Vejledning om Supplerende dagpenge

Vejledning om Supplerende dagpenge

2

Vejledning om supplerende dagpenge 5 Indviklede regler 6 Supplerende dagpenge 6 Fradrag i dagpenge 7 Kontrollabelt og ukontrollabelt arbejde 9 Løndokumentation 10 Ophavsrettigheder, genanvendelse, legater m.m. 10 Forlagsaftaler 11 G-dage - Arbejdsgivergodtgørelse/1. og 2.ledighedsdag 11 Overskydende timer 12 Frigørelsesattest 13 30 ugers reglen 14 Arbejde som underviser 14 Rådighed og supplerende dagpenge 16 Karantæne 17 Selvstændig bierhverv 18 Indsendelse af dagpengekortet 18 Udbetaling af dagpenge 3

Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker supplerende dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp til dig med informationer på en række specifikke områder, som du kan støde på i din situation. Vi kan naturligvis ikke tage højde for alle tænkelige situationer, og lige præcis din situation kan være så speciel, at du måske ikke synes at pjecen er fyldestgørende. Derfor skal vi understrege, at du naturligvis altid vil være velkommen til at kontakte os telefonisk eller personligt, ligesom vi skal henvise til a-kassens og Arbejdsdirektoratets hjemmesider for yderligere informationer: Satser der er nævnt i pjecen er gældende for året 2010. A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog: www.ajks.dk Gammel Strand 46, 1202 København K. Telefon 33 42 80 01 Mandag-fredag 10-15. Arbejdsdirektoratet: www.adir.dk Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K. 4

Indviklede regler Når du arbejder - f.eks. som freelancer - samtidig med, at du modtager dagpenge, skal der ske fradrag i dine dagpenge. Reglerne for fradrag i dagpengene er ret komplicerede. Derfor har vi lavet denne pjece for at gøre dig opmærksom på dine pligter og rettigheder. Pjecen omfatter de væsentligste regler, men er du blot lidt i tvivl, så kontakt os. Du kan i øvrigt også få gode råd og vink ved at læse på hjemmesiderne og i Freelance håndbogen, som er udgivet af FreelanceGruppen i DJ. Det er Folketinget og Arbejdsdirektoratet, der bestemmer indholdet i loven og bekendtgørelser. Mens det er arbejdsløshedskassen, der skal administrere reglerne inden for lovens rammer. Arbejdsdirektoratet kontrollerer, at vi administrerer efter reglerne. Derfor kan det godt komme til at virke lidt bureaukratisk en gang imellem, men det skyldes altså, at vi skal have dokumentation for de udbetalinger, vi foretager. Dagpengekortet med de vigtigste felter Du skal altid skrive antallet af alle dine faktiske arbejdstimer på dagpengekortet, når du som arbejdsløs udfører et stykke arbejde. Timerne skal skrives på kortet ud for præcis den eller de dage, du har udført arbejdet. Dette gælder også, hvis du har arbejdet om aftenen, i weekenden og på helligdage. Det er således uden betydning, hvornår du får lønnen udbetalt, eller om du overhovedet får den udbetalt, da retten til supplerende dagpenge grundlæggende er et spørgsmål om arbejde frem for indtægt. Ud for hver enkelt arbejdsdag skal du også skrive hvor mange timer du har været beskæftiget, hvor meget du har tjent, navn og adresse på din arbejdsgiver, samt evt. titlen på din freelanceopgave. Arbejder du samtidig på flere opgaver, skal du markere hver opgave for sig, f.eks. med angivelse af om den strækker sig over flere dage, og hvornår den er afsluttet. Er der ikke plads nok på kortet, så vedlæg en seddel med dine supplerende oplysninger! Hvis du arbejder på nedsat tid og f.eks. får en fast månedsløn, vil du i nogle situationer få løn for timer, hvor du ikke arbejder. Det gælder typisk helligdage eller overenskomstmæssige fridage. Disse løntimer skal også skrives på dagpengekortet. Dagpengekortet har felter til to slags arbejde: Som lønmodtager og som selvstændig. Betingelsen for at få dagpenge når du arbejder som freelancer er, at du som udgangspunkt altid arbejder på lønmodtager vilkår; og derfor oplyser alle dine arbejdstimer i feltet lønarbejde. 5

Hvis du er i tvivl om du arbejder som lønmodtager eller ej, bør du altid rekvirere vores særlige pjece selvstændig virksomhed eller kontakte a-kassen. Enhver form for erhvervsarbejde under arbejdsløshed medfører, at vi trækker i dine dagpenge - også ulønnet arbejde. Så snart du blot har arbejdet en lille smule, skal vi beregne dine supplerende dagpenge for resten af den uge, hvor du har arbejdet - dette gælder også, hvis du har fået løn uden, at du har præsteret arbejde. Det kan ske på to måder, og det afhænger af, om dine arbejdstimer kan kontrolleres eller ej. Se afsnittene om Kontrollabelt eller Ukontrollabelt arbejde. Læs i øvrigt vejledningen på bagsiden af dagpengekortet, hvis du er i tvivl om, hvordan du udfylder dit dagpengekort. Supplerende dagpenge Hvis du arbejder på nedsat tid, kan du få supplerende dagpenge under forudsætning af, at du opfylder de almindelige betingelser for at få dagpenge: du står til rådighed for arbejdsmarkedet du er arbejdssøgende til arbejde på fuldtid og du er lønmodtager i skattemæssig forstand. Hvis du er ansat i et ansættelsesforhold med et opsigelsesvarsel, gælder der særlige regler. Læs afsnittene 30 ugers reglen og Frigørelsesattest senere i pjecen. Fradrag i dagpenge At arbejde medfører fradrag i dine dagpenge, uanset om det er lønnet eller ulønnet. Hvis du har arbejdstimer i løbet af en uge, bliver du trukket 1/37 af en fuld uges dagpenge for hver arbejdstime, du har haft. På den højeste sats svarer det i 2010 til 101,60 kr. pr. arbejdstime. Du skal modregnes i den uge hvor du udfører arbejdet. Det har ingen betydning, hvornår du har modtaget lønnen. Det er derimod ikke afgørende arbejdet udføres på helligdage, uden for normal arbejdstid eller uden for dit faglige område arbejdet skal altid modregnes. 6

Timer fra selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, timer fra ulønnet arbejde og indtægter fra de fleste offentlige og private hverv fratrækkes også. Regler for mindste udbetaling I løbet af en ledig uge skal der mindst være én dag, dvs. 7,4 timers dagpenge til udbetaling. Det betyder, at der ikke udbetales dagpenge, hvis du har haft over 29,6 timers arbejde i én uge. Kontrollabel eller ukontrollabel arbejdstid Når du arbejder har det betydning for hvordan der sker fradrag, om dit arbejde betragtes som kontrollabelt eller ukontrollabelt. Kontrollabel arbejdstid Udgangspunktet for at arbejde kontrollabelt er, at arbejdsgiveren kan kontrollere din faktiske arbejdstid. At arbejde er kontrollabelt, forudsætter at arbejdsgiveren kan kontrollere din faktiske arbejdstid, og at der er procedurer på arbejdspladsen for registrering af dine timer. Det betyder, at f.eks. hjemmearbejde som hovedregel er ukontrollabelt. Hvad kan også være kontrollabelt arbejde Hvis du er omfattet af en overenskomst, du er fastlønnet og arbejdstiden er fastsat i en overenskomst, er arbejdet også kontrollabelt. Er du fastlønnet og omfattet af en individuel aftale, der henviser til en kollektiv overenskomst, hvor der fastsat arbejdstid, er arbejdet også kontrollabelt. Arbejdet er også kontrollabelt, hvis du er fastlønnet, ansættelsesaftalen fastsætter arbejdstid og opfylder mindst 2 af disse kriterier: Virksomheden har procedure for registrering af arbejdstid og arbejdets udførelse Aftalen har regler om betaling for overarbejde Der er faste tidsrum, hvor du skal være til disposition for arbejdsgiveren Størrelsen af din løn er konstant over en periode Din løn svarer til den normale løn på området Du erklærer på tro og love, at arbejdet har være udført på vilkår der er nævnt i aftalen 7

Eksempel på modregning hvis dit arbejde er kontrollabelt: Hvis du arbejder 15 timer og får 350 kr. i timen (indtægt = 5.250) Modregning i dagpengene: Du vil blive modregnet 15 timer a 101,60 = 1.524 kr. Ukontrollabel arbejdstid Ukontrollabelt arbejde er arbejde, der ikke falder ind under begrebet kontrollabel arbejdstid. Hvis dit arbejde er ukontrollabelt, skal vi omregne din indtægt ved arbejdet til timer, som skal fradrages i dagpengene. Ved omregningen benyttes en omregningssats på kr. 200,51. Eksempel på modregning hvis dit arbejde er ukontrollabelt: Hvis du arbejder 15 timer og får 350 kr. i timen (indtægt = 5.250) Modregning i dagpengene: Du får omregnet indtægten til timer (5.250 : 200,51) = 26,2 timer Du vil blive modregnet 26,2 timer a 101,60 = 2661,92 kr. Særligt om undervisning Hvis du har job som underviser, hvor du får løn for forberedelsestid, skal den samlede tid du får løn for, trækkes fra dine dagpenge. Hvis der ikke findes en overenskomst, der fastsætter forberedelsestiden, skal arbejdstiden beregnes ud fra din løn med den gældende omregningssats (se under Freelance og honorararbejde ). Freelance- og honorararbejde Honorarer omregnes, med mindre arbejdstiden er kontrollabel, til løntimer med den gældende omregningssats som i 2010 er på 22,51 kr. Eksempel: Du har fået et honorar for en artikel. Honoraret omregnes til timer sådan: kr. 5.000 : 200,51 = 24,9 timer. Oplysning på dagpengekortet Når du arbejder ukontrollabelt og skal have supplerende dagpenge, er de vigtigt, at du oplyser om antallet af faktiske arbejdstimer, lønindtægten og arbejdsgiverens navn på dagpengekortet. Husk, at arbejdet skal påføres ud for den dag, hvor arbejdet rent faktisk er udført og ikke først, når du modtager løn 8

Hvis du ikke kan sende løndokumentationen/spørgeskemaet sammen med dagpengekortet, er det endvidere vigtigt, at du oplyser Dokumentation følger i rubrikken med arbejdsgiverens navn. Hvis du gør det, vil vi umiddelbart kunne udbetale supplerende dagpenge til dig for den pågældende uge. Dog skal du være opmærksom på, at vi ikke kan registrere timerne som arbejdstimer, førend vi har modtaget løndokumentationen. Hvis vi ikke har modtaget løndokumentationen, kan timerne ikke bruges til optjening af en ny dagpengeperiode. Hvis du senere har haft arbejdstimer nok til, at du kan påbegynde en ny fireårig dagpengeperiode, vil timerne kun kunne medregnes, hvis du selv skaffer den manglende dokumentation. Løndokumentation Som nævnt er det vigtigt for dig, at du indsender din dokumentation (lønseddel) til os, så du kan få registreret alle dine arbejdstimer. Når du sender din løndokumentation, skal du huske at skrive, hvilke datoer arbejdet blev udført. Og står der et beløb, som stammer fra flere forskellige jobs, skal du selv splitte beløbet op, så vi tydeligt kan se, hvad du har fået for hver af de jobs, du har oplyst på dagpengekortet. Når du indsender papirer til os, er det vigtigt, at du sikrer dig, at dokumentationen er påført dit tydeligt læselige navn og CPR-nummer. Skattemæssige fradrag inden omregning Hvis du en dag har haft arbejde og samtidig har haft skattemæssigt anerkendte lønmodtagerudgifter i forbindelse med dette konkrete stykke arbejde, kan du trække dem fra i det beløb, du skriver på dagpengekortet (husk at oplyse om bruttobeløbet, udgiftsbeløbet og hvilken slags udgift, der er tale om). Dette gælder kun udgifter, som anerkendes af skattevæsenet som fradragsberettigede for lønmodtagere. Dokumentation for, hvilke udgifter Skattevæsenet har godkendt som fradragsberettigede skal indsendes til os, evt. i form af tidligere årsopgørelser eller en skriftlig bekræftelse fra Told & Skat. Hvis du først får din lønseddel efter at du har sendt dagpengekortet ind, skal den fradragsberettigede udgift meget tydeligt skrives på lønsedlen ud for det optjente bruttobeløb, når du sender lønsedlen ind til os. 9

Er du i tvivl, bør du altid kontakte enten a-kassen eller din revisor. Læs i øvrigt nærmere om Skatten i FreelanceHåndbogen, som kan findes på journalistforbundet.dk under freelanceportalen. Ophavsrettigheder, genanvendelse, legater m.m. Der skal ikke ske fradrag for indtægter i forbindelse med ophavsrettigheder. Det gælder eksempelvis licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda og Gramexafgifter. Hvis du modtager betaling for genanvendelse af f.eks. bøger, fotografier eller lignende, som du tidligere har lavet også selvom arbejdet er udført før du ledigmeldte dig skal der ske fradrag i dine dagpenge. Da der ikke er udført arbejde i umiddelbar tilknytning til udbetalingen af genanvendelseshonoraret, skal fradraget foretages efter anvendelse af den gældende omregningssats, som er på 200,51. Fradraget foretages på det tidspunkt, hvor indtægten er modtaget. Du skal derfor huske at oplyse om evt. udbetalte genanvendelseshonorarer på dit dagpengekort ud for den dag, hvor du har modtaget honoraret. Indtægter for afkald på udnyttelsesretten, herunder førsteudsendelse af et værk eller førsteudsendelse af f.eks. et fotografi medfører fradrag og skal derfor fradrages på det tidspunkt, hvor indtægten modtages. Modtagelse af legater kan være selvstændig virksomhed. Hvis du søger et legat til et konkret projekt, hvor dit honorar er bestemt af de udgifter, der er forbundet med arbejdet, betragtes arbejdet som udgangspunkt for selvstændig virksomhed. Årsagen er, at du betragtes som din egen arbejdsgiver og at du ikke nødvendigvis er sikret en indtægt for arbejdet uanset, at du regner med at afsætte penge til din egen løn. Men hvis du selv skal dække udgifter til dit arbejde, og dette kan have direkte indflydelse på din løn, så arbejder du for egen regning og risiko. Legater, hvor der ikke er knyttet en arbejdsforpligtelse, har ingen indflydelse på dine dagpenge. Du skal dog altid oplyse om de legater, som du modtager. Herefter er det op til a-kassen at vurdere, hvilken indflydelse det har på din ret til dagpenge. 10

Modtager du et rejselegat, stipendiat eller tilskud til residency ophold, så kontakt a-kassen for nærmere vejledning. Forlagsaftaler Indgåelse af en forlagsaftale om f.eks. udgivelse af en bog eller udgivelse af 2. udgave, bliver ofte betragtet som selvstændig virksomhed. Det er derfor meget vigtigt, at du kontakter os inden du indgår en forlagsaftale for at få klarlagt, hvilken konsekvenser det vil få for din fortsatte ret til dagpenge. Nogle af de ting, der bl.a. bliver lagt vægt på, ved vurderingen af hvorvidt indgåelse af en forlagsaftale skal betragtes som selvstændig virksomhed, er f.eks. om du angiver over-/underskud af virksomhed på selvangivelsen, om du er momsregistreret, om du anvender egne driftsmidler, arbejdet udføres fra egne lokaler og du selv afholder udgifterne i forbindelse med arbejdets udførelse. Derudover skal der foretages en konkret rådighedsvurdering, for at få vurderet om du kan anses for værende til rådighed for arbejdsmarkedet og arbejdssøgende i den periode forlagsaftalen dækker. G-dage/Arbejdsgivergodtgørelse på 1., 2. og 3. ledighedsdag Hvis du ophører med opgave- og tidsbestemte opgaver, eller du fratræder et ansættelsesforhold, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse på både den 1., 2. og 3. ledige dag, og vi skal derfor trække dig for 3 G-dage ( 3 x 7,4 timer). G-dage udløses hver gang, du inden for de sidste 4 uger har arbejdet sammenlagt 74 timer eller derover for den samme arbejdsgiver. Hvis du arbejder med ukontrollabelt arbejde anvendes de omregnede timer ved bedømmelsen af, hvorvidt der skal ske fradrag for arbejdsgivergodtgørelse (G-dage). Vores træk i dine dagpenge er lig med dit krav på godtgørelse hos den tidligere arbejdsgiver. Prisen for en G-dag svarer til et dagpengefradrag på 7,4 timer og du har ret til 752,- kr. pr. dag fra din tidligere arbejdsgiver. Fradraget skal foretages i dine dagpenge, uanset om du konkret får din godtgørelse fra arbejdsgiveren eller ej. Arbejdsopgaver for den samme arbejdsgiver kan højst komme til at udløse i alt 16 G-dage pr. kalenderår. 11

Hvis du har problemer med at få udbetalt godtgørelsen fra din tidligere arbejdsgiver, bistår vi gerne med at få udbetalt pengene. Overskydende timer Når du tilmelder dig som ledig på Jobcentret og anmoder om dagpenge, skal vi undersøge, hvor mange arbejdstimer du har haft indenfor de sidste 12 uger for timelønnede/3 måneder for månedslønnede forud for din tilmelding på Jobcentret. Hvis det viser sig, at du har haft mere end 444 timer/481 timer indenfor nævnte periode, skal der ske fradrag for overskydende timer i din dagpengeudbetaling. Du vil altså blive sat til at afspadsere de timer, som du ikke nåede at afspadsere inden du ophørte. Reglen gælder også, når du er begyndt at modtage dagpenge, og i en enkelt uge har mere end 37 timer med arbejde. Ved ukontrollabel arbejdstid skal indtægten omregnes til timer, før regnestykket gøres op. Ved omregningen benyttes omregningssatsen på 200,51 ved en indtægt på op til 7.418,87 kroner i en uge. Den forhøjede omregningssats, der skal benyttes, hvis din indtægt ved ukontrollabelt arbejde i en uge udgør mere end 7.418,87 kroner (37 timer x 200,51), er således forhøjet til 300,77 kroner (1,5 x 200,51). Den forhøjede omregningssats anvendes kun for den del af indtægten, der er større end 7.418,87 kroner. Hvis indtægten eksempelvis i en uge med ukontrollabelt arbejde er 10.000 kroner, vil antallet af overskydende timer se således ud: 7.418,87 kroner svarer til 37 timer i ugen, d.v.s. at 2.580,13 kroner(10.000 minus 7.418,87) skal divideres med den forhøjede omregningssats på 300,77. Antallet af overskydende timer til fradrag i den/de efterfølgende uger vil således være 8,6 timer. Er timerne ikke afspadseret indenfor 5 uger, bortfalder de. Hvis du kan anses for selvforskyldt ledig og derfor skal have karantæne i de første 185 dagpengeberettigede timer, påbegyndes karantænen først efter at evt. overskydende timer er afviklet. Holder du ferie med feriedagpenge umiddelbart efter, at du har haft overtimer, vil overtimerne vente på, at du er færdig med at holde ferie, hvorefter afviklingen påbegynder. Kort sagt betyder det, at den periode du holder ferie med feriedagpenge forlænger den periode indenfor hvilken overtimerne skal afspadseres tilsvarende. 12

Frigørelsesattest Hvis du er ansat i et ansættelsesforhold, hvor du har et opsigelsesvarsel over for din arbejdsgiver, skal du have en frigørelsesattest for at kunne få dagpenge. Ved sin underskrift på attesten erklærer arbejdsgiveren, at vedkommende til enhver tid vil acceptere, at du opsiger dit arbejde uden varsel, hvis du får arbejde med en længere arbejdstid. Frigørelsesattesten skal enten gives på en særlig blanket, som fås hos os eller fremgå af en ansættelseskontrakt. Du kan også hente blanketten på adressen ajks.dk. Erklæringen skal være os i hænde senest 5 uger efter ansættelsesforholdet er begyndt, for at du kan få supplerende dagpenge fra den første dag. Får vi erklæringen senere, kan du først få supplerende dagpenge fra den dag, vi modtager den. Husk at du altid skal være til rådighed for fuldtidsarbejde, og at du skal kunne dokumentere, at du søger arbejde på fuld tid. Læs afsnittet Rådighed og supplerende dagpenge. Vær opmærksom på, at hvis du arbejder på funktionærlignende vilkår, i mere end 8 timer om ugen i en måned, bliver du automatisk omfattet af et opsigelsesvarsel i henhold til funktionærloven. Opsigelsesvarslet træder i kraft ved udgangen af den første måned. 30 ugers reglen Hvis du har arbejde og skal have udbetalt supplerende dagpenge for en del af ugen, er der en begrænsning i retten til supplerende dagpenge: Når du har fået udbetalt supplerende dagpenge i sammenlagt 30 uger inden for de sidste 104 uger, bortfalder retten til supplerende dagpenge. Begrænsningen af supplerende dagpenge gælder for alt arbejde, uanset om du er omfattet af et opsigelsesvarsel. Det er dog kun uger hvor du både arbejder (lønarbejde) og samtidig modtager supplerende dagpenge der tæller med til de 30 uger. Du kan generhverve retten til nye 30 uger hvis du får 26 ugers arbejde med mere end 30 timer i hver uge indenfor 12 måneder. 13

Særligt ved fast arbejde : Vi giver dig skriftlig besked, inden de 30 uger er gået. Så har du mulighed for at opsige dit deltidsarbejde med udgangen af den 30. uge med supplerende dagpenge uden dagpengemæssige konsekvenser (karantæne). Opsigelsen skal være begrundet i, at du mister retten til supplerende dagpenge, og ophøret skal ske i forbindelse med at retten til supplerende dagpenge bortfalder. Opsiger du arbejdet inden der er gået 30 uger, vil du som udgangspunkt være selvforskyldt ledig og dermed få en effektiv karantæne på 111 timer(3 uger). Vær opmærksom på, at der er en gentagelsesvirkning, hvis du 2 gange indenfor 1 år har fået karantæne på grund af selvforskyldt ledighed. Hvis det er tilfældet, vil du miste retten til dagpenge, indtil du har haft mere end 300 løntimer inden for en 10-ugers periode. Vælger du at melde dig fuldt ledig, har du ret til at fortsætte på almindelige dagpenge, men ikke til at få supplerende dagpenge. Vælger du at fortsætte med arbejdet og dermed acceptere at retten til supplerende dagpenge er bortfaldet, skal du være klar over, at en evt. senere ny beregning af dagpengesatsen vil ske på grundlag af, hvad du har tjent, mens du arbejdede på nedsat arbejdstid. Hvis du fortsætter med deltidsarbejdet, efter at du har mistet retten til supplerende dagpenge, vil du kunne opsige arbejdet de næste 26 uger uden at får karantæne hvis du fratræder inden for de 26 uger. Arbejde som underviser fradrag Arbejde som underviser er som udgangspunkt ukontrollabelt, da der altid vil være forberedelse forud for undervisningen, som normalt udføres i hjemmet. I de fleste overenskomster om undervisning dækker lønnen både undervisningstiden og forberedelse, og det er fastsat, hvor lang tids forberedelse, man får løn for pr. lektion. I så fald skal der kun ske fradrag for lektionen og for den lønnede forberedelse. Den lønnede forberedelsestid kan variere alt efter hvilken overenskomst, man er omfattet af, men er ofte på 1,6 time. Hvis undervisningsarbejdet ikke er omfattet af en overenskomst, hvor forberedelsestiden er fastsat og lønnet, skal det behandles som ukontrollabelt arbejde, hvor indtægten omregnes til arbejdstimer med den gældende omregningssats (se afsnittet om ukontrollabelt arbejde) 14

Hvis er ude som foredragsholder, gælder tilsvarende regler. Det vil sige at honoraret som udgangspunkt vil blive omregnet som ved ukontrollabelt arbejde, med mindre du er lønnet efter en overenskomst, hvor der er taget stilling til forberedelsestiden. Rådighed og Supplerende dagpenge Som ledig har du pligt til altid at være arbejdssøgende til lønarbejde på fuld tid. Du må altså ikke alene ønske at stå til rådighed for freelancearbejde, men har pligt til både at søge og evt. med dags varsel direkte at tage anvist arbejde som almindelig ansat lønmodtager. Hvis du indkaldes til en samtale, vejledning eller lignende hos enten os, på jobcentret eller hos anden aktør, skal du også kunne møde op med dags varsel - i princippet uanset, om du f.eks. er på arbejde den pågældende dag. Hvis du har kompetencer på et andet arbejdsområde, hvor der er mangel på arbejdskraft (flaskehalsområde), vil du blive pålagt at søge arbejde på dette område. Du står til rådighed, når du - er tilmeldt Jobcentret - er aktivt arbejdssøgende - er klar til at påtage dig arbejde fra i morgen - en gang om dagen er orienteret om indholdet af din daglige post - løbende orienterer Jobcentret om dine ferieplaner og andre forhold af betydning for, hvorvidt du er til rådighed eller ej og således af betydning for formidling af arbejde og afgivelse af tilbud - Du skal møde frem til de samtaler arbejdsløshedskassen indkalder dig til. Arbejdsløshedskassen skal indkalde dig til en samtale hver 3. måned. Du kan ikke få dagpenge, hvis du - har selvstændig virksomhed som hovederhverv - er under uddannelse - opholder dig i udlandet - andre forhold, er begrænser din rådighed 15

C.V.-jobnet - Når du bliver ledig har du pligt til at lægge dit CV ind på adressen www.jobnet.dk senest én måned efter du er blevet ledig. - C.V et.: er en præsentation med oplysninger om dine jobønsker, erfaring, kvalifikationer o.lign. - På Jobcentret har du mulighed for at få udleveret et forbehandlingsskema, som oplyser om hvilke oplysninger der skal lægges ind i CV-banken - Formålet med Jobnet er, at arbejdsgivere som skal ansætte arbejdskraft hurtigt kan lokalisere relevante ansøgere til jobs. - Du skal være opmærksom på, at du løbende skal ajourføre dit C.V. Karantæne Opsigelse: Hvis du opsiger dit arbejde uden gyldig grund, vil du normalt få karantæne i 111 timer (3 uger). Kontakt derfor altid os eller din faglige organisation inden du opsiger dit arbejde. Bliver du opsagt af din arbejdsgiver, vil du normalt ikke få karantæne, med mindre du er skyld i at du blevet opsagt. Husk accepter ikke et kortere opsigelsesvarsel, end det du har krav på! Karantænen er effektiv. Det betyder, at du ikke kan få dagpenge i 111 timer, hvor du ellers ville have været berettiget til dagpenge. D.v.s. at karantænen først begynder at blive afviklet fra og med den dag, du har tilmeldt dig Jobcentret. Meld dig derfor på Jobcentret straks du bliver ledig. Er karantænen ikke afviklet senest 3 måneder efter arbejdsophøret, anses karantænen for udstået. Hvis du har mindst 185 timers ustøttet arbejde efter arbejdsophøret, som udløste karantænen, anses karantænen også for udstået/bortfaldet. Afslag: Hvis du udebliver fra eller afslår at deltage i en formidlingssamtale eller andre samtaler på Jobcentret eller med en arbejdsgiver, så bliver du idømt 111 timers (3 uger) effektiv karantæne. Det gælder også, såfremt du ved samtalen udviser en adfærd, der bevirker, at du ikke formidles arbejdet eller ansættes af arbejdsgiveren. Afslår du at medvirke til udarbejdelse eller revision af din Jobplan, bliver du idømt 111 timers (3 uger) effektiv karantæne. Det gælder også, såfremt du ved samtalen udviser en adfærd, der bevirker, at du ikke får udarbejdet en Jobplan. 16

Hvis du udebliver fra et tilbud, der er aftalt i din Jobplan, bliver du idømt 111 timers (3 uger) effektiv karantæne. Såfremt du indenfor 12 måneder er idømt 2 effektive karantæner, mister du din ret til dagpenge, indtil du har haft mere end 300 løntimer inden for en 10- ugers periode. Arbejdssøgning og formidling: Du har pligt til at påtage dig og søge rimeligt arbejde - også udenfor dit fagområde fra første ledige dag. Rimeligt arbejde er arbejde, som du vil kunne varetage. Arbejdet er også rimeligt, hvis det kan varetages efter et kortere uddannelsesforløb, og hvis du får tilbudt den fornødne oplæring i forbindelse med formidlingen. Selvstændigt bierhverv Selvstændig virksomhed anses som bibeskæftigelse hvis der ikke er tale om en hovedbeskæftigelse. Du skal ved ledighedens indtræden, eller ved påbegyndelse af din virksomhed kunne sandsynliggøre over for os at du faktisk er, og kan være fuldt, normalt til rådighed for arbejdsmarkedet som lønmodtager, og at arbejdet med din virksomhed kan udføres udenfor fagets normale arbejdstid. Virksomheden må på intet tidspunkt være baseret på, at din arbejdsindsats skal ligge indenfor normal arbejdstid. Hvis dette er tilfældet, kan du ikke få dagpenge. Driver du selvstændig virksomhed som din hovedbeskæftigelse, kan du dog fortsat være medlem hos Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog, i det vi også arbejdsløshedsforsikrer selvstændige erhvervsdrivende. Hvis du driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, kan du kun modtage dagpenge i 78 uger. Det er kun uger, hvor du får udbetalt dagpenge, der tæller med i opgørelsen af de 78 uger. Herefter skal du enten ophøre med din selvstændige bibeskæftigelse, gøre det til din hovedbeskæftigelse eller vælge at frasige dagpengene. Hvis du vælger at ophøre med din selvstændige bibeskæftigelse, generhverver du din almindelige dagpengeret. 17

Du skal være opmærksom på, at du har pligt til at give os meddelelse om en eventuel udvidelse af den selvstændige virksomhed eller andre forhold, som du ikke tidligere har oplyst os om. Læs endvidere vores pjece Vejledning om selvstændig virksomhed om din forsikringsstatus Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål, eller søge information på ajks.dk. Indsendelse af dagpengekort Husk altid at indsende dit dagpengekort straks efter dagpengeperiodens udløb Dagpengesatser: Maksimumsats (100 %): 752 kr./dag 3.760 kr./uge Dimittendsats (82 %) 617 kr./dag 3.085 kr./uge Udbetaling af dagpenge: Dagpengene udbetales til din nemkonto. Vi skal benytte dit ugefradrag fuldt ud, hvis du er ledig hele ugen og reduceret, hvis du er delvist ledig. Det betyder, at dit ugefradrag omregnes til et timefradrag, der ganges med det antal timer, som du skal have dagpenge for, hvis du ikke skal have dagpenge for hele ugen. Vi modtager automatisk dit skattekort fra SKAT. Der trækkes ikke arbejdsmarkedsbidrag af dagpengene. 18

Tal altid med A-kassen Vi håber med denne pjece at have løst nogle problemer, så du ikke får problemer undervejs. Men hvis pjecen giver sig anledning til yderligere spørgsmål, eller den slet ikke løser dit problem, så kontakt os, inden du kaster dig ud i dit nye forehavende. Er det sådan, at du tænker på at rejse til udlandet for at arbejde eller for at søge et arbejde, vil vi anbefale at du henvender dig til os. Flytter du adresse, skal dette straks meddeles skriftligt til dit Jobcenter. Husk samtidig at meddele din nye adresse til medlems- og kontingentafdelingen, evt. pr. mail på adressen: eller ajks@ajks.dk Derfor ring, kom forbi eller skriv til os, når du er i tvivl. Vi henviser samtidig ajks.dk, hvor du kan hente yderligere oplysninger om a-kassen, pjecer, arbejdsgivererklæringer mv. 19

20 18. maj 2010