Månedens astronom februar 2006 side 1 Verdensbilleder * Det geocentriske * Det geo-heliocentriske * Det heliocentriske 1: kosmologiens fødsel og problemer Astronomien er den ældste af alle videnskaber * Uregelmæssigheder pirrer nysgerrigheden, og planeternes uforståelige snart direkte, snart retrograde bevægelse inspirerer til et studium af Universets struktur. Interessant er da ikke blot Jordens form, men kosmologi generelt, herunder: * Hvilken form har Jorden? * Hvad består himmellegemerne af? * Hvorfor bevæger himmellegemerne sig hen over himlen på en regelmæssig eller næsten regelmæssig måde? * Hvor langt er der ud til himmellegerne? * Hvis man kunne se på verden udefra, hvordan ville den så se ud? Paradigmeskifter - bestemt af teknologisk stade * Først:Jorden var centrum i et endeligt og uforanderligt univers. * Så: Jorden er en planet, der kredser om en stjerne, nemlig Solen. * Nu: Jorden blot er en lille planet i kredsløb om en lille stjerne i udkanten af en galakse, der befinder sig et sted i et uendeligt rum, der til stadighed forandrer sig. Samme grundstoffer? * Vi går nu tilbage til før rumalderen og stiller os selv nogle spørgsmål, som du lige skal tænke over! * Vi kender her på Jorden en række grundstoffer og kemiske forbindelser, men er det de samme grundstoffer og forbindelser, man finder i og på himmellegemerne? Gælder de fysiske love, vi kender her på Jorden, også på og mellem himmellegemerne? 2: Antikkens verdensbillede: Aristoteles * Kosmologi som del af religion * Første samlede naturbeskrivelse hos Aristoteles (384-322 f. Kr.) * Holder sig uændret i langt op i middelalderen * Naturlove på Jorden: 4 stoftyper: * 2 bevægelsetyper: naturlige, lineær bevægelse og tvungne bevægelser * Naturlove i himlen: * ét stof: æteren * én bevægelsetype: cirklen den perfekte * Alt er uforanderligt!
Månedens astronom februar 2006 side 2 * Verdensmodel: * Altså forskellige love og stoffer på Jorden og i himlen. 3: Antikkens verdensbillede: Hvad ved man - og hvad ved man ikke? * Jorden er rund * Størrelsen af Jorden * Hvor mange gange er Solen længere væk end Månen: * Hvad kan man ikke forklare?
Månedens astronom februar 2006 side 3 4: Antikkens verdensbillede: Ptolemaios (ca. 100 e. Kr.) * Almagesten: matematisk astronomi med epicykler og deferenter * Kun jævne cirkelbevægelser men kan forklare retrograd bevægelse * Himlen stadig uforanderlig! Kometer er fx et atmosfære-fænomen! * Dette geocentriske verdensbillede overtages af den kristne kirke * Dette verdensbillede vedligeholdes og forbedres af araberne op gennem århundrederne 5: Det kopernikanske verdensbillede * Nikolaus Kopernikus (1473-1543) * Pustede liv i gamle ideer om et heliocentrisk verdensbillede * Stadig epicykler ækvivalent med Ptolemaios model * Udgivet posthumt men havde cirkuleret blandt venner forinden * Blev ikke accepteret: * Jorden et et tungt element! * Det guddommelige menneske er ikke i centrum * Ingen parallakse kunne konstateres
Månedens astronom februar 2006 side 4 6: Det Tychoniske verdensbillede * Tycho Brahe (1546-1601) * Adelsmand, jurist, bondeplager, alkymist, ligget i ondt levned, egenrådig, perfekt observator uden kikkert * 1572: Observerer en supernova i Cassiopeja - altså er himlen ikke uforanderlig! * 1573: De nova Stella * 1577: Ser en komet, der er længere væk end Venus! * Kan ikke måle stjerneparallakser Først i 1838 Bessel: 1 kr. på 5,5 km afstand * Mister kongelige privilegier i 1596 flygter til Prag til Kejser Rudolf * Kepler som assistent Marsobservationer død af sprængt blære/kviksølvforgiftning? * Johannes Kepler (1571-1630) * Stjal Tychos observationsdata: Studerede Mars bane * Empirisk 1609: De to første love 1619: tredje lov * Heliocentrisk og cirklens tyranni er brudt! 7: Keplers revolution
Månedens astronom februar 2006 side 5 8: Galileo Galilei * Galileo Galilei (1564-1642) * Kikkerten fra 1608 Galilei 1610 Venusfaser månebjerge - jupitermåner: p * Altså et andet centrum! * Opgør med autoritetstro * Ny kosmologi: Solen er centrum og samme fysiske love sog stof overalt i verden. * Den naturvidenskabelige arbejdsmetode indføres. 9: Riccioli Almagestum novum, Bologna 1651