Lærervejledning klasse

Transkript

1 Lærervejledning klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at arbejde mere med Tycho Brahe, videnskaben, troen og tiden generelt, i forbindelse med jeres besøg på Tycho Brahe-museet. Materialet indeholder både en introduktion til hvordan man kan anskue renæssancen som periode, samt tre forskellige temaer: Tro, Videnskab og Hverdagsliv. Derudover rummer materialet også en del forskellige arbejdsspørgsmål, som kan sætte elevernes tanker i gang. Vi har samtidig også valgt at henvise til forskellige titler, som vi mener kan være gode at bruge i arbejdet, før og efter besøget, hvis dette ønskes. Jeres besøg på Tycho Brahe-museet kan kobles til mange forskellige fag, og niveauer. Eksempelvis kan besøget være i forbindelse med fagene: Historie, Dansk/Svensk, Matematik, Fysisk, Kemi, forskellige emneuger, samt tværfaglige forløb. Ligeledes har vores skoleprogrammer tre forskellige indretninger som I kan vælge imellem, alt efter hvad der passer ind i resten af jeres undervisning. Informationer om vores programmer findes på hjemmesiden. Vi håber på at denne vejledning giver os alle bedre mulighed for at kunne diskutere dybere og mere nuanceret, og sammen kunne dykke længere ned i Tycho Brahe og hans videnskab. Vel mødt!

2 Hvad er renæssancen? Renæssance kaldes den tidsperiode, der ligger efter middelalderen, og generelt siger man at den i Norden varer fra omkring 1500 og til cirka slutningen af 1600-tallet. Middelalderen, der ligger før renæssancen, er i mange år blevet betragtet som en slags mellemtid. Den mellemtid, der var imellem de oplyste antikke grækere og renæssancen, hvor mennesket blev oplyst igen. Renæssance betyder genfødsel, og genfødslen sigtede mod oplysningen af mennesket. Målene for menneskene i renæssancen var ikke at kun opfinde nyt, men i lige så høj grad at genoprette videnskaben, og at føre den tilbage til udgangspunktet. Tanken var at jo tættere man kom på tidernes begyndelse dengang hvor Gud skabte universet, jo tættere kom man på Guds skabervisioner. Nutidens billede af fortiden hænger i høj grad sammen med hvilke kilder man kigger på fra fortiden, hvem bliver repræsentanterne, og hvordan tolkes dette. Tycho Brahe var en videnskabsmand, der levede i Skåne under renæssancen. Skåne var en del af det danske rige og Tycho Brahes bliver derfro opfattet som dansk. Han er en af dem der gives stor betydning for vores måde at se på videnskab i dag. Grunden til det var hans måde at arbejde på, der var fuldstændig uset på hans tid. Men Tycho Brahe hang på mange måder også fast i sin tid. Derfor indeholder et billede af Tycho Brahe to lidt modstridende billeder. Han afspejler både den kultur, de videnskabsidealer og det samfund han blev født i, men samtidig var han også på mange måder var et særpræget individ med egne ideer, der flere gange brød med tidens regler og normer. Alt det vil vi komme til at tale meget mere om på museet. Hvem/hvad synes I kan repræsentere vores tid, og hvilke konsekvenser det ville have for fremtidens billede af nutiden? Hvad tror du at der vil blive fortalt om nutiden, om 100 år og vil alle fortælle de samme historier?

3 Hvad er tro? I 1536 foregår Reformationen i Danmark. Reformationen handler i sidste ende om hvordan man skal tro på Gud. et går ud på om religion et forhold mellem den enkelte og Gud, eller den enkelte og kirken (/paven) og derefter Gud. Det er den tyske munk Martin Luther der kommer med de nye tanker, der i sidste ende fører til den splittelse af kirken i flere dele, en splittelse der stadig eksisterer i dag. I Nordeuropa er man protestantisk,, i andre dele af verden er kristne ofte katolikker. Før reformationen var vi også katolske i Norden. I renæssancen tænker man at universet var lavet af Gud og måtte derfor afspejle samme perfekte fuldkommenhed som Gud. Man mente at Gud havde skabt verden i en stor symmetri. Symmetrien blev ødelagt ved syndefaldet, der hvor Eva og Adam spiste af æblet. Guds visdom afspejles også i naturen, i form af en matematisk regelmæssighed og symmetri, som gør naturen og universet forståelig for den rationelle fornuft. Naturen ses som beviset på Guds eksistens, derfor studerer videnskabsmændene naturen for at finde Gud gennem målinger og afprøvninger af naturen. Guds to bøger ; biblen og naturen, blev betragtet som ligeværdige kilder til sandheden om universet. Videnskaben kaldes på dette tidspunkt for naturfilosofi. Videnskabsmænd kaldtes naturens præsteskab og deres mål er gennem deres eksperimenter at vise Guds skabelse. Ideen om at videnskab og religion overhovedet kan adskilles opstår først i 1800-tallet. I renæssancen troede alle på Gud, også videnskabsmændene. At være religiøs har været fuldstændig selvfølgeligt. Når Gud har skabt verden handler også videnskaben om tro. I dag har vi tendens til at sige at videnskab er dårligt udført hvis man blander trosmæssige argumenter ind i den, på det her tidspunkt har troen været en del af videnskabens argumentation og formål. Der er stadig en del religiøse videnskabsmænd i dag. Mange fysikere, matematikere og andre videnskabsmænd i dag tror at det i sidste ende er en Gud der har skabt alt. Hvad er tro? Hvorfor tror mennesker? Hvorfor skulle videnskab være dårligt udført hvis der er tro indblandet?

4 er bredt accepteret som sandheden kalder man for et paradigme. Disse ideer udgør en ramme som bliver umulig at tænke udenfor, paradigmet udgør en grænse for mennesket erkendelse. Indenfor et paradigme kan der opstå anomalier. Dette er opdagelser, ideer og teorier der ikke kan passe med det eksisterende paradigme. Når for mange anomalier opstår bliver det tid til at tænke om og tilslutte sig et nyt paradigme. Når man så går fra at mene en ting til at mene noget andet, kalder man det for et paradigmeskift. Eksempelvis foregår der ganske få år efter Tycho Brahes tid, et paradigmeskift. I vores del af verden går mange nemlig fra at tro at jorden er centrum for universet, ligesom Tycho, til at tro at solen er det, som vi gør det i dag. Hvad er videnskab? I dag ser vi verdenshistorien som en fremskridtsfortælling, hvor vi hele tiden bliver klogere og dygtigere. I renæssancen ser man snarer verdenshistorien som i evigt forfald. Vi bliver aldrig klogere end vi var i tidernes morgen, da Gud skabte verden, i sin uendelige visdom. Der ses blandt andet tilbage på antikkens Grækenland. Man mener at menneskene aldrig bliver klogere end i tidernes morgen, dengang Gud lavede verden. Man mener at sandheden om verden står i de ældste bøger og man mener at man blandt andet skal se i bøgerne fra det antikke Grækenland, hvis man vil vide hvordan Gud har lavet universet. Samtidig kom renässancensens videnkabsmænd til at erstatte de gamle teorier med nye. Men det lod Tycho Brahe sig ikke nøjes med, han ville have bedre forklaringer på hvordan universet så ud, og hvorfor. Tycho Brahe interesserer sig ikke bare for astronomien, men også for astrologien. Det kan være svært at forstå med nutidens øjne, men datidens forhold til astrologi er ret forskelligt fra nutidens. Man kan måske bedst sammenligne det, med den position som vejrprognoser tilskrives i dag, vi er afhængige af det, men forventer også en del fejl. Det er videnskabeligt forankret, men med forventelige upræcisheder. Med astrologi mente man at kunne forudsige en del af fremtiden, som dermed var skæbnebestemt, i hvert fald til en hvis grad. Man mente at der fra Gud og englene, via stjernerne og planeterne strømmede god og til tider dårlig indflydelse ned til mennesker, dyr og planter. Videnskabelige ideer der findes i et samfund og, som Paradigmeskift forekommer også i nutiden. Det sker fordi vi hele tiden finder ud af nye ting om vores univers. I 1920 erne opdager videnskabsmanden Edwin Hubble at der findes flere end bare vores egen galaxe, hvorved universet bliver større end vi har drømt om nogensinde før. I 1960 erne begyndte man eksempelvis for alvor at tro på en teori, der kaldes pladetektonik. Teorien handler om at jordens ydre består af flere faste plader, der bevæger sig i forhold til hinanden. Det er sådan jordskælv eksempelvis opstår, når to plader støder sammen. Endnu engang ændres vores ideer om universet og et paradigmeskift opstår i vor tid. Hvad man ser som videnskab er forskelligt i forskellige tider og kulturer, fordi også videnskab er en del af den menneskelige kultur. Videnskaben forandres også når samfundet forandres, og hvad der regnes som videnskab har været forskelligt i forskellige tider. Eksempelvis er astrologi jo ikke en del af den anerkendte videnskab længere. Man kan derfor ikke bedømme Tycho Brahe og hans arbejde ud fra et nutidigt videnskabsideal, ligesom at de videnskabsmænd der forsker i dag heller ikke repræsenterer en endegyldig sandhed. Det kan jo være at vi finder ud af noget nyt i morgen? Hvorfor undersøger mennesket verden? Synes du at vi har brug for videnskab? Tror du på at vi har en fri vilje eller en fast skæbne, som er bestemt på forhånd?

5 Hvordan var hverdagslivet? I renæssancen var befolkningen opdelt på en helt anden måde end i dag, samfundet var indelt i lag som man kaldte for stænder. På toppen af samfundet sad kongen og adelen. I bunden var bønderne. Adelen var dem der havde indflydelse, penge, magt og jord. Men adelen havde også forpligtigelser, til gengæld for de penge, den magt og den jord som kongen gav dem, skulle de hjælpe kongen med at styre landet. Det havde en betydning for hvilke uddannelser de tog, og også for hvordan de kunne leve deres liv. Det forventedes af kongen at de ville forsvare både ham og landet, i krig om nødvendigt. Det forventedes også at man som lensherre drev sit len (landområde) på en måde der gav et godt økonomisk overskud, der kunne gå til kongen. Hvis man kom fra forskellige lag i samfundet, var det sjældent at man havde noget med hinanden at gøre. At klatre op af den sociale rangstige var stort set umuligt, ligesom at idealet var at man ikke omgikkes med folk fra en anden social position. Man blev født til en position i livet, uanset om man ville det eller ej. Mad i renæssancen var også væsentlig anderledes end i dag. Blandt andet er vores mulighed for opbevaring i dag helt anderledes. Dengang havde man hverken elektricitet eller køleskabe. Derfor skulle al mad saltes, ryges eller tørres så det ikke blev for gammelt. I brøndene i de store byer skete ofte at vandet blev dårligt, i stedet lavede man en del øl ud af vandet. Når man laver øl, kommer vandet over kogepunktet og en del bakterier forsvinder derved. Øllet var ikke ligeså stærkt som i dag og også børn drak det. I dag koster krydderier ikke så meget, men i renæssancen skulle krydderierne transporteres hele vejen fra mellemøsten i karavaner til fods eller til hest. Det kunne tage lang tid og der var mange ting der kunne forsinke en sådan rejse, derfor var krydderier noget af det dyreste man kunne købe. Når ting er dyre at købe er det en god måde at vise at man har penge på. De rige og adelen brugte derfor mange forskellige krydderier i deres retter, for at vise hvor mange penge de havde. Gennemsnitsalderen i renæssancen var væsentlig lavere end den er i dag. Det er der flere grunde til, både sygdomme, leveforhold, sanitet, samt kosten har en stor indflydelse på dette. Opfindelsen af antibiotika har blandt andet gjort en kæmpe forskel. Før kunne man dø af sygdomme vi i dag behandler med penicillin og som kan gå væk på et par uger. Igennem 1500 og 1600-tallet var Danmark og Norden generelt også ramt af mange og voldsomme epidemier, hvilket også havde en stor indvirkning på gennemsnitslevealderen. Eksempelvis har der blandt andet været flere store pestudbrud, samt udbrud af kopper i renæssancen. Kan det også i dag betyde noget, hvem man kender eller er barn af? Bruger man stadig mad til at vise status i dag? Har vi epidemier i dag?

6 Ekstra opgaver Tycho skriver også digte. Digtene bruges til mange ting og indgår i hans mange brevvekslinger. De både styrker den offentlige identitet, men hylder eks. også mæcener, eller Gud. Hans digte kan også være en indgang til at forstå Tycho og hans tanker, følelser og liv. Analyser et digt fra Tycho Brahe, eks. Elegi til Danmark. Eller skriv et digt som Tycho. Dette er et citat fra Tycho Brahe. Hvad tror du Tycho mener når han siger det? en astronom bør være en verdensborger. Når statsmænd og andre plager ham alt for meget bør han skynde sig til et andet land med alt sit. For det er ikke vigtigt at prioritere sit land frem for den himmelske høje videnskab, som bærer udødelighedens præg. fra Mechanica. Tycho havde mange forskellige valgsprog. Eksempelvis non haberi sed esse, som kan oversættes til ikke synes, men være. Lav ligesom Tycho dit eget valgsprog og oversæt det til latin, brug evt. google translate, eller en ordbog. Lav modeller i papmache, ler, eller andre materialer af hvordan man har forestillet sig verdensrummet og hvordan vi forestiller os det i dag, eller kom med dit helt eget bud. Der findes stadig en del bevarede opskifter fra renæssancen. Prøv at lave mad efter en renæssanceopskrift, kan du lide det? Åke Jönsson: Tycho Brahe Världsmedborgaran från Ven Bi Skaarup: Renæssancemad. Opskrifter og køkkenhistorie fra Christian 4. s tid Links stjernerogplaneter.natmus.dk natmus.dk/salg-og-ydelser/undervisningog-undervisningsmateriale/undervisningsmateriale/ungdomsuddannelserne/ danmarks-middelalder-og-renaessance Tycho+Brahe/ htm Stjernekiggeren_Tycho_Brahe Renæssancen.htm For mere inspiration kan følgende bogtitler og links studeres nærmere Bogtitler Håkan Håkansson (red.): Tycho Brahe Att låta själen flyga mellan himlan tinnar Århus universitetsforlag: En ny himmel Fra kugleskaller til kvanteskum