Kort og godt. om din pensionskasse i 2010

Kort og godt om din pensionskasse i 2010 April 2011 Kære medlem Det går godt for vores pensionskasse. I 2010 præsterede vi igen ét af markedets bedste investeringsafkast, vores medlemmer har fået én af markedets bedste forrentninger, og vi har lave omkostninger. Kommercielle pensionsselskaber bruger ofte arbejdsmarkedspensionerne som løftestang for debatten om frit pensionsvalg. De hævder, at fordi vi får leveret de fleste af medlemmerne, falder incitamentet til at levere det optimale. Det er forkert. For det første kan organisationerne bag os allerede i dag skrive os ud af overenskomsterne, hvis vi ikke gør det godt nok. For det andet har vi over en årrække moderniseret og fremtidssikret pensionskassen til fordel for både nuværende og kommende medlemmer. For det tredje er vi ejet af medlemmerne, som har flertal i pensionskassens bestyrelse her er ingen aktionærer, som skal have deres del af udbyttet. Man kan også spørge sig selv, hvor stor valgfriheden egentlig er for fx privatansatte. Størstedelen af dem har i dag en obligatorisk firmapension i et kommercielt selskab, hvor de skal dele overskuddet med aktionærerne. I deres tilfælde er det HR afdelingen og ikke overenskomstparterne, som afgør, hvem der skal administrere pensionspengene. Det er godt et år siden, vi mødtes første gang i pensionskassens nye bestyrelse. Vi har haft konstant fokus på at fortsætte den gode udvikling, pensionskassen har gennemgået de seneste år. Vi håber, du læser videre, og at du føler dig tryg ved, at en del af din fremtid fortsat ligger i pensionskassen. God læselyst! Med venlige hilsner på vegne af bestyrelsen Sigrid Jørgensen, formand Besøg os på www.mppension.dk. Her kan du også downloade årsrapporten. Igen flotte afkast i pensionskassen Unipension gør det billigere Meget mere medlemsservice

Igen flotte afkast i pensionskassen 2010 var et turbulent år på de finansielle markeder med store udsving i både aktie- og obligationskurser. Året endte dog rigtig godt med positive afkast for alle aktivklasser og et samlet investeringsafkast på 13,5 pct. Det danske obligationsmarked blev ikke ramt af gældskrisen i 2010, fordi den offentlige gæld i Danmark er betydeligt mindre end i Sydeuropa. Danske statsobligationer blev derfor en efterspurgt vare. året rettede aktiemarkederne sig i takt med de stigende obligationsrenter, og det blev klart, at det økonomiske opsving fortsatte i både USA og Vesteuropa. Opsvinget i USA er dog fortsat skrøbeligt. - Investeringsafkastet på 13,5 pct. er blandt de bedste i sektoren, og jeg er meget tilfreds med, at vi igen i 2010 har så flot et afkast på trods af vanskelige markeder og store renteudsving i løbet af året, siger formand Sigrid Jørgensen. Faldende inflation i Europa og USA kombineret med tvivl om opsvingets holdbarhed betød, at obligationsrenterne faldt kraftigt frem til slutningen af august, hvor de danske statsrenter nåede ned i et historisk lavt niveau. Siden er renterne steget i takt med, at det økonomiske opsving fortsatte. Pensionskassen udnyttede det lave renteniveau i efteråret til at reducere rentefølsomheden, og den efterfølgende rentestigning ramte derfor kun pensionskassen i mindre omfang. Aktivfordeling ultimo 2010 Guldrandede obligationer (40 pct.) Øvrige obligationer (17 pct.) Danske aktier (5 pct.) Udenlandske aktier (29 pct.) Ejendomme (9 pct.) Den europæiske gældskrise satte tydelige spor på det europæiske obligationsmarked, hvor især renterne på græske, spanske, portugisiske og irske statsobligationer steg kraftigt. Aktiemarkedet var i første halvdel af 2010 præget af tvivl om holdbarheden af det økonomiske opsving i USA. Samtidig påvirkede den europæiske gældskrise aktiekurserne i negativ retning. I efter- Afkast før skat (pct.)* 2009 2010 Guldrandede obligationer 10,1 8,3 Øvrige obligationer 37,2 22,5 Danske aktier 40,7 35,0 Internationale aktier 30,8 22,3 Ejendomme -3,5 1,1 Samlet afkast 16,5 13,5 Benchmark 13,8 11,3 Samlet merafkast ift. benchmark 2,7 2,3 *Afkastet er tidsvægtet og kan derfor ikke sammenlignes med nøgletal 1 og 2, som er pengevægtede.

Aktiv forvaltning giver resultater Pensionskassens flotte afkast skyldes blandt andet en aktiv porteføljeforvaltning, hvor investeringsafdelingen opsøger de muligheder, markedet byder på. Resultatet skyldes dog også, at pensionskassen undersøger, hvornår man bør gå uden om mulighederne. Et eksempel på det er håndteringen af den finansielle situation i de sydeuropæiske lande, blandt andet Grækenland. Renten på græske statsobligationer så meget attraktiv ud i starten af 2010, og den generelle opfattelse var, at det kunne være favorabelt at købe stort ind. Vi valgte dog at opsøge vores egne kilder i Grækenland, blandt andet embedsmænd og fagforeningsfolk. Og fra dem fik vi indtryk af, at det kun var et spørgsmål om tid, før det græske statsbudget ville vælte og renterne stige, fortæller investeringschef Niels Erik Petersen. Derfor solgte pensionskassen sin beskedne beholdning af græske statsobligationer og afstod fra at investere i de sydeuropæiske lande eller Irland. Pensionskassens investeringsafdeling vurderede nemlig, at risikoen var for stor - og det skulle vise sig at være en klog beslutning. I løbet af 2. kvartal 2010 ramte gældskrisen Europa, og renterne steg i flere lande til høje niveauer. Det gjaldt også Grækenland. Dermed var statsobligationerne med ét blevet til en særdeles dårlig forretning. - Aktiv porteføljeforvaltning er et centralt begreb i vores arbejde, siger investeringschef Niels Erik Petersen. Aktiv porteføljeforvaltning er et centralt begreb i vores arbejde. Vi følger markederne dagligt, så vi ved, hvad der rører sig. Derfor kan vi som i tilfældet Grækenland - spare medlemmerne for tab, slutter Niels Erik Petersen. Pensionskassen som ansvarlig investor Siden 2008 har pensionskassen arbejdet med ansvarlige investeringer, og i 2010 blev investeringschef Niels Erik Petersen valgt ind i bestyrelsen for UN PRI, som er FN s organ for arbejdet med ansvarlige investeringer. I 2008 blev medlemmerne spurgt, om det var vigtigt for dem, at deres pensionskasse prioriterede arbejdet med ansvarlige investeringer. Hertil svarede medlemmerne klart ja. Efter medlemsundersøgelsen begyndte vi for alvor at arbejde med ansvarlige investeringer. I dag er vi faktisk blandt de virksomheder i Danmark, som er længst fremme på området. Vi er mig bekendt de eneste i Danmark, som offentliggør vores afstemninger på hjemmesiden, fortæller Zaiga Strautmane, som varetager pensionskassens arbejde med ansvarlige investeringer. Investeringschef i UN PRI s bestyrelse UN PRI United Nations Principles for Responsible Investments er FN s organ for ansvarlige investeringer. I sensommeren 2010 blev pensionskassens investeringschef valgt ind i UN PRI s bestyrelse som den første repræsentant fra Norden nogensinde. Det betyder, at pensionskassen sidder med ved bordet, når der bliver truffet vigtige beslutninger, som kan påvirke udviklingen på området både nationalt og internationalt. Pensionskassen har naturligvis underskrevet UN PRI s principper for ansvarlige investeringer, og i 2010 afleverede pensionskassen sin første rapport. 03 MP Pension - Pensionskassen for Magistre & Psykologer April 2011

Resultatet af vores UN PRI rapportering var meget tilfredsstillende. I en sammenligning med alle andre investorer, som har tilsluttet sig UN PRI, lå vi i den øverste kvartil på globalt plan. Og i 2010 har vi også bidraget med eksempler på implementering af UN PRI i den danske regerings Vejledning om ansvarlige investeringer, siger Zaiga Strautmane. Læs mere På www.mppension.dk kan man læse meget mere om arbejdet med ansvarlige investeringer. I foråret 2011 lancerer pensionskassen en funktion, hvor man kan klikke rundt på et verdenskort og se aktiebeholdningerne på verdensdele, lande og selskabsniveau. Arbejdet med ansvarlige investeringer kaldes også ESG. Det står for Environmental, Social og Corporate Governance, fortæller ESG-ansvarlig, Zaiga Strautmane Ændringer i gruppeforsikringen Pensionskassen besluttede i august 2010 at ændre gruppeforsikringen med virkning fra og med 1. januar 2011. Gruppeforsikringen som er en etårig forsikring, supplerer dækningerne i den almindelige pensionsordning, fx invalidepension, ægtefællepension og naturligvis livsvarig alderspension. Cirka 90 procent af de medlemmer som er omfattet af gruppeforsikringen, fik samlet set bedre dækninger fra og med 1. januar 2011 som følge af ændringerne. Ændringerne afspejler to ting: at pensionskassens produkter skal svare bedre til medlemmernes aktuelle behov, og at pensionskassen vil sikre en mere rimelig økonomisk balance mellem aldersgrupperne. Ændringerne mødte imidlertid kritik fra medlemmer og Finanstilsynet. Finanstilsynet mente, at pensionskassen burde have lavet en overgangsperiode i stedet for frivillige tillægs- og fortsættelsesforsikringer. På baggrund af kritikken besluttede pensionskassen at udskyde forringelserne i gruppeforsikringen og indføre en overgangsordning for forringelser på fem år fra 1. januar 2011 til 31. december 2015. På www.mppension.dk/mpgruppeforsikring findes et tema om gruppeforsikringen herunder de nye dækninger. Pensionskassen vokser stadig De fleste pensionskasser oplever, at udbetalingerne stiger mere end indbetalingerne. Nogle pensionskasser oplever også faldende medlemstal. Ingen af delene er tilfældet i din pensionskasse i 2010. I løbet af 2010 er medlemstallet steget med 7,3 pct. til i alt 80.368 medlemmer pr. 31. december. Samtidig er indbetalingerne til pensionskassen steget med 9,2 pct. til 2.916,0 mio. kr. efter arbejdsmarkedsbidrag, mens udbetalingerne er steget med 7,3 pct. til 1.772,9 mio. kr. Væksten i de løbende indbetalinger er på linje med foregående år. De nye skatteregler har som forventet har lagt en dæmper på antallet af ekstra indskud i 2010, men der er til gengæld indbetalt større indskud i 2010 sammenlignet med 2009. Medlemsudviklingen 2006-2010 2006 2007 2008 2009 2010 Erhvervsaktive medlemmer primo 51.781 54.147 57.350 60.473 65.961 Tilgang 3.623 4.406 4.631 6.964 6.451 Afgang: Pensioneringer 965 882 1.108 764 966 Dødsfald 56 65 54 40 66 Udtrædelser 236 256 346 672 626 Erhvervsaktive medlemmer ultimo 54.147 57.350 60.473 65.961 70.754 Pensionerede medlemmer ultimo 4.360 5.090 5.899 6.524 7.260 Ægtefælle- og børnepensionister ultimo 2.028 2.225 2.334 2.365 2.354 I alt 60.535 64.665 68.706 74.850 80.368

Unipension gør det billigere I 2008 oprettede pensionskassen Administrationsfællesskabet Unipension sammen med Arkitekternes Pensionskasse og Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger. Det giver stordriftsfordele at være flere om at dele udgifterne. Pensionskassen er en mindre finansiel virksomhed, og det er ikke muligt at holde omkostningerne nede samtidig med, at der sker udvikling og myndighedernes krav til fx risikostyring og dokumentation stiger. Derfor blev Administrationsfællesskabet Unipension oprettet i 2008. I stedet for at fordele udgifterne på 80.000 medlemmer, er der i dag knapt 100.000 medlemmer, som bærer udgifterne i fællesskab. Uden Unipension ville omkostningerne være højere, for kravene til en finansiel virksomhed er de samme, uanset om man er lille eller stor, fortæller økonomichef Mads Harbo. Hvad koster det? I medlemsejede pensionskasser bliver alle penge forvaltet med ét formål: At skabe det bedst mulige afkast og give pengene tilbage til medlemmerne i form af pensioner. Ingen aktionærer, Uden Unipension ville omkostningerne være højere for kravene til en finansiel virksomhed er de samme, uanset om man er lille eller stor, siger økonomichef Mads Harbo. pensionsmæglere eller arbejdsgivere skal have deres del af kagen. De administrative omkostninger er fortsat blandt de laveste i branchen. Nettoeffekten er, at medlemmerne over tid alene betaler kostprisen eller de faktiske omkostninger, der anvendes til at drive pensionskassen. Det gælder både udgifter til forsikringer og administration, slutter Mads Harbo. Omkostninger 2010 2011 Indbetalinger til den alm. pensionsordning 1,00 pct. 0,80 pct. Indbetalinger til rate- og kapitalpension 0,75 pct. 0,55 pct. Månedligt medlemsgebyr for alle 30 kr. 30 kr. Gebyr ved udtrædelse 5 pct. maks. 1.380 kr. 5 pct. maks. 1.380 kr. Gebyr ved overførsler til pensionskassen* 0 kr. 0 kr. Gebyr ved overførsler fra pensionskassen** 0 kr. 0 kr. * Ved overførsler til pensionskassen uden for jobskifteaftalen er gebyret 0,8 pct. af det samlede beløb. ** Ved overførsler fra pensionskassen uden for jobskifteaftalen er gebyret 5 pct. af det samlede beløb dog maks. 1.380 kr. Meget mere medlemsservice Pensionskassen har foretaget markante forbedringer af sin medlemsservice i 2010 ikke mindst på it-området. I løbet af sommeren blev pensionskassen koblet på Pensionsinfo. Her kan medlemmerne få et samlet overblik over dækningerne ved alderspension, invalidepension og død herunder også oplysninger om ATP, folkepension og efterløn. På Pensionsinfo kan man få et overblik over ens samlede pensionsforhold. Og man kan jo have adskillige pensionsordninger, hvis man fx har haft obligatoriske firmapensioner. Hvis et af vores medlem- mer ønsker rådgivning om deres samlede pensionsforhold, kan oplysningerne fra Pensionsinfo sendes direkte til en rådgiver her i pensionskassen som grundlag for den videre rådgivning, fortæller medlemschef Kenneth Petersen. Medlemmernes egne tal online I november lancerede pensionskassen Min pension, som medlemmerne kan logge sig på via hjemmesiden. 05 MP Pension - Pensionskassen for Magistre & Psykologer April 2011

Når medlemmerne har logget sig på med NemId, kan de se deres egne tal, simulere til- og fravalg på pensionsordningen, få hjælp til at foretage ekstra indbetalinger og anmode om tilbud på fx ratepension. Og er der behov for det, kan pensionsrådgiverne logge på via det såkaldte Rådgiverspejl og se det samme som medlemmerne. Derved kan pensionsrådgiverne bruge systemet aktivt i rådgivningen, fortsætter Kenneth Petersen. I september 2010 lancerede Dansk Magisterforening, Magistrenes Arbejdsløshedskasse og pensionskassen sammen Candportalen.dk. Det er en internetportal rettet mod universitetsstuderende. Pensionskassen lancerede i samme forbindelse produktet SU pension. Registersamkørsel ved kritisk sygdom Pensionskassen er med i en ny ordning, som skal være med til at sikre, at medlemmer, der rammes af en alvorlig sygdom får udbetalt den erstatning, de måtte have krav på. Vi giver hver måned Sundhedsstyrelsen besked om, hvilke medlemmer der har en forsikring ved visse kritisk sygdomme. Så samkører Sundhedsstyrelsen vores data med de diagnoser, der er registreret i Landspatientregistret. Hvis der er sammenfald mellem forsikrede medlemmer og patienter, sender Sundhedsstyrelsen et brev til vores medlemmer og opfordrer dem til at kontakte os, siger Kenneth Petersen. Forsikringen ved visse kritiske sygdomme er en del af pensionskassens gruppeforsikring. Nyt i 2010 Log på Min pension med NemID og få adgang til egne tal. Se dine samlede pensionsforhold på Pensionsinfo. Book rådgivning online. Tilmeld dig vores elektroniske nyhedsbrev. Læs et af ni nye temaer om pension. Følg pensionskassens stemmeafgivning på nationale og internationale aktieinvesteringer. Deltag i debatten på det nye debatforum. Stabil forrentning Pensionskassen er ejet af medlemmerne, som dermed har sikkerhed for, at pengene havner i deres lommer og ingen andres. Medlemmerne får årets forretning i form af kontorenten, som også kaldes depotrenten. Pensionskassen udlodder overskud til medlemmerne efter et princip om gennemsnitsrente. Det sker for at sikre en stabil forrentning og stabile pensioner over årene på trods af svingende investeringsafkast. I modsætning til princippet om gennemsnitsrente er princippet om markedsrente. Her kan forrentningen og pensionerne svinge voldsomt op og ned i takt med investeringsafkastet. Forskellen mellem gennemsnitsrente og markedsrente er illustreret i grafen. side har vi holdt fast i princippet om gennemsnitsrente for at sikre vores medlemmer gode, stabile pensioner, siger formand Sigrid Jørgensen. En konkurrencedygtig kontorente Selv om en stor del af tabene fra især 2008 er blevet indhentet af flotte afkast 20,0% 15,0% i både 2009 og 2010, har pensionskassen fortsat brug for at genopbygge reserverne for at kunne opretholde en stabil forrentning til medlemmerne i dårlige år. Selv om markedet har været svært og obligationsrenten er lav, kan medlemmerne glæde sig over at få en flot Investeringsafkast efter skat (nøgletal 2) og kontorente Kontorente efter skat Investeringsafkast efter skat Vi har en model, som tager det bedste fra begge verdener. På den ene side har medlemmerne valgt ugaranterede pensioner, som har gjort det muligt for pensionskassen at optimere investeringerne og fastholde en relativt høj aktieandel. Det kunne vi ikke tidligere, hvor vi på lige fod med andre pensionsselskaber var begrænsede af pensioner med garanti for en bestemt udbetaling. På den anden 10,0% 5,0% 0,0% -5,0% -10,0% -15,0% -20,0% 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11

kontorente på 4,71 pct. før skat og samtidig være med til at fremtidssikre pensionskassen, siger Sigrid Jørgensen. Sammenligningen gælder pr. 3. januar 2011 og er foretaget på baggrund af oplysninger fra selskabernes hjemmesider. Marginalt fald i udbetalinger fra den fleksible pensionsordning Pensionerne i den fleksible pensionsordning er beregnet med en rente på 4,25 procent. I år, hvor kontorenten ligger under beregningsrenten, falder pensioner under udbetaling med forskellen. I 2010 var kontorenten 4,00 pct. før skat og 3,40 pct. efter skat. Derfor faldt pensioner under udbetaling op til 0,85 pct. svarende til forskelle mellem beregningsrenten og kontorenten efter skat. En månedlig pensionsudbetaling på 20.000 kr. blev i værste fald reduceret med 170 kr. pr. 1. januar 2011. Tilsvarende medfører kontorenten for 2011 et Pensionsselskab Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse (DIP) Industriens Pension Pensionskassen for teknikum- og diplomingeniører (ISP) MP Pension Arkitekternes Pensionskasse Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger AP Pension Funktionær Pension Sampension Nordea Liv & Pension SEB Pension PFA Pension Danica Top Danmark Liv 1 maksimalt fald på 0,25 pct. svarende til 50 kr. af en månedlig pensionsudbe-taling på 20.000 kr. En firedobling på 20 år I perioden 1991-2010 har pensionskassens gennemsnitlige investeringsafkast før Kontorenten 2011 før skat 5,30 pct. 5,25 pct. 4,75 pct. 4,71 pct. 4,71 pct. 4,71 pct. 4,70 pct. 4,40 pct. 4,00 pct. 3,75 pct. 3,53 pct. 3,50 pct. 3,25 pct. 3,25 pct. skat (nøgletal 1) været 7,35 pct. Det betyder, at 1.000 kr. er blevet til ikke mindre end 4.130 kr. i perioden. Et gennemsnitligt medlem indbetaler til pensionskassen i cirka 30 år og får en månedlig pensionsudbetaling på cirka 20.000 kr. Pensionskassen er bundsolid 8 ud af 10 medlemmer sagde ja til ugaranterede pensionsordninger i 2008. Det betyder, at pensionskassen i dag er meget robust og kan modstå selv de værste krisescenarier. Moderniseringen af pensionskassen startede for alvor i 2008. Her fik medlemmerne valget mellem lave, garanterede pensioner med lille valgfrihed og højere, ugaranterede pensioner med stor valgfrihed. Formålet var at ruste pensionskassen til fremtiden og frigøre bundne penge til investering. Medlemmerne viste stor opbakning til de nye pensionsordninger, og mere end 8 ud af 10 sagde ja til fornyelsen. Langt de fleste af vores medlemmer har selv valgt at modernisere deres pensionsordning ved at fravælge de garanterede pensioner. Det har givet os den fordel, at vi nu kan tåle store udsving på investeringsmarkederne, og derfor kan vi opretholde en langsigtet investeringsstrategi med en passende andel af risikofyldte aktiver, siger investeringschef i Unipension, Niels Erik Petersen. Rustede til nye solvenskrav Investeringsafdelingen styrer og overvåger løbende pensionskassens risiko for at sikre den helt rigtige balance mellem aktiver og forpligtelser. Vi har de seneste år arbejdet med at udvikle pensionskassens risikostyring, og vi har i 2010 deltaget i prøveberegningerne til de nye fælles europæiske solvensregler kaldet Solvency II. Og det ser meget fornuftigt ud. Pensionskassen kan overholde de nye skrappe EU solvenskrav med god margin, fortæller Niels Erik Petersen. 07 MP Pension - Pensionskassen for Magistre & Psykologer April 2011

Hovedtal og nøgletal 2006-2010 Resultatopgørelse 2006 2007 2008 2009 2010 Medlemsbidrag 1.965 2.109 2.340 2.670 2.916 Pensionsydelser -1.194-1.360-1.442-1.655-1.771 Investeringsafkast før skat -791 940-4.014 8.138 7.743 Pensionsafkastskat 173 1 591-1.172-1.060 Ændring i pensionshensættelser 370-253 1.488-5.677-2.260 Årets tilskrevne bonus -375-413 -503-648 -1.016 Ændring i særlige bonushensættelser -408-455 Pensionsmæssige administrationsomkostninger -38-41 -48-47 -46 Pensionsteknisk resultat 55 732-1.097 380 3.093 Årets resultat 111 983-1.588 1.201 4.051 Balance 2006 2007 2008 2009 2010 Aktiver Ejendomme 7.059 6.806 5.918 5.571 5.479 Kapitalandele (aktier mv.) 12.226 12.567 9.743 13.944 19.782 Investeringsforeningsandele 4.126 6.388 5.620 10.457 11.319 Obligationer 25.755 24.453 28.770 32.971 34.388 Indlån i kreditinstitutter 368 0 5.857 5.857 0 Rentederivater 570 351 139 15 316 Likvide beholdninger og andre aktiver 1.032 1.808 3.004 2.016 1.771 Aktiver i alt 51.136 52.373 59.051 70.832 73.055 Passiver Egenkapital 6.533 7.525 5.931 7.134 11.176 Pensionshensættelser 44.017 44.672 43.992 48.261 51.525 Særlige bonushensættelser 0 0 0 2.467 2.923 Gæld mv. 586 176 9.128 12.970 7.431 Passiver i alt 51.136 52.373 59.051 70.832 73.055 Nøgletal 2006 2007 2008 2009 2010 1. Afkast før pensionsafkastskat -1,5% 1,9% -7,6% 16,2% 13,3% 2. Afkast efter pensionsafkastskat -1,2% 1,9% -6,5% 13,9% 11,5% 3. Omkostningsprocent af medlemsbidrag 2,0% 2,0% 2,1% 1,8% 1,6% 4. Omkostningsprocent af hensættelser 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% 5. Omkostninger per medlem 669 kr. 677 kr. 748 kr. 679 kr. 596 kr. 6. Omkostningsresultat 0,08% 0,08% 0,07% 0,24% 0,01% 7. Risikoresultat 0,36% 0,16% 0,04% 0,34% 0,28% 8. Bonusgrad 0,0% 9. Medlemskapitalgrad 5,1% 5,7% 10. Egenkapitalgrad 15,7% 17,0% 12,5% 14,9% 21,9% 11. Overdækningsgrad 11,3% 12,7% 8,9% 17,0% 24,4% 12. Solvendækning 349% 434% 471% 707% 879% 13. Egenkapitalforrentning før skat * 1,8% 14,1% -23,6% 18,4% 46,1% 14. Egenkapitalforrentning efter skat 1,8% 14,1% -23,6% 18,4% 46,1% 15. Forrentning af hensættelser til pensionsaftaler før skat -2,3% -0,5% -5,7% 10,4% 1,7% 19. Forrentning af særlige bonushensættelser før skat 15,4% 15,4% Der er kun vist hoved- og nøgletal for koncernen, da de er sammenfaldende med moderselskabet med undtagelse af Aktiver i alt. Nøgletal 16-18 er ikke relevante for pensionskassen og gengives derfor ikke. *Med Skat menes i denne sammenhæng selskabsskat. Nøgletal 13 og 14 er derfor ens for pensionskasser. Årsrapport 2010 kan downloades på www.mppension.dk/mpgf2011 Redaktion: Erik Adolphsen (ansv.), Pernille Mølgaard Toft (red.). Foto: istockphoto. Layout og tryk: Rosendahls Schultz Grafisk. Oplag: 85.000. MP Pension Pensionskassen for Magistre & Psykologer, Smakkedalen 8, DK-2820 Gentofte, Telefon: +45 3915 0102, CVR-nummer 20 76 68 16. Åbningstider: Mandag - torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.00. MP Pension - Pensionskassen for Magistre & Psykologer