Denmark Tema Nærmere netværket Fisk i nettet side 5 DADAS er ikke atomfysik side 9 RFID/EPC på emballagemesse side 11 Nr. 3 december 2006
Informationssamfundet udfordres af sig selv Erland Nielsen I dette nummer af På Stregen har vi valgt at kredse omkring begrebet Netværk, nærmere betegnet den form for netværk, der fanger, opsamler, arkiverer og videreformidler information. Da de velkendte stregkoder så dagens lys tilbage i midten af 1970 erne, var fokus rettet meget præcist på datafangst primært i forbindelse med scanning i supermarkedernes kasseterminaler. Hen over tiden blev det dog åbenbart, at de scannede data kunne anvendes til meget mere end blot at udskrive en kassebon. Butikskæderne begyndte at anvende scanningsdata til bl.a. ordreoptimering, og da vi i 1990 erne fik EDI (elektronisk datakommunikation) begyndte parterne i forsyningskæderne at udveksle data, som i rå eller ubearbejdet form stammede fra alle de steder, hvor der på basis af stregkoder blev opsamlet data om detailenheder, kolli, paller osv. Databaserne voksede støt hos leverandører, grossister, transportører og alle andre aktører i forsyningssystemerne, og lidt efter lidt blev det ikke længere et spørgsmål om at udveksle eller dele data, nu gjaldt det om at være selektiv med hensyn til de data, som blev viderekommunikeret til handelsparterne. Et mundheld om varelevering siger: Den rette vare på det rette tidspunkt på det rette sted til den rette pris Uden at komme nærmere ind på en diskussion om prissætning kunne samme mundheld,med en lettere omskrivning, anvendes på informationsudveksling: Den rette information, på det rette tidspunkt, til den rette person/det rette edb system Indtil videre har den automatiske datafangst primært været baseret på stregkoder. Med indførelsen af RFID teknologien, hvor data om produkterne kan opsamles automatisk ved hjælp af radiosignaler, kan vi forvente at få langt flere målepunkter i produkternes vej fra fra jord til bord. Kombineret med, at hver vare, kolli og palle på et tidspunkt vil være individuelt identificeret med en EPC kode (Electronic Product Code), bliver den tilgængelige informationsmængde uhyggelig stor. Og det er præcist her, udfordringen ligger. Vi registrerer og arkiverer flere og flere data samtidig med, at kravet til selektivt udvalgte og kvalitetssikrede data stiger. Her er det, at det professionelle netværk af informationsdatabaser, som beskrevet i dette nummer af På Stregen, kommer ind i billedet. Det professionelle består ikke mindst i, at der anvendes internationalt anerkendte standarder til identifikation af de nøgler, der benyttes til at søge i databaserne på netværket. GS1 s produktnumre (GTIN), Lokationsnumre (GLN), Serial Shipping Container Code (SSCC) og EPC er netop de standardiserede nøgler, som skal medvirke til at den rette information kommer frem til den rette person/det rette edb system på den rette tid. Vi ønsker GS1's medlemmer og alle andre læsere af På Stregen en rigtig god jul samt et lykkebringende nytår Redaktionen og GS1 Denmark Denmark Ansvarshavende redaktør: Adm. direktør Erland Nielsen, GS1 Denmark Redaktion: GS1 Denmark, Hammershusgade 17, 2100 København Ø. www.gs1.dk Tlf.: 39 27 85 27. Fax: 39 27 85 10. På Stregen udsendes til medlemmer af GS1 Denmark. Bladets artikler må citeres med tydelig kildeangivelse. Forsidebillede: Det andet bureau. GS1 Denmark kan kontaktes på følgende e-mail adresser: Adm. Direktør Erland Nielsen en@gs1.dk Teknisk chef Per Kiilsholm pki@gs1.dk Administrationschef Ulrik Hågen Hansen uhh@gs1.dk Medlemsadministration Else Jacobsen eja@gs1.dk Økonomi/Sekretær Heike Bak hba@gs1.dk Informations/Marketingskonsulent Inger Cecilie Helbo ihe@gs1.dk AIDC konsulent Jane Wulff jw@gs1.dk GDSN konsulent Erik Søgaard Hansen esh@gs1.dk Konsulent Arne Jensen aj@gs1.dk Teknik Tony Borring tb@gs1.dk E-commerce konsulent Douglas Hill dsh@gs1.dk Konsulent Bettina Hilding bhi@gs1.dk Konsulent Peter Alberg Nielsen pni@gs1.dk Konsulent René V. Pedersen rvp@gs1.dk GS1 Denmark bestyrelse Direktør for Apotekerdivisionen Peter Lørup (formand) Nomeco A/S Direktør advokat Eric Bruhn (næstformand) DLF Logistikdirektør Lars Kyed COOP Danmark A/S Adm. direktør Carsten Hänel, KIMS A/S Direktør John Wagner, DSK IT-Direktør Alan Jensen Dansk Supermarked A/S Koncernøkonomidirektør Mogens Nielsen DAGROFA A/S Direktør Katia K. Østergaard, HTS Direktør Thorkil Andersen Frode Laursen A/S Økonomidirektør Søren Vadmand METRO Cash & Carry, Danmark På Stregen udkommer 3 gange årligt. DLF COOP DI DSK DH&S FDG HTS 2
Nærmere netværket At kunne håndtere alle informationer om varen i ét stort, sammenhængende netværk kan lyde som en drøm. Men udviklingen af RFID/EPC-teknologien, globale datapools og lokationsnummer-databaser har bragt visionen inden for rækkevidde, fortæller GS1 Denmarks tekniske chef Per Kiilsholm. Af journalist Karin Elrød Foto: Ole Iversen og Anne Bang Hvad er det for en vare, vi har med at gøre? Hvor har den været henne? Hvad er der sket med den undervejs? Det er alt sammen informationer, som forsyningskædens forskellige parter har brug for at holde styr på. For producenten, transportøren, lagerterminalen, butikken og i sidste ende forbrugeren er der økonomi og sikkerhed i at overvåge varens vej og fx registrere, hvad der sker, hver gang den skifter hænder. Med udviklingen af den elektroniske produktkode (EPC) og RFID (Radio Frekvens Identifikation) er vi nået langt hen imod målet. EPC-netværket registrerer hændelser EPC-teknologien indebærer, at varen forsynes med en tag. Tag'en indeholder en EPC kode, der fx kan være opbygget af et GS1 varenummer, GTIN, efterfulgt af et serienummer. Ved hjælp af RFID-læsere, opsamles EPC koden på forskellige lokationer, og dette registreres i virksomhedens informationssystem (EPCIS) sammen med andre relevante informationer som fx temperatur og tidspunkt. Det gør det muligt at følge varen på dens vej fra producent til forbruger. forsyne butikkens køleskab med en læser, der holder øje med, hvornår mælken er produceret. Det intelligente køleskab går ud på nettet og spørger: hvem kender denne EPC-kode? Via en "Object Name Service" eller ONS kommer der svar tilbage med adresser på alle de systemer, som kender informationen der relaterer til pågældende tag". Nærmere information i datapool-netværket I datapool-netværket kan vi få nærmere information om varens art. Datapools i mange lande er koblet sammen i det globale datasynkroniseringsnetværk, GDSN. Lokale datapools forbindes via det globale GS1 register (GS1 Global Registry ). Også den danske datapool, DADAS, er ved at blive koblet ind i det globale netværk. "Kender DADAS ikke det GTIN-nummer, der bliver spurgt om, går forespørgslen videre i GDSN-netværket. Ved hjælp af registreringerne i GR (Global Registry) kan man finde frem til, hvad den pågældende GTIN betyder. Fx kan køleskabet fra før hente den generiske vareinformation, såsom producent, fedtprocent mv., siger Per Kiilsholm. Global GLN-database For at få det fulde overblik over varens vej har virksomheden brug for et tredje netværk, fortsætter Per Kiilsholm. "Mange lokationer er udtrykt som et EAN lokationsnum- Per Kiilsholm, teknisk chef i GS1 Denmark, forklarer: "De forskellige parter i forsyningskæden registrerer relevante hændelser og lagrer informationen i deres informationssystem. Registreringen sker typisk i forbindelse med modtagelse og levering. Eksempelvis kan man ved hjælp af EPC-netværket og EPCkoden i tag'en på en palle mælk finde ud af, hvor råvarerne kommer fra, hvornår mælken er fremstillet, og hvordan. EPC-netværket kan også give svar på, hvad temperaturen har været ved forskellige målinger undervejs, hvornår mælken blev kørt over Storebælt o.l. Det er også muligt at Et nyt dansk selskab, Pack & Sea A/S, vil bruge EPC-netværket til at holde styr på fiskekasser. Læs hvordan i artiklen side 5. 3
Leaf Danmark og SuperGros er glade for samarbejdet om DADAS, der gerne skal give adgang til et større netværk. Læs mere side 9. (Foto: Anne Bang)) mer, GLN (Global Location Number). For at finde ud af hvilke virksomhedsdata, GLN-nummeret står for, skal man se i den danske database GLNDAS. GLNDAS er igen koblet op i den internationale GEPIR (Global EAN Party Information Repository). GEPIR er en sammenkobling af en række lokale databaser en svensk, en tysk, en norsk, osv. Også store virksomheder kan have deres egne GLN-databaser. Forespørgsler i GEPIR på et lokalt eller internationalt GLN vil hente svaret fra den danske eller den udenlandske GLN nummerdatabase, alt efter hvor nummeret hører hjemme". Fælles standarder og forståelse En forudsætning for, at det store netværk kan fungere, er en fælles forståelse for, hvilke informationer det er nødvendigt at registrere, og hvem der skal gemme hvad, understreger Per Kiilsholm. "Det gælder ikke bare om, at man et eller andet sted i kæden skal kunne finde de informationer, der er relevante for forbrugeren. Er der eksempelvis blot én i kølekæden, som undlader at registrere temperaturmåling, er resten af kæden intet bevendt. Per Kiilsholm fortsætter: "I EPC Global er der forskellige standarder, som definerer, hvordan tingene skal fungere i EPC netværket. P.t. foreligger der et udkast til, hvordan EPCIS'erne, og ONS'erne skal se ud. Ud fra de overordnede standarder for EPC vil det være samarbejdsformen eller leveringsformen, der i hvert enkelt tilfælde bestemmer, hvad der skal registreres. Men det kan også være dikteret af lovgivning, som det er tilfældet med fødevarer, der skal kunne spores". Ikke adgang for alle Ikke alle virksomheder vil lade alle vide alt om alt, fastslår Per Kiilsholm. "Alle disse spørgsmål er derfor omgærdet af et sikkerhedsnet, så man har styr på, hvem man fortæller hvad. Her er nogle informationer offentligt tilgængelige, mens andre kun kan rekvireres af dem, som virksomheden har en aftale med. Det kan være samarbejdspartnere i forsyningskæden og andre, som skal kunne spore varen i tilfælde af, at det bliver nødvendigt at hjemkalde den. Derimod skal konkurrenter og andre uvedkommende ikke kunne få adgang til oplysningerne". Et stykke vej endnu Vi er altså nu så langt, at systemerne kan fungere og finde svarene via forespørgsler. I det lange perspektiv vil vores køleskab selv kunne finde ud af alle disse ting. Men det varer nogle år, inden det store netværk er en realitet. I forbrugerleddet ligger anvendelse af RFID/EPC-teknologi endnu ude i fremtiden, vurderer Per Kiilsholm. 4
Fisk i nettet RFID/EPC-tags på fiskekasserne og læsere på strategiske steder skal minimere svind og spare omkostninger for den vestjyske fiskeindustri og dens kunder. Et fælles kasseselskab, Pack & Sea A/S, vil stå for administrationen af de cirka 150.000 nye kasser, der vil cirkulere mellem fiskerihavnene. Af journalist Karin Elrød Foto: Ole Iversen Plastickasser af forskellig type og farve kan være svære at holde styr på. Måske lejes de ud til fiskerbåde i Skagen, som senere lander fisk i Thorsminde Havn. Det kan også være, at de samme kasser en dag befinder sig et sted langt syd for grænsen, tømt for deres indhold af friske fisk. Det er såvel upraktisk som dyrt, når fiskekasserne ikke kommer retur til de rette ejermænd i havnene, hvor forskellige selskaber i dag står for rengøring og genudlejning. Gennem flere år har fiskeriforeningerne derfor arbejdet på at finde en løsning på problemet. Målet er at indføre en fælles dansk kasse, fortæller Knud Ringgaard, Hanstholm Fiskeriforening, som blandt andre hverv varetager driften af kasseudlejning og kassevaskeri i Fiskeriforeningen og i Nordjydsk Frysekasser. Han er tillige direktør for Dansk Svensk Palleselskab, der udlejer paller af plast, og for det nystiftede Pack & Sea A/S, som ved årets begyndelse søsatte et sporbarhedsprojekt med deltagelse af alle de jyske fiskeriforeninger. Indstøbte tags "Stregkoder ville umiddelbart være en oplagt løsning. Men problemet er, at det våde miljø med is og fiskeslim ødelægger stregkoderne. I Hull i England oplevede jeg med egne øjne, hvordan folk var ved at blive sindssyge, fordi de skulle scanne en kode syv gange, inden den fungerede", beretter Knud Ringgaard. Det nye system vil minimere svind og spare omkostninger til fragt og logistik, forventer Knud Ringgaard. "Løsningen kom fra Thyborøn Fiskeriforening, som pegede på muligheden for at udnytte RFID/EPC-teknologien til at holde styr på fiskekasserne. I hver kasse indstøbes en tag, der indeholder en unik elektronisk produktkode (EPC). Informationen i tag'en opfanges af RFID-læsere anbragt strategiske steder i havnene. Vaskemaskinen registrerer, at kassen er kommet retur og neutraliserer den i forhold til kunden. Tilsvarende bliver kassen knyttet op til det af de 7-800 danske skibe, der tager den om bord, og til køberen på auktionen, som sender den videre til fabrikken, pakkeriet, restauranten, osv.". I første runde bliver der tale om at følge kassens nummer. Efter en testperiode, der forventes at være slut i midten af 2007, fortsætter man sporbarhedsdelen med informationer, der knytter sig til de enkelte numre. Større investering At få systemet sat på skinner er et forholdsvis dyrt projekt, i størrelsesordenen 15 mio. kroner, siger Knud Ringgard. 5
Han forventer imidlertid, at omkostningerne vil være i balance på grund af besparelser og mindre svind. "Før har det været vanskeligt at dokumentere, hvem der egentlig var ansvarlig for at bringe kassen retur. At kasserne kan spores, vil være et incitament til at levere dem tilbage, så man ikke skal betale erstatning", fastslår Knud Ringgaard. Han skønner, at udlejningsprisen kan holdes omtrent på det hidtidige niveau. "Med det nuværende system skal man være glad, hvis man har styr på 80-85 pct. af kasserne, og vi betaler selv en del af omkostningerne ved at hente kasser retur. Det nye system vil stort set fjerne svind, og samtidig kan vi opnå bedre logistik og lavere fragtomkostninger. Nye kasser støbes I disse uger er de første nye kasser i "støbeskeen" hos det danske firma EOS i Polen. EOS arbejder med plastprodukter til havemøbelbranchen, og støbningen af fiskekasser foregår normalt i fabrikkens stille perioder. Den nye standardkasse skal med tiden være fremstillet i omkring 150.000 eksemplarer. Hver kan rumme op mod 70 liter og 25-40 kilo fisk, alt afhængigt af arten. Lysegrønt for miljø Kuløren er lysegrøn signalfarven for miljø påpeger Knud Ringgaard, som dog ikke vil love forbrugeren, at indholdet af den grund bliver økologisk. At sporingen af kasser en dag vil kunne bruges til at øge fødevaresikkerheden og fiskeribranchens troværdighed hos forbrugeren er en anden sag. "På længere sigt vil sporbarheden kunne tages i brug i produktionslinjen, så forbrugeren på en pakke fiskefileter kan læse, hvor og hvornår fisken er fanget, hvilket skib, der har landet den og i hvilken havn. Ja, måske vil der også være et billede af skipperen principielt er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvor mange informationer, der kan opsamles med tag'en som nøgle", smiler Knud Ringgaard. Den sporbare returkasse vil også være med til at cementere dansk fiskeris status i udlandet, lyder hans vurdering. Danmark eksporterer til friskfiskmarkederne rundt omkring i Europa, hvor de store aftagerlande hedder Holland, Belgien, Frankring, England og Tyskland. Navnlig sidstnævnte har vist stor interesse for returkassen, som vil være en kærkommen erstatning for den udbredte engangsemballage, der er dyr i miljøafgift, når den skal bortskaffes. Fremover skal RFID-læsere i fx vaskeanlægget identificere den enkelte kasse ved hjælp af en elektronisk produktkode, i en tag indstøbt i håndtaget. 6
Fødevaresikkerhed er højt på dagsordenen i disse år. I fremtiden vil RFID/EPC-teknologien også kunne anvendes til at spore fiskens vej helt fra fangststedet til forbrugeren. Lang holdbarhed Kasserne skal være robuste og kunne holde til transporten og de mange ture i vaskeanlægget. De hygiejniske forhold er i særlig fokus, når det gælder letfordærvelige fødevarer, og det er ikke usædvanligt, at køberne beder om at måtte kigge vaskeriet efter i krogene, fortæller Knud Ringgaard. Stregkoder lige ved hånden Enkle og robuste etiketprintere med stor kapacitet. Til kontormiljø og industrimiljø. Adcom Data hjælper Dem med etiketsoftware, drivers og installation. I vaskeanlægget skylles det groveste snavs væk i koldt vand, inden kasserne neddykkes nogle minutter i et bassin med 7-800 liter 50-55 grader varmt sæbevand. Til sidst får kasserne endnu en omgang sæbevand med højtryksspuleren. De nye fiskekasser vil kunne holde "en evighed" - eller i hvert fald seks-otte år, forventer Knud Ringgaard. "Plast mister nogle af sine egenskaber i længden, men det er solens UV-stråling, der udgør den hårdeste belastning. Fiskekasserne opbevares for det meste under tag. Det er kun de mindre både, som lander fisk flere gange om ugen, der har kasserne stående i fri luft. D A T A A/S Marielundvej 17 2730 Herlev Tlf. 44 53 44 55 www.adcomdata.dk e-mail: info@adcomdata.dk 7
Softwareløsning fra Lyngsoe Systems Af journalist Karin Elrød Foto: Ole Iversen Det er den nordjyske systemintegrator Lyngsoe Systems, der forestår udviklingen af den nye RFID/EPC-løsning for fiskeriindustrien. Pack & Sea-modellen tager udgangspunkt i virksomhedens sporbarhedssystem Catellae, der har stået sin prøve inden for bl.a. fødevaresporbarhed til McDonalds Europa, bagagehåndtering i internationale lufthavne og postsortering for nationale postvæsener verden over. "Lyngsoe Catellae System følger fiskekassernes vej fra fiskerbåden til kunden. Det skaber overblik over lageret af fiskekasser, og hvor de befinder sig i forsyningskæden til enhver tid. Samtidig skaffer systemet dokumentation over fiskekassernes lokation og status til fiskerne, fiskeriauktionerne, fiskeeksportører og slutkunder", fortæller marketingchef Marianne Houmann Jensen. "Informationerne udveksles elektronisk for at reducere de administrative og operationelle omkostninger i forbindelse med at få kasserne tilbage eller opgøre lageret. Data opsamles ved at forsyne hver kasse med en RFID/EPC-tag og opsætte RFID-læsere på strategiske steder, der sikrer registrering af alle vigtige bevægelser for hver enkelt kasse". Mange fisk pakkes i dag på søen. Derfor tager fiskerne kasser med om bord. Når fiskekasserne forlader auktionshallen bliver de spredt for alle vinde. Pack & Sea vil bruge RFID/EPC-teknologien til at få dem tilbage i rette havn. Kassens vej registreres og printes ud Marianne Houmann Jensen beskriver, hvordan systemet vil komme til at fungere i praksis: "I fiskekassens håndtag er der indstøbt en RFID-tag med en elektronisk produktkode. Når en fiskekasse kommer ind i vaskeanlægget, for at blive rengjort, registrerer en læser ved vaskemaskinen, hvilken kasse, der er tale om, og hvornår den har passeret. Dernæst kommer kassen til samlecentralen, hvor den skal fyldes med fisk. Her bliver kassen læst af en RFID-håndterminal. Så går kassen til auktionshallen. Derinde bliver den igen læst, enten af en håndscanner eller af en læseportal, som er placeret ved indgangen. Nu sendes alle informationer om kassen til Lyngsoe Catellae System. Løsningen udstyrer alle eksportører med et udskrift over, hvornår kassen har nået de forskellige målepunkter". Fra auktionen går fiskekassen med sit indhold ud i den vide verden. Er destinationen et sted i nærheden, sørger Pack & Sea A/S selv for, at den hentes og bringes tilbage til vaskehallen i havnen. Skal kassen længere bort, er det op til eksportøren at sørge for, at den kommer tilbage. Systemet leveres i slutningen af 2006 og forventes at kunne tages i brug efter en kortere testperiode i midten af 2007. KTA A FAKTA AKTA FAKTA TA FAKTA F A FAKTA FAK AKTA FAKTA TA FAKTA FA FAKTA FAK AKTA FAKTA TA FAKTA FA FAKTA FAK KTA FAKTA TA FAKTA FA FAKTA FAKT KTA FAKTA A FAKTA FA FAKTA FAKT KTA FAKTA F A FAKTA FA AKTA FAKTA FAKTA F FAK A 8
DADAS er ikke atomfysik Det er bare med at komme i gang med at bruge den danske datapool, opfordrer Anja Søborg, SuperGros og Steen S. Larsen, Leaf Danmark. Her er DADAS-samarbejdet en succes, og begge parter forventer, at databasen vil give stor synergieffekt. Men der må gerne komme endnu flere kunder og leverandører med, påpeger de. Af journalist Karin Elrød Foto: Anne Bang KTA A FAKTA FAKTA F KTA FAK A FAKTA FAKTA FA KTA FAK A FAKTA AKTA FA TA FAK FAKTA AKTA FA TA FAKT FAKTA KTA FA TA FAKT FAKTA F KTA FA TA FAKTA FAKTA F FAK A "Der er ingen grund til at gøre tingene mere komplicerede, end de er", fastslår Anja Søborg. Som funktionschef i SuperGros Indkøb har hun gennem et års tid haft travlt med at sætte sig ind i alle spørgsmål omkring DADAS og sikre, at virksomheden fik en god brugerflade, når den danske datapool blev implementeret. I dag optager DADAS mindre af hendes tid. Databasen er blevet en del af hverdagen i SuperGros, hvor medarbejderne ude i indkøbsafdelingen opretter varer ud fra de oplysninger, som virksomheden modtager. "DADAS er ikke atomfysik. Man kan vælge at bringe tingene op på et for højt niveau eller være mere pragmatisk. Eksempelvis stoler vi som udgangspunkt på leverandørernes oplysninger, men ser noget usandsynligt ud, tjekker vi naturligvis en ekstra gang", siger Anja Søborg, mens hun tilfreds demonstrerer rækkerne af udfyldte felter på pcskærmen. "Vi har siden 1.1.2006 kunnet gå ind på SINFOS' hjemmeside og hente data, der så skulle tastes ind. Men vi ville selvfølgelig hellere hente dem, så de lå elektronisk i vores system. Her har vi nu en masse data, som vi har modtaget direkte fra basen", peger Anja Søborg. Starten på DADAS har været forsinket og forbundet med i Anja Søborgs øjne forventelige vanskeligheder, som dog var færre, end hun havde regnet med. Programmeringsfasen er overstået, medarbejderne har været på internt kursus, og brugerfladen fungerer tilfredsstillende. Summa summarum: Nu er de store linjer på plads, og de mindre justeringer, der skal til i leveringen af data, kan i reglen klares over telefonen. For at DADAS skal blive en succes, må flest mulige leverandører og kunder sidde ved samme bord. Steen Larsen, Leaf Danmark, og Anja Søborg, SuperGros, er med til at bane vejen. DADAS lever For SuperGros som datamodtager var opgaven med at implementere DADAS systemmæssigt relativt enkel, fortsætter Anja Søborg. "Vi skulle finde ud af, hvordan dataene skulle hentes ind, og hvordan vi så skulle fordele dem ud i vores eget system. For leverandørerne, som skal lægge alle oplysningerne ind, er opgaven mere indviklet". På den anden side af bordet lytter Steen S. Larsen og nikker samtykkende. Men heller ikke i Leaf Danmark, hvor han er Customer Relations Manager, volder arbejdet med datapoolen de store hovedbrud. "DADAS lever som begreb i vores hus. Vi forholder os til, hvordan datapoolen fungerer, hvis vi skal have et nyt varenummer, hvis der sker ændringer på emballagen, mm. Lampen lyser på et tidligere tidspunkt end før, og det er sundt". Starten har for mange været "et langt, sejt træk", erkender Steen Larsen. Han har været med i arbejdet med DADAS to år i Leaf Danmark-regi. Ligesom Anja Søborg er han desuden medlem af DADAS-brugergruppen under GS1 Denmark. At deltage har været konstruktivt og givet mulighed for at komme tættere på og få afklaret nogle usikkerheder, konstaterer han, som også selv har udfordret løsninger vedrørende afgifter, paller, mv. 9
noteret og bragt rundt i organisationen ved flere lejligheder". Fra 1. januar 2008 bliver det obligatorisk for SuperGros' leverandører at sende vareinformationer via DADAS, oplyser Anja Søborg. Vigtige datatjek LEAF har valgt at være med i den løsning, som GS1 Denmark anbefaler, nemlig SINFOS Plus PRO. Det er et simpelt værktøj, som kan bruges til at få lagt data ind og få lavet en validering, fortæller Steen Larsen. "I Leaf Danmark opretter Salg og Administration i Brøndby selv de data, som skal ud til grossisterne i Danmark. Tidligere blev prislister og vareinformationer lavet som et simpelt worddokument. Med udgangspunkt i de felter, der findes i SINFOS, har vi etableret et nyt, fælles ark med alle de informationer, som skal med. Der er mange flere, end vi havde tidligere. Første fase var at fastslå, hvilke data vi havde, og hvilke vi manglede. Der manglede faktisk en del, som vi så har fundet frem og fået tastet ind. Hele vores sortiment på cirka 300 varenumre er blevet gennemgået; men der kommer naturligvis løbende nye varenumre i forbindelse med nyheder, ændringer af pose- og kollistørrelser, etc.". "Det har stor betydning, at vi får tjekket vores data, og vi anvender DADAS aktivt som en ekstra kontrol. Da vi fik lagt data ind i SINFOS Plus PRO, sendte vi dem først til GS1 Denmark, hvor man fandt tre bittesmå fejl. Det var en god oplevelse. Efterfølgende bad vi Anja om at tjekke nogle varer, og hun meldte positivt tilbage med ordene: "Det ser overordentligt fornuftigt ud". Den bemærkning har jeg Data i rette tid SuperGros har brug for at modtage informationerne om varen i god tid. I forbindelse med kampagner skal alle data ligge klar ti uger før. Men Anja Søborg gør opmærksom på, at de kan også komme tidligere end hensigtsmæssigt. "Vi modtager i nogle tilfælde dataene, før vi overhovedet kender produktet. Det betyder, at varen i første omgang bliver afvist i vores system". "Det er et problem, som vi vil tage op i brugergruppen, for det skal der findes en overordnet løsning på i samarbejde med branchen", medgiver Steen Larsen, og Anja Søborg vedbliver: "Det er svært at fintune alting på forhånd. Derfor gælder det bare om at komme i gang. Vi skal have flere med fra både kunde- og leverandørsiden. Hun oplyser, at det i dag kun er cirka 25 pct. af de tilmeldte leverandører, som sender data til SuperGros via DADAS. Men fra 1.1. 2008 er det et krav fra SuperGros, at alle skal levere stamdata via datapoolen. Vi skal kravle først Steen Larsen slutter sig til. "De store synergier får vi først, når så mange som muligt er med. Men effekten vil også være betydelig, når den danske datapool på sigt forbindes til et globalt netværk". "DADAS er en rigtig god ide som forløber for en større portal. Det er sundt at kravle lidt først og få noget erfaring. Derefter kan man tage næste skridt og gøre det mere avanceret. I dag skal vi i Leaf Danmark oprette vores data på en særlig måde, der passer til SINFOS-databasen (som DADAS er forankret i, red.). Vores nordiske hovedkvarter kører med en anden løsning, som hedder VCD, og i Norge kører man med en tredje, EPD-basen. Derfor er det naturligvis lidt uheldigt at lave en platform, som ikke engang er nordisk. Men nu implementerer vi altså først SINFOS, så må en global overbygning være det næste skridt, understreger Steen Larsen. 10
RFID/EPC på emballagemesse GS1 Denmark var med, da Skandinaviens største emballagemesse, Scanpack, løb af stablen i Gøteborg den 24.-27. oktober. Her var en hel afdeling viet til RFID. Tekst og foto: Inger Cecilie Helbo En summende lyd af snak mellem leverandører og kunder blander sig med den taktfaste susen og klap fra en maskine. Midt på gulvet står et avanceret rullebånd med en række læsere, og rundt omkring er der opstillet boder, hvor leverandører af RFID-tags og -udstyr tilbyder deres produkter. GS1-standen uddelte informationsmateriale og besvarede spørgsmål om de EPC-standarder, der vil gøre det muligt at skabe et verdensomspændende netværk af information. Jens-Christian Sørensen, fra Teknologisk Institut i Taastrup, demonstrerer en del af funktionaliteterne fra instituttets testcenter, hvor man tester kvalitet og holdbarhed af RFID-tags. Vi er på Skandinaviens største emballagemesse og befinder os i det særlige område for RFID-teknik. Rullebåndet er del af en udstilling, som Teknologisk Institut har opstillet for at demonstrere noget af det, deres RFID-testcenter kan. På båndet suser en dåse Smäskorpar og en pakke sæbe af sted sammen med diverse andre produkter. Hver gang et produkt passerer en læser, kan man se et billede af det på en stor skærm over båndet. Ved siden af båndet har GS1 Sverige og GS1 Denmark en fælles stand. Her får interesserede mere information om EPC-standarderne, som hvis de anvendes i RFID tags ene, åbner helt nye muligheder for sporing af produkter. Det viser blandt andet Lyngsoe Systems pilotprojekt med sporing af fiskekasser, som beskrives her i bladet. Valg til bestyrelsen 2007 Som repræsentanter for GS1 Denmarks medlemmer skal der vælges tre bestyrelsesmedlemmer. Til bestyrelsen foreslås valgt: Peter Lørup, direktør, Apoteksdivisionen, Nomeco A/S Thorkil Andersen, direktør, Frode Laursen A/S Søren Vadmand, økonomidirektør, METRO Cash & Carry, Danmark Eventuelle yderligere forslag til kandidater for valg til bestyrelsen bedes fremsendt senest den 2. januar 2007 til GS1 Denmark Att: Adm. direktør Erland Nielsen Hammershusgade 17 2100 København Ø Eller på mail en@gs1.dk 11
GS1 Denmark Hammershusgade 17 2100 København Ø B Returneres ved varig adresseændring Stregkoder på indlandsisens gyldne dråber Greenland Brewhouse hedder et nyt mikrobryggeri, der 1. oktober åbnede for salg af øl brygget på grønlandsk indlandsis. Som leverandør til et bredt udvalg af den danske handel er der selvfølgelig stregkoder på de gyldne dråber. Af Inger Cecilie Helbo Foto: Greenland Brewhouse De lokale fiskere ved Narsaq i Sydgrønland udvælger de flotteste isfjelde, når de sejler ud i deres små fiskekuttere. Fra de udvalgt fjelde hentes is, der smeltes og anvendes til øl med arktiske smagsnuancer, der sælges fra Grønlands første bryggeri, Greenland Brewhouse. Danske butikker over hele landet modtager øllet, og derfor var det også helt naturligt at anvende stregkoder på de gyldne dråber, fortæller direktør for Greenland Brewhouse Salik Hard. Han sætter stor pris på systemet: Det er dejlig nemt at have med stregkoder at gøre. Det er et genialt system, og man kan trace hvert produkt ved hjælp af stregkoderne, fortæller han. Ind til videre anvendes stregkoderne primært til samhandel med dansk detailhandel, men Salik Hard er opmærksom på de udvidede muligheder, systemet indeholder. I takt med, at de vokser kan han derfor godt forestille sig, at de kan anvende stregkoderne mere integreret i deres systemer. Greenland Brewhouse sælger foreløbig to øltyper, Brown Ale og Pale Ale. Brown Ale'ens tilknytning til Grønland udspringer fra Nordboerne, der medbragte øl, da de kom til landet. Pale Ale sælges i en særlig grønlandsk version, der passer godt til det krydrede grønlandske lam. I november december kommer også "Julemandens øl" i butikkerne. Kursus i GS1 systemet GS1 Denmark tilbyder kurser i GS1 systemet. Kurserne retter sig fortrinsvis til nye brugere af systemet og indeholder følgende hovedemner: Introduktion til GS1, herunder hvem er GS1 Denmark, og hvilke værktøjer kan vi tilbyde. Gennemgang af EAN-13, EAN-14, GS1-128. Gennemgang af principperne i EDI. Casebeskrivelse: Hvordan kommer en virksomhed i gang med stregkoder og elektronisk datakommunikation, og hvordan benyttes dette i forsyningskæden. Næste kursusdato er: 27. februar 2007 kl. 9.30-13.30 hos GS1 Denmark, Hammershusgade 17, 2100 København Ø Pris kr. 600,00 + moms. inkl. en let frokost. Tilmelding på tlf. 39 27 85 27 eller hba@gs1.dk