Rapport UEFA Study Group i Tyskland Besøg fra den 08.12.2008-11.12.2008 Tema Eliteungdomsfodbold



Relaterede dokumenter
Vision at stå stærkere sammen

Fodbold Samarbejde Nordsjælland

Fra talent til landshold. den røde/hvide tråd i dansk kvindefodbold!

I Nørresundby Forenede Boldklubber går vi ind for DBU s Holdninger og Handlinger og DBU s Fair Play kodeks.

Målsætninger Beskriv hvordan der arbejdes videre med eksisterende og/eller nye målsætninger

UEFA Study Group Eerikkilä 2013 Grässroots footbäll

DBU Fyn kursus i Næsby 9. marts 2011 Fra DBU s Talentcenter til A-landsholdet

Sportslig Analyse af Talent- og Elitemiljøer/-setup i Aarhus (SATE-Analyse)

Rapport UEFA Study Group - Det Tyske fodboldforbund den 7. april 10. april 2014.

Forældremøde. Onsdag den 30. september & 7. oktober

UEFA Study Group Scheme Kvindefodbold i Sverige. UEFA Study Group Scheme. Rapport for besøg i Stockholm, Sverige

Talenttræning Piger Sydvestjylland

Sportslig Analyse af Talent- og Elitemiljøer/-setup i Aarhus (SATE-Analyse)

DEN RØDE TRÅD. Det skal være sjovt at spille fodbold i Vallensbæk IF. Den Røde Tråd

Skjern Håndbolds Talentstrategi

Projekt Talentudvikling i Danmark, Evaluerings- og høringsoplæg

Vi udvikler nye standarder for individuel udvikling af ungdomselitehåndboldspillere!

Lars Olesen, Kenneth Nielsen, Torben Baunbæk, Gitte Pedersen, Diana Andersen, Ann Sofie Frederiksen, John Ipsen, Kaj D. Larsen,

Glæden driver eliten!

Talentcenter DANMARK. Spillermanual piger /drenge VOLLEYBALL VOLLEYBALL VOLLEYBALL VOLLEYBALL VOLLEYBALL VOLLEYBALL VOLLEYBALL

Målsætninger og retningslinier for elite- og talentudviklingen i DSqF

Informationsmøde for Piger årgang 2002 & Drenge årgang 2001 JHF Kreds 7. Holsted den

DANSK GOLF UNION. Vejen til landsholdet

Valby boldklub. Mere end fodbold. Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold

Trænermanual for DS talentarbejde.

FC Storstrømmen Overbygning af Vordingborg kommunes fodbold klubber samt placering af Talentcenter T+ i Vordingborg kommune.

Fra Ælling til Svane. Børneafdelingen Køge Boldklub

KLAR TIL AT DYRKE DIT TALENT? Kombiner din sport og din skolegang i talentklassen på Himmelev Skole

Målsætninger Beskriv hvordan der arbejdes videre med eksisterende og/eller nye målsætninger

Informationsmøde om Idrætstalentklasse

ORGANISATION KOLDING IF FODBOLD - UNGDOM

Børnefodbold i Randers Freja. September 2013

Projekt DBU Børne- og Ungdomskonsulent

ANSØGNING OM TILSKUD FRA START- OG UDVIKLINGSPULJEN

Nyhedsbrev FC Roskilde ungdom

Studietur NY Red Bulls

Sportslig ledelse: Talentchef: Claus Stenum Jensen Overordnet sportsligt, administrativt og økonomisk ansvar.

Kraftcenter. Danmarks Ishockey Union

FLOORBALL. Talentprojekt. Dansk Floorball Unions. Hæftet er udviklet i samarbejde mellem:

Kan Danmark fordoble talentmassen med et trylleslag?

Læs og lær om. Christian Eriksen

INVITATION TIL DBU TALENTKONFERENCE 2018

SIF-Fodbold - Sport. Sport. Ansvarlig for området Sportschef Mogens Schuldt

DBU UNGDOMS- og T-LICENSMANUAL, drenge

FREDERICIA ELITEIDRÆT HJÆLPER DIG PÅ VEJ

Talentudvikling/ uddannelse under DIU

STRATEGIPLAN. Dalum IF

Samfundsøkonomisk betydningen af fodbold i Danmark. Frivillighed

Talentcentre og kraftcentre

KLAR TIL AT DYRKE DIT TALENT? Kombiner din sport og din skolegang i talentklassen på Himmelev Skole

Blå Tråd for børnefodbold i Ringe Boldklub

Vision 2020 ELITE OG BREDDE HÅND I HÅND

KLAR TIL AT DYRKE DIT TALENT? Kombiner din sport og din skolegang i talentklassen på Himmelev Skole

Københavns Kommune Att.: Mads Kamp Hansen Nyropsgade København V. København, 25. oktober Streetfodbold et organiseret tilbud til unge

Velkommen til Hobro IK og Talent Plus. Kort om Talent Plus. Sportslig ledelse

TeamGym-landshold

TALENTARBEJDET i ROSKILDE HÅNDBOLD Revideret april 2013

AIF Royal Fonden Uddeling november 2016.

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv

Talent strategi for talentarbejdet i dansk sejlsport

Koldings nye flagskib. Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite

Dansk Boldspil-Union. Frafald- og tilvalgsundersøgelse af kvindelige elitefodboldspillere

Dansk Boldspil-Union 2015 DBU s Licenssystem, Manual for Ungdom, drenge januar

!!!!!!!!!!! Allan!B.!Grønkjær! Sportschef!!!!!!!!!

Dansk Boldspil-Union En Del Af Noget Større

Sportslig Analyse af Talent- og Elitemiljøer/-setup i Aarhus (SATE-Analyse)

VB s Talentakademi. - et tilbud til alle drenge og piger fra U8-U12

VRI Fodbold DEN GULE TRÅD

Velkommen til AaB s kvinde-/pigeafdeling

Talenternes forældre

Transkript:

Deltagere: Lene Terp, DBUs Uddannelsesudvalg Kim Vilfort, DBUs Herreeliteungdomsudvalg Per Andersen U19 landstræner Martin Bloch, MB Talenttræner Claus Gaihede, CG Talenttræner Thomas Slosarich, TS Talenttræner Kim Hallberg, Talentudviklingskoordinator Poul Gilling, Uddannelseschef Rapport UEFA Study Group i Tyskland Besøg fra den 08.12.2008-11.12.2008 Tema Eliteungdomsfodbold Refleksioner fra de deltagende talenttrænere (CG, TS og MB) set fra talenttrænernes perspektiv. Indledning: Dette indlæg er bygget op på baggrund trænernes personlige refleksioner over studiebesøget i Tyskland, hvor gruppen fik et indblik i DFB s talentprogram. Sammen har vi tre talenttrænere diskuteret indholdet af besøget og derudfra samlet vores refleksioner i dette indlæg. Indlægget indeholder først nogle konkrete fakta om den generelle tyske talentudvikling bl.a. deres opstillede mål for talentudviklingen, dernæst følger en beskrivelse af opbygningen, herunder de såkaldte støttepunkter som placeret over hele Tyskland. Endelig har vi i gruppen forsøgt at perspektivere/konkludere ift. til vores egen talentudvikling i Danmark. Lidt fakta omkring tysk talentudvikling: "DFB Nachwuchskonzept" er baseret på fire bærende søjler: Talentcentre, ungdomslandshold, træner service, skolekooperation. Programmet begyndte i hele landet i sæsonen 2002/03. 366 såkaldte støttepunkter, talentcentrene, er fordelt over hele landet. Der findes 26.000 klubber i hele Forbundsrepublikken, og det betyder, at ca. 70 klubber er fælles om et talentcenter. 1200 uddannede trænere er aktiv i de forskellige talentcentre. De koordineres af 29 fuldtidsbeskæftigede medarbejdere. Det tyske fodboldforbund (DFB) investerer omkring 10 millioner euro per år i ungdomsarbejdet. 1

Siden 1996/97 findes der i Tyskland 15 idrætsskoler med 38 uddannede trænere, der er ansvarlig for uddannelsen af ca. 700 talenter mellem 11 og 18 år. De samarbejder med DFB. I de seneste år var der 600 1200 ansøgere, hvilket betyder fem ansøgninger til hver plads. Mål med ungdomsfodbolden i Det tyske Fodboldforbund (DFB): 1. At uddanne mange topspillere til Topfodbold (fremtidssikring af Topfodbolden). 2. At begejstre mange fodboldspillere (piger og drenge) til et langt liv i fodboldklubberne (fremtidssikring af Forbundet og klubberne). Centrale mål og opgaver i Talentudvindingen i DFB: 1. Opdage og registrere alle talenter i Tyskland rettidigt og udvikle dem aldersrelateret. 2. Finde Toptalenterne og udvikle dem endnu mere intensivt men samtidig være åben overfor Spätstartere (spillere der er udviklet sent) eks. Metzelder, Friedrich, Klose DFB Talentudviklingsprogram projektmål og aktuel status: 1. Intensiv og regelmæssig opsyn med alle talenter i regionerne. 2. Individuel udvikling og et supplement til klubtræningen. 3. Uddannelse af teknisk øvede og taktisk skolede spillere. 4. Kort vej mellem DFB, Forbundene og foreningerne. En aktuel status viser, at DFB og dets Forbund er nået ud til græsrødderne i foreningerne, hvilket har været et vigtigt mål for DFB. Dette betyder bl.a.: Stor imagegevinst for DFB og dets Forbund. Stærkere motivation hos foreningstrænerne og lederne. Større motivation hos selve talenterne. Ny, bedre og direkte kommunikationsvej mellem DFB og foreningerne. Klubtrænerne inviteres ind til Talenttræning. Formålet er her at give inspiration til trænerne og at være i tæt dialog. Desuden udleverer DFB et ringbind (sportslig håndbog) til klubtrænerne. Man har i Tyskland lavet et tæt samarbejde mellem FFB, udvalgte skoler og klubber Eliteschulen des Fussballs. Målet med Eliteskolerne er bl.a.: At optimere skole- og elitesportslig uddannelse. At fordoble antallet af træningsenheder. At koordinere skoleuddannelsen med den øgede træningsmængde i klub, Talentcenter og DFB. Opbygge en skole- og pædagogisk ansvarlighed. 2

Stützpunkte Der findes pt. 366 Stützpunkte rundt omkring i Tyskland. Her træner spillere i alderen U-12 til U-15 en gang om ugen styret af 29 koordinatorer ansat direkte af DFB. Disse koordinatorer har igen små 1000 trænere under sig, som screener 640.000 660.000 spillere hvert år i bestræbelserne på at finde de ca. 16-20 spillere pr. center i hver årgang, der skal arbejdes videre med. Der hvor Stützpunkte bla. adskiller sig markant fra den danske model er, at spillerne fra Bundesligaklubbernes talentprogrammer IKKE er den del af denne træning. Der er tale om et parallelforløb, som i sidste instans mødes, når der skal udvælges spillere til de yngste U-landshold. Her er der således en god fordeling mellem spillere fra Stützpunkte og Bundesligaklubbernes talentprogrammer. Stützpunkte (se tegning): Konklusion/perspektivering Der var i gruppen bred enighed om, at de 8-10 millioner Euro, som DFB bruger på deres talentudvikling, hvor strukturen med Stützpunkte er en vital del, er mange ressourcer at bruge på de næstbedste spillere. Modellen er således mere optimal i et land med så stor geografisk spredning, og så mange spillere som tyskerne skal screene. Isoleret set, er der dog ingredienser i deres set-up som kunne være yderst interessant at overføre til den danske model. Således blev der lavet en brainstorm på en model med Støttepunkter rundt omkring i Danmark, hvor spillere før U-15 (U-13 og U-14 eller sågar yngre) kunne samles til træning i lokalområdet. Men hvor træningsindhold og struktur kunne styres af DBU. Ligesom det ville give en fantastisk mulighed for at matche og samtidig motivere de bedste spillere langt tidligere. Endelig ville et spin off være den indlysende mulighed, idet sådant et set-up vil give grundlag for at uddanne og påvirke de mange trænere, der til dagligt arbejder med vores yngre spillere i små-, mellemstore- og store klubber landet rundt. 3

Unglandstræner Per Andersen set fra en unglandstræners perspektiv Organisationen omkring unglandsholdene. Det tyske fodboldforbund har 2 mål med talentudviklingen i fodboldforbundet: 1. at udvikle spillere til højt internationalt niveau. 2. at vinde EM for U/17, U/19 og U/21 unglandsholdene. Organisation: U/14: 21 regioner intern turnering 1 gang om året de 21 regioner imellem unglandstrænere/ forbundsscouts til stede Der udtages ca. 100 spillere, der arbejdes med. U/16: 21 regioner intern turnering 1 gang om året de 21 regioner imellem unglandstrænere/ forbundsscouts til stede Der udtages ca. 40 50 spillere til U/16 landsholdet ( yngste landshold ). U/17: Af ovenstående 40 50 spillere udtages U/17 landsholdet. U/18: 21 regioner intern turnering 1 gang om året de 21 regioner imellem unglandstræner/ forbundsscouts til stede Der udtages 30 spillere. U/19: Af ovenstående ca. 30 spillere udtages U/19 landsholdet. U/21: 21 regioner intern turnering 1 gang om året de 21 regioner imellem unglandstræner/scouts til stede. Der udtages 20 30 spillere. Antal landskampe de enkelte årgangslandshold: U/16: 10 12 landskampe pr. år. U/17: 12 15 landskampe pr. år (inklusive 1. kvalifikationsrunde + eliterunden ). U/18: 8 10 landskampe pr. år. U/19: 12 15 landskampe pr. år (inklusive 1. kvalifikationsrunde + eliterunden ). Vedrørende matchning: alle landsholdsspillere på U/19 og U21 træner med de respektive klubbers 1. holdstruppe (bundesliga 1. liga ). alle U/19 landsholdsspillere spiller seniorfodbold (bundesliga ( 1 par stykker ) 1. liga og 2. liga ) ca. halvdelen af U/21 landsholdets spillere optræder fast i bundesligaen - resterende 1. eller 2. liga. 4

Problem: 45 % af spillerne i bundesligaen er udlændinge stort problem for talentudviklingen. Vedrørende spilfilosofi: alle landshold spiller ud fra samme filosofi Vigtigt: Det vigtigste arbejde foregår i klubberne omkring talentudviklingen. Problematikker til diskussion i den danske talentudvikling efter besøget i Tyskland: hvordan udvikle spillere optimalt i Danmark fra det 12. 21. år til topfodbold klubregi i DBU regi?? hvordan får vi flere teenagere til at spille i den danske superliga?? hvordan matcher vi bedst danske teenagere til international topfodbold? hvordan bruges en idrætspsykolog i DBU regi omkring unglandsholdene? hvordan i uddannelsesregi? Uddannelsesudvalgsmedlem Lene Terp set fra et udvalgsmedlems perspektiv. Træneruddannelse - Støttepunktstræning 366 støttepunkter i Tyskland for U12 til U15. Målet var, at trænerne (992) skulle have minimum B- licens, men det var ikke muligt ved opstarten (så krav er C-licens og på vej med B-licens). 2-3 gange i året inviteres også spillernes klubtrænere, og der udleveres en manual både til støttepunktstrænerne og til klubtrænerne. Træningen følger således et allerede fastlagt koncept. Trænerne træner en gang i ugen og har to årgange lige efter hinanden. Lønnen er 300 Euro per. Mdr. Alle støttepunktskoordinatorer (29 afdelinger) har studeret idræt på universitet og er fuldtidsansatte i DFB. Trænerne støttes af: - DFB-trænermanual - Regelmæssig uddannelse af DFB-instruktører - Aktuelt træningskoncept - Regelmæssige støttepunktsbesøg fra koordinatorer, forbundstrænere og uddannede juniortrænere i regionen Træneruddannelse DFB Ingen målmandstræneruddannelse Starter med at uddanne skolelærere i fodboldens basis, specielt med fokus på børn i alderen 7-10-årige. De mener, at trænerbilledet har ændret sig, så deres P-træneruddannelse er rettet mod henholdsvis: - professionel holdtræner - akademitræner (U17-U23) i bundesligaklubber - forbundstræner eller DFB-instruktør Træneruddannelse Schalke 04 I de professionelle klubber, der har licens til 1. og 2. bundesliga, er det et krav, at man også satser på talentudvikling og har akademier. I Schalke er der syv fuldtidsansatte trænere, i alt fra U9-U20. 5

20 trænere (fem P resten A eller B-licens), 1 målmandstræner ingen licens (og ingen specifik målmandsuddannelse i DFB), 1 fysisk træner ingen krav om specifik uddannelse, 1 mentaltræner (ingen krav om specifik uddannelse). 1 læge, 2 fysioterapeuter, 1 genoptræningstræner U14, U15, U19 og U23 har fuldtidstrænere. Alle trænere er også koordinatorer for årgangen under den årgang de træner. Målet er, at trænerne er specialister i forhold til de enkelte årgange. De har en næsten konstant trænergruppe, man fra U9 til U15 følger en årgang i 2 år. Man uddanner trænerne via DFB s system, men kører også intern træneruddannelse i relation til filosofi og tendenser. Træneruddannelse Italien Få uddannet med B- og A-licens. Stor efterspørgsel efter uddannelse, få optages. Optagelse på baggrund af pointsystem ud fra følgende kategorier: Eget spillerniveau, trænerniveau, trænererfaring, uddannelse. Fysiske trænere i professionelle klubber skal være universitetsuddannet suppleret med fodboldfysik. Tradition for fysiske trænere, så mange hold har 1-2 fysiske trænere tilknyttet. Herreeliteungdomsudvalgsmedlem Kim Vilfort set fra et udvalgsmedlems perspektiv. STUDIETUR HOS DFB VEDRØRENDE TALENTUDVIKLING. I løbet af de 3 dage fik vi et fint indblik i hvilke ideer og hvilke rammer DFB arbejder ud fra i forbindelse med deres satsning på udvikling af landets talentfulde spillere. De har et budget på ca. 8. mio Euro og har valgt en vej som går lidt mod tendensen i vores egen talent udvikling. De prøver at ramme mere bredt og bruger forholdsvis mange ressourser på spillere i de ældste ungdomsårgange som ikke er i landsholdsregi. DFB s centertræning vedrører først og fremmest de spillere som ikke spiller i de professionelle klubber ( licensklubber ca. 40 stk). Klubskifter til de store klubber begynder at tage fart fra U15. Det er sådan, at når en spiller skifter fra en mindre klub til en af prof. Klubberne, så stopper han med træningen i DFB s regi, og kaldes kun ind i forbindelse med landsholdsfodbold. Deres synspunkter er, at så er de under ordentlige forhold og har de rigtige og gode rammer, der skal til for at udvikle sig. Det hele starter op fra U12, og her har man ca. 360 centre rundt i landet, hvor der er tilknyttet 2-3 trænere/scout og 20-30 spillere. ( 29 chefkoordinatorer på fuldtid og ca. 990 trænere/scout). Efter U15 reducerer man hvert år antallet af centrer og antallet af spillere indtil overgangen til U18. Hvert år fra U14 spilles, som afslutning på sæsonen, et stævne med 21 regionshold. Det forgår indtil overgangen til U18-alderen DFB har en stor tro på, at de gennem den indsats for de spillere, der ikke lige er omkring unglandstrupperne får udviklet mange spillere til både den bedste og i høj grad til den næst bedste række i Tyskland (hvor de så her havde eksempler på, at de som forholdsvis unge blev interessante for topklubberne og nogle endda senere landsholdsspiller.) Der blev bl.a. nævnt flere fra den nuværende U21-landsholdes trup. Licenssystem: De har i Tyskland også en form for Licenssystem. Klubberne i de 2 bedste ligaer er med plus enkelte fra den 3. bedste række. Systemet fungerer på den måde, at en klub kan få til delt betegnelsen 3, 2 eller 1 stjerne. Antallet afhang af hvor mange punkter ud af en 200 punkts plan klubben opfyldte. Det er ikke lykkedes at få fat i, hvad de punkter nøjagtigt handlede om, men det lød som om det var de samme omdrejningspunkter som vi har arbejdet med i det danske Licenssystem. Dog virkede det lidt mere vagt. 6

Licenssystem havde som sådan ikke noget med om man spillede med i de bedste ungdomsligaer. Det virkede ikke som om de havde den store justits med, hvordan klubberne levede op til kravene. Man kunne måske degraderes i forhold til niveau ( antal stjerner), men det virkede ikke, som om at man kunne blive smidt ud. Der var 7 klubber med 3 stjerner. 7