Indholdsfortegnelse 1 Problemfelt og problemformulering 1 Problemfelt og problemformulering s. 2 2 Metode s. 4 2.1 Overordnet metodisk tilgang s. 4 2.2 Empiri s. 5 2.3 Teori s. 6 2.4 Analysedesign s. 7 3 Musicon s. 8 3.1 Visionerne s. 8 3.2 Musicon i dag s. 11 4 Teori s. 12 4.1 Richard Florida s. 12 4.2 Den kreative klasse s. 13 4.3 Stedets betydning s. 13 4.4 At skabe det kreative fællesskab s. 15 5 Analyse s. 16 5.1 Det musiske som tema s. 17 5.2 Diversitet og liv i bydelen s. 19 5.3 Roskilde som kulturelt hot-spot s. 21 5.4 Værdiskabelse for by og region s. 23 5.5 Utraditionel byplanlægning s. 25 6 Konklusion s. 28 7 Litteratur s. 31 8 Bilag s. 32 8.1 Bilag 1: Kort over Musicon s. 32 8.2 Bilag 2: Rabalder-parken s. 33 8.3 Bilag 3: ROCK-magneten s. 34 8.4 Bilag 4: Analysedesign s. 35 De senere år er begrebet oplevelsesøkonomi begyndt at fylde mere og mere i debatten om, hvordan økonomisk vækst skabes i fremtidens samfund. Man har i stigende grad fået fokus på, at ikke kun fysiske goder, men også immaterielle værdier som oplevelser er eftertragtede, og kan handles med på linje med andre varer. Kultursektoren har i dønningerne på dette udviklet sig fra at være noget, som blev set ned på af økonomer, til at man nu anerkender kulturen som en ny arena, hvori vækst kan skabes ikke kun på traditionelle måder, men også gennem nye, utraditionelle metoder. Samtidig har byer verden over fået øjnene op for, at de som funktion af globaliseringens nedbrydning af forskellige former for barrierer fungerer i hvad den amerikanske professor David Harvey i sin bog The Urban Experience omtaler som den interurbane konkurrence: Et kapløb, der findes på alle skala, hvori man som by konkurrerer mod andre byer om at være bedst til at tiltrække blandt andet de virksomheder og investorer, som er nødvendige for sit områdes fremtidige udvikling (Harvey, 1989). Der findes mange bud på, hvordan en sådan tiltrækningskraft kan skabes. En af teorierne er udarbejdet af den amerikanske professor og byplanlægningsteoretiker Richard Florida, der blandt andet har skrevet bogen The Rise of The Creative Class: And How It s Transforming Work, Leisure, Community and Everyday Life. Heri argumenterer han for, at man i fremtiden må forsøge at tiltrække det, han kalder den kreative klasse. Det er ifølge Florida denne klasse, som driver den voksende oplevelsesøkonomi, og som kommer til at dominere udviklingen inden for 1 2
værdiskabelse i fremtiden. Man må således ikke kun søge at skabe et godt businessclimate; Et godt people-climate er mindst lige så vigtigt, da det vil tiltrække den kreative klasse, som igen vil tiltrække de virksomheder, investorer m.m., som man er ude efter (Florida, 2002: 283). Roskilde by kan med ovenstående i baghovedet også siges at være i konkurrence med andre byer ikke mindst andre byer i Danmark om at blive et økonomisk vækstcentrum. Byen har, muligvis som funktion heraf, besluttet at satse stort på det musiske og det kreative. Dette sker ikke kun gennem at støtte op omkring den eksisterende Roskilde Festival og andre lokale kulturinstitutioner, men også siden 2003 gennem udviklingen af hvad den hollandske professor Hans Mommaas ville kalde en cultural cluster (Mommaas, 2004): Et helt byområde med navnet Musicon dedikeret til musik og kreativitet, hvis udvikling tager udgangspunkt i utraditionelle byplanlægningsmetoder. Det er tanken, at området skal styrke byens muligheder indenfor oplevelsesøkonomien (musicon.dk 1). Men hvordan kan de politisk vedtagne visioner for Musicon i publikationerne Ramme- og lokalplan for Musicon lokalplan 540 samt Musicon strategi og spilleregler forstås ud fra Richard Floridas teoretiske perspektiv, og hvordan går det med udviklingen af Roskildes nye, kreative bydel? Disse spørgsmål danner grundlag for følgende problemformulering: Hvordan kan visionerne for Musicon-området i Roskilde forstås ud fra Richard Floridas teori i bogen The Rise of The Creative Class: And How It s Transforming Work, Leisure, Community and Everyday Life, og lever udviklingen på området op til disse visioner? 3 2 Metode I det nedenstående vil jeg forsøge at redegøre for de metodiske overvejelser, som ligger til grund for processen med at strukturere og skrive dette projekt. Dette skulle gerne skabe en gennemsigtighed, som vil styrke og underbygge de pointer, projektet når frem til. Samtidig vil jeg være kritisk over for min egen rolle i projektet den såkaldte forskersubjektivitet og således blandt andet redegøre for mit forståelsesmæssige udgangspunkt. 2.1 Overordnet metodisk tilgang Projektet er tænkt hovedsageligt som en fokuseret analyse baseret på et enkelt teoretisk perspektiv. Det er på den måde mere projektets intention at give en dybdegående omend ensidig analyse, end at diskutere forskellige teoretiske tilganges pointer og konklusioner i forhold til hinanden. Med andre ord søger projektet med sit fokus og sin dybde at retfærdiggøre fraværet af et bredere perspektiv. Det er i forlængelse heraf vigtigt at bemærke, at projektets konklusioner i høj grad er funderet i, og et resultat af, undertegnedes subjektivitet. Udover, at jeg er af den opfattelse, at ingen kvalitativ analyse med rette kan påstå at være objektiv, er jeg selv på flere fronter engageret i udviklingen af Musicon-området, og er således opmærksom på, at jeg selv inden projektets påbegyndelse har en række forudantagede mest af alt positive holdninger om stedet og Roskilde by som helhed. Samtidig med, at dette kan være genstand for kritik, anses det i rapporten også som en styrke, idet jeg har kunne trække på personlige erfaringer og viden, som ellers 4
ville have krævet omfattende arbejde at tilegne sig. Med andre ord er projektet et resultat af en interaktion mellem forsker og felt både inden og under udviklingen af rapporten, og bygger således også på den grundantagelse, at viden kan skabes gennem subjektiv sanseerfaring. Dog lægges der stor vægt på betydningen af faglighed, og rapporten forsøger udelukkende at drage konklusioner ud fra teoretisk funderede observationer, ligesom meget af motivationen til at skrive projektet oprindeligt kom af et ønske om at finde ud af, hvor udviklingen af Musicon halter. Visionerne for Musicon anvendes som en slags holdepunkt for projektet, idet de fungerer som et referencepunkt i forhold til, hvordan området egentlig har udviklet sig. På den måde holdes projektets pointer i analysen op overfor, om intentionerne observerbart er blevet til virkelighed. 2.2 Empiri ser ud i dag. Visionerne for området udledes af de to publikationer Ramme- og lokalplan for Musicon lokalplan 540 og Musicon strategi og spilleregler, som begge er udgivet af Roskilde Kommune. Der suppleres med informationer fra Musicons hjemmeside www.musicon.dk. Hvordan Musicon ser ud i dag forsøges beskrevet gennem informationer om blandt andet aktører, bygningsprojekter og events, som mestendels er indsamlet gennem www.musicon.dk. Der trækkes samtidig her på undertegnedes viden om området. 2.3 Teori Som før nævnt består dette projekts teoretiske afsæt udelukkende af dele af Richard Floridas tanker i bogen The Rise of The Creative Class: And How It s Transforming Work, Leisure, Community and Everyday Life. Valget af Musicon-området som genstand for projektets analyse bunder i flere aspekter. Først og fremmest er der allerede redegjort for undertegnedes interesse for projektet, men området er også interessant som byplanlægningsmæssigt eksperiment, idet det antager en planlægningsstrategi, som ikke findes andetsteds i Danmark (Roskilde Kommune, 2007: 10). Det er kritisk her at påpege, at Musicon er i stadig udvikling, og at projektet kun søger at give et øjebliksbillede af, hvordan udviklingen nu ser ud i forhold til visionerne. Florida skriver hovedsageligt ud fra og om amerikanske forhold, men jeg mener at kunne forsvare alligevel at anvende hans ideer i en dansk kontekst. De udfordringer amerikanske byer står overfor i forhold til den interurbane konkurrence, mener jeg også er gældende i en europæisk sammenhæng. Globaliseringen har netop nedbrudt barrierer mellem nationer og markeder, og således må europæiske og amerikanske byer også nødvendigvis, i hvert fald på et vist niveau, konkurrere om at tiltrække den samme kreative klasse. Vigtigst af alt kan hans ideer om amerikanske tilstande anvendes som perspektiv på danske forhold, om de er sammenlignelige eller ej. Empirien anskues som delt op i to dele; Visionerne for området og hvordan Musicon Det er igen vigtigt at understrege, at dette projekt ikke søger at skabe en teoretisk 5 6
diskussion, og at det således heller ikke vil indeholde en kritik af Floridas teori, selvom en sådan er rejst andre steder. Ideerne i The Rise of The Creative Class: And How It s Transforming Work, Leisure, Community and Everyday Life operationaliseres nærmere til at danne både grundlaget for og redskaberne til analysen. 2.4 Analysedesign Selve analysen vil være opbygget ud fra de ovenfor omtalte udledte visioner, og vil inden for hver vision blive anskuet som bestående af to etaper. 3 Musicon Musicon blev købt af Roskilde Kommune for 57 mio. kr. i 2003, og områdets bebyggelige areal dækker 250.000 m 2. Ud over store industrihaller og spor af den gamle betonfabrik Unicon, som tidligere lå på stedet (musicon.dk 2), omfatter grunden også grønne arealer og åbne pladser. Musicon-bydelen ligger geografisk midt i Roskildes sydby, og er således placeret mellem Roskilde bymidte og Dyrskuepladsen. Dette giver blandt andet let adgang til motorvej og kollektiv trafik (Roskilde Kommune, 2007: 6), samt en relativ nærhed til både livet i Roskilde by og store arrangementer som Roskilde Festival. Først vil visionerne for Musicon enkeltvis forsøges analyseret med fokus på, hvordan disse kan forstås ud fra Richard Floridas teori. Der vil blive konkluderet på i hvor høj grad disse visioner harmonerer med, hvad Florida beskriver som vigtigt for at tiltrække den kreative klasse. Herefter vil visionerne blive holdt op overfor hvordan Musicon-området i dag ser ud, og kan opfattes udviklingsmæssigt. Altså vil der her blive konkluderet på, om man endnu har formået at realisere de visioner, man har sat op. Slutteligt vil der blivet konkluderet samlende, og det er således tanken, at en mere overordnet vurdering af Musicon-området ud fra Floridas teori kan finde sted. Analysedesignet kan ses illustreret i bilag 4. 7 3.1 Visionerne Af de to publikationer Ramme- og lokalplan for Musicon lokalplan 540 og Musicon strategi og spilleregler kan visionerne for Musicon udledes. På Musicons hjemmeside (musicon.dk 1) har man selv forsøgt at opsummere visionerne, som det ses til højre. For bedre at kunne danne sig et overblik over indholdet, samt for lettere at kunne gå til dette i analysen, er visionerne i dette projekt forsøgt inddelt i fem hovedoverskrifter, som herunder kort uddybes. Det anerkendes dog, at denne inddeling hovedsageligt sker af pragmatiske årsager, og at visionerne mere repræsenterer forskellige aspekter af én strategi, end 5 individuelle strategier. 8
Det musiske som tema Det er ideen, at Musicon-bydelen mest af alt skal have en profil med udgangspunkt i det musiske, selvom dette defineres meget bredt (Roskilde Kommune, 2012: 6). Det musiske fokus lægger sig i forlængelse af byens eksisterende kulturinstitutioner og -begivenheder, som i forvejen er særligt knyttet til musik (Roskilde Kommune, 2007: 4). I dette projekt opfattes dette som et udtryk for, at man ønsker at holde et vist fokus, så det er lettere at definere, om man bevæger sig væk fra visionerne. Diversitet og liv i bydelen Det lægges meget vægt på, at en stor diversitet af aktører på området skal skabe en livlig bydel. Det er således intentionen at blande kulturelle erhverv, butikker, boliger, kultur- og fritidsaktiviteter, hotel, restauranter, caféer og uddannelse (Roskilde Kommune, 2010: 6). Roskilde som kulturelt hot-spot Roskilde har, blandt andet med Musicon som et af hovedaktiverne, en målsætning om at blive et kulturelt hot-spot i regionen. På den måde har man ambitioner om at blive en rugekasse for kunstnere, designere, musikere, kreative virksomheder og andre med behov for utraditionelle rammer (Roskilde Kommune, 2010: 7). Værdiskabelse for by og region I forlængelse af ovenstående skal Musicon bidrage til at skabe værdi af forskellig karakter for både Roskilde Kommune og regionen. Man taler om både økonomisk værdi, som blandt andet skabes gennem af tiltrækning af spydspidsvirksomheder (Roskilde Kommune, 2007: 4), men også om andre former for værdi, som skabes gennem markante boliger, inspirerende parkområder og kulturelle attraktioner (Roskilde Kommune, 2010: 6). Utraditionel byplanlægning Med afsæt i den generelt utraditionelle tilgang til Musicon, er også udviklingsstrategien for bydelen ualmindelig og unik. Som koncept følger strategien tre elementer: Der planlægges så lidt som muligt, og så meget som nødvendigt. Bydelen skabes nedefra, ved at aktørerne gennem projekter og aktiviteter opbygger området inden for rammerne af visionerne og de givne spilleregler. Begrebet om midlertidighed er centralt, og midlertidige projekter skaber dynamik samt mulighed for at udforske bydelens muligheder (Roskilde Kommune, 2007: 10). Samtidig giver midlertidige projekter mulighed for at skabe livet før byen (Roskilde Kommune, 2012: 7). Der ligger således ikke en færdig plan for, hvordan Musicon præcist skal se ud i eksempelvis 2020, men udviklingen bygger mere på, hvad de enkelte aktører har at byde ind med af ideer. Man lægger altså vægt på at skabe liv i bydelen, som så udvikler denne, frem for først at skabe bydelen, og siden fylde liv i den. Samtidig er det ikke tanken, at området nogensinde skal være færdigt, men mere at Musicon skal være et levende sted, som hele tiden er i forandring (musicon.dk 6). 9 10
3.2 Musicon i dag Musicon er i dag i fuld gang med den udvikling, som for alvor tog fat i 2007 (musicon.dk 8). I dette afsnit vil jeg forsøge at beskrive området ud fra fakta, imens jeg samtidig trækker meget på egne erfaringer og egen viden. På Musicon er der i dag 34 aktive aktører, som spænder over virksomheder, foreninger, kunstsammenslutninger og andre grupperinger (musicon 5). Af disse kan eksempelvis nævnes de to ungdomsbolig-byggerier Noden og Essex Park, danseteatret Åben Dans, Danmarks RockMuseum, kunstnerne Kunst På Musicon, skate- og eventforeningen Hal 12, en række mindre kreative virksomheder og mange flere. Disse aktører afholder årligt en myriade af events udover at bidrage til bydelens daglige liv. Udover de aktiviteter, som aktørerne står for enkeltvis, findes også andre initiativer på området. Disse initiativer manifesterer sig ofte som samarbejder aktører imellem. Blandt andet afholder Foreningen for Aktører på Musicon i samarbejde med en stor portion af aktørerne og Musicon-sekretariatet den årlige kultur-festival RABALDER, hvis formål er at vise, hvad det kreative miljø på Musicon kan præstere og tilbyde. Et andet eksempel er den interaktive digitale legeplads PIXLPARK, som er blevet til gennem et samarbejde mellem 3 aktører og udefrakommende kræfter (pixlpark.dk). Musicon-sekretariatet, der residerer i Musicon-huset (jf. bilag 2), står for den daglige drift, og koordinerer udviklingen af området gennem tæt interaktion med aktørerne. Sekretariatet fungerer samtidig som bindeled til Roskilde Kommune (musicon.dk 7). Dette er en spændende tid i Musicons bygningsmæssige udvikling, idet Rabalderparken (se bilag 2) står færdig denne sommer (musicon.dk 3). Samtidig er byggeriet ROCK-magneten, der kommer til at indeholde Danmarks Rockmuseum, Roskildegruppen og Roskilde Festival Højskole (se bilag 3), samt Roskilde Tekniske Skoles nye bygning på Musicon begge påbegyndt (musicon.dk 4). Herudover er flere grunde til salg på området, hvor man planlægger at opføre kreativt boligbyggeri. 4 Teori Som før beskrevet vil arbejdet med denne rapport udelukkende være teoretisk funderet i Richard Floridas teorier. I dette afsnit vil de dele af Floridas tanker, som jeg har valgt at arbejde med, blive præsenteret. Det er ideen, at afsnittet samtidig vil fungere både som et afsæt for forståelse, samt en operationalisering af Floridas begrebsapparat. 4.1 Richard Florida Richard Florida (1957) er blandt andet amerikansk professor of business and creativity ved Rotman School of Management, University of Toronto, senior editor på The Atlantic og forfatter til en række bøger, der kredser om det selvopfundne begreb den kreative klasse (creativeclass.com 1). I dette projekt tages der udgangspunkt i bogen The Rise of The Creative Class: And How It s Transforming Work, Leisure, Community and Everyday Life, som blev udgivet i 2002, og som har vundet en række prestigefylde priser og international anerkendelse (creativeclass.com 2). 11 12
4.2 Den kreative klasse Flordas teori tager sit afsæt i ideen om, at der som funktion af det han kalder den fremvoksende kreative økonomi også er skabt en inddeling af mennesker i forskellige sociale grupper eller klasser. Man kan ifølge Florida både tale om en Working Class og en Service Class, men mest interessant er The Creative Class på dansk: Den kreative klasse (Florida, 2002: 67-71). Denne kreative klasse er økonomisk funderet, idet dens medlemmer er defineret ved, at de tilføjer økonomisk værdi gennem deres kreativitet, imens de samtidig karakteriseres ved at skabe meningsfyldte nye former (Florida, 2002: 68). Denne nye klasse vægter ting som individualitet, meritokrati, diversitet og åbenhed højt (Florida, 2002: 77-80), og består til dels af en Super-Creative Core af folk, der producerer nye former og designs, som er let overførbare og bredt anvendelige (eksempler kan være ingeniører, professorer, poeter, kunstnere, skuespillere eller analytikere), samt en gruppe creative professionals, der arbejder inden for et bredt spektrum af videnstunge industrier, og er engagerede i kreativ problemløsning (Florida, 2002: 68-69). kreative, der opsøger virksomhederne, men virksomhederne, der opsøger de kreative centre, hvor den humane kapital, som de har brug for, findes. (Florida, 2002: 218). Den kreative klasse flytter nemlig fra traditionelle virksomhedsområder til det, Florida kalder Creative Centers: Steder, som synes at være vor tids økonomiske vindere, og som trives; Ikke fordi de har gode vilkår i forhold til naturressourcer, infrastruktur, skatteniveau eller andre klassiske incitamenter til at gøre forretning, men fordi kreative mennesker med stor human kapital har lyst til at bo der. Sådanne steder har ofte et åbent miljø præget af diversitet, der understøtter og bekræfter identiteten som kreativt menneske. De er steder, hvor kunstnerisk, teknologisk, kulturel og økonomisk kreativitet kan slå rod og blomstre (Florida, 2002: 218). Florida beskriver seks karakteristika, der definerer et sted som værende attraktivt, og som den kreative klasse lægger vægt på, i forhold til hvor de vælger at bosætte sig. Han taler om Thick Labor Markets, Lifestyle, Social Interaction, Diversity, Authenticity og Identity, som samlende kan opsummeres i begrebet Quality of Place, eller stedskvalitet (Florida, 2002: 23-31). Stedskvaliteten kan anskues som værende tredimensionel: Definitionen af den kreative klasse er således relativt bred, og indebærer alle aldre, etniciteter, racer, seksuelle præferencer m.m. (Florida, 2002: 294), samt at at 30% af den amerikanske arbejdsstyrke, svarende til 38,3 millioner mennesker, i 1999 kan kategoriseres som medlemmer (Florida, 2002: 74). 4.3 Stedets betydning Stedets betydning har ifølge Florida ændret sig markant. Det er ikke længere de - What s there: the combination of the built environment and the natural environment; a proper setting for pursuit of creative lives (Florida, 2002: 232). - Who s there: the diverse kinds of people, interacting and providing cues that anyone can plug into and make a life in that community (Florida, 2002: 232). - What s going on: the vibrancy of street life, café culture, arts, music and people engaging in outdoor activities altogether a lot of active, exciting, creative endeavors (Florida, 2002: 232). 13 14
4.4 At skabe det kreative fællesskab Men hvordan skabes steder, der besidder ovenstående kvaliteter? Man må ifølge Florida først forstå, at fordi den kreative økonomis fremkomst har forandret spillereglerne, kan man ikke længere finde svaret ved at anvende traditionelle strategier, der har til sigte at rekruttere flere virksomheder (Florida, 2002: 283). Virksomheder flytter, som beskrevet ovenfor, nu i højere grad til steder, hvor talentfuld og kreativ arbejdskraft kan findes, og startes også i høj grad her. Derfor har byer i dag endnu mere brug for et people-climate end et business climate (Florida, 2002: 283). Der er ikke nogen fast model for, hvordan et sådant people-climate kan skabes, idet sådanne strategier vil skulle tilpasses den enkelte by. Oftest opstår de således ikke ud fra bevidst planlægning, men er the organic product of converging strategies (Florida, 2002: 298). Dog påpeger Florida aspekter, som man som by bør tage til overvejelse, hvis man gerne vil skabe det, der kan kaldes et kreativt fællesskab. kreative klasse (Florida, 2002: 294). For det andet må man, i forlængelse af ovenstående, bryde med den typiske forestilling om, at ungdommen er transients who contribute little to a city s bottom line (Florida, 2002: 294). Man bør ifølge Florida netop satse på de unge af to årsager. Først og fremmest er de arbejdsheste, der er mere villige til at tage risici, og oftest har de mest opdaterede uddannelsesmæssige færdigheder. Herudover forbliver folk i dag singler længere tid, end tidligere. Således får unge ugifte en stadig vigtigere rolle i opblomstringen af større byer, og disse må således også inkludere denne gruppes livsstilsbehov og sociale ønsker i sit people-climate, som på den måde også bliver attraktivt for den samlede kreative klasse, idet kreative mennesker ikke mister deres livsstilspræferencer, når de bliver ældre (Florida, 2002: 295-296). På den måde gælder det altså om at skabe fysiske rammer og understøtte initiativer, som en så bred som muligt målgruppe kan finde anvendelse i. For det første må områder, som søger at have et godt people-climate, lægge vægt på åbenhed og diversitet, netop fordi den kreative klasse er karakteriseret ved sådanne værdier. Således kan et effektivt people-climate ikke være restriktivt eller monolitisk (Florida, 2002: 294). Ydermere må man også opgive tanken om kun at ville tiltrække stabile gifte par i trediverne og fyrrerne med middel- og højindkomster (som byer ofte vil), idet man, hvis man ønsker at være økonomisk konkurrencedygtig, må have et inklusivt og åbent people-climate, der virker attraktivt for både den brede befolkning og den 5 Analyse I det følgende vil visonerne for Musicon enkeltvis blive holdt op overfor Richard Floridas teori om, hvordan man skaber et godt people-climate, ligesom det med udgangspunkt i stedskvalitetsbegrebets tre dimensioner vil forsøges undersøgt, hvordan de faktiske forhold på Musicon kan siges at harmonere med samme visioner. 15 16
5.1 Det musiske som tema Som det før er beskrevet er det visionen, at det musiske i bred forstand skal være tema for Musicon-bydelen. Idet man her definerer det musiske som værende meget bredt, indebærer det også både et ønske om at favne musisk erhverv og kulturliv, samt aktiviteter, der ikke er direkte forbundet med produktion eller distribution af musik. Samtidig er musik noget, som også særligt optager ungdommen, hvilket harmonerer udmærket med Floridas ide om, at man må satse mere herpå. Særligt er unge traditionelt hyppige forbrugere af kulturelle tilbud, som har med musik at gøre. Musicon-bydelen i dag vidner om, at man har taget denne vision seriøst, men også om at man samtidig har givet meget plads til tiltag, som ikke nødvendigvis har haft et musisk præg. Med disse briller på er det, hvis man tager udgangspunkt i Floridas tanker om at skabe et godt people-climate, positivt, at man ønsker at skabe grobund for musisk aktivitet på Musicon. Særligt er musik er felt, som har potentiale til at skabe en lang række kulturtilbud af forskellig art. Musik kan opfattes som værende et relativt bredt kulturmedie, som anvendes på tværs af aldersgrupper og på forskellige måder. Således vil en tematisering af området i denne retning ikke virke ekskluderende på mange, hvilket også understøttes af ønsket om et bredt musisk fokus, hvor mange direkte og indirekte tilgange til musikken inkluderes. Ydermere opleves det musiske tema ikke som værende restriktivt, idet det endelige mål mere lader til at være at få skabt liv i bydelen, end at alting udelukkende skal handle om musik. På den måde skabes der grundlag for en vis diversitet, samtidig med, at bydelen får en profil både indadtil og udadtil. Faldgruben med denne mere fleksible vision vil her teoretisk bestå i, at der potentielt kan komme så mange ikke-musiske aktiviteter, projekter, aktører m.m., at bydelens proklamerede vision ikke opfattes som realiseret, hvorfor man på et tidspunkt muligvis må gå en svær balancegang, når der skal tages beslutninger om, om givne indspark er velkomne på området. En af Danmarks kommende musiske højborge, Danmarks Rockmuseum, har til huse på området, og aktøren bliver sammen med Roskildegruppen og Roskilde Festival Højskole for alvor synlig, når ROCK-magneten, som har et meget musisk arkitektionisk udtryk, efter planen står færdig i 2014 (se bilag 3). Det musiske gennemsyrer også på andre måder området; Blandt vejnavnene på Musicon finder man blandt andet Rabalderstræde, Basgangen, Bagtæppet, Pulsen og Rampelyset, ligesom den digitale legeplads PIXLPARK har et musisk perspektiv. I skrivende stund kan det dog, udover områdets og vejenes navne, umiddelbart være svært at identificere den musiske profil ud fra de fysiske rammer; Særligt hvis man ikke i forvejen kender noget til Musicon-bydelen. Musiske aktører som Roskilde Festival, Roskildegruppe, Roskilde Festival Højskole, Råstof Roskilde, ORA, Hal 12 og Bands of Tomorrow bidrager dagligt positivt til bydelens profil, og er i øvrigt kommet til stedet uden at man har satset på at skabe klassisk-økonomiske incitamenter for i hvert fald de mere erhvervsprægede. Selvom disse aktører udgør en væsentlig del af de meget synlige og aktive beboere på Musicon, befolkes stedet samtidig af en lang række andre aktører, som ikke umiddelbart har et musisk islæt (musicon.dk 5). I forlængelse heraf præsenteres 17 18
Musicon ofte som Roskildes nye, kreative bydel frem for Roskildes nye, musiske bydel. Dette kan opfattes som enormt positivt, idet det bidrager til et mangfoldigt miljø samtidig med, at de ikke-musiske aktører lejlighedsvis deltager i samarbejder med et musisk præg. Fra det perspektiv kan området siges at have en god balance mellem musisk profilerende elementer og andre aspekter, selvom en sådan balance kontinuerligt må holdes ved lige. Ser man på hvad der sker i bydelen, har rigtig mange aktiviteter og events et musisk præg, hvilket kan være med til at vedligeholde en sund balance i forhold til ovennævnte forhold. Eksempler på disse kan være koncerter i Hal 12, den årlige RABALDER-festival eller anvendelse af øvelokaler. 5.2 Diversitet og liv i bydelen Visionen om, at Musicon skal være præget af stor diversitet, lægger sig meget tæt op af Richard Floridas teori, hvori han, som før beskrevet, selv ordret definerer diversitet som værende et af seks karakteristika et sted må have, for at være attraktivt for den kreative klasse. Diversiteten skal ifølge Ramme- og lokalplan for Musicon lokalplan 540 forstås som hovedsageligt bestående af, eller i hvert fald udspringende fra, en mangfoldighed af aktører (Roskilde Kommune, 2010: 6-7). Dette vidner om, at man har en åben indstilling til udviklingen af bydelen, der ikke synes at bære præg af at være ekskluderende eller monolitisk, hvilket ifølge Florida er et vigtigt aspekt af det at skabe et godt people-climate. Samtidig harmonerer visionen om en livlig bydel fint med ideen om, at liv tiltrækker mere liv. Således vil en diversitet af aktører, og det liv dette skaber, i teorien hurtigt kunne virke tiltrækkende på et bredt spektrum af mennesker både inden og uden for den kreative klasse, og på den måde have en selvforstærkende effekt. At man relativt tidligt i forløbet med udviklingen af området har valgt at satse på to ungdomsboligbyggerier indikerer også igen en satsning på de unge, der har stort potentiale til skabe meget liv i bydelen. I modsætning til i sidste afsnit ses intentionen om et så bredt og mangfoldigt Musicon som muligt ud fra Floridas teori altså her udelukkende som noget positivt. Som vi før har set, er Musicon allerede i dag præget af en relativt stor diversitet af aktører (musicon.dk 5). Dog synes flere af de former for aktører, som man ifølge visionen ønsker at blande, i hvert fald indtil videre, at være manglende. Særligt inden for butikker, hotel, restauranter og caféer altså aktør-kategorier, der kræver relativt omfattende byggearbejde findes meget få aktører. En undtagelse er den nyligt åbnede Café Slow Down (musicon.dk 9), som, på trods af de midlertidige rammer, måske kan repræsentere starten på en udvikling inden for disse områder. I resten af de på Musicon repræsenterede aktør-kategorier findes imidlertid en stor diversitet. Alt fra enmands-virksomheder og små foreninger til Danmarks Rockmuseum og Roskilde Festival er således at finde på området, og repræsenterer en mangfoldighed og en tiltrækningskraft, som ikke mindst kommer til udtryk ved den årlige RABALDER-festivals myriade af skæve events og samarbejder, hvor alle aldre og typer deltager i tusindvis på trods af ringe vejr (sn.dk). Musicon-området er dog stadig på mange måder i sin opstartsfase, og det liv, som skabes af mangfoldigheden af aktører, florerer ofte uden at resten af Roskildes indbyggere nødvendigvis lægger mærke til det. Netop på grund af Musicons fysiske 19 20
rammer fungerer mange aktører i omgivelser og bygninger, der udefra umiddelbart kan virke forladte, ligesom selve bydelen, som funktion af sin placering, ikke er et sted, hvor man umiddelbart naturligt kommer igennem uden ærinde. Således kan man muligvis argumentere for, at der er en udfordring i at få kickstartet tiltrækningen af mere udendørs og/eller visuelt liv, som ikke er event-baseret. Måske kunne en sådan tiltrækning realiseres gennem en udvikling inden for de aktørkategorier, som er mangelfuldt repræsenteret. 5.3 Roskilde som kulturelt hot-spot Musicon findes således blandt andet både kontorfællesskaber, øvelokaler, danseteater, kunstnerværksteder, skate-faciliteter og diverse haller, bygninger og lokaler til udlejning, samtidig med, at forskellige nye byggeprojekter, som tidligere beskrevet, er sat i gang. Her tænkes der især på Rabalder-parken, ROCK-magneten og Roskilde Tekniske Skoles nye bygninger. Disse ting kan siges at bidrage til at udgøre en ramme, som kan understøtte de livsstilsbehov, som de grupperinger man ønsker at være rugekasse for, kan have. Netop at satse på at skabe et godt people-climate, der er tilpasset de mennesker, man har ambitioner om at tiltrække, er som før beskrevet ifølge Florida af stor vigtighed. Visionen om, at Musicon skal være hovedaktiv i udviklingen af Roskilde mod at blive et kulturelt hot-spot, kan i høj grad sammenholdes med Flordas tanker, og kan måske anskues som en mere overordnet vision, end de to foregående eller som et mål for, hvad disse skal føre til. I hvert fald kan ideen om et kulturelt hot-spot betydningsmæssigt sammenlignes med Floridas begreb om det kreative fællesskab. At skabe et sådan er, som før beskrevet, nøglen til at tiltrække den kreative klasse, og således også til vækst i fremtiden. På den måde kan visionen opfattes som værende i tråd med Floridas tanker om, hvad man som by bør satse på for at overleve den interurbane konkurrence. Også på aktørplan går realiseringen af denne vision i den rigtige retning. Således er alle de grupper, som i visionen nævnes allerede repræsenteret på Musicon. Blandt andet residerer kunstnerne Kunst på Musicon, Kunstskolen og MusiconArt Gallery, designerne ANNABIR, Designal og Penalhuset, musikaktørerne Råstof Roskilde, ORA og Roskilde Festival samt de kreative virksomheder Visility, Autens, Vækstfabrikkene og InsightLEAD på området (musicon.dk 5). Igen kan tilstedeværelsen af disse foreninger, virksomheder, sammenslutninger m.m. bidrage til at skabe et attraktivt people-climate, der igen kan lede til et større kreativt fællesskab. Ovenstående understreges i visionen af, at man ønsker at blive en rugekasse for kunstnere, designere, musikere, kreative virksomheder og andre med behov for utraditionelle rammer (Roskilde Kommune, 2010: 7). Disse kan alle siges at være en del af den kreative klasse, og i høj grad også af dennes Super- Creative Core. Rent fysisk kan denne vision siges at være godt på vej til at blive realiseret. På Disse og andre aktører kan dog samtidig i høj grad anskues som et kreativt fællesskab i sig selv. Der lægges stor vægt på samarbejde og udveksling af erfaring mellem aktørerne, ligesom opgaver lejlighedsvis bestilles hos hinanden. Et eksempel på dette kan være det samarbejde mellem Hal12 og Roskilde E-sport om at skabe en blanding af et klubhus og en udvidelse af den fysiske Hal 12, som netop er blevet støttet med 1 million kroner (musicon.dk 10). 21 22
Der er stadig plads til mange flere, men udviklingen går med ovenstående for øje i den rigtige retning i forhold til visionen om at blive et kulturelt hot-spot og Floridas tanker; Særligt når resten af Roskildes kulturliv medregnes i ligningen. 5.4 Værdiskabelse for by og region At man som kommune gerne vil skabe værdi i sit nærområde, vil måske sige sig selv, men det, der er interessant i tilfældet med Musicon, er måden man vil gøre det på. Inden for denne vision satser man nemlig relativt utraditionelt ikke kun på aspekter, som giver en direkte økonomisk fordel eller vinding, men også i høj grad på initiativer, der opfattes som forbedrende for livskvaliteten for områdets beboere og gæster. Således satses der i Floridas terminologi ikke kun på, at man vil skabe et businessclimate, men skabelsen af et people-climate tillægges lige så stor økonomisk og værdimæssig signifikans. At man tilsyneladende opfatter værdi som ikke udelukkende værende af direkte økonomisk karakter vidner således om, at man ser sig på linje med Florida når han påstår, at man for at tiltrække fremtidige vækstpotentialer mest af alt må sørge for at have et menneskevenligt miljø. Visionen om, at Musicon skal skabe værdi for området, kan anskues som værende delvist realiseret, selvom der stadig er meget potentiale til yderligere udvikling. Dykker man mere konkret ned i visionen tales der om, at værdien blandt andet skal skabes gennem markante boliger, inspirerende parkområder og kulturelle attraktioner (Roskilde Kommune, 2010: 6). På Musicon findes to ungdomsbolig-byggerier, som på mange måder i hvert fald rent arkitektionisk kan kaldes markante. Essex Park dominerer den nordlige ende af Rabalderstræde med sin højde, imens det mere tilbagetrukne byggeri Noden ligger i forlængelse heraf af Rampelyset (jf. bilag 1). At Musicon skal indeholde inspirerende parkområder lader til at blive opfyldt denne sommer, idet Rabalder-parken her forventes at åbne. Den vil blandt andet indeholde faciliteter til skating og mange former for motion, som samtidig vil tjene som afvandingsanlæg (musicon.dk 11). Samtidig må ROCK-magneten igen nævnes, idet den, især i form af Danmarks Rockmuseums fysiske realisering, vil udgøre en ikke ubetydelig kulturel attraktion. Imens ungdomsbolig-byggerierne ud fra Floridas teori kan siges at være positive både fordi de bringer liv ind i bydelen, og fordi de repræsenterer et ungt fokus, vil Rabalder-parken, ROCK-magneten samt diverse andre kulturelle attraktioner have en meget bred målgruppe, og vil således også bidrage til at skabe et attraktivt peopleclimate. Man definerer også som mål under denne vision, at spydspidsvirksomheder skal være meddelagtige i at skabe værdi for området. Såfremt spydspidsvirksomheder defineres som værende virksomheder, som er førende eller som er foregangsmænd inden for deres felt, repræsenterer Musicons aktører i dag flere af sådanne. Selvom det kan være en definitionssag, kan der argumenteres for, at aktører som eksempelvis Roskilde Festival og Just Coffee kan falde under denne kategori. Dog kan der argumenteres for, at Musicon til stadighed, måske med Roskilde Festival 23 24
som undtagelse, mangler sværvægtere inden for skabelsen af økonomisk værdi for området. De kulturelle attraktioner, som ifølge visionen skal skabe værdi i området, kan også tolkes som værende mere event-orienterede eller midlertidige end de, som er diskuteret ovenfor. Her må igen nævnes, at Musicon årligt lægger grund til en myriade af forskelligartede arrangementer, herunder blandt andet loppemarkeder, skate-opvisninger, workshops af forskellig art, kunstudstillinger, rundvisninger, rollespil og ikke mindst Rabalder-festivalen. Alle disse aktiviteter er med til at skabe liv i bydelen, netop fordi de bidrager til et mangfoldigt people-climate, der er inkluderende overfor de mange forskellige grupperinger af kulturelle forbrugere. Således kan man argumentere for, at udviklingen går i en fornuftig retning, selvom der igen stadig plads til og behov for langt mere kulturelt liv på området. 5.5 Utraditionel byplanlægning Alle de ovenstående visioner skal ifølge Ramme- og lokalplan for Musicon lokalplan 540 og Musicon strategi og spilleregler realiseres gennem en utraditionel byplanlægningsstrategi, der som før beskrevet tager afsæt i tre elementer: At der planlægges så lidt som muligt, og så meget som nødvendigt, at bydelen skal skabes nedefra gennem ideen om livet før byen samt at begrebet om midlertidighed må spille en central rolle i udviklingen (Roskilde Kommune, 2012: 7). Skal man se disse tanker i relation til Floridas teori om at skabe et godt peopleclimate, kan man starte med ideen om at planlægge så lidt som muligt, og så meget som nødvendigt. At man ikke fra starten har udfærdiget en plan for, hvordan Musicon nøjagtigt skal se ud på et givent tidspunkt ude i fremtiden, hænger fint sammen med Floridas overbevisning om, at et godt people-climate ikke på den måde kan planlægges, men må opstå som et resultat af mange forskellige engagementer og strategier. At man ønsker at planlægge så lidt som muligt på forhånd kan altså her opfattes som positivt, idet man på den måde også får et mere fleksibelt og mindre ekskluderende udviklingsforløb med lavere adgangsbarrierer for initiativer, som måske ikke nødvendigvis havde passet ind, havde man valgt en mere traditionel planlægningsstrategi. At bydelen skabes nedefra vil i høj grad betyde, at de aktører, som er interesserede i at udvikle området, også vil få meget indflydelse på udformningen af det. Dette vil ligesom ovenstående kunne opfattes meget positivt, idet bydelen således vil komme til at kunne rumme kulturelle tilbud, som der er en reel efterspørgsel på, og som skabes af engagerede mennesker. Samtidig repræsenterer denne strategi igen et ønske om meget lave adgangsbarrierer for nye tiltag i bydelen, samt et ønske om at de aktører, som fungerer som udviklende for området, vil få følelsen af medejerskab over Musicon. Midlertidigheden i bydelen vil give mulighed for at prøve nye initiativer af i praksis, og vil udover at skabe en fleksibilitet i udviklingen af Musicon have potentiale til at bidrage til et levende, foranderligt og attraktivt people-climate. Således kan også dette aspekt ud fra Floridas ideer opfattes som medvirkende til at skabe et kreativt fællesskab, som den kreative klasse kan tiltrækkes af. Selve det, at man satser på en alternativ og i høj grad aktørdrevet byudvikling kan 25 26
også i sig selv virke tiltrækkende. Det forhold, at området er det eneste af sin art i Danmark, giver en klar profil, som kan supplere det musiske fokus. Ideen om at man selv kan sætte sit præg på udviklingen signalerer åbenhed, og vil have potentiale til at virke engagerende for mange af de fremtidige aktører, der kan bidrage til at skabe et miljø, som er attraktivt for den kreative klasse. Således kan der argumenteres for, at den utraditionelle planlægningsmæssige tilgang til udviklingen af Musicon i høj grad har båret frugt. 6 Konklusion På Musicon i dag kan det foreløbige resultat af den alternative planlægningsstrategi observeres. De faste rammer på området blandes med midlertidigheden, som blandt andet har manifesteret sig i den flytbare PIXLPARK og Café Slow Down, der residerer i containere. Som vi også tidligere i rapporten har set, har et væld af forskelligartede aktører i forlængelse af strategien om livet før byen samtidig valgt at engagere sig i området, og bidrager til stadighed til den fortsatte udvikling af et attraktivt people-climate, som har potentiale til i fremtiden at kunne tiltrække endnu flere kræfter i en selvforstærkende proces. Særligt visionen om, at bydelen søgtes skabt nedefra i tæt samarbejde med Roskilde Kommune og Musicon-sekretariatet er indtil videre lykkedes. Stort set alle de succesfulde initiativer, herunder blandt andet Hal12 og Kunst på Musicon, som bidrager til den daglige udvikling på området, er skabt af aktørers engagement, som har kunne blomstre på grund af den fleksible udviklingsmodel. Dog er ambitionen om at planlægge så meget som nødvendigt heller ikke blevet forsømt, hvorfor tiltag som den kommende Rabalder-park er blevet muliggjort i en tilsyneladende velfungerende balance mellem initiativer og udvikling fra neden og nødvendig planlægning fra oven. 27 Med afsæt i analysen kan visionerne for Musicon over en bred kam siges at indeholde rigtig mange positive elementer, når man tager udgangspunkt i Richard Floridas ideer om, hvordan man sikrer at kunne begå sig i den interurbane konkurrence i fremtiden. Man kan argumentere for, at visionerne på mange fronter understøtter udviklingen mod et people-climate og et kreativt fællesskab, der vil virke attraktivt for ikke kun den kreative klasse, men også den bredere befolkning. Dog skal man i en så åben udviklingsproces, som der lægges op til, finde den gyldne balance mellem at være næsten universelt inkluderende og at navigere fokuseret efter de opsatte visioner. Dette kræver en stor vedvarende indsats fra blandt andet Musicon-sekretariatets side. I forhold til realiseringen af visionerne kan det også på mange fronter siges at gå i den rigtige retning. Selvom de fysiske rammer på Musicon kan virke mangelfulde især i forhold til understøttelsen af aktørgrupper som butikker, hoteller, restauranter og caféer er det blandt andet inden for dette felt, at der i øjeblikket sker meget udvikling. Man har ydermere formået at kombinere de mere permanente rammer med midlertidige indspark, der kan skabe indtrykket af en levende bydel præget af diversitet. Balancegangen mellem at planlægge så lidt som muligt, og så meget som nødvendigt, synes også, i hvert fald indtil videre, at være fundet. Dette er blandt andet evident i forhold til tilstedeværelsen af en musisk profil, ligesom området i dag 28
understøtter en vifte af aktiviteter, som er præget af at kunne virke tiltrækkende på mange forskellige grupper mennesker. Når det er sagt er det dog vigtigt at påpege, at Musicon er en meget ung bydel. Selvom udviklingen af det fysiske område kan siges at være positiv ud fra Floridas teorier, kan stedet umiddelbart virke goldt til dagligt, idet det eksisterende liv er meget indendørs baseret, eller eksisterer som funktion af en begivenhed. Som det ovenfor er beskrevet, vil en fortsat udvikling indenfor tiltag, der skaber visuelt liv over hele dagen kunne gøre op et indtryk af, at Musicon er et sted man tager hen til events, og ikke så meget for at opleve bylivet, som mange synes at have. Man synes med andre ord at være nået til et stadie, hvor et godt people-climate og et kreativt fællesskab til en vis grad er skabt, og tiltrækningen af den kreative klasse med de rigtige initiativer for alvor kan tage fart. Den fortsatte udvikling på området vidner om, at der findes en diversitet af aktører, som til stadighed ønsker at investere i og satse på Musicon. På den måde er ambitionen om, at Musicon-bydelen skal skabes mestendels nedefra i høj grad realiseret. Mange af disse aktører kan yderligere kategoriseres som værende en del af den kreative klasse, og på den måde er målet om at satse på oplevelsesøkonomien allerede på et vist niveau nået, ligesom aktørerne bidrager til at skabe et attraktivt people-climate, der kan tiltrække yderligere engagementer i bydelen. Dog kan visse aktør-kategorier særligt økonomiske sværvægtere siges at være underrepræsenterede antalsmæssigt. Her er dog potentiale for udvikling i forbindelse med etableringen af ROCK-magneten og særligt Danmarks Rockmuseum. Samtidig ville en udvikling inden for det visuelle erhvervsliv, eksempelvis i form af flere butikker og caféer, kunne bidrage til et mere levende byliv, som ville være sundt for Musicons people-climate. En af de nævneværdige styrker, som Musicon i dag besidder, er de gode forhold for afholdelse af rigtig mange slags arrangementer, som udnyttes relativt flittigt. Særligt er muligheden for at leje sig ind i haller eller andre fysiske rammer et aktiv for bydelen, som også genererer en indkomst. Alle de events, der afholdes på Musicon, er med til at skabe liv i området, netop fordi de bidrager til et people-climate, som er attraktivt og inkluderende overfor en bred vifte af forskellige kulturelle forbrugere. Man kan med afsæt i ovenstående argumentere for, at en af de ting, der observerbart kan siges at have givet mest pote, er valget af den alternative planlægningsstrateg. Man har her vist, at byplanlægning kan have mange former, og kan fungere uden for traditionelle ideer om, hvordan man bør gribe sådanne processer an. Samtidig kan selve byplanlægningsstrategien som forklaret i analysen virke tiltrækkende på den kreative klasse. Således kan man afsluttende og meget overordnet konkludere, at udviklingen med Roskildes nye, kreative bydel går forholdsvist godt på en lang række fronter, imens der stadig måske mest på grund af områdets unge alder er plads til enkelte forbedringer, og ikke mindst mere af samme skuffe. 29 30
7 Litteratur 8 Bilag Creativeclass.com 1: http://www.creativeclass.com/richard_florida/about_richard besøgt 17.05.12 Creativeclass.com 2: http://www.creativeclass.com/richard_florida/books/the_rise_of_the_creative _class besøgt 17.05.12 Bilag 1: Kort over Musicon-området Florida, R. (2002): The Rise of The Creative Class: And How It s Transforming Work, Leisure, Community and Everyday Life, Basic Books, New York Harvey, D. (1989): The Urban Experience, Blackwell Publices, Oxford, 1. udgave. Mommaas, H. (2004): Cultural Clusters and the Post-industrial City: Towards the Remapping of Urban Cultural Policy, I: Urban Studies, Volume 41, Issue 3, Marts 2004, s. 507 532, Carfax Publishing, http://www2.lse.ac.uk/geographyandenvironment/research/mommaas%20urban%20studies.pdf Musicon.dk 1: http://musicon.dk/webtop/site.aspx?p=3398 besøgt 17.05.12 Musicon.dk 2: http://musicon.dk/webtop/site.aspx?p=14040 besøgt 17.05.12 Musicon.dk 3: http://musicon.dk/webtop/site.aspx?p=3527&newsid=4789 besøgt 17.05.12 Musicon.dk 4: http://musicon.dk/webtop/site.aspx?p=3527&newsid=4687 besøgt 17.05.12 Musicon.dk 5: http://musicon.dk/webtop/site.aspx?p=13199 besøgt 17.05.12 Musicon.dk 6: http://musicon.dk/webtop/site.aspx?p=3501 besøgt 17.05.12 Musicon.dk 7: http://musicon.dk/webtop/site.aspx?p=3503 besøgt 17.05.12 Musicon.dk 8: http://musicon.dk/webtop/site.aspx?p=14038 besøgt 17.05.12 Musicon.dk 9: http://musicon.dk/webtop/site.aspx?p=3527&newsid=4864 besøgt 18.05.12 Musicon.dk 10: http://musicon.dk/webtop/site.aspx?p=3527&newsid=4851 besøgt 19.05.12 Musicon.dk 11: http://musicon.dk/everest/tmp/110411140807/rabalderparken_musicon April 2011_net.pdf besøgt 19.05.12 Pixlpark.dk: http://pixlpark.dk/?page_id=26 besøgt 17.05.12 Roskilde Kommune (2007): Musicon strategi og spilleregler, Roskilde Kommune, Teknisk Forvaltning Roskilde Kommune (2010): Ramme- og lokalplan for Musicon lokalplan 540, Roskilde Kommune, Planafsnittet Sn.dk: http://www.sn.dk/kold-rabalder-faar-tommel-op/roskilde/artikel/199827 besøgt 18.05.12 Kilde: http://musicon.dk/webtop/site.aspx?p=3557 18.05.12 31 32
Bilag 2: Rabalder-parken Bilag 3: ROCK-magneten Parken udgør Musicons sydøstlige hjørne. De mørkegrå og lysegrå render er et overfladisk vandafledningsanlæg, som har en dobbeltfunktion, idet de også indrettes til aktiviteter, herunder skating. Kilde: http://www.designboom.com/weblog/cat/9/view/16858/mvrdv-cobe-architectsrockmagneten.html 18.05.12 Se mere - http://youtu.be/7_vgoxi1k4s - http://musicon.dk/webtop/site.aspx?p=3527&newsid=4687 Kilde: http://musicon.dk/everest/tmp/110411140807/rabalderparken_musicon April2011_net.pdf 18.05.12 Se mere - http://musicon.dk/everest/tmp/110411140807/rabalderparken_musicon April2011_net.pdf 33 34
Bilag 4: Analysedesign 35