Fjernvarmeforsyning af Holmstrup

Fjernvarmeforsyning af Holmstrup Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning Revideret oktober 2012

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation... 4 4. Forhold til kommunal planlægning... 4 4.1 Varmeplanlægning... 4 4.2 Øvrig kommunal planlægning... 4 5. Forhold til anden lovgivning... 4 6. Forsyningsområde... 5 7. Tekniske anlæg... 5 7.1 Ledningsanlæg... 5 7.2 Varme- og effektbehov... 6 7.2.1 Varmebehov... 6 7.2.2 Effektbehov... 6 7.3 Udvidelsesmuligheder... 6 7.4 Forsyningssikkerhed... 6 8. Tidsplan for etablering... 7 9. Forhold vedrørende arealafståelse... 7 10 Samfundsøkonomisk analyse... 7 10.1 Beregningsmetode... 7 10.2 Beregningsforudsætninger... 8 10.2.1 Udbygningstakt... 9 10.2.2 Beregningsforudsætninger, fjernvarme... 9 10.2.2.1 Produktionsenheder... 9 10.2.2.2 Investerings- og driftsomkostninger... 10 10.2.3 Beregningsforudsætninger, individuel opvarmning... 11 10.3 Energi og miljø... 11 10.3.1 Energibehov... 11 10.3.2 Emissioner... 12 10.4 Samfundsøkonomi... 13 11 Virksomhedsøkonomi... 15 12 Brugerøkonomi... 16 12.1 Sammenligning af projektforslag og reference... 16 12.2 Brugerøkonomiske eksempler... 17 1

Bilagsfortegnelse Kortbilag A: Udvidelse af forsyningsområde Kortbilag B: Hovedledningstracé Bilag C: Adresseliste over berørte ejendomme Bilag D: Enhedstal for bygningers nettovarmebehov Bilag E: Udbygningstakt Bilag F: Energiforbrug og emissioner Bilag G: Samfundsøkonomi Bilag H: Virksomhedsøkonomi Bilag I: Brugerøkonomi 2

1. Indledning En gruppe borgere i Holmstrup har henvendt sig til med henblik for at få undersøgt muligheden for at etablere fjernvarme i Holmstrup. På denne baggrund er der udarbejdet et projektforslag for etablering af et fjernvarmedistributionsnet i Holmstrup samt en transmissionsledning herfra til fjernvarmenettet i Odense. Projektforslaget omfatter, udover en transmissionsledning, etablering af fjernvarmedistributionsnet og stikledninger til i alt 78 ejendomme i selve Holmstrup og 7 ejendomme langs med Ravnebjerggyden. Holmstrup er i dag forsynet med naturgas. 2. Sammenfatning har udarbejdet et projektforslag for varmeforsyning af 85 ejendomme svarende til 17.300 m 2 opvarmet areal i Holmstrup. Projektforslaget omfatter etablering af ca. 1000 m ny transmissionsledning langs med Ravnebjerggyden fra Brændekilde til Holmstrup og forstærkning af 400 m eksisterende ledning i Brændekilde samt etablering af distributionsnet i Holmstrup. Anlægsudgiften i forbindelse med etablering af transmissionsledning, distributionsnet samt stikledninger er overslagsmæssigt opgjort til i alt henholdsvis 1,8 mio. kr., 3,4 mio. kr. og 1,4 mio. kr. ekskl. moms. Der er gennemført en beregning af de samfundsøkonomiske omkostninger ved projektet over en 20-årig periode efter anvisningerne i Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Beregningen er desuden foretaget for de nuværende forhold som reference. Projektforslaget giver et samfundsøkonomisk overskud på 3,8 mio. kr. i 2012-priser eller 26 % opgjort som nutidsværdi over 20 år i forhold til den eksisterende opvarmning for de berørte forbrugere. Virksomhedsøkonomien i projektforslaget er vurderet ved at beregne nutidsværdien af Fjernvarme Fyns udgifter og indtægter med en rentesats på 3 % eksklusiv inflation. Nutidsværdien inklusiv scrapværdi af ledningsnettet over 20 år er 1,0 mio. kr. Tilbagebetalingstiden er ca. 24 år. Brugerøkonomien er vurderet ved at beregne nutidsværdien af forbrugernes varmeomkostninger over 20 år med en rentesats på 3 % eksklusiv inflation i henholdsvis projektforslaget og 3

under de nuværende forhold. Som nutidsværdi over 20 år opnår forbrugerne i projektforslaget en besparelse på 7,0 mio. kr. inkl. moms svarende til 21 %. De energi- og miljømæssige konsekvenser er vurderet i overensstemmelse med Energistyrelsens vejledning. Hovedparten af fjernvarmen stammer fra samproduktion af el og varme på kraftvarmeværket Fynsværket i Odense og affaldsforbrændingsanlægget Odense Kraftvarmeværk. Udnyttelse af overskudsvarmen fra kraftvarmeproduktion til fjernvarme er langt mere energieffektivt end individuel opvarmning med olie og naturgas, hvilket afspejles i opgørelsen af brændselsforbruget og opgørelsen af emissioner af drivhusgasser. Over projektets første 20 år kan der således beregnes en reduktion af emissionen af drivhusgasser (CO 2 -ækvivalenter) i projektforslaget på 4.300 tons svarende til 44 % af udledningen fra den nuværende varmeforsyning. Odense Kommune ansøges om at godkende projektforslaget for etablering af fjernvarmeforsyning af Holmstrup i henhold til lov om varmeforsyning, lovbekendtgørelse nr. 1184 af 14. december 2011 samt Bekendtgørelse nr. 1295 af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. 3. Projektorganisation er i egenskab af ansøger og bygherre ansvarlig for projektet. 4. Forhold til kommunal planlægning 4.1 Varmeplanlægning Holmstrup er udlagt til naturgasforsyning i den gældende kommunale varmeplanlægning. Projektforslaget vil således ændre den oprindelige varmeplanlægnings områdeafgrænsning mellem naturgasforsyning og fjernvarmeforsyning. 4.2 Øvrig kommunal planlægning I Odense Kommunes gældende Kommuneplan 2009-21 er der udlagt et muligt byggefelt på 3,0 ha syd for Planteskolevej. Der kan opføres bolig- og eller erhvervsbyggeri i overensstemmelse med landsbyens øvrige bebyggelse. Der er endnu ikke udarbejdet lokalplan for området. 5. Forhold til anden lovgivning 4

Projektet kræver ikke tilladelser efter anden lovgivning. 6. Forsyningsområde I tabel 1 er vist antal potentielle fjernvarmeforbrugere og opvarmet areal i henhold til BBR registret inden for det afgrænsede forsyningsområde i Holmstrup og langs transmissionsledningen i Ravnebjerggyden. Antal forbrugere Holmstrup 78 15.955 Ravnebjerggyden 7 1.353 I alt 85 17.308 Tabel 1. Opvarmet areal m 2 Opgørelse baseret på BBR af antal ejendomme og opvarmet areal inden for projektområdet. Udvidelsen af forsyningsområdet er vist i kortbilag A. Berørte ejendomme fremgår af adresseliste i bilag C. 7. Tekniske anlæg 7.1 Ledningsanlæg Der er udarbejdet et skitseprojekt for ledningsanlægget. Projektet omfatter etablering af en transmissionsledning fra Brændekilde til Holmstrup samt distributions- og stikledninger til fordeling af fjernvarmen til kunderne. Transmissionsledningen til Holmstrup etableres fra det eksisterende ledningsnet i Brændekilde ved Brændekilde Bygade 35, hvorfra der skal udskiftes ca. 400 m eksisterende ledning til en større dimension. Transmissionsledningstracéen fremgår af kortbilag B. Idet der endnu ikke er udarbejdet et detailprojekt, er den viste placering af ledningen omtrentlig. De projekterede ledningslængder er følgende: 1.400 m DN 80 transmissionsledning. 2.030 m hovedledning DN 20-65 1.600 m stikledning DN 16-20. 5

7.2 Varme- og effektbehov 7.2.1 Varmebehov Varmebehovet er estimeret ud fra oplysninger i BBR registret om bygningernes opvarmede areal, opførelses-år og anvendelse. De anvendte enhedstal for bygningernes specifikke nettovarmebehov fremgår af bilag D. Enhedstallene er anvendt af Rambøll i 2011 i forbindelse med en screening af potentialet for udvidelser af Fjernvarme Fyns forsyningsnet. I tabel 2 er vist det beregnede nettovarmebehov i samtlige bygninger inden for projektområdet og fordelingen af varmeforbruget på opvarmningsform efter BBR registret. Naturgas Olie Fast brændsel Alle brændsler MWh/år 2066 605 126 2797 % 73,9 21,6 4,5 100 Tabel 2 Varmeforbrug og opvarmningsformer inden for projektområdet I de samfunds- og virksomhedsøkonomiske beregninger forudsættes en tilslutningsgrad i nye fjernvarmeområder på 90 % efter 10 år. Endvidere er det forudsat, at varmeforbruget reduceres med 1 % om året som følge af energirenovering af bygningsmassen. 7.2.2 Effektbehov Det maksimale bruttoeffektbehov inklusiv varmetab i distributionsnettet er erfaringsmæssigt fastsat ud fra bygningernes nettovarmebehov fordelt på en årsbenyttelsestid på 3.000 timer. Effektbehovet ved 100 % tilslutningsgrad kan på denne måde opgøres til 930 kw. 7.3 Udvidelsesmuligheder Den foreslåede DN 80 transmissionsledning vil have kapacitet til at dække det maksimale effektbehov ved 100 % tilslutning af ejendomme omfattet af projektforslaget. Endvidere vil ledningen kunne forsyne en mindre byudvikling i Holmstrup som omtalt i afsnit 4.2 ved etablering af en ekstra pumpestation på ledningen. 7.4 Forsyningssikkerhed Projektområdet vil få varmecentraldækning fra Dyrup Varmecentral. Der er tilstrækkelig kedelkapacitet på varmecentralen. I tilfælde af afbrydelse af forsyningen fra Fynsværket eller i spidsbelastningssituationer er der således mulighed for forsyning af fjernvarmekunderne ved centraldrift. Varmecentraler og fjernvarmenettet overvåges via Fjernvarme Fyns elektroniske overvågningssystem. 6

8. Tidsplan for etablering Etablering af transmissionsledning og distributionsnet vil blive påbegyndt i foråret 2013. Anlægsperioden vil være ca. 3 måneder. 9. Forhold vedrørende arealafståelse Nye hovedledninger og transmissionsledning lægges i offentligt vejareal i rabat/kant af vej. Aftale om placering af stikledning på privat grund træffes med den pågældende grundejer som del af en aftale om tilslutning, og der tinglyses normalt ikke deklaration. 10 Samfundsøkonomisk analyse I henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg skal det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt vælges. I forbindelse med udvidelse af fjernvarmenettet skal det vurderes, om denne udvidelse samfundsøkonomisk er fordelagtig i forhold til fortsættelse af den eksisterende opvarmning. 10.1 Beregningsmetode Den samfundsøkonomiske analyse er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2005, revideret juli 2007 med tilhørende Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, september 2012. Den grundlæggende metode er at sammenligne de samfundsøkonomiske omkostninger henholdsvis i projektet og i en reference (basissituation). I dette tilfælde er referencen den eksisterende varmeforsyning i Holmstrup, dvs. den nuværende individuelle opvarmning med naturgas, olie og fast brændsel. Omkostningerne opgøres for hvert år i en betragtningsperiode på 20 år og tilbagediskonteres til en nutidsværdi vha. en kalkulationsrente til basisåret, år 0 før år 1 i betragtningsperioden. Alle omkostninger opgøres i faste priser (2012 priser). På denne måde vægtes omkostninger og indtægter lavere i den samlede nutidsværdi, jo længere henne i betragtningsperioden de forekommer. Efter Energistyrelsens vejledning skal der anvendes en kalkulationsrente på 5 %. Den rente i nutidsværdiberegningen, som netop bringer balance mellem omkostningerne i projektet og i referencen er projektets interne rente. Projek- 7

tets interne rente skal altså være højere end 5 % i faste priser for at projektet er samfundsøkonomisk rentabelt. Restværdien af investeringer efter 20 år (scrapværdi) indgår i beregningerne som en negativ investering i år 20. Det forudsættes, at afskrivningen er lineær. I den samfundsøkonomiske analyse anvendes der samfundsøkonomiske beregningspriser, som afspejler nytteværdien for borgerne. Beregningspriserne fremkommer som markedspriser, ekskl. moms og andre afgifter ganget med den såkaldte nettoafgiftsfaktor, som er den gennemsnitlige afgiftsbelastning i samfundet. Nettoafgiftsfaktoren er 1,17, svarende til at det gennemsnitlige afgiftstryk er på 17 %. Udledninger (emissioner) af drivhusgasserne kuldioxid (CO 2 ), methan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O) samt de øvrige forurenende luftarter svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofilter (NO x ) beregnes vha. emissionskoefficienter for de enkelte brændsler og anlægstyper. Udledningerne af methan og lattergas omregnes til CO 2 -ækvivalenter ved at gange med henholdsvis 21 og 310. I den samfundsøkonomiske beregning værdisættes CO 2 -emissioner ud fra CO 2 -kvoteprisen ganget med nettoafgiftsfaktoren på 1,17. Dog regnes der ikke med værdien af CO 2 -emissioner fra el-produktion, idet der allerede er indregnet tillæg for CO 2 -kvoter i de anvendte samfundsøkonomiske beregningspriser på el. For emissioner af svovldioxid (SO 2 ), kvælstofilter (NO x ) og partikler (PM 2,5 ) har Energistyrelsen udmeldt skadesomkostninger, som anvendes direkte til værdisætning i den samfundsøkonomiske beregning. Skadesomkostningerne er oplyst som et interval, idet opgørelserne er behæftet med meget stor usikkerhed. I beregningerne er anvendt gennemsnittet af de lave og høje værdier. De anvendte beregningspriser for brændsler er ekskl. brændselsafgifter. Brændselsafgifterne i henholdsvis projektet og referencen opgøres dog alligevel, idet der som en indtægt (negativ omkostning) regnes med et såkaldt skatteforvridningstab på 20 % af afgiftsbeløbet. Årsagen er, at et mistet afgiftsprovenu til staten skal finansieres ved opkrævning af andre skatter og afgifter, hvilket ifølge Finansministeriet og Energistyrelsens vejledning giver et såkaldt forvridningstab i samfundsøkonomien på 20 %. Der er anvendt afgiftssatser gældende for 2012. 10.2 Beregningsforudsætninger Energistyrelsen opdaterer jævnligt et sæt forudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger på energiområdet for, at kommunernes vurderinger af projektforslag kan ske på et ensartet grundlag med hensyn til brændselspriser, elpriser, emissionskoefficienter og værdisætning af emissioner. I de samfundsøkonomiske beregninger er anvendt de senest reviderede forudsætninger fra september 2012. 8

10.2.1 Udbygningstakt Ved beregningen af omkostninger ved henholdsvis projektforslaget og de nuværende forhold (referencen) i den 20-årige beregningsperiode indgår kun de ejendomme, som i projektforlaget tilsluttes fjernvarmen. Det er forudsat, at halvdelen af de 85 potentielle forbrugere eller 43 forbrugere tilsluttes det første år, og at 90 % svarende til 77 nye forbrugere er tilsluttet efter 10 år. Udbygningstakten og det beregnede varmebehov for de ejendomme, der i projektforslaget tilsluttes fjernvarme, fremgår af bilag E. 10.2.2 Beregningsforudsætninger, fjernvarme 10.2.2.1 Produktionsenheder Den eksisterende kedelcentral på Højmevej i Dyrup skal fremover fungere som spids- og reservelastcentral. Der er installeret 1 oliefyret og 1 naturgasfyret kedel med en samlet effekt på 29 MW. Den anvendte procentvise fordeling af varmeproduktionen på Fynsværkets forskellige produktionsanlæg er fastlagt ud fra følgende overvejelser. Den forventede fordeling af varmeproduktionen til Fjernvarme Fyn på årsbasis vil fremover være ca. 45 % kulbaseret kraftvarme, 20 % affaldskraftvarme, 20 % halmkraftvarme, 10 % industriel overskudsvarme og under 5 % varme produceret på Fjernvarme Fyns spids- og reservelastcentraler med gasolie, naturgas og rapsolie. Ved vurderinger af virkningerne af udvidelser af forsyningsområder er det imidlertid ikke den gennemsnitlige, men derimod den marginale produktionsform, der er relevant. Affaldsvarmen udgør grundlasten i varmeforsyningen og indgår således ikke i den marginale produktion. I vinterhalvåret vil den halmvarmfyrede blok fungere som grundlastenhed, og den marginale varmeproduktion vil derfor ske på den kulfyrede blok. I sommerhalvåret, hvor varmeforbruget hos Fjernvarme Fyns kunder kan dækkes alene af produktionen på de affalds- og halmfyrede anlæg samt industriel overskudsvarme, kan den halmfyrede blok blive den marginale produktionsenhed. Forbruget i denne periode udgør ca. 20 % af årsforbruget. Dvs., at maksimalt 20 % af forbrugsstigningen som følge af en udvidelse af forsyningsområdet vil blive dækket af halmvarme, såfremt den halmfyrede blok kommer i drift i hele sommerhalvåret. I det følgende antages det, at 10 % af den marginale varmeproduktion sker på den halmfyrede blok, idet den halmfyrede blok ikke vil være i konstant maksimal drift. 9

Den forudsatte lastfordeling på produktionsanlæggene og tilhørende virkningsgrader er vist i tabel 3. Andel af marginal varmeproduktion Fynsværket, kul 85 % 338 % Fynsværket, halm 10 % 215 % Varmecentral, gasolie 5 % 90 % Tabel 3 Marginal varmevirkningsgrad Fordeling af fjernvarmeproduktion til projektområdet på produktionsanlæg og tilhørende el- og varmevirkningsgrader. Varmetabet i transmissionsledningen er beregnet til 150 MWh/år. Herudover er der forudsat et varmetab i distributionsnettet på 20 % af den producerede varme. 10.2.2.2 Investerings- og driftsomkostninger Det er forudsat, at såvel transmissionsledning som distributionsnet i nye fjernvarmeområder etableres i 2013. Stikledninger anlægges i takt med tilslutningen af nye kunder. Anlægsudgiften i forbindelse med etablering af transmissionsledning og distributionsnet, eksklusiv stikledninger er kalkuleret for et skitseprojekt til henholdsvis 1.800.000 kr. og 3.400.000 kr. ekskl. moms. Udgiften til etablering af stikledninger er sat til 18.000 kr. ekskl. moms pr. stik. Scrapværdien af fjernvarmeledninger efter 20 år er sat til 1/3 af anlægsudgiften svarende til, at der er forudsat lineær afskrivning og en levetid på 30 år. Udgiften til ombygning af varmeinstallationer er skønnet til 20.000 kr. ekskl. moms pr. boligenhed. Der er indregnet en scrapværdi af de ombyggede installationer ved beregningsperiodens afslutning i 2030 ud fra lineær afskrivning og en levetid af husinstallationer på 20 år. Der er indregnet en udgift til afbrydelse af naturgasstik eller sløjfning af olietank på 4.000 kr. ekskl. moms pr. stik. For kunder med et forbrug op til 6.000 m 3 gas om året har Naturgas Fyn en standardtakst på 6.500 kr. for opgravning i skel og overskæring og afpropning af stikledning samt nedtagning af måler og regulator. Hvis kunden selv udfører opgravning, er standardtaksten 3.500 kr. For de fleste nye fjernvarmekunder vil opgravningen til gasstikket kunne udføres i forbindelse med etablering af fjernvarmestikket. Den årlige vedligeholdelsesudgift til udvidelsen af fjernvarmenettet er skønnet til 0,5 % af anlægsudgiften. Driftsudgiften for (pumpeudgifter) og Fynsværket er fastsat til henholdsvis 4 og 7 kr./gj ab værk. Driften af brugerinstallationer er sat til 300 kr. pr. forbruger pr. år. 10

10.2.3 Beregningsforudsætninger, individuel opvarmning I tabel 4 er vist den nuværende fordeling af varmeforbruget på opvarmningsformer i Holmstrup. Desuden er vist de anvendte årsvirkningsgrader. Opgørelsen er baseret på BBR-registret, jf. afsnit 7.2.1. Ligesom i beregningen af projektforslaget er det for referencen forudsat, at der ikke anvendes supplerende opvarmning med brændeovne mm. Virkningsgraden for naturgasfyr er sat til 90 % svarende til en middelværdi af virkningsgraden for ældre og nye gasfyr, idet oprindelsen af gasfyr i projektområdet er ukendt. Da området ikke dækker udstykninger fra efter 2000, må der dog formodes at være en del ældre fyr med forholdsvis ringe virkningsgrad. Produktionsandel Virkningsgrad Naturgasfyr 73,9 % 90 % Oliefyr 21,6 % 85 % Fyringsanlæg, fast brændsel 4,5 % 77 % Tabel 4 Produktionsandele og virkningsgrader ved individuel opvarmning i Holmstrup. Driftsomkostninger ud over brændselsudgifter for boliger med individuel opvarmning til bl.a. skorstensfejning, oliefyrsservice og køb af el til brændere og cirkulationspumper er sat til 2.000 kr. ekskl. moms pr. boligenhed. I forbindelse med referencen er det forudsat, at levetiden for et fyringsanlæg er 20 år, og at der således årligt i gennemsnit skal etableres et nyt anlæg i 1/20 af ejendommene med fyringsanlæg. Udgiften til udskiftning af et anlæg er sat til 25.000 kr. ekskl. moms. Scrapværdien af de individuelle anlæg efter 20 år beregnes ved lineær afskrivning. 10.3 Energi og miljø 10.3.1 Energibehov De samlede bruttoenergibehov over den 20-årige periode 2011-2030 fordelt på brændsler/ energikilder i projektforslaget og i referencen, svarende til de nuværende forhold i området, er vist i tabel 5. Der er anvendt produktionsandele og varmevirkningsgrader som vist i tabel 3 og 4, hvor der er taget hensyn til kraftvarmefordelen ved samproduktion af el- og varme på Fynsværket. Resultaterne for de enkelte år fremgår af bilag F. 11

Holmstrup Brutto energibehov 2013-2032 TJ Kul Halm Gasolie Naturgas Fast brændsel I alt Projektforslag 49.2 9.1 10.9 0 0 69.1 Reference 0 0 37.6 121 8.6 167 Tabel 5 Bruttoenergibehov fordelt på energikilder i henholdsvis projektforslaget og i referencen svarende til de nuværende forhold i perioden 2013-2032. Det fremgår af tabel 5, at projektforslaget medfører en reduktion af bruttoenergibehovet fra 167 til 69,1 TJ. 10.3.2 Emissioner Totale emissioner af drivhusgasser opgjort som ton CO 2 -ækvivalenter i den 20-årige beregningsperiode henholdsvis i projektforslaget og i referencen fremgår af tabel 6. Desuden er vist emissionerne af svovldioxid (SO 2 ), kvælstofilter (NO x ) samt partikler (PM 2,5 ). Resultaterne for de enkelte år fremgår af bilag F. Drivhusgasser CO 2 ækvivalenter (Ton) Holmstrup Totale emissioner 2013-2032 SO 2 NO x kg Kg PM 2,5 Kg Projektforslag 5.423 1.187 3.317 168 Reference 9.697 1.117 6.629 476 Tabel 6 Totale emissioner i henholdsvis projektforslaget og i referencen svarende til de nuværende forhold i perioden 2013-2032. Som det fremgår af tabel 6, er emissionen af drivhusgasser (CO 2 -ækvivalenter) fra fjernvarmeforsyning baseret på kraftvarme langt mindre end fra den nuværende individuelle opvarmning med overvejende fossile brændsler i form af naturgas og olie. Projektforslaget giver en reduktion af emissionen af drivhusgasser på 4.300 ton i løbet af 20 år svarende til 44 %. Der opnås desuden en reduktion af NO x -emissionen. Emissionen af SO 2 er ifølge opgørelsen i tabel 6 lidt højere i projektforslaget end i referencen. Det skyldes, at over 70 % af den eksisterende opvarmning er baseret på naturgasgas, og at SO 2 emissionen fra individuelle naturgaskedler er meget lav. Det skal dog bemærkes, at emissionen af SO 2 fra Fynsværkets halmfyrede blok 8 pga. blokkens røggaskondensering ifølge Vattenfall er tæt på nul, og således er 12

lavere end den anvendte emissionskoefficient fra Energistyrelsens beregningsforudsætninger. Korrigeres opgørelsen herfor, er emissionen af SO 2 i projektforslaget lavere end i referencen. Ud over reduktioner af de værdisatte miljøpåvirkninger skal nævnes, at en øget fjernvarmeproduktion på Fynsværket alt andet lige vil reducere behovet for at anvende kølevand fra Odense Fjord ved el-produktionen og derved reducere den miljøskadelige opvarmning af fjorden. 10.4 Samfundsøkonomi Resultaterne af de samfundsøkonomiske beregninger af omkostninger i henholdsvis projektforslaget og i referencen opgjort som nutidsværdi over 20 år er vist i tabel 7. Resultaterne for de enkelte år fremgår af bilag G. Projekt for Holmstrup Samfundsøkonomiske omkostninger 2013-2032 Nutidsværdi (2012 prisniveau) 1000 kr. Projektforslag Reference Projektfordel Forskel i procent Brændselskøb 2.196 11.852 9.657 81% Forbrugerinvestering 1.787 754-1.033-137% Selskabsinvestering 5.103-5.103 - Driftsomkostninger 2.291 1.904-387 -20% CO 2 /CH 4 /N 2 O- omkostninger 612 1.095 483 44% SO 2 -omkostninger 61 58-4 -6% NO x -omkostninger 101 201 100 50% PM 2,5 -omkostninger 10 29 19 65% Afgiftsforvridningseffekt -1.362-1.339 23-2% I alt 10.799 14.555 3.756 26% Tabel 7 Samfundsøkonomisk sammenligning af projektforslag og referencen svarende til de nuværende forhold. Projektforslaget vil beregningsmæssigt give et samfundsøkonomisk overskud på 3.756.000 kr. i 2012-priser eller 26 % opgjort som nutidsværdi over 20 år i forhold til den nuværende varmeforsyning af de ejendomme, som konverteres til fjernvarme. 13

Energistyrelsen anbefaler, at der udføres følsomhedsanalyser i forbindelse med samfundsøkonomiske analyser på energiområdet for at teste resultaternes robusthed over for ændringer i centrale, usikre forudsætninger. Som det fremgår af tabel 7 stammer den største projektfordel fra sparede brændselsudgifter. Varmebehovet og brændselspriser har derfor stor betydning for resultatet. Det estimerede varmebehov skal reduceres med 42 % for at projektforslaget og referencen balancerer samfundsøkonomisk. Alternativt skal brændselspriserne generelt være 39 % lavere end Energistyrelsens forventning for, at de samfundsøkonomiske omkostninger i projektforslaget og referencen balancerer. Det skal bemærkes, at det i beregningen af de samfundsøkonomiske omkostninger både for projektforslaget og for referencen er forudsat, at der ikke anvendes supplerende opvarmning med brændeovne mm. En ukendt del af det forudsatte opvarmningsbehov i beregningerne dækkes således i dag ved fyring i brændeovne. Energistyrelsens brændselsprisprognoser omfatter ikke priser på brænde til private husstande. Den samfundsøkonomiske pris på træpiller er noget højere end på naturgas og lidt lavere end på fyringsolie. Prisen på flis an værk er lavere end naturgas, men den samfundsøkonomiske pris på flis an værk må også formodes at være noget lavere end på brænde an forbruger, idet omkostninger til savning, kløvning, stabling og transport af brænde til enkelte husstande er højere end til maskinel flisning og transport i forholdsvis store ladninger til varmeværker. Såfremt det forudsættes, at den samfundsøkonomiske pris på brænde er i samme størrelsesorden som for naturgas vil erstatning af naturgas med brænde alligevel ikke være samfundsøkonomisk udgiftsneutralt, idet virkningsgraden i brændeovne er langt dårligere end de forudsatte 90 % for naturgasfyr. Teknologisk Institut har tidligere vurderet, at der kan opnås en virkningsgrad på maksimalt 70 % ved optimal fyring i brændeovne, og i praksis noget lavere. Selvom brænde er CO 2 neutralt brændsel, er der endvidere væsentlige skadesomkostninger forbundet med emissioner fra brændeovne. Erfaringsmæssigt suppleres der langt mindre med brændefyring i områder forsynet med billig fjernvarme fra Fjernvarme Fyn end i områder med naturgas og anden individuel opvarmning. Ved etablering af fjernvarme til Holmstrup vil der således blive fortrængt en ukendt mængde brænde til opvarmning, som i de samfundsøkonomiske beregninger indgår som naturgas, olie og el i referencen. Den samfundsøkonomiske gevinst herved vurderes at være mindst lige så stor som beregnet. Det er, jf. afsnit 7.2 forudsat, at varmeforbruget reduceres med 1 % om året som følge af energirenovering af bygningsmassen. For at skabe balance mellem omkostninger i projektforslaget og referencen skal varmeforbruget reduceres med 7,6 % om året. 14

Investeringsudgifterne er naturligvis også afgørende for resultatet. Kalkulationen af selskabsinvesteringer i fjernvarmeledninger er foretaget relativt konservativt, og skal være ca. 54 % højere end kalkuleret, for at samfundsøkonomien balancerer. Endelig har tilslutningsgraden i de nye forsyningsområder stor betydning for resultaterne af de samfundsøkonomiske beregninger. En følsomhedsanalyse på tilslutningsgraden viser dog, at samfundsøkonomien balancerer ved kun ca. 42 % tilslutning i stedet for de forudsatte 90 % efter 10 år. Usikkerheden vil her blive begrænset af, at Fjernvarme Fyn ikke vil igangsætte etablering af distributionsnet i nye områder, før der er dokumenteret interesse blandt de potentielle nye kunder. Sammenfattende vurderes hovedresultatet af den samfundsøkonomiske analyse, nemlig at projektforslaget er samfundsøkonomisk fordelagtigt, at være robust i forhold til usikkerhederne på de anvendte beregningsforudsætninger. 11 Virksomhedsøkonomi Der er foretaget en nutidsværdiberegning over en 20-årig periode af Fjernvarme Fyns udgifter og indtægter ved gennemførelse af projektet. I stedet for de samfundsøkonomiske priser anvendes der markedspriser, 2012 prisniveau. Forudsætninger vedrørende udbygningstakt samt drifts- og vedligeholdelsesudgifter er de samme som i de samfundsøkonomiske beregninger se afsnit 10.2. Der er anvendt en gennemsnitlig pris på 80 kr./gj ved køb af varme. Indtægter fra varmesalg, fast rumafgift og målerbidrag er beregnet efter de gældende takster. Der er forudsat en egenproduktion af varme på 3 %. Prisen er sat til 160 kr./gj svarende til den nuværende pris på varme produceret på Fjernvarme Fyns naturgasfyrede varmecentraler. Der er anvendt en kalkulationsrente på 3 % svarende til markedsrenten fratrukket inflation. For nye kunder opkræves tilslutningsbidrag og stikledningsbidrag efter de gældende takster. Disse udgør i gennemsnit henholdsvis 9.400 kr. og 14.900 kr. ekskl. moms pr. forbruger. Transmissionsledningen finansieres gennem opkrævning af et transmissionsbidrag på 105 kr./m 2 opvarmet areal, ekskl. moms. Endvidere opkræves et byggemodningsbidrag på 105 kr./m 2 opvarmet areal, ekskl. moms til betaling af distributionsnettet. Nutidsværdien af overskuddet, inklusiv scrapværdi af ledningsnettet over 20 år er 1.040.000 kr. Tilbagebetalingstiden er ca. 24 år. 15

Resultaterne af de virksomhedsøkonomiske beregninger for de enkelte år fremgår af bilag H. 12 Brugerøkonomi 12.1 Sammenligning af projektforslag og reference De budgetøkonomiske virkninger for brugerne i området er belyst ved nutidsværdiberegning af omkostningerne over en 20-årig periode for henholdsvis projektforslaget og referencen, dvs. de nuværende forhold. Brugernes varmeomkostninger i henholdsvis projektforslaget og i referencen opgjort som nutidsværdi over 20 år er vist i tabel 8. Som det fremgår, er projektforslaget brugerøkonomisk fordelagtigt. Resultaterne for de enkelte år fremgår af bilag I. Projekt for Holmstrup. Brugerøkonomiske omkostninger 2013-2032 Nutidsværdi (2012 prisniveau) 1000 kr. Projektforslag Reference Projektfordel Forskel i procent Fjernvarmeforbrug 14.894 0 Brændselskøb 0 29.711 Faste afgifter 2.889 475 Driftsomkostninger 371 1.978 Forbrugerinvestering 1.985 861 Transmissionsbidrag 1.876 0 Byggemodningsbidrag 1.876 0 Stikledningsafgift 1.305 0 Tilslutningsafgifter 825 0 I alt 26.021 33.026 7.005 21,2 Tabel 8 Brugerøkonomisk sammenligning af projektforslag og reference svarende til de nuværende forhold. 16

Der er anvendt en kalkulationsrente på 3 % svarende til markedsrenten renset for inflation. Priser er markedspriser, 2012 prisniveau, inklusiv gældende afgifter og moms. Forudsætninger vedrørende udbygningstakt, produktionsformer, virkningsgrader, driftsomkostninger, investeringsomkostninger, afskrivninger mv. er de samme som i de samfundsøkonomiske og virksomhedsøkonomiske beregninger se afsnit 10.2. Priser på fjernvarme, herunder energibidrag, transportbidrag, rumbidrag og målerbidrag er efter de gældende takster. Der er forudsat en gennemsnitlig afkøling af fjernvarmevandet på 35 grader. Transmissionsbidrag, byggemodningsbidrag, tilslutningsbidrag og stikledningsbidrag opkræves efter takster som beskrevet i afsnit 11 om virksomhedsøkonomi. Der er i hele perioden anvendt dagspriser marts 2012 inkl. moms og afgifter på el til opvarmning, fyringsolie, naturgas og træpiller på henholdsvis 1,75 kr./kwh, 11.650 kr./liter, 8,87 kr./m 3 og 2.370 kr./ton. 12.2 Brugerøkonomiske eksempler For at vise de økonomiske følger for en husstand, der tilsluttes fjernvarmenettet, er der som eksempel regnet på årlige varmeudgifter for et nyere parcelhus på 150 m 2 med et årligt nettovarmebehov til rumopvarmning og varmt brugsvand på 17.100 kwh. Eksemplet er gennemregnet for et hus, der opvarmes med henholdsvis olie, naturgas, el og fjernvarme. 1. Opvarmning med olie Virkningsgraden for oliefyr på årsbasis, dvs. den andel af energiindholdet i olien, som nyttiggøres til rumopvarmning og varmt brugsvand, er sat til 85,7 %, hvilket er Energistyrelsens standardtal for et oliefyr fra efter 1977. Standardhusets nettovarmebehov på 17.100 kwh om året svarer med denne virkningsgrad til 1.995 liter fyringsolie. Elforbruget til oliefyrets brænder og til cirkulationspumpe antages at være 552 kwh svarende til standardværdien for oliefyr efter 1977 udmeldt af Energistyrelsen. Der er anvendt den aktuelle dagspris for fyringsolie oplyst af Oliebranchen i Danmark og Energi Fyns elpris for salg til privatkunder. 17

Årlig varmeudgift, oliefyringsanlæg: Køb af olie: 1.995 liter a 11,65 kr. Skorstensfejning, oliefyrsservice Køb af el til brænder og cirkulationspumpe: 552 kwh a 1,90 kr. Afskrivning af oliefyr Årlig varmeudgift, oliefyringsanlæg, i alt: 23.242 kr. inkl. moms 1.875 kr. inkl. moms 1.049 kr. inkl. moms 2.000 kr. inkl. moms 28.166 kr. inkl. moms 2. Opvarmning med naturgas Virkningsgraden for naturgasfyr, dvs. den andel af energiindholdet i naturgassen, som nyttiggøres til rumopvarmning og varmt brugsvand, er sat til 82,5 %, hvilket er Energistyrelsens standardtal for en traditionel lukket naturgaskedel. Standardhusets nettovarmebehov på 17.100 kwh om året svarer med denne virkningsgrad til 1.888 m 3 naturgas. Elforbruget til drift af gasfyr og cirkulationspumpe er sat til 462 kwh svarende til Energistyrelsens standardværdi for ældre lukkede gaskedler. Der er anvendt den aktuelle laveste markedspris på naturgas ved en 1-årig fastprisaftale. Årlig varmeudgift, naturgasfyr: Køb af naturgas: 1.888 m 3 á 8,87 kr. Målergebyr Gasfyrsservice Køb af el til brænder og cirkulationspumpe: 462 kwh a 1,90 kr. Afskrivning af naturgasfyr Årlig varmeudgift, naturgasfyr, i alt: 16.747 kr. inkl. moms 650 kr. inkl. moms 1.875 kr. inkl. moms 878 kr. inkl. moms 2.000 kr. inkl. moms 22.149 kr. inkl. moms 3. Opvarmning med fjernvarme fra Fjernvarme Fyn I eksemplet regnes der med et varmetab fra husets fjernvarmeinstallation på 5 %, hvilket svarer til Energistyrelsens standardtal. Årlig varmeudgift, fjernvarme: Energibidrag: 17,1/0,95 MWh*3,6 GJ/MWh = 64,8 GJ á 103,75 kr. 6.723 kr. inkl. moms Transportbidrag: 64,8 GJ/0,00419 GJ/(ton*K)/35K/0,98 ton/m 3 = 451 m 3 á 5 kr. 2.255 kr. inkl. moms Rumbidrag: 450 m 3 á 4,25 kr. 1.913 kr. inkl. moms Målerbidrag: 325 kr. inkl. moms Service af fjernvarmeinstallation 300 kr. inkl. moms Årlig varmeudgift, fjernvarme, i alt: 18 11.516 kr. inkl. moms

Konvertering til fjernvarme Ved tilslutning af en husstand i Holmstrup til fjernvarmenettet vil Fjernvarme Fyn opkræve transmissionsbidrag på 131,25 kr/m 2 inkl. moms for etablering af ledningen fra Brændekilde til Holmstrup og et byggemodningsbidrag på 131,25 kr/m 2 inkl. moms for etablering af nyt distributionsnet i Holmstrup. Det er almindelig praksis hos Fjernvarme Fyn at opkræve byggemodningsbidrag ved etablering af fjernvarmenet i nye udstykninger. Herudover vil der skulle betales tilslutningsbidrag og stikledningsbidrag efter Fjernvarme Fyns almindelige takster. For et hus på 150 m 2 udgør standard tilslutningsbidraget opgjort efter husets rumindhold 9.356 kr. inkl. moms. Stikledningsbidraget er 830 kr. inkl. moms pr. meter stikledning fra skel til hovedhaner plus 1.994 kr. for stikafslutning i udvendigt skab. I eksemplet er der regnet med en længde af stikledningen på privat grund på 20 meter. Etableringsudgifter, fjernvarme: Transmissionsbidrag til Fjernvarme Fyn: (150*105*1,25) 19.688 kr. inkl. moms Byggemodningsbidrag til Fjernvarme Fyn: (150*105*1,25) 19.688 kr. inkl. moms Tilslutningsbidrag til Fjernvarme Fyn: 9.356 kr. inkl. moms Stikledningsafgift til Fjernvarme Fyn, 20 m á 830 kr. (excl. belægning) 16.600 kr. inkl. moms Afslutning af stik 1.994 kr. inkl. moms Betaling for afbrydelse af naturgas stikledning/sløjfning af olietank 5.000 kr. inkl. moms Etableringsudgift, fjernvarme, eksklusiv eget VVS-arbejde: 72.325 kr. inkl. moms Eget VVS-arbejde: Udgiften til ombygning af varmeinstallationen i et hus med oliefyringsanlæg eller naturgasfyr skønnes i det følgende til 25.000 kr. inkl. moms. Den nødvendige ombygning omfatter nedtagning af det eksisterende oliefyr med varmtvandsbeholder og montering af en ny varmtvandsbeholder samt rørføringer og diverse ventiler. Eventuelt kan VVS arbejdet i alle husstande, der ønsker tilslutning i Holmstrup, udbydes samlet, for at nedbringe udgiften for den enkelte. Tilskud og fradrag: Fjernvarme Fyn er som andre energiselskaber pålagt at gennemføre energibesparelser. Derfor yder vi et tilskud som kan være medvirkende til at aktiviteterne bliver sat i gang. Tilskuddet er på kr. 0,25 pr. sparet kwh. Energistyrelsen har lavet standardværdier for flere energispareaktiviteter. Standardværdien for konvertering fra oliefyret kedel (fra efter 1977) til fjernvarme er 7.347 kwh pr. år svarende til et tilskud på 1.837 kr. Standardværdien for konvertering fra en traditionel lukket naturgas kedel til fjernvarme er 7.762 kwh svarende til et tilskud på 1.941 kr. 19

Besparelse ved konvertering til fjernvarme: I nedenstående tabel 9 er brugerøkonomien for parcelhuset i eksemplet sammenfattet for de forskellige opvarmningsformer. Desuden er vist etableringsudgiften ved konverteringen, inklusiv skønnede omkostninger til eget VVS-arbejde. Der er fratrukket Fjernvarme Fyns tilskud. Ved at dividere netto etableringsudgiften med den årlige besparelse fås den viste simple tilbagebetalingstid. Opvarmning Årlig varmeudgift Årlig besparelse ved konvertering Etableringsudgift, inkl. eget VVSarbejde Tilskud/værdi af fradrag Simpel tilbagebetalingstid Kr. inklusiv moms Fjernvarme 11.516 - - - - Olie 28.166 16.650 97.325 1.837 5,7 Naturgas 22.149 10.633 97.325 1.941 9,0 Tabel 9 Varmeudgift og besparelser ved konvertering til fjernvarme for 150 m 2 standardhus samt etableringsudgifter til fjernvarme. År 20