Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi



Relaterede dokumenter
Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet

Skilsmisse og privatøkonomi august Penge- og Pensionspanelet

Danske Erhvervsskoler

Boliglån Penge og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet. Danskernes daglige økonomi Overordnede spørgsmål befolkningen år Juni 2013

Betalingsproblemer Kantar Gallup Oktober 2016

Bankrådgiver Penge og pensionspanelet

Danskernes daglige økonomi

Papirløst samlevende Penge- og Pensionspanelet Marts 2014

Arbejdsløshed og privatøkonomi oktober Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet. Unge i alderen år Juni 2013

Hvad danskerne mener Undersøgelse blandt den danske befolkning år

Vilde dyr. Målgruppe: Den danske befolkning år

Medievaner Koda

Roskilde Kommune Borgerpanelundersøgelse 1. kvartal Januar 2013

Penge- og Pensionspanelet: Jul og økonomi

Hørsholm Kommune Undersøgelse i borgerpanelet, 2. kvartal 2011

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Financial Literacy 2016

Unges brug af tandpleje

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år

Danskernes forhold til sundhedsinformation på internettet Undersøgelse til Sundhedsagenda 2013

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: , , LINK TIL ARTIKEL I

Unge pars økonomi 2014 parøkonomi for årige. Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom

Penge- og Pensionspanelet Black Friday

LEFT MARGIN

CORPORATE RELATIONS. Kendskabsanalyse Ringsted Bosætterkampagne. August 2017

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Penge- og Pensionspanelet Opsparing til uforudsete udgifter

Forbrugerundersøgelse: Brug af håndværkerydelser. Wilke

Boligejernes forståelse af boliglån Bidragssats, rentetillæg, afdragsfrihed

SINGLER NY Aldersfordeling

Bilag 13: Meningskondensering af interview 2 med ung pige, udeboende

Det økologiske spisemærke, det røde Ø- og EU-mærket. Resultater og hovedkonklusioner

Penge- og Pensionspanelet Økonomi efter julen

Lyngallup om unge og uddannelse. Dato: 5. januar 2011

Danskernes syn på elbiler YouGov-undersøgelse for Dansk Elbil Alliance

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI post på din måde

Tjek på kredit, lån og budget?

Lærervejledning til oplæg om privatøkonomi - tjek på kredit, lån og budget

Unges holdning til køb og salg af sex

FINANSIEL FORSTÅELSE OG REGNEFÆRDIGHED

Gallup om pension. Gallup om pension. TNS Dato: 27. februar 2014 Projekt: 59789

Unges holdning til køb og salg af sex

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater

Lyngallup om den økonomiske krise Dato: 2. november 2011

Gallup om salg af Nets

Omnibusundersøgelse om værdig ældrepleje. Gennemført af CEM Institute Voxmeter for

Viden om cookies på internettet

Lyngallup om opsparing og krisebevidsthed Dato: 29. juni 2011

Lyngallup om Thornings nytårstale Dato: 5. januar 2012

Tid til Penge 2015 danskernes privatøkonomi. Penge- og Pensionspanelet. Data er indsamlet januar 2015.

Formål med undersøgelsen side 3-5. Målgrupper side Tolkning og grafisk fremstilling af data side Offentliggørelse af data side 16-17

Fordomme mod efterlønnere lever

Lyngallup om dækning på mobiltelefoner

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010

Forbrugerundersøgelse om detailhandel

Lyngallup om genbrug

Boligejernes forståelse af boliglån beslutninger, boligrenten, forventninger til renten

Digital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger. August 2013

Lyngallup Om økonomi, bolig og finanskrise

Lyngallup om øremærket barsel til mænd Dato: 5. marts 2012

Sp.1 Har du en eller flere opsparinger? *Du kan markere flere svar* Base (507)

Gallup om placering af asylcenter

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Indholdsfortegnelse. Baggrund og metode. Summary. Tabeller. Åbne besvarelser. Spørgeskema

S P Ø R G E S K E M A

Gallup om DR version 2

Gallup om Syrien. Gallup om syrien. TNS Dato: 27. august 2013 Projekt: 59451

Bilag 12: Meningskondensering af interview 1 med ung mand, udeboende

2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder. Kommentarrapport med grafik for hovedresultater

Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys

Ældre Sagen 22. maj 13. juni 2009

DK Feltperiode:

Gallup om Madspild. Gallup om Madspild. TNS Dato: Maj 2016 Projekt: 62555

Gallup til BT om parforhold

Lyngallup om folkeskolen Dato: 27. marts 2012

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Tjek på kredit, lån og budget?

Operate A/S oktober 2007

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed

Lyngallup om efterløn og finanslov Dato: 2. november 2011

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

KPMG Oktober/november 2009

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Gallup til BT om Folkeskolen

Adfærd og holdninger hos pårørende til svækkede ældre

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

Elevundersøgelse

Lyngallup om den økonomiske krise Dato: 1. november 2011

Etiske dilemmaer. Gennemført af YouGov på vegne af KMD Feltperiode: June 11, 2019

Transkript:

Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Unge i alderen 18-25 år Grafikrapport København, oktober 2011 Udarbejdet af: Pernille Jønsson Marie Christiansen krøyer YouGov Public 1

Metode 2

Metode I perioden den 23. september til den 11. oktober 2011 gennemførte Penge- og Pensionspanelet en elektronisk spørgeskemaundersøgelse via YouGov-panelet. Undersøgelsen havde til formål at afdække forskellige privatøkonomiske forhold blandt unge danskere. Målgruppe og antal interview Målgruppen for undersøgelsen var danskere i alderen 18-25 år. I undersøgelsen er der i alt gennemført 749 besvarelser med unge i denne målgruppe. Vejning af data Data er vægtet på køn, alder, geografi på baggrund af et ideal fra Danmarks Statistik. Herudover er stikprøven afvejet i forhold til idealer fra Danmarks Statistik vedrørende højeste gennemførte uddannelse og nuværende uddannelse for unge i alderen 18-25 år. Statistisk usikkerhed På næste side finder I en oversigt over den statistiske usikkerhed ved forskellige stikprøvestørrelser. Via denne oversigt kan I få indblik den statistiske sikkerhed for de 749 besvarelser (stikprøven) i undersøgelsen og de forskellige basestørrelser i tabelmaterialet. 3

Statistisk usikkerhed ved forskellige stikprøvestørrelser Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske usikkerheder) der er ved forskellige stikprøvestørrelser, når totalpopulationen er kendt. Det vil sige, at tabellen bruges til at finde ud af, hvor sikker man kan være på et givent resultat. Det er brugt et konfidensinterval på 95% (svarene er 95% sikre). Procent Stikprøvestørrelse (antal svar) 100 200 300 400 500 600 700 1000 1400 1800 2200 5 eller 95% 4.3 3.0 2.5 2.1 1.9 1.7 1.6 1.4 1.1 1.0 0.9 10 eller 9 5.9 4.2 3.4 2.9 2.6 2.4 2.2 1.9 1.6 1.4 1.3 15 eller 85% 7.0 4.9 4.0 3.5 3.1 2.9 2.7 2.2 1.9 1.6 1.5 20 eller 8 7.8 5.5 4.5 3.9 3.5 3.2 3.0 2.5 2.1 1.8 1.7 25 eller 75% 8.5 6.0 4.9 4.2 3.8 3.5 3.2 2.7 2.3 2.0 1.8 30 eller 7 8.9 6.4 5.2 4.5 4.0 3.7 3.4 2.8 2.4 2.1 1.9 35 eller 65% 9.3 6.6 5.4 4.7 4.2 3.8 3.5 3.0 2.5 2.2 2.0 40 eller 6 9.6 6.8 5.5 4.8 4.3 3.9 3.6 3.0 2.6 2.3 2.0 45 eller 55% 9.8 6.9 5.6 4.9 4.4 4.0 3.7 3.1 2.6 2.3 2.1 5 9.8 6.9 5.7 4.9 4.4 4.0 3.7 3.1 2.6 2.3 2.1 Eksempel på læsning af tabellen: Data i en given undersøgelse viser, at 75% ud af 1.000 adspurgte borgere i en given kommune på et tidspunkt har besøgt den pågældende kommunes hjemmeside. Hvor sikkert svaret er, finder man ud af ved først at finde procentsatsen i tabellens venstre række at vælge linjen, dvs. i dette tilfælde rækken, hvor 75% indgår. Herefter kører man hen ad den vandrette linje, der kører ud fra de 75%, og finder i dette tilfælde stikprøvestørrelsen på de 1.000 svar. Tallet, som i denne kolonne er 2,7, henviser til, at fejlmarginen/afvigelsen for procentsatsen på 75% er plus/minus 2,7. Det betyder, at den reelle andel af de 1.000 respondenter, der har besøgt hjemmesiden ikke er præcis 75%, men kan svinge 2,7% til hver side. Således befinder den reelle andel af de 1.000 borgere, der har besøgt hjemmesiden, sig med 95% sikkerhed mellem 72,3% og 77,7% (dvs. 75% plus/minus 2,7%). Det er med 95% s sikkerhed, fordi konfidensintervallet er 95%. 4

Tolkning af tabelmaterialet 5

Tolkning af data Talmaterialet i tabellerne er testet for signifikans ved hjælp af en Chi 2 -test. Nedenfor uddybes denne test, det anvendte konfidensinterval, de signifikante afvigelser i tabelmaterialet samt den på de følgende slides grafiske afbildning af hovedresultaterne i undersøgelsen. Den anvendte Chi 2 -test Denne testform er repræsenteret i de vedlagte tabeller ved henholdsvis + eller -. Hvis + er vist i tabellerne, er resultatet signifikant højere end totalen. Hvis - er vist i tabellerne, er resultatet signifikant lavere end totalen. Der er valgt et konfidensinterval på 95%. Konfidensinterval Et konfidensinterval på 95% betyder, at den sande værdi med 95% sandsynlighed ligger inden for plus minus 2,5% af den observerede værdi i undersøgelsen. Signifikante afvigelser I tabelmaterialet ses forskellige signifikante afvigelser. Signifikante afvigelser betyder, at der er forskel på, hvordan f.eks. mænd og kvinder og forskellige aldersgrupper har besvaret de enkelte spørgsmål. Disse signifikante afvigelser er fremhævet i tabelmaterialet via + og -. I mange tilfælde har de signifikante afvigelser i undersøgelsen en naturlig forklaring, mens andre er baseret på små eller meget små baser, hvorfor der primært kan tales om indikationer frem for egentlige statistiske sikkerheder. Flere steder i rapporten fremhæves relevante signifikante afvigelser fra tabelmaterialet for at uddybe svarene til de enkelte spørgsmål. Grafisk fremstilling af resultater Graferne i rapporten afbilder hovedresultatet for det givne spørgsmål. Flere af graferne er desuden krydset med forskellige baggrundsoplysninger og/eller andre spørgsmål efter Penge- og Pensionspanelets ønske. 6

Grafer 7

Sp.4 Kender du størrelsen på din månedlige indkomst? Base: (n=749) 10 9 8 7 Ja (NET): 85% 6 5 51% 4 35% 3 2 1 11% 3% Ja, ret præcist Ja, men ikke altid Nej, aldrig Ved ikke 8

"Sp.4 Kender du størrelsen på din månedlige indkomst?" krydset med "Sp.6 Har du lagt et budget for din privatøkonomi?" 10 9 8 7 6 59% Der er signifikant flere af dem, der har lagt et budget for deres privatøkonomi (Sp.6: Ja (NET)), der også kender størrelsen på deres månedlige indkomst (Sp.4: Ja (NET)), nemlig 91% mod kun 82% blandt dem, der ikke har lagt et budget. Der er signifikant flere, der kender størrelsen på deres månedlige udgifter (sp.5: Ja (NET)), der også kender størrelsen på deres månedlige indkomst (Sp.4: Ja (NET)), nemlig 91% mod kun 67% blandt dem, der ikke kender deres månedlige udgifter. Signifikant flere 22-25 årige kender deres månedlige indkomst (9 Ja (NET)) mod de 18-21 årige, hvor tallet er 82% for Ja (NET). 5 44% 4 32% 38% 33% 36% 3 2 16% 16% 15% 1 Sp.6: 7% 2% 3% Ja (5) (n=378) Sp.6: Nej (47%) (n=355) Sp.6: Ved ikke (2%) (n=17) Sp.4: Ja, ret præcist Sp.4: Ja, men ikke altid Sp.4: Nej, aldrig Sp.4: Ved ikke 9

Sp.5 Kender du størrelsen på dine månedlige udgifter? Base: (n=749) 10 9 8 7 6 Ja (NET): 82% 5 4 4 42% 3 2 15% 1 Ja, ret præcist Ja, men ikke altid Nej, aldrig Ved ikke 3% 10

"Sp.5 Kender du størrelsen på dine månedlige udgifter?" krydset med "Sp.6 Har du lagt et budget for din privatøkonomi?" 10 9 8 7 6 6 Signifikant flere af dem, der har lagt et budget for deres privatøkonomi (sp.6: Ja (NET)) kender også størrelsen på deres månedlige udgifter, nemlig 96%, mod kun 68% blandt dem, der ikke har lagt et budget for deres privatøkonomi. Signifikant flere af dem, der kender størrelsen på deres månedlige indkomst (sp.4: Ja (NET)) kender også størrelsen på deres månedlige udgifter, nemlig 87%, mod kun 51% blandt dem, der ikke kender størrelsen på deres månedlige indkomst. Signifikant flere 22-25 årige kender størrelsen på deres månedlige udgifter (9 Ja (NET)) mod de 18-21 årige, hvor tallet er 74% for Ja (NET). 5 48% 43% 4 3 2 37% 2 29% 33% 24% 1 Sp.6: 2% 3% 1% Ja (5) (n=378) Sp.6: Nej (47%) (n=355) Sp.6: Ved ikke (2%) (n=17) Sp.5: Ja, ret præcist Sp.5: Ja, men ikke altid Sp.5: Nej, aldrig Sp.5: Ved ikke 11

Sp.6 Har du lagt et budget for din privatøkonomi? Base: (n=749) 10 9 8 7 6 5 5 47% 4 3 2 1 Ja Nej Ved ikke 2% 12

Sp.6 Har du lagt et budget for din privatøkonomi? 10 9 Der er signifikant flere blandt de 22-25 årige, der har lagt et budget, 62% mod kun 39% blandt de 18-21 årige. 8 7 6 57% 65% 62% 54% 52% 62% 54% 63% 61% 69% 5 4 3 39% 3 35% 45% 45% 37% 42% 36% 39% 31% 2 1 3% 18-21 år (NET) (n=385) 5% 4% 18 år (n=101) 19 år (n=111) 20 år (n=94) 21 år (n=79) 22-25 år (NET) (n=364) 1% 3% 1% 3% 1% 22 år (n=90) 23 år (n=100) 24 år (n=85) 25 år (n=89) Ja Nej Ved ikke 13

Sp.7 Hvilke af følgende forbrugslån har du? Base: (n=749) Jeg har et forbrugslån i banken 11% Jeg har udnyttet en kassekredit i tilknytning til min bankkonto 12% Jeg har udnyttet kreditten på et kreditkort (fx MasterCard, Diners, American Express) Jeg skylder penge på et kontokort til en butik (fx til Magasin, H&M, Ikea o. lign.) Jeg skylder penge til et kontant udbetalt lån fra et finansieringsselskab 1% 1% 3% Jeg skylder penge pga. varer købt på afbetaling 5% Jeg skylder penge på et SMS-lån Venner/bekendte/familie har lånt mig penge til forbrug, og dem skylder jeg penge 1 Jeg har ikke noget forbrugslån 67% Ved ikke 3% 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 14

Sp.7 Hvilke af følgende forbrugslån har du? Jeg har et forbrugslån i banken Jeg har udnyttet en kassekredit i tilknytning til min bankkonto Jeg har udnyttet kreditten på et kreditkort (fx MasterCard, Diners, American Express) Jeg skylder penge på et kontokort til en butik (fx til Magasin, H&M, Ikea o. lign.) Jeg skylder penge til et kontant udbetalt lån fra et finansieringsselskab Jeg skylder penge pga. varer købt på afbetaling Jeg skylder penge på et SMS-lån Venner/bekendte/familie har lånt mig penge til forbrug, og dem skylder jeg penge 4% 6% 2% 5% 1% 1% 2% 4% 7% 9% 1 18% 17% Der er signifikant flere af de 22-25 årige, der har et forbrugslån i banken, 18%, mod de 18-21 årige, hvor det kun er 4%. Der er også signifikant flere med en erhvervsuddannelse, der har et forbrugslån ift. alle de andre uddannelser, både ved "Højeste gennemførte uddannelse" og "Nuværende uddannelse": Der er signifikant flere blandt de 18-21 årige, der ikke har noget forbrugslån, 76%, mod de 22-25 årige, hvor det er 58%. Jeg har ikke noget forbrugslån 58% 76% Ved ikke 4% 1% 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 18-21 år (NET) (n=385) 22-25 år (NET) (n=364) 15

Sp.8 Hvor meget skylder du på dine forbrugslån? (1/2) 10 9 Gns. (forbrugslån i banken): 58.326 kr. Gns. (venne/bekendte/familie-lån): 13.190 kr. 8 7 66% 6 5 4 3 2 19% 2 17% 16% 18% 1 1 8% 7% 1 5% 3% 0-9.999 kr. 10.000-19.999 kr. 20.000-29.999 kr. 30.000-49.999 kr. 50.000-69.999 kr. 70.000- kr. På mit forbrugslån i banken skylder jeg (n=80) På mit venne/bekendte/familie-lån skylder jeg (n=74) 16

10 10 97% 10 Sp.8 Hvor meget skylder du på dine forbrugslån? (2/2) 9 8 7 7 Gns. (kassekredit): 14.188 kr. Gns. (kreditkort): 7.145 kr.* Gns. (kontokort): 1.809 kr.* Gns. (kontantlån hos finansieringsselskaber): 139.447 kr.* Gns. (varer købt på afbetaling): 8.953 kr.* Gns. (sms-lån): 5.220 kr.* 6 52% 5 4 3 2 1 32% 29% 22% 19% 16% 13% 14% 11% 9% 6% 2% 3% 3% 0-9.999 kr. 10.000-19.999 kr. 20.000-29.999 kr. 30.000-49.999 kr. 50.000- kr. * Bemærk! Små baser. På kassekredit skylder jeg (n=87) På kontokort skylder jeg (n=10)* For varer købt på afbetaling skylder jeg (n=40)* På kreditkort skylder jeg (n=23)* På mit kontantlån hos finansieringsselskaber (n=9)* På mit sms-lån skylder jeg (n=2)* 17

Sp.9 Kender du den præcise rente for dit/dine nuværende forbrugslån? Base (n=224): Har et forbrugslån Venne/bekendte/familie-lån (n=74) 82% 18% Kontantlån hos finansieringsselskab (n=9)* 51% 49% Varer købt på afbetaling (kreditkøb) (n=40)* 49% 51% Kontokort (fx til Magasin, H&M, Ikea o. lign.) (n=10)* 48% 52% Kassekredit (fx i tilknytning til dit dankort) (n=87) 46% 54% SMS-lån (n=2)* 41% 59% Forbrugslån i banken (n=80) 38% 62% Kreditkort (fx MasterCard, Diners, American Express) (n=23)* 33% 67% 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 * Bemærk! Små baser. Ja Nej 18

Sp.10 Hvornår forventer du at have betalt dit/dine nuværende forbrugslån tilbage, inklusiv renter? Base (n=224): Har et forbrugslån 10 9 8 7 6 5 46% 4 3 2 24% 19% 1 4% 3% 1% 3% Om under 1 år Om 1-2 år Om 3-5 år Om 6-9 år Om 10-15 år Om mere end 15 år Ved ikke 19

10 Sp.11 Har du indenfor de seneste 12 måneder, haft svært ved at få din sædvanlige indtægt til at dække dine faste udgifter og dit forbrug? (Base: (n=749) 9 8 7 6 53% 5 44% 4 3 2 1 Ja Nej Ved ikke 3% 20

Sp.11 Har du indenfor de seneste 12 måneder, haft svært ved at få din sædvanlige indtægt til at dække dine faste udgifter og dit forbrug? 10 9 8 Der er signifikant flere kvinder end mænd, der inden for de seneste 12 måneder har haft svært ved at få deres sædvanlige indtægt til at dække deres faste udgifter og forbrug. 7 6 58% 5 5 48% 4 39% 3 2 1 Ja Nej Ved ikke 3% 3% Kvinde (n=367) Mand (n=382) 21

Sp.12 Hvad gjorde du for at få din privatøkonomi til at hænge sammen sidst dette skete? Base: Har indenfor de seneste 12 måneder, haft svært ved at få indtægter til at dække faste udgifter og forbrug (n=333) Skar ned på udgifterne/brugte mindre/undværede ting Tog penge fra opsparingen Fik gratis mad fra familie eller venner Lånte penge fra familie eller venner Tog overarbejde/tjente ekstra penge Solgte noget, som jeg ejer Tog et SU-lån via SU-styrelsen Familie eller venner gav pengegave/betalte regninger som en gave Trak penge fra min kassekredit Overtrak min konto - udover størrelsen på min kredit Undlod at betale regninger eller betalte dem for sent Andet Trak penge fra kreditten på mit kreditkort Fik en ny kassekredit/forhøjet kassekredit hos banken Tog nyt lån i banken Lånte fra arbejdsgiver/fik løn på forhånd Ved ikke Ansøgte om at få udbetalt pensionspenge Tog nyt lån hos finansieringsselskab/købte varer på afbetaling Tog et SMS-lån Tog lån hos en uautoriseret "sort" pengeudlåner 3% 3% 2% 1% 1% 18% 14% 13% 12% 1 8% 8% 7% 26% 26% 3 45% "Tog penge fra opsparingen", her er der en signifikant forskel mellem kønnene, 35% kvinder gjorde det mod blot 24% af mænedene. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 22

Sp.13 Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? Base: (n=749) Uenig (NET): 73% Enig (NET): 24% Gennemsnit (1 4) Jeg bruger ofte flere penge end jeg tjener/har i indtægt 39% 34% 18% 6% 3% 1.91 Uenig (NET): 88% Enig (NET): 9% Jeg er ofte nødt til at låne penge eller købe på afbetaling 65% 23% 6% 3% 3% 1.45 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Meget uenig (1) Uenig (2) Enig (3) Meget enig (4) Ved ikke 23

"Sp.13 Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? Jeg bruger ofte flere penge end jeg tjener/har i indtægt " krydset med "Sp.6 Har du lagt et budget for din privatøkonomi?" 10 9 Der er signifikant flere blandt dem, der har lagt et budget for deres privatøkonomi (Sp.6: Ja) der er uenige i at de ofte bruger flere penge end de tjener/har i indtægt, nemlig 78% mod kun 68% blandt dem, der ikke har lagt et budget. 8 7 78% 68% Modsat er der signifikant flere blandt dem, der ikke har lagt et budget (Sp.6: Nej), der er enige i at de ofte bruger flere penge end de tjener/har i indtægt, nemlig 3 mod kun 19% blandt dem, der har lagt et budget. 6 58% 5 4 3 3 2 19% 21% 1 Sp.6: Ja (5) (n=378) Sp.6: Nej (47%) (n=355) Sp.6: Ved ikke (2%) (n=17) Sp.13: Uenig (NET) Sp.13: Enig (NET) 24

"Sp.13 Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? Jeg er ofte nødt til at låne penge eller købe på afbetaling " krydset med "Sp.6 Har du lagt et budget for din privatøkonomi?" 10 9 8 9 87% Der er signifikant flere blandt dem, der ikke har lagt et budet (Sp.6: Nej), Der er enige i at de ofte er nødt til at låne penge eller købe på afbetaling, nemlig 12% mod kun 6% blandt dem, der har lagt et budget. 7 6 56% 5 4 3 23% 2 1 6% 12% Sp.6: Ja (5) (n=378) Sp.6: Nej (47%) (n=355) Sp.6: Ved ikke (2%) (n=17) Sp.13: Uenig (NET) Sp.13: Enig (NET) 25

Sp.14 Har du indenfor de seneste 12 måneder optaget lån for at kunne betale dine regninger? Base (n=749) 10 9 8 92% Der er signifikant flere blandt de 22-25 årige, der har optaget lån indenfor de seneste 12 måneder for at kunne betale deres regninger, nemlig 9%, mod kun 4% blandt de 18-21 årige. 7 6 5 4 3 2 1 6% Ja Nej Ved ikke 2% 26

Sp.15 Forestil dig, at du rigtig gerne vil have en ting, fx en ipad, et par designerjeans eller lign. Hvad vil du gøre for at få tingen(e)? Base (n=749) Vil spare op til tingen 84% Vil tage ekstra job 7% Vil tage et lån eller trække på min kassekredit Vil plage min familie om at forære mig det jeg vil have 3% 2% Der er signifikant færre i Hovedstaden,der vil spare op til tingen end dem, der bor i Syddanmark og Nordjylland. Der er også signifikant færre blandt dem, der er i gang med en erhvervsuddannelse, der vil spare op til tingen ift. de andre grupper. Vil stjæle tingen Andet 4% 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 27

Sp.16 Hvad tror du generelt det koster at købe en vare på afbetaling? Forestil dig at du køber møbler for 15.000 kr. og låner pengene via møbelbutikkens låneudbyder, og betaler et fast beløb af hver måned i 5 år. Base: (n=749) Det samme som at betale kontant 4% Det er ca. 5 % dyrere end kontant 6% Det er ca. 13 % dyrere end kontant 23% Det er ca. 33 % dyrere end kontant 46% Det er ca. 53 % dyrere end kontant 21% 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 28

0 9 Sp.16 Hvad tror du generelt det koster at købe en vare på afbetaling? Forestil dig at du køber møbler for 15.000 kr. og låner pengene via møbelbutikkens låneudbyder, og betaler et fast beløb af hver måned i 5 år. Der er signifikant flere blandt de 22-25 årige, der kender det rigtige svar på sp.16 (53% dyrere end kontant), nemlig 29% mod kun 13% blandt de 18-21 årige. 8 7 6 "53% dyrere end kontant" er det rigtige svar. 5 4 48% 44% 3 27% 29% 2 19% 13% 1 5% 7% 4% 5% Det samme som at betale kontant Det er ca. 5 % dyrere end kontant Det er ca. 13 % dyrere end kontant Det er ca. 33 % dyrere end kontant Det er ca. 53 % dyrere end kontant 18-21 år (NET) (n=385) 22-25 år (NET) (n=364) 29

10 9 8 Sp.16 Hvad tror du generelt det koster at købe en vare på afbetaling? Forestil dig at du køber møbler for 15.000 kr. og låner pengene via møbelbutikkens låneudbyder, og betaler et fast beløb af hver måned i 5 år. Der er signifikant flere med folkeskole som højeste gennemførte uddannelse, der mener at en vare på afbetaling koster det samme, som hvis man betaler for den kontant. Der er også signifikant flere blandt dem med højere uddannelser, såsom erhvervsuddannelse og kort-, mellemlang-, eller lang videregående udd./ bachelor/ forskeruddannelse, der ved at det er ca. 53% dyrere at købe en vare på afbetaling ift. at købe den kontant. 7 6 "53% dyrere end kontant" er det rigtige svar. 5 4 44% 51% 4 4 32% 32% 3 2 22% 25% 2 23% 18% 15% 1 8% 8% 6% 3% 4% 5% 3% 3% Det samme som at betale kontant Det er ca. 5 % dyrere end kontant Det er ca. 13 % dyrere end kontant Det er ca. 33 % dyrere end kontant Det er ca. 53 % dyrere end kontant Højeste gennemførte uddannelse: Folkeskole (n=188) Studentereksamen/HF /HH /HG /HTX /HHX- eksamen (n=331) Erhvervsuddannelse (n=146) Kort-, mellemlang-, eller lang videregående udd./ bachelor/ forskeruddannelse (n=83) 30

Sp.17 Hvor ofte bruger du ca. 1000 kr. på en aften i byen? Base: (n=749) 1 eller flere gange om ugen 2% Ca. 2-3 gange om måneden 4% Ca. 1 gang om måneden 5% Ca. 7-10 gange om året 4% Ca. 3-6 gange om året 7% Ca. 1-2 gange om året 1 Sjældnere end 1 gang om året 16% Har aldrig brugt 1000 kr. på en aften i byen 52% 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 31

Sp.17 Hvor ofte bruger du ca. 1000 kr. på en aften i byen? 10 9 8 7 68% 6 Der er signifikant oftere flere mænd end kvinder der bruger 1.000 kr. på en aften i byen og hele 68% af kvinderne har aldrig brugt 1.000 kr. på en aften i byen mod kun 37% af mændene. 5 4 37% 3 2 1 8% 5% 6% 3% 1% 2% 2% 3% 4% 1 eller flere gange om ugen Ca. 2-3 gange om måneden Ca. 1 gang om måneden Kvinde (n=367) Ca. 7-10 gange om året 1 Ca. 3-6 gange om året 7% 14% Ca. 1-2 gange om året Mand (n=382) 14% 18% Sjældnere end 1 gang om året Har aldrig brugt 1000 kr. på en aften i byen 32

Sp.17 Hvor ofte bruger du ca. 1000 kr. på en aften i byen? 10 9 8 Der er signifikant flere blandt de 18-21 årige, der aldrig har brugt 1.000 kr. på en aften i byen, nemlig 57% mod kun 46% blandt de 22-25 årige. 7 6 57% 5 46% 4 3 2 1 6% 3% 4% 3% 4% 4% 1% 1 eller flere gange om ugen Ca. 2-3 gange om måneden Ca. 1 gang om måneden 4% Ca. 7-10 gange om året 6% 8% Ca. 3-6 gange om året 8% 12% Ca. 1-2 gange om året 18-21 år (NET) (n=385) 22-25 år (NET) (n=364) 13% 2 Sjældnere end 1 gang om året Har aldrig brugt 1000 kr. på en aften i byen 33

Sp.18 Hvor meget sparer du op hver måned? Base: (n=749) 0 kr. 41% 1-499 kr. 12% 500-999 kr. 13% 1000-1499 kr. 11% 1500-1999 kr. 3% 2000-2999 kr. 8% 3000- kr. 13% 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 34

Sp.18 Hvor meget sparer du op hver måned? 10 9 8 Mændene sparer i gennemsnit signifikant mere op end kvinderne, ligesom der er signifikant flere mænd end kvinder, der sparer 3.000 kr. eller mere op om måneden. Jo merer de unge tjener, jo mere sparer de også op om måneden og de hjemmeboende sparer i gennemsnit mere op end de udeboende. 7 6 Gns. kvinder: 946 kr. Gns. mænd: 1.329 kr. 5 4 39% 43% 3 2 1 16% 13% 14% 14% 11% 12% 1 8% 9% 7% 4% 2% 0 kr. 1-499 kr. 500-999 kr. 1000-1499 kr. 1500-1999 kr. 2000-2999 kr. 3000- kr. Kvinde (n=367) Mand (n=382) 35

Sp.19 Forestil dig, at du pludselig får en frygtelig tandpine. Du tager til tandlæge, og tandlægen fortæller, at det koster 3000 kr. at få tanden lavet. Du kan ikke leve med tandpinen, så du er nødt til at få tanden lavet. Hvordan ville du finde pengene til det? Base: (n=749) Med kontanter fra min almindelige konto eller min opsparingskonto 51% Trække på min eksisterende kassekredit 5% Forhøje min kassekredit efter aftale med banken 2% Kontakte et finansieringsselskab og tage lån der 1% Jeg vil aftale afdragsordning med min tandlæge 15% Spørge venner/familie om de ville betale som en gave 4% Spørge venner/familie om de ville yde mig et lån 17% Andet 6% 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 36

Sp.19 Forestil dig, at du pludselig får en frygtelig tandpine. Du tager til tandlæge, og tandlægen fortæller, at det koster 3000 kr. at få tanden lavet. Du kan ikke leve med tandpinen, så du er nødt til at få tanden lavet. Hvordan ville du finde pengene til det? Med kontanter fra min almindelige konto eller min opsparingskonto 52% 5 Trække på min eksisterende kassekredit 2% 8% Forhøje min kassekredit efter aftale med banken 1% 3% Kontakte et finansieringsselskab og tage lån der 1% 1% Jeg vil aftale afdragsordning med min tandlæge 13% 17% Spørge venner/familie om de ville betale som en gave 4% 3% De 18-21 årige vil i højere grad end de 22-25 årige spørge venner/familie om de ville yde dem et lån. Spørge venner/familie om de ville yde mig et lån 14% 2 Det samme gælder kvinderne, der også i højere grad end mændene vil spørge venner/familie om de vil yde et lån. Andet 6% 6% 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 18-21 år (NET) (n=385) 22-25 år (NET) (n=364) 37

Sp.20 Hvad gjorde du, da du senest skulle skaffe penge til fx en rejse eller en større koncert/festival, som du rigtig gerne ville med på? Base (n=749) Jeg tog kontanter fra min almindelige konto eller min opsparingskonto 54% Jeg tog midlertidigt job/ekstra arbejde/ekstra timer på eksisterende job 11% Jeg lånte pengene hos venner/familie Jeg fik pengene af venner/familie, som en gave Jeg trak på min eksisterende kassekredit 5% 4% 7% Signifikant flere blandt de 22-25 årige trak på deres eksisterende kassekredit, nemlig 7%, mod kun 2% blandt de 18-21 årige. Signifikant flere blandt de 18-21 årige tog midlertidigt job/ekstra arbejde/ekstra timer på eksisterende job, nemlig 14%, mod kun 9% blandt de 22-25 årige. Jeg forhøjede min kassekredit efter aftale med banken 1% Jeg kontaktede et finansieringsselskab og tog lån der 1% Jeg tog lån det sted, hvor jeg købte varen (benyttede deres finansieringsselskab) Andet 16% 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 38

Sp.21 Forestil dig at du kun har 1000 kr. til at leve for på en måned. Alle faste udgifter som fx husleje, forsikring, el, varme, telefon, internet, tog/buskort er betalt. Hvordan ville du prioritere de 1000 kr.? Base: (n=749) Gennemsnit (0 1000 kr.) Dagligvarer 7% 5% 4% 8% 7% 23% 11% 8% 12% 4% 11% 542 Fornøjelser (fx cafe/restaurant/biograf/koncert) 43% 29% 22% 4% 1% 1% 89 Fest og bytur (fx øl, spiritus, entre) 48% 2 18% 8% 2% 2% 1% 105 Taxa 95% 4% 1% 9 Personlig pleje (fx make-up/frisør) 6 3 7% 1% 1% 51 Cigaretter eller anden tobak 78% 7% 5% 4% 2% 2% 1% 57 Tøj 55% 2 17% 5% 1% 2% 82 Sko/tasker mm. 85% 12% 1% 3% 19 Andet 77% 11% 6% 1% 2% 1% 46 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Kr. 0 100 200 300 400 500 600 700 800 900 1000 39

Sp.21 Forestil dig at du kun har 1000 kr. til at leve for på en måned. Alle faste udgifter som fx husleje, forsikring, el, varme, telefon, internet, tog/buskort er betalt. Hvordan ville du prioritere de 1000 kr.? Dagligvarer Fornøjelser (fx cafe/restaurant/biograf/koncert) Fest og bytur (fx øl, spiritus, entre) Taxa Personlig pleje (fx make-up/frisør) Cigaretter eller anden tobak Tøj Sko/tasker mm. Andet 91 87 104 74 78 132 134 75 4 13 9 9 57 44 56 45 58 56 66 47 82 81 97 65 23 14 23 14 30 62 53 40 458 510 Kvinderne ville bruge signifikant flere penge på dagligvarer end mændene og mændene ville bruge signifikant flere penge på fester og byture end kvinderne, hvis de kun havde 1.000 kr. at leve for på en måned, når de faste udgifter var betalt. De 22-25 årige vil bruge signifikant flere penge på dagligvarer end de 18-21 årige. De 18-21 årige vil til gengæld bruge signifikant flere penge på fornøjelser, fester og byture, tøj og sko/tasker mm. 576 631 0 100 200 300 400 500 600 700 800 900 1000 Kr. Kvinde (n=367) Mand (n=382) 18-21 år (NET) (n=385) 22-25 år (NET) (n=364) 40

Sp.22 Hvor meget tror du ca. at unge mellem 18-25 år generelt har til forbrug pr måned? Base: (n=749) 0-999 kr. 5% 1000-1999 kr. 22% 2000-2999 kr. 31% 3000-3999 kr. 17% 4000- kr. 25% 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 41

Sp.22 Hvor meget tror du ca. at unge mellem 18-25 år generelt har til forbrug pr måned? 10 9 8 7 Mændene mener at unge mellem 18-25 år i gennemsnit har et signifikant højere forbrug (nemlig 3.172 kr) end kvinderne mener (nemlig 2.743 kr.). De 22-25 årige mener at unge mellem 18-25 år i gennemsnit har et signifikant højere forbrug (nemlig 3.154 kr) end de 18-21 årige mener (nemlig 2.779 kr.). De udeboende mener også at de unge mellem 18-25 år har et højere månedligt forbrug end de hjemmeboende mener. Det samme gør sig gældende blandt dem med de høje årlige lønninger. 6 5 Gns. kvinder: 2.743 kr. Gns. mænd: 3.172 kr. 4 3 2 25% 18% 28% 33% 2 15% 22% 29% 1 5% 5% 0-999 kr. 1000-1999 kr. 2000-2999 kr. 3000-3999 kr. 4000- kr. Kvinde (n=367) Mand (n=382) 42

10 9 "Sp.22 Hvor meget tror du ca. at unge mellem 18-25 år generelt har til forbrug pr måned?" krydset med "Sp.23 Hvor meget har du ca. til forbrug pr måned efter at faste udgifter som husleje, forsikring, el, varme, telefon, internet, tog/buskort mm. er betalt?" 8 7 De unge tror at andres forbrug er lig deres eget, dvs. dem med højt forbrug mener andre unge har et tilsvarende højt forbrug og dem med lavt forbrug mener at andre unge har et tilsvarende lavt forbrug. 6 5 4 3 2 1 25% 26% 23% 4% 35% 31% 15% 16% 15% 11% 0-999 kr. (13%) (n=99) 1.000-1.999 kr. (23%) (n=176) 23% 36% 14% 26% 14% 33% 31% 29% 3 25% 25% 1% 1% 2.000-2.999 kr. (21%) (n=157) 3.000-3.999 kr. (15%) (n=111) 12% 12% 4.000-4.999 kr. (8%) (n=60) 3% 28% 18% 39% 5.000- kr. (19%) (n=145) Sp.22: 0-999 kr. Sp.22: 1000-1999 kr. Sp.22: 2000-2999 kr. Sp.22: 3000-3999 kr. Sp.22: 4000- kr. 43

Sp.23 Hvor meget har du ca. til forbrug pr måned efter at faste udgifter som husleje, forsikring, el, varme, telefon, internet, tog/buskort mm. er betalt? Base: (n=749) 0-999 kr. 13% 1.000-1.999 kr. 23% 2.000-2.999 kr. 21% 3.000-3.999 kr. 15% 4.000-4.999 kr. 8% 5.000- kr. 19% 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 44

Sp.23 Hvor meget har du ca. til forbrug pr måned efter at faste udgifter som husleje, forsikring, el, varme, telefon, internet, tog/buskort mm. er betalt? 10 9 8 7 6 Mændene har gennemsnitligt signifikant flere penge end kvinderne til forbrug pr. måned. De 22-25 årige har også gennemsnitligt signifikant flere penge end de 18-21 årige til forbrug pr. måned. Dem der ikke er i gang med en uddannelse har også gennemsnitligt signifikant flere penge end dem, der er i gang med en uddannelse. Gns. kvinder: 2.779 kr. Gns. mænd: 3.666 kr. Gns. 18-21 år: 2.737 kr. Gns. 22-25 år: 3.754 kr. 5 4 3 2 1 16% 14% 13% 11% 3 25% 22% 17% 23% 22% 19% 2 16% 16% 14% 14% 8% 8% 1 7% 27% 23% 16% 12% 0-999 kr. 1.000-1.999 kr. 2.000-2.999 kr. 3.000-3.999 kr. 4.000-4.999 kr. 5.000- kr. Kvinde (n=367) Mand (n=382) 18-21 år (NET) (n=385) 22-25 år (NET) (n=364) 45

Sp.24 Er du hjemmeboende eller udeboende? Base: (n=749) 10 9 8 7 67% 6 5 4 33% 3 2 1 Hjemmeboende Udeboende 46

Sp.24 Er du hjemmeboende eller udeboende? 10 9 Der er signifikant flere udeboende blandt de 22-25 årige, nemlig 93%, mod kun 43% blandt de 18-21 årige. 93% 89% 95% 92% 95% 8 81% 72% 73% 7 6 57% 61% 5 4 43% 39% 3 28% 27% 2 19% 1 7% 11% 5% 8% 5% 18-21 år (NET) (n=385) 18 år (n=101) 19 år (n=111) 20 år (n=94) 21 år (n=79) 22-25 år (NET) (n=364) 22 år (n=90) 23 år (n=100) 24 år (n=85) 25 år (n=89) Hjemmeboende Udeboende 47

Sp.25 Hvor meget var dine samlede udgifter ca., i forbindelse med at du flyttede hjemmefra for at stifte dit eget første hjem? Base: Udeboende (n=504) 0-9999 kr. 22% 10.000-14.999 kr. 13% 15.000-24.999 kr. 28% 25.000-39.999 kr. 21% 40.000- kr. 16% 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 48

Sp.25 Hvor meget var dine samlede udgifter ca., i forbindelse med at du flyttede hjemmefra for at stifte dit eget første hjem? Base: Udeboende 10 9 De 22-25 årige havde signifikant flere samlede udgifter i forbindelse med de flyttede hjemmefra for at stifte deres eget første hjem, nemlig 24.623 kr. mod kun 19.079 kr. blandt de 18-21 årige. 8 7 6 Gns. kvinder: 24.079 kr. Gns. mænd: 21.456 kr. Gns. 18-21 år: 19.079 kr. Gns. 22-25 år: 24.623 kr. 5 4 3 2 1 21% 27% 29% 21% 14% 12% 17% 11% 31% 24% 26% 28% 19% 22% 19% 21% 15% 15% 1 18% 0-9999 kr. 10.000-14.999 kr. 15.000-24.999 kr. 25.000-39.999 kr. 40.000- kr. Kvinde (n=259) Mand (n=245) 18-21 år (NET) (n=165) 22-25 år (NET) (n=339) 49

Køn Base. (n=749) 10 9 8 7 6 5 49% 51% 4 3 2 1 Kvinde Mand 50

Alder Base: (n=749) 10 9 8 7 6 5 4 18 21år (NET): 51% 22 25år (NET): 49% 3 2 1 13% 15% 13% 11% 12% 13% 11% 12% 18 år 19 år 20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år 51

Geografi Base: (n=749) 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 32% 12% 21% 24% 11% Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 52

Sp.1 Hvilken af følgende passer bedst med din seneste afsluttede uddannelse? Base (n=749) Folkeskole 25% Studentereksamen/HF/HH/HG/HTX/HHXeksamen 44% Erhvervsuddannelse 2 Kort-, mellemlang-, eller lang videregående udd./bachelor/forskeruddannelse 11% 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 53

Sp.2 Hvilken af følgende uddannelser er du i gang med? Base (n=749) Folkeskole/Studentereksamen/HF/HH/HG/HTX/ HHX-eksamen 2 Erhvervsuddannelse 9% Kort eller mellemlang videregående uddannelse 15% Lang videregående uddannelse/ bachelor/ forskeruddannelse 18% Ingen igangværende uddannelse 38% 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 54