttab

Information om fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Løberens kost og ernæring

Information om fjernelse af et stykke tyktarm

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Gratis guide. Små skridt til vægttab der holder

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om navlebrok

LIVTAG # Cecilia har omlagt sin kost totalt og har ud over færre kilo fået større livskvalitet. Mig og min hjælper. s. 30. s.

Inspiration til fagligt indhold

Patientvejledning. Refluks. Syreopløb Spiserørsbrok

Skab måltidet på tallerknen

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I KLASSE

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Guide: Få flad mave på 0,5

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

Kikkertundersøgelse af tyktarmen. (udrensning med PICOPREP ) Klinik Kirurgi

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Tab dig kg uden kirurgi

Kostpolitik i Dagmargården

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation for slapt maveskind

Information om kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi)

Dysfagi. Tygge- og synkebesvær. Vi er kendt for at få mennesker til at gro - alene og sammen med andre

Transkript:

ADIPOSITAS KIRURGI LAPAROSKOPISK BANDING JFL Patientinformation LAPAROSKOPISK BANDING JFL 21

INDHOLD Generelt om svær overvægt... Side 3 Forudsætninger for operation Udredning inden operation... Side 4 Forbehandling inden operation... Side 5 Operationen... Side 6 Risici ved operation... Side 8 Efter operationen Udskrivelse... Side 9 Kontrol Kontakter... Side 10 Kostråd efter Gastrisk Banding... Side 11 Hvad og hvor meget kan jeg spise... Side 12 Flydende kost 1. uge... Side 13 Almindelig mad fra 1. uge... Side 14 Ernæringsrigtig kost... Side 15 Nyttige oplysninger... Side 16 Tips og gode råd... Side 17 Egne notater... Side 18 LAPAROSKOPISK BANDING JFL

GENERELT OM SVÆR OVERVÆGT Aktuelt er forekomsten af fedme stigende i Danmark og udgør et tiltagende problem, da fedme giver anledning til en øget risiko for udvikling af andre sygdomme, bl.a. hjertekarsygdomme, type 2 sukkersyge, lungesygdomme, galdesten samt belastningssygdomme i leddene. Tilstande, som ofte medfører nedsat livskvalitet. Konventionelle behandlinger (kostvejledning, fysisk aktivitet og farmakologisk behandling) har beskeden effekt i behandlingen af svært overvægtige patienter. Kirurgisk behandling af svær og meget svær fedme har derimod vist sig at give et vedvarende vægttab, reducere følgesygdommene og give en forbedret livskvalitet, hvilket er årsagen til, at der nu er øget fokus på dette indgreb. Kirurgisk behandling tilbydes kun patienter med sygelig overvægt, fedme klasse II og III og er således ikke en kosmetisk operation. Se nedenstående. Klassifikation BMI kg/m² Risiko for følgesygdomme Undervægt <18,5 Normal vægt 8,5 24,9 Middel Overvægt 5 29,9 Forhøjet Fedme klasse I 0 34,9 Moderat forhøjet Fedme klasse II 5 39,9 Svært forhøjet Fedme klasse III > 40 Meget svært forhøjet Beregning af BMI (Body Mass Index): kropsvægt i Kg: (højde i meter x højde i meter). LAPAROSKOPISK BANDING JFL

Forudsætninger for operation Kirurgisk behandling af svær overvægt kommer først på tale, når konventionel behandling er forsøgt og har vist sig resultatløs, og når sygdommen har udviklet sig, så den medfører øget sygelighed og påvirker livskvaliteten. I Danmark og internationalt er der enighed om kun at tilbyde personer med fedme klasse II og III kirurgisk behandling. Udredning inden operation Ved den primære kontakt til Privathospitalet Mølholm foretages vurdering, om patienten overholder kriterierne for kirurgisk behandling. Hvis dette er tilfældet, bliver patienten indstillet til forundersøgelse. På undersøgelsesdagen vil patienten blive undervist af teamets læger om de kirurgiske metoder, resultater og evt. risici samt den nødvendige forbehandling og kontrol. Der vil blive foretaget en individuel undersøgelse, og vores diætist og fysioterapeut vejleder om kost og motion før og efter operationen. Teamets koordinerende sygeplejerske orienterer om det videre forløb, herunder forbehandlingen inden operationen, samt forløbet efter operationen. Endvidere bliver der vist rundt på hospitalet. 4 LAPAROSKOPISK BANDING JFL

Forbehandling inden operation For at begrænse risikoen ved fedmeoperationer og lette forløbet er det meget vigtigt at være velforberedt inden operationen. Dette indebærer: Øget motion Omlægning af kostvanerne Vægttab inden operationen Teamets diætist og sygeplejerske vil være behjælpelige med forberedelserne til operationen. Der vil således blive udarbejdet en individuel motions- og kostplan, som skal følges nøje. Under hele forløbet vil teamets medarbejdere være i kontakt med dig. LAPAROSKOPISK BANDING JFL 5

Operationen Den operation, som skal foretages, kaldes laparoskopisk justerbar gastrisk banding og udføres med kikkert (laparoskop). Formålet med operationen er et blivende vægttab på 50% af overvægten, hvilket medfører, at livskvaliteten afgørende forbedres og de fedme relaterede sygdomme og symptomer reduceres. Operationen virker på to måder: 1. Begrænser fødeindtagelsen. Da mavesækken formindskes, vil der kun være plads til små mængder føde. Indtages for store mængder mad for hurtigt, vil det medføre ubehag, trykken og i værste fald opkastninger. 2. Øger mæthedsfornemmelsen. Da udløbet fra den lille mavesæk (mavelommen) er forsnævret af det bånd, som er indopereret, vil maden forblive lidt længere i den lille mavesæk og skabe et tryk, som medfører hurtigere mæthed. Teknik: Tegningen næste side viser, hvordan tarmsystemet ser ud efter operationen. Ved kikkertoperationen, som udføres gennem fem 1 cm små huller, indopereres et justerbart bånd, kaldet Det Svenske Justerbare Gastriske Bånd (SAGB). Båndet anbringes omkring den øverste del af mavesækken og opdeler den i to dele, en øverste del, kaldet mavelommen (pouchen), og en nederste del, som er den oprindelige mavesæk. For at forhindre, at båndet flytter på sig, sys mavesækken hen over båndet, som derved kommer til at ligge i en tunnel. Båndet er tilsluttet et kammer, som indopereres under huden. Via dette kammer kan båndets diameter, og dermed udløbet fra mavelommen, reguleres. Det er planen, at båndet skal blive, også når det tilsigtede vægttab er opnået. Båndet vil dog let kunne fjernes med et lille kikkertkirurgisk (laparoskopisk) indgreb, hvis det skulle vise sig nødvendigt. Fjernes båndet, går vægten imidlertid hurtigt op. Selve operationen varer ca. 1 time. 6 LAPAROSKOPISK BANDING JFL

laparoskopisk banding Tilslutningsslange Kapsel Spiserør Mavelomme Tilslutningsslange Justerbart gastrisk Bånd Mavesæk LAPAROSKOPISK BANDING JFL 7

Risici ved operation Mulige komplikationer: Alvorlige komplikationer optræder sjældent i forbindelse med laparoskopisk justerbar banding, da operationen er teknisk relativt enkel, og da kroppens normale anatomi ikke ændres. Imidlertid kan der opstå problemer senere i forløbet: Infektion omkring kapslen. Det viser sig ved rødme, ømhed og siven fra arret over kapslen. De fleste infektioner kan klares med antibiotika, men i enkelte tilfælde kan det blive nødvendigt at åbne såret og i værste fald at fjerne kapslen. Forskydning af kapslen. Kapslen, som er indopereret i underhuden, er fæstnet med fire tråde til bugvæggen. Disse tråde kan løsne sig, hvorved kapslen kan rotere, således at det ikke er muligt at regulere båndet. Problemet løses ved i lokal bedøvelse at dreje kapslen og fæstne den påny. Udvidelse af mavelommen med båndskridning ( slipping ). Hvis der sker overspisning, kan der som følge af trykket ske en forskydning af den store mavesæk, som trækkes ind under båndet, hvorved mavelommen udvides. Symptomerne er mavesmerter og opkastninger, selv ved indtagelse af flydende kost. Tilstanden kræver indlæggelse og reoperation, hvor båndet enten genplaceres eller fjernes. Migration. Båndet kan i sjældne tilfælde arbejde sig ind i mavesækken. Årsagen er infektion omkring båndet og kræver en ny operation med fjernelse af båndet. 8 LAPAROSKOPISK BANDING JFL

Efter operationen Efter operationen vil du vågne på sengeafdelingen med et iltkateter i næsen, som har betydning for iltning af blodet. Blodtryk og iltning bliver løbende kontrolleret, og der gives væske via et drop på håndryggen. Normalt er der ingen slanger eller dræn. På operationsdagen: Du vil ofte have smerter i kroppen og skuldrene de første dage efter operationen. Derfor bliver der givet smertestillende medicin under og efter operationen, således at smerterne ikke hæmmer dig i at være oppe. Allerede på operationsdagen må du få frit flydende, men undgå at drikke for hurtigt og for meget bare en mundfuld ad gangen. Inden udskrivelsen vil du få en samtale med teamets sygeplejerske. Du vil normalt kunne genoptage arbejde og daglige gøremål i løbet af 1 uge. Kost: Du må få flydende kost den 1. uge. Dagen efter operationen: Dagen efter operationen er du normalt klar til at komme hjem. Du vil have smerter i kroppen og specielt skuldrene. Smerterne og ubehaget svinder normalt i løbet af de første dage. Du bør tage smertestillende i form af tbl. Panodil 1g x 4 og tbl. Diclon 50 mg x 3. LAPAROSKOPISK BANDING JFL 9

Kontrol Der arrangeres ambulant kontrol ca. 4 og 8 uger efter operationen, hvor der foretages regulering af båndet. Herefter vil det sjældent være nødvendigt med yderligere reguleringer. Privat Hospitalet Mølholm Brummersvej 1-7. DK-7100 Vejle Tel. +4575832099 Fax +4575835350 www.molholm.dk Stramning af båndet foretages ved at kapslen i underhuden punkteres med en tynd nål. Efterfølgende foretages røntgenundersøgelse af spiserøret for at vurdere, om båndet er passende strammet. Kirurg: Mediciner: Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Teamets diætist vil løbende have kontakt med dig telelefonisk og via e-mail. I tvivlstilfælde, eller hvis der opstår nytilkomne smerter eller opkastninger, er du altid velkommen til at kontakte teamets sygeplejerske. Diætist: Hanne Møller E-mail: hannemoller@msn.com mobil +4524401215 Sygeplejerske: Lisbeth Liebmann E-mail: lil@molholm.dk mobil tlf: +4541445552 10 LAPAROSKOPISK BANDING JFL

KOSTRÅD EFTER Gastrisk BANDING Du har nu fået en gastrisk banding operation. Denne operation er hjælp til selvhjælp. Princippet ved operationen er, at man konstruerer en lille mavesæk ved at lægge et siliconebånd højt oppe på mavesækken. Formålet med båndet er at forhindre dig i at spise større mængder mad. For at du kan tabe dig, skal den mad, der spises, være kaloriebegrænset, fedtfattig og sukkerfattig. Der skal spises små, men hyppige måltider. Mavesækken må ikke blive udspilet. Generelle råd spis langsomt og tyg maden grundigt, så den lille passage i mavesækken ikke stoppes. stop med at spise, når du føler dig mæt, det er tegn på en fyldt mavesæk. undgå at overfylde maven. Symptomer på overfyldt mave er: tunghedsfølelse, kvalme og opkastning. Portionsanret maden på en lille tallerken. Drik 20 min. før måltidet eller 1-2 timer efter. Drik dagligt 1-1½ l. væske uden sukker. Bevæg dig minimum ½ time hver dag. Opkast Der kan forekomme opkastning efter operationen, og det skyldes at: maden ikke er tygget grundigt nok. du har spist for hurtigt og for store stykker. du har spist for meget og / eller forkert mad. Spisesituationen kan være meget vanskelig i den første tid efter operationen. Der er stor forskel på, hvordan den enkelte person tåler bestemte madvarer, og ikke mindst mængden og konsistensen af maden. Det er derfor vigtigt, at du lærer signalerne fra netop din mave at kende. LAPAROSKOPISK BANDING JFL 11

Madvarer, der kan give opkast ELLER sætte sig fast Den enkelte person vil opleve, at visse madvarer helt må udelukkes. Andre madvarer skal blendes eller snittes fint, fordi de enten giver opkast eller sætter sig fast i passagen mellem den øvre og den nedre del af mavesækken. Nedenstående madvarer giver oftest problemer: Trådrige madvarer Den hvide hinde omkring citrusfrugter Klistrede madvarer Hvide ris pasta Hvidt brød / friskbagt brød Chips / Pop corn Kokos Hårde madvarer Nødder og mandler Peanuts Kødprodukter Kylling og kyllingeskind Kød med hårde stegeskorper flæskesvær Det er en god idé at anskaffe sig en blender / stavblender. Langt det meste mad kan spises uden problemer, hvis det er blendet. Dette gælder også maden fra ovenstående liste. HVAD OG HVOR MEGET KAN JEG SPISE Den første uge efter operationen skal du følge et fast kostprogram Den 1. uge efter operationen må du få flydende kost. Allerede 1 uge efter operationen må du få almindelig mad. Du skal være opmærksom på de madvarer, der kan medføre opkast eller sætte sig fast i passagen mellem øvre og nedre mavesæk. Din mavesæk kan rumme væsentligt mindre mad og væske end tidligere. Det betyder, at du meget let kan komme i underskud af protein og vitaminer / mineraler. Spis derfor en ernæringsrigtigt sammensat mad. Hver dag skal du have: Kød, kødpålæg, fisk, fiskepålæg, groft rugbrød/ groft knækbrød, grøntsager og frugt, magre mejeriprodukter, 1½ l væske, fedtfattigt og uden sukker samt 1 multivitaminpille. 12 LAPAROSKOPISK BANDING JFL

FLYDENDE KOST - 1. UGE Spis et måltid hver 2. time dagen igennem MORGEN ½ dl surmælksprodukt / cheasy yoghurt eller 1 ½ tynd havregrød / øllebrød FORMIDDAG blendet suppe (se suppeopskrift) FROKOST ½ dl blendet suppe (se suppeopskrift) EFTERMIDDAG 1 1 ½ dl surmælksprodukt / cheasy yoghurt EFTERMIDDAG 2 blendet suppe (se suppeopskrift) AFTEN blendet suppe (se suppeopskrift) SEN AFTEN 1 ½ dl kød eller grøntsagsbouillon SEN AFTEN 2 ½ dl surmælksprodukt / cheasy yoghurt DRIKKEVARER: Dagligt ca. 1 ½ liter væske. F.eks. ½ l skummet, mini- eller kærnemælk. + 1 l. Vand, light sodavand, light saftevand, Kaffe og te. Heraf max. 2 dl appelsin/æblejuice. LAPAROSKOPISK BANDING JFL 13

ALMINDELIG MAD FRA 1. UGE 1200 kcal 80 g protein MORGEN ½ skv rugbrød m. kødpålæg / 15 g ost, eller dl cheasy yoghurt / surmælksprodukt m. drys, eller dl havregryn m. mælk. FORMIDDAG ½ skv rugbrød + kødpålæg / fiskepålæg / 15 g. ost + agurk, tomat, gulerod m.m. + ½ stk frugt. FROKOST Gentag formiddag. EFTERMIDDAG ½ skv rugbrød + kødpålæg / fiskepålæg + ½ stk frugt. AFTEN 00 g magert kød, fisk, kylling, kalkun + 1 dl grøntsager + 1 lille kartoffel / 1 dl kogt ris / 1 dl kogt pasta + fedtfattig sovs/dressing. SEN AFTEN ½ skv rugbrød m. kødpålæg / fiskepålæg. DRIKKEVARER ½ l let/minimælk + 1 l sukkerfri væske f.eks vand, kaffe, te, fun light eller sodavand light. Drik 20-30 min før måltidet eller 1-2 timer efter. Der er ikke plads til både vådt og tørt. 14 LAPAROSKOPISK BANDING JFL

ERNÆRINGSRIGTIG KOST Protein, kulhydrat og fedt Protein er det vigtigste næringsstof efter operationen spis proteinrig mad til hvert måltid. Proteiner findes i alle former for kød og kødpålæg, fisk og fiskepålæg, æg og magre mejeriprodukter: Okse- svine- og lammekød, kylling, kalkun, and, alle slags fisk, fiskekonserves, rejer og andre skaldyr Æg: æggekage, kogte eller stegte æg Fedtfattige skære- og smøreoste, hytteost, surmælksprodukter, kvark, let/mini/skummet og kærnemælk Det er vigtigt, at du spiser nok protein - ca. 80 g om dagen (se 1200 kcal forslag) Hvis du får mindre end 80 g, er det muskler, du taber og ikke fedt. Sørg for først at få spist den mad, der indeholder proteiner. Kulhydrat: Spis kulhydrater, der indeholder vitaminer til hvert måltid Kulhydrater med vitaminer: grøntsager, rugbrød, groft franskbrød, groft knækbrød, frugt, kartofler, ris og pasta. Kulhydrater uden vitaminer: sukker, slik, kage, kiks, chokolade, sodavand, kakaomælk, sukkersødede saft- og mejeriprodukter, hvidt brød (spis eller drik 1-2 x ugen i små mængder). Fedt: Usundt fedt: smør, ost, fløde, fedt, svine- og oksekød, pølser, bacon, kage og kiks. Sundt fedt: alle former for planteolier f.eks. rapsolie, olivenolie, becel, fede fisk, nødder og avocado. LAPAROSKOPISK BANDING JFL 15

NYTTIGE OPLYSNINGER Forstoppelse: Det er normalt ikke at have afføring hver dag efter operationen. Du spiser en mindre mængde mad og det betyder mindre mængde kostfibre. Det er kostfibrene, der holder maven i gang. Afføring sjældnere end hver 3. dag regnes dog for forstoppelse. Der kan købes receptfrie afføringsmidler på apoteket, f. eks. Laktulose. Alkohol: Du kan drikke alkohol efter operationen. Men vær opmærksom på, at du tåler mindre alkohol, end du plejer. Hvis du er i byen og skal både spise og drikke, bør det gøres med stor forsigtighed, da der normalt ikke er plads til både vådt og tørt. Ellers gælder de almindelige råd om at drikke 20-30 minutter før måltidet eller 1-2 timer efter. Fysisk aktivitet: Det er vigtigt, at du ikke blot ændrer spisevaner, men også øger dit aktivitetsniveau. Hvis du ikke allerede motionerer, tilrådes det, at du starter langsomt op efter operationen. Med tiden skal du gerne nå op på 1 times motion om dagen. Typen og intensiteten af motionen betyder mindre. 16 LAPAROSKOPISK BANDING JFL

TIPS OG GODE RÅD spis 6 måltider om dagen (hver 3. time) spring aldrig et måltid over spis sukkerfattigt og fedtfattigt spis langsomt og tyg maden grundigt. Skær maden i små bidder og tyg 15-20 gange, før du synker. For store mundfulde, der ikke er tygget ordentligt, kan sætte sig fast i passagen mellem maven og tarmen. spis af små tallerkener. Anret maden portionsvis. stop med at spise, så snart du mærker, at maven er fuld / mæt. Max 1-1½ dl mad ad gangen drik 20 30 min før måltidet eller 1-2 timer efter. Der er ikke plads til både vådt og tørt på samme tid. drik 1½ - 2 liter sukkerfri væske ved siden af maden. Heraf højst ½ l mælk Bevæg dig ½-1 time hver dag: gang, cykling, stavgang, gymnastik, vandgymnastik, svømning, styrketræning, fitness, motionscykel, dans mv. En krop med muskler giver en bedre forbrænding af maden end en krop med fedt. du kan altså spise mere. LAPAROSKOPISK BANDING JFL 17

EGNE NOTATER 18 LAPAROSKOPISK BANDING JFL

EGNE NOTATER LAPAROSKOPISK BANDING JFL 19

20 LAPAROSKOPISK BANDING JFL Privathospitalet Mølholm A/S Brummersvej 1. DK-7100 Vejle. Tlf. +45 75 83 20 99. Fax +45 75 83 53 50 www.molholm.dk www.prinfovejle.dk. 278015