Kvalitet i daginstitutioner. Udvikling og læring i daginstitutionen Grethe Kragh-Müller

Relaterede dokumenter
Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

AARHUS UNIVERSITET WORKSHOP KIDS. Hvordan kan man vurdere og udvikle kvalitet i daginstitutioner? Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose

KVALITET I DAGINSTITUTIONER

DANSKE OG NORDISKE DAGTILBUD FRA ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

KIDS - HVORDAN KAN MAN MÅLE KVALITET I DAGINSTITUTIONER?

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Workshop om kvalitet i legemiljøer

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Forældremøde den Bifrost/Spanager

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

Styrkede pædagogiske læreplaner

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

Børnepolitik Version 2

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018

Rapport for det uanmeldte tilsyn i de private daginstitutioner i Vesthimmerlands Kommune i perioden juni til august 2019

Årsplan for SFO Ahi International school

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2017 TIL MARTS 2018

Konkrete indsatsområder

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Uddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål for 1. praktikperiode.

Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre'

Børnepolitik Version 2

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Redskab til selvevaluering

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

9 punkts plan til Afrapportering

Oplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V. Christina Barfoed-Høj, kontorchef i Kontor for dagtilbud

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

DET GODE BØRNELIV BØRNS TRIVSEL OG UDVIKLING I BØRNEHAVEN

Vælg det rigtige evalueringsredskab

Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

En styrket pædagogisk læreplan

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2018 TIL MARTS 2019

De pædagogiske læreplaner og praksis

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG...

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Pædagogiske kompetencer

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Transkript:

Kvalitet i daginstitutioner Udvikling og læring i daginstitutionen Grethe Kragh-Müller

Projekt kvalitet i daginstitutioner Formål: At belyse udvikling af pædagogisk kvalitet i daginstitutioner, set i forhold til pædagogens faglighed og daginstitutionens samfundsmæssige vilkår. Metoder: Observationer og interviews med pædagoger, forældre og børn i daginstitutioner i tre forskellige kulturer (Danmark, Christiania og USA). Teori: Sociokulturel udviklingsteori

Socio-kulturel udviklingsteori

Hvad er kvalitet? Qua litas: Af hvad viser hen til hvilke egenskaber eller beskaffenhed et bestemt fænomen har. Viser også hen til, at noget er godt har de egenskaber, som vi gerne vil have. Er et multidimensionelt fænomen, der ikke kan bestemmes én gang for alle.

Forskellige perspektiver på kvalitet Der kan være forskellige syn på hvad der udgør god kvalitet i daginstitutionen- f.eks. afhængig af den position man har: Politikere: Læreplaner/skoleparathed som kvalitet Forældre: Personlig relation og at pædagogerne holder af deres barn Pædagoger: Anerkendelse og fordybelse Børn: Lege med venner, indflydelse (fx ude/inde) og søde voksne

Kvalitet og kultur Kultur og samfundsafhængigt er forskellige samfund børn skal lære at begå sig i. Er forskellige værdier og holdninger i forskellige kulturer. Kina: Børn aldrig alene, kun børnemøbler USA: Sikkerhed, skole/klasseværelser Australien: Belonging, being og becoming Ligheder på tværs af kulturer: Relation, tryghed, selvværd og sociale færdigheder, gode læringsbetingelser, læring gennem leg. Forskelle på tværs af kulturer: Relation (selvudvikling, læring), læringsmuligheder, det gode børneliv, børnenes indflydelse.

Hvad er så pædagogisk kvalitet? At børnene har gode muligheder for at lære omverdenen og det omgivende samfund at kende, så de bliver i stand til at begå sig i livet. At børnene har mulighed for at leve et godt børneliv her og nu.

Forskning om kvalitet Sammenhæng mellem pædagogers uddannelse og kvalitet (viden om børns udvikling) Sammenhæng mellem normering og gruppestørrelse og kvalitet: Voksne mindre restriktive og kontrollerende; børnene bedre til at samarbejde, bedre sproglig udvikling og mere opmærksomme overfor de voksne og de andre børn

Kan kvalitet måles? ECERS NAEYC CLASS KIDS (at tydeliggøre og give mulighed for udvikling af kvalitet) Kritik af måleskalaer - vil altid være nogen der har udvalgt kriterier - i forhold til de involverede parters egne perspektiver.

Perspektiver på pædagogisk kvalitet i projekt Ud fra diskussionen om det gode børneliv som en livsperiode i sig selv og ikke kun som forberedelse til voksenlivet. Børnenes perspektiver på et godt børneliv Pædagogernes perspektiver på pædagogisk kvalitet set i relation til pædagogernes vurdering af daglig praksis Forældres ønsker for børnenes dagligdag set i relation til daglige erfaringer Samfundsmæssige mål for daginstitutioner, set i forhold til lokale forhold i konkrete institutioner

Pædagogernes syn på kvalitet Anemonen: Anerkendelse, omsorg og relationer. Projekter med udgangspunkt i børnene. Nærvær og fordybelse. Børneengen: Tre fri år frihed giver motivation til livet. Stimulere nysgerrighed, kende nærmiljø og samfund. Ligeværd mellem mennesker, indflydelse, inddrage børnene i dagligdagen. USA: God relation til børnene, gode læringsmiljøer, sikkerhed

Pædagoger: Betingelser for at opnå kvalitet Anemonen: Mange fremmedbestemte krav, der forhindrer dem i at kunne udføre det pædagogiske arbejde, de synes er vigtigst. Mange børn, få voksne, dårlig økonomi. Forsøger at løbe hurtigere stress. Børneengen: Tilfredshed. Oplever gode betingelser. God normering 4 voksne til 20 børn. Gode omgivelser ude og inde. Voksne har ikke andre opgaver end at være sammen med børnene. Jeg er min egen leder selvbestemmelse. USA: Diskuteres ikke meget, men ønske om bedre normeringer, vigtigt med tid til planlægning.

Kvalitet i praksis forskellige institutionskulturer Børn og voksne sammen: - Anemonen: Børnene leger fri leg -de voksne andet arbejde. Planlagte voksenstyrede aktiviteter. - Børneengen: Det fælles liv/fælles aktiviteter. Leg. - Little Bears: Cirkle time, projekter, børnene vælger legeområde. Lærerne observerer, bidrager, beskytter legen. Diskurser: - DK: børnenes andet hjem - USA: Skole

Pædagogisk kvalitet i praksis Kvalitet i daginstitutioner hænger sammen med: Samfundsmæssige betingelser for kval. Institutionskultur og pæd. kvalitet Relationer som betingelse for pædagogisk kvalitet Kvalitet i børns læringsbetingelser Det gode børneliv

Et godt børneliv Kvalitet er at have gode venner at lege med Kvalitet er søde pædagoger En sød pædagog giver lov, skælder ikke ud, laver sjov, laver ting sammen med børnene og er fleksibel mht regler Kvalitet er at have mange lege- og aktivitetsmuligheder Kvalitet er når de voksne hjælper med de sociale relationer Børn er meget forskellige har forskellige behov

Strukturelle betingelser for kvalitet Politisk lovgivning, ydre krav og politiske forhold Økonomi Normering De fysiske rammer som betingelse for pæd. kval. Ledelse og organisation Pædagogernes uddannelse og voksensamarbejdet

Kvalitet og institutionskultur Dansk daginstitutionskultur (Fröbel, leg, et godt børneliv, et godt udeliv, anerkendelse og omsorg, ligeværdige og personlige relationer) Udvikler børn sig af sig selv Frihed (motivation til livet) eller faste rammer (tryghed???) Skole eller barnets andet hjem

Best in Child Care

Best in Child Care

Relationer som betingelse for pædagogisk kvalitet Kvalitet i omsorgen Kvalitet i tilknytningsmulighederne Anerkendelse og selvregulering Nærmeste udviklingszone Relationer: Selvudvikling eller viden om verden

Relationer og pædagogisk kvalitet i praksis DK relation selvudvikling og socio-emotionel udvikling, Anerkendelse = generel imødekommenhed; observeres ikke megen anerkendelse i faglig forstand Tid Anerkendelse og pædagogiske prototyper Anerkendelse og børnesyn Anerkendelse og opdragelse Mere opdragelse i de strukturerede sammenhænge Hvorfor? Og hvordan udvikle praksis på dette område?

Kvalitet i børns læringsbetingelser Gode legemuligheder Fri eller styret leg Pædagogisk kvalitet i vokseniniterede aktiviteter Gode læringsmuligheder og læringsforståelse Børnenes muligheder for indflydelse Planer for læring og pædagogisk kvalitet muligheder og begrænsninger i forhold til implementering af læreplaner i praksis

Kan vi lære fra andre kulturer? Fra USA: Gode og stimulerende legemiljøer, der er tilrettelagt ud fra børnenes alder og interesser så der i selve miljøet er gode læringsmuligheder. Voksne med i aktiviteter. Plads til leg. At børnene selv kan vælge. Fra Christiania: Fælles liv børn/voksne. At dele den primære omsorg med forældre. Stimulere børnenes nysgerrighed. Frihed giver motivation i livet. Ligeværd. Fælles indflydelse. Gode normeringer. Lære lokalmiljø at kende. Fra Danmark: Ligeværdige, anerkendende relationer. At dele den primære omsorg med forældre. Et godt udeliv. Plads til fri selvinitieret leg. Vægt på udvikling af selvstændighed og sociale kompetencer.