Pernille Aagaard Truelsen Advokat, ph.d j. nr. 01-03-02 Tlf. : 36 92 83 19 Mobil: 30 98 83 18 paa@energiogmiljo.dk 26. august 2007 Fremtidig organisation af Brønderslev Forsyning Skolebakken 7, 1. tv. Telefon:36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk 8000 Århus C Fax:36 92 83 19 CVR: 27078672
1 BAGGRUND... 3 2 SELSKABER OG ORGANISATIONSFORM... 3 2.1 SELSKABER... 4 2.2 ORGANISATIONSFORM... 4 2.3 TIDSPUNKTET FOR SELSKABSDANNELSE... 6 2.4 ANBEFALING... 7 3 BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING OG VEDERLÆGGELSE... 9 3.1 VALG AF BESTYRELSESMEDLEMMER... 10 3.2 BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING... 13 3.3 VEDERLÆGGELSE... 14 3.4 ANBEFALING... 16 Side 2/19
1 Baggrund Brønderslev Kommune har ved byrådsbeslutning af 10. maj 2007 besluttet at udskille kommunens forsyningsområder vand, spildevand og varme i selvstændige kommunalt ejede aktieselskaber. Udskillelse af kommunens forsyningsområder i selvstændige aktieselskaber er lovligt efter gældende regler, og det ventes fastsat i den kommende vandsektorlov, at kommunen skal vælge selskabsformen aktieselskab ved udskillelse af kommunens vand- og spildevandforsyning. Ligeledes skal kommuner udskille energispareaktiviteter på varmeområdet i selvstændige selskaber med begrænset ansvar. Udskillelse af kommunens forsyningsområder i selvstændige aktieselskaber udløser ikke modregning i kommunens bloktilskud, forudsat at udskillelsen gennemføres, således at kommunen ikke modtager provenu i kommunekassen i forbindelse med udskillelsen. Før udskillelsen kan gennemføres skal Brønderslev Kommune tage stilling til, hvorledes forsyningsområdet skal organiseres. Dvs. hvor mange aktieselskaber, der skal stiftes, og om selskaberne skal placeres direkte under kommunen, eller om der mellem forsyningsselskaberne skal placeres et holdingselskab, der tillige fungere som serviceselskab for forsyningsselskaberne. Endvidere skal Brønderslev Kommune tage stilling til, hvorledes bestyrelsens skal sammensættes. Til brug for Brønderslev Kommunes beslutning om ovennævnte spørgsmål, er der i det følgende redegjort for forskellige organisationsformer og disses konsekvenser Endvidere redegøres der for modeller for bestyrelsens sammensætning og honorering. Afslutningsvis er indsat min anbefaling. 2 Selskaber og organisationsform Brønderslev Kommune har som udgangspunkt frit valg ved fremtidig organisation af kommunens forsyningsselskaber. Den gældende regulering af vand-, spildevand-, og varmeforsyning indeholder imidlertid forskellige regler, der medfører, at visse organisationsformer er ulovlige eller uhensigtsmæssige. Det er særligt reglerne i lov om kommuners salg af vandforsyninger og spildevandforsyninger (populært betegnet som stoploven), Side 3/19
bestemmelsen i varmeforsyningslovens 23 l - 23 m. og bestemmelser i vandforsyningslov. Ligeledes vil også den kommende vandsektorlov, der skal implementere den politiske aftale af 1. februar 2007 En mere effektiv vandsektor, indeholde bestemmelser, der har betydning for kommunens valg af organisationsform. 2.1 Selskaber Selskaber, der udøver aktiviteter med vand- og spildevandforsyning må ikke i samme selskab udøve andre aktiviteter, jf. stoploven. Brønderslev Kommune skal derfor oprette særskilte selskaber for vand, spildevand og varme. Aktiviteter med vand- og spildevandsforsyning kan drives i samme selskab. Imidlertid vil adskillelsen mellem henholdsvis spildevandforsyning og vandforsyning ikke være så entydig, når aktiviteterne er placeret i samme selskab. Hertil kommer, at vandforsyning og spildevandforsyning efter kommunesammenlægningen har væsentlige forskellige forsyningsområder. Varmeforsyningsloven kræver, at varmeforsyningsselskaber, der via energispareaktiviteter selv realiserer de pålagte energibesparelser, skal udskille energispareaktiviteten i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar. Brønderslev Kommune har ved en beslutning i økonomiudvalget den 7. juni 2007 besluttet at ansætte en energisparerådgiver, der skal udfører energispareaktiviteter. Brønderslev Kommune har således besluttet at realisere de pålagte energibesparelser selv. Brønderslev Kommunes energispareaktiviteter skal efter varmeforsyningsloven udskilles i selvstændigt selskab med begrænset ansvar. Såvel aktieselskaber som anpartsselskaber er selskaber med begrænset ansvar. Anpartsselskaber er i administrativ henseende mere enkel. Der er heller ikke krav om, at der skal vælges en bestyrelse til et anpartsselskab. En direktion er tilstrækkelig. Endvidere er der forskel på kapitalkravet i henholdsvis aktieselskab og anpartsselskab. Kapitalkravet i et anpartsselskab er kun 125.000 kr., mens kapitalkravet i et aktieselskab er 500.000 kr. Henset til, at Brønderslev Kommune ikke har aktiver, der kan indskydes i energispareselskabet, og kommunens aktiviteter på energisparområdet er begrænset, vil det på nuværende tidspunkt være mest hensigtsmæssigt, at kommunen stifter et anpartsselskab. Hvis aktiviteterne på energispareområdet senere udvides, er det muligt at omdanne anpartsselskabet til et aktieselskab. 2.2 Organisationsform Med det formål at effektivisere driften af forsyningsområderne i aktieselskaberne kan der stiftes et holdingselskab. Holdingselskabet, der Side 4/19
placeres mellem kommunen og forsyningsselskaberne, kan varetage en række fællesfunktioner for selskaberne. Således vil drift af SRO anlæg, bogholderi m.v. være funktioner, som alle forsyningsselskaberne har brug for at få løst. For at holdingselskabet kan komme til at fungere som en enhed, der løser fællesfunktioner for forsyningsselskaberne, bør alle medarbejdere placeres i holdingselskabet. Medarbejderne vil således kunne løse opgaver inden for flere forskellige forsyningsområder. Herved sikres tillige, at den nuværende organisation af Brønderslev Kommunale Forsyning kan fortsætte som en samlet enhed. Holdingselskabet skal indgå aftaler med forsyningsselskaberne om udførelse af driftsopgaverne. Aftalerne skal være skriftlige og på markedsvilkår. Hvis aftalerne ikke er på markedsvilkår, vil henholdsvis Energistyrelsen eller den indberetningsmyndighed, der er udpeget af Miljøministeren, kunne statuere, at der er foretaget en udlodning. Udlodningen vil skulle indberettes og det vil efterfølgende resultere i modregning i Brønderslev Kommunes bloktilskud. I det omfang, der er opgaver, som forsyningsselskaber ønsker løst af Brønderslev Kommune, skal der tilsvarende indgås skriftlige aftaler mellem forsyningsselskaberne og kommunen på markedsvilkår. Tilsvarende kan forsyningsselskaberne eller holdingselskaberne løse opgaver for Brønderslev Kommune, forudsat at der indgås skriftlig aftale herom på markedsvilkår. Ulempen ved at etablere et holdingselskab er, at vand og spildevand så og sige gribes af bestemmelserne i varmeforsyningsloven om modregning i bloktilskud. Bestemmelserne i varmeforsyningsloven om modregning i bloktilskud er mere restriktive end de tilsvarende bestemmelser i stoploven. Konkret betyder det, at det ikke er muligt at gennemføre en omstrukturering af holdingselskabet og for eksempel fusionere vand og spildevand med nabokommunens vand- og spildevandsselskab, uden modregning i Brønderslev Kommunes bloktilskud. Endvidere vil der skulle indhentes godkendelse fra Energistyrelsen, såfremt der i holdingselskabet påbegyndes nye aktiviteter, som ikke er relateret til varmeforsyning, vandforsyning eller spildevandforsyning. Endelig vil aktiviteterne vedrørende energibesparelser, i det omfang de måtte give overskud, ikke kunne tilføres kommunekassen uden modregning i bloktilskuddet. Miljøministeren har i forbindelse med et svar til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg tilkendegivet, at ministeren i forbindelse med den kommende vandsektorlov vil undersøge muligheden for, at varmeforsyningsloven koordineres med stoploven, således at det for Side 5/19
eksempel bliver muligt at omstrukturere holdingselskaber, selvom der i selskabet indgår såvel varmeforsyning som vand- og spildevandforsyning. Alternativet til at etablere et holdingselskab er, at forsyningsselskaberne etableres direkte under kommunen. Ulempen ved at etablere forsyningsselskaberne direkte under kommunen er, at det ikke er muligt at opnå samme effektiviseringsgevinster, som når der etableres et holdingselskab, der kan varetage fællesfunktionerne for selskaberne. Når forsyningsselskaberne etableres direkte under kommunen, vil det respektive personale skulle tilføres de enkelte driftsområder og kan således ikke placeres i en fællesorganisation. Fordelen ved at etablere selskaberne direkte under kommunen er, at vand, spildevand og energibesparelser ikke gribes af den mere restriktive regulering i varmeforsyningsloven. Det vil således være muligt at omstrukturere vand og spildevand, for eksempel ved fusion, uden at det udløser modregning i Brønderslev Kommunes bloktilskud. Det er dog en forudsætning, at kommunen i forbindelse med fusionen ikke modtager andet provenu end ejerandele i det samme indbyrdes forhold i den virksomhed, der består efter omstruktureringen. Etableres der et anpartsselskab for energispareaktiviteter placeres dette selskab mest naturligt under varmeforsyningsaktieselskabet. Energispareforpligtigelsen er pålagt Brønderslev Varmeforsyning. Endvidere vil selskabskapitalen i anpartsselskabet kunne tilføres fra varmeforsyningsselskabet. I varmeforsyningsloven er indsat udtrykkelig hjemmel til, at udgifter til stiftelse af et anpartsselskab kan indregnes i den omkostningsbestemte varmepris. 2.3 Tidspunktet for selskabsdannelse Efter aktieselskabsloven kan aktieselskaber dannes med virkning fra op til 1 år før stiftelsesdatoen. Selskaber dannes som følge af udarbejdelsen af åbningsbalancen og værdiansættelse sædvanligvis på et tidspunkt, der ligger før stiftelsestidspunktet. Fordelen herved er, at der kan laves en entydig opgørelse af værdierne på et tidspunkt før selskabsdannelsen. Så længe Brønderslev Kommunale Forsyningsvirksomhed er kommunal skal virksomheden følge det kommunale budget- og regnskabssystem. Efter det kommunale budget- og regnskabssystem skal forsyningsvirksomheden i efteråret 2007 udarbejder et budget for 2008 Side 6/19
Det endelige regnskab for 2007 skal udarbejdes i foråret 2008. Når Brønderslev Kommune Forsyningsvirksomhed bliver omdannet til et aktieselskab, vil selskabet ikke længere være forpligtet til at følge det kommunale budget og regnskabssystem. Hvis udskillelsen af Brønderslev Kommunes forsyningsvirksomheder sker med virkning fra 1. januar 2007 vil virksomheden ikke skulle udarbejde budget for 2008 og regnskab for 2007 efter det kommunale budget- og regnskabssystem. Herved skal selskabet ikke samtidig med udarbejdelse af åbningsbalance og værdiansættelse efter årsregnskabsloven udarbejde regnskab og budget efter det kommunale budget og regnskabssystem. Udskillelse af Brønderslev Kommunes forsyningsvirksomheder med virkning fra 1. januar 2007 er således administrativt lettere end hvis selskabet først stiftes med virkning fra 1. januar 2008. Konsekvensen af, at stifte Brønderslev Forsyning A/S med virkning fra 1. januar 2007 er, at såvel budget 2008 som regnskab 2007 skal udarbejdes på baggrund af årsregnskabsloven. 2.4 Anbefaling På baggrund af ovenstående er det min anbefaling, at Brønderslev Kommune, stifter selvstædige aktieselskaber for henholdsvis vandforsyning, spildevandforsyning og varmforsyning (Brønderslev Vand A/S, Brønderslev Spildevand A/S og Brønderslev Varme A/S). Der kan efter gældende regler ikke i samme aktieselskab drives flere forskellige forsyningsvirksomheder. Virksomhed, der ikke har tilknytning til den pågældende forsyningsvirksomhed, skal udskilles i selvstændigt aktieselskab. Det er dog muligt at drive vand og spildevand i samme aktieselskab. Imidlertid vil adskillelsen mellem henholdsvis spildevandsforsyning og vandforsyning ikke være så entydig, når aktiviteterne er placeret i samme selskab, hvorfor det er hensigtsmæssigt, at der oprettes særskilte selskaber for henholdsvis vandforsyning og spildevandforsyning. I den sammenhæng har det også betydning, at forsyningsområderne for vand og spildevand er forskellig efter sammenlægningen af Brønderslev Kommune med Dronninglund Kommune. Det er endvidere min anbefaling, at Brønderslev Kommune stifter et anpartsselskab for energibesparelser, og placerer anpartsselskabet under Brønderslev Varme A/S. Varmeforsyningsloven stiller krav om, at varmedistributionsvirksomheder, der ønsker at gennemføre energibesparelser, skal udskille disse aktiviteter i selvstændige selskaber med begrænset ansvar. Et anpartsselskab er et selvstændigt Side 7/19
selskab med begrænset ansvar, der er knap så kapitalkrævende som et aktieselskab og administrativt lettere. Endvidere er det min anbefaling, at Brønderslev Kommune indskyder Brønderslev Vand A/S, Brønderslev Spildevand A/S og Brønderslev Varme A/S i et holdingselskab, der kunne benævnes Brønderslev Forsyning A/S. Holdingselskabet skal varetage fællesfunktionerne for datterselskaberne, og det er min anbefaling, at alle medarbejdere placeres i holdingselskabet. Herved kan der opnås effektiviseringsgevinster ved, at medarbejdere kan udføre funktioner og opgaver for alle forsyningsselskaberne. Holdingselskabet sikrer endvidere, at Brønderslev Kommunes nuværende samlede drift af de kommunale forsyningsområder, kan fortsætte. Vanskelighederne ved at omstrukturere et holdingselskab, hvori der indgår såvel varme, vand- og spildevand, forventer jeg, vil blive løst i forbindelse med den kommende vandsektorlov. Ministeren har tidligere tilkendegivet, at det ville blive undersøgt, om en løsning var mulig. Endelig er det min anbefaling, at selskaberne stiftes med virkning fra 1. januar 2007. Fordelen ved at stifte selskaberne med virkning fra dette tidspunkt er, at Brønderslev Kommune undgår at skulle udarbejde budgetter for forsyningsvirksomheder efter det kommunale system i efteråret 2007. Endvidere vil Brønderslev Kommune ikke samtidig med selskabsstiftelsen være forpligtet til at udarbejde regnskab for 2007 efter det kommunale system. Samlet er det min anbefaling, at Brønderslev Kommunale Forsyningsvirksomhed organiseres på følgende vis med virkning fra 1. januar 2007: Brønderslev Forsyning A/S Brønderslev Varme A/S Brønderslev Vand A/S Brønderslev Spildevand A/S Brønderslev Energispar ApS Side 8/19
I det følgende lægges det til grund, at Brønderslev Kommune vælger ovennævnte organisation for kommunes forsyningsvirksomheder. 3 Bestyrelsens sammensætning og vederlæggelse Når et kommunalt forsyningsområde udskilles i et selvstændigt aktieselskab, ledes forsyningsområdet ikke længere af kommunalbestyrelsen men derimod af bestyrelsen for det pågældende selskab. Bestyrelsen udpeges på generalforsamlingen. Kommunalbestyrelsen, der udgør generalforsamlingen i selskabet, har ret til at udpege medlemmerne til bestyrelsen. Derimod har kommunalbestyrelsen ingen instruktionsbeføjelse overfor de udpegede bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsens sammensætning og rolle indgår som et centralt element i god selskabsledelse. Det selskabsretlige udgangspunkt er, at det først og fremmest er bestyrelsens opgave at udøve kontrol med direktionen på aktionærernes vegne. Bestyrelsens betydning skal også ses i lyset af, at det kommunale ejerskab skal følge det armslængdeprincip, som følger af aktieselskabsloven. Princippet indebærer, at bestyrelsens beslutningskompetence skal respekteres af kommunalbestyrelsen, således at bestyrelsen kan træffe beslutninger ud fra, hvad der tjener det pågældende selskab bedst. På den baggrund er sammensætning af en kompetent bestyrelse den vigtigste opgave for kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen har som følge heraf en pligt til løbende at vurdere, om en siddende bestyrelse har de nødvendige kompetencer i forhold til selskabets aktuelle situation, eller om udskiftninger kunne være hensigtsmæssige. Et andet centralt spørgsmål ved sammensætning af bestyrelsen er bestyrelsens størrelse. Aktieselskabsloven kræver, at bestyrelsen i et aktieselskab skal have mindst tre medlemmer. I selskaber med mere end 35 ansatte kræves tillige et antal medarbejderrepræsentanter. Et tredje centralt spørgsmål ved udpegning af en bestyrelse, er bestyrelsens vederlæggelse. Muligheden for at oppebære et vederlag for en bestyrelsespost, vil kunne anspore enkelte til at påtage sig hvervet. Kommunalt ejede aktieselskaber er underlagt en særlig regulering via kommunestyrelseslovens krav om mindretalsindflydelse. Endvidere er der i sektorloven fastsat visse krav til bestyrelsens sammensætning på vand- og varmeområdet. Endelig har Indenrigsministeriet afgivet en Side 9/19
række anbefalinger om bestyrelsens sammensætning i forbindelse med ministeriets rapport fra 2006 Rapport fra udvalget vedrørende de styringsmæssige relationer i forholdet mellem kommunalbestyrelser og kommunale selskaber. På baggrund af regulering i aktieselskabslov, kommunestyrelseslov, sektorlov og Indenrigsministeriets anbefalinger om god selskabsledelse i kommunale selskaber beskrives i det følgende, rammerne for valg af bestyrelsesmedlemmer, bestyrelsens sammensætning og vederlæggelse i Brønderslev Forsyning A/S med tilhørende datterselskaber. Afslutningsvis vil der være en konkret anbefaling til bestyrelsens sammensætning. 3.1 Valg af bestyrelsesmedlemmer Aktieselskabsloven bestemmer, at bestyrelsen skal bestå af mindst tre medlemmer. Bestyrelsens størrelse vil ofte blive fastlagt på grundlag af en afvejning af forskellige hensyn. På den ene side trækker hensynet til at sikre brede kompetencer i bestyrelsen mod forholdsvis store bestyrelser, som dog på den anden side kan føre til en mindre effektiv beslutningsproces. En størrelse på 5 personer vil sikre såvel bestyrelsens effektivitet som et vist kompetence grundlag. Flertallet af bestyrelsesmedlemmerne skal altid vælges af generalforsamlingen, jf. aktieselskabslovens 49, stk. 6. Det kan dog i vedtægterne fastsættes bestemmelser om, at andre end generalforsamlingen udpeger medlemmer til bestyrelsen. F. eks. kan det fastsættes, at mindretallet af bestyrelsesmedlemmerne udpeges af de tilknyttede forbruger. Ligeledes kan der fastsættes, at medarbejderne udpeger et antal bestyrelsesmedlemmer. I kommunalt ejede aktieselskab udgør generalforsamlingen kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal således vælge medlemmerne af bestyrelsen. Det er derfor ikke muligt at fastsætte i vedtægterne, at for eksempel nærmere navngivne personer eller for eksempel forsyningsudvalget vælges til bestyrelsen. Selvom det ikke er muligt i vedtægterne at fastsætte, at forsyningsudvalget udgør bestyrelsen, har kommunalbestyrelsen mulighed for ved en kommunalbestyrelsesbeslutning at bestemme, at bestyrelsen i selskabet skal have en nærmere angiven kompetenceprofil og for eksempel skal bestå af forsyningsudvalget. Kommunalbestyrelsen må imidlertid respektere forholdstalsvalgmåden ved valg af medlemmer til aktieselskabernes bestyrelse, jf. Side 10/19
kommunestyrelseslovens 17, stk. 2 og 24, stk. 1. Forholdstalsvalg afholdes på grundlag af den d Hondts metode. Kommunalbestyrelsen deles herefter i grupper, der anmelder, at de vil stemme sammen. Forholdstalsvalgmåden sikrer, at også mindretallet i kommunalbestyrelsen bliver repræsenteret i bestyrelser m.v., hvortil kommunalbestyrelsen udpeger medlemmer. Den kommunale styrelseslovs regler om forholdstalsvalg ved udpegning af to eller flere medlemmer til bestyrelsen for et kommunalt aktieselskab indebærer, at kommunalbestyrelsen ikke ved en flertalsbeslutning kan tilsidesætte forholdsmæssigheden i udpegningen ved at bestemme, at nogle af de bestyrelsesmedlemmer, kommunalbestyrelsen skal udpege, skal besidde bestemte kvalifikationer. Kommunalbestyrelsen kan dog hvis der er saglig grund til det ved en flertalsbeslutning bestemme, at en udvalgsformand skal være født medlem af en bestyrelse. Udvalgsformandens plads regnes i så fald for en af de pladser, der kan tilkomme den gruppe inden for kommunalbestyrelsen, som vedkommende ved forholdstalsvalg har anmeldt at tilhøre. Kommunalbestyrelsen kan også i andre tilfælde, hvor der er saglige grunde hertil, bestemme, at bestemte navngivne personer skal være medlem af bestyrelsen. Kommunalbestyrelsen i Brønderslev Kommune skal som udgangspunkt alene vælge bestyrelsen til Brønderslev Forsyning A/S. Bestyrelsen i datterselskaberne vælges af bestyrelsen i Brønderslev Forsyning A/S. Imidlertid forventes stiftelsen af Brønderslev Forsyning A/S med tilhørende datterselskaber at skulle gennemføres, således at datterselskaberne stiftes først og herefter holdingselskabet, hvor datterselskaberne indskydes. Kommunalbestyrelse kommer således i stiftelsessituationen til at vælge bestyrelsen i forsyningsselskaberne men umiddelbart efter stiftelsen af holdingselskabet vil det være bestyrelsen i Forsyning A/S der vælger bestyrelsen i forsyningsselskaberne. Der er ikke krav om, at der skal vælges bestyrelser i anpartsselskaber. Henset til aktivitetsniveauet i det anpartsselskab, der skal udøve energispareaktiviteterne er begrænset på nuværende tidspunkt, er der ingen grund til at vælge en bestyrelse i selskabet. Det vil være muligt at vælge en bestyrelse i selskabet på et senere tidspunkt, hvis forholdene måtte kræve det. Kommunalbestyrelsen kan forud for valg af bestyrelsesmedlemmer udarbejde en kompetenceprofil for de kommende bestyrelser. Kompetenceprofilen udtrykker kommunalbestyrelsens ønsker til bestyrelsens sammensætning. På den stiftende generalforsamling kan Side 11/19
kompetenceprofilen inden for rammerne af forholdstalsvalgmåden danne udgangspunkt for valg af bestyrelsesmedlemmer. I Indenrigsministeriets anbefaling om god selskabsledelse i kommunale selskaber er angivet følgende vedrørende bestyrelsens sammensætning: Udvalget finder som udgangspunkt, at sammensætning af bestyrelsen i selskaber med kommunal deltagelse bør ske således, at bestyrelsen har de nødvendige kompetencer i forhold til selskabets aktuelle situation. Udvalget finder, at kommunalbestyrelsen som ejer derfor skal arbejde for, at bestyrelsen har de nødvendige forretningsmæssige og ledelsesmæssige kompetencer i forhold til selskabets karakter og aktuelle situation. På den baggrund anbefaler udvalget, at der bør tegnes en kompetenceprofil for det enkelte selskabs bestyrelse, der kan indeholde krav om faglig indsigt, personlige egenskaber evt. bestyrelses- eller ledelseserfaring mv. Denne kompetenceprofil bør lægges til grund i forbindelse med såvel sammensætning som udpegning af bestyrelsesmedlemmer.. Med hensyn til kommunalbestyrelsens udpegning af to eller flere medlemmer til en bestyrelse sætter den kommunale styrelseslov visse begrænsninger for kommunalbestyrelsens muligheder for at sikre en bestemt sammensætning af en bestyrelse i et privatretligt selskab eller et kommunalt fællesskab. Det er i den forbindelse udvalgets anbefaling, at interessen i at sikre, at udpegningen sker i overensstemmelse med selskabets kompetenceprofil, nøje bør overvejes over for hensynet til, at kommunalbestyrelsens mindretal som udgangspunkt må have frihed til at besætte pladser i bestyrelsen efter mindretallet eget valg. Det er desuden en forudsætning for en eventuel flertalsbeslutning i kommunalbestyrelsen om, at bestemte navngivne personer skal udpeges til bestyrelsen, at beslutningen er sagligt begrundet. Udvalget anbefaler endvidere, at hensynet til bestyrelsens effektivitet indgår i forbindelse med udarbejdelsen af vedtægterne for et privatretligt selskab eller et kommunalt fællesskab, og at det bl.a. på baggrund af dette hensyn overvejes, hvilke overgrænse der skal sættes for antallet af bestyrelsesmedlemmer. Indenrigsministeriet anbefaler således, at der udarbejdes en kompetenceprofil for bestyrelsen i hvert selskab. Samtidig påpeger Side 12/19
udvalget, at kompetenceprofilen ikke må anvendes så rigidt, at kommunalbestyrelsens mindretal ikke har mulighed for eget valg. Endvidere anbefaler udvalget, at en flertalsbeslutning i kommunalbestyrelsen om, at en bestemt navngiven person udpeges, skal være sagligt begrundet. Endeligt anbefaler udvalget, at bestyrelserne i aktieselskaberne ikke bliver for store, idet det går ud over bestyrelsens effektivitet. 3.2 Bestyrelsens sammensætning En kommunalbestyrelse er frit stillet med hensyn til, hvem den vil udpege til medlem af en bestyrelse, medmindre der er begrænsninger i vedtægterne for selskabet m.v. Der vil således kunne udpeges andre end medlemmer af kommunalbestyrelsen til selskabet, ligesom der ikke gælder noget krav om bopæl i kommunen. I sektorlovgivningen er der undertiden krav om, at bestemte gruppe skal være repræsenteret i bestyrelsen. Aktieselskabsloven stiller krav om medarbejder repræsentation i bestyrelsen, hvis der er ansat mere end 35 personer i selskabet. På baggrund af nuværende antal ansatte i Brønderslev Forsyningsvirksomhed, ventes der ikke mere end 35 ansatte i Brønderslev Forsyning A/S. Selvom der ikke er krav om medarbejder repræsentation i bestyrelsen, kan der i vedtægterne indsættes en bestemmelse om, at medarbejderne udpeger to medlemmer til bestyrelsen. Brønderslev Kommune har i forbindelse med byrådsbeslutning af 10. maj 2007 tilkendegivet, at kommunen ønsker medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen, uanset at kommunen ikke er forpligtet hertil. Varmeforsyningsloven stiller krav om, at de forbrugere, der er tilsluttet et varmedistributionsnet, som udgangspunkt skal udpege flertallet i bestyrelsesmedlemmerne til det selskab, der ejer varmedistributionsnettet. Kravet om forbrugernes majoritetsindflydelse på varmeområdet gælder imidlertid ikke, når det selskab, der driver varmedistributionsnettet, er ejet af en kommune. I sådanne tilfælde har lovgiver vurderet, at forbrugerindflydelseskravet er opfyldt via forbrugernes adgang til at vælge kommunalbestyrelsesmedlemmerne. Der er således ikke et lovkrav om, at forbrugerne skal udpege medlemmer til bestyrelsen i Brønderslev Varme A/S. Den kommende vandsektorlov har i de udkast til lovforslag, som har været præsenteret, indeholdt bestemmelser om forbrugerrepræsentation. Det første lovudkast indeholdt bestemmelse Side 13/19
om, at mindst to medlemmer af en bestyrelse i et selskab, som udøver vand- og spildevandsaktiviteter, skulle udpeges af forbrugerne. Kravet om forbrugerrepræsentation gjaldt imidlertid ikke i forhold til de kommunalt ejede selskaber. Det andet lovudkast indeholdt en generel bemyndigelse til ministeren, hvorefter ministeren kunne fastsætte bestemmelse om forbrugerrepræsentation i bestyrelserne i de selskaber, der udførte aktiviteter med vand og spildevand. Bemyndigelsen gjaldt i forhold til såvel de kommunalt som ikke kommunalt ejede selskaber. Som følge af de to lovudkasts meget forskellige udspil vedrørende forbrugerindflydelsen, er det meget tvivlsomt, om der på vandområdet kan ventes indsat krav om, at forbrugerne skal udpege et eller flere bestyrelsesmedlemmer til vand- og spildevandsselskaberne. Uanset, der ikke er lovkrav om forbrugerrepræsentation i de kommunalt ejede vand-, spildevand og varmeselskaber, kan kommunalbestyrelsen som nævnt indledningsvist godt beslutte, at udpege tilknyttede forbrugere til selskabernes bestyrelser. Kommunalbestyrelsen i Brønderslev Kommune har ved byrådsbeslutning af 10. maj 2007 tilkendegivet, at kommunen ønsker forbrugerrepræsentation i vand, spildevand- og varmeselskabet. Forbrugerrepræsentation vil være naturlig i disse selskaber, da selskabernes økonomiske regulering er baseret på hvile i sig selv princippet. Endvidere indeholder også den tilknyttede sektorlovgivning en forudsætning om forbrugernes deltagelse Henset til, at alle vand-, spildevand- og varmeaktiver er placeret i datterselskaberne bør forbrugerrepræsentationen alene være i disse selskaber. Herved sikres tillige, at forbrugerrepræsentationen afspejler det pågældende forsyningsområder. En beslutning i kommunalbestyrelsen om forbrugerrepræsentation kan gennemføres på to måder. Enten ved, at der i vedtægterne for forsyningsselskaberne fastsættes, at forbrugerne ved direkte eller indirekte valg vælger to forbrugerrepræsentanter. Eller ved, at det i vedtægterne fastsættes, at kommunalbestyrelsen udpeger to medlemmer bestyrelsen, der skal være forbrugerrepræsentanter for det pågældende forsyningsområde. 3.3 Vederlæggelse Aktieselskabslovens 64 indeholder mulighed for, at der ved en generelforsamlingsbeslutning eller i vedtægterne kan fastsættes, at bestyrelsen aflønnes med et fast vederlag. Bestyrelsesmedlemmer har efter aktieselskabsloven således ikke automatisk noget krav på at modtage honorar for at varetage bestyrelseshvervet. Side 14/19
Aktieselskabslovens 64 fastsætter ganske vide rammer for størrelsen af bestyrelsesmedlemmernes vederlag. Eneste begrænsning er, at vederlaget ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, samt hvad der må anses for forsvarligt i forhold til selskabets økonomiske stilling. Endvidere fører lighedsgrundsætningen til, at alle bestyrelsesmedlemmer, hvis bestyrelsen får honorar, skal have samme honorar. Lighedsgrundsætningen kan dog fraviges, hvis forskelle i arbejdets art og omfang, herunder som følge af forskellige funktioner, gør en fravigelse saglig begrundet. Borgmestres og kommunalbestyrelsesmedlemmers mulighed for at oppebære et vederlag for varetagelse af andre bestyrelseserhverv er særskilt reguleret dels ved kommunestyrelseslovens 16 og 34 dels ved vederlagsbekendtgørelsen. Reglerne i kommunestyrelsesloven og vederlagsbekendtgørelsen gælder ved siden af reglerne om vederlæggelse i aktieselskabsloven. Kommunalbestyrelsesmedlemmer modtager et fast vederlag. Medlemmerne har dog også mulighed for mod reduktion i det faste vederlag på 20.000 kr. at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Kommunalbestyrelsesmedlemmets vederlag dækker deltagelse i bestyrelsen i andre selskaber, hvortil han er blevet valgt i kraft af sin egenskab som kommunalbestyrelsesmedlem. Det er dog også muligt at kommunalbestyrelsesmedlemmet kan modtage et honorar derudover, hvis der i vedtægterne for selskabet er fastsat bestemmelse om særskilt vederlæggelse af bestyrelsesmedlemmerne i selskabet. Bestemmelse om særskilt vederlæggelse af bestyrelsesmedlemmerne kan også ske i form af en generalforsamlingsbeslutning. Borgmestre får et vederlag, der fastsættes på baggrund af indbyggertallet i kommunen. Borgmestre, der er udpeget som medlem af bestyrelsen i et kommunalt ejet aktieselskab, har mulighed for samtidig at oppebære vederlag for dette erhverv. Forbudet i vederlagsbekendtgørelsen mod, at borgmesteren modtager andet vederlag end det faste vederlag, gælder alene vederlag afholdt af kommunekassen. Vederlag for bestyrelseshverv i et kommunal ejet aktieselskab afholdes af selskabets kasse. Ved vurdering af, om bestyrelsesmedlemmer i Brønderslev Kommunes forsyningsselskaber skal vederlægges, er det endvidere væsentligt at være opmærksom på den prisregulering, der gælder for henholdsvis vand, spildevand og varme. I prisen for ydelser for disse virksomheder kan alene indregnes nødvendige udgifter. Endvidere ventes der på vand- Side 15/19
og spildevandsområdet fastsat et prisloft. Vedlæggelsen af bestyrelsesmedlemmet må således ikke gå ud over, hvad der må anses som nødvendigt. For så vidt angår vand- og spildevand skal det sikres, at prisloftet uanset vederlæggelsen af bestyrelsesmedlemmerne fortsat vil kunne respekteres. Indenrigsministeriet har via rapporten fra Udvalget vedrørende de styringsmæssige relationer mellem kommunalbestyrelser og kommunale selskaber anbefalet, at det skal være muligt for kommunalbestyrelsesmedlemmer at oppebære særskilt vederlag for andre bestyrelsesposter. Det samme skal ifølge udvalget gælde for fuldtidslønnede politikere som borgmestre og rådmand samt for kommunalt ansatte. Endelig anbefaler udvalget, at kommuner ved lov forpligtes til at offentliggøre størrelsen af de vederlag, som de enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer og ansatte modtager for varetagelse af bestyrelseshverv med kommunal deltagelse. Udvalgets anbefaling om offentliggørelse af vederlag er blevet fulgt ved en ændring af kommunestyrelsesloven i sommeren 2007, således at det nu af lovens 16e fremgår, at kommunalbestyrelsesmedlemmer skal oplyse kommunalbestyrelsen om størrelsen af vederlag ved varetagelse af andre bestyrelseshverv. Kommunalbestyrelsen skal herefter offentliggøre hvilke af dens medlemmer, der modtager vederlag for udførelse af bestyrelseshverv, samt størrelsen af vederlaget i sidste kalenderår for hvert enkelt hverv, medlemmet udfører. Kravet om offentliggørelse af vederlag gælder tilsvarende vedrørende ansatte i den kommunale administration, som efter valg eller forslag fra kommunen udfører bestyrelseshverv. Indenrigsministeriet har i samme rapport foretaget en undersøgelse af dels størrelsen af bestyrelseshonorar dels hyppigheden af bestyrelseshonorar. Undersøgelsen viser, at der for godt to tredjedele af de bestyrelsesposter som kommunalbestyrelsen udpeger medlemmer til er vederlæggelsen. Størrelsen af honorarerne er utroligt varierende henset til variation i typer af selskaber. 3.4 Anbefaling Det er min anbefaling, at antallet af bestyrelsesmedlemmer i Brønderslev Kommunes forsyningsselskaber fastsættes til 5 personer. Størrelsen sikrer, at bestyrelsens vil kunne arbejde effektivt, samtidig med at der vil være de nødvendige kompetencer til stede. I Brønderslev Forsyning A/S er det min anbefaling, at bestyrelsen udgør 7 medlemmer, hvoraf 2 medlemmer vælges af Side 16/19
medarbejderrepræsentanter. Da der ingen af medarbejderne vil være beskæftiget i datterselskaberne Brønderslev Vand A/S, Brønderslev Spildevand A/S og Brønderslev Varme A/S, skal der ikke være medarbejderrepræsentation i disse selskaber. Det er endvidere min anbefaling, at der ikke udpeges en bestyrelse til Energispareanpartsselskabet. Selskabet vil i starten alene have begrænset aktiviteter. Endvidere vil der senere kunne ansættes en bestyrelse. Det er min anbefaling, at kommunalbestyrelsen i Brønderslev Kommune i forlængelse af beslutning om udskillelsen af kommunens vand, spildevand og varme i selvstændige selskaber tager stilling til en kompetenceprofil for bestyrelserne i henholdsvis Brønderslev Forsyning A/S, Brønderslev Varme A/S, Brønderslev Vand A/S, og Brønderslev Spildevand A/S. Det er min anbefaling, at kompetenceprofilen for Brønderslev Forsyning A/S udformes således, at det er kommunalbestyrelsen, der udpeger samtlige medlemmer til bestyrelsen efter reglerne om forholdstalsvalg. Samtidig er det min anbefaling, at der træffes beslutning i kommunalbestyrelsen om, at formanden for Forsyningsudvalget er født medlem af bestyrelsen. Herved sikres at erfaringen med kommunens drift af forsyningsområdet videreføres. Udvalgsformandens plads regnes for en af de pladser, der kan tilkomme den gruppe inden for kommunalbestyrelsen, som vedkommende ved forholdstalsvalg har anmeldt at tilhøre. Det er videre min anbefaling, at kommunalbestyrelsen i kompetenceprofilen har som hensigt at udpege de øvrige bestyrelsesmedlemmer, der har indsigt i forsyningsområdet og erfaring med bestyrelsesarbejdet. Det skal fremhæves, at kravet om bestyrelsesmedlemmernes specifikke kompetencer skal respektere reglen i kommunestyrelsesloven om forholdstalsvalg. Brønderslev Kommune kunne sikre såvel bestyrelsens kompetence som overholdelse af forholdstalsvalgmåden ved at vælge det nuværende forsyningsudvalg som Brønderslev Forsyning A/S bestyrelse. Bestyrelsen i datterselskaberne Brønderslev Varme A/S, Spildevand A/S, Vand A/S vælges af moderselskabet Brønderslev Forsyning A/S - dvs. af bestyrelsen i dette selskab. Kommunestyrelseslovens regel om forholdstalsvalg vil således ikke gælde ved udpegning af medlemmerne til bestyrelsen i dette selskab. Uanset, at det ikke er kommunalbestyrelsen, der direkte udpeger medlemmerne til bestyrelsen i disse selskaber, er det min anbefaling, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med udformning af kompetenceprofilen for bestyrelsen i Brønderslev Forsyning A/S tilkendegiver, hvilke kompetencer der ønskes i datterselskaberne. Kommunalbestyrelsen har allerede i forbindelse Side 17/19
med beslutning af 10. maj 2007 tilkendegivet, at der ønskes forbrugerrepræsentation i selskabet. Det er min anbefaling, at forbrugerrepræsentationen gennemføres, således at henholdsvis tilknyttede varmeforbrugere er repræsenteret i Brønderslev Varme A/S, tilknyttede vandforbrugere er repræsenteret i Brønderslev Vand A/S og tilknyttede spildevandsbrugere i Brønderslev Spildevand A/S.. Forbrugerrepræsentationen kan sikres på to måder. Enten ved, at det i vedtægten fastsættes at kommunalbestyrelsen udpeger to af bestyrelsesmedlemmerne i de respektive forsyningsselskaber, blandt de tilknyttede forbrugere. Eller ved, at det i vedtægterne for forsyningsselskaberne fastsættes, at to af bestyrelsesmedlemmerne vælges af forbrugerne ved direkte eller indirekte valg. Hvis kommunalbestyrelsen ønsker, at det i vedtægterne fastsættes, at to medlemmer af bestyrelsen vælges af forbrugerne skal jeg gøre opmærksom på, at gennemførsel af et sådan valg er såvel tids- som ressourcekrævende. For ikke at sinke processen med udskillelsen af kommunens forsyningsvirksomheder, er det derfor min anbefaling, at forbrugernes valg af medlemmer til bestyrelsen udskydes til efter 1. januar 2008. Vedtægtsmæssigt kan det sikres ved, at det i vedtægterne fastsættes, at bestyrelsen består af 3-5 medlemmer. Herved vil kommunalbestyrelsen kunne udpege de tre medlemmer til bestyrelsen, der indtræde i forbindelse med stiftelsen af selskaberne. De to bestyrelsesmedlemmer, der skal vælges af forbrugerne indtræder først i bestyrelsen efter, at forbrugerne har gennemført et valg i 2008. For at sikre sammenhæng mellem driften af datterselskaberne og moderselskaberne Brønderslev Forsyning A/S er det min anbefaling, at henholdsvis formanden, næstformanden og direktøren for Brønderslev Forsyning A/S udpeges til bestyrelserne i såvel Brønderslev Vand A/S, Brønderslev Spildevand A/S og Brønderslev Varme A/S. Det er endelig min anbefaling, at der enten i vedtægterne for selskaberne eller ved en beslutning i kommunalbestyrelsen træffes beslutning om, at bestyrelsesmedlemmerne i alle aktieselskaberne vederlægges. Vederlæggelse vil være naturlig, hvis det i kompetenceprofilen for bestyrelsen fastsættes, at bestyrelsesmedlemmerne bør have indsigt i forsyningsområdet og erfaring med bestyrelsesarbejdet. Endvidere vil vederlæggelse kunne fremme forbrugernes interesse i at deltage i bestyrelsesarbejdet. Samlet er det min anbefaling, at bestyrelsen i selskaberne sammensættes på følgende vis: Side 18/19
Selskab Brønderslev Forsyning A/S Brønderslev Vand A/S Brønderslev Spildevand A/S Brønderslev Varme A/S Brønderslev Energispar ApS Bestyrelsen 5 medlemmer fra Forsyningsudvalget 2 repræsentanter valgt af medarbejderne Formand og næstformanden i bestyrelsen for Brønderslev Forsyning A/S Direktøren for Brønderslev Forsyning A/S 2 repræsentanter for vandforbrugerne enten valgt direkte af forbrugerne eller udpeget af kommunalbestyrelsen Formand og næstformanden i bestyrelsen for Brønderslev Forsyning A/S Direktøren for Brønderslev Forsyning A/S 2 repræsentanter for spildevandforbrugerne enten valgt direkte af forbrugerne eller udpeget af kommunalbestyrelsen Formand og næstformanden i bestyrelsen for Brønderslev Forsyning A/S Direktøren for Brønderslev Forsyning A/S 2 repræsentanter for varmeforbrugerne enten valgt direkte af forbrugerne eller udpeget af kommunalbestyrelsen Ingen bestyrelse kun direktion. Pernille Aagaard Truelsen Side 19/19