Captiasag nr. 014690-2011. Overtagelse af det regionale Bo- og Beskæftigelsestilbud Skibbyhøj



Relaterede dokumenter
DET SOCIALPSYKIATRISKE BEHANDLINGSTILBUD SKIBBYHØJ 107

Bo & Beskæftigelsestilbuddet Skibbyhøj Birkevej Skibby Tlf:

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej Holstebro

Anbefalinger fra arbejdsgruppen vedr. Botilbud på psykiatriområdet uden døgndækning

Opfølgning på Skibbyhøjs omstilling. Opfølgning på Skibbyhøjs omstilling NOTAT

VIRKSOMHEDSPLAN FOR KLØVERENGEN

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Center for Socialpsykiatri og Neuropædagogik.

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Bilag 7: Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedr. kommunale tilbud og henvendelsesmuligheder

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER UDGAVE, JANUAR 2017

Konklusionen for tilsynet på det samlede tilbud

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.:

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov

TAKSTER 2019 BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING - I ÉT KOORDINERET TILBUD

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl

Servicedeklaration for Bo og Naboskab Sydlolland 2015

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00

Institutionsprofil for Skovdiget

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER UDGAVE, FEBRUAR 2015

Vejledende serviceniveau for. ophold i midlertidige botilbud. på handicap- og psykiatriområdet 2018/19

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune

TAKSTER 2018 TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal.

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Serviceloven. Byrådets politik for Familie og Handicap:

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Den kommunale redegørelse til rammeaftale 2009 fra Tønder Kommune

JELLINGGÅRD. Et bo- og behandlingssted for unge mellem 18 og 35 år med psykiske eller psykiatriske problemstillinger. Livet skal leves hele livet

Uanmeldt tilsyn i E- huset, Københavns Kommune. Mandag den 12. april 2010 fra kl

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER UDGAVE, JANUAR 2016

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde

KOLLEGIET. Et bo- og behandlingssted for unge mellem 18 og 35 år med psykiske eller psykiatriske problemstillinger. Livet skal leves hele livet

VIRKSOMHEDSPLAN KLØVERENGEN

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

1. Målgruppe Nybrogård er et botilbud i henhold til serviceloven 92 til voksne psykisk syge.

Høringsmateriale. Forslag om afvikling af Blåkærgård, Specialområde Socialpsykiatri Voksne

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

Institutionsprofil for Længen

Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune. Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Anmeldt tilsyn på Herbergscentret, Københavns Kommune. Tirsdag den 8. december 2009 fra kl. 9.00

Takster for Granhøjen Specialpsykiatrisk Behandling. 2. udgave december 2012

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune

Midlertidige botilbud

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet

Ydelsesbeskrivelse for døgntilbud

JELLING HAVE. Et bo- og behandlingssted for voksne med psykiske eller psykiatriske problemstillinger. Livet skal leves hele livet

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl

Erhvervscenter Espelunden havde medio april borgere på venteliste.

Målgruppe: Normaltbegavede unge med forskellige psykiatriske vanskeligheder. Målgruppe omfatter:

Udkast - september Politik for voksne med særlige behov

- en del af EKKOfonden STØTTE I EGET HJEM STØTTE I EGET HJEM 1

Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune. torsdag den 10.april 2008 fra kl

Allerød Kommune. Botilbudsanalyse

Overtagelse af det regionale Bo- og aktivitetstilbud Klintegården

Specialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser. Servicedeklaration

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Jonstrupvang-Bebyggelsen

SERVICEDEKLARATION DET SOCIALPSYKIATRISKE OPGANGSFÆLLESSKAB THORVALDSENSVEJ 14

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Uanmeldt tilsyn på Vester Hjermitslev Plejecenter, Jammerbugt Kommune. Lørdag den 3. december 2011 fra kl

Lov om Social Service 104

Servicedeklaration. Palleshave Bo- og Aktivitetscenter

Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser i kombination med plejebehov

Institutionsprofil for Vestervænget

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud

Kvalitetsstandard. Socialpsykiatri Serviceloven 107. Lovgrundlag Serviceloven 107. Se lovteksten nederst i kvalitetsstandarden.

Servicedeklaration Ungdomskollegiet Tårnly

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

Maglesøhus - Et døgntilbud til børn og unge med behandlingsbehov

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Velkommen til bostedet Welschsvej

Til de politiske udvalg i Skanderborg Kommune.

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

Institutionsprofil for Lænkepensionatet

Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune. Torsdag den 23. februar 2012 fra kl

Hjerneskadeområdet. Skredsande et botilbud til borgere med en erhvervet hjerneskade Socialpædagogisk støtte til borgere med erhvervet hjerneskade

Formålet med tilbuddet er at give den enkelte borger en boligmæssig

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO MIDLERTIDIGT BOTILBUD

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved

Titel: Instruks for: Inddragelse af de enkeltes ønsker, mål og behov i de individuelle

Uanmeldt tilsyn Skovsbovej

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

Kvalitetsstandard. Socialpsykiatri Servicelovens 108. Lovgrundlag Servicelovens 108 Se lovteksten nederst i kvalitetsstandarden.

Institutionsprofil for Ågården Børnepension

Transkript:

Captiasag nr. 014690-2011 Overtagelse af det regionale Bo- og Beskæftigelsestilbud Skibbyhøj

Indhold side 1. Resume 3 Formålet med notatet 3 Opmærksomhedspunkter 3 Konklusion.. 4 2. Juridiske aspekter i aftalegrundlaget. 5 2.1 Indledning. 5 2.2 Aftalens enkelte punkter.. 5 3. Beskrivelse af Skibbyhøj samt fokus på de faglige og pædagogiske aspekter 6-9 3.1 Målgruppen.. 6 3.2 Fysiske rammer. 6 3.3 Grundlæggende opgaver og målsætning. 6 3.4 Værdigrundlag og menneskesyn. 7 3.5 Der arbejdes ud fra følgende behandlingsstrategi.. 7 3.6 Øvrige beboerydelser. 8 3.7 Pårørendesamarbejde og netværk. 8 3.8 Personaleforhold.. 9 3.9 Socialområdets tanker for en udvikling af nye tilbud 9 4. IT området Vurdering af de EDB-mæssige konsekvenser.. 10 5. Løn og ansættelsesmæssige forhold 11 5.1 Virksomhedsoverdragelse 11 5.2 Tjenestemænd.. 11 5.3 Erstatningsansvar 11 6. De bygningsmæssige forhold. 12 7. Økonomiske aspekter.. 13 De takstfinansierings-og budgetmæssige forhold.. 13 2/13

1. Resume Indledning og baggrund Det følger af kommunalreformen, at kommunen har myndigheds- forsynings- og økonomisk ansvar for de sociale tilbud. Nogle af disse sociale tilbud er meget specialiserede, og derfor er der nogle kommuner herunder Frederikssund, der har valgt ikke at overtage driftsansvaret for alle sociale tilbud beliggende i kommunen pr. 1. januar 2007. Servicelovens 186, stk. 1, giver dog mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan overtage regionale tilbud, der er beliggende i kommunen. Såfremt Frederikssund Kommune ønsker at overtage det regionale Bo- og Beskæftigelsestilbud Skibbyhøj i Skibby, skal byrådet senest den 31. december 2011 tilkendegive overfor Region Hovedstaden, at kommunen ønsker at overtage ansvaret for tilbuddet. Overtagelse 1. januar 2013. Formålet med notatet Som et led i forberedelserne til overtagelsen af de Regionale institutioner har Frederikssund kommune nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe med det formål at kvalificere det endelige beslutningsgrundlag. Arbejdsgruppen er bredt sammensat fra hele organisationen, idet repræsentanter fra personaleafdelingen, juridisk sekretariat, social service, byggeri- og kommunale ejendomme, IT samt budget og analyse har bidraget til notatet. Herudover har forstanderen fra Skibbyhøj tillige været en del af arbejdsgruppen og bidraget med viden om tilbuddet. Social Service har haft formandskabet for arbejdsgruppen, som har arbejdet med dette notat i perioden juni 2011 til november 2011. Formålet med dette notat er, dels at kvalificere det politiske beslutningsgrundlag og dels at fremhæve de opmærksomhedspunkter, som er væsentligt at vide omkring konsekvenserne ved selve overtagelsen af det regionale tilbud. Opmærksomhedspunkter Arbejdsgruppen har noteret sig følgende opmærksomhedspunkter ved overtagelsen af Skibbyhøj: Aftalegrundlaget med regionen betyder, at kommunen overtager alle aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte i de regionale tilbud. Aftalegrundlaget følger med få undtagelser de vilkår, der var gældende ved delingsaftalerne i forbindelse med kommunalreformen. Pædagogisk og socialfagligt er Skibbyhøj et specialiseret tilbud som vil give kommunens mulighed for lokalt at kunne tilbyde bo- og beskæftigelsesmulighed for en større målgruppe end i dag. Målgruppen for Skibbyhøj er borgere med mere vidtgående problemstillinger, end der er tilbud til i dag i kommunen. IT-området frembyder ved overtagelsen nødvendige udskiftninger og tilpasninger til kommunens platform, der er opgjort til 0,520 millioner kr. Løn og ansættelsesmæssigt sker overdragelsen som en virksomhedsoverdragelse, ligesom kommunen indtræder i erstatningsforpligtigelsen på arbejdsskadesanmeldelser for det overdragne personale. Frederikssund kommune vil ved pensionering være den udbetalende myndighed, men udgiften til pension deles mellem den nye og den hidtidige myndighed i forhold til tjenestemandens optjente pensionsalder. Regionen vil således refundere deres forholdsmæssige andel af pensionen. 3/13

Bygningsmæssigt: Bygningerne fremstår umiddelbart meget velholdte både ude og inde, men er gamle. Bygningerne har gennem en årrække gennemgået store istandsættelser. De samlede bygningsmæssige overslagsudgifter, hvoraf nogle er mere presserende end andre er estimeret til en udgift på 4,5 millioner kr. Endvidere vil der på grund af manglende lovpligtig energimærkning være behov for tiltag, der kan være bekostelige og som ligger ud over udgiften på de 4,5 millioner kr. Størrelsen af dette beløb er ukendt. Økonomisk Tilbuddet er takstfinansieret og de kommuner, der anvender tilbuddet betaler for driftsomkostningerne pr. plads. Eventuelle anlægsudgifter er lånefinansieret og betales over taksten. Frederikssund kommune betaler kun for de borgere, der anvender tilbuddet. Kommunen ejer ejendommen og driver tilbuddet på vegne af andre jævnfør de sociale rammeaftaler. Konklusion Arbejdsgruppen er i sin anbefaling over for det politiske system enige i, at overtagelsen af Skibbyhøj frembyder udfordringer, som er forventelige ved en sammenlægningsproces. Det er arbejdsgruppens vurdering, at overtagelsen af Skibbyhøj vil kunne håndteres administrativt. Arbejdsgruppen mener at man i den fortløbende periode, har skabt sig et fornødent overblik over opgavens omfang og udfordring. Arbejdsgruppen ser på denne baggrund ingen faresignaler i den videre proces, der ikke er kendte for det enkelte fagområde. Der kan naturligvis aldrig skabes fuld sikkerhed for, at der ikke i overtagelsesprocessen vil komme problemstillinger, der ikke kunne forudses, - så derfor dette mindre forbehold. Arbejdsgruppen skal dog gøre opmærksom på, at de bygningsmæssige forhold på Skibbyhøj økonomisk vil fordre en nødvendig afsættelse af midler, hvis bygningernes standard skal opretholdes (bygningsmassens værdi) og stedet derved fortsat vil kunne drives som et socialt tilbud. Arbejdsgruppen skal på denne baggrund anbefale overfor Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget samt Byrådet, at Frederikssund Kommune overfor Regionsrådet tilkendegiver interesse for at overtage Skibbyhøj og anmoder Regionsrådet om at udarbejde udkast til aftale. På arbejdsgruppens vegne Peer Huniche Socialchef 4/13

2. Juridiske aspekter i aftalegrundlaget. 2.1. Indledning Skibbyhøj, er et socialpsykiatrisk botilbud efter Servicelovens 107 (midlertidigt botilbud) som kan modtage 23 beboere i aldersgruppen 18-30 år. Skibbyhøj er også et beskæftigelsestilbud efter Servicelovens 103 (beskyttet beskæftigelse), som udover beskæftigelse til beboerne har plads til 20 eksterne værkstedsmedarbejdere, der alene modtager et dagtilbud om beskæftigelse. Skibbyhøj er en ren regional institution, hvor bygningerne er ejet af Region Hovedstaden. Når kommunalbestyrelsen har besluttet at overtage et regionalt tilbud, skal Regionsrådet på kommunalbestyrelsens anmodning udarbejde et udkast til aftale mellem Regionsrådet og kommunalbestyrelsen. Aftalen skal fastsætte følgende vilkår: Det tilbud, der overføres, skal indgå i den årlige rammeaftale, og skal stå til rådighed for øvrige kommuner, i det omfang det fastlægges i rammeaftalen. Kommunalbestyrelsen overtager Regionsrådet forpligtelse til at koordinere kapacitet og sammensætning af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud. Det følger af aftalen, at kommunen overtager aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, der er knyttet til varetagelsen af tilbuddene,jf. bekendtgørelse nr. 782 af 06/07/2006 om overtagelse af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte i regionale sociale tilbud m.v. (BEK nr. 782) 2. Det følger ligeledes af aftalen, at nettoværdien af aktive og passiver udgør det kompensationsbeløb, som kommunen skal betale til regionen, jf. BEK nr. 782 3, stk. 1. Frederikssund Kommune skal derfor overtage en andel af regionens langfristede gæld, der svarer til det opgjorte kompensationsbeløb, jf. BEK nr. 782 3, stk. 1. Gælden, hvor hvilken kommunen udsteder et gældsbrev til regionens kreditor for det pågældende lån, afdrages og forrentes på samme vilkår, hvorpå regionen hidtil har forrentet og afdraget gælden i henhold til det underliggende gældsforhold. 2.2. Aftalens enkelte punkter Aftalen som Region Hovedstadens Psykiatrivirksomhed skal udarbejde vil indeholde følgende punkter, jf. BEK nr. 782 6: 1) En angivelse af de principper, der er lagt til grund ved identifikation af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte. 2) En opgørelse over de aktiver og passiver, der overtages, samt den beløbsmæssige værdiansættelse heraf. 3) En opgørelse af kommunalbestyrelsens kompensation til Regionsrådet. 4) En opgørelse over de rettigheder og pligter, der overtages. 5) En oversigt over medarbejdere med angivelse af de ansatte, der overtages. 6) En opgørelse over tjenestemandspensionsforpligtelser. Aftalen skal ligeledes være forsynet med påtegning fra Region Hovedstadens revisor, som indeholder en konklusion om, at alle aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, der overføres, er blevet identificeret, og værdiansættelsen af aktiver og passiver er sket korrekt og i overensstemmelse med reglerne,jf. BEK nr. 782 7 5/13

3. Beskrivelse af Skibbyhøj med fokus på de faglige og pædagogiske aspekter. 3.1 Målgruppen Boenhederne: Målgruppen er unge mellem 18 og 30 år med svære psykiske lidelser, der har behov for et kortere varende behandlingstilbud i socialpsykiatrisk regi. Målgruppen er karakteriseret ved psykiske lidelser som psykose, skizofreni, bipolar lidelser og personlighedsforstyrrelse af forskellig type. Herudover er det fortrinsvis yngre dvs. fra 18 til 25 år i den debuterende fase af den psykiske lidelse. Mange af beboernes psykiske lidelser er meget komplekse, hvorfor de ofte har flere forskellige diagnoser. Hovedparten af beboerne udskrives direkte fra psykiatrisk afdeling og har ved indflytningen på Skibbyhøj et stort behandlingsbehov i et døgndækket botilbud. Skibbyhøj modtager ikke borgere med et aktivt misbrug samt udadreagerende adfærd. Værkstederne: Målgruppen for de eksterne medarbejdere i værkstederne er fortrinsvis unge med psykiske lidelser mellem 18 og 40 år, der har brug for at afklare, udvikle og/eller vedligeholde deres personlige, sociale og faglige kompetencer i en arbejdsmæssig sammenhæng. Da en del af værkstedmedarbejderne er tidligere beboere på Skibbyhøj, er gennemsnitsalderen højere end for beboerne på Skibbyhøj og der er således værkstedmedarbejdere, der er over 50 år. 3.2 Fysiske rammer Skibbyhøj s botilbud består af: Lindehuset har plads til 6 beboere og er personaledækket hele døgnet (fra 23:00-07:00 med en sovende nattevagt). Lindehuset er forbeholdt nye beboere samt beboere, der har behov for meget tæt personalestøtte døgnet rundt. Birkehuset består af 6 boliger. Her har beboerne som det eneste sted på Skibbyhøj eget bad og toilet i tilknytning til deres bolig. Brinken har plads til 5 beboere og er ikke personaledækket om natten. Hybelbo har plads til 2 beboere og er to selvstændige boliger med fælles køkken og bad. Kan anvendes med tilknytning til døgnboligen Lindehuset eller mere selvstændigt. Her kan beboerne få støtte efter behov. Bakkehuset har plads til 2-3 beboere og er en selvstændigt fungerende boenhed i et parcelhus med støtte og vejledning afpasset efter beboernes behov. Pavillonerne har plads til 4 beboere. Der bor 2 beboere i hver pavillon med fælles køkken og bad. Boligerne er selvstændige, men der er tilknyttet 2 personaler. 3.3 Grundlæggende opgaver og målsætning Skibbyhøjs grundlæggende opgave er, i samarbejde med den enkelte beboer, at udrede og afklare samt udvikle, træne og stabilisere den enkelte beboers selvstændighedsfunktion i forhold til at skulle bo, arbejde og leve med sin psykiske sygdom. Målet med opholdet på Skibbyhøj er psykosocial rehabilitering med inspiration fra recoverybaseret tankegang. Den enkelte beboer og/eller værkstedsmedarbejder får mulighed for at udvikle mest mulig selvstændig funktion under hensyntagen til den enkeltes ressourcer, problemområder samt livskvalitet, d.v.s. afklaring og udvikling af kompetencer samt stabilisering af den enkeltes funktionsniveau. Når denne udvikling og stabilisering har fundet sted, og Skibbyhøj i samarbejde med beboeren har opnået en afklaring af fremtidig boform, arbejdsform og støttebehov, aftales i samarbejde med kommune, udslusning til kommende bolig og arbejde. 6/13

3.4 Værdigrundlag og menneskesyn Virksomheden på Skibbyhøj skal være præget af: At alle mennesker har ressourcer og kan udvikle sig. At al udvikling og forandring er en proces over tid. Helhedssyn, hvor der arbejdes med alle aspekter omkring den enkelte bruger, samt dennes private og professionelle netværk. Fleksibilitet, hvor der i samarbejde med brugeren og dennes netværk findes frem til netop det tilbud, som brugeren har i dennes aktuelle situation. Åbenhed og respekt, i form af en åben, reflekterende, respektfuld og anerkendende behandlingskultur indadtil og udadtil. Kulturen er udadvendt og åben for ny inspiration. Tværfaglighed med et højt fagligt niveau, hvor forskellige synspunkter alle har betydning. Via forskellige fagsyn og holdninger bidrages til en løsning af de givne opgaver - jo flere meninger og syn på sagen, jo mere nuanceret bliver billedet. Trivsel, hvor der lægges vægt på dynamik, udvikling, klarhed, åbenhed, tryghed og respekt såvel over for brugeren og dennes netværk som overfor personalet. Der skal være plads til glæde og humor på Skibbyhøj. 3.5 Der arbejdes ud fra følgende behandlingsstrategi Beboeren får ved indflytning en kontaktperson, som er tilknyttet boligen. Indledningsvis støttes beboeren i at orientere sig og finde sig til rette i boligen og på området. Der arbejdes på at opnå en tillidsfuld og tryg kontakt, struktur, forudsigelighed og klarhed. Værkstedsmedarbejderne får tilknyttet en kontaktperson blandt personalet i det tilknyttede værksted. I samarbejde med beboeren og kontaktpersonen, udarbejder psykologen en behandlingsplan, hvor der findes frem til såvel ressourcer som udviklingsområder og hvor det drøftes hvilke områder, der skal prioriteres. På baggrund af behandlingsplanen udarbejder kontaktpersonen sammen med beboeren en funktionsbeskrivelse, der udspecificerer beboerens funktionsniveau i forhold til hverdagsaktiviteter d.v.s. praktiske, personlige, sociale og fritidsorienterede funktioner. Ud fra dette vurderes det aktuelle støttebehov. Undervejs i forløbet evalueres både behandlingsplanen og funktionsbeskrivelsen sammen med beboeren, og der vælges nye udviklingsområder. Evalueringen danner grundlag for beslutninger om nye udfordringer med henblik på udflytning til mere selvstændige boligformer på Skibbyhøj og påbegyndelse af nye aktiviteter, skole, praktikforløb på eksterne arbejdspladser. I forbindelse med valg af boligform, kan der opstå vanskeligheder med at fungere i en beboergruppe, som man ikke nødvendigvis selv har valgt og det kan være nødvendigt at skifte bolig. Boligtilbuddet må derfor være differentieret og fleksibelt. Udover den miljøterapeutiske behandling i boligerne, er medicinsk behandling og terapeutisk forløb en væsentlig del i det samlede tilbud på Skibbyhøj. Den medicinske behandling varetages af en psykiatrisk konsulent fra distriktspsykiatrien i Frederikssund. Konsulenten kommer hver anden uge, hvor beboerne har mulighed for at møde psykiateren og sammen med denne og personalet på Skibbyhøj drøfte den medicinske behandling og evt. regulere medicin. Alle beboere har behov for samtaler og det indgår derfor også som et vigtigt element i hverdagen. Samtaler med kontaktpersoner, psykolog, psykiater, socialrådgiver og fysioterapeut er et fundamentalt redskab for at nå frem til en fælles forståelse og opfattelse af, hvad der skal arbejdes med og hvordan. Dette udgør grundlaget for det egentlige behandlingssamarbejde mellem beboer og Skibbyhøj om målformulering og metodevalg. Der indkaldes til statusmøder med den samarbejdende kommune ca. en gang årligt, hvor perioden evalueres sammen med beboeren på baggrund af behandlingsplanen og funktionsbeskrivelsen. 7/13

3.6 Øvrige beboerydelser Skibbyhøj vægter et aktivt fritidsliv, som en værdifuld og virkelighedsorienteret almindelig hverdagsfunktion. Samtidig udgør det en vigtig mulighed for, at beboeren kan udvikle en række af de funktioner og færdigheder, der kan være mangelfuldt udviklede eller forstyrrede, hvilket er karakteristisk for mange af beboerne. Kun et lille fåtal af beboere har ressourcer og færdigheder til at kunne deltage på lige fod med andre i lokale aktivitetstilbud. Alternativet kan let blive, at beboeren isolerer sig. Behandlingsindsatsen går her på at afsøge interesser, motivere, træne færdigheder, gå med, fastholde og vedligeholde færdigheder. Værkstedstilbuddet på Skibbyhøj indgår også som et muligt udviklingsområde. Beboergruppen har brug for tilbud i hverdagen der tilgodeser behovet for: noget at stå op til om morgenen, samvær med andre om meningsfyldte og/eller målrettede aktiviteter, at kunne udfylde en arbejdsfunktion, at kunne bruges til noget, at kunne deltage i aktiviteter, der fremmer selvværdsfølelsen, at få struktur på sin dagligdag, at få en forudsigelig hverdag, at kunne mestre et job eller en funktion, at undgå nederlag, at lære noget nyt, at træne stabilitet, at have mulighed for at udvikle nye færdigheder i andre sammenhænge, både personlige, praktiske og sociale, at have et arbejdsliv, at der stilles krav til en, at kunne tjene sine penge selv osv. Mulighederne for beskæftigelse er beskrevet andet sted, men det er her væsentligt at påpege rationalet bag dette tilbud. Det er af væsentligt betydning for den enkelte beboers mulighed for udvikling, at der er et varieret og fleksibelt tilbud om daglig beskæftigelse. 3.7 Pårørendesamarbejde og netværk Under opholdet på Skibbyhøj, finder Skibbyhøj det vigtigt at samarbejde med beboerens pårørende og netværk opretholdes eller etableres. Ofte ønsker de pårørende at være med i beslutningen om indflytning på Skibbyhøj og deltager derfor i kontaktbesøg inden indflytning, med rundvisning, information og drøftelse af tilbud og muligheder. Det er centralt at beboeren selv giver accept til kontakt og dialog med pårørende og netværk. Enkelte beboere ønsker ikke samarbejde med pårørende, og dette må selvfølgelig accepteres, og det er den enkelte beboers selvstændige beslutning, hvordan kontakten til pårørende skal foregå. Ønskes der ingen kontakt, er emnet alligevel genstand for drøftelse, da man anser kontakten med de pårørende som betydningsfuld for trivsel og livskvalitet. Det er endvidere vigtigt, at beboeren har et netværk til andre end beboere og personale på Skibbyhøj. Pårørende har mulighed for samtaler med kontaktpersoner, socialrådgiver, psykiater og psykolog. Såfremt beboeren ønsker det, kan pårørende deltage i behandlingsmøder med kommunen. Det er dog mest almindeligt for beboerne, at de ikke ønsker pårørendes deltagelse i behandlingsmøder ud fra begrundelsen om at de er voksne og myndige, og selv vil tage beslutninger. Mange pårørende gør brug af kontakten med kontaktpersoner i boligen og samtaler med psykologen, men kun efter forudgående accept fra beboeren. Enkelte boliger har efter beboernes ønske afholdt pårørendeaftener som grill- og havefest. Det har været vellykkede arrangementer. 8/13

3.8 Personaleforhold Personalet på Skibbyhøj er organiseret i teams. Personalegruppen er tværfagligt sammensat, idet tværfaglighed er et nøgleord i behandlingsstrategien på Skibbyhøj. Beboernes ofte svære og langvarige, komplekse funktionsforstyrrelser, der er afledte af den psykiske lidelse kræver en tværfaglig, individuel og procesorienteret indsats. Skibbyhøjs ledelse består af en forstander (sygeplejerske), en boligteamleder (sygeplejerske) og en værkstedsteamleder (pædagog). Boligpersonalet består af 9 pædagoger, 2 sygeplejersker (heraf 1 medicinansvarlig), 3 plejere og social og sundhedsassistent. Boligpersonalet, er opdelt i 2 team. Lindehusteamet dækker Lindehuset, Hybelbo og Bakkehuset og Birkehusteamet dækker Birkehus, Brinken. Pavillonerne deles af begge boligteam. De 2 boligteam ledes af en boligteamleder. Værkstedspersonalet der består af 2 pædagoger, 6 værkstedsassistenter som sammen udgør et selvstændigt team og ledes af en værkstedsteamleder. Køkkenpersonalet består af 1 køkkenleder samt en pædagog, rengøringspersonalet består af 2 husassistenter. Såvel køkkenpersonalet som rengøringspersonalet er en del af værkstedsteamet. Den tværfaglige personalegruppe består af 1 psykolog, 1 socialrådgiver, 1 fysioterapeut samt 1 HK- personale (fuldmægtig) i administrationen. 3.9 Socialområdets tanker for en udvikling af nye tilbud Social Service ser Skibbyhøj som et unikt sted for såvel botilbud som beskyttet beskæftigelse et sted, der i forhold til målgruppen på Skibbyhøj fint kan gå hånd i hånd med de tanker som Frederikssund Kommune har på psykiatriområdet: Udfordringen er flere unge 18-25 år med dobbeltdiagnoser ADHD/misbrug er Skibbyhøj en mulighed både som bo eller dagfunktion? Platform (speciale) for unge i ADHD diagnosen (uden misbrug). Vi sender unge ud til andre kommuner i dyre foranstaltninger. Akut og udredningspladser allonge til Parkvej 12 set i et mere komplekst perspektiv. En udvidet akutenhed (døgn) en udbygning af Parkvej 12 initiativet. Platform for skæve eksistenser (ORION) evt. i særforanstaltninger på matriklen. Omstille fra sælgerkommune til at være selvforsynede (hjemtage opgaver ex. 85). Såfremt misbrugsområdets dagbehandling hjemtages kunne platformen være her. Aktiveringsplatform unge kontanthjælpsmodtager i et samspil mellem lovgivningerne LAB og SEL. Flytte mødestedet til Skibbyhøjs lokaliteter. Udvikle cafefunktionen kultur og beskæftigelse. Kompetencecenter EDB undervisning eller støttet udplacering vejen fra beskyttet beskæftigelse til ordinære arbejdsmarked. Mere fokus på sindslidendes beskæftigelsesmuligheder (jobkonsulent), STU forløb? For så vidt angår Skibbyhøjs allerede eksisterende tilbud har Social Service en forventning om, at disse tilbud fortsætter og drives videre så længe, der er et marked, som efterspørger tilbuddene. 9/13

4. IT-området. Vurdering af de EDB-mæssige konsekvenser. Frederikssund Kommunes IT-afdeling har foretaget en gennemgang af Skibbyhøjs IT område og vurderer de økonomiske konsekvenser for IT området i forbindelse med overtagelsen således: Arbejdsstationer Beløb Bemærkninger 16 stk. stationære pc'er 61.000 1 stk. genbruges. 16 stk. 22" HP skærm 21.000 6 stk. Lenovo T420 bærbare 46.800 6 Dok.station, skærm, mus, tastatur 14.000 Standard Software 23 stk. MSOffice 2010 pro. (nedg. Til 2007) 63.500 25 stk. Windows device cal. Licenser 4.000 25 stk. Windows User cal. Licenser 4.000 50 stk. Exchange cal. Licenser 16.500 Sikker mail 5.000 Logiva for opsætning TrendMicro Antivirus 23 stk. 4.500 Årlig driftsudgift Fag specifik Software 50 brugerlicenser til EKJ-systemet 0 Licenser forefindes iflg. HO 50 SQL cal. Til EKJ mod databasen 35.000 50 stk. Citrix ICA client 0 (Gratis produkt) Makonomi økonomisystem snitflade udtræk til Prisme 5.000 Estimat Netværk. Leje af linje til TDC 26.000 Årlig driftsudgift Opsætning af Trådløst netværk 75.000 Estimat Nødvendig HW (switche m.v.) 20.000 Øvrigt Netværks printer 6.000 Der findes p.t. kun 2 stk. Overfalds alarmer 10.000 Estimat Uforudsete udgifter 50.000 Opsætning af EKJ - Rambøll Care 50.000 Estimat Konvertering og migrering af data fra Maconomy Se evt. Gnisten/Rosenf. I alt 517.300 10/13

5. Løn- og ansættelsesmæssige forhold. 5.1 Virksomhedsoverdragelse Personale, som er ansat ved et regionalt tilbud, er omfattet af lov om virksomhedsoverdragelse i forbindelse med overdragelse til beliggenhedskommunen, således overdrages gældende pligter og rettigheder sammen med det pågældende personale. Medarbejdere, som overdrages fra regionale institutioner til kommunale ansættelser, er omfattet af regionernes generelle aftaler og overenskomster, indtil disse aktivt fravælges af KL. 5.2 Tjenestemænd Tjenestemænd, der overdrages fra et regionalt tilbud til kommunalt ansættelse, fortsætter den videre ansættelse under den nye kommune på de hidtidige vilkår. Frederikssund Kommune overtager den fulde pensionsforpligtelse for tjenestemænd. Det er først muligt at fastsætte kommunens fremtidige pensionsforpligtelser, når kommunen får indsigt i de individuelle pensioner og eventuelle medfølgende pensionshensættelser. 5.3 Erstatningsansvar Der gøres opmærksom på, at kommunen i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse ligeledes overtager ansvaret samt erstatningsforpligtelsen for forhold under den tidligere regionale ansættelse herunder arbejdsskadesanmeldelser. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere kommunens erstatningsansvar for det overdragne personale, da disse erstatningssager først bliver personspecificerede, når en underskrevet aftale foreligger. 11/13

6. De bygningsmæssige forhold Bygningerne fremstår umiddelbart meget velholdte både ude og inde. Bygningerne har gennem en årrække gennemgået store istandsættelser. Ved gennemgangen er der konstateret et par tage, hvor tegltagbelægningen samt nogle kviste kraftigt trænger til at blive udskiftet og i denne forbindelse efterisoleret, samt monteret nye ovenlys. Det anses for presserende at reparation/udskiftning foretages I en af de to værkstedsbygningerne er vinduerne udslidte og skal fornyes. Det anses for presserende, at disse udskiftes. I en forholdsvis ny bygning er tagetagen ikke indrettet og fremstår som råhus, dette kunne udnyttes til f.eks. 4 lejligheder. Der er for en del år siden opstillet to pavilloner, der på nuværende tidspunkt trænger gevaldigt til en istandsættelse både ude og inde. Hvis disse også fremover skal anvendes til beboelse bør de istandsættes og efterisoleres - alternativt bør de fjernes. Ude i haven ligger der en gammel villa, boenheden Brinken, som ligeledes er i en dårlig stand, men anses ikke for at være presserende. Til Skibbyhøj er der tilknyttet et gartneri med to drivhuse disse er i meget dårlig stand og bør istandsættes. Det anses for at være presserende. Den samlede udgift til ovenstående vurderes overslagsmæssigt at ville koste 4.5 millioner kr. Endvidere skal gøres opmærksom på, at det er gamle bygninger, det handler om. Hovedbygningen er fra 1912. Senere er der i årene 1940 1950 1960 1965 kommet flere bygninger til. Frederikssund kommune er i forbindelse med syn på Skibbyhøj blevet opmærksom på, at der ikke udført den lovpligtige energimærkning af ejendommen, hvorfor det ikke kan vurderes, hvad en sådan rapport ville udtrykke om energiforbruget. Frederikssund Kommune skal derfor anmode regionen om den lovpligtige energimærkning af bygningerne. Denne energimærkning angiver helt sikkert, hvad der bør gøres ved de forskellige bygninger isoleringsmæssigt varmesystemmæssigt osv., hvilket kan blive ret bekosteligt, som i givet fald vil være udover de anførte 4,5 millioner kr. 12/13

7. Økonomiske aspekter. De takst- finansierings- og budgetmæssige forhold. Driften er takstfinansieret. Takster i 2011:Botilbud: 1932 kr. i døgnet Værkstedstilbud: 519 kr. i døgnet Den samlede årlige drift er på 19,4 millioner kr. netto. For så vidt angår bygningerne overtager Frederikssund Kommune bygningerne med baggrund i den seneste ejendomsvurdering. Ejendomsvurderingen for 2010 er opgjort til 17,45 millioner kr. 13/13