50 ÅRS SOLIDARITET OG ENGAGEMENT

50 ÅRS SOLIDARITET OG ENGAGEMENT 1958-2008 EFBWW European Federation of Building and Woodworkers www.efbww.org

Indhold Indledning 5 A. Generelle oplysninger 7 B. Oprindelse og historie 9 1. Indledende skridt 9 2. Oprindelige struktur og opgaver 10 3. Et øget behov for enhed? 10 4. EFBT 11 5. Medlemskab 13 6. Sekretariatet 14 Mellemspil: En historie i billeder C. Opgaver 19 1. Udvidelse af EFBT s arbejde 19 2. En kort oversigt 19 3. De seneste udviklinger 23 4. Samarbejde med andre organisationer 25 5. Fremtiden 25 Bilag 1: Skematisk fremstilling af EFBT s historie 27 Bilag 2: Medlemsorganisationer pr. land og tiltrædelsesår + medlemstal for 2008 31 EFBT Historie 3

Indledning Den Europæiske Føderation af Bygnings- og Træindustriarbejdere (EFBT) kan fejre sin halvtredsindstyvende fødselsdag. Domenico Pesenti Formand for EFBT december 2008 I løbet af sin efterhånden lange historie har EFBT opnået en række resultater, som vi ønsker at mindes og fortælle fremtidens generationer om. I foråret 1992 offentliggjorde vi den første udgave af brochuren Hvad er EFBT? med undertitlen Oprindelse, historie, opgaver. Fem år senere blev der udgivet en ny version af brochuren. Og nu afrunder vi de første 50 år af EFBT s historie med denne nye brochure. I betragtning af den betragtelige stigning i antallet af medlemsorganisationer, den øgede interesse for europæiske fagforeningsspørgsmål, EFBT s medlemsorganisationers tilstedeværelse i de store selskaber og i De Europæiske Samarbejdsudvalg, behovet for et tættere samarbejde med BWI m.h.t. migrationspolitik og globaliseringens konsekvenser, samt intensiveringen af kontakterne med fagforeningsfolk og deres ledere, trænger behovet for information om Den Europæiske Føderations oprindelse og opgaver sig på. Denne brochure er et forsøg på at imødekomme dette behov. Den er enkel og informativ og beskriver i korte træk EFBT s opståen og udvikling. Den omfatter en kortfattet beskrivelse af en række vigtige begivenheder og historiske øjeblikke, samt udviklingen inden for forskellige aktiviteter og temaer. Brochuren giver i øvrigt en oversigt over de begivenheder og afgørelser, der har haft betydning for EFBT s historie. Denne historie bliver stadig mere vigtig med udvidelsen af EU til at omfatte 27 medlemsstater og med udbredelsen af den fælles valutaenhed - euroen - samt behovet for at udvikle et socialt Europa. Denne brochure tilbyder - med dens gengivelse af vedtægterne, situationsrapporterne og handlingsprogrammet for 2008 - informationer af interesse for alle fagforeningsorganisationer, paritetiske fonde, modparter, institutioner og socialhistoriestuderende. Vi ønsker at mindes de første 50 år med henblik på at finde fornyet styrke og energi til at fortsætte vores bestræbelser på at bygge en stærkere europæisk fagforeningsorganisation, som er i stand til at repræsentere og tale på arbejdernes vegne i EU-institutionerne, og samtidigt beskytte og mobilisere arbejderne til at udvikle et europæisk samfund med solidaritet og demokrati for alle. EFBT Historie 5

Indledning Derudover ønsker EFBT, at være et referencepunkt for fagbevægelsen i de europæiske lande som endnu ikke udgør del af det europæiske fællesskab, med henblik på at skabe solidaritet i form af aktioner og støtte. Den vej som EFBT afmærkede for sig selv begyndte for 50 år siden, da der endnu ikke var tale om globalisering; i dag udgør EFBT et stærkt og vigtigt instrument i bestræbelserne på at sikre arbejdstagerrettighederne og de demokratiske regler på globalt plan. Denne brochure er udarbejdet af EFBT s sekretariat med anvendelse af de foregående udgivelser. EFBT har ingen videnskabelige ambitioner i forbindelse med udgivelsen af denne brochure. Men vi håber imidlertid at denne brochure vil få stor udbredelse både blandt de organisationer inden for bygge- anlægs- og træindustrierne som er medlemmer af EFBT, og blandt alle aktive fagforeningsfolk og andre interesserede. Det er vores pligt at takke de 9 fagforeningsorganisationer, som med deres langsigtede syn oprettede EFBT, samt de medlemsorganisationer og personer som i årenes løb har bidraget til at gøre EFBT stærkere. En særlig tak til mine forgængere på formandsposten, samt til næstformændene og generalsekretærerne. 6 EFBT Historie

A. Generelle Oplysninger Den Europæiske Føderation af Bygnings- og Træindustriarbejdere Rue Royale 45/3 1000 Bruxelles Belgien Tlf : +32 2 227 10 40 Fax : +32 2 219 82 28 E-mail : info@efbh.be Website : www.efbww.org Formand: Domenico Pesenti (I) 1. Næstformand: Luc Van Dessel (B) 2. Næstformand: Hans Tilly (S) Generalsekretær: Sekretær for Træ/Møbel/Skovbrug: Sekretær for Byggeri: Sekretær for Sundhed & Sikkerhed: Sekretariat: Sam Hägglund William Van der Straeten Werner Buelen Rolf Gehring Marina Saegerman Ann Cocquyt Frank Leus Tanja Vanmeenen EFBT Historie 7

B. Oprindelse og Historie 1. Indledende skridt Nogle år efter oprettelsen af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab besluttede byggeog anlægs- og træindustriorganisationerne (fra de daværende seks EØF-lande), der var medlemmer af IFBWW (Den Internationale Bygnings- og Træindustriarbejderføderation nu kaldet BWI) at oprette et kontaktorgan, som navnlig skulle tage sig af koordineringen af deres holdninger inden for socialpolitik og økonomisk politik. De pågældende organisationer i Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Frankrig, Italien, Luxembourg og Holland ønskede at indtage en fælles holdning for at lette deres arbejde i de drøftelser, der uundgåeligt ville finde sted i det daværende Europæiske Økonomiske Fællesskabs organer og tjenestegrene vedrørende specifikke problemer inden for disse industrisektorer. Oprettelsen af EØF rejste et andet spørgsmål: hvilken plads skulle fagbevægelsen indtage i denne nye sammenslutning for økonomisk samarbejde? Og et måske endnu vigtigere spørgsmål: på hvilken måde kunne fagbevægelsen følge den gradvise økonomiske integrationsproces og give sit svar herpå? I første instans var det klart muligt inden for IFBWW's rammer. Men et flertal af de organisationer, der var repræsenteret i Den Internationale Føderation, mente, at der var tale om regionale problemer. De besluttede at nedsætte et Fælles Udvalg, hvor de pågældende organisationer skulle yde et meget beskedent bidrag til sekretariatet. Eftersom sekretariatet var placeret der, hvor sekretæren arbejdede, blev en stor del af arbejdet varetaget af de berørte organisationer. Endvidere gjorde det, at visse organisationer varetog det nødvendige oversættelsesarbejde, at omkostningerne blev holdt på et minimum. Der gik adskillige drøftelser forud for de nationale fagforeningers oprettelse af en enkelt organisation. Udvalgets formål var, at indsamle sociale og økonomiske oplysninger vedrørende bygge-, anlægs- og træsektorerne, og at udveksle disse oplysninger mellem medlemsorganisationerne. Den formelle beslutning om at nedsætte et Fælles Udvalg blev truffet i Luxembourg i efteråret 1958. Udvalgets fulde navn var Det Fælles Europæiske Udvalg for Træ-, Byggeog Anlægssektorerne. I 1958 blev Det Fælles Udvalgs opgave fastlagt som følger: "Det Fælles Udvalgs opgave skal være at skabe nært samarbejde mellem fagforeningerne inden for bygge- og an lægs- og træindustrien i EØF-landene. Det skal have ansvar for fremmen af bygge- og anlægs- og træindustriarbejdernes interesser i forbindelse med alle sociale og økonomiske problemer, der kan opstå i bygge- og anlægs- og træindustrierne som følge af den europæiske integration". Det Europæiske Fagforbundssekretariat (DEF), der blev oprettet i 1957, var en koorperativ sammenslutning af nationale fagforbund og føderationer. Det Fælles Udvalg forsøgte at øve indflydelse på politikken ved at rapportere til DEF, eftersom dette var det eneste europæiske fagforeningsekretariat som var anerkendt af Europa- Kommissionen, og som havde direkte kontakt med EF-Kommissionens tjenestegrene, navnlig Direktoratet for Sociale Anliggender. EFBT Historie 9

Oprindelse og Historie DEF blev omdannet til føderationen EFS (Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation), og dens vedtægter blev udarbejdet i 1974. Det Fælles Udvalgs sekretariat var ikke medlem og kunne derfor ikke deltage i hovedbestyrelsesmøderne og på Kongressen, hvor fagforbundene deltog. Udvalget deltog dog i EFS' arbejdsgrupper, eftersom det ikke var nødvendigt at være formelt medlem for at deltage. 2. Oprindelige struktur og opgaver Det Fælles Udvalg bestod af formændene for de 9 organisationer, der var medlemmer af IFBWW, fra bygge- og anlægs- og træindustrisektorerne i deres respektive lande. Det Fælles Udvalg arbejdede uafhængigt af IFBWW, men var i jævnlig kontakt med den internationale føderation. Udvalget mødtes en gang årligt, og forskellige problemer blev drøftet i arbejdsgrupper, som i gennemsnit samledes en gang årligt. Disse arbejdsgrupper blev forløbere for de stående udvalg for træ- og bygge- og anlæg, men var på det tidspunkt endnu ikke rustede til at udøve lobbyvirksomhed. I de første år blev sekretariatet varetaget af den nederlandske organisation Bouwbond N.V.V.-Nederland, som beskæftigede sekretæren på halvtid. Sekretariatet flyttede derefter til Frankfurt i organisationen IG-BSE's lokaler for senere, i 1968, at flytte til Bruxelles i Algemene Centrale-ABVV's lokaler. Indtil 1981 nedsatte sekretariatet sig der, hvor sekretæren arbejde. Siden nedsatte sekretariatet sig i en bygning midt i Bruxelles. På Det Fælles Udvalgs årlige møde i 1972 var alle medlemmer enige om, at europæiske arbejdstagere skulle vise en forenet front indenfor EØF. Denne appel om en konsolidering af enheden blev stærkere i løbet af årene. Nu hvor der blev gjort alvorlige forsøg på at udvikle et Europæisk Økonomisk Fællesskab var det vigtig, at fagbevægelsen havde mulighed for at spille en vigtigere rolle. Der tegnede sig en trussel om at afgørelserne ville blive truffet uden at fagbevægelsen havde noget at skulle have sagt. Fagbevægelsen blev alt for ofte sat uden for spillet, og fundamentet for samspillet mellem fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne, som var karakteristisk for de "moderne" arbejdsmarkedsforbindelser i mange europæiske lande, manglede. 3. Et øget behov for enhed? Traktaterne om oprettelsen af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomnergifællesskab blev undertegnet i 1957 i Rom. Inden da var Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab blevet oprettet i 1951. Disse tre institutioner fusionerede i 1967. Fællesskabet havde flere mål med at gennemføre et "fælles marked" og gradvist at harmonisere medlemsstaternes økonomiske politik: nemlig gradvist at udvikle den økonomiske aktivitet; en stadig og afbalanceret ekspansion; en forbedring af levevilkårene; og en øget stabilitet. 10 EFBT Historie

Oprindelse og Historie Toldunionen, som blev indført i 1968, indførte frihandel inden for Fællesskabet og en fælles toldtarif for handel med tredjelande. Tanken om europæisk forening lå længe brak, hvis man ser bort fra visse nye landes tiltrædelse. Danmark, Storbritannien og Irland blev medlem af Fællesskabet i 1972, Grækenland i 1979 og Portugal og Spanien i 1985. I 1985 udgjorde offentliggørelsen af hvidbogen om det indre marked (udarbejdet under ledelse af Lord Cockfield) en ny etape. Hvidbogen beskrev de etaper, der manglede at blive gennemgået, for at gennemføre det indre marked. Den indeholdt tidsplanen for ophævelse af grænsekontrol for personer og varer og fastsatte ophævelsen af de fiskale grænser til slutningen af 1992. De europæiske landes plan om at gennemføre det indre marked blev endnu engang bekræftet og formelt godkendt i EØF-traktaten med udarbejdelsen af Fællesakten den 1. juli 1987. I slutningen af 80'erne og begyndelsen af 90'erne nåede den økonomiske integration og udviklingen af det europæiske indre marked ud over rammerne af Det Økonomiske Fællesskabs Europa. Sociale og økonomiske ændringer gjorde, at erhvervslivet blev stadig mere europæiseret og internationaliseret. Den politiske integration i Europa blev intensiveret, og aftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og landene i Den Europæiske Frihandelssammenslutning medførte en ny udvidelse af det indre marked. Dette blev endnu en gang bekræftet af Sveriges, Finlands og Østrigs tiltrædelse i Den Europæiske Union og af indgåelsen af associeringsaftaler med lande som Polen, Den Tjekkiske Republik og Ungarn. Udviklingen af dette indre marked blev stærkt støttet af erhvervslivet og nogle store "industrimagnater" af følgende grunde: opretholdelse af konkurrenceevnen, navnlig over for USA, Japan og Sydøstasien, fjernelse af en lang række nationale handelshindringer og udvikling af europæiske standarder og standardisering på europæisk plan, fri bevægelighed for personer, varer og kapital, begrænsning af lovgivning og deregulering. Et grundlæggende træk ved oprettelsen af det indre marked er princippet om gensidig anerkendelse af nationale love og forbud. Målet er at introducere minimal harmonisering og maksimal gensidig anerkendelse navnlig indenfor områder som samhandlen med varer, friheden til at yde finansielle tjenester og erhvervsmæssig mobilitet. Subsidiaritetsprincippet udgjorde den ideologiske legitimation herfor. Bevidst heden om, at fagbevægelsen bør kræve sin plads i denne proces, er blevet større med årene. 4. EFBT Det var i Salerno (Italien), at det den 5. maj 1974 blev besluttet på den første Kongres at omdanne Det Fælles Udvalg for Bygge- og Anlægs- og Træsektoren i EØF til Den Europæiske Bygnings- og Træindustriarbejderføderation i Fællesskabet ( EFBTF). Organisationens vedtægter blev også ændret. Det blev besluttet, at der skulle opretholdes nær kontakt og samarbejde med IFBWW, men at den europæiske EFBT Historie 11

Oprindelse og Historie føderation skulle være selvstændig og fra nu af arbejde helt uafhængigt. Organisationens væsentligste opgave var fortsat udveksling af informationer blandt medlemsorganisationerne. Medlemmerne opretholdt deres uafhængighed. Det blev besluttet at begrænse organisationerne til de 9 lande i EØF: de seks oprindelige lande og de nye medlemslande, dvs. Danmark, Storbritannien og Irland. Ud over medlemmerne af IFBWW kunne andre organisationer, der var medlemmer af EFS, gennem deres forbund blive medlem af organisationen fra 1974. Dette drejede sig om de britiske organisationer og det italienske forbund CGIL. Der blev oprettet to brancheudvalg i organisationen, et for træsektoren og et andet for bygge- og anlægssektoren. Disse udvalg havde til opgave at behandle de specifikke problemer, der opstod i de forskellige sektorer. Det blev besluttet, at organisationen primært skulle forblive et organ for gensidig information indtil november 1976. De vedtægter, der blev udarbejdet i Salerno, blev ratificeret på Kongressen i Luxembourg i november 1976. De forskellige medlemsorganisationer havde forskellige opfattelser af EFBT's og sekretariatets struktur og opgaver. I april 1976 nedsatte Hovedbestyrelsen en arbejdsgruppe som skulle behandle dette punkt. Derefter blev punktet i en årrække diskuteret på hovedbestyrelsesmøderne. I september 1979 mente Hovedbestyrelsen, at EFBT's aktiviteter i arbejdstagernes interesse ikke kunne begrænses til en rent informativ rolle, de skulle udvides for at skabe mulighed for en aktiv og koordinerende strategi for de fælles interesser for arbejdstagerne i bygge- og anlægs- og træindustrisektorerne. Vedtægterne blev tilpasset i 1983 for at opnå EFS' godkendelse. Denne tilpasning omfattede bl.a. udeladelsen af betegnelsen "i Fællesskabet" fra organisationens navn. Den Europæiske Føderation af Bygnings- og Træindustriarbejdere i Fællesskabet veg pladsen for Den Europæiske Føderation af Bygnings- og Træindustriarbejdere (EFBT). I mellemtiden havde EFS besluttet, ikke automatisk at godkende alle kandidater, men at forelægge de europæiske sektorføderationer til godkendelse i EFS' Hovedbestyrelse. Denne godkendelse skete på visse betingelser: organisationen skulle have vedtægter, selvfinansiering og automatisk være åbne for de sektororganisationer, der er medlemmer af EFS via deres forbund. På den 7. Kongres i november 1995 blev navnet tilpasset for sidste gange, hvor det blev vedtaget at ændre det hollandske navn til "Europese Federatie van Bouw- en Houtarbeiders (EFBH)" (i stedet for Europese Bond ). Efterfølgende kan man konkludere, at arbejdet i EFBT igennem årene ikke kun har omhandlet information. Som pressionsgruppe har EFBT konkret bidraget på fagforenings- og sektorplan til at øge sammenhængen mellem medlemsorganisationerne. Ud over de møder, der har været i de to arbejdsgrupper og i ledelsesorganerne (Hovedbestyrelsen, det politiske og højeste beslutningsorgan, og Forretningsudvalget, ledelsesorganet) har der været afholdt en lang række workshops, seminarer og temamøder inden for EFBT's rammer. 12 EFBT Historie

Oprindelse og Historie Siden 1989 har dets arbejde også bestået i omfattende forberedelse af igangsættelsen af en social dialog i bygge- og anlægs- og træindustrisektorerne. Fra starten af 1990'erne har der været afholdt mange møder om fagforeningsarbejdet i de store selskaber inden for EFBT's sektorer. 5. Medlemskab Da Det Fælles Udvalg blev oprettet i 1958 blev 9 organisationer fra de daværende 6 medlemsstater i EØF medlemmer. Da andre lande tiltrådte til Fællesskabet (Danmark, Storbritannien, Irland, Spanien og Portugal) blev vedtægterne ændret så nye medlemmer kunne tiltræde. I 1974 tiltrådte en række organisationer fra EØF-landene, der ikke var medlemmer af IFBWW, men som var medlemmer af EFS via deres forbund. Efter nedlæggelsen af Den Europæiske Kristne Føderation i 1989 kunne kristne organisationer blive medlemmer af EFBT. Denne mulighed har også eksisteret siden 1990 for organisationer fra medlemslandene i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA). Således blev den belgiske organisation CCHB medlem i 1989, fulgt af to schweiziske organisationer i 1990 og organisationer fra Island, Finland, Norge og Sverige i 1992. I løbet af perioden 1992-1996 tiltrådte en række organisationer fra Storbritannien, Tyrkiet, Spanien, Sverige og Østrig. På den 6. Kongres den 2.-4. december 1991 blev det besluttet at udvide og begrænse føderationens territoriale anvendelsesområde i vedtægterne for at kunne optage forbund fra Europarådets medlemslande. Stigningen i antallet af medlemsorganisationer er bemærkelsesværdig. EFBTF talte i starten i 1958 9 organisationer fra de 6 EØF-medlemslande. I 1987 havde føderationen ikke mindre end 23 organisationer fra 9 lande. I 1991 deltog delegerede fra 33 medlemsorganisationer fra 12 lande (både EØF- og EFTA-lande) i den 6. Kongres. På den 7. Kongres i november 1995 talte EFBT 50 medlemsorganisationer fra 18 europæiske lande og i alt ca. 3 mio. medlemmer. De nationale organisationer, der ikke er medlemmer af EFS, har siden 1992 haft mulighed for at få observatørstatus. På Hovedbestyrelsens eget ansvar kan EFBT foreslå de organisationer, der (endnu) ikke er medlemmer af EFS via deres forbund, at få observatørstatus. Hertil kræves et flertal på 2/3 i Hovedbestyrelsen. Til trods for den generelle stigning i antallet af tilsluttede medlemmer er medlemsantallet dalet. I 2008 havde EFBT 74 medlemsorganisationer og i alt ca. 2.350.000 medlemmer. EFBT Historie 13

Oprindelse og Historie 6. Sekretariatet I 1981 nedsatte det permanente sekretariat sig i Bruxelles, og der blev ansat en fuldtidssekretær ud over den sekretær, der var ansat på halv tid. Ejendommen i Rue Fossé aux Loups blev erhvervet i 1984. I 1988 vælges den første fuldtidsgeneralsekretær på en ekstraordinær kongres. De nye vedtægtsbestemmelser pålægger Generalsekretæren en øget politisk opgave. Sammen med de andre valgte medlemmer af EFBT's Forretningsudvalg bliver han ansvarlig for føderationens daglige drift. Mandatets varighed fastsættes til 4 år. Deltagerne på kongressen i 1991 erkendte behovet for at forbedre sekretariatets situation, både for så vidt angik finansielle midler og for så vidt angik personale. Disse beslutninger blev gennemført i 1992. Antallet af administrative medarbejdere steg, og der blev ansat to ledende medarbejdere, en for træindustrisektoren og en anden for bygge- og anlægssektoren. I 1999 bliver der ansat endnu en administrativ medarbejder på fuldtid. Efter en periode, hvor der afholdes flere og flere møder, og hvor dels det fastansatte, dels det midlertidigt ansatte personale voksede, blev det nødvendigt at finde større lokaler. Købet af de nuværende kontorer, rue Royale 45 i Bruxelles, skete i 1995. Disse nye lokaler gav sekretariatet alle de faciliteter, der var nødvendige for tilrettelæggelsen af europæiske konferencer. I løbet af årene har de midlertidigt ansatte og praktikanterne ydet et bidrag til arbejdet i EFBT. De arbejdede som regel med specifikke projekter eller undersøgelser på initiativ fra sekretariatet eller medlemsorganisationerne. 14 EFBT Historie

Kongres I maj 1974 Salerno Kongres IV november 1983 Bryssel Extraordinær Kongres november 1988 Barcelona EFBT-besøg hos Eurotunnel-byggeværk - 1987 EFBT Historie 15

Trækonference maj 1987 Bryssel EFBT-sekretariat - 1993 Trækonference maj 1987 Bryssel Møde i V&G koordineringsgruppen november 2002 Bryssel Underholdning for deltagerne GF IX 2003 i Houffalize ) EFBT-aktionsdag maj 1999 Køln 16 EFBT Historie

3. Europæiske Stilladsbygningskonference oktober 1999 Weiterstadt Kongres VIII november 1999 Luxemburg Kongres VII november 1995 Blankenberge Kongres VIII november 1999 Luxemburg EFBT-demonstration mod Bolkestein-direktivet november 2004 Bryssel Kongres IX december 2003 Houffalize EFBT Historie 17

Konference omkring sort arbejde december 2006 Helsinki Repræsentanter EOR-koordinering EFBT-sekretariatsmedarbejdere december 2007 EFBT-aktion lige løn for lige arbejde (i slutning af 90 erne) Kongres X december 2007 Luxemburg Kongres X december 2007 Luxemburg 18 EFBT Historie

C. Opgaver 1. Udvidelse af EFBT s arbejde EFBT har siden sin oprettelse i 1958 ændret sig til en stor organisation, som man tager hensyn til i Europa, og den optræder som anerkendt samarbejdspartner i træindustriog bygningssektoren. Som vi allerede har nævnt, var EFBT i første omgang en organisation, der skulle indsamle og formidle information. Sekretariatets organisation var i øvrigt for begrænset til f.eks. at udføre lobbyarbejde. Siden det indre marked og de drøftelser herom, som blev ført i EFBT, har vi oplevet en udvidelse af sekretariatet og de opgaver, det får tildelt. Ud over det repræsentationsarbejde, som sekretariatet har udført fra starten, og den begrænsede indsamling af information, er antallet af opgaver blevet øget siden 1988. Vores nye opgaver er bl.a.: politisk indflydelse og lobbyarbejde i EU og på nationalt plan udvikling af en europæisk fagforeningspolitik for sektorerne der repræsenteres af EFBT støtte og koordination af ESU-aktiviteter koordination af de kollektive forhandlinger stimulering og fremme af faguddannelser repræsentation og samarbejde med andre (søster-)organisationer støtte til undersøgelser af sektoral og social interesse I de senere år er der også kommet omfattende aktiviteter inden for rammerne af den europæiske sociale dialog og koordination af fagforeningsarbejdet i de store virksomheder. Derudover peger ansættelsen af en politisk sekretær for arbejdsmiljøspørgsmål i retning af en yderligere politisk udvikling. EU er i stigende grad handlingsplanet for diverse politiske områder. EFBT s Koordinationsudvalg for Sikkerhed og Sundhed, som blev nedsat i 1994, er således sammensat af nationale eksperter og har til opgave at forberede EFBT-standpunkter m.h.t. EU-anliggender, udover at tage sig af implementeringen af de eksisterende bestemmelser og udviklingen af fagforeningspraktikker. 2. En kortfattet oversigt Den sociale dialog i sektorerne Udviklingen i den sociale dialog på europæisk plan er blevet drøftet meget siden oprettelsen af Det Fælles Udvalg. Siden 1980'erne bestræbte EFBTF sig på at skabe kontakt mellem arbejdsmarkedets parter på europæisk plan gennem uformelle møder, fælles temamøder og ved Europa-Kommissionens mellemkomst. I starten var det ikke muligt at indføre et formelt samråd mellem arbejdsmarkedets parter i træindustrisektoren. I betragtning af det store antal samtalepartnere, det forhold at arbejdsgiverne ikke gik ind for særskilte sektorbestemte drøftelser, og at flertallet af arbejdsgiverorganisationer fandt, at interessen for det sociale aspekt EFBT Historie 19

Opgaver primært burde komme til udtryk på nationalt plan, nåede vi aldrig videre end til uformelle møder. Situationen ændrede sig i begyndelsen af 90'erne. Nu har vi oprettet en fælles ramme på europæisk plan sammen med arbejdsgiverføderationerne i både møbel- og træforarbejdningsindustrierne. I møbelindustrien startede den sociale dialog i begyndelsen af 1993 med UEA som repræsentant for arbejdsgiverne. Denne sociale dialog blev imidlertid afbrudt mellem midten af 1994 og slutningen af 1999 på grund af uoverensstemmelser mellem arbejdsmarkedsparterne. Herefter blev der etableret et officielt sektorbestemt udvalg for den sociale dialog. I mellemtiden har oprettelsen af den nye og anden arbejdsgiverføderation (FIEC) i 2006 resulteret i at den sociale dialog nu føres af tre partnere. Dette har ikke forhindret den sociale dialogs udvikling i de sidste par år. Der er blandt andet nedsat diverse arbejdsudvalg om arbejdsmiljø, erhvervsuddannelse og undervisning, der organiseres projekter omkring disse temaer, samt aktiviteter med henblik på at stimulere den sociale dialog i de nye medlemsstater og kandidatlande. I den træforarbejdende industri kom den officielle sociale dialog først i gang i 1996. I 1999 blev der nedsat et officielt sektorbestemt udvalg for den sociale dialog (i 1998 blev den sociale dialog kortvarigt afbrudt p.g.a. parternes uoverensstemmelse om træstøv). Denne sociale dialog har også gennemgået en positiv udvikling i de sidste år, navnlig med nedsættelsen af arbejdsudvalg om arbejdsmiljø, erhvervsuddannelse og undervisning, med temaer som f.eks. sektorens konkurrenceevne og biomassespørgsmålet på dagsordenen. Inden for bygge- og anlægssektoren har dialogen med den europæiske arbejdsgiverorganisation (FIEC) en endnu længere historie bag sig. I forbindelse med disse møder har EFBT's sekretariat virkelig kunnet gøre fremskridt, der har ført til en officiel social dialog inden for den europæiske bygge- og anlægsindustri. En dialog, der blev indledt den 8. marts 1990, og som førte til nedsættelse af to temagrupper: en gruppe, der arbejder med sundhed og sikkerhed, og en anden, der arbejder med erhvervsuddannelse og arbejdsmarkedet. En konsekvens af dette samråd er, at Europa- Kommissionen hører arbejdsmarkedets parter i bygge- og anlægssektoren vedrørende spørgsmål om europæisk sociallovgivning. Den sociale dialog med FIEC har i årenes løb behandlet forskellige konkrete politiske temaer. Der er udarbejdet en række anbefalinger bl.a. til direktivet om sundhed og sikkerhed samt udstationeringsdirektivet. I 1995 blev der sluttet en fælles aftale om nedsættelsen af et europæisk forum for erhvervsuddannelse i bygge- og anlægssektoren. Arbejdsgiverne fra bygge- og anlægsindustrien har imidlertid været tilbageholdende med hensyn til at strukturere (særlige aspekter af) den sociale dialog. EFBT s politik er at styrke og udvide den officielle europæiske sociale dialog (ESD). EFBT s langsigtede mål er, at ESD skal udvikle sig til en europæisk forhandlingsplatform. Denne politik kan inddeles i to dele: (1) ESD s organisation, nedsættelse af arbejdsgrupper o.s.v... og (2) udvælgelse af de punkter der skal diskuteres med henblik på at nå frem til fælles holdninger. 20 EFBT Historie

Opgaver EFBT har de sidste mange år forvaltet en del af møderne under den europæiske sociale dialog for bygge- og anlægssektoren. Nedsættelsen af det nye arbejdsudvalg om beskæftigelse under den europæiske sociale dialog for bygge- og anlægssektoren er i linje med EFBT s ambitioner. Aktiviteterne indenfor den europæiske sociale dialog for bygge- og anlægssektoren koordineres af et flerårigt arbejdsprogram. Følgende punkter er blot et par eksempler på hvilke punkter der er blevet grundigt diskuteret indenfor den europæiske sociale dialog for bygge- og anlægssektoren: Direktivudkastet om udvekslingen af tjenester i det indre marked (KOM(2004) endelig) Direktivet om udstationering af arbejdstagere som led i udvekslingen af tjenesteydelser 96/71EF Sort arbejde i bygge- og anlægssektoren Tværnational overførbarhed af supplerende pensionsrettigheder I øjeblikket har bygge- og anlægsindustrien et af de mest strukturerede udvalg for den sociale dialog. Der afholdes to plenummøder om året og der findes tre permanente arbejdsudvalg: erhvervsuddannelse, sundhed og sikkerhed, og beskæftigelse. Politisk indflydelse og politisk lobbyvirksomhed Dette arbejde har fået stor betydning igennem årene. I begyndelsen var sekretariatet for lille til at kunne udføre et tilfredsstillende arbejde med at øve politisk pres, og dets opgave var primært at indsamle og formidle information. På den ene side er sekretariatet gradvis vokset, og på den anden side følger udvidelsen af arbejdsområderne af den hyppige udarbejdelse af direktivudkast, der har direkte interesse for EFBT's sektorer. Et eksempel herpå er direktivet om sundhed og sikkerhed på ar bejdspladsen. Der blev indført strukturelt samråd med de største politiske grupperinger i Europa-Parlamentet ud over de eksisterende kontakter med Europa- Kommissionen. Vi fulgte samme vej for direktivet om udstationering, et initiativ fra Europa-Parlamentet, som efter vores mening var af stor betydning. I løbet af de sidste par år har vi oplevet at det europæiske plan i stigende grad er blevet et forhandlingsplan og et plan for praktisk politik. Dette viser sig f. eks tydeligt indenfor spørgsmålet om livslang læren. Selvom EU ikke er aktiv som lovgivende instans indenfor dette område udvikler det ikke desto mindre omfattende aktiviteter og er med til at støtte ændringer i medlemsstaterne, navnlig ved at opfordre til samarbejde. Med hensyn til arbejdstagerrepræsentationen i de europæiske tværnationale selskaber er EFBT i stigende grad involveret i at støtte og koordinere aktiviteterne i De Europæiske Samarbejdsudvalg. EFBT Historie 21