Organisation for erhvervslivet 24. februar 2009 Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Hele 730.000 danske job afhænger af vores eksport. Men eksportudsigterne er dystre, og et forsøg på at kickstarte den dansk økonomi med en vækstpakke kan give bagslag. Hvis timingen i en vækstpakke er forkert kan den øge presset på vores valuta og lønkonkurrencevne og dermed skade de fremtidige muligheder for eksporten. Samhandlen med udlandet har fået større og større betydning for dansk økonomi, hvor især eksporten af varer og tjenester fylder mere og mere. Eksporten er i dag så stor, at det er den væsentligste årsag til produktion i Danmark. Samtidig giver den internationale efterspørgsel efter danske varer og tjenester anledning til beskæftigelse til mere end 730.000 danske lønmodtagere. Årsager til produktion Mia. kr. Hele økonomien, 2000priser 3.000 2.500 Investeringer 2.000 Eksport 1.500 1.000 Offentlig forbrug 500 0 1966 1970 1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 Privat forbrug Danmarks statistik og DIberegninger
SIDE 2 I alt løb Danmarks eksport af varer og tjenester op i knap 900 mia. kr. i 2007. Det betyder, at danske virksomheder har øget eksporten til udlandet til mere end det syvdobbelte (målt i faste priser) siden 1966. Eksporten1 har været den primære vækstmotor i dansk økonomi i løbet af de seneste 40 år. Eksportens betydning for økonomien har været særlig stor efter 1979. Eksporten er den primære vækstmotor Vækstbidrag til BNP korrigeret for import Gennemsnitlig årlig realvækst, pct. 1,2 Eksport 1,0 Privat forbrug 0,6 Offentlig forbrug 0,4 0,2 Investeringer 0,0 0,2 1967 1979 1980 1989 1990 1999 2000 2007 1967 2007 Note Ved hjælp af InputOutputtabeller er det muligt at korrigere vækstbidragene til BNP fra hhv. eksport, investeringer samt privat og offentligt forbrug for den afledte import i produktionen. Danmarks statistik og DIberegninger Antallet af beskæftigede som følge af eksport 1.000 personer 800 Inklusiv eksportdrevne investeringer 750 700 Eksklusiv eksportdrevne investeringer 650 600 Danmarks statistik og DIberegninger 550 500 450 400 1 1966 1970 1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 Eksporten er i det følgende defineret som afsætning i udlandet. Indtægter fra turisme er en del af forbruget i Danmark og kan ikke umiddelbart udskilles selvstændigt, som årsag til beskæftigelse.
SIDE 3 Dansk produktion der eksporteres direkte til udlandet gav anledning til beskæftigelse for 355.000 danske lønmodtagere i 2005. Hertil kom ekstra knap 290.000 beskæftigede som følge af branchernes underleverancer til andre brancher med eksport. Endelig var der 85.000 beskæftigede som følge af den del af erhvervenes investeringer, der er afledt af produktion til eksportmarkederne. Mere end 730.000 beskæftiget af eksport Der er betydelige forskelle på, hvor meget eksporten betyder i de enkelte brancher. Brancherne kan enten have direkte eksport til udlandet eller en indirekte eksport i form af underleverancer til andre eksporterende erhverv og investeringer afledt af eksport. Store brancheforskelle Andel af produktion der skyldes eksport 2005 Direkte eksport Indirekte eksport Underleverancer Samlet eksport Investeringer Råstofudvinding 57,3 22,5 1,8 81,6 Fremstilling 51,0 15,8 3,7 70,4 Landbrug og fiskeri 18,3 47,6 1,5 67,5 Transportvirksomhed, post og telekommunikation 50,6 14,2 1,6 66,4 Engros og agenturhandel undtagelse med biler 40,0 14,1 4,6 58,7 Forretningsservice mv. 12,8 22,1 7,7 42,5 Energi og vandforsyning 16,8 13,5 2,5 32,8 Bygge og anlægsvirksomhed 0,7 5,2 13,4 19,3 Finansieringsvirksomhed mv. 1,0 10,2 1,7 12,9 Diverse tjenesteydelser 1,6 9,2 0,6 11,4 Detailhandel, hotel og restau rationsvirks. mv. 2,0 6,7 2,4 11,1 Offentlige tjenesteydelser Hele økonomien 0,2 1,0 0,2 1,4 23,2 12,2 3,4 38,8 F.eks. har landbruget en direkte eksport til udlandet på ca. 18 19 pct. af branchens samlede produktion. Landbruget har dog en stor indirekte eksport i form af underleverancer til primært fødevareindustrien som eksporterer de forarbejdede varer. Hertil kommer der en afledt effekt på produktionen af investeringer som følge af eksport. Samlet set ender næsten 70 pct. af produktionen fra landbruget således i udlandet. Anmærkning Tabellen angiver branchens direkte eksport til udlandet samt den indirekte eksport i form af underleverancer til andre eksporterende erhverv samt eksportdrevne investeringer Danmarks Sratistik og DIberegninger
SIDE 4 Eksporten under pres Danmarks eksport af varer og tjenester er lige nu under voldsomt pres. Der er udsigt til økonomisk tilbageslag på Danmarks vigtigste eksportmarkeder i 2009. Det betyder, at vi i år vil opleve det største tilbageslag i dansk eksport siden anden verdenskrig. Prognose for verdensøkonomien 2008 2010 BNPvægt Eksportvægt 2008 procentvis realvækst i BNP 2009 2010 Pct. Pct. USA 28,5 7,0 Euroområdet 28,0 42,7 1,1 1,0 Tyskland 6,9 18,3 1,5 2,2 0,2 Sverige 0,9 16,1 0,9 1,9 Storbritannien 5,8 8,7 1,1 0,9 1,4 0,9 1,6 Japan 9,0 2,1 0,5 0,1 0,6 Emerging Asien 11,9 2,9 7,9 6,8 8,0 Kina 6,8 1,9 9,5 8,0 9,2 Indien 0,4 7,0 7,3 8,3 Central og Østeuropa 2,8 7,0 4,2 1,8 3,9 Rusland 2,7 2,1 6,5 5,6 Brasilien Verden, BNPvægtet Verden, handelsvægtet 2,7 0,4 5,3 3,0 4,5 100,0 0,5 100,0 1,7 0,5 1,5 procentvis realvækst Dansk eksportmarkedsvækst 2,7 4,6 Dansk eksport af varer og tjenester 2,9 3,6 0,9 Normalt er dansk eksport væsentlig mindre følsom over for udsving i konjunkturerne end eksporten hos vore nabolande. Men den danske konkurrenceevne er blevet svækket væsentligt af kursfald i især den svenske og norske krone og det britiske pund. Samtidig stiger de danske lønninger fortsat væsentlig mere end i de lande, vi handler mest med. OECD, IFO, KI, SSB, BoF og beregninger fra DI s prognose fra januar 2009.
SIDE 5 Stigning i timefortjeneste inden for fremstilling Procentvis årig ændring 6 Danmark 5 Eurolande (vejet gennemsnit) 4 Dansk Arbejdsgiverforening, International Lønstastistik og DIberegninger 3 2 1 0 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Over en længere periode har danske virksomheder år efter år forringet deres konkurrenceevne i form af højere lønstigninger end de udenlandske konkurrenter. På baggrund af nedgangen i verdensøkonomien og svækkelsen af den danske konkurrenceevne ventes Danmarks eksport af varer og tjenester at falde med 3,6 pct. i 2009. Med den negative udvikling i eksporten ventes aktiviteten at falde væsentligt og dermed også en væsentlig reduktion af beskæftigelsen. Antages det, at nedgangen i eksporten rammer ligeligt på tværs af alle produktgrupper medfører det, alt andet lige, at beskæftigelsen isoleret set falder med 25.000 30.000 i 2009. Faldet bliver sandsynligvis endnu større, idet tilbagegangen i eksporten for alvor satte ind i 4. kvartal 2008 på et tidspunkt, hvor virksomhederne endnu ikke havde nået at tilpasse beskæftigelsen tilsvarende. I løbet af de seneste 10 år har eksporten givet anledning til en årlig fremgang i produktiviteten på 2,5 pct. En nedgang i eksporten på 3,6 pct. kombineret med en fortsat fremgang i produktiviteten på 2,5 pct. vil medføre et samlet fald i beskæftigelsen på knap 45.000, alene som følge af udviklingen i eksporten. Ingen dansk vækstpakke kan stimulere eksporten Det er værd at bemærke, at det via en ekspansiv finanspolitik ikke er muligt direkte at fremme de dele af økonomien, som primært er ramt af nedgangen i verdensøkonomien. 30.000 job i spil som følge af faldet i eksporten
Af hensyn til de konkurrenceudsatte erhverv er det derfor særligt vigtigt, at timingen i en eventuel vækstpakke bliver helt rigtig. Et for tidligt forsøg på at kickstarte den indenlandske økonomi kan have høje omkostninger. For det første vil det kunne medføre øget import fordi der kan opstå kapacitetsproblemer i de danske virksomheder. Timing af en eventuel vækstpakke er vigtig For det andet vil en for lempelig finanspolitik kunne medføre fornyet pres på kronen. For det tredje kan der opstå et pres på lønninger og priser, et pres, der i givet fald vil forværre situationen for de eksporterende erhverv. Danmark har i forvejen gennem en årrække fået forringet lønkonkurrenceevnen, og yderligere forringelser vil forværre de i forvejen dystre eksportudsigter. For eksportmulighederne er det derfor afgørende, at en eventuel vækstpakke ikke forringer de fremtidige vækstudsigter i forsøget på at afbøde den økonomiske nedgang i 2009. En eventuel vækstpakke skal derimod have fokus på strukturelle forbedringer i økonomien, så Danmark er rustet til at stige på det internationale væksttog, når konjunkturerne vender igen. På den helt korte bane er det dog nødvendigt at få genetableret den nødvendige adgang til eksportlån og eksportkreditforsikringer herunder at følge om kredit og forsikringstiltagene i forbindelse med kreditpakken er tilstrækkelige. artiklen udgives af DI i samarbejde med FIH SIDE 6 Og det samme er indholdet
> DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : 3377 3377 FAX : 3377 3300 DI@DI.DK DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på opinion.di.dk