FÆLLESSKABER en antologi om community psykologi

FÆLLESSKABER en antologi om community psykologi

Peter Berliner (red.) FÆLLESSKABER en antologi om community psykologi Frydenlund

Fællesskaber en antologi om community psykologi 1. udgave, 1. oplag, 2004 Forfatterne og Frydenlund grafisk ISBN 87-7887-314-2 Forlagsredaktion: Marianne Hald Omslagslayout: Marianne Burkhardt Grafisk tilrettelæggelse: Vibe Skytte Grafisk produktion: DeloTiskarna, Slovenien Omslagsillustration: Jacob Lawrence, Builders Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Grafisk Hyskenstræde 10 DK-1207 København K. Tlf. 3393 2212 Fax 3393 2412 frydenlund@frydenlund.dk www.frydenlund.dk

Indhold Indhold Indledning... 7 Community psykologi Peter Berliner Kapitel 1... 15 Community psykologi en introduktion Peter Berliner og Mirjam Høffding Refby Kapitel 2... 37 Fællesskaber i antropologien Henrik Rønsbo Kapitel 3... 53 Mennesker og systemer i bevægelse Ole Steen Kristensen Kapitel 4... 93 Communities og interpellerende fællesskaber Morten Nissen Kapitel 5... 123 Community psykologi og skoleelevers prosociale udvikling Roland Lozon Kapitel 6... 157 Sundhed som social kapital Julie Midtgaard 5

Indhold Kapitel 7... 191 Psykisk syge hjemløse i USA Anne Vonger Pedersen Kapitel 8... 221 Community psykologi og socialpsykiatrisk udviklingsarbejde Peter Berliner, Mathias Blob, Ako Sema & Winnie Quarshie Kapitel 9... 251 Epidemiologisk forskning Edith Montgomery Kapitel 10... 275 Konfliktarbejde i internationale kriser Peter Elsass & Else Hammerich. Kapitel 11... 295 At huske og (gen)fortælle: nedbrydning og opbygning af verdener Andrew M. Jefferson Kapitel 12... 319 Fællesskabers egne forsøg på rehabilitering Paya Hauch Fenger Forfattere... 349 Litteratur... 355 6

Indledning Peter Berliner Community psykologi

Indledning Community psykologi Community psykologi er her i Danmark et nyt område inden for psykologien. Ordet community lader sig ikke rigtigt oversætte til dansk. Man har forsøgt med»fællesskabs-psykologi«og»samfunds-psykologi«, men disse dækker ikke helt. I denne bog foretrækker vi at holde fast i det engelske udtryk community som den bedste betegnelse. Vi definerer et community som en social organisering, der har en vis grad af sammenhæng motiveret af politiske, økonomiske og religiøse mål og bestemte værdier. Dette kan tage form af nærmiljø, fællesskaber, i en økologisk forstand, der omfatter sproglige, sociale og materielle processer. Communitiet er, således set, den praksis, der organiserer en sammenhæng. Et community omfatter interessenter, der engagerer sig i kampen for communitiets interesser. Disse interesser kan omfatte synspunkter på et spektrum fra total udnyttelse til total solidaritet. I et forsknings- og interventionsperspektiv vil det altid være den konkrete analyse eller intervention, der afgrænser communitiet, ud fra kriterier for hvad der inddrages. Selvom området er nyt her i landet omfatter det arbejdsmåder og synsvinkler, som mange psykologer, læger, socialrådgivere og andre faggrupper nok vil nikke genkendende til. Det skyldes, at community psykologien anlægger en synsvinkel, der for de fleste forekommer meningsfuld, men som ofte er svær at gennemføre i praksis. Community psykologien har et helhedsperspektiv og giver dermed plads for en bred og integrativ teoretisk forståelsesramme. Den rummer mulighed for at forstå konkrete problemer i forskellige teoretiske paradigmer. Denne understregning af kontekstinddragelse indskriver sig dog i meget forskellige teoretiske positioner, og det får konsekvenser for forståelse af begrebet»kontekstinddragelse«. For nogle betyder kontekstinddragelse en postmodernistisk ophævelse af individkategorien, mens andre arbejder med en modernistisk individkategori og inddrager kontekst som en ekstern faktor, der indøver indflydelse på individet. Community psykologien kan som synsvinkel anlægges på en lang række emner og arbejdsopgaver. 9

Peter Berliner I denne bog er der samlet en række eksempler på dette, udvalgt så de dækker et bredt spektrum af teoretiske positioner, emner og arbejdsopgaver. Der er tale om meget forskellige kapitler der viser community psykologiens mangfoldighed. Kapitlerne rummer forskellige teoretiske positioner og beskriver vidt forskellige emner. Der er dog det fælles, at de alle indskriver sig i en fælles overordnet definition af community psykologi. Community psykologien rummer for det første en forskningsside, der består i at fremme en teoretisk og empirisk begrundet forståelse af mennesker i deres livssammenhæng. Psykologiens emner må ses i sammenhæng med den livssituation, mennesker befinder sig i uden at blive reduceret til en ydre determinisme. For det andet rummer den en anvendelsesorienteret side, der drejer sig om at bruge psykologien til at bedre menneskers livssituation, f.eks. gennem psykosociale programmer, der støtter sociale netværk og ressourcer. Community psykologi er en særlig terapeutisk intervention, der forsøger at smelte et klinisk behandlingsperspektiv sammen med et socialpsykologisk perspektiv på lokalmiljøers støttende og helbredende ressourcer. Ved at holde fast i at konsultationen er en terapeutisk proces og at den overskrider individniveauet med begrebet om»person-in-context«, søger interventionen at gøre allerede eksisterende ressourcer i lokalfællesskabet tilgængelige for fælles engagement i at skabe forandring. Denne tilgængeliggørelse er et centralt aspekt ved community psykologi. I et globalt perspektiv kan community psykologien bidrage til at hjælpe mennesker, der er ramt af krige eller katastrofer af naturmæssig eller social art. Mentale problemer som følge af krige, etniske udrensninger og katastrofer er et stigende problem i verden. Der mangler i udpræget grad forskning inden for dette område, både med henblik på at opbygge en teoretisk holdbar teori om forholdet mellem livssituation og mentale problemer (og ressourcer) og med henblik på praksisforskning i relation til at forebygge og behandle problemerne. Community psykologi kan dreje sig om projekter, der er til gavn for marginaliserede, fattige og truede mennesker. Mennesker, der ofte ikke nås gennem behandlingssystemer, men som kan støttes gennem communityorienteret indsats, hvor man støtter de lokale ressourcer. Målet i en given intervention er derved at fremme de ressourcer og handlinger, der bidrager til at fællesskabet kan handle over for belastende situationer. Man kan sige, at community psykologi omfatter en psykologisk teori som baggrund for og til analyse af arbejdsformer, der knytter sig til godt socialt arbejde at arbejde med helheden i en kompleks livssituation. 10

Indledning Community psykologi Kapitel 1 giver en introduktion til community psykologien. Igennem et projekt for unge i Grønland vises, hvorledes community psykologiske projekter i lokale fællesskaber består i et samarbejde med fællesskabets medlemmer for at løse problemer og udvikle styrke i form af meningsfuldhed, sammenhæng og kontrol gennem empowerment af communitiet som helhed. Dette sker ved at skabe muligheder for deltagelse. Sammenfattende drejer community psykologi sig om at se sammenhæng mellem flere aspekter: Et aspekt er det større samfund, dels materielt (fordeling af ressourcer samt opbygning af strukturer og institutioner), dels symbolsk, diskursivt, i form af identifikation af subjektpositionering, udpegning af anti-social adfærd (eksklusion) og prosocial adfærd (inklusion). Et andet aspekt er subjektivitet, der handler om de valg mennesker træffer og hvor målet ikke er at forklare årsagen til disse valg, men at undersøge konsekvenserne af dem. Et tredje aspekt er at deltage i en punktuering af de beretninger og problemløsninger, der findes, f.eks. gennem en vægtning af styrker, ressourcer og sundhed. I community psykologien forholder man sig analytisk til helheden af disse aspekter. Helheden kan undersøges under forskellige synsvinkler, men er stadig en helhed. I kapitlet anvendes tre synsvinkler, der er centrale i community psykologi, nemlig diskurs og subjektivitet samt ressourcer/social støtte. I kapitel 2 gives med afsæt i antropologisk teoridannelse en definition af fællesskaber, set indefra og set udefra. Med udgangspunkt i Ferdinand Tönnies bog Gemeinschaft und Gesellschaft (Fællesskab og Samfund) fra 1887 diskuteres to centrale begreber og forskningsfelter inden for moderne samfundsvidenskab, nemlig karakteren af relationerne dels internt i fællesskaber, dels imellem sociale fællesskaber og samfund. I kapitel 3 anvendes en organisationspsykologisk teoriramme til at tydeliggøre de modeller, der skabes inden for community psykologisk intervention. Endvidere argumenteres der for at udvikle teoretisk baserede modeller for forebyggelse og sociale interventioner samt at skabe organisatoriske rammer for den sociale indsats. Kapitlet bidrager med en analyse af det mangetydige felt, som community psykologi er, en analyse af forebyggelsesaktiviteter på aktiveringsområdet, samt generelle overvejelser over spredning af systematisk opsamlede erfaringer med henblik på at udvikle modeller, der kan benyttes inden for community intervention med social integration som perspektiv. Kapitel 4 indledes med en analyse af begrebet community. Herefter analyseres community begrebet med udgangspunkt i socialt arbejde i form af projekter på Nørrebro i København. Dernæst analyseres communities som fællesskaber, hvori mennesker kan blive subjekter som ansvarlige og selvbevidste sociale aktører. Der argumenteres for, at dette er det vigtigste ud- 11

Peter Berliner gangspunkt for fællesskaber. Kapitlet har et virksomhedsteoretisk og kritisk psykologisk grundlag, der integreres i en community psykologisk tilgang. Kapitel 5 omhandler community psykologi anvendt som forståelsesramme om indsatsen i en heldagsskole. Det beskrives, hvorledes community psykologien kan give et fællessprog til at favne de mange forskelligheder, der tegner de involverede faggruppers professionelle arbejde. Der gives samtidig en analyse af, hvordan en helhedsorienteret indsats over for skolens elever kan forstås. Community psykologien som ramme giver en fælles struktur, et fællessprog og rummelighed samt sikrer det helhedssyn, som man gerne har villet skabe på den undersøgte heldagsskole. I community psykologien er personen-i-konteksten den mindste enhed. På heldagsskolen er eleven-i-skolen således den mindste enhed. I kapitlet vises det, hvorledes man kan arbejde community psykologisk metodisk med denne mindste enhed. Metoden benyttes derigennem også som en forskningsmetode, der tillader heldagsskolen at sikre sin egen udvikling. Kapitel 6 omhandler sundhed i en community psykologisk forståelsesramme og begrebet social kapital introduceres. Fremmelsen af sundhed og forebyggelsen af sundhedsskadelig aktivitet udgør en stadig større andel af de samlede økonomiske udgifter i vores samfund. Sundhed kan betragtes både som udgangspunkt og som resultat af en aktiv og kompetent livsførelse, og er i sig selv en eftertragtet ressource både for den enkelte og for samfundet. Sundhedsbegrebet er meget centralt i community psykologien, idet det fremhæver ikke bare værdien af menneskelige fællesskaber, men tillige betydningen af at fokusere på den totale livssituation. Ud fra et sociologisk perspektiv argumenteres der for, at sundhed er betinget af subjektets position og relationer til andre subjekter i en social praksisstruktur både som potentiale og som begrænsning. Sundhed analyseres og fortolkes i overlappet mellem en subjektiv og en samfundsmæssig sfære, hvor selve essensen skabes imellem deltagerne. Sundhed som social kapital understreger nødvendigheden af, at psykologer beskæftiger sig med at optimere den enkeltes muligheder for at gribe aktivt ind i sin tilværelse for herved til stadighed at kunne regulere egne livsbetingelser. Med selvhjælpsgrupper som eksempel diskuteres teoretiske såvel som empiriske konsekvenser af at integrere sociale fællesskaber som en aktiv del af menneskers sundhed. Kapitel 7 beskriver en community psykologisk tilgang til forståelsen af og udarbejdelsen af interventioner for psykisk syge hjemløse og deres familier i New York. Hjemløshed og psykiske lidelser er fænomener som både udspringer af og har indvirkning på personlige, familiemæssige og samfundsrelaterede forhold. Community psykologien tilbyder en omfattende og helhedsorientieret model, der bidrager til en analyse af hvordan disse forskellige 12

Indledning Community psykologi niveauer spiller sammen. Endvidere inddrager community psykologien alle tre niveauer til inspiration for udarbejdelsen af interventioner det vil sige de interventioner der arbejdes med inden for community psykologien inddrager ikke kun det enkelte subjekt, men ser også på de muligheder og begrænsninger, der er i det sociale netværk og i de samfundsmæssige strukturer, der udgør subjektets livsomstændigheder. Kapitel 8 fokuserer på, hvordan sociale fællesskaber bygges op omkring inklusion og eksklusion. Dette undersøges i forhold til, hvorledes sindslidende med en anden etnisk baggrund (end den danske) i praksis bruger socialpsykiatriske væresteder. Den enkelte bruger ses som en del af en praktisk (materiel, social og diskursiv) sammenhæng. I dette perspektiv bliver det centralt, hvorledes den enkelte gennem refleksion over erfaringer og oplevelser og gennem bestemte mål opfatter sin egen position, dvs. det subjektiverede felt. Det undersøges i denne ramme, hvordan kategorierne etnicitet og fremmedhed sættes i relation til sundhed. Kapitel 9 introducerer epidemiologisk forskning. Der argumenteres for, at teorien er relevant inden for community psykologien, idet den bidrager med en forståelse af livsforhold og psykisk sundhed. Dette vises med en undersøgelse af asylsøgende flygtningebørn fra Mellemøsten, hvis formål var at identificere børns oplevelser af krig og vold og forældrenes oplevelse af tortur i forhold til børnenes psykiske tilstand. Undersøgelsen drejer sig om sammenhængen mellem traumatiske oplevelser, psykiske symptomer og adfærdsproblemer. Kapitlet beskriver, hvordan epidemiologisk metode blev anvendt i denne undersøgelse. Kapitel 10 argumenterer for community- og kulturpsykologien som konfliktløsere i et internationalt perspektiv. Community psykologien kan benyttes til at analysere, hvorledes voldens subjektivitet forstået som individets oplevelse af relationel magt, bliver produceret og forstået. En konflikt skal analyseres ud fra sin historiske baggrund og selve konfliktens stridsspørgsmål må analyseres og vurderes. Konfliktløsning ses som en nødvendighed for at sikre rettigheder og behov i demokratiske samfund. Community psykologien kan i denne sammenhæng benyttes til at arbejde for en bedre kommunikation, der kan føre til fredelige løsningsmodeller som et alternativ til fysisk og psykisk vold. Da konflikter i dag overskrider landegrænser og berører os alle, bør der arbejdes i et internationalt perspektiv. Kapitlet beskriver, hvor forholdsvist lidt der er arbejdet med vold og konflikt, specielt inden for psykologien hvis man ser bort fra individniveauet. Kapitel 11 handler om de måder, hvorigennem et lokalsamfunds medlemmer kan håndtere virkningerne af organiseret vold. Konkret handler kapitlet om reaktionerne på den vold, der foregik i Matabeleland, Zimbabwe, i 1980 erne. Et ekspansivt socialpsykologisk perspektiv er anvendt til at 13

Peter Berliner undersøge nedbrydningen og genopbygningen af sociale verdener. Analysen fokuser konkret på hukommelse og narrativ, hvilket vil sige ved at undersøge erindringsprocesser og (gen)fortællingsprocesser, der er knyttet til den måde et lokal samfund oplever vold på og den måde, de senere forsøger at genskabe deres fællesskab på. I kapitlet analyseres processerne i lyset af en genbegravelsesceremoni, hvor ofrene fra en massakre blev begravet igen på en ordentlig måde. Kapitel 12 Med udgangspunkt i borgerkrigen i 1980 erne, mellem Lysende Sti og Perus regerings militær, undersøger dette kapitel, hvorvidt der i lokalsamfund eksisterer iboende strukturer af rehabiliterende karakter. Kapitlet rummer en analyse af PTSD-begrebet og behovet for at udføre rehabilitering in situ med udgangspunkt i den lokale sociale, politiske, materielle, kulturelle og psykologiske kontekst. Endvidere analyseres to fiestas (fester) med henblik på at vurdere, om disse har en rehabiliterende funktion i lokale communities i Ayacucho området i Peru. Kapitlet viser, at fiestas har et rehabiliterende potentiale, men at dette er betinget af konteksten. Fiestas kan nemlig samtidig have en marginaliserende effekt på de mest udsatte grupper. 14

Kapitel 1 Peter Berliner & Mirjam Høffding Refby Community psykologi en introduktion

Community psykologi en introduktion Indledning Området community psykologi udforsker, hvorledes kontrol, beslutningsprocesser og social støtte finder sted i en livssammenhæng. Ved at inddrage konteksten på denne måde lægges der vægt på begreber som self agency og subjektivitet, det vil sige muligheden for at indgå aktivt i og påvirkende over for den konkrete livssammenhæng. Og samtidig at blive set og accepteret som et værdifuldt medlem af fællesskabet, som et subjekt, der har ret og mulighed for at handle og påvirke de forståelsesrammer, der er i det givne fællesskab (community). Psykologiens genstand er dermed ikke en forudsat personlighed løsrevet fra situationen, men netop personen i sin bestemte livssammenhæng (personen-i-sammenhængen). Personen-i-sammenhængen ses således som en proces, hvor personen med al dens sammenhæng analyseres som en helhed. I en efterhånden gammel bog om community psykologi giver Heller & Monahan (1977) følgende eksempel: Man kan sige, at person A er skizofren og derved binder man skizofrenien til personen og ser den som et vedvarende træk. Man kan også sige, at person A er i stand til at bruge en skizofren adfærd. Derved har man ikke sagt, at A ikke mestrer andre adfærdstyper. Psykologiens opgave bliver derfor at undersøge de situationer, hvor der anvendes en skizofren adfærd og de situationer, hvor der måske anvendes andre typer adfærd. I en community psykologisk synsvinkel ses livssammenhængen som dér, hvor problemer og ressourcer er og derfor skal man også i et praktisk perspektiv løse og udvikle dem dér. Et eksempel er, at man kan behandle psykotraumatisering ved at tilbyde individuel behandling eller ved at gå ind og støtte de processer, der allerede finder sted i det pågældende samfund f.eks. ved at iværksætte genbegravelser af ofre for tortur og politiske mord. Disses legemer kan være splittet ad og smidt forskellige steder. Dette kan være en meget bevidst handling fra bødlernes side. At samle delene og begrave dem sammen er en vigtig symbolsk handling, der betyder at de efterladte kan påbegynde en anden form for sorgproces. I Sydafrika er det f.eks. vigtigt, at den 17

Peter Berliner og Mirjam Høffding Refby afdøde begraves således at alle lemmer er samlede i samme grav, da vedkommende ellers vil være lemlæstet i sin nye værensform. Det har været en del af den politiske terror at adskille legemet, således at en ordentlig begravelse ikke kunne finde sted. En genbegravelse kan være en meget væsentlig støtte i forhold til at skabe meningsfuldhed for de efterladte. Dette er community psykologi. Community psykologien fastholder vigtigheden af at se psykologiske processer i relation til den livssammenhæng, den pågældende befinder sig i. Community psykologien vil i en praktisk sammenhæng koncentrere sig om de oplevede og konkrete problemer, mennesker har. Den er ikke interesseret i at oversætte disse problemer til en dynamik, der opfattes som befindende sig i den enkelte person. Den vil på den anden side være meget interesseret i de subjektpositioneringer, der opstår og udspiller sig i og omkring de konkrete problemer. Den undersøger således betydningen af disse subjektpositioneringer i forhold til udvikling af fællesskaber (communities) og problemformulering og problemløsning. Community psykologien er rettet mod ressourcer, det vil sige måder, hvorved der i fællesskabet konstrueres»ikke-problemer«i form af løsninger, håb og sociale værdier. Interessen samler sig om effekten af forskellige måder at udpege og anvende problemformuleringer og løsningsideer på det vil sige konsekvenserne for livssammenhængen. I dette pragmatiske perspektiv kan man benytte et 2. ordens perspektiv og en diskurspsykologisk synsvinkel. Med dette menes en position, der pointerer det selvrefleksive som erkendelsens mulighed; og med det diskurspsykologiske tænkes her på en position, hvor subjektet ses i forhold til forhandling af diskurser, der i forskelligt omfang afgrænser, former og udvider vores begreber, forståelser og handlemuligheder. Dette perspektiv kan dog ikke stå alene, idet enhver form for psykologisk reaktion eller aktion må ses som en del af en social, sproglig og materiel kontekst. Community psykologien fokuserer på transaktionen mellem person, de sociale forhold og materielle omgivelser. Dette omfatter de aspekter, der er blevet belyst ovenfor, nemlig personens opfattelse af sin situation, den formelle og uformelle sociale støtte, hun/han har adgang til, samt mulighederne for at kunne mestre udfordringer og belastninger. Det omfatter også omgivelsernes reaktioner, støtte, og metaforer vedrørende den eller de personer. Dette undersøges som en proces i en social, sproglig og materiel kontekst. Community psykologi udforsker, hvorledes kontrol, beslutningsprocesser og social støtte finder sted i nærmiljøer. Ved at inddrage konteksten på denne måde fjernes fokus fra den enkeltes personlighed og vægten lægges i stedet på agency og subjektivitet, det vil sige muligheden for at indgå aktivt i miljøet, men også for at communitiet som helhed skal fungere. Der er således ikke 18

Community psykologi en introduktion udelukkende et fokus på subjektet, men også på communitiet i sin kontekst som helhed. Det vil sige, at med en psykologisk synsvinkel drejer community aspektet sig om at se de fænomener og dynamikker, vi traditionelt placerer»indeni«den enkelte person, som en helhed af person og omgivelser. Selvom man kan bruge begrebet interaktion om samspillet mellem personlighed og kontekst, så kan det antyde, at der er tale om separate enheder. Ved at bruge ordet transaktion (eller interface) tydeliggøres det, at der er tale om en helhed. Det betyder ikke, at man ikke kan undersøge en persons egne forklaringer vedrørende konkrete hændelser, oplevelse af selvværd i bestemte relationer og reaktioner i konkrete situationer med materielle, sproglige og sociale relationer som produktion og fordeling, sprogbrug og forhandlinger. Men problemer og ressourcer kan ikke forstås og forandres uafhængigt af konteksten. Inden for det praktiske interventionsniveau anvendes et fokus på helheden af individet og de sproglige, sociale og materielle livsbetingelser. Dette omfatter individets opfattelse af sin situation, den formelle og uformelle støtte, hun/han har adgang til samt mulighederne for at kunne løse de problemer, der måtte være. Målet i en given intervention er derved at fremme de forholdemåder, der bidrager til, at personen og fællesskabet kan handle over for belastende situationer. Dette betyder ikke absolut, at situationer kan lindres, men det vil ofte betyde en øget mulighed for at forholde sig aktivt over for situationen på en måde, der øger kompetencen. I det følgende vil vi komme med et praktisk eksempel fra Grønland på, hvorledes en community psykologisk intervention kan foregå. Efterfølgende vil community psykologiens teoretiske univers uddybes. Community intervention i Grønland I det følgende vil vi give et eksempel på en community psykologisk synsvinkel igennem beskrivelse af en bestemt problemstilling, nemlig aggression blandt unge mænd i Grønland. Vi vil beskrive, hvorledes denne synsvinkel kan udmønte sig i et bestemt behandlingstilbud til nogle af disse. Igennem en årrække (fra 1970 erne og frem) har der fundet en række voldsomme episoder sted i Grønland, hvor unge mænd har overfaldet og dræbt andre, i nogle tilfælde familiemedlemmer, i andre tilfælde venner. Aldersgrænsen for sådanne hændelser er blevet lavere de senere år, idet også ganske unge drenge ses at true med eller udøve farlig vold. I Grønland er situationen den, at en stor gruppe af unge mænd har problemer med at finde en socialt accepteret position. De unge mænd står for en stor del af samfundets mængde af voldsudøvelse, misbrug og selvmord (Bjerregaard et al, 1995). Endvidere har unge mænd relativt set flest sindslidelser (Lynge, 2000). I årene 1990-1999 blev der begået 527 selvmord i Grønland 19

Peter Berliner og Mirjam Høffding Refby heraf de 432 af mænd og de 95 af kvinder. Dette betyder, at 81% af selvmordene blev begået af mænd. De fleste af disse selvmord begås af mænd i alderen 20-24 år. Der findes en sammenhæng mellem selvmord og alkoholmisbrug, samt mellem selvmord og psykisk lidelse, herunder især skizofreni og depression (Leineweber et al., 2001). Selvmordene hos de unge mænd viser sammenhæng med problemer i sociale relationer, i forhold til forældre og til partner. Marginalisering ses som en væsentlig årsag til selvmord. Leineweber et al. (2001) skriver, at sårbarheden øges, når de unge står uden tætte relationer til andre og især i forbindelse med ophør af kæresteforhold viser ensomheden sig tydeligt. I Grønland har man i disse år udviklet en community baseret metode til at nå de unge mænd, der udviser aggressiv adfærd. Behandlingsmetoden tager afsæt i community psykologiens idé om, at problemer og symptomer ikke kan tilskrives det enkelte individ, men skal ses som en del af en større sammenhæng. I dette tilfælde er det tydeligt, at drengenes problemer hænger sammen med den position, de har i samfundet og i de diskurser, der vedrører dem. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at gå ind og arbejde med problemerne forstået som isolerede størrelser, der alene er knyttet til de unge mænd og deres private livshistorie. I projektet Matu taler man om en»rejse ind i samfundet«i stedet for ud af det. Drengene skal ikke gemmes væk, men skal gøres synlige, således at samfundet som helhed må tage stilling de unges situation. Derved søger man at ændre på det omgivende samfunds diskurser om de unge. Projektformen fokuserer på at hjælpe de unge til at kunne afværge voldelig adfærd og finde konstruktive adfærdsmodeller i samværet med andre. Vejen ind i samfundet sker gennem meget hård fysisk konditionstræning og eliteidræt, hvorigennem drengene deltager i sportsstævner og fællesløb, hvor de indgår på linie med andre medlemmer af samfundet. Drengene er dygtige sportsudøvere og bliver socialt anerkendte som sådan, hvorved deres position ændres i det lokale community (Hakesberg & Berliner, 2001). Projektet sigter på: 1. at ændre metaforerne omkring drengene. I stedet for at se dem som»personlighedsforstyrrede«,»nogen, der ender i Herstedvester«eller nogle, der er»meget farlige«, stræber man mod at synliggøre dem i aktiviteter, såsom løb, sammen med andre borgere i byen og på den måde få dem beskrevet som»de drenge, der virkelig kan løbe hurtigt«,»kommende idrætshåb for Grønland«,»levende eksempler på, at en udvikling kan ændres«osv. For at betegnelserne for disse unge kan ændres, kræver det en offentlighed omkring dem. Projektet tilstræber at ændre offentlighedens 20

Community psykologi en introduktion opfattelse af drengene. Når man ændrer metaforerne, ændrer man også deres position og de ses som gyldige medlemmer af det sociale netværk i stedet for som uønskede elementer. 2. at befordre en aktiv reintegration af drengene i fælles aktiviteter med andre mennesker. Dette hænger sammen med punkt 1 og er især vigtigt, da social praksis udvikles konkret sammen med andre. 3. gennem ændring af metaforerne forandres drengenes selvbeskrivelser også. Derved ændres deres oplevelse af egen værdi. 4. at arbejde med større enheder end den enkelte dreng, det vil sige med drengene i en sammenhæng der både består af andre mennesker og af konkrete opgaver. Ideen i dette er at se på situationsfaktorer snarere end på personlighedsfaktorer, idet unge, der udviser aggressiv adfærd, gør dette i bestemte situationer. Aggressionen er således i vid udstrækning knyttet til situationen. 5. at ændre samfundet omkring drengene det er en social terapi, der omfatter alle, såvel drengene som alle dem, der møder dem og taler med/om dem. Projektet stræber ikke mod, at drengene skal tale om deres følelser. Drengene er udmærket i stand til at give udtryk for vrede eller sorg igennem handling. Det, der er brug for, er opbygning af et fælles symbolsprog, der kan knytte drenge og medarbejdere sammen i projektet. Dette symbolsprog udvikles lokalt gennem fælles idrætsoplevelser, hvor man f.eks. kan tale om at være øm efter træning. Dette knytter sproget helt konkret til kroppen og til fysisk træning i en bestemt sammenhæng med andre. Den samfundsmæssige betydning af MATU kan opgøres på i hvert fald to måder. En måde er at måle de unges sportslige præstationer og medieomtalen af disse. På dette område går det godt. Drengene trænes i dag af topidrætsfolk (der gør det på frivillig basis). Drengene deltager i mange løb og har gennemført det voldsomt krævende Arctic circle race skiløb (som de yngste deltagere), samt det ligeledes krævende Greenland adventure race. En anden måde er at spørge drengene, hvad de synes, de har fået ud af at deltage i projektet. En sådan undersøgelse viser, at drengene er meget tilfredse med projektet, idet det giver dem en form for ro, samt at projektet ved at gå ind og arbejde med helheden har åbnet op for en mulighed for at udvikle nye problemløsningsstrategier og mulighed for at dyrke sport. Drengene oplever sig som anderledes i og med, at metaforerne om dem ændrer sig: fra problemer til seje gutter. Ændringen af den samfundsmæssige diskursive positionering af dem er projektets mål. 21

Peter Berliner og Mirjam Høffding Refby Når metaforerne ændrer sig, når diskursen ændres og når der gives mulighed for andre historier end de hidtil dominerende, sker der en ændring af de positioner, drengene befinder sig i. Der åbnes for nye handlemuligheder for dem. Der åbnes for valg mht. fremtidens muligheder. Disse muligheder findes i en kontekst med konkrete opgaver. På denne måde er projektet et kulturprojekt, der udfordrer de kategorier, drengene beskrives med og bidrager til at ændre kategorierne gennem forhandling og aktivitet. Et andet væsentligt aspekt er, at ændringen forgår i det offentlige rum. Ved at drengene indgår i en art performance i det offentlige rum, både gennem deres daglige løb, deres konkurrencer og gennem medierne, udfordrer de gennem aktiv handlen den givne dominerende diskurs og får igennem deres ændrede handlinger mulighed for at indtræde på den diskursive slagmark og være med til at påvirke denne. Dette viser, at for at få adgang til den diskursive slagmark er det ikke nok at benytte en aggressiv adfærd. Drengene lærer endvidere, at hvis de vil have magt til at kunne ændre på diskursen (omkring dem selv), så må de indtræde i det magt-/videnshierarki, som ligger i konteksten. I samfundet giver det status at være eliteidrætsmand/-kvinde. Ved at tilegne sig andre handlemønstre indgår drengene også i en identitetsændring, der er nødvendig for at drengene ses og høres i det offentlige rum. Når de handler anderledes, det vil sige når de gør det, der skal gøres for at få adgang til»stedet«, hvorfra man taler, får de magt til at være med til at forhandle diskursen. Metaforerne udgør en meget væsentlig del af den livssammenhæng, som udgør personen-i-sammenhæng-synsvinklen. Hvis de begreber, udtryk og betegnelser, der sættes på en bestemt adfærd, ændres, forandres hele opfattelsen af denne adfærd. Den udpeges dermed som noget andet hvilket kan åbne for nye handlemuligheder for de involverede. Metaforerne er en del af den diskurs, der udpeger noget som væsentligt og noget andet som uvæsentligt. Synsvinkler inden for det praktiske interventionsniveau I det følgende vil vi med udgangspunkt i ovenstående eksempel fra Grønland søge at afdække, hvad der karakteriserer community psykologien og dens interventionsformer. Det helt væsentlige er, at interventions mål og metode hverken drejer sig om forebyggelse eller behandling, men fokuserer på social, materiel og diskursiv udvikling og styrkelse af selve communitiet. Community psykologiske projekter i lokale fællesskaber består i at samarbejde med fællesskabets medlemmer for at løse problemer og udvikle styrke i form af meningsfuldhed, sammenhæng og kontrol gennem empowerment af communitiet som helhed. Udvikling af nærmiljøet er en proces, der om- 22