side 1.
EKSPRESSONSME. Fra Fransk> udtryk. Hermed menes det indre eller subjektive indtryk af en hvilken som helst ydre eller indre begivenhed. enne hoved isme kan i modsætning til andre store retninger ikke tilskrives, som værende grundlagt af bestemte personer eller grupper. en skal mere ses som udtryk for et resultat af 1890 érnes tidsbillede og de nye strømninger som fulgte i kølvandet med impressionismen. en er måske opstået som en mulig konsekvens af impressionisternes nytænkning, malemåde og udtryk. Men den er mere personlig og følelsesladet. Hvor impressionisterne viste lysets vedvarende skift, landskaber, stemninger i, lys og mørke i farvestærke koloristiske billeder, var ekspressionisterne mere indadvendte og præget af individuelle arbejder & tanker. eres billeder var stærkt personlige og det ekspressive var fremtrædende både i motiv indholdet, maleteknik og maleriets definitive udtryk. et indre eller ydre landskab, gerne med mennesket i centrum og stærkt præget af følelsesmæssigt engagement, er fællesnævner for ekspressionisterne og deres arbejder. For at opnå det optimale udtryk blev farven det væsentligste, som underbygning for motivindholdet. Symbolikken kan være væsentlig og meget fremtrædende i et ekspressionistisk maleri. en er i sit grundudtryk uafhængig af den objektive verden, tid og sted. et sete kan måske blive en inspiration for et senere billede. Her og nu oplevelsen er måske ikke specielt interessant for maleren. en enkelte maler tolker sit eget landskab, giver personer karakter og danner herved sit eget formsprog, hvor proportioner, på såvel subjekter & objekter (personer ting) er bevist ændret for at fremme eller skabe et bestemt malerisk udtryk. Vincent Van Gogh. (1853-1890) E n af de første malere,som i dag forbindes med ekspressionisme var maleren Vincent Van Gogh. sær de sidste 2 år af hans tragiske liv malede han billeder som såvel i udtryk som malermåde kan karakteriseres som ekspressionistisk. Måske var det et resultat af en medfødt sindssygdom, der bevirkede at Vincent Van Gogh: Selvportræt han begyndte at male de stærke følelsesladede billeder fra Arles & Auvers. Hans mange (selv)portrætter og landskabsbilleder blev malet med stærke ekspressive strøg og farver. side 2.
a han ankom til >Paris i 1886, blev han især betaget af de nye malere Signac, egas, Monet, m.fl. og begyndte på en helt ny stil i forhold til de tidligere næsten realistiske billeder. er var langt fra Kartoffelspiserne (1884) malemåde blev en stor inspiration for Van Gogh. Hans billeder blev meget påvirket af mødet med disse impressionister, og han udviklede en stil som malermæssigt har visse ligheder med især Signac s punktvise malestrøg, selvom han aldrig tilsluttede sig impressionisterne. Van Gogh udviklede en personlig metode, hvor strøgene og malemåden næsten overtog Van Gogh: Kartoffelspiserne 1884 til de lette by motiver fra Paris, både såvel i stil, farve og penselføring. Han blev dog aldrig rigtige venner med impressionisterne, selvom han boede og malede i de samme kvarterer omkring teater og Variete miljøet i Montmartre hvor de fleste avantgarde kunstnere Paul Signac : ndsejling til havnen Honfleur 1886 mødtes. og fik en af malerne særlig betydning for Van Gogh. et var maleren Paul Signac (1863-1935), hvis Van Gogh: Paris Udsigt fra Vincents værelse Rue Lepic. 1887 motivindholdet. ette ses tydeligt fra 1888 og fremefter hvor de mest ekspressive billeder fra Arles og de berømte billeder fra Sanatoriet 1890 rejste han til den lille by Auvers i Nordfrankrig, hvor han boede de sidste måneder hos r. Gatchet. Under dette ophold nåede han at male ca. 50 billeder på godt 3 måneder Van Gogh: Kirken i Auvers 1890 side 3.
som alle er usædvanlige i deres stærke ekspressive udtryk. Paul Gauguin (1848-1903) E n anden stor betydningsfuld maler som kan forbindes tede skyldes måske hans barndom og opvækst i Peru. 1888 ankom han på opfordring af Van Gogh ankom til P r ovence i det gule hus efter stor overtalelse fra Paul Gauguin: 2 piger: Bretagne Paul Gauguin: Natcafeen Arles 1888 med ekspressionisme var maleren Paul Gauguin hvis motiv indhold og farvebehandling er stærkt ekspressionistisk. Gauguin var selv meget opmærksom og bevist om sin motivopfattelse. Såvel i hans Bretagne billeder af franske bondekoner og hans Thahiti billeder af smukke indfødte piger kan spores hans medfødte evne for at gengive begiven- broderen Theo Van Gogh som var kunsthandler i Paris. Vincent havde mødt den noget ældre Gauguin i Paris s kunstner miljø i Montmartre. Van Gogh ønskede at skabe en kunstnerkoloni i Provence, men det lykkedes kun at overtale Gauguin. Van Gogh: Natcafeen, Arles 1888 Paul Gauguin. Three Tahitians. 1899 heder af mennesker og natur i smukke farveharmonier. Hans interess e f o r symbolik og det eksotiske fremmedar- F ra den korte tid i Provence malede både Gauguin og Van Gogh deres version af det berømte motiv natcafeen i Arles. side 4.
er kendes andre eksempler der viser en gensidig inspiration under tiden i Arles. e er lidt atypiske i forhold til Van Goghs samtidige billeder fra perioden, der som regel alle er malet direkte i naturen/oplevelsen. Men med Gauguin ankomst, blev van Gogh for en tid interesseret i Gauguins måde at male billeder efter hukommelsen. Gauguin ville påvise den noget yngre maler at et billede også skulle kunne males efter hukommelsen/oplevelsen og ikke nødvendigvis direkte i naturen. Henri Matisse ( 1869-1954) F auvisme >de vilde dyr, var en kunstretning,som blev dannet omkring 1905 med Matisse som gruppens leder og inspirator. et var fra starten en fransk gruppe som bl.a. bestod af malerne erain (18801954) Braque (1882-1963) Léger (1881-1955) m.fl.. en var under stærk indflydelse fra maleren Paul Cécanne (18391906) ideer om naturens grundformer, som fast del af en hvilken ette blev et diskussions emne,som måske var medvirkende årsag til Vincents vrede og afslutningen på deres korte bekendtskab, da Gauguin besluttede at rejse væk. G auguin var en af de kunstnere som dannede størst inspiration for mange unge kunstnere overalt i Europa. anmark var J.F. Willumsen (1853-1958)nok den kunstner, som kan forbindes mest med Gaguins motiv opfattelse. J.F. Willumsen boede selv en periode i Bretagne, hvor han også malede bondekoner. Senere malede han billederne af bjergbestigerske 1902, 1912. hvor især sidstnævnte blev et af de vigtigste værker i hans malerkarriere. 1 9 1 2 udgaven af kvinden på en bjergvandring viser hans personlige indre fortolkning af en bestemt naturoplevelse, hvor såvel farve, motiv som den malertekniske måde er underlagt hans ideer om maleriets indhold. et stærke følelsesmæssige engagement er karakteristisk for Willumsens mange værker. Han betegnes i dag både som symbolist og ekspressionist. Henri Matisse: Portræt af fru Matisse- The green line 1905 som helst komposition i et maleri. Også Matisses egen interesse og teorier om farvernes påvirkning i forhold til fladen var en stor inspiration for dannelsen af gruppen. en tog afstand fra impressionisternes traditionelle lysopfattelse. en var tættere på postimpressionisterne (ekspresionisternes farveopfattelse. Paletten var enkel. en bestod af primær/sekundær (gul-rødblå -grøn samt de tilsvarende komplementærfarver. Fauvisterne ville vise glæden og oplevelsen af farven. Motivet skulle helst være noget velkendt f.eks. kunne det være et landskab, hvor farverne blev styrende for motivet og således brugt til at fremhæve kunstnerens indre bil- side 5.
leder. et var bevist at de ikke skulle gengive den objektive virkelighed. Matisse udtrykte sig følgende i hans skrifter om fauvisternes formål citat: et jeg drømmer om, er en kunst som er ligevægtig, ren, rolig uden foruroligende eller krævende emner; En kunst som for enhver der arbejder med hjernen, for forretningsmanden såvel som f o r skribenten f eks. kan være lindrende og beroligende, noget i lighed med en god lænestol, som bringer hvile til den trætte krop citat slut. Tysk ekspressionisme Nord Tyskland dannes gruppen ie Brücke 1905 af bl.a. kunstnerne Ernst Ludwig Kirchner, (18801938)Schmidt-Rottluff,Heckel, samt Emil Nolde. (1867-1956) Andre erain: Charing Cross Bridge, London Kirchner: Gade fra resden S (1906) enere i 1911 dannes en tilsvarende gruppe er blaue Reiter i, München under initiativ af kunstneren,wassily K a ndinsky, (1866-1944) Paul Klee (18791940), Franz Marc 1880-1916) m.fl. Begge de tyske grupper repræsentere- G ruppen var ikke revolutionær og havde intet skjult budskab gemt i malerierne. Man ville udelukkende arbejde og male i ro og fred, samt udstille sine billeder med det formål at behage beskuerne. Alligevel blev den inspirator for en lang række kunstnere i Europa i begyndelsen af det 20 århundrede. Og en vigtig forudsætning for gennembruddet i det moderne maleri. de de nye tanker i maleriet. e tyske var under stærk inspiration af fauvisterne. Wassily Kandinsky :- Elefanten- 1908 side 6.
anmark blev flere unge kunstnere stærkt interesseret i de franske forbilleder, og malede motiver under inspiration fra disse.. F ex. Sigurd Swane, (1879-1973) samt Bornholmer malerne, saksson (1878-1922) W e i e, ( 1 8 7 9-1 9 4 3 ) R ude(18861957), Høst,(1884-1966) har alle hentet inspiration fra malerne omkring Matisse. kendetegnede for hans kunst. Munch var symbolist og præget af 1890érnes jugend stil. Nordmanden Edvard Munch (18631944) var under stærk påvirkning af de tyske ekspressionister, da han boede o g a rbejdede i perioder i Berlin, som var metropol for alle slags kunstnere. Munch: Skriget 1893 e svungne linier, som går igen i mange af hans værker. Billederne er paralleller til personlige b egivenheder/hændelser i hans liv. Munch: Berliner Madchen. A Berlin Girl. Original lithograph in red-brown with olive green. 1905/6 M unchs særlige farveopfattelse og motiver er helt i særklasse. et mest berømte skriget (1893) som han udførte i både træsnit og tempera er et af det 20 årh. vigtigste værker. Som de fleste af Munchs billeder er de meget symbolistiske. Og den ekspressive motiv og farvebehandling er Munch: madonna litografi side 7.
M en samtidig er udtrykket universalt, fordi det repræsenterer de indre følelser/stemninger, som de fleste kan genkende. Amerika malede den sorte maler Jackson Pollack i 1950 erne, billeder, frembragt med stepd a n s d irekte på lærredet. e såkaldte action paintings, er spontane billeder frembragt og malet i rytmiske bevægelser dans eller lign. anske Ekspressionister A f andre danske kunstnere som kan henregnes som traditionelle ekspressionister kan nævnes navne som: Svend Wiig Hansen, Olivia Holm Møller, Jens Søndergaard og en lang række andre navne. R.Storm Petersen: Moulin Rouge 1909 anmark malede Robert Storm Petersen(1882-1949) e n k e l t e billeder som i form og indhold har størst mindelser om netop Munch. Ex. Maleriet med titlen kultur malet 1908,er direkte inspireret af Munch. Abstrakt ekspressionisme. en traditionelle ekspressionisme var fra starten tilknyttet den figurative (forestillende kunst) Med den abstrakte kunst opstod nye muligheder. Fra C O B R A bevægelsen (det spontane maleri) opstod en afart af den abstrakte ekspressionisme. e(t) indre udtryk, udført som nonfigurativt maleri, hvor det karakteristiske er maleriets dramatiske udtryk i form og motiv indhold, struktur og pensels føring. Eksempler på danske malere, som kan karakteriseres som abstrakte ekspressionister kan nævnes, Per Kirkeby, & Peter Brandes. Neo Ekspressionisme. Begyndelsen af 1980 érne opstod et nyt begreb i Berlin, der kom til at præge dette tiårs billedkunst. Neo eller ny ekspressionisme blev dannet af en gruppe unge tyske kunstnere især malere, der som udgangspunkt var interesseret i den oprindelige tyske ekspressionisme. Men i modsætning til deres forgængere, ville disse kunstnere ikke male eller dyrke æstetikken (skønheden) i maleriet. et afgørende var symbolikken og motivet. e koloristiske farveglade billeder lå langt fra disse kunstneres natur. e var mere interesseret i den ekspressive billedbehandling og det definitive udtryk. der gerne måtte fremstå som grimt. isse ideer bredte sig også til anmark, hvor de danske vilde modsvarede de tyske. et er navne som: Lars Ravn, Erik A Frandsen, orthe ahlin, Nina Steen Knudsen, Lars Nørgaard, Christian Lemmerz, Berit Jensen, side 8.
samt nge Ellegaard, der udstillede fælles, som udgør gruppen af de danske vilde 80ere. et ekspressive udtryk eksisterer og optræder som andre ismer også i andre kunstformer. Foruden billedkunst. kan nævnes, teater og scenekunst, litteratur, film, musik. de primitive stammesamfund har det indre udtryk altid været vigtig del af deres udtryk i kunst og kunsthåndværk igennem århundrede måske årtusinder. Tekst: Henrik Enemærke. 1997-2006 LTTERATUR EXPRESSONSTS> Georges Boudaille.TabarPress,N.Y1976.BLLEKUN ST>orte Fogh,Hans Struve, rene Søndergaard: Gyldendal, København 1990.Modernismen i international malerkunst: Fra Gauguin til Per Kirkeby> Gottlieb Leinz. Forlaget Søren Fogtdal, København 1994. e danske vilde et nye maleri 1982-86> Nordens Hus, 1987. Farver - Lysets børn: mpressionismen> Ole Villadsen. Gyldendal, København 1995. Munch> M a r i a Costantino.Magna Books & Bison Books Ltd. London 1994. Klee> Werner Haftmann. Park Line, London 1993. Vincent Van Gogh> ngo F. Walther.Benedikt Taschen, Köln 1988.Kunstens historie> E.H. Gombrich. Gyldendal København 1990. Malerkunstens Historie> M ichael Levey. Politikens Forlag, København 1963. side 9.