POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING

POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING

FORORD En person, der har været udsat for mobning i sin barndom eller ungdom, risikerer at blive påvirket af det hele livet. Det er ikke rimeligt. Vi har en politisk og menneskelig forpligtelse til at hjælpe dem, der udsættes for mobning, at stille dem, der mobber, til ansvar for deres handlinger og at give tilskuerne til mobning redskaber til at sige fra på gruppens vegne. Blot fordi mobning er et diffust begreb, som kan være svært at måle, så må det ikke blive en undskyldning for at lade stå til. Mobbemønstre ses allerede, når børnene går i daginstitution, og det foregår på skoler, i fritidstilbud, på sociale medier og alle de andre steder, børn og unge befinder sig. I Danmark oplever næsten hver femte elev i 4.-6. klasse at blive mobbet. Godt fire ud af fem skoleledere har oplevet, at deres elever har været udsat for digital mobning. 1 Mobning fylder således meget i mange børn og unges bevidsthed, og det kan få betydelige konsekvenser for deres trivsel og personlige udvikling både nu og resten af livet. Massiv mobning i de tidlige år kan føre til social isolation, isolation fra arbejdsmarkedet og et liv uden for fællesskabet. VK-regeringen iværksatte op igennem 00 erne forskellige initiativer, som er med til at begrænse mobning, fx lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø fra 2003, hvoraf det fremgår, at alle har ret til et godt undervisningsmiljø. I 2004 underskrev hovedaktørerne på grundskoleområdet Trivselserklæringen med daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs i spidsen. Og endelig i 2007 iværksatte daværende undervisningsminister Bertel Haarder en fælles indsats for alle parter omkring skolen mod mobning i en national kampagne Sammen mod mobning for trivsel, tolerance og tryghed. Hensigten var øget kendskab til de eksisterende redskaber til bekæmpelse af mobning. Problemerne med mobning eksisterer dog fortsat, og det er ikke rimeligt, at børn og unge mærkes for livet. Det er på tide, at vi sætter specifikt ind over for mobning. I vores nabolande er de allerede gået skridtet videre. Sverige har eksempelvis indført en mobbelov, som sidestiller mobning med diskrimination, og som slår fast, at ingen i skolen må udsættes for krænkende adfærd. 2 Derudover er der indført sanktionsmuligheder, hvis skolerne ikke lever op til forpligtelsen om at stoppe mobning. I Norge forpligtes skoleledere til at sætte ind og stoppe mobning, og der findes sanktionsmuligheder, der i yderste konsekvens kan betyde fængsel. 3 1 DR.dk, den 12. februar 2013: Digital mobning udbredt på danske skoler, Kristeligt Dagblad, den 19. april 2014: Sociale medier udvider grænserne for mobning, samt DCUM (2013): Tal om mobning 2013. 2 Barn og elevombuddet, den 13. marts 2009: Om BEO. 3 Advokatenhjelperdeg.no, den 22. oktober 2014: Skolen skal ta mobbing alvorlig.

Venstre præsenterer hermed vores forslag til en antimobbeindsats, så færre børn og unge udsættes for mobning, og dem, der mobber, stilles til ansvar for deres handlinger. Venstres Folketingsgruppe Februar 2015 3

ANSVAR & KONSEKVENS Venstre vil sætte ind på fem konkrete områder for at bekæmpe mobning af børn og unge. VENSTRE VIL STOPPE MOBNING GENNEM: Mobning tydeliggøres i lovgivningen Klart ansvar Rimelige sanktioner Styrket evidens i indsatsen Målrettede initiativer MOBNING TYDELIGGØ- RES I LOVGIVNINGEN I dag er der ikke en specifik antimobbelovgivning. Der findes lovgivning, der sikrer elever og studerende ret til et godt undervisningsmiljø, og der følges op gennem trivselserklæringer, handlingsplaner mv., men mobning er ikke specifikt nævnt som et selvstændigt område. Der er fortsat problemer med mobning i skolerne, hvor omkring hver 5. elev i 4.-6. klasse har oplevet mobning, og derfor ønsker Venstre, at reglerne om mobning tydeliggøres i den eksisterende lovgivning. [1] Venstre ønsker en klar institutionel ramme for bekæmpelse af mobning, så flere børn og unge får et liv uden mobning. For det første skal det defineres klart i reglerne, hvad [1] DCUM.dk, den 13. marts 2014: Nye tal: Mobning lever i bedste velgående. der betragtes som systematisk mobning, som er det, vi ønsker at komme til livs. Derudover skal det fastslås, hvem der har ansvaret for at gribe ind overfor mobning i forskellige situationer. Endelig skal det afgrænses, hvilke sanktioner der kan tages i anvendelse overfor dem, der mobber og de ansvarlige voksne, der ser passivt til uden at gribe ind over for mobning. KLART ANSVAR Det skal være tydeligt, hvem der har ansvar for at standse mobning. Ansvaret skal knytte sig til forskellige aspekter af mobningen. Den eller de, der mobber, skal selvsagt stilles til ansvar for deres handlinger, og når børn mobber andre børn, er det forældrenes ansvar. Forældrene til mobbere skal derfor kunne drages til ansvar for deres børns krænkende adfærd. Samtidig skal den institution, barnet opholder sig på, pålægges at gribe ind over for mobning. Institutionen skal kunne drages til ansvar for ikke at gøre nok for at stoppe mobning, de er bekendt med. Ud over alle disse konkret ansvarlige, har gruppen klassen, holdet, kammeraterne osv. - også et ansvar for, at der siges fra overfor mobning. For denne gruppe handler det om medborgerskab, og at alle i fællesskabet har et ansvar for at gribe ind overfor mobning. Børn skal vide, at de altid kan gøre en forskel. De kan sige noget 4

til dem, der er direkte involverede i mobningen, sige noget til de voksne omkring dem osv. RIMELIGE SANKTIONER Venstre ønsker et system, der i særdeleshed sanktionerer de voksne, der ikke griber ind over for mobning, de er bekendt med. SKÆRPET FORÆLDREPÅLÆG Det er i høj grad forældrenes ansvar at sikre, at deres børn ikke mobber andre børn. Forældrene skal inddrages, og der skal sikres dialog, der bremser mobningen. I de tilfælde, hvor forældrene ikke deltager aktivt, vil Venstre i yderste konsekvens indtænke forældrepålægget som et redskab. SKÆRPEDE SANKTIONER OVERFOR SKOLERNE Det skal være muligt at sanktionere eksempelvis en skole, hvis det vurderes, at skolen ikke har levet op til sit ansvar om at sikre et godt undervisningsmiljø eller ikke har implementeret løsningsplanen på en tilfredsstillende måde. Endvidere skal der sanktioneres, hvis skolen er informeret om, at der finder mobning sted men ikke griber forholdsmæssigt ind. Alt efter alvorsgrad skal der kunne udtales kritik af skolen eller påbydes skolen at rette op på indsatsen inden for en vis tidshorisont. SKÆRPET OPFØLGNING PÅ SKOLERNE Trivselsundersøgelser er gjort obligatoriske med Folkeskolereformen, hvor også ro i klassen, gode kammeratskaber, en god ledelse af klasserummet og et godt skolemiljø er forudsætningen for, at eleverne har lyst og muligheder for at lære. Den konsekvente og systematiske måling af indsatsen skal bidrage til et bedre læringsmiljø. 4 Det er væsentligt for elevernes trivsel at undgå, at der går lang tid, før en mobbesituation bliver kendt af de, som kan hjælpe. Derfor er der brug for skærpet opfølgning på denne trivselserklæring. Venstre vil derfor skærpe skolernes og institutionernes pligt til at følge op på effekterne af den løsningsplan, som skal udarbejdes, såfremt undervisningsmiljøet er dårligt. Hvis det ikke sker, skal der sanktioneres. Opfølgningen skal ske gennem eksisterende tilsyn på området. STYRKET EVIDENS Grundlæggende skal vi sikre, at den indsats, der ydes for at bekæmpe mobning, gør en positiv forskel. Tilgangen til bekæmpelse af mobning skal således være evidensbaseret. Den nuværende indsats mod mobning er forfejlet. Flere danske forskere problematiserer, at de metoder, der anvendes på mindst halvdelen af folkeskolerne i dag til bekæmpelse af mobning, i bedste fald ikke virker og måske endda gør skade på børnene. 5 Venstre vil derfor anvende midler fra satspuljen til at sikre, at der forskes i bekæmpelse af mobning samt systematisk udbredelse af at de metoder, der virker på skoler og i institutioner. 4 Aftale om et fagligt løft af folkeskolen 5 Politiken, den 17. marts 2014: Eksperter: Indsats mod mobberi kan skade børn. 5

MÅLRETTEDE INITIATI- VER ANTIMOBBEINDSATS I SKOLERNE Der skal gennemføres antimobbekampagner på alle landets skoler med udgangspunkt i den eksisterende viden om, hvad der virker. SFI har gennemført en undersøgelse, der viser, at antimobbeprogrammer reducerer mobning med ca. 1/5. 6 Kampagnerne i skolerne skal være med til at gøre hele klassen opmærksom på problemet og få klassen til at stå sammen om at stoppe mobningen. Fokus skal være på det, der virker i indsatsen mod mobning, hvordan det håndteres i skolerne, og det er lærernes opgave at sikre processen. mobning online og de sociale aspekter, der knytter til at stoppe mobning. Sigtet er at udbrede kendskabet til mulighederne for at anmelde og blokere brugere, der mobber, og at sikre en bedre debatkultur på sociale medier. Derudover vil Venstre arbejde for, at branchen i fællesskab skal lave et kodeks for god opførsel på sociale medier. UDDANNELSE I HÅNDTERING AF MOBNING Lærerne skal have bedre mulighed for at håndtere situationer, hvor der opstår mobning i klasserne. Derfor vil Venstre se på mulighederne for at efteruddanne folkeskolelærere i at håndtere mobning for dermed at opnå et større læringspotentiale i skolerne. 9 UDBREDELSE AF FRI FOR MOBBERI Der findes forskellige kampagner, der virker i forhold til at bremse mobning. Eksempelvis Red Barnet og Mary Fondens Fri for Mobberi 7. Materialet er allerede i dag bredt ud til mange skoler og institutioner, og Venstre vil arbejde på at få det bredt endnu længere ud. 8 SOCIALE MEDIER Mobning foregår der, hvor børn og unge opholder sig og derfor også virtuelt eksempelvis på sociale medier. Derfor skal mobning også håndteres på disse platforme. Venstre vil arbejde for, at regeringen skal samarbejde med sociale medier - eksempelvis Facebook - om en kampagne, som synliggør de redskaber, der er tilgængelige for at bekæmpe 6 SFI (januar 2011): Antimobbeprogrammer virker. 7 www.friformobberi.dk 8 Finansiering skal ske via satspuljen. 9 Go.tv2.dk, den 5. marts 2014: Opråb fra fagfolk: Mobning skal på skoleskemaet. 6

Venstres Center for Kommunikation og Politik Christiansborg, DK-1240 København K Telefon: 3337 4581 venstre@ft.dk venstre.dk