Indholdsfortegnelse Borgmesterens forord til Forslag til Kommuneplan 2009...1/308 Hvad er en kommuneplan...3/308 Kommuneplanens indhold...4/308 Sammenhænge...5/308 Landsplanredegørelsen...6/308 Landsplandirektiver Fingerplan 2007...8/308 Landsplandirektiv Detailhandel i Hovedstadsområdet...9/308 Den Regionale Udviklingsplan...10/308 Regional redegørelse...11/308 Regional redegørelse for vestegnskommunerne...12/308 Erhvervsudviklingen på Vestegnen...13/308 Vurdering af erhvervsrummeligheden på Vestegnen...15/308 Boligudvikling på Vestegnen...16/308 Vurdering af boligrummeligheden på Vestegnen...18/308 Udviklingen i forhold til nabokommunerne i Køge Bugt fingeren...19/308 By og Erhverv...21/308 Ishøj By...23/308 Mål og midler...25/308 Bystruktur...27/308 Det stationsnære område...28/308 Strategisk byudvikling...31/308 Ishøj Bycenter Stationsforpladsen...37/308 Ishøj Bycenter Kirkegrunden...39/308 Havnen udvidelse...41/308 Tranegilde...43/308 i
Indholdsfortegnelse Ellekilde...44/308 Torslunde Torslundevej 79...45/308 Ved Gadekæret...46/308 Ishøj Centrum...48/308 Ishøj Bycenter Centerparken...50/308 Vejleåparken...52/308 Tranebærhaven...54/308 Vildtbanegård...55/308 Ishøj Landsby...57/308 Udvidelse af det store erhvervsområde...59/308 Urban lystbådehavn...61/308 Pladser og forbindelser...63/308 Kunstaksen...65/308 Byens tilbud...70/308 Boligudvikling...71/308 Vejleåparken...73/308 Vildtbanegård...75/308 Centerparken...76/308 Gadekæret...77/308 Ishøj Centrum...78/308 Tranebærhaven...79/308 Kirkegrunden...80/308 Områdefornyelse i Ishøj Centrum...81/308 Retningslinjer...82/308 Detailhandel...84/308 Mål og midler...86/308 Detailhandelsstruktur...87/308 Ishøj Bycenter...89/308 Bydelscenter...91/308 Lokalcentre og enkeltstående butikker...92/308 ii
Indholdsfortegnelse Kirkegrunden Detailhandlen i et regionalt perspektiv...94/308 Retningslinjer Detailhandel...95/308 Erhverv...98/308 Mål og midler...100/308 Erhvervsudvikling...101/308 Det lille erhvervsområde...102/308 Det store erhvervsområde...103/308 Erhvervssamarbejde Vestegnen...105/308 Erhvervstrafik...106/308 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav...107/308 Landsbyer...109/308 Mål og midler...111/308 Ishøj Landsby...112/308 Offentlige funktioner...113/308 Helhedsplan for Ishøj Landsby...114/308 En grønnere landsby...115/308 Tranegilde...117/308 Offentlige og kulturelle funktioner...118/308 Torslunde...120/308 Vand og Land...123/308 Mål og midler...125/308 Den grønne struktur...127/308 Retningslinjer...129/308 Strandparken...130/308 Ishøj Havn...132/308 Strandenge og volde...133/308 Det kystnære område...134/308 Herregårdslandskabet...138/308 Det kulturelle fritidslandskab...140/308 Kolonihaverne...142/308 Det nordlige landområde...145/308 Natur...147/308 Beskyttelsesområder...148/308 Regionale og lokale friluftsområder...160/308 Friluftsanlæg...167/308 Landbrug...177/308 Skovrejsning...180/308 Rekreative stier...184/308 Vand...190/308 Trafik og Miljø...191/308 Trafik...192/308 Mål og midler...193/308 Vejnet...196/308 iii
Indholdsfortegnelse Trafik og Miljø Trafikstier...198/308 Parkering...201/308 Kollektiv trafik...202/308 Letbane...205/308 Trafiksikkerhed...207/308 Trafikmiljø...208/308 Trafikprojekter...209/308 Arealreservationer...216/308 Miljø...217/308 Mål og midler...218/308 Agenda 21 strategi...219/308 Klima...223/308 VVM pligtige anlæg...226/308 Tekniske anlæg...227/308 Støj...237/308 Miljøvurdering...244/308 Resumé af miljøvurdering...246/308 Overordnet miljøvurdering...248/308 Miljøvurdering af hovedstrukturen...249/308 Miljøvurdering af rammer...258/308 Om Ishøj...265/308 Ishøj den grønne port...267/308 Ishøj en del af Fingerbyen...268/308 Ishøj i tal...270/308 Samarbejde med andre kommuner...271/308 Vestegnssamarbejdet...272/308 Dialogprojekt Ringbyen...273/308 Offentlig service...279/308 Sundhed...280/308 Børn...281/308 Unge...282/308 Ældre...283/308 Handicappede...285/308 Kulturtilbud...287/308 ARKEN Museum for Moderne Kunst...288/308 Bibliotek...290/308 Bredekærgård...291/308 Ishøj Dyrepark...292/308 Ishøj Golf Center...293/308 Ishøj Idræts & Fritidscenter...294/308 Ishøj Kultur Café...295/308 Ishøj Motor Center...296/308 Ishøj Musik og Billedskole...297/308 Ishøj Naturcenter...299/308 Ishøj Strand Vandrehjem...300/308 iv
Om Ishøj Indholdsfortegnelse Ishøj Svømmehal...301/308 Ishøj Teater...302/308 Thorsbro Vandværk...303/308 Skoler og Institutioner...304/308 Daginstitutioner...306/308 Skole og uddannelse...307/308 v
Borgmesterens forord til Forslag til Kommuneplan 2009 Ishøj Kommune skal være et godt og trygt sted at bo og arbejde. Det er byrådets vision. Skal dette blive en realitet, er det vigtigt, at vi lægger en strategi for hvordan. Det er her kommuneplanen kommer ind. Kommuneplan 2009 er kort fortalt en plan med byrådets visioner for den fysiske planlægning og hvordan Ishøj skal udvikles i de kommende år med fokus på byudvikling, byggeri, erhverv, natur, trafik og andre fysiske forhold. Kommunens visioner, der har mere indirekte betydning for kommuneplanen, er konkretiseret i kommunens vedtagne politikker. Der er vedtaget politikker på følgende områder: kultur, kommunikation, sundhed, ældre, erhverv, børn, unge, integration, rusmiddel, service, indkøb og offentlige udbud, forsikring, risikostyring og ernæringsprincipper for børn og unge. I de politiske fagudvalg der har ansvaret for de enkelte politikområder arbejdes løbende videre med opfølgning og videreudvikling af politikkerne. Der kan i linket til politikområderne læses nærmere om disse. Kommuneplanen indeholder ligeledes en række mere detaljerede beskrivelser af og bestemmelser for udviklingen i by og erhvervsområderne, landsbyerne og det åbne land. Heraf er nogle direkte bindende for kommunen. Planen tager sit afsæt i den planstrategi byrådet vedtog i juni 2008. Kommuneplanen er for første gang en samlet plan for både by og land, idet kommunen har overtaget planlægningsopgaven for det åbne land fra det tidligere Københavns Amt og HUR (Hovedstadens Udviklingsråd). Udgangspunktet er de værdier og kvaliteter, som skal være kendetegnende for Ishøj. Kommuneplanen giver mulighed for, at Ishøj fortsat udvikler sig som et spændende sted med attraktive boligområder, mange kulturelle og oplevelsesmæssige tilbud og med nem adgang til kommunens dejlige rekreative områder. Da de statslige planer ikke har givet muligheder for udbygning af kommunens bolig og erhvervsområder, vil udvikling af byområderne ske gennem omdannelse og fortætning. Vi skal fortsat skabe attraktive forhold for erhvervslivet, således at vi fastholder nuværende og tiltrækker nye velfungerende virksomheder og kvalificeret arbejdskraft til kommunen. Ishøj Kommune skal være en grøn kommune, hvor en reduktion af miljøbelastningen og fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse er i fokus. Kommuneplan 2009 er byrådets bud på, hvordan vi bedst opfylder visionen for kommunens behov og ønsker. Med venlig hilsen 1/308
Ole Bjørstorp Borgmester STATUS Kommuneplan 2009 er med enkelte ændringer vedtaget af byrådet den 1. december 2009. Ændringerne indarbejdes frem til den 18. december 2009 hvor planen forventes offentliggjort. Videre læsning Her kan du læse Ishøj Kommunes politikker 2/308
Hvad er en kommuneplan Kommuneplanen fastlægger de overordnede mål og regulerer den fysiske anvendelse i Ishøj Kommune de næste 12 år. Kommuneplanen indeholder rammer og retningslinjer for den fysiske udvikling i kommunen for såvel byerne som for det åbne land. Byrådet har pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af planloven. Det betyder, at byrådet ikke må give tilladelse til byggeri eller udarbejde en lokalplan, der er i strid med kommuneplanen. Kommuneplanen er derimod ikke direkte bindende for borgerne. STATUS Kommuneplan 2009 er med enkelte ændringer vedtaget af byrådet den 1. december 2009. Ændringerne indarbejdes frem til den 18. december 2009 hvor planen forventes offentliggjort. Lovgivning Planloven, kapitel 4 om kommuneplanlægning. 3/308
Kommuneplanens indhold Kommuneplanen består af tre dele kommunens hovedstruktur, retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning. Opbygningen af kommuneplanen er baseret på en geografisk inddeling af kommunen, således at der under hvert geografisk område vil være både hovedstruktur, retningslinjer og rammer for området. I hovedstrukturen beskrives de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen. Kommuneplanen indeholder ligeledes en redegørelse for planens forudsætninger. Redegørelsen har en oplysende eller forklarende karakter, og danner baggrund for forståelsen af kommuneplanens bestemmelser. Retligt set er redegørelsen ikke bindende for den kommunale administration, men administrationen skal virke for den. Retningslinjerne for arealanvendelse, er grundlaget for kommunens administration. Retningslinjerne og de udpegninger der er foretaget hermed, oplyser hvilke hensyn byrådet tager i afvejningen af en ansøgning om tilladelse eller dispensation efter lovgivningen. STATUS Kommuneplan 2009 er med enkelte ændringer vedtaget af byrådet den 1. december 2009. Ændringerne indarbejdes frem til den 18. december 2009 hvor planen forventes offentliggjort. Lovgivning Planloven, 11, stk. 2, nr. 1 om hovedstruktur Planloven, 11, stk. 2, nr. 2 om retningslinier for arealanvendelse Planloven, 11, stk. 2, nr. 3 om rammebestemmelser for lokalplaners indhold Rammerne angiver kommunens intentioner med de enkelte lokalområder. Rammerne indeholder bestemmelser for blandt andet anvendelse, bebyggelsens art og størrelse, bestemmelser om erhverv, grønne områder og så videre. Der kan ikke lokalplanlægges for emner eller områder, der ikke er opstillet kommuneplanrammer for. Der er således en nøje sammenhæng mellem lokalplanlægningen og kommuneplanens rammedel. 4/308
Sammenhænge Miljøministeren fastsætter de overordnede rammer for kommunens planlægning i form af regeringens landsplanredegørelse, ved landsplandirektiver, de statslige vandplaner med videre. Region Hovedstaden udarbejder regionale udviklingsplaner hvert fjerde år og står for en række sektorplaner, fx råstofplanen. Kommunens planlægning må ikke være i strid med de overordnede planer. STATUS Kommuneplan 2009 er med enkelte ændringer vedtaget af byrådet den 1. december 2009. Ændringerne indarbejdes frem til den 18. december 2009 hvor planen forventes offentliggjort. Lovgivning Planloven, 11, stk. 4 5/308
Landsplanredegørelsen Landsplanredegørelsen "Det nye Danmarkskort Planlægning under nye vilkår" fra 2006 er regeringens overordnede politiske udmelding om målene for den fremtidige fysiske og funktionelle udvikling i Danmark. Kommuneplanen skal afspejle de overordnede pejlemærker, som fremføres i landsplanredegørelsen. Landsplanredegørelsen opstiller fem pejlemærker for den fysiske planlægning i hele landet: 1. Der skal fortsat være forskel på land og by 2. Udviklingen skal komme hele Danmark til gode 3. Planlægningen skal basere sig på respekt for byernes identitet, naturen, miljøet og landskabet 4. Fysisk planlægning og investeringer i infrastruktur skal spille tæt sammen 5. Den fysiske planlægning skal være helhedsorienteret. STATUS Kommuneplan 2009 er med enkelte ændringer vedtaget af byrådet den 1. december 2009. Ændringerne indarbejdes frem til den 18. december 2009 hvor planen forventes offentliggjort. Lovgivning Landsplanredegørelse 2006.pdf (47 MB) Særligt for Hovedstadsområdet peger landsplanredegørelsen på, at den fysiske planlægning skal styrke hovedstadens internationale konkurrenceevne ved at sætte fokus på fire planlægningsmæssige udfordringer: 1. Stationsnær lokalisering som overordnet princip for byudviklingen 2. Udvikling af attraktive erhvervsområder uden at traditionelle erhverv presses ud 3. Skabe et rigt og varieret boligudbud 4. Vægte hensynet til landskabs, natur og kulturværdier højt for at sikre grønne områder, rekreative arealer og attraktive bymiljøer Kommuneplan 2009 er i god overensstemmelse med landsplanredegørelsens overordnede pejlemærker. Udviklingen af byerne sker inden for de udlagte arealer, med fokus på omdannelse og fortætning ud fra stationsnærhedsprincippet. Det samme princip gør sig gældende i udviklingen af detailhandelen og erhvervet. Der er i Kommuneplan 2009 peget på en perspektivudvikling af to områder. Det ene er en udvidelse af det store erhvervsområde der kunne blive aktuelt, hvis baneføringen gennem Ishøj på København Ringstedbanen bliver en realitet. Her vil blive skabt en ny situation, hvor der skabes en afgrænsning af et mindre landbrugsareal mellem den nye baneføring og det eksisterende erhvervsområde. Området vil ikke længere kunne benyttes til landbrug, men kan indgå som en naturlig forlængelse af det eksisterende erhvervsområde. Det andet, der peges på, er på sigt at kunne detaljere Den Grønne 6/308
Kiles forløb mellem Ishøj Landsby og Vestervang, samtidig med, at der skabes en sammenhængende by ved at udlægge arealer til boligformål, der kan binde de to byområder sammen. Dette vil skabe en grøn forbindelse fra landsbyen ud i det åbne land samtidig med, at bymiljøet styrkes. Samtidig kan der laves en ny afgrænsning af Den Grønne Kile, således at kilen udvides til Køge Landevej, som er en naturlig barriere i landskabet. Kommuneplanen fastholder den hidtil restriktive praksis for byggeri i landzonen. Naturen, miljøet og landskaberne i Ishøj har stor betydning for hele regionen. Næsten 75% af kommunens arealer er åbent land, hvoraf de fleste er del af de grønne kiler eller kystkilerne. Kommuneplanen fastholder derfor størstedelen af retningslinjerne i Regionplan 2005, og lægger op til fortsat fokus på beskyttelse og benyttelse af det åbne land. 7/308
Landsplandirektiver Fingerplan 2007 Ishøj Kommune er omfattet af Fingerplan 2007, som er et landsplandirektiv for Hovedstadsområdets planlægning. Fingerplanen fastlæger de overordnede principper for udviklingen i Hovedstadsområdet. Fingerplanens formål er at fastholde og styrke fingerbystrukturen gennem to overordnede principper at byen og trafiksystemerne hænger sammen, og at byen og de grønne områder hænger sammen. Fingerplanen opstiller følgende pejlemærker: 1. Byudviklingen skal ske i byfingrene i tilknytning til banebetjeningen 2. Byudvikling af regional betydning kan ske i håndfladen og byfingrene 3. Byudviklingen uden for fingerbyen er af lokal karakter 4. De grønne kiler og ringe friholdes for bebyggelse og bymæssige fritidsanlæg STATUS Kommuneplan 2009 er med enkelte ændringer vedtaget af byrådet den 1. december 2009. Ændringerne indarbejdes frem til den 18. december 2009 hvor planen forventes offentliggjort. Lovgivning Planloven, 11, stk. 4, nr. 2 6 Fingerplan 2007.pdf (11.7 MB) Fingerplan 2007 opdeler Hovedstadsområdet i fire områder: Det indre storbyområde håndfladen, Det ydre storbyområde byfingrene, De Grønne Kiler og Det øvrige hovedstadsområde. Ishøj er beliggende i det ydre storbyområde, det øvrige hovedstadsområde og de grønne kiler. Kommuneplan 2009 er i overensstemmelse med Fingerplan 2007. Fingerplan 2007 viderefører ligeledes stationsnærhedsprincippet. Stationsnærhedsprincippet videreføres for at imødegå den stigende trafikale trængsel. Ishøj ligger i den sydlige byfinger, der går mod Køge. Ishøj Station er en knudepunktstation og er centralt placeret i Ishøj By. Hovedreglen er, at byfunktioner, der skaber trafik, skal lokaliseres inden for det stationsnære kerneområde. Erhvervsudviklingen i Ishøj sker i kerneområdet i forbindelse med Ishøj Bycenter. Der udlægges et nyt område til blandet erhvervs og boligformål, samtidig med at rummeligheden øges i det tilstødende område. 8/308
Landsplandirektiv Detailhandel i Hovedstadsområdet Ishøj Kommune er omfattet af "Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder med videre til detailhandel i Hovedstadsområdet". Landsplandirektivet fastsætter de overordnede bestemmelser for kommunernes planlægning for detailhandel i Hovedstadsområdet. Ishøj Kommunes detailhandelsstruktur samt retningslinjerne er i overensstemmelse med landsplandirektivet for detailhandel og Planlovens detailhandelsbestemmelser. Landsplandirektivet udpeger beliggenheden af 59 bymidter i Hovedstadsområdet, hvoraf Ishøj er en af dem. Byrådet kan ifølge landsplandirektivet selv fastsætte rammen for det maksimale etageareal i bymidterne. Med Kommuneplan 2009 er rammen for detailhandel hævet, så bebyggelsesprocenten er sat til 200 for Ishøj Bycenter, der ligger i det stationsnære kerneområde og omfatter den såkaldte bymidte. Det maksimale bruttoetageareal til detailhandel i bymidten er fastsat til 40.000 m². Dette er med til at sikre mulighed for, at bymidten kan udvikle sig. Den konkrete vurdering af hvor højt bebyggelsesprocenten skal fastsættes, vil ske i forbindelse med lokalplanlægning. STATUS Kommuneplan 2009 er med enkelte ændringer vedtaget af byrådet den 1. december 2009. Ændringerne indarbejdes frem til den 18. december 2009 hvor planen forventes offentliggjort. Lovgivning Planloven, 5l 5t, planlægning til butiksformål Landsplandirektiv for detailhandel i Hovedstadsområdet Landsplandirektivet fastlægger, at kommunerne i det ydre storbyområde, herunder Ishøj Kommune, skal have mulighed for at udpege bydelscentre. I det ydre storbyområde kan det maksimale bruttoetageareal til butiksformål til bydelscentre højst fastsættes til 5.000 m². Der fremsættes i Kommuneplan 2009 et ønske om på sigt at kunne udlægge et bydelscenter i det lille erhvervsområde. I Kommuneplan 2009 udpeges der ikke arealer til aflastningsområder eller områder til udvalgsvarebutikker over 2.000 m². 9/308
Den Regionale Udviklingsplan Regionsrådet for Region Hovedstaden vedtog i juni 2008 Den Regionale Udviklingsplan "Danmarks hovedstadsregion en international storbyregion med høj livskvalitet og vækst". Den Regionale Udviklingsplan arbejder med tre fokusområder: infrastruktur, uddannelse samt natur og miljø. Alle forhold der er med til at udvikle den kombination af vækst og livsbetingelser, der kan gøre Region Hovedstaden konkurrencedygtig i den internationale konkurrence mellem storbyregioner. Pejlemærkerne i Den Regionale Udviklingsplan for infrastrukturen er en markant og sammenhængende udbygning af den kollektive trafik, herunder en ny letbane langs Ring 3. Ishøj Kommune støtter forslaget om en Letbane langs Ring 3, og deltager i Dialogprojektet Ringbyen skabelsen af en vision for udviklingen af by og erhvervsområderne langs den fremtidige baneføring. STATUS Kommuneplan 2009 er med enkelte ændringer vedtaget af byrådet den 1. december 2009. Ændringerne indarbejdes frem til den 18. december 2009 hvor planen forventes offentliggjort. Videre læsning Den Regionale Udviklingsplan Lovgivning Planloven, 11, stk. 4 Den Regionale Udviklingsplan er ligeledes en satsning på, at alle får en uddannelse og at uddannelsesniveauet øges, således at den sociale sammenhængskraft og erhvervslivets fremtidige behov for arbejdskraft sikres. CPH West er en del af Uddannelsescenter Vest. Her er samlet flere ungdomsuddannelser, som trækker elever fra flere dele af Hovedstadsområdet blandt andet på grund af den stationsnære placering. Region Hovedstaden skal udvikles til den mest grønne storbyregion i Europa. Tilgængeligheden til grønne områder skal styrkes, og alle skal sikres adgang til et grønt område på mindre end 10 minutter fra deres bopæl. De grønne områder fastholdes i Kommuneplan 2009. Bystrukturen i Ishøj betyder, at alle boliger ligger mindre end 10 minutters gang til et grønt område. Ud over tilgængelighed er der sikret god fremkommelighed for handicappede, således at alle borgere sikres adgang til kommunens rekreative arealer. Kommuneplan 2009 er i overensstemmelse med Den Regionale Udviklingsplan. 10/308
Regional redegørelse Planlægningen i Ishøj Kommune skal ses i et regionalt perspektiv. Samspillet mellem landsplanlægningen, de regionale udviklingsplaner og nabokommunernes planlægning er med til at sikre, at den enkelte kommunes planlægning sker i overensstemmelse med overordnede interesser i arealanvendelsen. STATUS Kommuneplan 2009 er med enkelte ændringer vedtaget af byrådet den 1. december 2009. Ændringerne indarbejdes frem til den 18. december 2009 hvor planen forventes offentliggjort. Lovgivning Planlovens 11 e. 11/308
Regional redegørelse for vestegnskommunerne Vestegnskommunerne har kortlagt de forventede rummelighedsændringer til forskellige by og erhvervsformål ved fortætning, ændret anvendelse samt nyudlæg. Herudover er også kortlagt eksisterende og besluttede udlæg på bar mark, idet disse vil udgøre en væsentlig del af det fremtidige udviklingspotentiale. Kortlægningen medtager ikke det hvilende udviklingspotentiale, det vil sige den restrummelighed, der findes som uudnyttet rummelighed i allerede bebyggede områder, hvor der ikke foreslås ændring af plangrundlaget fx i form af en forhøjelse af bebyggelsesprocent. Hovedparten af det hvilende potentiale er fastlåst i den forstand, at den ikke kan bruges til at tilbyde grunde til nye virksomheder. Det hvilende potentiale er således fremtidige udviklingsmuligheder for de allerede eksisterende virksomheder. I forbindelse med planlægning af en samlet udvikling eller omdannelse er den hvilende rummelighed mindre væsentlig. Da den ydermere er vanskelig at kortlægge, er den ikke medtaget i denne redegørelse. STATUS Kommuneplan 2009 er med enkelte ændringer vedtaget af byrådet den 1. december 2009. Ændringerne indarbejdes frem til den 18. december 2009 hvor planen forventes offentliggjort. Rummelighedsændringen fortætning, ændret anvendelse og nyudlæg er opgjort på følgende kategorier: liberale erhverv og kontorformål, detailhandel, øvrige centerformål samt produktions og industriformål. Derudover er den samlede rummelighed til boligformål på Vestegnen kortlagt. Rummeligheden er fordelt på 1. del af planperiode, 2. del af planperiode samt på en perspektivdel efter 2020. Herudover er den samlede sum opgjort. Data er indsamlet for Vestegnskommunerne samt for randkommuner, der grænser op til Vestegnskommunerne. Det har dog ikke været muligt at få tilstrækkelige oplysninger fra randkommunerne til at foretage en kvalificeret redegørelse for de planlagte muligheder indenfor det samlede område. De indsamlede oplysninger forventes derimod indarbejdet i de enkelte kommuners kommuneplaner. De indsamlede data kan vurderes for Vestegnen som helhed, og så vidt muligt sammenlignes med oplysninger i By og Landskabsstyrelsens rapport "Regionale Udviklingstræk i Hovedstadsområdet 2007". Endvidere kan materialet danne baggrund for den enkelte kommunes vurdering af udviklingen i forhold til den regionale udvikling. 12/308
Erhvervsudviklingen på Vestegnen Erhvervsudviklingen på Vestegnen i forhold til Hovedstadsregionen de seneste 10 år På Vestegnen er der i perioden 1994 2005 blevet opført cirka 1.000.000 etagemeter erhvervs og kontorbyggeri. Heraf udgjorde kontorbyggeriet 17%, svarende til cirka 170.000 etagemeter. Erhvervsbyggeriet på Vestegnen udgjorde 16% af det samlede erhvervsbyggeri i Hovedstadsområdet. Erhvervsudviklingen på Vestegnen for den kommende planperiode Rummelighedsanalysen viser, at der på Vestegnen i perioden 2009 2020 planlægges for en forøgelse af rummeligheden på cirka 1.350.000 etagemeter. Forøgelsen er fordelt på følgende anvendelser: STATUS Kommuneplan 2009 er med enkelte ændringer vedtaget af byrådet den 1. december 2009. Ændringerne indarbejdes frem til den 18. december 2009 hvor planen forventes offentliggjort. 770.000 m² liberale erhverv og kontorformål 150.000 m² detailhandel 570.000 m² øvrige centerformål Herudover reduceres rummeligheden til traditionelle industrierhverv i den kommende planperiode med ca. 140.000 m². Den reducerede rummelighed til traditionelle erhverv er forårsaget primært af omdannelser til kontorerhverv og/eller boliger. De eksisterende velplacerede industriområder langs Vestegnens motorvejsnet beholdes, og her eksisterer fortsat et udviklingspotentiale i den restrummelighed, der er i rammen for de enkelte områder. I forbindelse med den videre planlægning af perioden efter 2020 kan der med fordel planlægges for en styrkelse af de trafikalt velplacerede industriområder med traditionelle industrierhverv. Den samlede planlagte forøgelse af rummeligheden dækker som ovenfor anført over en bred vifte af anvendelser. Under kategorien "øvrige centerformål" hører blandt andet også boligformål, kultur og offentlig service. Det skønnes, at den samlede rummelighed til erhvervsbyggeri vil være i samme størrelsesorden som omfanget af opført erhvervsbyggeri i perioden 1994 2005. Den væsentligste forskel består af en forøget rummelighed til liberale erhverv og kontor, idet der udlægges en rummelighed til disse formål, der er cirka fire gange større end omfanget af kontorbyggeri opført i perioden 1994 2005. Den øgede rummelighed finder hovedsageligt sted som fortætninger i stationsnære områder. Denne planlægning er endvidere med til at styrke udviklingen af kontorerhverv i velegnede områder, hvor der er en 13/308
hensigtsmæssig kollektiv trafikbetjening. Derved kan planlægningen på Vestegnen medvirke til at reducere det samlede trafikarbejde i hovedstaden. Planlægningen på Vestegnen lever således op til målene i Fingerplan 2007 om at genanvende allerede bebyggede områder og arealer, der tidligere er disponeret til byudvikling med hovedvægten på stationsnær og miljørigtig lokalisering af intensive erhverv. 14/308
Vurdering af erhvervsrummeligheden på Vestegnen Vurderingen af erhvervsrummeligheden på Vestegnen i perspektivperioden Planlægningen på Vestegnen skitserer i det lidt længere perspektiv en samlet rummelighedsforøgelse på ca. 750.000 etagemeter. Den skitserede langsigtede omdannelse er fordelt på følgende anvendelser: STATUS Kommuneplan 2009 er med enkelte ændringer vedtaget af byrådet den 1. december 2009. Ændringerne indarbejdes frem til den 18. december 2009 hvor planen forventes offentliggjort. 680.000 m² liberale erhverv og kontorformål m² detailhandel ikke nærmere undersøgt 380.000 m² øvrige centerformål Som følge af inddragelsen af en del af de eksisterende erhvervsområder til ovennævnte formål sker der en reduktion af rummeligheden til traditionelle industrierhverv på ca. 310.000 m². Denne skitserede langsigtede udvikling er i overensstemmelse med Vestegnssamarbejdets udviklingsstrategi for erhvervsområderne på Vestegnen, idet de traditionelle erhverv afvikles i omdannelsesområderne i takt med omdannelsen og etablering af liberale erhverv, kontorformål og boliger. 15/308
Boligudvikling på Vestegnen Boligudviklingen på Vestegnen i forhold til Hovedstadsregionen de seneste 12 år De seneste 12 år er der bygget knapt 5.600 boliger, svarende til cirka 500 boliger om året. Det årlige boligbyggeri har dog været større i den sidste del af perioden. Boligbyggeriet på Vestegnen har i perioden svaret til 10% af det samlede boligbyggeri i Hovedstadsregionen. I perioden 1994 2006 har der været en befolkningstilvækst på Vestegnen på 2.533 svarende til 1,2%. STATUS Kommuneplan 2009 er med enkelte ændringer vedtaget af byrådet den 1. december 2009. Ændringerne indarbejdes frem til den 18. december 2009 hvor planen forventes offentliggjort. Af det samlede byggeri på Vestegnen, blev 408 af boligerne bygget i Ishøj. Det svarer til, at der i den periode gennemsnitligt blev bygget 34 boliger om året i Ishøj Kommune, eller at der var en vækst på 4,6%. Boligudviklingen på Vestegnen for den kommende planperiode Rummelighedsanalysen viser, at der på Vestegnen planlægges for en samlet boligrummelighed i planperioden på cirka 8.400 boliger. Dette svarer til, at der gives mulighed for at bygge cirka 700 boliger om året og rundt regnet en årlig befolkningstilvækst på cirka 1.400 nye indbyggere på Vestegnen. I Ishøj er der en boligrummelighed på 62 boliger i planperioden. Herudover er der et udviklingspotentiale på yderligere 400 500 boliger i Ishøj By, som endnu ikke er detailplanlagt. Rapporten Regionale Udviklingstræk i Hovedstadsregionen 2007 anfører ud fra en ren demografisk betragtning, at der kan forventes en negativ befolkningstilvækst på knapt 3.200 indbyggere i perioden 2007 2021, svarende til en årlig tilbagegang på 230 indbyggere. For Ishøj Kommune vil der samlet være et lille fald i befolkningen svarende til 0,5% eller cirka 100 borgere. 40% af den registrerede rummelighed ligger i Høje Taastrup, som ifølge Fingerplan 2007 er en udviklingskommune i den ydre del af Roskilde fingeren. De øvrige vestegnskommuner planlægger at øge boligrummeligheden i de stationsnære områder i forbindelse med omdannelse. Boligrummeligheden i Ishøj svarer til godt 5% af den registrerede rummelighed på Vestegnen i planperioden. Boligrummeligheden findes primært inden for det stationsnære område, herudover er der enkelte muligheder i kommunens tre landsbyer. Vestegnskommunerne forsøger med planlægningen i planperioden, at imødekomme Statens befolkningsfremskrivning ved at forbedre boligbyggemulighederne inden for den eksisterende bys 16/308
afgrænsning. Læs mere om kommunens udviklingsområder. 17/308
Vurdering af boligrummeligheden på Vestegnen Vurderingen af den samlede boligrummelighed på Vestegnen Vestegnskommunerne udlægger samlet en boligrummelighed på 11.400 boliger. Heraf ligger 400 boliger inden for håndfladen, 1.800 boliger i den indre del af Køge Bugt fingeren og 9.200 boliger i Roskilde fingeren heraf 5.000 i den indre del af Roskilde fingeren og 4.200 i den ydre del. STATUS Kommuneplan 2009 er med enkelte ændringer vedtaget af byrådet den 1. december 2009. Ændringerne indarbejdes frem til den 18. december 2009 hvor planen forventes offentliggjort. Til sammenligning opgør Fingerplan 2007 en restrummelighed i Roskilde fingeren på 12.000 boliger fordelt på 7.000 i den ydre byfinger og 5.000 i den indre byfinger. Restrummeligheden i Køge Bugt fingeren opgøres til 3.800 boliger heraf 1.600 i den indre del af byfingeren. I Roskilde Kommunes Boligprognose for 2007 2018 anføres en rummelighed på cirka 3.500 boliger, men den egentlige restrummelighed i Roskilde er ukendt. Vestegnskommunerne vurderer på denne baggrund, at den samlede rummelighed til boligformål i planperiode og perspektivperiode er i overensstemmelse med det omfang af fremtidens boligbyggeri, som oplyses i Fingerplan 2007. 18/308
Udviklingen i forhold til nabokommunerne i Køge Bugt fingeren Ishøj ligger i midten af Køge Bugt fingeren, som er bygget op omkring baneføringen fra København til Køge. Køge Bugt fingeren består af Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj, Greve og Køge kommuner. Ishøj grænser op til Vallensbæk mod nord og Greve mod syd. Rummelighedsændringerne i Ishøj er i den kommende planperiode lille. Der er udlagt cirka 32.500 m² areal til udvidelse af Ishøj Lystbådehavn. For bymidten er det maksimale bruttoetageareal til detailhandel fastsat til 40.000 m². STATUS Kommuneplan 2009 er med enkelte ændringer vedtaget af byrådet den 1. december 2009. Ændringerne indarbejdes frem til den 18. december 2009 hvor planen forventes offentliggjort. I perspektivperioden er der udlagt et areal på cirka 140.000 m² til erhvervsformål traditionelle industrierhverv. Realiseringen af udlægget afhænger af realiseringen af højhastighedsforbindelsen mellem København og Ringsted. Rummelighedsændringer i Greve Kommune i den kommende planperiode er meget lille. Dette skal ses i lyset af, at Hundige Storcenter, nu Waves, netop er genåbnet efter en meget stor udvidelse. Det samlede udlæg i planperioden er på 56.000 etagemeter fordelt på 6.000 etagemeter til liberale erhverv og kontorformål, og 50.000 etagemeter til virksomheder med særligt pladskrævende varegrupper. Rummeligheden inden for produktion og industri er uændret i perioden. I perspektivperioden er der samlet udlagt 62.000 etagemeter fordelt på 2.000 etagemeter til liberale erhverv kontor, og 60.000 etagemeter til virksomheder med pladskrævende varegrupper. Der udlægges ikke ny rummelighed til produktion og industri i perspektivperioden. Ifølge Fingerplan 2007 er der mulighed for at bygge 1,2 millioner etagemeter erhvervsbyggeri i den indre og den ydre finger. I den ydre finger, som Ishøj er en del af, er der gode muligheder for byggeri til kontor og centerformål. Mange arealer ligger i betydelig afstand fra en station. Udvidelsen af Ishøj Bycenter er placeret op til stationen. Det samlede udlagte areal i planperioden i Ishøj, Vallensbæk og Greve er 245.000 etagemeter til liberalt erhverv og kontorerhverv, 32.500 etagemeter til havnerelaterede erhverv, samt en reduktion af areal til produktions og industriformål 19/308
på i alt 24.000 etagemeter. Hvilket er knapt 20% af det udlagte areal i Fingerplan 2007. Det årlige udlæg er endvidere mindre end de sidste års fuldførte byggerier af liberalt erhverv og kontorbygninger. Greve har et attraktivt større stationsnært areal, som endnu ikke er udnyttet, og som ikke medtages i Kommuneplan 2009. Ifølge Fingerplan 2007 er der mulighed for, at bygge 4.000 boliger i Køge Bugt fingeren. Boligudbygningstallene for Ishøj, Vallensbæk og Greve i planperioden er cirka 2.500. For Ishøj er boligrummeligheden 62 boliger, mens der er et potentiale på yderligere 400 500 boliger, som endnu ikke er detailplanlagt. I Ishøj vil der i planperioden være en lille tilvækst i befolkningen på cirka 1%. Modsvarende vil der være et mindre fald i befolkningen i Greve på knapt 1%. Statistikken er baseret på en ren demografisk fremskrivning, og dermed ikke på andre faktorer som erhvervsudvikling, jobmuligheder, boligmarkedet og andre attraktionsværdier. Det forventede boligbyggeri, set i sammenhæng med den forventede udbygning af erhverv og den forventede befolkningsfremskrivning, sigter mod en mindre tilvækst i befolkningen. Den samlede boligudbygning for Vallensbæk, Ishøj og Greve holder sig inden for de i fingerplanen fremsatte byggemuligheder. Denne skitserede langsigtede udvikling er i overensstemmelse med Fingerplan 2007, idet det er etablering af liberale erhverv, kontorformål og boliger, og for Greve Kommune et udlæg til virksomheder med særligt pladskrævende varegrupper. I forbindelse med den videre planlægning af perioden efter 2020 kan der med fordel planlægges for en yderligere styrkelse af de stationsnære områder. 20/308
By og Erhverv Ishøj har en stærk struktur for by og erhvervsområderne. Byen er bygget op omkring stationen, hvor størstedelen af kommunens detailhandel er placeret i Ishøj Bycenter. Ishøj Bycenter er den største forsyner af dagligvarer og udvalgsvarer i Ishøj. Udover bycentret er der flere lokalcentre i byområdet, samt ønsker om at etablere et ved Industribuen. Lokalcentrene servicerer boligområderne lokalt. Ishøj har to erhvervsområder det lille erhvervsområde og det store erhvervsområde. Det lille erhvervsområde, som ligger i Ishøj By ved Industrivangen og Industriskellet, er udlagt til mindre industri og håndværksvirksomhed. Området ligger i det stationsnære område, hvilket giver mulighed for at placere kontorbyggeri op til 1.500 etagemeter, samt mulighed for kontor og serviceerhverv over 1.500 etagemeter, hvis der højest udlægges en parkeringsplads per 50 etagemeter kontorbyggeri. STATUS Kommuneplan 2009 er med enkelte ændringer vedtaget af byrådet den 1. december 2009. Ændringerne indarbejdes frem til den 18. december 2009 hvor planen forventes offentliggjort. Det store erhvervsområde ligger i forlængelse af byområdet, og er let tilgængeligt både via Ishøj Stationsvej, Motorring 4 og Køge Bugt Motorvejen. Erhvervsområdet indeholder mange virksomhedstyper blandt andet lager, transport, distribution, produktion og service. Endvidere er der udlagt et område til virksomheder med særligt pladskrævende varegrupper. Den gode beliggenhed betyder, at området udover at servicere borgerne i kommunen også servicerer borgere fra andre kommuner. Den overordnede struktur for byen, detailhandlen og erhvervsområderne fastholdes, og søges styrket gennem forskellige tiltag, der beskrives nærmere under de enkelte temaer. 21/308
22/308
Ishøj By Byrådet vil sikre, at Ishøj by fortsat udvikler sig som en spændende by med mange kulturelle og oplevelsesmæssige tilbud. Dette sikres blandt andet ved at forbedre og udvide boligmassen, gennem forskønnelse af byens pladser, let tilgængelighed og ved at sikre mulighederne for et bredt udvalg af butikker, service, administration og uddannelsesmuligheder. I Ishøj By bor størsteparten af kommunens borgere, eller cirka 18.500 af kommunens godt 20.500 borgere. Området består af blandede boligtyper og mange grønne områder. Cirka 60% af boligmassen er etageboliger, placeret tæt på stationen og Ishøj Bycenter. De resterende cirka 40% består af parcel og rækkehuse. Disse er primært placeret lidt længere fra stationen, i strandområdet og langs Køge Bugt Motorvejen. STATUS Kommuneplan 2009 er med enkelte ændringer vedtaget af byrådet den 1. december 2009. Ændringerne indarbejdes frem til den 18. december 2009 hvor planen forventes offentliggjort. Næsten hele Ishøj By er stationsnært, det vil sige, ligger inden for en afstand af 1.200 meter fra stationen. Hermed bor størstedelen af kommunens borgere tæt på en s togstation med hurtig adgang til København og resten af Sjælland og Danmark. Endvidere betyder det, at området har et stort potentiale for fremtidig udvikling ved både at kunne tiltrække virksomheder og nye borgere. 23/308
24/308
Mål og midler Mål for byområdet Flere boliger Tidssvarende boliger Forskønnelse af pladser og torve Forbedret trafikal tilgængelighed Fastholde et godt udbud af daglig og udvalgsvarer Udbygge udbud af service og administration Fastholde og udbygge uddannelsestilbud STATUS Kommuneplan 2009 er med enkelte ændringer vedtaget af byrådet den 1. december 2009. Ændringerne indarbejdes frem til den 18. december 2009 hvor planen forventes offentliggjort. Midler til at nå målene Fortætning af det stationsnære byområde, i overensstemmelse med Fingerplan 2007 Ejerforeningerne og afdelingsbestyrelser i etageboligområderne støttes i at gennemføre renovering og modernisering Etablering af en række tilbud inden for uddannelse, kulturelle funktioner og fritidstilbud i bygningerne der tidligere husede Ishøj Amtsgymnasium Stille bycykler til rådighed, for at sikre bedre tilgængelighed i kommunen. Især mellem Ishøj Station og Ishøj Idræts og Fritidscenter og det lille erhvervsområde. Renovering af bygninger og udearealer på Strandgårdskolen og Vejlebroskolen Støtte etableringen af en letbane, samt friholdelse af tracé til denne på stationsforpladsen Omdannelse og renovering af Stationsforpladsen, herunder etablering af en ny busterminal og parkeringspladser Salg af grunde på stationsforpladsen forudsætning for renovering af pladsen Renovering af Rådhuspladsen Omlægning af Vejlebrovej hvormed man begrænser gennemkørende trafik og sænker hastigheden. Etablering af rundkørsel på Ishøj Stationsvej, der sikrer let adgang til Rådhuset og Ishøj Bycenter Renovering af Ishøj Strandvej, herunder hastighedsnedsættelse Etablering af Kunstakse fra Ishøj Bycenter til ARKEN Etablering af stiforbindelse mellem Ishøj By og det store erhvervsområde Udarbejdelse af en arkitekturpolitik Udarbejdelse af en områdeplan for Ishøj By i lighed med helhedsplan for Ishøj Landsby En overordnet helhedsorienteret plan for hele Ishøj by 25/308
26/308
Bystruktur Størstedelen af kommunens servicemæssige og kommercielle udbud er placeret i Ishøj By med Ishøj Bycenter som centrum. Her findes et større udvalg af udvalgs og dagligvarebutikker, biblioteket, biografen og svømmehallen samt Rådhuset. Herudover findes der i Ishøj By flere mindre lokalcentre med dagligvarebutikker der understøtter nærmiljøet. Tæt placeret på stationen er ligeledes uddannelsescenteret CPH West med gymnasium, handelsskole og teknisk skole med videre. Den stationsnære placering betyder, at uddannelsescentret tiltrækker unge fra store dele af Hovedstadsområdet. For at styrke kommunens profil inden for ungdomsuddannelser, vil bygningerne ved Vejlebroskolen, der før husede Ishøj Amtsgymnasium, fremover blive anvendt til musikskole og andre fritidstilbud og uddannelsesmæssige og kulturelle funktioner. STATUS Kommuneplan 2009 er med enkelte ændringer vedtaget af byrådet den 1. december 2009. Ændringerne indarbejdes frem til den 18. december 2009 hvor planen forventes offentliggjort. Koncentrationen af de mange servicemæssige og kommercielle funktioner er et aktiv, som skal understøttes i den fremtidige byudvikling. Det varierede uddannelsesudbud skal fastholdes og udbygges, og skal være med til at skabe et spændende og inspirerende studiemiljø for de unge og understøtte et levende byliv. Det er vigtigt at fastholde og underbygge den eksisterende struktur, hvor kultur, servicemæssige og kommercielle udbud og ungdomsuddannelserne er samlet. Dette skal understøtte et mangfoldigt og alsidigt udvalg, hvilket også er grundlaget for at kunne fastholde og tiltrække butikker, caféer og lignende. 27/308
Det stationsnære område Stationsnærhedsprincippet er et overordnet princip om at placere byfunktioner, der skaber meget persontrafik, tæt på stationerne. Ishøj Station er i Fingerplan 2007 udpeget som knudepunktsstation. Det stationsnære lokaliseringsprincip skal være med til at skabe attraktive lokaliseringsmuligheder og styrke hovedstadens konkurrenceevne. Samtidig skal det også være med til at sikre et mere frit transportvalg. Det er endvidere vigtigt, at de største kontorarbejdspladser, store regionalt orienterede institutioner og andre store rejsemål placeres i gangafstand fra velbetjente stationer, især knudepunktstationerne. For det ydre storbyområde, som Ishøj er en del af, gælder der, at det stationsnære område er i en afstand på 1.200 meter fra stationen. I det stationsnære område, skal bebyggelsesprocenten afspejle den centrale placering og gode tilgængelighed, det vil sige, at her skal tætheden være højere. STATUS Kommuneplan 2009 er med enkelte ændringer vedtaget af byrådet den 1. december 2009. Ændringerne indarbejdes frem til den 18. december 2009 hvor planen forventes offentliggjort. Lovgivning Fingerplan 2007 Området omkring stationen er udpeget til stationsnært kerneområde. I det stationsnære kerneområde gælder, at der kan planlægges for kontor og serviceerhverv over 1.500 etagemeter. Det er endvidere muligt at planlægge for kontor og serviceerhverv over 1.500 m2 i enkelte (ramme)områder i det stationsnære område. Det ønskes i de områder hvor kontor og serviceerhverv enten supplerer eller understøtter den eksisterende anvendelse og dermed sikrer en positiv udvikling. Mulighed for kontor og serviceerhverv over 1.500 m2 vil fremgå af rammerne. Det stationsnære kerneområde i Ishøj er udpeget for at sikre en langsigtet strategisk udvikling af sammenhængen mellem station, bolig og erhverv i Ishøj By. Afgrænsningen af det stationsnære kerneområde er foretaget ud fra en overordnet vurdering af det stationsnære område. Flere af områderne er rene boligområder, hvor det ikke vil være hensigtsmæssigt at placere kontorbyggeri og de er derfor ikke inddraget i afgrænsningen. Områderne inden for afgrænsningen har i dag en struktur og anvendelse som en yderligere udvikling med kontorerhverv kan understøtte. De fleste områder anvendes i dag til erhverv, detailhandel, kultur, eller offentlig eller privat service, ligesom der er flere boliger. Det lille erhvervsområde er placeret uden for det stationsnære kerneområde. For at styrke erhvervsudviklingen tæt på stationen er det muligt at placere kontor og serviceerhverv over 1.500 28/308
etagemeter, hvis der højest udlægges en parkeringsplads per 50 etagemeter kontorbyggeri. Det lille erhvervsområde er allerede etableret og rummer gode udviklingsmuligheder. Der er god tilgængelighed for gående og cyklister fra stationen ad en stiforbindelse, hvor man ledes direkte til erhvervsområdet. Endvidere kører en af kommunens servicebusser fra stationen til erhvervsområdets nordlige del. Det er byrådets ønske, at servicebussen skal være gratis for passagererne. Ishøj Idræts og Fritidscenter er placeret i det stationsnære område, med mulighed for placering af kontor og serviceerhverv op til 1.500 etagemeter. Det er endvidere muligt at placere kontor og serviceerhverv over 1.500 etagemeter, hvis der højest udlægges en parkeringsplads per 50 etagemeter kontorbyggeri. Udviklingen af idrætscentret skal ses i sammenhæng med kultur og uddannelsesinstitutionerne, herunder mulighed for at placere attraktive kontorerhverv. Mellem idrætscentret og stationen ligger musikskolen og CPH West, med både gymnasium, handelsskole, teknisk skole, samt flere voksenuddannelser. Det er byrådets ønske, at der kan stilles bycykler til rådighed, som let kan bringe borgere, gæster og arbejdende fra stationen til erhvervsområderne. Bycyklerne kan ligeledes betjene kommunens andre attraktioner, som blandt andet Kunstmuseet ARKEN, Ishøj Dyrepark og havnen. 29/308
30/308
Strategisk byudvikling Ishøjs bymønster består af Ishøj By og de tre landsbyer Ishøj Landsby, Tranegilde og Torslunde. Ishøj By er kommunecentret, hvor detailhandel, servicefunktioner og de fleste kulturelle tilbud findes. Byen er bygget op omkring stationen og placeret mellem Strandparken og store grønne områder. Landsbyerne er mindre afgrænsede enheder af boliger, med let adgang til naturen. Landsbyerne er ældre traditionelle landsbyer, der er bygget op omkring landsbysamfundet. I dag er der ikke længere dagligvarebutikker, men i Ishøj Landsby findes der et mindre udbud af offentlige servicefunktioner, som understøtter alle tre landsbyer. STATUS Kommuneplan 2009 er med enkelte ændringer vedtaget af byrådet den 1. december 2009. Ændringerne indarbejdes frem til den 18. december 2009 hvor planen forventes offentliggjort. Lovgivning Kommuneplanen skal omfatte en beskrivelse af bolig og erhvervsudviklingen i en periode på 12 år. Dette betyder blandt andet, at rummeligheden i de konkrete arealudlæg ikke må overstige det forventede arealforbrug inden for denne tidshorisont, Planlovens 11 stk. 1. 31/308
Udviklingsområder Der er i Fingerplan 2007 ikke givet mulighed for nye områder til byudvikling i Ishøj. Den fremtidige byudvikling foregår derfor ved omdannelse og fortætning af eksisterende byområder. Bystrukturen gør, at der fortsat findes flere muligheder for udvikling og potentielle områder til fortætning og omdannelse. Flere af udviklingsområderne er ikke ejet af kommunen, hvilket stiller krav til, at grundejerne skal deltage. Stort set hele Ishøj By er stationsnært samtidig med, at Ishøj Station er udpeget til knudepunktstation. Byudvikling af Ishøj By bygger på princippet i landsplanredegørelsen om tæthed omkring stationerne, og at den fysiske planlægning og den overordnede trafikstruktur skal spille tæt sammen. Befolkningsfremskrivningen for Ishøj forudsiger en lille stigning i befolkningen på cirka 1%, svarende til godt 250 flere personer i 2020. Udlægget af boliger afspejler den forventede befolkningsfremskrivning. Fortætningen i 2. del af planperioden er en del af en strategisk udbygning for at tiltrække nye borgere til kommunen. De konkrete fortætningsprojekter skal ses i sammenhæng med erhvervsudviklingen og andre konjunkturmæssige forhold. STATUS Kommuneplan 2009 er med enkelte ændringer vedtaget af byrådet den 1. december 2009. Ændringerne indarbejdes frem til den 18. december 2009 hvor planen forventes offentliggjort. Videre læsning Helhedsplan for Ishøj Havn.pdf (23.8 MB) Udviklingsperioden er inddelt i tre perioder, den 1. del af planperioden 2009 2014 den 2. del af planperioden 2015 2020 samt en perspektivperiode. Perspektivperioden ligger efter planperioden, og indeholder områder som på sigt vil kunne være udviklingsområder. 1. del af planperioden Ishøj Bycenter stationsforpladsen Ishøj Bycenter Kirkegrunden Ishøj Havn udvidelse Tranegilde Ellekilde Torslunde Torslundevej 79 Ved Gadekæret 2. del af planperioden Ishøj Centrum Ishøj Bycenter Centerparken Vejleåparken Tranebærhaven Vildtbanegård Perspektivperioden Ishøj Landsby Udvidelse af det store erhvervsområde Urban lystbådehavn 32/308
Udviklingsområderne er et led i den fortsatte udvikling af Ishøj Kommune. Det overordnede princip for udviklingen er at fortætte i det stationsnære område samt at sikre en løbende udvikling af landsbyerne med fokus på adskillelsen mellem by og land. Den mest intensive fortætning og omdannelse vil finde sted i Ishøj By. De udpegede udviklingsområder er placeret i det stationsnære område. Både stationsforpladsen, kirkegrunden, Ishøj Centrum, Centerparken, dele af Vejleåparken, Tranebærhaven og Vildtbanegård er placeret i det stationsnære kerneområde, og følger princippet om miljørigtig lokalisering ifølge Fingerplan 2007. Udvidelse af havnen er en videreførelse af den gældende rammebestemmelse, som stammer tilbage fra den oprindelige planlægning af udviklingen af Køge Bugt. Udvidelsen af havnen sikrer adgang til rekreative arealer ved vandet, samtidig med at det fastholder den klare adskillelse mellem land og vand. Udviklingsområderne i landsbyerne er mindre områder, som er placeret i den eksisterende landsbyafgrænsning og inddrager dermed ikke nyt land eller områder i de grønne kiler. Udviklingsområderne Ellekilde og Torslundevej 79 er allerede lokalplanlagte med henholdsvis 17 og 10 enfamiliehuse. Ellekilde er ikke fuldt ud udbygget og Torslundevej 79 afventer realisering. Udviklingen af Tranegilde med fire grunde vil ske inden for et eksisterende lokalplanlagt område, men vil kræve ny lokalplan. De tre udviklingsområder, en urban lystbådehavn, udvidelsen af det store erhvervsområde og sammenbygningen af Ishøj Landsby og Vestervang er en politiskmålsætning. Områderne kan ikke realiseres inden for de eksisterende statslige planer, hvilket fremgår af beskrivelsen for de enkelte områder. 33/308
1.A Ishøj Bycenter stationsforpladsen 1.B Ishøj Bycenter Kirkegrunden 1.C Havnen udvidelse 1.D Tranegilde 1.E Ellekilde 1.F Torslunde Torslundevej 79 1.G Ved Gadekæret 2.A Ishøj Centrum 2.B Ishøj Bycenter Centerparken 2.C 34/308
Vejleåparken 2.D Tranebærhaven 2.E Vildtbanegård 3.A Ishøj Landsby 3.B Udvidelse af det store erhvervsområde 3.C Urban lystbådehavn 35/308