Udviklingen i ledigheden fra 198 og frem til i dag Nyrup fik 1 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke Der har de seneste dage hersket uklarhed i debatten om, hvordan udviklingen i ledigheden har været under regeringerne i Danmark i de seneste årtier. Nettoledigheden, som statsminister Lars Løkke Rasmussen anvender som målestok, ligger i dag lavere end under Nyrups regeringsperiode. Men mens Nyrup reducerede arbejdsløsheden med 2. personer, har regeringerne Fogh og Løkke kun reduceret arbejdsløsheden med 2. personer altså en forskel på faktor 1. Anvender man den internationalt standardiserede AKU-statistik, som Eurostat og OECD benytter, er billede faktisk, at mens Nyrup reducerede ledigheden med 138. personer, er arbejdsløsheden under Fogh og Løkke steget med 74. personer. chefanalytiker Frederik I Pedersen 1. september 211 & kommunikationschef Janus Breck Analysens hovedkonklusioner Det traditionelle ledighedsbegreb i Danmark er den registrerede arbejdsløshed i dag kaldet nettoledigheden. Nettoledigheden ligger i dag lavere end under Nyrups regeringsperiode fra januar 1993 til november 21. Nettoledigheden blev under Nyrup reduceret med mere end 2.. Til sammenligning er nettoledigheden under Fogh/Løkke blevet reduceret med 2., mens det under Schlüter steg knap 75.. Sammenligner man Nyrup-regeringens håndtering af ledighedsudfordringen med regeringerne Fogh og Løkke, fik Nyrup således 1 gange så mange ud af ledighed som de to efterfølgende Venstre-statsministre. Da Nyrup kom til magten i starten af 1993, var der ifølge Eurostat 275. arbejdsløse. I 4. kvartal 21, da Fogh kom til magten, var der ifølge Eurostat 137.5 arbejdsløse. Altså en nedgang på knap 138. ledige under Nyrup. I 2. kvartal 211 var der ifølge Eurostat ca. 211. arbejdsløse, således at der under Fogh/Løkke har været en stigning i AKU-ledigheden på næsten 74.. Anvender man internationalt standardiserede ledighedstal, er realiteten med andre ord, at de borgerlige regeringer ikke når Nyrup til sokkeholderne, når det kommer til arbejdsløshedsudfordringen. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf. 33 55 77 12 Mobil 28 42 42 72 fip@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf. 33 55 77 25 Mobil 4 61 34 38 jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 1 www.ae.dk
Udviklingen i ledigheden fra 198 og frem til i dag Nyrup fik 1 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke Udviklingen i arbejdsløsheden fra 198-211 Der har de seneste dage hersket uklarhed i debatten om, hvordan udviklingen i ledigheden har været under regeringerne i Danmark i de seneste årtier. Denne analyse sammenligner udviklingen i ledighe- den fra 198 og frem til i dag ved hjælp af forskellige arbejdsløshedsstatistikker. Det traditionelle ledighedsbegreb i Danmark er den registrerede arbejdsløshed i dag kaldet nettoledigheden. Det er dette ledighedsmål, statsminister Lars Løkke Rasmussen anvender til at vurdere regeligger i dag lavere end under Nyrups rege- ringsperiode fra januar 1993 til november 21. Det viser figur 1, der gengiver udviklingen i nettoledig- ringens ns resultater på arbejdsmarkedet. Nettoledigheden heden fra 198 til 211. Figur 1. Udviklingen i nettoledigheden 198-211 1. 4 35 3 25 2 15 5 Schlüter Nyrup Fogh/Løkke 1. 4 35 3 25 2 15 5 8 82 84 86 88 9 92 94 96 98 2 4 6 8 1 Anm.: Danmarks Statistik har ikke offentliggjort ikke nettoledighedstal efter den nye opgørelsesmetode før efter april 2. Før 2. kvartal 2 er derfor anvendt statisstik fra MONAs databank. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og Nationalbanken (MONA). Arbejdsløshedsniveauet under Nyrup skal imidlertid ses i lyset af den arbejdsløshed, som Nyrupovertog fra Schlüter. I begyndelsen af 1993 var der mere 33. arbejdsløse. Det var ved regeringen udgangen af 21, hvor Fogh-regeringen kom til, reduceret til 127.. Med andre ord blev nettoledigheden under Nyrup reduceret med mere end 2.. Til sammenligning er nettoledigheden under Fogh/Løkke blevet reduceret med 2. fuldtidsperso- ner, mens det under Schlüter steg knap 75.. Sammenligner man Nyrupregeringens håndtering af ledighedsudfordringen med regeringerne Fogh og Løkke, fik Nyrup således 1 gange så mange ud af ledighed som de to Venstre-statsministre. Evnen til at skabe holdbare resultater på arbejdsmarkedet var derfor markant bedre under Nyrup. Det fremgår af figur 1, der viser udviklingen i netteledigheden. 2
Udviklingen i ledigheden fra 198 og frem til i dag Nyrup fik 1 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke Figur 1. Udviklingen i nettoledigheden 2. kvt. 1982 2. kvt 211 ændring 1. 5 75 ændring 1. 5-5 - -15-2 -25-26 Schlüter Nyrup Fogh/Løkke -19-5 - -15-2 -25 Anm.: se figur 1. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og Nationalbanken (MONA). Nettoledigheden har været dårligt indikator under seneste krise I forbindelse med den økonomiske krise har det stået klart, at den registerbaserede nettoledighed har haft mere end svært ved fange omfanget af nedturen på det danske arbejdsmarked. Således er nettoledigheden siden bunden i 28 kun steget med ca. 6.. Det skal sammenlignes med, at beskæftigelsen ifølge nationalregnskabet er faldet med mere end 16. personer altså en forskel på mere end. personer. Stærk stigende aktivering har været med til at begrænse stigningen i nettoledigheden, mens selv når aktivering af arbejdsløse medregnes i den såkaldte bruttoledighed er der stadig kun registret en stigning på 9.. Det viser figur 2. Figur 2. Udviklingen på arbejdsmarkedet fra bunden i 28 til nyeste tal i 211, kvartaler 1. 18 16 14 12 8 6 4 2 Nettoledighed Bruttoledighed AKU-ledighed Beskæftigelsesfald 1. personer 18 16 14 12 8 6 4 2 Anm.: Bunden for ledigheden er 2. kvt. 28, mens beskæftigelsen først toppede i 4. kvt. 28. Beskæftigelsesopgørelsen er baseret på nationalregnskabet. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. 3
Udviklingen i ledigheden fra 198 og frem til i dag Nyrup fik 1 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke Der har blandt økonomerne i Danmark været rimelig enighed om, at nettoledigheden ikke længere giver nogen godt beskrivelse af udviklingen på arbejdsmarkedet, og at man derfor må bruge enten bruttoledigheden eller den internationalt harmoniserede AKU-ledighed. Danmarks Statistik har således også valgt at ændre afrapporteringsfokus fra nettoledigheden til bruttoledigheden. Boks 1. Arbejdsløshedsbegreber Den registrerede nettoledighed måler antallet af arbejdsløse opgjort i, der modtager dagpenge fra en a- kasse eller som er jobklare kontanthjælpsmodtagere. Den registrerede bruttoledighed måler også arbejdsløse dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere, der er i aktivering. Personer der er i aktivering kan enten være i beskæftigelsesaktivering eller i forskellige former for uddannelses- eller opkvalificeringsaktivering. Personer på uddannelse henregnes traditionelt som værende IKKE på arbejdsmarkedet, mens personer i støttet beskæftigelse, der får løn hos arbejdsgiver også optræder i beskæftigelsesstatistikken. Aktiverede i beskæftigelse, der modtager dagpenge eller kontanthjælp optræder primært uden for arbejdsstyrken. Når man vil sammenligne arbejdsløsheden med beskæftigelsesudviklingen kigges traditionelt på netto-ledigheden. Det sker for at undgå det overlap der ligger i bruttoledigheden, hvor en del af de aktiverede samtidig optræder i beskæftigelsesstatistikken. Danmarks Statistik 1 angiver at den registrerede ledighedsstatistik bør anvendes, når - når en hurtig månedlig ledighedsindikator ønskes - når en lang tidsserie fra 1979 ønskes - ved små persongrupper (f.eks. 55-59-årige kvinder på Bornholm), pga. den manglende stikprøve usikkerhed - ved opgørelser fordelt på a-kasser eller omfanget af deltidsledighed - ved samkørsel med andre registervariabler som fx uddannelse, herkomst og oprindelsesland. Desuden angives, at den registrerede ledighedsstatistik ikke er i fuld overensstemmelse med den internationale ILOdefinition af ledighed. De væsentligste afvigelser er: - At studerende og pensionister aldrig bliver registreret som ledige, da de hverken modtager dagpenge eller kontanthjælp. - At deltidsledige i referenceperioden bliver omregnet til fuldtidsledige. Den stikprøvebaserede AKU-arbejdsløshed baserer sig på den internationalt anvendte definition, som er fastlagt af den internationale arbejdsmarkedsorganisation ILO. Med AKU ønskes at give et billede af, hvor mange personer der reelt står til rådighed på arbejdsmarkedet. Opgørelsen er baseret på en stikprøve af befolkningen fra 27 baseret på 89. interview om året. En adspurgt tælles som arbejdsløse, hvis vedkommende er helt uden arbejde, kan tiltræde et job i løbet af to uger og samtidig angiver at været aktivt jobsøgende. Danmarks Statistik 2 angiver at AKU-ledigheden bør anvendes, når - når man også vil belyse ledige personer som ikke er berettiget til dagpenge og kontanthjælp - når man vil opgøre personer som ønsker at få arbejde - ved tværgående analyser, fx ved hjælp af tillægsspørgsmål - ved oplysninger om fx ungdomsledigheden (15-24-årige). - ved internationale sammenligninger af forskellige landes ledighedsniveauer og ledighedsudviklinger. I mange lande bruger man således kun den interviewbaserede statistik til den løbende opgørelse af arbejdsløsheden. Det gælder fx i Sverige, hvor man har en månedlig AKU-ledighed. Personer der har søgt job i en længere periode uden at kunne få et og som måske opgiver at søge videre, falder således ud af statistikken og registreres som værende uden for arbejdsstyrken. Nogle økonomer mener fx at arbejdsløsheden i USA er stærkt undervurderet, fordi mange ledige har opgivet at finde job i forbindelse med krisen, og derfor falder helt ud af arbejdsstyrken. Hverken den registerbaserede eller interviewbaserede opgørelse er uden problemer, der er overlap mellem de to statistikker, men de dækker også noget forskelligt. Fx fanger AKU også arbejdsløse studerende, samt arbejdsløse der ikke har ret til kontanthjælp, ligesom der i den registrerede arbejdsløshed kan optræde personer, der reelt ikke står rådighed for arbejdsmarkedet, fx fordi de ikke søger job. Den internationalt harmoniserede AKU-statistik er dog forbundet med stikprøveusikkerhed, hvilket ikke gælder den registerbaserede. Samtidig påvirkes opgørelsen af den registrerede ledighed, af hvordan jobcentrene matchkategoriserer deres kontanthjælpsmodtagere. Det vi har set under krisen er, at antallet af ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er steget markant mere end de arbejdsmarkedsparate. Det kan have været med til at holde den registrerede ledighed nede. Siden juni 28 er antallet af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere steget med 14., mens antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate (inkl. Personer som midlertidig er fritaget fra rådighedsforpligtelsen) er steget 2.8. 1 http://www.dst.dk/vejviser/portal/arbejdsmarked/ledighed/reg-ledighed.aspx 2 http://www.dst.dk/vejviser/portal/arbejdsmarked/ledighed/reg-ledighed.aspx 4
Udviklingen i ledigheden fra 198 og frem til i dag Nyrup fik 1 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke Den internationalt harmoniserede AKU-ledighed er en stikprøvebaseret opgørelse af tilstanden på arreelle ledighed i bejdsmarkedet. AKU-ledigheden forsøger ifølge Danmarks Statistik at måle den landet. AKU-ledigheden er siden bunden i 28 steget med godt 12. personer. Det er noget mere end bruttoledigheden, og dobbelt så meget som nettoledigheden. Som det ses af figur 2 er der dog stadig et stykke vej til det beskæftigelsesfald, esfald, der er opgjort i nationalregnskabet. Boks 1 ser nærmere på de danske ledighedsbegreber. Bruttoledigheden ligger også relativt lavt set i historisk perspektiv Der findes ikke nogen officiel opgørelse af bruttoledigheden på måneder før 27 fra Danmarks Statiførst efter 27 har en præcis matchkategoriseing af arbejdsmarkedsparate og stik. Det skyldes, at vi ikke-arbejdsmarkedsparate konanthjælpsmodtagere. Finansministeriet har dog forsøgt sig med en opligger bruttoledigheden i dag lavere end under Ny- gørelse tilbage til 1996. Står opgørelsen til troende, rup-regeringen regeringen fra 1996. Bruttoledigheden var i starten af 1996 næsten 31.. Da den var lavest under Nyrup, lå den ifølge Finansministeriet på godt 182.5. I 2. kvartal 211 lå den ifølge Danmarks Statistik på 161.. Altså en forskel på godt 2.. Den måned, hvor bruttoledigheden har ligget højest under VK-regeringen, var i 4. kvartal 23, hvor der var næsten 21. fuldtidsledige. Det laveste niveau finder man i 2. kvartal 28, hvor der knap 7.. Figur 3. Registreret Bruttoledighed 1. 35 Nyrup Fogh/Løkke 1. 35 3 3 25 25 2 2 15 15 5 5 96 97 98 99 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 Anm.: Opgørelsen før 27 er fra Finansministeriet. Efter 27 er opgørelser fra Danmarks Statistik. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik, Finansministeriet og Nationalbanken (MONA). 5
Udviklingen i ledigheden fra 198 og frem til i dag Nyrup fik 1 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke AKU: Den internationalt standardiserede ledighed ligger højt set i historisk perspektiv Den internationalt harmoniserede ledighed i dag på et relativ højt niveau. Danmarks Statistik offentliggør tal efter 1995 3, mens Eurostat offentliggør sæsonkorrigerede kvartalsvise tal helt tilbage til 1983. Som man kan se af figur 4 er der fin harmoni mellem Danmarks Statistik og Eurostats tal efter år 2, mens Danmarks Statistiks tal ligger lidt højere før da. Hvad der er årsagen til diskrepansen står uklart. Figur 4. Internationalt harmoniseret AKU-ledighed, sæsonkorrigeret 1. personer Schlüter 3 Nyrup Fogh/Løkke 1. personer 3 25 25 2 2 15 15 5 5 83 84 85 86 87 88 89 9 91 92 93 94 95 96 97 98 99 1 2 3 45 67 89 1 11 Eurostat Danmarks Statisk Anm.: Fra 27 er stikprøven udvidet. Det kan have givet et løft i ledighedsniveauet efter 27. Kilde: AE pba. Eurostat og Danmarks Statistik. Da Nyrup kom til magten i starten af 1993, var der ifølge Eurostat 275. arbejdsløse. I 4. kvartal 21, da Fogh kom til magten, var der ifølge Eurostat 137.5 arbejdsløse. Altså en nedgang på knap 138. ledige under Nyrup. I 2. kvartal 211 var der ifølge Eurostat ca. 211. arbejdsløse, således at der under Fogh/Løkke har været en stigning i AKU-ledigheden på næsten 74.. Det viser figur 5. Ifølge Eurostat lå ledigheden under 2. i samtlige kvartaler under Nyrup efter 3. kvartal 1994. Så AKU-ledigheden ligger i dag altså aktuelt relativt højt set i historisk perspektiv. Det ses også af figur 4. Der er ikke AKU-tal helt tilbage til 1982, hvor Schlüter kom til, men måler man fra starten af 1983 til 1. kvartal 1993, hvor Nyrup kom til, viser tallene en stigning på ca. 61. personer. Det viser figur 5. 3 6
Udviklingen i ledigheden fra 198 og frem til i dag Nyrup fik 1 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke Figur 5. Udviklingen i ledigheden fra Schlüter til Løkke ændring 1. personer 5 61 74 ændring 1. personer 5-5 -5 - - -15-138 Schlüter (83) Nyrup Fogh/Løkke -15 Anm.: se figur 1. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og Nationalbanken (MONA). Da AKU-ledigheden var lavest under Nyrup lå den på115. personer (124. ifølge Danmarks Statistik). Under Fogh/Løkke vinder vi den mindste ledighed på ca. 92. personer i midten af 28. Det skal bemærkes, at AKU-statistikken blev omlagt til en større og mere sikker stikprøve efter 27. Det kan have løftet arbejdsløshedsniveauet efter 26. I årene 2-26 flugtede AKU-statistikken fint med den registrerede nettoledighed. Målt på arbejdsløshedsprocenterne var der i årene 2 til 26 en forskel på,-,2 pct.enheder per år. I 27 var der en forskel på 1,2 pct.enheder, som måske afspejler, at stikprøven tidligere undervurderede ledighedsniveauet. Løftes AKUledigheden med 1,2 pct.enheder før 27 ændres billedet af en relativ høj ledighed her i 211 dog ikke. Selv med niveau-korrektion lå ledigheden i perioden 1997-21 lavere end det vi har set det seneste år. Forskellen mellem AKU-ledighed og nettoledig er øget fra 1,2 pct.enheder i 27 til nu 3½ pct.enheder. Den stigende forskel på de to ledighedsopgørelser afspejler blandt andet, at der er blevet aktiveret rigtig mange ledige de senere år, hvoraf en del indgår som AKU-ledige. Dertil kommer, at der er sket en forholdsvis stor stigning i antallet af jobsøgende studerende som udelukkende indgår i AKUledigheden. Endelig kan opstramningerne af rådighedskravene også spille en rolle. 7