Forbrugerpanelet om kødforbrug og valg i relation hertil Ni ud af ti respondenter (91%) spiser kød mindst hver anden dag. Folk bosat i Jylland spiser hyppigere kød til aftensmad end respondenter bosat i Hovedstaden, ligesom mænd gør det hyppigere end kvinder. Blandt de respondenter, som spiser kød mindst hver anden dag, vælger knap hver anden (46%) typisk konventionelt produceret kød, mens mere end hver anden (56%) af de respondenter, som højst spiser kød et par gange om ugen, vælger økologisk eller kød fra friland. Knap hver femte af de hyppige kødspisere (19%) vælger som oftest det billigste kød, mens det er hver tiende (10%) af de mindre kødspisende, der gør samme. Spørger hvilke egenskaber ved kødet respondenterne lægger vægt på, n de køber kød, mener flest, nemlig mere end to ud af tre (72%), at det er vigtigst at kødet har lavt fedtindhold, mens kødets smag er næste prioritering (69%). Dernæst kommer, at kødet er produceret i Danmark, som vægtes af halvdelen af danskerne. At kødet er nemt og hurtigt at tilberede, er den egenskab, som færrest prioriterer (20%). Den egenskab ved kød, som respondenterne er mest åbne overfor at betale mere for, er, at kødet er produceret under hensyntagen til dyrevelfærd, idet mere end tre ud af fire (79%) vil betale mere eller mindre ekstra for, at dette er opfyldt. En stort set tilsvarende andel (76%) er villige til merbetaling for at være garanteret mørt kød, mens mere end to ud af tre (69%) vil betale mere for økologisk kød. Kvalitetskød betyder for flertallet, at kødet smager godt (72%) og/eller at det er mørt (69%), mens egenskaber som at kødet er dansk, af en særlig udskæring eller økologisk/friland betegnes som en kvalitet af omkring hver tredje ( 33%). Uanset hvad der forbindes med kvalitet, betragter hver syvende (14%) i høj grad og to ud af tre (67%) i nogen grad det kød, de køber, som kvalitetskød. Hver sjette (17%) mener dog kun i lille grad eller slet ikke, at de køber kvalitetskød. Årsagen til, at respondenterne ikke i højere grad eller udelukkende køber kvalitetskød, skyldes primært, at respondenterne ikke kan gennemskue, hvilket kød, der er af høj kvalitet, at det er for dyrt eller at det ikke er at finde i butikkerne, hvor de handler. Spørger man mere ind til tilfredsheden med butikkernes kødudvalg, viser det sig at kun hver sjette er tilfreds med udvalget af kød produceret med vægt på dyrevelfærd, ligesom kun godt hver fjerde (27-28%) mener, at udvalget af frilandskød og udvalget af forskellige udskæringer er tilstrækkeligt. Forevist tre forskellige mærkater: Den Go e Gris, Bornholmergrisen og AntoniusGrisen, der kan findes på pakker med svinekød i Danmark, angiver op mod hver anden, at de ikke ved, hvad de viste mærkater st for. Mest kendt er AntoniusGrisen, som af flertallet menes at betyde, at kødet er fra en frilandsgris, hvilket ikke er tilfældet. Undersøgelsen er gennemført i uge 10-13 2011. Resultaterne er baseret på svar fra 1.020 danske forbrugere over 18 80. Data er vejet på dimensionerne køn, alder og geografi, således at resultaterne er repræsentative for befolkningen i relation til ovenstående målgruppe.
Figur 1 - ALLE Hvor ofte spiser du kød, fjerkræ eller kødpålæg som en del af din aftensmad? Knap hver tredje respondent (30%) spiser kød dagligt, og yderligere 40% hvad der svarer til stort set dagligt. Godt hver femte (21%) spiser det ca. hver anden dag, mens en ud af tyve (5%) blot spiser kød et par gange om ugen. Samlet spiser stort set alle respondenterne (97%) kød mindst én gang om ugen, og blot 1% er vegetar/veganer. Husstande med en relativt høj indkomst (over 600.000 kr. om et) spiser hyppigere kød i forbindelse med deres aftensmåltid end husstande med en relativt lav indkomst (under 300.000 kr.), jf. tabel 1 herunder. Tabel 1 Hvor ofte spiser du kød, fjerkræ eller kødpålæg som en del af din aftensmad x Husstandsindkomst & Bopæl & Køn Hver dag / 5-6 gange om ugen Under 300.000 kr. 300.000-599.000 kr. Over 600.000 kr. Hovedstaden Sj. + Øerne Jylland Kvinder Mænd 58% 67% 76% 65% 69% 77% 67% 74% 3-4 gange om ugen 25% 24% 20% 25% 23% 16% 23% 21% 1-2 gange om ugen 7% 6% 3% 5% 6% 5% 6% 3% 1-3 gange om måneden 4% 2% 1% 2% 1% 2% 2% 1% Sjældnere end én gang om måneden / Stort set aldrig / Aldrig 2% 0% - 1% - 0% 1% 0% Jeg er vegetar / veganer 4% 0% 1% 2% 1% 0% 1% 1% Kilde: Forbrugerrådet Respondenter bosat i Jylland spiser også hyppigere kød til aftensmad end respondenter bosat i Hovedstaden. Mænd spiser ligeledes kød hyppigere end kvinder, mens der ikke er nogen entydig aldersbetinget tendens. 2
Figur 2 ALLE, SOM SPISER KØD MINDST ÉN GANG OM UGEN Hvilke typer kød har du spist mest inden for de seneste 14 dage? Marker op til tre typer kød, som du har spist mest i forbindelse med dine aftensmåltider de seneste 14 dage De mest spiste kødtyper er hakket svine-, okse- eller kalvekød og benfri kyllingeudskæringer, som henholdsvis tre ud fire (77%) og mere end hver anden (57%) har spist inden for de seneste 14 dage. Mindst udbredt er mere eksotiske kødtyper som struds, due eller bison, indmad og lam, som kun op mod én ud af tyve (6%) havde spist inden for de seneste 14 dage på spørgetidspunktet (10. marts 2. april 2011). Demografi har en vis betydning for hyppigheden hvormed de forskellige typer kød spises. Fx har knap hver tiende (8%) bosat i hovedstadsområdet spist mest lammekød inden for de seneste 14 dage, mens det blandt jyderne er mindre end en ud af tyve (4%), som har gjort tilsvarende. Indmad, fx hjerte, lever, tunge, m.m., spises primært af de ældre generationer. Således angiver 7% af respondenterne i alderen 66 80, at de har spist indmad inden for de seneste 14 dage, mens det er blot 1% af de 18-50 ige. På næste side er brugen af de seks mest udbredte typer vist efter respondenternes karakteristika. 3
Tabel 2 Hvilke typer kød har du spist mest inden for de seneste 14 dage x Husstandsindkomst & Alder & Køn Hakket kød, svine, okse eller kalve Benfri kylling, fx kyllingefilet/-inderfilet Svineudskæringer, fx kotelet, mørbrad Okse- eller kalvesteg, fx culotte, filet Under 300.000 kr. 300.000-599.000 kr. Over 600.000 kr. 18-30 31-50 51-65 66-80 Kvinder Mænd 76% 76% 76% 82% 80% 73% 75% 73% 83% 52% 53% 61% 75% 64% 50% 45% 62% 50% 38% 37% 35% 25% 36% 37% 45% 35% 39% 17% 28% 34% 17% 24% 31% 32% 24% 31% Hel kylling 18% 23% 21% 14% 19% 26% 23% 23% 19% Okse- eller kalvesmåkød, fx wokstrimler, kød i tern Kilde: Forbrugerrådet Husstandsindkomst Alder Køn 15% 15% 15% 8% 13% 17% 16% 14% 16% Som tabellen viser, er der en række tendenser, der præger kødforbruget: Fx spiser mænd hyppigere okse-, kalve- og svinekød end kvinderne, som i langt højere grad, at dømme efter deres spisevaner, foretrækker den benfri kylling, udover indmad, som nævnt ovenfor, spiser de ældre respondenter i højere grad svineudskæringer og okse- og kalvesteg, mens de yngre i højere grad spiser hakket kød og benfri kylling, og husstande med en relativt højere indkomst (over 600.000 kr. om et) spiser langt oftere okse- og kalvesteg end husstande med en lavere indkomst (under 300.000 kr.) De respondenter, som mindre end en gang om ugen spiser kød i forbindelse med deres aftensmåltid, har tilkendegivet hvilke typer kød, de har spist de seneste tre gange. Som figur 3 på næste side viser, er der en tendens til, at de respondenter, der sjældnere spiser kød i højere grad har et mere varieret indtag af kød. 4
Figur 3 ALLE, SOM SPISER KØD MINDRE END ÉN GANG OM UGEN Hvilke typer kød spiste du de seneste tre gange, du spiste kød? Marker op til tre typer kød. Hvis du spiste det samme kød flere af gangene, fx kylling, skal du dog kun markere kylling én gang med dine aftensmåltider de seneste 14 dage Selvom hakket kød og benfri kylling stadig er de mest anvendte typer, finder bl.a. hel kylling og lam langt højere anvendelse blandt de mindre kødspisende, end dem som spiser kød mindst en gang om ugen, hvilket vidner om en større variation i kødforbruget. Figur 4 ALLE, SOM SPISER KØD Hvorn beslutter du typisk, hvilket kød du vil købe, n du indkøber kød? Mere end to ud af tre (69%) indkøbere af kød har besluttet, hvad de vil købe (27%), eller har en fornemmelse heraf (42%) inden de st i butikken. 5
Mere end hver fjerde indkøber af kød (29%) beslutter sig dog altid eller som oftest først, n de er ved salgsstedet. Der er en svag tendens til, at det i højere grad er respondenter med en relativ lav husstandsindkomst (under 300.000 kr.), der lader sig inspirere på salgsstedet. Salgsstedet er for flertallets vedkommende en dagligvarebutik/supermarked, mens knap hver fjerde (24%) (også) køber kød hos en slagter, og knap hver tiende (9%) køber (også) hos gdsalg/direkte hos landmænd, jf. figur 5. Figur 5 ALLE, SOM SPISER OG INDKØBER KØD Hvor køber du kød? Respondenter med en relativ høj husstandsindkomst (over 600.000 kr.), kvinder og respondenter bosat udenfor hovedstadsområdet, køber generelt mere kød hos slagteren, jf. tabel 2 herunder, mens især jyder og respondenter med en lig husstandsindkomst på over 300.000 kr. i højere grad (også) køber kød hos gdsalg / direkte hos landmanden. Tabel 3 Hvor køber du kød x Husstandsindkomst & Bopæl & Køn I en dagligvarebutik / supermarked Under 300.000 kr. 300.000-599.000 kr. Over 600.000 kr. Hovedstaden Sj. + Øerne Jylland Kvinder Mænd 94% 94% 95% 96% 92% 93% 93% 95% Hos en slagterbutik 18% 25% 28% 22% 27% 25% 26% 21% Hos et gdsalg / direkte hos landmand Husstandsindkomst Bopæl Køn 3% 9% 10% 4% 8% 13% 8% 9% Via internetbutik 1% 1% 4% 2% 1% 1% 2% 1% Andet sted 1% 1% 1% 1% 1% 2% 1% 1% Anm.: Tallene summerer ikke til 100%, da der kunne angives flere indkøbssteder. Kilde: Forbrugerrådet 6
Selvom flertallet altså køber kød i dagligvarebutikker / supermarkeder, er det dog, som angivelserne af indkøbssteder ovenfor antydede, ikke alt kød, der købes her. Der er dog en tendens til, at jo oftere der spises kød, des oftere indkøbes dette i en dagligvarebutik. Figur 6 ALLE, SOM SPISER OG INDKØBER KØD Hvor ofte køber du kød i dagligvarebutikker / supermarkeder? Figur 7 ALLE, SOM KØBER KØD I DAGLIGVAREBUTIKKER / SUPERMARKEDER Hvor ofte køber du kød i dagligvarebutikker / supermarkeder? To ud af tre respondenter (66%), som mindst hver anden dag spiser kød i forbindelse med deres aftensmåltid, køber altid / stort set altid kødet i en dagligvarebutik, mens det er lige over hver anden (58%) af dem, der højst spiser kød et par gange om ugen, der gør 7
tilsvarende. Godt hver tiende (12%), som højst spiser kød et par gange om ugen, køber sjældent (mindre end hver tredje gang) kød i en dagligvarebutik. Som det fremg af tabel 4 nedenfor køber de helt unge respondenter (18-30 ), respondenter bosat i hovedstadsregionen og respondenter med en relativ lav husstandsindkomst (under 300.000 kr.) oftere deres kød i dagligvarebutikker/supermarkeder end de andre. Tabel 4 Hvor ofte køber du kød i dagligvarebutikker / supermarkeder x Alder & Bopæl & Husstandsindkomst 18-30 31-50 51-65 66-80 Sj. + Øerne Jylland Under 300.000 kr. Hovedstaden 300.000-599.000 kr. Over 600.000 kr. Altid / Stort set altid 77% 65% 61% 67% 71% 68% 59% 79% 61% 62% Mindst halvdelen af gangene. Ca. hver tredje gang jeg køber kød 12% 26% 33% 26% 23% 27% 30% 15% 29% 31% 7% 7% 4% 6% 4% 3% 9% 4% 7% 6% Sjældnere 4% 2% 2% 1% 2% 2% 2% 2% 3% 1% Kilde: Forbrugerrådet Alder Geografi Husstandsindkomst 8
Figur 8 - ALLE, SOM KØBER KØD I DAGLIGVAREBUTIKKER / SUPERMARKEDER Er der en slagter, du kan spørge til råds, i den dagligvarebutik eller supermarked, du typisk køber kød i? To ud af tre (67%), som køber kød i dagligvarebutikker/supermarkeder, angiver, at der er en slagter tilknyttet den butik, de typisk indkøber kødet i og dette er uanset hvor i landet, respondenten bor. Som det fremg af figur 9 herunder, spørges slagteren i en dagligvarebutik / supermarked svagt mere til råds af respondenter, som højst spiser kød 1-2 gange om ugen. Figur 9 - ALLE, SOM KØBER KØD I BUTIK MED SLAGTER TILKNYTTET Hvor mange gange inden for den seneste måned, har du spurgt slagteren i dagligvarebutikken / supermarkedet til råds? 9
De mindre kødspisende respondenter spørger dagligvarebutikkernes slagtere mere til råds end de, som forholdsvis ofte spiser kød, og også mænd er generelt mere tilbøjelige til at rådføre sig med butiksslagterne. Tabel 5 Hvor ofte køber du kød i dagligvarebutikker / supermarkeder x Alder & Køn & Husstandsindkomst 18-30 31-50 51-65 66-80 Kvinder Mænd Under 300.000 kr. 300.000-599.000 kr. Over 600.000 kr. Mere end 5 gange 2% 1% 1% 3% 1% 3% 1% 1% 2% 2-5 gange 4% 5% 8% 14% 7% 9% 5% 7% 9% En enkelt gang 14% 21% 32% 36% 24% 33% 24% 31% 26% Jeg har ikke gjort det [ ] den seneste måned Jeg spørger generelt aldrig slagteren i en 42% 40% 39% 35% 42% 34% 46% 37% 38% 38% 32% 18% 11% 24% 21% 22% 22% 24% Husker ikke - 1% 2% 1% 2% - 2% 2% 1% Kilde: Forbrugerrådet Alder Køn Husstandsindkomst Som tabel 5 også viser, er der en tendens til, at tilbøjeligheden til at rådspørge sig hos butiksslagterne stiger med alderen, og mens mere end hver tredje i alderen 18-30 (38%) generelt afst fra at spørge butiksslagtere til råds, er det blot hver tiende over 65 (11%), der heller ikke gør brug af butiksslagtere. 10
Figur 10 ALLE, SOM SPISER OG INDKØBER KØD Hvilken type kød vælger du typisk, n du køber kød? Knap halvdelen fortæller, at de som hovedregel køber konventionelt produceret kød, mens næsten en ud af tre (30 %) vælger økologisk kød eller frilandskød. Knap én ud af fem (18 %) vælger som oftest det billigste kød. Som figur 11 viser, afhænger den valgte type kød også af, hvor ofte der spises kød. 11
Figur 11 ALLE, SOM SPISER OG INDKØBER KØD Hvilken type kød vælger du typisk, n du køber kød? Selvom flere af udsagnene kan passe på din udvælgelse af kød, bedes du kun markere ét udsagn, som du mener bedst beskriver dit typiske valg af kød Blandt de respondenter, som spiser kød mindst hver anden dag, vælger næsten hver anden (46%) som oftest konventionelt produceret kød, mens godt hver fjerde (27%) vælger økologisk eller frilandskød, n de køber kød. Næsten omvendt fordeling er der blandt de respondenter, som højst spiser kød et par gange om ugen; af disse vælger mere end hver anden (56%) som oftest økologisk eller frilandsproduceret kød, mens godt hver fjerde (26%) typisk vælger konventionelt produceret kød. Knap hver femte såkaldt hyppige kødspiser (19%) vælger som oftest det billigste kød, uanset ophav, mens det blandt de mindre kødspisende er hver tiende (10%), der gør samme. Knap hver tiende (7-8%) vælger blot den første type kød de falder over uanset mærke eller pris. Respondenternes køn, geografiske placering i landet og husstandsindkomst har en betydning for den måde der vælges kød på, jf. tabel 6 på næste side. 12
Tabel 6 Hvilken type kød vælger du typisk, n du køber kød x Køn & Bopæl & Husstandsindkomst Jeg køber som oftest konventionelt produceret kød Jeg køber som oftest økologisk el. frilands.. kød Jeg køber som oftest det billigste kød Jeg køber som oftest, hvad jeg først finder Kilde: Forbrugerrådet Køn Kvinder Mænd Geografi Sj. + Øerne Jylland Under 300.000 kr. Husstandsindkomst Hovedstaden 300.000-599.000 kr. Over 600.000 kr. 43% 47% 41% 47% 49% 37% 48% 48% 34% 24% 36% 30% 22% 25% 31% 32% 16% 20% 16% 15% 22% 32% 14% 11% 7% 9% 7% 8% 7% 6% 7% 9% Hvor hver tredje kvinde (34%) typisk vælger økologisk eller frilandsproduceret kød, er det knap hver fjerde mand (24%), som gør samme. Mændene vælger i højere grad det billigste, eller konventionelt produceret kød. Jyderne er ligeledes mere tilbøjelige end andre til at vælge det konventionelt producerede kød, idet hver anden (49%) angiver dette, og i højere grad end landets øvrige respondenter, det billigste. Mere end hver tredje respondent bosat i hovedstadsområdet (36%) foretrækker økologisk eller frilandsproduceret kød, mens det er godt hver femte (22%) bosat i Jylland. Endelig gælder, at respondenter fra en husstand med en relativ lav husstandsindkomst (under 300.000 kr.) i højere grad vælger det billigste kød, mens knap hver anden (48%) respondent med en husstandsindkomst på over 300.000 kr. typisk vælger konventionelt produceret kød. Vi har også bedt respondenterne vælge imellem hvilke egenskaber, de prioriterer, n de køber kød (figur 12). 13
Figur 12 ALLE, SOM SPISER OG INDKØBER KØD Hvilke af følgende egenskaber ved kød er vigtigst for dig, n du skal vælge kød til din aftensmad? Du kan markere op til fem egenskaber Øverst på listen over prioriterede egenskaber ved det kød, respondenterne vælger at spise, er, at kødet har et lavt fedtindhold og at det smager godt, som omkring to ud af tre prioriterer. Op mod hver anden prioriterer (også) at kødet er produceret i Danmark og/eller at de kan stole på, at de ikke bliver syge af at spise det. Igen adskiller de mindre kødspisende sig fra de hyppigt spisende i deres prioriteringer i kødvalget, jf. figur 13. 14
Figur 13 ALLE, SOM SPISER OG INDKØBER KØD Hvilke af følgende egenskaber ved kød er vigtigst for dig, n du skal vælge kød til din aftensmad? Du kan markere op til fem egenskaber De mest markante forskelle mellem de hyppigt og knap så hyppigt kødspisende ses bl.a., n det kommer til pris og produktionsmetode. Knap hver tredje hyppigt spisende (29%) prioriterer, at kødet er billigt, mens det er mindre end hver tiende (8%) af de mindre hyppigt kødspisende, der prioriterer tilsvarende. Sidstnævnte gruppe prioriterer i højere grad, at kødet er økologisk eller frilandsproduceret, idet næsten hver anden (47%) lægger vægt herpå, mens det kun er godt hver fjerde (26%) af de hyppigt kødspisende. I tabel 7 på næste side er udvalgte egenskaber fordelt på de prioriterende respondenternes karakteristika. 15
Tabel 7 Hvilke af følgende egenskaber ved kød er vigtigst for dig, n du skal vælge kød til din aftensmad x Husstandsindkomst & Alder & Bopæl At kødet har lavt fedtindhold Under 300.000 kr. 300.000-599.000 kr. Over 18-30 31-50 51-65 66-80 600.000 kr. Hovedstaden Sj. + Øerne Jylland 61% 73% 75% 66% 68% 78% 70% 69% 68% 77% At kødet smager godt 66% 68% 72% 64% 68% 69% 74% 71% 70% 65% At kødet er produceret i Danmark 49% 52% 48% 42% 45% 54% 54% 43% 52% 55% At kødet er billigt 40% 25% 20% 50% 30% 22% 19% 28% 26% 29% At kødet er økologisk/ frilandsproduceret Kilde: Forbrugerrådet Husstandsindkomst Alder Geografi 24% 29% 29% 31% 25% 28% 28% 34% 27% 20% Respondenter med en relativ høj husstandsindkomst (over 600.000 kr.) prioriterer i højere grad end husstande med en husstandsindkomst under 300.000 kr., at kødet har et lavt fedtindhold og, i lidt højere grad, smager godt og er økologisk/frilandsproduceret. Sidstnævnte gruppe prioriterer derimod i langt højere grad, at kødet er billigt. I forhold til respondenternes alder, prioriterer de ældre i kødets smag og ophav (produceret i Danmark), mens de yngste (og ofte mindre bemidlede) prioriterer, at kødet er billigt. De jyske respondenter lægger mere vægt på, at kødet er produceret i Danmark og at det har et lavt fedtindhold end landets øvrige respondenter, mens respondenter bosat i hovedstadsområdet lægger mere vægt på økologien/frilandsproduktionen end andre. I forhold til mænd og kvinders præferencer, som ikke er gengivet ovenfor, prioriterer kvinderne det lave fedtindhold, at det er økologisk/fra friland og er produceret i Danmark højere end mændene, som i stedet prioriterer at kødet smager godt og er billigt højere. 16
Figur 14 ALLE, SOM SPISER OG INDKØBER KØD Vil du betale mere for kød, der har følgende egenskaber, i forhold til kød, som ikke har den pågældende egenskab? Den egenskab, som respondenterne er mest åbne overfor at betale mere for, er, at kødet er produceret under hensyntagen til dyrevelfærd. Hver tiende (10%) vil betale ubegrænset for, at kødet er produceret under hensyntagen til dyrevelfærd, mens mere end to ud af tre (69%) til en vis grad vil betale mere for denne type kød. Garanteret mørt kød vil mere end hver tiende (13%) betale ubegrænset for, og lige under to ud af tre (63%) noget mere for. Knap hver fjerde (24%) vil ikke betale mere for garanteret mørt kød, eller tillægger ikke denne egenskab nogen betydning. Mere end hver tredje (37%) vil ikke betale mere for at kødet er økologisk, eller tillægger ikke økologi nogen betydning i forhold til valg af kød. Lavest betalingsvillighed er der generelt i forhold til kød købt direkte fra landbrugene. Mere end hver anden (51%) er enten ligeglade med at købe kød på denne måde (16%), eller vil ikke betale mere for kød købt via disse kanaler (35%). I tabellen på næste side er karakteristikaene for de respondenter, som ikke vil betale mere for de pågældende egenskaber eller ikke tillægger egenskaberne nogen betydning, synliggjort. 17
Tabel 8 Andele, som IKKE vil betale mere for kød, der har følgende egenskaber, eller er ligeglad med de pågældende egenskaber x Husstandsindkomst & Alder & Køn Kød produceret under hensyntagen til dyrevelfærd Under 300.000 kr. 300.000-599.000 kr. Over 600.000 kr. 18-30 31-50 51-65 66-80 Kvinder Mænd 30% 20% 18% 28% 22% 19% 19% 19% 25% Garanteret mørt kød 32% 24% 19% 35% 27% 19% 19% 25% 23% Økologisk produceret kød 44% 38% 32% 29% 41% 37% 38% 35% 41% Kød købt direkte via landmanden/opdrætteren Husstandsindkomst Alder Køn 57% 50% 51% 46% 47% 49% 65% 48% 55% Anm.: Tabellen viser andele som har svaret "Nej " eller "Egenskaben har ingen betydning for mig " til spørgsmålet om merbetalingsvillighed. Kilde: Forbrugerrådet Hvor respondentens bopæl ikke har nogen entydig betydning for, om man vil betale mere for at kød har de ovennævnte egenskaber, er der en række fællestræk i forhold til indkomst, alder og køn. Generelt er respondenter med en relativ lav husstandsindkomst mindre tilbøjelige til at betale mere for kød med de nævnte egenskaber, idet mindst knap hver tredje (30%), og op mod mere end hver anden (57%) afviser merbetaling for de nævnte egenskaber. Respondenter under 50 er mindre tilbøjelige end dem over 50, til at betale for kød produceret under hensyntagen til dyrevelfærd og for at kødet er garanteret mørt. Især respondenter over 66 er derimod meget utilbøjelige til at betale mere for at kødet er købt direkte via landmanden, som knap to ud af tre afviser (65%), mod mindre end hver anden ( 47-49%) under 66. Endelig er de yngste respondenter mindst afvisende overfor at betale mere for økologi. I forhold til kønsforskelle, er mændene generelt mere afvisende overfor merbetaling for kød med disse egenskaber, med undtagelse af kød, der er garanteret mørt, som kvinder er marginalt mere afvisende overfor merbetaling. 18
Figur 15 ALLE, SOM SPISER KØD Hvad forbinder du generelt med 'kvalitet', n der er tale om kød? At kød smager godt, og er mørt, er ifølge respondenterne udtryk for kvalitet. Op mod tre ud af fire (69%-72%) peger på dette, n de skal pege på, hvad de forbinder med kvalitet. Figur 16 ALLE, SOM SPISER KØD Hvad forbinder du generelt med 'kvalitet', n der er tale om kød? Også i kvalitetsopfattelsen ses der forskel på de hyppige og de mindre hyppige kødspisere. Knap hver tredje (32%) hyppige kødspiser, dvs. respondenter som spiser kød mindst hver 19
anden dag, opfatter også en særlig kødudskæring, fx filet eller mørbrad, som kvalitet, mod godt hver femte (21%) knap så hyppige kødspiser (spiser højst kød 1-2 gange om ugen). Op mod hver anden (44%) knap så hyppige kødspiser forbinder til gengæld økologisk-/ frilandskød som kvalitet, som er en opfattelse, der deles af godt hver fjerde (26%) hyppige kødspiser. Under Andet er primært nævnt, at kødet er friskt, fedtfattigt, lugter rigtigt, samt kommentarer som; at det ser appetitligt ud, ingen væske i bakken, da det er tegn på mindre saftigt kød, kvalitet er en kombination af race, opdræt, udskæring, mørhed og smag. Ikke enten eller, og kvaliteten er høj, n man ved at dyret har spist godt, bevæget sig godt, været ude meget af tiden, og er blevet anstændigt behandlet. Jeg er rystet over at selve produktionen, og fortjeneste har fået lov til at udradere almindelig anstændighed overfor vores dyr. Tabel 9 Hvad forbinder du generelt med 'kvalitet', n der er tale om kød x Køn & Bopæl & Alder Kvinder Mænd Hovedstaden Sj. + Øerne Jylland 18-30 31-50 51-65 66-80 At kødet smager godt 72% 78% 79% 71% 69% 80% 73% 72% 76% At kødet er mørt 69% 75% 74% 66% 72% 66% 71% 73% 75% At kødet er dansk 43% 32% 31% 42% 45% 35% 27% 45% 50% At der er tale om en særlig udskæring At kødet er økologisk / frilandsproduceret Kilde: Forbrugerrådet Køn Geografi Alder 31% 32% 33% 28% 31% 45% 33% 28% 26% 33% 21% 32% 28% 23% 42% 23% 30% 21% For mænd er smagen og mørheden i højere grad tegn på kvalitet end det er for kvinder, som i højere grad vurderer dansk kød såvel som økologi- / frilandskød, som kvalitet. Dansk kød som kvalitetsstempel er også mere udbredt blandt jyderne end respondenter i resten af landet, mens respondenter i hovedstadsområdet i højere grad mener smag og økologi / frilandsproduceret er garanter for kvalitet. De ældste respondenter er den gruppe, som i højeste grad betragter mørhed som kvalitet, mens de yngste respondenter er den gruppe, som i højeste grad forbinder en særlig udskæring som kvalitet. Uanset hvad der forbindes med kvalitet, betragter flertallet, det kød de køber, som kvalitetskød, jf. figur 17 på næste side. 20
Figur 17 ALLE, SOM SPISER KØD OG INDKØBER KØD Betragter du generelt, det kød du køber i dag som 'kvalitetskød'? Hver syvende (14%) betragter generelt det kød de køber i dag, som kvalitetskød, mens to ud af tre (67%) i nogen grad mener, at det er tilfældet. Hver sjette (17%), mener dog ikke, eller kun i lille grad, at dette er tilfældet. Hverken hyppigheden hvormed der spises kød, eller køn og bopæl, har nogen særlig indflydelse på, om den pågældende opfatter det indkøbte kød som kvalitetskød eller ej, men det har alder og indkomst. Jo yngre såvel som lavere husstandsindkomst respondenterne har, hvorimellem der også er en del sammenfald, des mindre betragter man det kød, der indkøbes, som kvalitetskød. Tabel 10 Betragter du generelt, det kød du køber i dag som 'kvalitetskød' x Husstandsindkomst & Alder & Køn Under 300.000 kr. 300.000-599.000 kr. Over 600.000 kr. 18-30 31-50 51-65 66-80 Ja, i høj grad 9% 15% 20% 6% 10% 20% 16% Ja, i nogen grad 62% 69% 69% 52% 70% 69% 73% Kun i lille grad 26% 14% 9% 36% 17% 9% 9% Stort set ikke / slet ikke 3% 1% 1% 6% 2% 1% 1% Ved ikke - 1% 1% - 1% 1% 1% Kilde: Forbrugerrådet Husstandsindkomst Alder 21
Faktisk betragter mere end hver tredje (42%) i alderen 18-30, slet ikke, eller kun i ringe grad, det kød de køber, som kvalitetskød. Den betragtning deles af lige under hver tredje (29%) med en relativ lav husstandsindkomst. Figur 18 ALLE, SOM SPISER KØD OG INDKØBER KØD Hvad er grunden til, at du ikke i højere grad eller udelukkende køber kvalitetskød'? Årsagen til, at respondenterne ikke udelukkende oplever det af dem indkøbte kød, som kvalitetskød, skyldes primært, at respondenterne ikke kan gennemskue, hvilket kød, der er af høj kvalitet, hvilket mere end hver anden (53%) mener, og/eller at det er for dyrt, som op mod hver anden (49%) peger på. Op mod hver femte (19%) peger på, at de ikke kan købe kvalitetskød i de butikker, hvor de handler, mens mere end hver tiende (12%) finder det nemmere, at vælge det kød de kender. Bevæggrunde nævnt under Andre sager kan læses i bilag 1, bagerst. 22
Figur 19 ALLE, SOM SPISER KØD OG INDKØBER KØD Hvad er grunden til, at du ikke i højere grad eller udelukkende køber kvalitetskød'? De mindst kødspisende synes i højere grad end de øvrige, at det er svært at vurdere kvaliteten af kød. De tillægger i mindre grad prisen betydning. Af demografiske parametre har kun alder har betydning for respondenternes bevæggrunde, som tabel 11 herunder viser. Tabel 11 Hvad er grunden til, at du ikke [ ] køber kvalitetskød' x Alder Det er svært at gennemskue, hvilket kød der er af høj kvalitet 18-30 31-50 51-65 66-80 33% 46% 60% 71% Det er for dyrt 74% 57% 39% 30% Det findes ikke i butikken/ butikkerne, hvor jeg handler Det er nemmere at vælge det, jeg kender 29% 20% 16% 12% 2% 8% 16% 19% Det betyder ikke så meget for mig 11% 7% 6% 3% Kilde: Forbrugerrådet Alder ikke betyder så meget for dem, om det er kvalitetskød, de køber. Især ældre respondenter har svært ved at gennemskue, hvad der er kvalitet, mens de unge i høj grad finder kvalitetskød for dyrt. Samme gruppe peger også i højere grad end andre på, kvalitetskød ikke findes i de butikker, de handler, og/eller at det At respondenterne har svært ved at vurdere kvaliteten af bekræftes, n de respondenter, der køber kød i dagligvarebutikker/supermarkeder, spørges om deres vurdering af informationsmængde m.m. på kødpakkerne, jf. figur 20. 23
Figur 20 ALLE, SOM SPISER KØD OG KØBER KØD I DAGLIGVAREBUTIK/SUPERMARKED Hvor enig er du i følgende udsagn? Hver tredje (33%) er helt enig i, at det er svært at vurdere kvaliteten af kødet i kølediskene, hvilket yderligere hver anden (51%) i nogen grad er enig i. Alligevel er mere end to ud af tre (68%) enige eller noget enige i, at der er nok informationer på pakkerne med kød, og mere end tre ud af fire (77%) er helt eller noget enige i, at de generelt kan stole på de informationer, der st på pakkerne. Tilliden er generelt lidt højere hos husstande med relativ høj indkomst og kvinderne, og en vis grad de ældste respondenter, jf. tabel 12 herunder. Tabel 12 Andel som er helt eller noget uenige i udsagnene x Husstandsindkomst & Alder & Køn Jeg stoler generelt på de informationer, der st på pakkerne med kød Under 300.000 kr. Husstandsindkomst Alder Køn 300.000-599.000 kr. Over 600.000 kr. 18-30 31-50 51-65 66-80 Kvinder Mænd 20% 22% 28% 24% 27% 23% 17% 26% 20% Der er generelt nok informationer [...] på pakkerne med kød 27% 29% 35% 27% 36% 29% 23% 31% 27% Jeg synes det er svært at vurdere kvaliteten af kød i køledisken 16% 13% 14% 20% 14% 12% 12% 13% 15% Anm.: Tabellen viser andele som har svaret "Noget uenig " eller "Helt uenig " til udsagnene. Kilde: Forbrugerrådet 24
Figur 21 ALLE, SOM SPISER KØD OG KØBER KØD I DAGLIGVAREBUTIK/SUPERMARKED Synes du generelt, at der er et tilstrækkeligt udvalg af følgende i dagligvarebutikkerne / supermarkederne? Der er ikke udbredt tilfredshed med udvalget af kød i butikkernes kølediske. Kun hver sjette (16%) finder et tilstrækkeligt udvalg af kød produceret med vægt på dyrevelfærd i dagligvarebutikkerne/supermarkederne. Derudover mener kun godt hver fjerde (27-28%), at der er et tilstrækkeligt udvalg af kød fra frilandsproduktion og forskellige / nye udskæringer, fx indmad, kæber m.m. Større er tilfredsheden med kød med andre egenskaber. Knap hver anden respondent (44%), som køber kød i dagligvarehandlen, mener, at butikkerne har et tilstrækkeligt udvalg af friskpakket kød, og godt hver tredje (38-39%) mener, det samme gælder for økologisk kød og mindre brugte kødtyper som lam, vildt m.m. I forhold til respondenternes tidligere angivelse af merbetalingsvillighed for økologisk kød og kød produceret under dyrevelfærd gælder, at de som gerne vil betale mere eller mindre ekstra for kød med disse egenskaber, i mindre grad mener, at der er et tilstrækkeligt udvalg i butikkerne, jf. tabel 13 på næste side. 25
Tabel 13 Synes du generelt, at der er et tilstrækkeligt udvalg x Vil du betale mere for kød, der har følgende egenskaber Vil principielt betale ubegrænset Vil betale noget / lidt mere Nej / egenskab betyder intet Vil principielt betale ubegrænset Vil betale noget / lidt mere Nej / egenskab betyder intet Ja 32% 37% 43% 16% 16% 18% Nej 66% 48% 10% 73% 49% 23% Ved ikke 2% 15% 47% 11% 35% 59% Kilde: Forbrugerrådet Betale mere for økologisk kød? Betale mere for kød produceret med vægt på dyrevelfærd? To ud af tre respondenter (66%), som principielt vil betale ubegrænset for økologisk kød, mener ikke, at der er et tilstrækkeligt udvalg i dagligvarehandlen. Blandt de respondenter, som principielt vil betale ubegrænset for kød produceret med vægt på dyrevelfærd, mener knap tre ud af fire (73%) ikke, at der findes et tilstrækkeligt udvalg af denne type kød i dagligvarehandlen. Selvom det kun er hver sjette respondent (16%), jf. figur 21 ovenfor, der synes, der findes et tilstrækkeligt udvalg af kød produceret med vægt på dyrevelfærd, har mere end to ud af tre respondenter (69%) i høj eller nogen grad tillid til, at danske landmænd behandler deres slagtedyr ordentligt, jf. figur 22. Figur 22 ALLE, SOM SPISER KØD OG INDKØBER KØD Har du generelt tillid til, at danske landmænd behandler deres slagtedyr ordentligt? Knap hver tredje (30%) mener dog, at dette slet ikke eller kun i mindre grad er tilfældet. Det er i høj grad respondenter, som ikke mener, der findes et tilstrækkeligt udvalg af kød fra frilandsproduktion og/eller kød produceret med vægt på dyrevelfærd i dagligvarehandlen, jf. tabel 14 på næste side. 26
Tabel 14 Har du generelt tillid til, at danske landmænd behandler deres slagtedyr ordentligt x Synes du generelt, at der er et tilstrækkeligt udvalg & Vil du betale mere for kød Ja Nej Ja Nej Vil principielt betale ubegrænset Vil betale noget / lidt mere Nej / egenskab betyder intet Ja, i høj grad 20% 8% 24% 7% 11% 10% 20% Ja, i nogen grad 56% 52% 58% 52% 38% 60% 57% Kun i mindre grad 19% 31% 13% 32% 30% 25% 17% Nej, slet ikke 4% 8% 5% 8% 18% 4% 4% Ved ikke 1% 1% - 1% 3% 1% 2% Kilde: Forbrugerrådet Tilstrækkeligt udvalg af kød fra frilandsproduktion Tilstrækkeligt udvalg af kød produceret med vægt på dyrevelfærd Betale mere for kød produceret med vægt på dyrevelfærd? Blandt dem, der ikke mener, der findes et tilstrækkeligt udvalg af kød fra frilandsproduktion hhv. kød produceret med vægt på dyrevelfærd i dagligvarehandlen, har 39% og 40% slet ingen eller kun i mindre grad tillid til, at danske landmænd behandler slagtedyrene ordentligt. Ligeledes gælder, at det blandt den gruppe, som principielt vil betale ubegrænset for kød produceret med vægt på dyrevelfærd, er næsten hver anden (48%), som har tilsvarende lav eller ingen tillid til de danske landmænd på dette område, mens det blandt de respondenter, som ikke vil betale mere for kød produceret med vægt på dyrevelfærd, eller ikke tillægger dette betydning, er godt hver femte (21%), der mener tilsvarende. Afslutningsvis er respondenterne blevet vist tre forskellige mærkater, som kan findes på pakker med svinekød i Danmark, og blevet bedt om at angive hvad de mener mærkaterne indikerer. De tre mærkater er; Respondenternes svar er gengivet i figur 23 på næste side, hvoraf det fremg, at op mod hver anden faktisk ikke ved, hvad de viste mærkater st for. 27
Figur 23 ALLE, SOM SPISER KØD OG INDKØBER KØD Nedenfor er gengivet nogle mærkater, som findes på pakker med kød. Vi vil bede dig angive, hvad du mener mærkaterne st for? Mest sikre føler respondenterne sig på mærkaten med AntoniusGrisen, idet kun hver fjerde (26%) angiver, at de ikke ved, hvad denne mærkat st for, mens det for de to andre mærkater er knap hver anden (44-46%), der angiver at være uvidende om betydningen. Mest kendt er AntoniusGrisen altså, og flertallet, som kender mærkatet, mener, at den st for at kødet er fra en frilandsgris, og hver knap hver femte (18%) tror (også), at Antoniuskødet er fra grise med adgang til udendørsareal. Med hensyn til Bornholmergrisen, som godt hver anden (54%) kender mærkaten for, tror hver tiende (10%), at kødet er økologisk, mens de øvrige muligheder; konventionelt opdrættet, frilandsgris og at grisen har haft adgang til udendørsareal, møder stor set lige stor tilslutning, idet omkring hver sjette (17%) og syvende (14%), mener dette. De delte meninger om kødet g også igen, n det kommer til Den Goe Gris, idet knap en ud af fem (18%) mener, at kødet er fra en frilandsgris, mens en tilsvarende andel (19%) mener, at det er fra en konventionelt opdrættet gris. 44% ved ikke, hvad mærkatet Den Goe Gris st for. Godt en ud af tyve (6%) mener ikke, at nogen af mærkaterne st for noget af det nævnte. I forhold til respondenternes vurdering af hvad de forskellige mærkater st for, virker det interessant at holde op mod deres angivelse af hvilken type kød, de typisk vælger, 28
konventionelt, økologisk/frilands eller det billigste, jf. figur 10 ovenfor. Men, der er ingen sammenhæng mellem deres typiske valg af kød og hvad de tror mærkaterne st for. Heller ikke respondenternes mening om, hvorvidt der er nok informationer, fx om ophav, holdbarhed m.m., på pakkerne med kød, er der nogen sammenhæng med. Uanset om respondenterne synes informationsniveauet er nok eller ej, er de generelt lige vidende/ uvidende om, hvad mærkaterne st for. Det eneste sammenfald omkring respondenternes kendskab til mærkaterne, der kan spores, er, at kendskabet til de tre mærkater generelt falder, jo længere væk fra hovedstadsområdet, man bevæger sig. Generelle kommentarer til undersøgelsen: Alle dyr skal leve på friland og butikkerne burde kun sælge disse varer. Det er virkelig skandaløst ringe, som dyr bliver behandlet, og det burde være forbudt at sælge kød fra disse dyr. - [af kvinde, 51-65, bosat på Sj. el. Øerne, som spiser kød hver dag, typisk vælger økologisk eller frilandsproduceret kød, som i nogen grad betragtes som kvalitetskød] Besvarelserne er givet udfra at jeg er studerende der kun lever af min SU, besvarelserne vil højst sandsynligt ændre sig noget n jeg er færdig og begynder at tjene flere penge. - [af mand, 31-50, bosat i Hovedstaden, som spiser kød 5-6 gange om ugen, typisk vælger det billigste kød, som kun i lille grad betragtes som kvalitetskød] Den billigste kylling i køledisken har levet i 32 dage og har haft mindre end en km2 at bevæge sig på. Det ved i selvfølgelig godt. Men hvordan kan det være tilladt? Der st "buræg" på buræg, jeg synes alle pakker med kød skulle angive km2 som dyret har haft at bevæge sig på, i det hele taget gøre det lettere for folk at købe kød som vi kan være bekendt. - [af kvinde, 31-50, som spiser kød 1-2 gange om ugen, typisk vælger økologisk eller frilandsproduceret kød, som stort set ikke / slet ikke betragtes som kvalitetskød] Der hvor jeg handler er der en slagterfdeling. De er meget hjælpsomme, hvis man fx skal have råd om hvor længe en steg skal stege. - [af kvinde, 31-50, bosat i Jylland, som spiser kød 3-4 gange om ugen, typisk vælger det billigste kød, som i nogen grad betragtes som kvalitetskød] Det kunne være af betydning for forbrugeren at vide, hvor mange gange i løbet af f.eks. et fødevarebutikkerne har haft besøg (kontrol) af myndighederne. Jeg ser bort fra Smiley ordningen. - [af mand, 66-80, som spiser kød 3-4 gange om ugen, typisk vælger økologisk eller frilandsproduceret kød, som i høj grad betragtes som kvalitetskød] Hvorfor er det, som om der er vand i noget kød? - [af kvinde, 51-65, bosat i Jylland, som spiser kød 1-3 gange om måneden, typisk vælger konventionelt produceret kød, som i nogen grad betragtes som kvalitetskød] Det er helt fint - ved mærkaterne på kødet kunne der godt være en lille hjålper - der kunne lede een på sporet - jeg kender alle mærkerne men kan ikke huske hvad de st for - [af mand, 51-65, bosat i Jylland, som spiser kød 5-6 gange om ugen, typisk vælger det 29
han/hun først finder uanset mærke og pris, som i nogen grad betragtes som kvalitetskød] Det var lidt svært at svare på kødspørgsmålene, da jeg køber det meste kød hos slagteren - og i store mængder af gangen. Så fryser jeg det og har altid kød 'ved hånden'. Kun kylling og fiskeprodukter køber jeg i supermarkedet - og her prøver jeg altid at vælge det lækreste (jeg g bl.a. langt uden om naturelmarineret kylling!). - [af kvinde, 31-50, bosat på Sj. el. Øerne, som spiser kød 5-6 gange om ugen, typisk vælger konventionelt produceret kød, som i nogen grad betragtes som kvalitetskød] Det var lidt svært for mig at svare helt præcist på spørgsmålene, fordi jeg mest køber ved stalddøren og selv har fjerkræ. - [af kvinde, 51-65, bosat i Jylland, som spiser kød 5-6 gange om ugen, typisk vælger konventionelt produceret kød, som i høj grad betragtes som kvalitetskød] Eftersom jeg er dyrlæge har jeg et kendskab til landbruget indefra og derfor er mine svar nok en del præget af hvad jeg ser i dagligdagen.. - [af kvinde, 18-30, bosat på Sj. el. Øerne, som spiser kød hver dag, typisk vælger det billigste kød, som i nogen grad betragtes som kvalitetskød] Et af spørgsmålene er tåbeligt INTET MENNESKE VED SINE FULDE FEM VILLE BETALE UBEGRÆNSET!!! FOR ET KILO OKSEKØD - [af mand, 66-80, bosat på Sj. el. Øerne, som spiser kød 5-6 gange om ugen, typisk vælger konventionelt produceret kød, som i nogen grad betragtes som kvalitetskød] For alle tre svineopdrætningstyper gælder, at det er svin med 30% bedre pladsforhold for Antoniusgrisen ydermere, at den f frisk halm hver dag. Men det gør dem jo ikke økologiske! - [af kvinde, 66-80, bosat i Jylland, som spiser kød 3-4 gange om ugen, typisk vælger økologisk eller frilandsproduceret kød, som i høj grad betragtes som kvalitetskød] Handler for det meste ind i Tyskland - Citty Grossmark, hvor udbuddet af økologisk kød er langt højere end i DK - [af mand, 31-50, bosat i Jylland, som spiser kød 5-6 gange om ugen, typisk vælger økologisk eller frilandsproduceret kød, som i nogen grad betragtes som kvalitetskød] Hvis jeg handlede hos en egentlig slagter i stedet for en dagloigvarebutik ville udvalget og mulighederne for svar være bedre. - [af mand, 66-80, bosat på Sj. el. Øerne, som spiser kød 5-6 gange om ugen, typisk vælger det han/hun først finder uanset mærke og pris, som i nogen grad betragtes som kvalitetskød] I for hold til andre lande (England for example) er oxe og en da Kalve kød ikke spor mørt. det er mener jeg på grund af den hængnings tid som er loven her i landet. det er umuligt at finde mørt kød i super marked, selv om det stå på pakken. Meget svært at få lamme kød nå man ikke bor i stor byener. - [af kvinde, 66-80, bosat på Sj. el. Øerne, som spiser kød 3-4 gange om ugen, typisk vælger det han/hun først finder uanset mærke og pris, som i nogen grad betragtes som kvalitetskød] Jeg kunne som mor til 3 børn og dermed en rimelig stor husholdning godt tænke mig at det var knap så dyrt at handle økologisk og sundt - ville ønske at der kom flere afgifter på slik,chokolade,chips osv men at man så samtidig satte afgiften ned på de sunde og økologiske ting. Undre mig tit over at nogle lækre bær el lign kan være næsten dobbelt så dyr som en pose chips... - [af kvinde, 31-50, bosat i Jylland, som spiser kød hver dag, 30
typisk vælger konventionelt produceret kød, som kun i lille grad betragtes som kvalitetskød] Jeg køber aldrig kød i de forretninger, hvor slagteren selv pakker om. Her tænker jeg spec. på hakket kød, som f ny datostempling. - [af kvinde, 51-65, bosat i Jylland, som spiser kød 1-2 gange om ugen, typisk vælger økologisk eller frilandsproduceret kød, som i nogen grad betragtes som kvalitetskød] Jeg køber sjældent kød i supermarkeder eller hos slagteren, da jeg selv har gris og køber oksekød hos en hobbyopdrætter. - [af mand, 51-65, bosat i Jylland, som spiser kød 5-6 gange om ugen, typisk vælger økologisk eller frilandsproduceret kød, som i høj grad betragtes som kvalitetskød] Jeg må ærligt erkende, jeg kender grisemærkerne, men har ikke hæftet mig ved hvad de st for - det gør jeg fremover! - [af kvinde, 51-65, bosat i Hovedstaden, som spiser kød hver dag, typisk vælger økologisk eller frilandsproduceret kød, som i nogen grad betragtes som kvalitetskød] Jeg planlægger i høj grad mine indkøb. Jeg køber hakket okse med lavt fedtindhold, n det er billigt og bruger min fryser. Jeg køber gode mærker i uger, hvor de er på tilbud (f.eks. australske Premium - udskæringer i COOP)etc. På den måde f jeg høj kvalitet til fornuftige priser. - [af mand, 51-65, bosat i Hovedstaden, som spiser kød 5-6 gange om ugen, typisk vælger konventionelt produceret kød, som i høj grad betragtes som kvalitetskød] Jeg spiser aldrig svinekød. - [af mand, 66-80, bosat i Jylland, som spiser kød 1-2 gange om ugen, typisk vælger økologisk eller frilandsproduceret kød, som i høj grad betragtes som kvalitetskød] Jeg spiser helst fisk eller kylling. Alt andet kød bryder jeg mig ikke om. Jeg laver kun kød hver dag, fordi familien gerne vil ha' det. Som før skrevet, har jeg svært ved at købe kød, fordi jeg mister lysten til mad, n jeg kigger ned i køledisken. - [af kvinde, 31-50, bosat i Jylland, som spiser kød 5-6 gange om ugen, typisk vælger konventionelt produceret kød, som i nogen grad betragtes som kvalitetskød] Jeg spiser meget lidt kød. jeg laver kød til gæster - [af kvinde, 51-65, bosat i Hovedstaden, som spiser kød 1-2 gange om ugen, typisk vælger økologisk eller frilandsproduceret kød, som i nogen grad betragtes som kvalitetskød] Jeg spiser meget sjældent gris og kun n andre serverer. - [af kvinde, 18-30, bosat på Sj. el. Øerne, som spiser kød 3-4 gange om ugen, typisk vælger konventionelt produceret kød, som i nogen grad betragtes som kvalitetskød] Jeg spiser mest for at overleve! - [af kvinde, 51-65, bosat i Jylland, som spiser kød hver dag, typisk vælger det billigste kød, som i nogen grad betragtes som kvalitetskød] Jeg synes det er irriterende, at man ikke kan få nemt fat i øko/frilands hakket svinekød med en lav fedtprocent. - [af kvinde, 18-30, bosat i Hovedstaden, som spiser kød 3-4 gange om ugen, typisk vælger økologisk eller frilandsproduceret kød, som i høj grad betragtes som kvalitetskød] Jeg syndes at det er for svært at se om det er dansk kød og der er atl for mange der ikke hved hvad en eøf mærke er als den vor man kan se hvilke land og slagteri den er fra og ja jeg er slagter udanet - [af mand, 31-50, bosat i Jylland, som spiser kød hver dag, typisk vælger konventionelt produceret kød, som i nogen grad betragtes som kvalitetskød] 31
Jeg synes generelt at kyllingekød er meget dligt beskrevet på pakningerne. Der er decideret villedende beskrivelser der gør det uigennemskueligt at vurdere kvaliteten og specielt dyrevelfærden. Noget andet er at det ville være spændende med en CO2 mærkning af kødet eller en kampanger omkring det. - [af kvinde, 18-30, bosat i Hovedstaden, som spiser kød 5-6 gange om ugen, typisk vælger økologisk eller frilandsproduceret kød, som i nogen grad betragtes som kvalitetskød] Jeg synes kød er super lækkert! - [af mand, 18-30, bosat i Hovedstaden, som spiser kød 5-6 gange om ugen, typisk vælger det billigste kød, som kun i lille grad betragtes som kvalitetskød] Jeg tænker på om der stadig fuskes med ompakning og datomærkning på kød. Jeg husker skandalen i SuperBest for nogen tid siden. Selv kikker jeg altid på sidste holdbarhedsdato og køber varen med længste holdbarhed, som altid st bagerst. I Netto købte jeg et net clementiner og i samtlige net var den én dlig clementin. Der har siddet en person med en kasse halvrådne clementiner og lagt en i hvert net. Smart trick men frækt da man straks skal kassere en. - [af kvinde, 66-80, bosat i Hovedstaden, som spiser kød 1-2 gange om ugen, typisk vælger konventionelt produceret kød, som kun i lille grad betragtes som kvalitetskød] Jeg vil bare gerne have mere og billigere økologi. Sæt momsen ned på grønt! - [af kvinde, 18-30, bosat i Hovedstaden, som spiser kød 3-4 gange om ugen, typisk vælger det billigste kød, som stort set ikke / slet ikke betragtes som kvalitetskød] Kender meget godt til landbruget og der behanler de dyrene godt. - [af kvinde, 51-65, bosat i Jylland, som spiser kød hver dag, typisk vælger konventionelt produceret kød, som i nogen grad betragtes som kvalitetskød] Køber generelt hakket kød og udbenet kylling til dagligt i dagligvare forretning, men ved hele kødstykker køber jeg det hos slagter eller direkte fra landmanden. Skyldes at jeg har svært ved at vurdere kvaliteten i køledisken. Prisen er vigtig og jeg f mere for pengene uden mellemhandler ved hele kødstykker. - [af kvinde, 31-50, bosat i Jylland, som spiser kød 5-6 gange om ugen, typisk vælger konventionelt produceret kød, som i nogen grad betragtes som kvalitetskød] Køber selvfølge godt kød, n det er engelsk bøf og lign. - [af mand, 31-50, bosat i Jylland, som spiser kød hver dag, typisk vælger konventionelt produceret kød, som kun i lille grad betragtes som kvalitetskød] Mange misvisende mærkninger (f.eks. i forbindelse med produkter som æg, kylling, svin, mælk), villeder forbrugerne til at tro, at konventionelle kz-industriproduktioner er hyggelige små Morten Korch familielandbrug med stor fokus på dyrevelfærd. - [af kvinde, 31-50, bosat på Sj. el. Øerne, som spiser kød 5-6 gange om ugen, typisk vælger økologisk eller frilandsproduceret kød, som i nogen grad betragtes som kvalitetskød] Mht. mærkningerne, så bakkes logoer gerne op med en forklarende tekst, hvorfor det ikke giver det komplette billede at bede forbrugere vurdere ud fra kun billedet. - [af kvinde, 18-30, bosat i Hovedstaden, som spiser kød 5-6 gange om ugen, typisk vælger økologisk eller frilandsproduceret kød, som i nogen grad betragtes som kvalitetskød] N jeg vil være helt sikker på kvalitet køber jeg hos slagteren. Stoler ikke på varehusenes "friske" hakkekød, som skal anvendes senest dagen efter pakkedato. Så antager jeg at kødet allerede var gammelt ved hakningen. - [af kvinde, 51-65, bosat i Jylland, som 32
spiser kød 3-4 gange om ugen, typisk vælger konventionelt produceret kød, som i nogen grad betragtes som kvalitetskød] Oftes for store portioner til en lille husholdning i Supermarkeder - [af kvinde, 66-80, bosat i Hovedstaden, som spiser kød 3-4 gange om ugen, typisk vælger konventionelt produceret kød, som i nogen grad betragtes som kvalitetskød] Ret mistroisk over for kød købt i supermarkeder med egen slagterafdeling bla pga Super Best. Det smitter på de andre. Har mest tillid til Irmas kød. - [af kvinde, 31-50, bosat i Hovedstaden, som spiser kød 3-4 gange om ugen, typisk vælger økologisk eller frilandsproduceret kød, som i nogen grad betragtes som kvalitetskød] Slagtevarer fra supermarked køber i den specielle slagterafd. - [af kvinde, 66-80, bosat på Sj. el. Øerne, som spiser kød 3-4 gange om ugen, typisk vælger økologisk eller frilandsproduceret kød, som i høj grad betragtes som kvalitetskød] Spørgsmålene om rejser og kød viser mig, hvor lidt jeg faktisk ved om det! - [af mand, 51-65, bosat i Jylland, som spiser kød 3-4 gange om ugen, typisk vælger økologisk eller frilandsproduceret kød, som i nogen grad betragtes som kvalitetskød] Vi spiser næsten ikke svinekød, ikke pga. religion, men pga. smagen - [af kvinde, 31-50, bosat i Jylland, som spiser kød 5-6 gange om ugen, typisk vælger konventionelt produceret kød, som i nogen grad betragtes som kvalitetskød] Ville være glad om der var en henvisning til hvilke grise der var "ok" - [af kvinde, 51-65, bosat i Hovedstaden, som spiser kød 5-6 gange om ugen, typisk vælger det billigste kød, som i nogen grad betragtes som kvalitetskød] Ændret praksis m.h.t. kontakt til en slagter ville de i de tilfælde være ønskelig.det er ofte svært at vælge mellem det pre-indpakkede udvalg i kølediskene sidst på dagen. - [af kvinde, 66-80, bosat i Hovedstaden, som spiser kød 1-2 gange om ugen, og typisk vælger økologisk eller frilandsproduceret kød, som i nogen grad betragtes som kvalitetskød] 33
Bilag 1: Andre sager til, at der ikke i højere grad / udelukkende købes kvalitetskød' Dansk er lig kvalitet - [af mand, 51-65, bosat i Jylland, som kun i lille grad betragter kødet, han/hun køber, som 'kvalitetskød'] Dansk produceret er sædvanligvis ok kvalitet, kødkøb er sup. til egen produktion - [af mand, 51-65, bosat i Jylland, som i nogen grad betragter kødet, han/hun køber, som 'kvalitetskød'] Dem jeg bor med, synes jeg bruger for mange penge på mad - [af kvinde, 18-30, bosat i Jylland, som i nogen grad betragter kødet, han/hun køber, som 'kvalitetskød'] Det er ikke altid butikken har den udskæring jeg ønsker som kvalitets(f.eks. øko flanksteak) - [af kvinde, 51-65, bosat i Øerne, som i nogen grad betragter kødet, han/hun køber, som 'kvalitetskød'] Det er indimellem begrænset hvad slagteren har på hylderne og så er hans åbningstider begrænsede ift. supermarkederne - [af kvinde, 31-50, bosat i Jylland, som i nogen grad betragter kødet, han/hun køber, som 'kvalitetskød'] Det findes ikke i mit lokalområde, så jeg skal planlægge det hvis jeg skal have kvalitet - [af kvinde, 18-30, bosat i Hovedstaden, som i nogen grad betragter kødet, han/hun køber, som 'kvalitetskød'] Det indpakkede kød (wrap) og allerede udskne er undertiden svært at bedømme, hvis man skal skynde sig - [af kvinde, 66-80, bosat i Hovedstaden, som i nogen grad betragter kødet, han/hun køber, som 'kvalitetskød'] Det smager generalt ikke af noget eller grimt - [af kvinde, 31-50, bosat i Øerne, som stort set ikke / slet ikke betragter kødet, han/hun køber, som 'kvalitetskød'] Det var vist så også det jeg svarede at jeg gjorde. Men der er langt til en bondegd fra sydhavnen - [af kvinde, 31-50, bosat i Hovedstaden, som i nogen grad betragter kødet, han/hun køber, som 'kvalitetskød'] En folkepension stiller sine begrænsninger - [af kvinde, 66-80, bosat i Hovedstaden, som i nogen grad betragter kødet, han/hun køber, som 'kvalitetskød'] Er nødt til at købe det jeg har råd til - [af kvinde, 31-50, bosat i Øerne, som i nogen grad betragter kødet, han/hun køber, som 'kvalitetskød'] Er selv slagter ved hvad der er bedst - [af kvinde, 51-65, bosat i Jylland, som i nogen grad betragter kødet, han/hun køber, som 'kvalitetskød'] Er vokset op med kvalitetskød i form af herefordkvæg med stammetavle, som min morfar opdrættede, og intet rigtig kan sammenlignes. ;-) - [af kvinde, 31-50, bosat i Jylland, som kun i lille grad betragter kødet, han/hun køber, som 'kvalitetskød'] Hvad er kvalitetskød? det er i orden det jeg køber - [af kvinde, 66-80, bosat i Øerne, som i nogen grad betragter kødet, han/hun køber, som 'kvalitetskød'] Ikke tid til at tilberede ordentligt i hverdagen. Deror købes kød der tilberedes hurtigt - [af kvinde, 18-30, bosat i Jylland, som kun i lille grad betragter kødet, han/hun køber, som 'kvalitetskød'] Ja men det er jo den tilgængelige kvalitet, der findes jo endnu bedre kvaliteter, men ikke tilgængelige på det almindelige marked - [af kvinde, Over 65, bosat i Hovedstaden, som i nogen grad betragter kødet, han/hun køber, som 'kvalitetskød'] Jeg er studerende og køber mest kyllingekød og det fås stortset ingen steder økologisk. - [af kvinde, 18-30, bosat i Hovedstaden, som stort set ikke / slet ikke betragter kødet, han/hun køber, som 'kvalitetskød'] 34
Jeg kan ikke altid vide om det er kvalitetskød jeg køber, da jeg køber økologisk også i f.eks. Irma - [af kvinde, 66-80, bosat i Øerne, som i nogen grad betragter kødet, han/hun køber, som 'kvalitetskød'] Jeg køber det bedste der er - [af mand, 51-65, bosat i Hovedstaden, som i nogen grad betragter kødet, han/hun køber, som 'kvalitetskød'] Jeg mener ikke alt mærkning er til at stole 100% på. Fx begrebet salmonella-fri. - [af kvinde, 18-30, bosat i Jylland, som i nogen grad betragter kødet, han/hun køber, som 'kvalitetskød'] Jeg prioriterer det ikke så højt i min hverdag - [af kvinde, 31-50, bosat i Jylland, som i nogen grad betragter kødet, han/hun køber, som 'kvalitetskød'] Jeg producerer selv kvalitetskød - [af kvinde, 31-50, bosat i Øerne, som i nogen grad betragter kødet, han/hun køber, som 'kvalitetskød'] Jeg synes at jeg i stort omfang køber kvalitetskød - så jeg forst ikke rigtigt spørgsmålet :-) - [af kvinde, 31-50, bosat i Hovedstaden, som i nogen grad betragter kødet, han/hun køber, som 'kvalitetskød'] Jeg synes det meste kød ser ulækkert ud, så jeg f ofte ikke købt noget. - [af kvinde, 31-50, bosat i Jylland, som i nogen grad betragter kødet, han/hun køber, som 'kvalitetskød'] Jeg synes ikke det altid er bedre kvalitet for pengene - [af kvinde, 31-50, bosat i Jylland, som i nogen grad betragter kødet, han/hun køber, som 'kvalitetskød'] Jeg vil gerne købe økologisk kød, men det forhandles ikke hos min slagter. Det økologiske kød i supermarkedets køledisk oplever vi ikke altid som friskt. - [af kvinde, 51-65, bosat i Jylland, som i nogen grad betragter kødet, han/hun køber, som 'kvalitetskød'] Jeg vælger jo netop "kvalitets"kød, n det kan lade sig gøre... - [af kvinde, 31-50, bosat i Hovedstaden, som i nogen grad betragter kødet, han/hun køber, som 'kvalitetskød'] Kan faktisk også godt lide mindre kvalitetskød (medister, nøgleben etc.) - [af kvinde, 51-65, bosat i Hovedstaden, som i nogen grad betragter kødet, han/hun køber, som 'kvalitetskød'] Kan ikke altid få økologisk - [af kvinde, 51-65, bosat i Hovedstaden, som i nogen grad betragter kødet, han/hun køber, som 'kvalitetskød'] Lille udvalg - [af kvinde, 51-65, bosat i Hovedstaden, som stort set ikke / slet ikke betragter kødet, han/hun køber, som 'kvalitetskød'] Manglende tillid til branchen tror jeg - [af kvinde, 51-65, bosat i Hovedstaden, som i nogen grad betragter kødet, han/hun køber, som 'kvalitetskød'] Med mellemrum køber jeg et godt tilbud uanset "kvalitetskriteriet" - [af mand, 31-50, bosat i Hovedstaden, som i nogen grad betragter kødet, han/hun køber, som 'kvalitetskød'] N det skal være nemt med halvfabrikata så kan man ikke samtidig vælge bedste kvalitet - [af kvinde, 31-50, bosat i Hovedstaden, som i nogen grad betragter kødet, han/hun køber, som 'kvalitetskød'] S.U'en er stram - [af mand, 18-30, bosat i Hovedstaden, som i nogen grad betragter kødet, han/hun køber, som 'kvalitetskød'] 35
Skal jeg have rigtig godt kød gå jeg til en rigtig slagter - [af mand, 31-50, bosat i Hovedstaden, som kun i lille grad betragter kødet, han/hun køber, som 'kvalitetskød'] Pris og kvalitet hænger sjældent sammen, samt det oftest er "dligere" kød der er nemmest at tilberede - [af mand, 31-50, bosat i Jylland, som kun i lille grad betragter kødet, han/hun køber, som 'kvalitetskød'] Tager bestik af hvad der er "bedst til prisen" og mest frisk - [af kvinde, 51-65, bosat i Jylland, som i nogen grad betragter kødet, han/hun køber, som 'kvalitetskød'] Tror ikke der er den store forskel på kødet, uanset kvalitestmærke... - [af mand, 31-50, bosat i Jylland, som i nogen grad betragter kødet, han/hun køber, som 'kvalitetskød'] Udvalget af kvalitetskød er for lille - [af kvinde, 18-30, bosat i Hovedstaden, som kun i lille grad betragter kødet, han/hun køber, som 'kvalitetskød'] Upålidelig dato mærkning- eller falsk økoloisk mærkning - [af mand, 51-65, bosat i Øerne, som i nogen grad betragter kødet, han/hun køber, som 'kvalitetskød'] Ved stærkt krydrede retter betyder det mindre at kødet er af fineste kvalitet, smagen overdøves af kryderier - [af mand, 51-65, bosat i Jylland, som i nogen grad betragter kødet, han/hun køber, som 'kvalitetskød'] 36