U D K A S T 4. maj 2009

Transkript

1 U D K A S T 4. maj 2009 SELSKABSDANNELSE PÅ FORSYNINGSOMRÅDET I SOLRØD KOMMUNE 1. Indledning Den indgik et bredt flertal af folketingets partier et politisk forlig om en mere effektiv vandsektor. Det hertil knyttede lovforslag har været i høring og blev fremsat den 26. februar 2009 med henblik på vedtagelse inden sommerferien. Lovforslaget indebærer bl.a., at kommunale vand- og kloakforsyninger, der håndterer mere end m3, skal udskilles i selvstændige selskaber og føre regnskab efter årsregnskabsloven. Forsyningerne skal være selskabsgjorte senest med virkning fra den og at de vil være skattepligtige. Herudover indeholder lovforslaget en række bestemmelser om adskillelse af myndighed og drift, benchmarking, prisloft og oprettelse af et statsligt forsyningssekretariat, der bl.a. får til opgave at gennemføre benchmarking og fastsætte prisloft. Samtidig med indgåelsen af det politiske forlig fremsatte regeringen et forslag til lov om kommunernes afståelse af vand- og spildevandsforsyningerne den såkaldte stoplov som har til formål at forhindre, at kommunerne får et utilsigtet provenu ved at sælge vand- og spildevandsforsyningerne. Det indebærer, at såfremt det på et senere tidspunkt besluttes at sælge spildevandsforsyningen, så vil provenuet blive delvist modregnet i bloktilskuddet. Med henblik på at finde ud af, hvordan Solrød Kommune skal forholde sig til disse nye rammer og udarbejde et forslag til den fremtidige struktur blev der i efteråret 2007 etableret en projektgruppe med deltagelse af revisor, advokat og proceskonsulent, der fik til opgave at udarbejde et forslag til den fremtidige struktur og proces. Processen er overordnet opdelt i 3 faser: Fase 1 Analyse og løsningsmodeller - overordnet værdisætning af aktiver og passiver - konkretisering af målsætninger - forslag til selskabsstrukturer - udarbejdelse af beslutningsgrundlag Granvej 5, Hellested, 4652 Hårlev (+45) Mail: njj@strukturforsyningen.dk Web:

2 Fase 2 Gennemførelse af selskabsdannelsen - udarbejdelse og revision af åbningsbalancer - udarbejdelse af vurderingsberetninger - afklaring af skatte- og afgiftsmæssige forhold - udarbejdelse af selskabsretlige dokumenter Fase 3 Implementering - konkretisering af visioner og strategier - bemandingsplaner, kompetence- og uddannelsesbehov - valg og idriftsættelse af økonomisystemer mv. Allerede under arbejdet med fase 1 blev det besluttet at undersøge mulighederne for at gennemføre den nye struktur i samarbejde med Greve Kommune med henblik på evt. at danne et eller flere fælles selskaber inden for spildevandsområdet samt renovation og Park & Vej. I konsekvens heraf blev den først planlage rene Solrødløsning sat i bero. I efteråret 2008 blev det på baggrund af de da gennemførte fælles analyser - besluttet i første omgang at de to kommuner skulle danne hver deres selskabsstruktur inden for spildevandsområdet, men på en sådan måde at et fremtidigt samarbejde kunne gennemføres på et senere tidspunkt. I november måned 2008 blev det oprindelige arbejde derfor genoptaget med henblik på at Byrådet kunne træffe endelig beslutning om selskabsetablering på i foråret Organisering De nye rammer for vandsektoren indebærer som nævnt, at der skal udarbejdes selvstændige regnskaber efter årsregnskabsloven for hhv. vand og spildevand samt at driften af vand- og spildevandsforsyningen skal selskabsudskilles. Det er imidlertid op til den enkelte kommune at beslutte selskabsstrukturen. For Solrød Kommune er det alene spildevandsforsyningen, der skal selskabsudskilles, og en minimumsløsning er således at oprette et spildevandsselskab. side 2/11

3 Som konsekvens af selskabsdannelserne skal driftspersonalet udskilles fra den kommunale forvaltning. I den nuværende forsyningsafdeling arbejder medarbejderne sideløbende med myndigheds- og driftsopgaver. Disse skal nu adskilles. For at sikre den fornødne fleksibilitet, f.eks. ved ændringer i reguleringen eller i en situation, hvor det besluttes at samarbejde om driften eller dele heraf med andre kommuner besluttede Byrådet på sit møde den 25. februar 2008, at der oprettes et serviceselskab (Solrød Service A/S), hvor driftsmedarbejderne ansættes, og et spildevandsselskab (Solrød Spildevand A/S). Et evt. samarbejde med andre kommuner vil i givet fald kunne ske, uden at de relativt store anlægsværdier skal indgå i et fælleskommunalt selskab og uden at der også skal ske en harmonisering af taksterne. Hertil kommer, at omkostningsstrukturen vil blive klart belyst, idet servicekontrakterne vil indeholde ydelsesbeskrivelser med tilhørende omkostninger. Dette giver et godt grundlag for evt. overvejelser om udlicitering. Endelig skal nævnes, at serviceselskabet ikke er et forsyningsselskab i juridisk forstand og dermed ikke på samme måde er reguleret efter de nye regler. Det er således muligt, i et vist omfang at påbegynde nye aktiviteter i serviceselskabet. Med denne konstruktion vil Solrød Kommune blive 100 % ejer af 3 selskaber inden for forsyningsområdet. For at sikre at kommunens ejerindflydelse kan ske på en effektiv og ubureaukratisk måde anbefales det at samle ejerskabet i et holdingselskab. På den måde kan kommunen som ejer koncentrere sin styring ved at formulere en ejerstrategi og vælge bestyrelsen i alle selskaberne. Det giver endvidere mulighed for at indlemme nye områder som f.eks. renovation, hvis der som følge af det politiske forlig på affaldsområdet bliver stillet krav om selvstændige regnskaber for de forskellige affaldsaktiviteter. Den nye organisering ser således ud: Solrød Kommune Solrød Spildevand Holding A/S Solrød Spildevand A/S Solrød Service A/S side 3/11

4 3. Økonomiske forhold Kravet om, at de nye selskaber skal aflægge regnskab efter årsregnskabsloven, indebærer bl.a., at der skal udarbejdes en åbningsbalance for hvert selskab. Åbningsbalancen angiver værdien af selskabets aktiver og passiver på stiftelsestidspunktet og i de efterfølgende år udarbejdes en status pr med tilsvarende indhold. Årsregnskabsloven stiller en række specifikke krav til opgørelsen af årets driftsregnskab. Den største ændring er hér, at der skal ske årlige afskrivninger på de materielle anlægsaktiver afhængig af deres forventede levetid. Afskrivningerne betales af forbrugerne, idet de indgår i selskabets omkostninger, men de modsvares ikke kronefor-krone af udgifter til nye anlæg, idet disse afholdes i de år, hvor der investeres. Revisor har foretaget en foreløbig gennemgang af disse forhold og der er udarbejdet et 10-års budget for drift og balance samt en pengestrømsanalyse. Beregninger udviser en egenkapital i størrelsesorden 200 mio.kr. og samlede aktiver på 205 mio.kr. 10 års budgetterne viser et lille overskud baseret på den nuværende takst på 19,90 kr. Investeringsniveauet er forudsat holdt på det nuværende niveau på 5-6 mio.kr. Likviditeten er på baggrund af disse forudsætninger negativ i niveauet 10 mio.kr. men kan bringes til at balancere ved enten en mindre takstforhøjelse eller låneoptagelse. Som bekendt er der fremsat lovforslag om Vandsektoren. Udmøntningen af lovforslagene kan påvirke ovenstående beregninger." 4. Bestyrelsens sammensætning og honorering Antallet af bestyrelsesmedlemmer fastsættes i vedtægterne. Hensynet til at udstyre bestyrelsen med så mange kompetencer som muligt taler for en relativt stor bestyrelse, mens hensynet til funktionsdygtigheden taler for det modsatte. I praksis ses sjældent under 5 og over 10 generalforsamlingsvalgte medlemmer. Aktieselskabsloven stiller krav om medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen, hvis der er ansat mere end 35 personer. For Solrød Service vil det således ikke være et lovkrav. Det forhindrer imidlertid ikke, ar der indvælges medarbejderrepræsentanter, hvilket nogle kommuner har valgt at gøre. Hensynet til varetagelsen af kommunens interesser og ønsket om at sikre en effektiv drift taler for at overveje en sammensætning, der indeholder følgende kompetencer: side 4/11

5 - politisk indsigt - faglig indsigt - ledelsesmæssig erfaring - økonomisk indsigt - kundekendskab Dette kan f. eks opnås ved at inddrage medlemmer af kommunalbestyrelsen sammen med personer fra erhvervslivet og evt. forbrugerrepræsentanter. Da selskaberne udelukkende er ejet af kommunen ses det ofte, at et flertal af medlemmerne er fra kommunalbestyrelsen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at medlemskab af bestyrelsen kan føre til inhabilitet f.eks. når kommunen øver tilsyn og kontrol med selskabet eller når der indgås privatretlige aftaler mellem selskabet og kommunen. I en koncernstruktur som den beskrevne skal der også tages stilling til, hvorledes bestyrelserne i datterselskaberne skal sammensættes. Det kan i princippet være forskellige personer i alle selskaberne, men i den relativt enkle struktur, der her er tale om, må det anbefales, at kommunen vælger den samme bestyrelse for holdingselskabet og de to datterselskaber. Herved opnås, at rammerne for koncernens virke fastlægges af én kreds af personer, således at forsyningsvirksomheden bringes til at fungere som én enhed, der effektivt varetager den samlede drift. Selskabernes begrænsede størrelse taget i betragtning anbefaler administrationen, at antallet af bestyrelsesmedlemmer begrænses til 3 heraf et medlem med forretningsmæssig baggrund - og at der ikke udpeges medarbejderrepræsentanter. Der skal endvidere tages stilling til, om der skal betales honorar til bestyrelsesmedlemmerne. Det gælder ikke mindst, hvis der vælges eksterne medlemmer. Honorarets størrelse vil som udgangspunkt skulle afspejle ansvaret og den indsats, der kræves af medlemmerne. Som udgangspunkt forventes, at der vil være behov for 4 møder årligt. Baseret på vores kendskab til tilsvarende kommunale selskaber vil der være tale om et årligt honorar af størrelsesorden kr., idet det forudsættes, at det er den samme personkreds i hele koncernen. Det kan overvejes, at tildele formand og evt. næstformand et større honorar end de øvrige medlemmer. Administrationen anbefaler, at honoraret fastsættes til kr. p.a. for de ordinære medlemmer og kr. p.a. for formanden. Også dette skal ses i lyset af selskabernes størrelse. side 5/11

6 Afslutningsvis skal nævnes, at Aktieselskabsloven stiller krav om, at der udpeges en direktør for selskaberne. Som konsekvens af forslaget om at vælge den samme bestyrelse for alle selskaberne anbefales det, at der tilsvarende udpeges samme direktør for selskaberne. 5. Det videre forløb De nye selskaber skal som nævnt dannes med virkning fra den 1. januar En forudsætning herfor er, at der er etableret åbningsbalancer, hvilket først kan gøres endeligt op, når regnskaber for 2009 foreligger, dvs. i foråret Selskaberne etableres derfor i april/maj 2010 med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar Det aktive selskab, hvor medarbejderne er placerede og hvor aktivmassen er forholdsvis begrænset, kan dog med fordel etableres allerede i efteråret Herved opnås, at implementeringen kan igangsættes inden idriftsættelsen således at selskabet er reelt funktionsdygtigt på etableringstidspunktet. Holdingselskabet dannes ved aktieombytning. Som led i selskabsdannelserne skal der udarbejdes vedtægter for selskaberne. Det er bl.a. her kommunens styringsønsker skal tilgodeses. Som udgangspunkt for dette er der udarbejdet en målsætning for spildevandsselskabet og serviceselskabet, jf. bilag 1. På denne baggrund er formuleret en ejerstrategi, som konkretiserer kommunens overordnede krav til selskaberne, jf. bilag 2. Parallelt hermed kan der arbejdes med implementeringen. Det indebærer bl.a. konkret stillingtagen til hvilke medarbejdere, der skal overføres til ansættelse i serviceselskabet, herunder hvilke opgaver, som f.eks. opkrævning, der skal løses i den kommunale forvaltning, og hvilke, der skal løses i de nye selskaber. Hertil kommer udarbejdelse af serviceaftaler mellem serviceselskabet, kommunen og forsyningsselskabet. På kort sigt vil kommunen fortsat varetage regnskab og opkrævning. Hermed opnås bl.a., at der ikke skal bruges ressourcer på at etablere nye administrative systemer på disse områder, mens muligheden for at danne et fælles selskab med Greve Kommune afklares. I implementeringsfasen skal der endvidere tages stilling til, hvorledes økonomistyringen og rapporteringen til bestyrelse og ejere skal tilrettelægges og det skal vurderes, om de nye selskaber har de fornødne kompetencer eller om der er behov for uddannelse, nyrekruttering osv. side 6/11

7 Bilag 1 Målsætning for Solrød Spildevand A/S og Solrød Service A/S Selskaberne skal drive spildevandsforsyning indenfor lovgivningens rammer. Det er Solrød Kommunes målsætning at drive selskaberne effektivt således at kommunens værdier bevares. Solrød Kommune vil udvikle værdierne under hensyn til rimelige takster for forbrugerne. Selskaberne skal være serviceorienteret overfor kunderne og drives med en høj grad af forsyningssikkerhed og miljøbeskyttelse. Selskaberne skal være en attraktiv og kompetenceskabende arbejdsplads. Solrød Kommune er åben overfor samarbejde med andre kommuner og inddragelse af eksterne kompetencer i bestyrelsen for at realisere målene. side 7/11

8 Bilag 2 Den EJERSTRATEGI FOR SOLRØD SPILDEVAND 1. Indledning På sit møde den besluttede Solrød Byråd at udskille driften af spildevandsforsyningen i en selskabsstruktur: et holdingselskab (Solrød Holding A/S) med to datterselskaber, Solrød Service A/S, hvor driftsmedarbejderne ansættes, og Solrød Spildevand A/S, hvor anlægsaktiverne placeres. Herved opnås dels, at spildevandområdet bringes i overensstemmelse med den kommende lovgivning, som bl.a. indebærer at kommunale aktiviteter inden for vand- og spildevandsforsyning skal drives i aktie- eller anpartsselskabsform, dels at driftsaktiviteterne afgrænses så der kan sættes fokus på effektivisering og dels, at der oprettes en struktur, som smidiggør et evt. senere samarbejde med andre kommuner el. lign. Uden at de relativt store anlægsværdier nødvendigvis skal inddrages. Solrød Spildevand er af begrænset størrelse set i forhold til landets øvrige forsyninger. Det giver mulighed for og stiller særlige krav til optimering af ressourceindsatsen og til samarbejdet mellem kommunen og selskaberne. Som konsekvens heraf er bestyrelsen og direktionen i de tre selskaber den samme. Efterfølgende har Byrådet på sit møde den 6. oktober 2008 besluttet, at spørgsmålet om et evt. tættere samarbejde med Greve Kommunes Spildevandsselskab genoptages efter den 1. januar 2010 og at selskabsdannelsen af Solrød Spildevand herefter sker med virkning fra Neden for er kommunens ejerstrategi for spildevandsforsyningen nærmere beskrevet. Ejerstrategien danner bl.a. rammerne for samarbejdet mellem kommunen og selskaberne. side 8/11

9 2. Målsætninger Der er fastlagt følgende overordnede målsætninger for spildevandsforsyningen: Selskaberne skal drive spildevandsforsyning indenfor lovgivningens rammer. Det er Solrød Kommunes målsætning at drive selskaberne effektivt således at kommunens værdier bevares. Solrød Kommune vil udvikle værdierne under hensyn til rimelige takster for forbrugerne. Selskaberne skal være serviceorienteret overfor kunderne og drives med en høj grad af forsyningssikkerhed og miljøbeskyttelse. Selskaberne skal være en attraktiv og kompetenceskabende arbejdsplads. Solrød Kommune er åben overfor samarbejde med andre kommuner og inddragelse af eksterne kompetencer i bestyrelsen for at realisere målene Lovgivningsmæssige rammer De lovgivningsmæssige rammer er under udarbejdelse, men hovedelementerne ligger fast og den vedtagne struktur er i overensstemmelse hermed. Det må imidlertid forventes, at der i de kommende år vil ske mindre ændringer og præciseringer bl.a. i form af bekendtgørelser mv. Det forventes, at selskaberne for at nå målene holder øje med udviklingen og tilpasser sig hertil, herunder at principielle spørgsmål identificeres og forelægges kommunen. Et væsentligt element i den kommende lovgivning er indførelse af benchmarking og prisloft. Det forventes, at selskaberne bringer sig på forkant af de krav som stilles i den forbindelse således at udviklingen i udbygning og takster i videst mulige omfang kan tilrettelægges efter kommunens ønsker og ikke begrænses af ude fra kommende krav fra bl.a. det nye forsyningssekretariat. I henhold til det foreliggende lovforslag vil serviceselskabet ikke være omfattet af offentlighedsloven. Det forventes, at også dette selskab arbejder på en sådan måde, at der sikres åbenhed om selskabets forhold. side 9/11

10 2.2. Effektiv drift Med udskillelsen af driften fra den kommunale forvaltning i selskabsform med regnskaber efter årsregnskabsloven forventes de nye rammer at sikre, at fokus rettes mod driftseffektiviteten. Det handler især om at finde den optimale balance: spildevandsforsyningens begrænsede størrelse sætter grænser for rationaliseringsmulighederne i form af stordriftsfordel mv., men giver samtidig mulighed for at trimme opgaveudførelsen på et relativt detaljeret niveau. Der forventes en glidende men fortsat effektivisering, som placerer Solrød Spildevand i den bedste halvdel i forhold til den kommende benchmarking, hvor effektiviteten sammenlignes med andre tilsvarende forsyninger. Hermed bevares værdierne og taksterne forbliver på et niveau, der tåler sammenligning med tilsvarende forsyninger i andre kommuner Forsyningssikkerhed, serviceniveau og miljøbeskyttelse Spildevandsforsyningen skal være sikker og stabil og ved forsyningssvigt skal der reageres hurtigt og effektivt og kunderne skal straks informeres om årsager og tidspunkt for reetablering af forsyningen. For at sikre et korrekt serviceniveau skal kundernes forventninger løbende kortlægges og ydelserne tilpasses hertil. På miljøområdet følges kommunens til enhver tid gældende politikker, herunder de overordnede mål, der fremgår af Miljø- og forsyningsafsnittet i Solrød Kommunes plan for Mål og Økonomi for Attraktiv og kompetenceskabende arbejdsplads Med selskabsdannelsen overføres 7-8 medarbejdere fra kommunal ansættelse til afsættelse i Solrød Service A/S. Det sker efter virksomhedsoverdragelsesloven på uændrede vilkår og det forudsættes, at selskabet følger KL s overenskomster på det kommunale område. side 10/11

11 Det er besluttet, at der ikke skal være medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen grundet det relativt få antal ansatte og spildevandsforsyningens begrænsede størrelse. Det forventes, at der udformes en personalepolitik, der svarer til kommunens, men som også tager hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for driften af spildevandsforsyningen med henblik på at sikre et godt arbejdsmiljø og effektiv ressourceudnyttelse Samarbejde med andre forsyninger el. lign. Spildevandsområdets begrænsede størrelse og effektiviseringsmålsætningen stiller krav om, at det løbende overvejes om der er mulighed for at opnå fordele ved at samarbejde og erfaringsudveksling med andre forsyninger el. lign. I centrum herfor står samarbejdet med Greve Kommune, men også andre muligheder herunder benyttelsen af eksterne leverandører skal vurderes. side 11/11