Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni 14 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Naturgeografi C Nicolai Lind Bentsen + Kim Tvede Rasmussen 1e Oversigt over gennemførte undervisningsforløb (KRAV OM 3-5 FORLØB) Titel 1 Almen klimatologi (10 moduler) Titel 2 Global opvarmning: Årsager, konsekvenser og løsninger (9 moduler) Titel 3 Pladetektonik og jordens udvikling (8 moduler) Titel 4 Vand og olie i Danmarks undergrund (6 moduler) Titel 5 Det glaciale landskab (7 moduler) Side 1 af 7
Titel 1 Klimatologi Mangelsen, Jimmy Asger Nordestgaard Kristiansen, Allan Andreasen Kornum og Anders Teglgaard Kjær: Naturgeografi - Vores verden. 2011 Geografforlaget, side 21-23, 100-102 og 120-123 (Udleveret som kopi) Nørrekjær, Ladegaard-Pedersen & Vinter: Naturgeografi C, 2006, Forlag Malling Beck, 1. udg. s 29-44 + 48-52 + figur 3.23 B side 45 Sanden, Elsebeth m.fl.: Alverdens Geografi; 2005, Geografforlaget s 29-32 (udleveret som kopi i NV) Hydrotermfigurer fra København, Omsk, Mumbay, Thule, Falklandsøerne, Singapore og Timimoun. GO Atlas Glober og tellurie (model med måne, jord og sol) Omfang Vi har især arbejdet med at forstå og forklare de geografiske forskelle på nedbør og temperatur forskellige steder i verden og hvordan det påvirker plantebælterne og landbrugsforholdene. Vi har arbejdet med hvordan fænomener som år, måneder og dage er bestemt af jordens placering og bevægelse i forhold til solen og månen. Hovedvægten er lagt på at forklare, hvordan de klimatiske fænomener nedbør, vind og temperatur opstår, og hvordan disse fænomener varierer over året og geografisk set. Vi har arbejdet med at forklare dette ud fra fire overordnede forhold 1. Jordens placering i forhold til solen og de heraf følgende konsekvenser for strålingsbalance og energibalance 2. Corioliseffekten 3. Fordelingen af landmasser og hav (fastlands- og kystklima) 4. Modellen for den globale atmosfæriske cirkulation, herunder udviklingen af dynamiske og termiske højtryk og lavtryk. Derudover er der arbejdet med klimaets betydning for plantelivet. Især er der arbejdet med betydningen af ITK-zonens vandring Endelig har vi trænet brugen af atlas og globus. 10 moduler af 95 min opsøge, forholde sig til og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer som tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder naturen og menneskets omgivelser, og sætte dem ind i overskuelige sammenhænge forstå og kritisk anvende enkle geofaglige modeller som repræsentationer af virkeligheden klimasystemet, herunder klimazoner og plantebælter Analyse og tolkning af rumlige mønstre på baggrund af kort og billedmateriale Holdundervisning og mindre gruppearbejde Side 2 af 7
Titel 2 Global opvarmning: Årsager, konsekvenser og løsninger Dahlager & Rothenborg: Turen går til de varme lande, 2009. Politikens Forlag, s 8-11, 34, 79-89, 147-158, 160-161 og 163 EU-kommissionen: Hvad er drivhusgasser? Jensen, Hans Birger: Global Opvarmning, Systime 2008, s 42 og 52-53 (NVkompendiet om strålingsbalancen) Mangelsen, Jimmy Asger Nordestgaard Kristiansen, Allan Andreasen Kornum og Anders Teglgaard Kjær: Naturgeografi - Vores verden. 2011 Geografforlaget, side 21-23, 100-102, 120-123 og 257-258 (Udleveret som kopi) Nørrekjær, Ladegaard-Pedersen & Vinter: Naturgeografi C, 2006, Forlag Malling Beck, 1. udg. s 33-35, 102, 105-108 og 111-113 Sanden, Elsebeth m.fl. (2005): Alverdens Geografi; Geografforlaget 56-63 (- grå boks om solen og klimaændringer s 61) (Udleveret som kopi) Artikler Andersen, Morten: Kraftigere tropiske orkaner sandsynligvis Brix, Lise: Tyfoner, cykloner, orkaner Hvad er forskellen? http://www.dmi.dk/laer-om/tema/fremtidens-ekstreme-vejr/kraftigere-tropiskeorkaner/ http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/tyfoner-cykloner-orkaner-hvad-erforskellen www www.klimadebat.dk http://flood.firetree.net/ Forløbet bygger videre på viden og kompetencer opnået i naturvidenskabeligt grundforløb omkring drivhuseffekten og isens rolle i global opvarmning og på forløbet Almen klimatologi. Der er arbejdet med at anvende modellen for jordens strålingsbalance, kulstoffets kredsløb og is-albedo feedbackmekanismen til at forstå teorien menneskeskabt global opvarmning. Derudover er der arbejdet med de klimatiske konsekvenser af global opvarmning i form af tørke, kraftigere storme, øget nedbør og havniveaustigning - herunder at global opvarmning grundlæggende vil forstærke de gældende nedbørsmønstre. I den forbindelse er der arbejdet med, hvordan klimaforandringerne vil påvirke levevilkårene i en række udviklingslande. I den forbindelse er der arbejdet med hvilken betydning et lands erhvervsstruktur og BNP/indbygger har for landets sårbarhed over for klimaforandringer, og eleverne har arbejdet med Fourasties model. Endelig er der arbejdet med at forstå de samfundsmæssige problemstillinger, der er forbundet med at begrænse global opvarmning, i form af CO2-neutrale energiformer, energibesparelser samt ændret personlig adfærd herunder kostavner. I den forbindelse er der arbejdet med de forskellige typer drivhusgasser og deres Global Side 3 af 7
Omfang Warming Potential, modellen for jordens strålingsbalance, kulstoffets kredsløb og isalbedo feedbackmekanismen 9 moduler af 95 min naturen og menneskets omgivelser, og sætte dem ind i overskuelige sammenhænge indkredse geofaglige problemstillinger og opstille og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser forstå og kritisk anvende enkle geofaglige modeller som repræsentationer af virkeligheden sætte geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag indsamle og vurdere informationer fra forskellige instanser og miljøer formidle faglig viden og argumentere logisk, mundtligt og skriftligt, henvendt til forskellige målgrupper, og kunne forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner. klimaets betydning for menneskets livsvilkår Energi, energistrømme, energiressourcer og energiteknologi det globale kulstofkredsløb energiteknologiernes udvikling og samfundsmæssige betydning Produktion, forbrug, teknologi, ressourcer og bæredygtighed - produktionen og dens afhængighed af resursegrundlag og teknologisk udvikling - produktionens miljøkonsekvenser og bæredygtighed. Titel 3 2.3 Supplerende stof: - Erhvervsstruktur Holdundervisning, elevfremlæggelse og mindre gruppearbejde Pladetektonik og jordens udvikling Nørrekjær, Ladegaard-Pedersen & Vinter: Naturgeografi C, 2006, s 8-27 + 72-73 www Når Jorden skælver: http://extra.geus.info/njs/njs_iff_03_01.html Bjergartsprøver af kalk, skiffer, sandsten og granit Øvelse: Virtual Earthquake Figur: Storkontinentet Pangaea (Udleveret som kopi) Figur: Fossiler støtter teorien om kontinentaldrift (Udleveret som kopi) Figur 9.3 og 9.4 fra PowerPoints-præsentation (s197 i: Sanden, Elsebeth m.fl. Side 4 af 7
(2005): Alverdens Geografi; Geografforlaget) Figur 9.20 (s.211 i: Sanden, Elsebeth m.fl. (2005): Alverdens Geografi; Geografforlaget) (Udleveret som kopi) Omfang Der er arbejdet med at forstå, hvordan den pladetektoniske model og hvordan pladetektonikken kan forklare jordskælv, vulkaner og bjergkædedannelser. Derudover er der arbejdet med den geologiske cyklus og de forskellige typer bjergarter. Derudover har vi arbejdet med jordens dannelse, opbygning og udvikling i geologisk tid. 8 moduler af 95 min. identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge naturen og menneskets omgivelser, og sætte dem ind i overskuelige sammenhænge Jordens, livets og landskabernes udviklingsprocesser og udviklingshistorie Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner landskabers dannelse og udvikling. Titel 4 klimaændringer på forskellige tidsskalaer. Holdundervisning og mindre gruppearbejde. Vand og olie i Danmarks undergrund Mangelsen, Jimmy Asger Nordestgaard Kristiansen, Allan Andreasen Kornum og Anders Teglgaard Kjær: Naturgeografi - Vores verden. 2011 Geografforlaget, uddrag fra side 67-69 og 76-77 (Udleveret som kopi) Nørrekjær, Ladegaard-Pedersen & Vinter: Naturgeografi C, 2006, s 14, 56-65, 72-73 og 98-101 Film DR2 Viden om: Den sidste olie, 28. marts 2006 Bjergartsprøver af kalk, skiffer, sandsten og granit Nedsivningsforsøg med ler- og sandjord Laboratoriearbejde med oliemættede kridtkerner Formålet med forløbet er, at forstå den samfundsmæssige betydning af den danske undergrund, de naturmæssige forhold, der har skabt den danske undergrund, samt de naturmæssige konsekvenser af udnyttelsen af den danske undergrund. Vi har taget udgangspunkt i de danske olie- og naturgasreserver og i det danske grundvand. Forløbet trækker på klimatologi og pladetektonikken. Der er arbejdet med følgende emner: De forskellige aflejrings-, transport og forvitringsformer Side 5 af 7
Omfang Titel 5 Omfang Oliedannelse og olieudvinding Vanbalancen Vandets kredsløb Jordbundens egenskaber 6 moduler af 95 min. udføre simple former for eksperimentelt arbejde, herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener naturen og menneskets omgivelser, og sætte dem ind i overskuelige Vand, vandressourcer og deres udnyttelse vandets kredsløb vandressourcer, deres udnyttelse og forvaltning. Energi, energistrømme, energiressourcer og energiteknologi energiteknologiernes udvikling og samfundsmæssige betydning. Holdundervisning og eksperimentelt arbejde. Det glaciale landskab Lykke-Andersen, Christensen, Jensen & Stelzner: Naturgeografi Jorden og mennesket, 2. udg. 2007 s 120-123, 269-270 og 272 Nørrekjær, Ladegaard-Pedersen & Vinter: Naturgeografi C, 2006, s 59-60 og 71-82 Egne profiler tegnet i GIS-programmet www.heywhatsthat.com/profiler.html Feltarbejde langs Mølleåen Kort over Mølleåen Formålet med forløbet er, at forstå hvordan istiderne har formet det danske landskab, og hvilken betydning istidslandskabet har for dansk landbrug. Forløbet bygger videre på forløbet om vandets kredsløb og klimatologi. Vi har trænet feltarbejdets metoder og kortanalyse i forbindelse med ekskursion langs Mølleåen, hvor vi har set på især tunneldale og tunnelåse. Der er arbejdet med følgende emner: Aflejrings og forvitringsformer Det danske istidslandskab Jordbundens betydning for vandets kredsløb Jordbundens betydning for landbruget 7 moduler af 95 min. identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge udføre simple former for eksperimentelt arbejde, herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener opsøge, forholde sig til og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer som tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder Side 6 af 7
ud fra konkrete data og observationer give en samlet beskrivelse af udviklingsforløb i naturen og menneskets omgivelser naturen og menneskets omgivelser, og sætte dem ind i overskuelige sammenhænge sætte geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag Jordens, livets og landskabernes udviklingsprocesser og udviklingshistorie landskabers dannelse og udvikling. klimaændringer på forskellige tidsskalaer. (Glacial) Vand, vandressourcer og deres udnyttelse vandets kredsløb vandressourcer, deres udnyttelse og forvaltning. Produktion, forbrug, teknologi, ressourcer og bæredygtighed produktionen og dens afhængighed af resursegrundlag og teknologisk udvikling produktionens miljøkonsekvenser og bæredygtighed. Analyse og tolkning af rumlige mønstre på baggrund af kort og billedmateriale Holdundervisning, mindre gruppearbejde og feltarbejde Side 7 af 7