Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole
Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten at lette. Fysisk og mentalt. Flugten fra det jordnære og tyngden af en krop. At vi som mennesker er bundet til jorden med begge ben. Hvad hvis vi kunne flyve, hvilken verden findes mon der oppe? - At gå imod kroppens begrænsninger. Da vi fik opgaven brainstormede vi over alle de ting der interesserer os ved kroppen, og at man kan næsten fører kroppen hen på alle emner, så det var lidt svært at begrænse sig. Vi ville både have et emne som var spændende at skrive og snakke om, men også noget som var sjovt at udføre, udforske og arbejde med. Vi snakkede om det at altid være i en krop og at der er mange ting vi ikke kan, og som kroppen begrænser os i. Jeg, Mira har en veninde som i hvert frikvarter i de små klasser, prøvede at flyve på forskellige måder. Fx ved at hoppe ned fra et legestativ med en jakke som vinger. Hun blev ved med at prøve, selvom det aldrig lykkedes. Det evige forsøg og ønske om at flyve er noget som har optaget mange mennesker gennem tiden, og er et meget menneskeligt ønske. Efter en del snak, kom vi frem til idéen om at forsøge at flyve. Selvfølgelig ved vi godt at det ikke kan lykkes at komme til at flyve bare ved hjælp af sin krop, men vi ville eksperimentere med forskellige tanker og forsøg på at flyve. Vores værk skulle derfor udtrykke drømmen om at lette og at være vægtløs med sin ellers tunge menneskelige krop. Det at søge hen til en ny verden oppe i luften, fx at søge væk fra sine problemer eller tanker, altså at flygte fra virkeligheden er noget vi alle kender. Vores mål med vores værk er derfor at udtrykke den følelse. Drømmen om at flyve. I vores skriftlige opgave udover at beskrive vores værk også gerne komme ind på de tanker og arbejde med flyveforsøg der har været igennem tiden, fx Da Vinci s skitser af flyveredskaber og sagnet om grækeren Ikaros. Vi vil også gerne komme ind på det mere kunstneriske udtryk gennem tiden, hvor flyvning er afbilledet.
Mange kunstnere har nemlig udtrykt drømmen om vægtløshed i deres billeder. Eller også forsøgt at vise, at vægtløshed kan være et udtryk om lykke. Fx som i Marc Chagall s billeder, hvor ham og hans kæreste tit flyver hen over billederne. Flyvning igennem tiden Gennem tiden har mennesket også gjort mange forskellige forsøg på at flyve. Et gammelt sagn i den græske mytologi handler netop om drømmen om at flyve. Historien om Ikaros, der blev taget til fange på Kreta sammen med sin far. Faren fandt på en plan, hvor han byggede et sæt vinger af voks og fjer, så Ikaros kunne flygte. Vingerne fungerede, men Ikaros kom i sin iver til at flyve så tæt på solen at hans voks smeltede og han styrtede i havet. Der findes mange andre eksempler langt tilbage i historien. Det siges fx at en persisk konge bandt fire ørne på sin trone for at lette, og i det hele taget har den arabiske verden tidligt i historien været optagede af at flyve. En anden historie fortæller at læreren Farabi Ismail kastede sig ud fra en moske med træ og stof som vinger, for at bevise at det ikke er umuligt for mennesket at flyve. Han døde i forsøget. Det samme gjorde en munk i England som kastede sig ud fra et kirketårn. Rent historisk har det altså gennem tiden altid været en drøm for mennesket at flyve. Også Da Vinci var meget optaget af maskiner og påklædniger der kunne få mennesket til at lette. Han lavede mange tegninger, som også senere er blevet til inspiration for nyere tids udvikling af flyvemaskinen. Marc Chagall, Above the town (bilag 1) På billedet ser man maleren Marc Chagall med hans kone Bella, i hans fødeby Vitebsk. Han står på jorden og smiler mens han holder hende i hånden, flyvende oppe i luften i en rosa flagrende kjole. I hans anden hånd har han en lille fugl. På jorden ser det ud til at der er dækket op til en lille picnic med vin og vinglas. Han kigger direkte ud af billedet på os, mens hans ene fod også ser ud til at lette lidt fra jorden. Vi har valgt at kigge på det her billede fordi det viser den lethed i kroppen det giver at være forelsket og lykkelig. En tankeløs tilstand hvor der ingen bekymringer er, i det lykkelige øjeblik. Marc Chagall har malet mange billeder hvor temaet er flyvende
mennesker, specielt ham og hans kone og hans malerier viser ofte kærlighed og lykke. Det virker som om det er en ting der fylder meget i hans liv. Han ophæver tyngdeloven i hans billeder der ofte kræser om vægtløsheden i lykke. (bilag 2) Her er et andet billede af Chagall, hvor personerne i billedet også flyver. Igen er det Chagall selv, og hans kone Bella der flyver over byen Vitebsk. Farverne er mere kolde end der forrige billede og hans øjne er næsten mørke skygger i ansigtet. Hendes blik er også meget stift og stirrende og kigger direkte imod os. Det er som om de klamrer sig til hinanden i luften og deres ben fletter sig sammen i blå og sorte mønstre. Det virker stadig som om kærlighed er centrum for billedet, men samtidig kunne der også godt kredses om den følelse der handler om at flygte fra virkeligheden. Chagalls liv var meget præget af krig, 2. Verdenskrig, og specielt det at han var jøde påvirkede hans liv meget. I det her billede kunne det godt handle om at flygte sammen med det mest elskede menneske i ens liv og så flyve vægtløs over byen. Hun virker også meget mindre tilstede i dette billede end i det forrige, som om hun er på vej til at flyve fra ham og han skal virkelig skal gøre sig umage med at holde fast i hende. I det hele taget virker det meget mere som en slags flugt fra den virkelige verden end i det forrige billede hvor de letter af lykke. Værket Meget hurtigt fandt vi ud af, at vores emne skulle være kroppens begrænsninger. For at finde en god måde at udtrykke os i et værk, skulle vi finde på en måde at visualisere vores tanker på. Det skulle være noget, som udover at være flot at se på, også kunne gøres i fællesskab med vores evner indenfor kunst. Vores første tanker gik ud på at vi ville vise noget live, fx lave en performance, hvor vi stod på scenen som én der ikke havde nogen kendskab til kroppen og en anden der vidste alt om hvad kroppen kan og ikke kan, og så begynde at udforske mulighederne i en krop. Men det ville hurtigt blive svært at lave indholdsrigt og spændende og flot at se på. Fra start af havde jeg (Andreas) tænkt på en film som værk. For at gøre det til et kunstværk skulle det ikke være en spillefilm. Det skulle være en masse klip og scener med flotte billeder. Vi fandt sammen ud af, at det kunne være sjovt at kombinere med noget andet visuelt. Det kunne være sjovt og anderledes at lave et dukketeater, med to dukker - igen med en person der ikke kendte til kroppens begrænsninger og med én der vidste hvad den kan. Dukkernes samtale skulle understøttes af små filmsekvenser omkring forskellige kropsbegrænsninger. Ideen med dukkerne kunne hurtigt blive lidt barnlig og det kunne være
rodet med de forskellige klip. Vi kom undervejs til at tale om, at det kunne være, at vi skulle begrænse os en smule. Finde på noget enklere, men samtidigt stærkere. Så vi snakkede om Miras veninde i de små klasser, og hendes håb om at flyve. Tanken om flyvning blev ved med at holde fat i os og vi tænkte, at det kunne være sjovt at gå mere i dybden med det. Vi satte os fast på det emne og skulle nu finde en måde at få det frem. Efter at have droppet idéerne med teater og dukketeater havde vi en ret fast vej og idé. Vi ville lave en film, og den skulle sættes i en eller anden form for installation. Ikke nødvendigvis noget stort og kunstnerisk, men noget hvori filmen kunne være. Fx. kunne man tage udgangspunkt i at flyve, og så hænge et lærred i nogle balloner, hvor det svævede, og filmen skulle projekteres op på. Eller man kunne male på en krop og projektere derpå. Det endelige værk faldt på et vægmaleri af to kroppe, hvorfra der fra deres hoveder flyder en film ud, som en metafor for deres fælles drømme. Maleriet blev inspireret af kunsteren Ed Templeton, der har lavet lidt lignende malerier med hoveder, hvor der strømmer farver eller grene ud fra. Filmen skulle i første omgang have været en masse klip, fra forskellige steder, hvor der var personer der forsøgte at flyve. Men efter have snakket med Nina blev vi enige om at det var bedre at holde det så simpelt som muligt. Budskabet og udtrykket ville både blive stærkere og være mere overskueligt og nemt at fokusere på at gøre den ene ting god og fuldendt. Vi tænkte både i det store hele, hvad filmen skal prøve at sige, men også hvordan der skal filmes, klippes og redigeres og hvilke materialer der skal bruges til maleriet og på hvilken overflade det skulle males på. Filmen skal indeholde to mennesker der forsøger at iføre sig fjerdragt og lette fra jorden ude på en mark hvor der er højt til himlen. Det skal være et billede på flugten fra den tunge menneskekrop, via et simpelt forsøg. Menneskemalerierne, som er en ramme rundt om filmen, skal vise drømmerne, altså at vi mennesker drømmer om at lette. Filmen skal være et billede på drømmen.
Konklusion og perspektivering Efter at have snakket med Nina, blev vi enige om at have konklusion og perspektivering med i fremlæggelsen fredag, da det ikke rigtigt er muligt at konkludere ud fra vores arbejde, fordi værket først bliver lavet i løbet af de næste dage.