SME'er. og brug af GS1 standarder. Et skub til de små side 3 legende let med le@n side 5 stor aktivitet i dadas side 7 sikker medicin side 8.

Transkript

1 Denmark Tema SME'er og brug af GS1 standarder Et skub til de små side 3 legende let med le@n side 5 stor aktivitet i dadas side 7 sikker medicin side 8 nr 1. Marts 2007

2 på stregen ma r ts 07 2 leder Nhøj, hvor vi gungrer Nhøj.., hvor vi gungrer, sagde den lille mus til elefanten, mens den lidt naivt håbede på, at det store dyr lagde mærke til al den energi, den lagde i hvert enkelt lille tramp. Men selv om elefanter har store ører, så er det ikke dem alle, der er gode til at lytte. Troen på egen styrke blænder ind imellem for forståelsen af, at al eksistens er betinget af tilstedeværelsen af både det små og det store. Som fødekæden har sin uundværlige plankton og andre små organismer, således har også forsyningskæden sine små og mindre aktører, som alle har vigtige roller at spille - under varens vej fra jord til bord. De høje krav til effektivisering af forsyningskæden stiller tilsvarende større og større krav til anvendelsen af moderne informationsteknologi. Traditionelt er de større virksomheder relativt hurtige til at forstå nødvendigheden i både tanke og handling, mens de små og mindre virksomheder behøver mere tid til at absorbere og nyttiggøre de eksisterende teknologiske muligheder som f.eks. GS1 standarder og services. Den logiske konklusion er derfor, at ønsket om at etablere en effektiv forsyningskæde først kan realiseres, når alle parter store som små - forstår og er i stand til at anvende standarderne og systemerne korrekt. Internationale analyser bekræfter, at der kan etableres reelle win-win situationer, hvis der sættes effektivt ind på at hjælpe de små og mellemstore virksomheder med at få skabt denne forståelse for GS1 s værktøjer. Bl.a. derfor er man i EU for øjeblikket i gang med at etablere projekter, der netop har til formål at støtte de såkaldte SME er (Small and Mediumsized Enterprise) i deres anvendelse af teknologier for e-commerce. I GS1 Denmark er vi overbevist om, at en langsigtet og fokuseret støtte til de mindre af vore medlemsvirksomheder vil være til gavn ikke blot for dem, men også for de store af vore medlemsvirksomheder. Vi har derfor valgt at opprioritere vor service til de mindre virksomheder, bl.a. gennem det FOKUS projekt, som er nærmere omtalt inde i bladet. Vi tror ikke på, at lille og vågen er bedre end stor og doven, og vi tror heller ikke på, at den store altid har ret. Vi tror på, at det virkelig kommer til at gungre, når alle uanset størrelse får mulighed for at udfylde deres rolle på bedst mulig måde og vi medvirker meget gerne til, at det kommer til at ske. Erland Nielsen Denmark Redaktion og produktion Ansvarshavende redaktør: Adm. direktør Erland Nielsen. GS1 Denmark, Hammershusgade 17, 2100 København Ø. Tlf.: Fax: Artikel redaktør: Inger Cecilie Helbo, ihe@gs1.dk. På Stregen udsendes til medlemmer af GS1 Denmark og udkommer 3 gange årligt. Bladets artikler må citeres med tydelig kildeangivelse. Layout: Uldahl Graphix / Tryk: Jønsson & NKN Kontakt GS1 Danmark ServiceCenter ServiceCenteret har åbent alle hverdage fra 8.00 til 16.30, og træffes på tlf eller info@gs1.dk GS1 Denmark bestyrelse Direktør for Apotekerdivisionen Peter Lørup (formand) Nomeco A/S Direktør advokat Eric Bruhn (næstformand) DLF Logistikdirektør Lars Kyed COOP Danmark A/S Adm. direktør Carsten Hänel, KIMS A/S Direktør John Wagner, DSK IT-Direktør Alan Jensen Dansk Supermarked A/S Koncernøkonomidirektør Mogens Nielsen DAGROFA A/S Direktør Katia K. Østergaard, HTSI Direktør Thorkil Andersen Frode Laursen A/S Økonomidirektør Søren Vadmand METRO Cash & Carry, Danmark

3 mar ts 07 på stregen fokus Et skub til de små og mellemstore Store virksomheder klarer som regel de teknologiske udfordringer i kraft af deres it-afdeling og en stab af logistikmedarbejdere. Men for de mange mindre virksomheder kan det virke som en uoverskuelig opgave at håndtere stregkoder, EDI og andre af de værktøjer, der kræves for at opfylde kundernes krav. Dem rækker GS1 Denmark nu en ekstra hjælpende hånd i form af en serie helt nye eller opdaterede informationsmaterialer. Samtidig skal kurser og andre aktiviteter gøre det nemmere for de små og mellemstore virksomheder at komme i gang og løse dagligdagens problemer. Af journalist Karin Elrød Foto: Nicola Fasano FOKUS er navnet på et projekt, som GS1 Denmark begyndte at arbejde med i slutningen af sidste år. Betegnelsen betyder præcist, hvad ordet siger, men er samtidig en forkortelse for "Forsyningskædens Optimering gennem Kendskab til Unikke Standarder". Projektet er rettet mod de mange små og mellemstore virksomheder, der er medlemmer af GS1 Denmark. En vifte af forskellige aktiviteter skal lære dem at udnytte GS1-værktøjerne fuldt ud, når de udveksler data med deres samarbejdspartnere i forsyningskæden. Det ligger i kortene, at de forbedringer, der kan hentes, vil være en gevinst for den enkelte virksomhed. Men samtidig vil den mere effektive brug af GS1 standarderne i de mindre virksomheder også være til gavn for de større. Tæt på alle brugerne Inden for de næste par måneder kan GS1 Denmarks medlemmer se frem til at modtage en pakke med de første konkrete resultater af arbejdet med FOKUS. Det fortæller Bettina Hilding, der har ansvaret for projektets udvikling og gennemførelse. Pakken indeholder en serie af informationsmaterialer og en praktisk kassette, der skal sikre, at publikationerne får en lettilgængelig og fast plads på reolen. Har man fx en lille smykkevirksomhed, som pludselig får en ordre til en af de store kæder, virker det måske helt uoverskueligt at skulle tygge sig igennem en stor manual for at lave en stregkode. Hurtigt overblik Nye brugere kan i første omgang lade GS1-håndbogen ligge uåbnet og skyde genvej ved at studere en minivejledning i de globale produktnumre og stregkoder. Den forklarer kort og præcist, hvordan virksomheden får tildelt et GS1- virksomhedspræfiks, og hvordan stregkoden er bygget op. Vejledningen suppleres af en ny præsentationsbrochure, som giver overblik over GS1 Denmarks værktøjer og internationale arbejde. GS1 Denmark ønsker at være i god kontakt med alle sine brugere, understreger Bettina Hilding. Traditionelt er det de store virksomheder, som har flest ressourcer, der driver udviklingen inden for stregkoder, datafangst og datakommunikation. Mange af dem arbejder vi helt naturligt tæt sammen med. Men langt de fleste af vores medlemmer er mindre og mellemstore virksomheder, og dem vil vi gerne tættere på. De mindre virksomheder, som ikke selv har en større it-afdeling eller logistikfunktion, har brug for et ekstra skub. Selvom det ikke lige er muligt at stikke hovederne sammen over kaffen, kan virksomhederne altid få svar på deres spørgsmål via mail, telefon og fax, lover Bettina Hilding.

4 på stregen ma r ts 07 Er der behov for større teknisk indsigt på specifikke områder, kan man ty til GS1-håndbogens mere detaljerede beskrivelser. Det drejer sig om en moderniseret udgave af EAN- Håndbogen fra år 2000, som er blevet forsynet med de nye GS1- betegnelser. GS1 Denmark har lagt vægt på at gøre håndbogen let tilgængelig og læsevenlig - i det omfang, det nu kan lade sig gøre, når der samtidig skal være overensstemmelse med den globale brugermanual, der ligger til grund for oversættelsen. Desuden rummer pakken en grundig indføring i reglerne for, hvornår produkter, der ændres, skal forsynes med et nyt GTIN. Bidrag til dialogen Hvorfor og hvordan, det forholder sig med GS1 Denmarks arbejde og værktøjer, er nogle af de nøglespørgsmål, informationsmaterialet giver brugerne svar på. Men GS1 Denmark har også brug for, at der kommer informationer den anden vej for at kunne give medlemmerne den bedst mulige service. Et vedlagt spørgeskema åbner ballet for den tætte dialog, der lægges op til med FOKUS-programmet, og Bettina Hilding og hendes kolleger krydser fingre for, at rigtig mange vil bidrage med deres besvarelser. Kurser og kaffe GS1 Denmark benytter også lejligheden til at slå på tromme for sine kurser. Her kan brugerne få en introduktion til GS1- systemet og lære, hvordan man bedst kommer i gang med stregkoderne og den elektroniske datakommunikation. Kurser, konferencer, møder, o.lign. er for os en god anledning til at træffe vores brugere. Her kan vi få at vide, hvad der rører sig, og hvilke spørgsmål og problemer, man tumler med rundt omkring i virksomhederne. Som et vigtigt led i FOKUS-programmet arbejder vi med, hvordan vi kan styrke den form for aktivitet. For i bund og grund går alt jo lettere, når man kan ses ansigt til ansigt og få en fornuftig snak over en kop kaffe, fastslår Bettina Hilding. Bare kontakt ServiceCenteret I den travle hverdag er telefon, og fax både praktiske og effektive løsninger, når dialogen skal dyrkes. "Udfyld spørgeskemaet, så snart I modtager pakken med informationsmateriale, og fax det til os hurtigst muligt. Og hold jer ikke tilbage med at kontakte GS1 Denmarks ServiceCenter med gode ideer, spørgsmål og problemer. Vi er altid parat til at hjælpe jer med at udnytte GS1-værktøjerne så nemt og effektivt som overhovedet muligt", lyder opfordringen fra Bettina Hilding. RSS koder hedder nu GS1 Databar Peter Alberg Nielsen og hans kolleger i ServiceCenteret hjælper nye og gamle medlemsvirksomheder med at udnytte GS1-værktøjerne fuldt ud. De helt små stregkoder, tidligere kaldet RSS (Reduced Space Symbology), skifter nu navn til GS1 Databar. Det sker forud for en forventet stigning i brugen af symbolet og for at undgå forveksling med web koden RSS, der står for Really Simple Syndication.

5 mar ts 07 på stregen Legende let med erstatter to tastemedarbejdere på fuld tid i Fausol, vurderer direktør Kim Faurbjerg. Han taler varmt for at benytte web-edi-modellen, når små og mellemstore leverandører skal udveksle ordrer og fakturaer med kunderne. Også faktureringen til det offentlige håndteres nemt med systemet. Af journalist Karin Elrød Foto: Anne Bang Grønne frøposer på stribe frister med farvestrålende illustrationer af blomster, frugter og grønsager. Djævlen i busken, Purpurslangehoved, Marieklokke, Løjtnantshjerte og Jomfruen i det grønne. De eksotiske navne står side om side med almindelige og velkendte: Karse, bønne, lavendel, solsikke På lageret hos Fausol i Roskilde holder drømmene om sommerens frodige havebede deres indtog allerede i januar. Her begynder ordrerne fra kunderne i dagligvarekæderne, byggemarkederne og planteskolerne at strømme ind til virksomheden. Fausol er leveringsdygtig i et omfattende sortiment til hus- og havehylderne, og sortimentet rummer, foruden frø, alt fra blomsterpinde af bambus til gødning og græs, krukker fra Kina og kulørte handsker. Af frøposerne er der flere hundrede slags med forskellige varenumre. De alene kunne let holde et par tastedamer travlt beskæftiget med at indkode ordrer i firmaets travle sæson, der strækker sig fra januar til hen på sommeren. Men i dag sidder der ingen faste medarbejdere bag skærmen beskæftiget med at taste store dele af ordremængden. I stedet benytter Fausol sig af web-edi-systemet Le@n. Intet tastearbejde "Det er omkring tre år siden, vi tog beslutningen, fortæller virksomhedens direktør, Kim Faurbjerg. "Vi var enige med vores kunder om, at der var behov for edb for at kunne effektivisere samarbejdet. Samtidig voksede vores ordremængde stærkt, og vi fik svært ved at klare det meget store tastearbejde. Årligt indløber der mere end ordrer, som gennemsnitligt fylder varelinjer på skærmen. I alt drejer det sig om et sted mellem og linjer, der skal indlæses. Ikke mindst i forbindelse med frøposerne er nummereringen tidskrævende og optager mange linjer" pct. af Fausols ordrer i den travle sæson indgår via Le@n-systemet. Farverige havehandsker og redskaber appellerer til både børn og bedsteforældre. Ordrer på sekunder "Med Le@n tager det under et minut at downloade ordrerne fra kunderne over Internettet. Og når den enkelte ordre er godkendt, indlæses den automatisk i økonomisystemet. Uploading af fakturaer sker også på få sekunder. Hos os er vi på nettet hele dagen, så vi modtager ordrerne løbende. Det drejer sig bare om at trykke på en enkelt tast, så alle kan uden videre håndtere systemet", konstaterer Kim Faurbjerg tilfreds.

6 på stregen ma r ts 07 Integreret med økonomisystemet Le@n er integreret med Fausols økonomisystem, et Concorde XAL. Og det er et must for at undgå ressourcekrævende dobbeltadministration, understreger Kim Faurbjerg. "Der er ikke så mange it-firmaer, der laver integration med Concorde XAL, og vi fik behov for en skræddersyet løsning. Det tog et it-firma en timer at få den etableret. Men de cirka kroner, det kostede, er en engangsinvestering, og pengene er givet godt ud. Undgår fejl Ud over at Fausol får indlæst en masse ordrer på sekunder uden brug af menneskehænder, undgår firmaet også masser af fejl, fastslår Kim Faurbjerg: "Systemet spiller kun, hvis det er de relevante data, der er indtastet. Ingen filer bliver sendt af sted, hvis oplysningerne ikke er i orden." Fakta om Le@n Hvad? Le@n er beregnet til elektronisk udveksling af data (ordrer og fakturaer) vedrørende alle varer, der er tildelt GS1-numre. Det kræver kun en pc med browser og adgang til Internettet. Derfor er Le@n en nem og billig løsning, der erstatter mere kompliceret EDI. Hvem? Le@n er udviklet specielt til små og mellemstore virksomheder. Le@n kan bruges til at udveksle data med virksomheder og det offentlige. Le@n kan desuden sammenkobles med virksomhedens økonomisystem, så alle oplysninger automatisk sendes videre. Det sparer tid og minimerer risikoen for fejl. Pris? Tilslutning til Le@n Webklient koster kr Derudover er der en årlig afgift på kr Den årlige afgift inkluderer 480 meddelelser. Meddelelser derudover koster kr. 1,16 pr. stk. De mange små frø er en rigtig stor artikel, som uden Le@n ville kræve mange tasteressourcer, fortæller Kim Faurbjerg.

7 7 mar ts 07 på stregen kort om dadas Stor aktivitet i DADAS SuperGros, COOP, EDEKA og METRO Cash&Carry Danmark vil gøre 2007 til året, hvor den daglige praktiske anvendelse af DADAS for alvor kommer i gang. De forventer i løbet af året at indgå udvekslingsaftaler med en lang række af deres leverandører. DADAS sekretariatet opfordrer leverandørerne til allerede nu - at gøre sig klar til at håndtere den nye udfordring. Af Inger Cecilie Helbo Efter en lidt langsom start er der nu ved at være fyret op under DADAS, og der er udsigt til en intensiv DADAS fokusering fra grossisternes side i Pt. har 90 ud af de godt 120 leverandørvirksomheder, der er tilmeldt DADAS, en udvekslingsaftale med én eller flere af de deltagende grossister. Grossisterne, SuperGros, COOP, EDEKA og METRO Cash&Carry Danmark, ser store muligheder i den danske produktdatabase og lægger op til en række konkrete tiltag for arbejdet med DADAS i det kommende år. De forventer at have indgået DADAS udvekslingsaftaler med en lang række af deres leverandører omkring årsskiftet 2007/2008, og det forventes således, at DADAS på lige fod med andre værktøjer som EDI - vil indgå som en del af årsforhandlingerne senere på året. Forberedelse nøglen til hurtig implementering Med udsigten til en intensiv DADAS indsats fra grossisternes side i 2007 opfordrer DADAS sekretariatet leverandørerne til at påbegynde de nødvendige forberedelser for at kunne anvende DADAS. Erfaringerne viser, at det at komme i gang med DADAS kræver en del forberedelse ikke mindst med at sikre intern indsamling og organisering af produktinformationer således, at en fremtidig overførsel til grossisterne via DADAS kan foregå så enkelt og gnidningsfrit som mulig. Det betyder, at alle nødvendige interne rutiner bør opbygges i god tid, før DADAS tages i anvendelse, og at der udpeges personale, som får administration af produktstamdata som ansvarsområde. En produktdatabase vil udgøre et væsentligt bidrag til en øget datakvalitet. Det er allerede bevist flere steder i udlandet. Derfor står EDEKA bag DADAS ikke kun som en idé, men som et værktøj, vi ønsker implementeret bredt mellem os og vore leverandører. Adm. Direktør Henning Hansen, EDEKA I SuperGros anser vi DADAS for at være et værdifuldt værktøj i bestræbelserne på at få bedre og hurtigere information om de produkter, vi handler med. Potentialet er stort, så vi ønsker at være med helt fremme. Indkøbsdirektør Bjarne Bak, SuperGros COOP Danmark har stået bag DADAS lige fra de første projektdage. Det har vi gjort, fordi vi tror på, at der for alle parter i forsyningskæden er mange fordele at hente ved en øget kvalitet på de produktdata, som efterfølgende anvendes i mange af COOP s systemer. Logistikdirektør Lars Kyed, COOP Danmark DADAS sekretariatet hjælper meget gerne med råd, vejledning og kurser for alle DADAS medlemsvirksomheder, der ønsker det. Sekretariatet træffes på tlf eller mail dadas@gs1.dk

8 på stregen ma r ts 07 sporing af blødermedicin Sikker medicin fra producent til patient Unikke serienumre på medicinpakningen giver irske bløderpatienter vished for, at de får den rigtige medicin, og at produktet har været håndteret korrekt under transport og opbevaring. I fremtiden vil RFID/ EPC-teknologien kunne give patienterne endnu større sikkerhed. Et vellykket GS1 pilotprojekt dokumenterer, at den elektroniske produktkode gør det muligt at spore den enkelte pakning med faktormedicin lige fra fremstillingen hos producenten til patienten får sin indsprøjtning på behandlingsstedet eller derhjemme. Af journalist Karin Elrød Dublin, Irland... Blødere mangler- eller har kun meget lidt af - det stof, der normalt får blodet til at størkne. Derfor er de nødt til at få indsprøjtet såkaldt faktormedicin. På St James Hospital i Dublin står læge Barry White i spidsen for behandlingscenteret for arvelige koaguleringsforstyrrelser. På hans initiativ har stregkodeteknologien vundet indpas i styringen af den medicin, der uddeles til hospitalets omkring bløderpatienter. Motivationen til at stramme kontrollen med faktormedicinen kom bl.a. fra "Lindsay-rapporten", som udkom i Den viste, at hundredevis af bløderpatienter var blevet smittet med HIV-virus eller hepatitis C, fordi de havde fået inficerede blodprodukter. "Inficerede blodprodukter var en af de mest katastrofale medicinske komplikationer i forrige århundrede. Nogle af de tilfælde, hvor patienter blev smittet, skyldtes fejl i forsyningskæden. Det voldte store vanskeligheder at finde ud af hvem, der havde fået den inficerede medicin og at tilbagekalde produkterne", fastslår Barry White. Stregkodeløsning I august 2005 indførte centret på St James Hospital en sporbarhedsløsning baseret på GS1-128 stregkoder. Løsningen er baseret på elektroniske patientjournaler, som indeholder den enkelte patients behandlingshistorik. Omkring 60 pct. af de bløderpatienter, der er tilknyttet St James Hospital, modtager medicinen derhjemme og administrerer selv deres injektioner. Hver pakning med faktormedicin indeholder et medicinglas med faktorpulver, en flaske destilleret vand samt en sprøjte. Unikke serienumre på medicinpakninger, giver bløderpatienter vished for at de får den rigtige medicin og at produktet ikke har taget skade under transporten. Styr på kølekæden En central problematik ved faktormedicinen er, at den skal opbevares ved 2-8 grader Celcius. Derfor er det afgørende, at kølekæden ikke svigter på noget tidspunkt fra producenten og frem til det tidspunkt, patienten skal injicere medicinen. Dette overvåges ved hjælp af en række GS1 standarder. Al medicin, der importeres til Irland går i dag igennem ét firma, der mærker produkterne med en GS1-128 stregkode, der indeholder et SGTIN (et GTIN samt et 1-8 cifret serienummer), batchnummer og en udløbsdato. Hver patient identificeres ved et GSRN (Global Service Relation Number). Gennem hele kølekæden identificeres stedet, hvor leverancen opholder sig, ved GLN-numre (lokationsnumre). GLN-numre identificerer f.eks. lageret, lastvognen og den enkelte patients særlige køleskab. Når der afgives en ordre fra en patient, plukkes nøjagtig de pakker, der indeholder disse data, og medicinen afsendes, ti pakninger ad gangen, i en kasse, som er forsynet med et SSCC-nummer. Den enkelte paknings produktions- og forsendelseshistorie kan til enhver tid følges tilbage, og det er fuldstændigt sporbart, hvornår den er scannet ind i lagermodtagelsen, plukket fra køleskabet på lageret, hvilken transportkasse, den har været i, hvilken bil, der har kørt den til patienten eller hospitalet, osv. Automatisk registrering Men Barry Whites store ambition er, at der skal etableres et endnu mere effektivt styrings- og sporbarhedsprogram, som giver fuld synlighed over blødermedicinens vej, så det til enhver tid er muligt at tilbagekalde et produkt og finde frem til patienter, der har modtaget medicin med fejl eller mangler.

9 mar ts 07 på stregen Et vigtigt skridt på vejen mod dette mål blev taget i 2006, hvor behandlingscentret gennemførte et pilotprojekt i samarbejde med GS1 Ireland og deres EPC-netværk. Her blev det demonstreret, at det kan lade sig gøre at spore medicinpakninger fra producent til patient ved hjælp af EPCteknologien. I pilotprojektet anbragte producenten af faktormedicin en todimensional stregkode (Datamatrix) med en elektronisk produktkode på hver enkelt medicinpakning, der skulle leveres til en patient eller til hospitalet/behandlingscentret. EPC-koden indeholdt et unikt serienummer (SGTIN) samt oplysninger om batch-nummer og udløbsdato. Disse oplysninger blev linket til Verisign EPC-is systemet i realtid. Ved hjælp af automatisk datafangst og bearbejdning på en række lokationer blev der på den måde skabt fuld synlighed over den enkelte paknings vej fra producenten via transportør og distributionscentral og frem til patienten. Flere gevinster GS1 Irelands direktør, Jim Bracken, er meget tilfreds med resultatet af pilotprojektet. "Vi har fået dokumenteret, at det kan lade sig gøre ved hjælp af EPC-teknologien at skabe fuld sporbarhed og overblik gennem hele forsyningskæden. Projektet studeres nu nærmere af en ekspertgruppe, som omfatter EU-kommissionen, den amerikanske sundhedsstyrelse FDA, Verdensorganisationen af blødere og andre interesserede. Eksperterne skal validere sporbarhedssystemet under implementeringen og specificere behovet for et system, der kan indføres på globalt plan". Men der vil være endnu flere gevinster at hente i fremtiden, fremhæver Jim Bracken. "Næste step er at forsyne den enkelte patient med en håndholdt scanner. Det vil åbne helt nye muligheder. Når patienten tager sin medicin i forbindelse med, at der optræder en blødning, scannes stregkoden, og der sendes data tilbage til systemet via mobiltelefonen. Det vil gøre det muligt at give hospitalet eller behandlingscentret automatisk besked om, at der har været en blødning. Det vil også være muligt at supplere med oplysninger om, hvor blødningen optrådte, hvor alvorlig den var, og andre kritiske informationer. På den måde kan lægen beslutte, om patienten skal indkaldes til konsultation. Samtidig går der automatisk en ordre af sted på mere medicin". GS1 standarderne gør det muligt at spore blødermedicinen hele vejen fra lager til patient. Nemmere tilbagekaldelse Scanningen kan også lade oplysningerne gå den anden vej. Er anvendelsesdatoen overskredet, eller er der sket noget med produktet undervejs, så det indebærer en risiko for patienten at anvende det, kan patienten blive alarmeret, inden skaden er sket, fortæller Jim Bracken. "Sporbarhed står højt på dagsordenen i mange lande. Det gælder ikke mindst i USA, hvor den såkaldte e-pedigree law stiller krav om, at produktets ægthed skal kunne dokumenteres. Der er slet ingen tvivl om, at EPC-teknologien vil spille en central rolle i at forbedre patientsikkerheden ved at gøre det nemmere at tilbagekalde produkter og bekæmpe ulovlig kopimedicin, der sniger sig vej helt ind i forsyningskæden. Det er meget væsentligt for de store producentvirksomheder at kunne påvise, at de er uden skyld i det, hvis folk bliver syge af at anvende den uægte medicin". Jim Bracken forventer, at EPC-teknologien på længere sigt vil blive brugt til at overvåge en lang række andre former for medicin, som vacciner og insulinbehandling.

10 på stregen ma r ts Langt fra datamatrix til RFID/EPC Endnu vil der gå et stykke tid, inden Barry White får opfyldt sin ultimative drøm om at få RFID/EPC-tags på medicinen til bløderpatienterne. I pilotprojektet er den elektroniske produktkode lagt ind i en noget billigere 2 D datamatrix-kode. Det er en fysisk lille stregkode, som trods sin uanselige størrelse kan rumme flere informationer end et GTIN, og som desuden udmærker sig ved at kunne læses, selv om den er beskadiget. For at kunne scanne et datamatrix-symbol kræves der ikke bare en 2D imagescanner. Virksomheden skal også gennem en større omstilling af deres it-system. Derfor vil det vare endnu tre-fire år, før vi ser en global standard for forsyningskæden, spår Jim Bracken. Sådan foregår levering til patientens hjem og anvendelse af medicinen i hjemmet Data sendt til planlægningssystem og lagerstyringssystem med information om produktets anvendelse Blødercentrets Planlægningssystem Detaljer om alle bevægelser sendes til lagerstyringssystemet Patient A scanner sin egen identitet (GSRN) og detaljer om produktet ( GTIN og køleskabets GLN) Patient A's hjem Kølekædeleverandøren modtager kundens ordre forsynet med GTIN og detaljer om leveringslokation i form af GLN-numre Kølekædedistributøren tjekker levering af produktet til patienten ved at registrere detaljer om batch og udløbsdato, GLN, GTIN, GSRN Lagerstyringssystem Kølekædedistributør Kølekædedistributøren tjekker ordren ved afsendelse ved at registrere batch- og udløbsdatoer, GLN-numre, GTIN

11 11 mar ts 07 på stregen Novo Nordisk tester RFID Vil brug af RFID/EPC-teknologien i sporbarhedsøjemed være en fordel for danske Novo Nordisk A/S, som producerer faktormedicin til blødningsbehandling? Ja, mener senior Project Manager Carl Buhl, Novo Nordisk A/S Business IT Det vil være en positiv løsning i forhold til at etablere sporing, uden at det er nødvendigt at involvere operatører til at scanne produkterne. Den er ikke lige på trapperne, men vi holder øje med udviklingen og har også gennemført forskellige piloter for at teste læsning af RFID-tags, fortæller Carl Buhl. Han vurderer, at Novo Nordisk skal gentænke RFID-løsningen. Frem for at arbejde hen i mod en læsbarhedsrate på 100 pct., skal vi måske stille os tilfreds med 80 pct. ud fra den baggrund, at så ved vi, de sidste 20 pct. også befinder sig på pallen. Vi er allerede omfattet af WalMarts krav om RFID-opmærkning. Men det påvirker ikke vores interne vareflow/sporing, da vi løser det ved at opmærke de forsendelseskasser, som går til WalMart. De amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, har udtalt sig positivt om RFID. Det kan være tegn på, at der pludselig vil komme et krav fra markedet og det vil vi naturligvis imødegå. Indtil videre holder Novo Nordisk styr på faktormedicinpakkerne og virksomhedens andre medicinalprodukter ved hjælp af den velafprøvede stregkodemetode. Carl Buhl forestår p.t. et projekt, der skal udskifte virksomhedens interne logistik- og produktionsstyringssystem, PRISM, med et mere avanceret system. Det skal bl.a. holde endnu bedre styr på vareflowet. Fakta om side 8-10/ Det irske pilotprojekt fakta om hæmofili Hæmofili er en blødersygdom, som skyldes mangel på det stof, der får blodet til at størkne (størkningsfaktor). Sygdommen er arvelig, men kan også opstå. Behandlingen består i, at patienten får en indsprøjtning med størkningsfaktor i koncentreret form. Der er i Irland omkring blødere, som årligt anvender ca glas størkningsfaktor. 60 pct. anvendes i patientens hjem, resten i seks hospitaler. Andre 60 hospitaler har et lager af størkningsfaktor til brug for trafikuheld o.a. NCHCD ( National Centre for Hereditary Coagulation Disorders) blev åbnet i 2002 af den irske regering for at skabe større sikkerhed for patienter med hæmofili. I Danmark har mennesker en blødersygdom ifølge Danmarks Bløderforening. UDSTRAKT brug af gs1 numre Det irske pilotprojekt med sporing af blødermedicin gjorde brug af fem forskellige GS1 standarder: GTIN (Global Trade Item Number), SGTIN (Serialised Global Trade Item Number), GLN (Global Location Number), SSCC (Serial Shipping Container Code) og GSRN ( Global Service Relaion Number). Få hjælp til at danne GS1-128 Et værktøj udviklet af en af GS1 s internationale arbejdsgrupper kan nu hjælpe dig til helt enkelt at mærke dine produkter rigtig, når du anvender GS Se og anvend programmet gratis på

12 GS1 Denmark Hammershusgade 17, 2100 København Ø Returneres ved varig adresseændring B Kursus i GS1 systemet Hvordan sort-hvide streger kan sige "BIP" Bliv fortrolig med GS1 systemet på et kursus der giver dig indsigt i Opbygning af et GTIN (varenummer) Stregkodning af produkter Stregkodning på kolli og paller Case: Hvordan kommer en virksomhed i gang med stregkoder og elektronisk datakommunikation, og hvordan benyttes dette i forsyningskæden. tid & Sted 7. juni 2007 kl GS1 Denmark, Hammershusgade 17, 2100 København Ø Tilmelding Til GS1 Denmark ServiceCenter, tlf eller kursus@gs1.dk Kurser og andre aktiviteter For pris og yderligere beskrivelse af kursus og andre aktiviteter se Kurset er et introduktionskursus og henvender sig derfor primært til nye brugere af GS1 systemet. Stregkoder lige ved hånden Enkle og robuste etiketprintere Til kontormiljø, industri og til indbygning. Stregkodelæsning og dataopsamling - mange muligheder. Adcom Data A/S hjælper med etiketsoftware, drivers og installation. Marielundvej Herlev Telefon info@adcomdata.dk