De tre journalistuddannelser i Danmark Beskrivelse af grunduddannelserne på DJH Journalistuddannelsen og fotojournalistuddannelsen på DJH varer fire år. De studerende er først halvandet år på højskolen, derefter halvandet år i praktik og til slut et år på højskolen. Førstedelen På uddannelsens første del introduceres de studerende til de journalistiske grundbegreber, arbejdsprocesser og metoder, samtidig med at deres evne til at arbejde sammen i grupper trænes. Vidensfagene (samfundsfag, medieteori og informationsret) er løftet op på et højere niveau, og de studerendes analytiske evner udvikles systematisk. De journalistiske metode- og redskabsfag (interview, fortælleteknik og research) fokuserer både på processen og produktet, og den pædagogiske metode er "learning by doing". Et væsentligt element i undervisningen er anvendt journalistik. Det dækker over en række workshopper, reportage- og nyhedsforløb, hvor teoretisk viden forankres i journalistisk praksis for at styrke indlæringen. Sprogundervisning er integreret i alle forløb. Både før og efter praktiktiden kan de studerende efter eget valg specialisere sig fagligt og mediemæssigt. Journaliststuderende og fotojournaliststuderende arbejder tæt sammen gennem hele uddannelsen. Praktiktiden Journaliststuderende fra DJH er i praktik i 18 måneder. Under praktiktiden afprøver og videreudvikler de studerende de evner og det talent, der har fået dem til at søge ind i faget. De afprøver og videreudvikler også de færdigheder og den viden, som de har tilegnet sig på den første del af uddannelsen, og de sociale og personlige kompetencer, som er nødvendige for at kunne arbejde som journalist. De får indsigt i de redaktionelle processer og den arbejds- og organisationskultur (faglige værdier, normer og traditioner) som en journalistisk arbejdsplads rummer. Størstedelen af praktikpladserne er i Danmark, men DJH har enkelte aftaler med udenlandske praktikpladser, ligesom de studerende selv kan søge praktikplads i udlandet. Andendelen Det sidste år af uddannelsen specialiserer de studerende sig. Både inden for et medium og et fagligt område. I øjeblikket tilbyder DJH fire mediespecialer, Multimedier, tv, radio og trykte medier. Højskolen arbejder i øjeblikket med et femte specialetilbud; informationsjournalistik, hvor medie- og fagspecialet vil være tilpasset de specifikke krav, der stilles til informationsmedarbejdere.
Multimediespecialet Selvom der er meget teknik forbundet med at lave multimedieproduktioner, er kernen i undervisningen på multimediespecialet det journalistiske indhold. De studerende på multimediespecialet lærer først og fremmest at bruge teknikken til at formidle journalistikken på den bedste måde, afhængig af historierne. De studerende lærer nonlineære fortælleteknikker, at skrive til nettet, at producere og integrere lyd og levende billeder, at anvende grafik, animation og faste billeder samt at udtænke interaktive elementer. De studerende producerer egne hjemmesider, web-features, webtemaer og arbejder med rullende deadlines på et nyhedssite. Semestret afsluttes med et større projekt udformet som en webfeature, et tema (microsite) eller et website. Radiospecialet Undervisningen på radiospecialet gør de studerende i stand til at anvende mediets forskellige genrer. De studerende bliver bevidste om deres stemmes funktion og lærer at mestre mediets fortælleteknik. De lærer at identificere og producere programmer inden for forskellige udsendelsestyper og fungerer både som reportere og som producere i programmerne. De lærer at arbejde med forskellige målgrupper, både teoretisk og praktisk. Hovedmodulerne i radiospecialet er: interview, feature/dokumentar, nyhedsformidling og OB-produktion. Semestret afsluttes med et større projekt i feature/dokumentargenren. Tv-specialet På tv-specialet får de studerende kendskab til at tilrettelægge korte nyhedsindslag og længere journalistiske tv-programmer, såvel teknisk som indholdsmæssigt. De får færdigheder i fortælleteknik ud fra et bevidst lyd- og billedsprog og kendskab til mediets særlige udtryksmuligheder og tekniske produktionsform. Undervisningen bygger på tre ben; Idéudvikling, fortælleteknik og interview. De tre ben er gennemgående i undervisningen, da tv-mediet kræver målrettet forberedelse, når man skal opnå klare og korte udsagn. Hovedmodulerne i tv-specialet er: tv-grammatik/teknisk intro, feature, nyhedsformidling, konceptudvikling og dokumentar. Semestret afsluttes med et større projekt i feature/dokumentar eller nyheds-dokumentargenren. Trykte medier På trykte medier-specialet lærer de studerende principperne for udvikling af bladkoncepter, spændende fra avissektioner over fagblade til måneds- og ugeblade. De får viden om samspillet mellem koncept, indhold, design og layout af flere forskellige typer af blade. I praktiske opgaver har de studerende, sideløbende med den teoretiske undervisning, mulighed for at starte en bladproduktion fra bar bund med idé og konceptudvikling, fremstilling af artikler og billeder til denne produktion, redigering af stoffet, layout og praktisk produktion frem til trykstart. De studerende organiserer sig med chefredaktører, redaktionschefer osv. på produktionerne og lærer dermed også redaktionsmøde-teknikker, teamwork, prioritering og behandling af manuskripter og billedmateriale, samt grafisk fremstilling af hele sider eller opslag på QuarkXpress.
I semestrets forløb indgår et sprogmodul, hvor de studerende undervises i det journalistiske sprog såvel for at udvikle og redigere egne manuskripter som andres artikler. Semestret afsluttes med en projektperiode. Her skal de studerende i grupper gennemføre en hel medieproduktion. Produkterne kan for eksempel være en særavis, et tillæg til et blad eller en hel bog. Fagspecialer På andendelen trænes de studerende i at fordybe sig og formidle stof inden for et fagområde. Der udbydes i øjeblikket fagspecialer inden for økonomisk journalistik, politisk journalistik, krigs-, krise- og katastrofejournalistik, EU/dansk politik, verdenspolitik, kulturjournalistik og billedsprog. Andendelen indeholder også et medieteoretisk forløb samt et kort webforløb for alle studerende. Fotojournalistuddannelsen På førstedelen undervises fotojournaliststuderende sammen med journaliststuderende på første semester. Her kommer de grundlæggende journalistiske færdigheder på plads. På andet og tredje semester arbejder fotojournalisterne mere inden for deres egen verden med bl.a., flashteknik, elektronisk billedbehandling, sort/hvid-, farve-, sports-, nyheds-, portræt- og reportagefotografi. Flere forløb foregår i samarbejde med de journaliststuderende, hvor begge grupper trænes i at samarbejde. Medie- og fagspecialer er de samme som for journaliststuderende. Hovedopgaven Uddannelserne afsluttes med en hovedopgave, hvor de studerende skal vise deres evne til at arbejde selvstændigt med en større journalistisk opgave. Også her arbejder journalister og fotojournalister ofte sammen Journalistik på RUC - kort fortalt Journalistik på RUC er en professionsuddannelse, og formålet er at uddanne kandidater, der kan arbejde på de traditionelle journalistiske arbejdspladser som f.eks. dagbladene, lyd- og billedmedierne, fagpressen samt i forskellige informationsjob. Det særlige ved uddannelsens profil er, at de studerende kombinerer journalistikken med et universitetsfag inden for samfundsvidenskab, naturvidenskab eller humaniora. På den måde forsøger uddannelsen at forene det bedste fra to traditioner, som ellers ofte opfattes som modsætninger, nemlig den journalistiske og den akademiske. Vi kalder det at gå på to ben. En sådan kombination er noget nyt i Danmark, men praktiseres i mange andre lande, f.eks. i USA. Formålet med kombinationen er at give RUC-journalisterne deres egen særlige indfaldsvinkel på journalistik, f.eks. at bruge deres viden til nye og anderledes kilder og vinkler på historierne.
Denne indfaldsvinkel gør det muligt at arbejde med journalistik i både bred og snæver forstand: De fleste bruger deres andet fag bredt inden for de traditionelle journalistiske områder, f.eks. politisk og økonomisk journalistik hvis man har samfundsfag ved siden af. I mere snæver forstand kan man bruge sit andet fag, hvis man ønsker at arbejde journalistisk med sit specifikke fagområde, f.eks. inden for fagpressen. Forløbet inden journalistik De første to år er den studerende tilknyttet en basisuddannelse enten humaniora, samfundsvidenskab eller naturvidenskab, hvor vedkommende introduceres til fagets traditioner, problemstillinger og teoriretninger. Derefter vælges to overbygningsfag, der hvert tager halvandet år, hvor journalistik er det ene. Det andet er et fagligt, videnskabeligt fag, som kunne være forvaltning, historie, dansk, virksomhedsstudier, biologi etc. Andetfaget læses typisk i et år, inden den studerende starter på journalistik. Journalistuddannelsen på RUC med en basisuddannelse på to år, to fag af hvert halvandet år og så praktikken på journalistik på et år gør det til den længste af de tre journalistuddannelser, nemlig i alt 6 år. Journalist-forløbet Det første semester på journalistik er et bredt introducerende forløb, hvor man kommer igennem den journalistiske arbejdsproces fra den første ide over research, kildekritik, interviewteknik, genrer og fortælleformer til det færdige produkt. Det er et meget praktisk forløb, der er bygget op over en række arbejdende værksteder med fokus på håndværket, men der lægges også vægt på, at man kan reflektere over arbejdsprocessen. I det andet semester prøves håndværket af i virkeligheden i en række medieværksteder, som er etableret i samarbejde med branchen, men derudover lægges der i dette semester vægt på den undersøgende og researchtunge journalistik, som bedst forener den akademiske analyse og de journalistiske færdigheder. Det støttes af kortere kurser i f.eks. statistik, mediehistorie, nyheds- og væsentlighedskriterier samt journalistisk etik. Begge semestre afsluttes med et længere forløb, hvor der først i forløbet udarbejdes artikler over et givent emne, det kunne være udenrigspolitik, lokal-, sports, kriminal-, EU-, videnskabs- eller politisk journalistik, og derefter i en rapport reflekteres over en relateret journalistisk problemstilling. Der arbejdes primært mod de skrevne medier, men der undervises også i både tv og radio, ligesom de studerende også kan vælge at lave deres afsluttende semesteropgaver til elektroniske medier. Efter den obligatoriske praktik på 12 måneder vender man tilbage og skriver speciale. Dette kan integreres med det sidste semester på andetfag eller skrives alene på journalistik. Det er forskningsbaserede undersøgelser, som oftest tager afsæt i erfaringerne fra praktiktiden, og det sker ofte i samarbejde med branchen. Som eksempler på specialer kan nævnes undersøgelse af pressenævnets afgørelser,
fortællingens muligheder i journalistikken, fagpressens rolle i den journalistiske fødekæde, journalisters afhængighed af spin-doctors, net-journalistikkens muligheder og den Litauske presses overgang fra kommunisme til demokrati - for nu blot at nævne nogle enkelte. Et par fakta om RUC-uddannelsen - Uddannelsen optager 50 studerende pr. semester. - I øjeblikket er der lidt over 200 studerende. - Halvdelen kombinerer med samfundsfag, omkring 40 pct. med humaniora, mens resten har naturfag. - De studerende kommer stort set i praktik de samme steder som de studerende fra de to andre uddannelser, dog er der en større koncentration i København. - De første to kandidater blev færdige sidste sommer, mens 38 i øjeblikket er ved at skrive deres afsluttende speciale. - Lærergruppen består af både akademikere og journalister, og det samme gælder censorkorpset. INTRO TIL JOURNALISTUDDANNELSEN VED SDU Ved opbygningen af uddannelserne på Institut for Journalistik har de politiske initiativtageres tanker bag og formål med skabelsen af instituttet været styrende, således at instituttets overordnede vision og målsætning er både ambitiøs og konkurrenceorienteret. Instituttet har samtidig satset på områder, hvor initiativtagerne og branchefolk specifikt pegede på problemer i faget. Historisk forståelse: For at kunne leve op til kravet om en bedre historisk forståelse hos unge journalister indeholder bacheloruddannelsen et rent historiefag, Dansk Historie og Europæisk Civilisationshistorie. I andre fag trækkes der som en del af pensum tråde tilbage til historien bl.a. i Sociologi, International Politik og Organisation, Mediesociologi, Dansk Politik og Forvaltning og Kulturanalyse og Kulturjournalistik for at skabe en grundlag for forståelse af nutiden. Ved kandidatuddannelsen udbygges de unges kendskab til historien, da mere end halvdelen af uddannelsens første semester er afsat til en gennemgang af Journalistikkens Klassikere og Journalistikken Filosofi både i forhold til sprog og rolle i samfundet. Indsigt i akademisk viden og metode: For at sikre de studerende viden, indblik i og forståelse for beslutningstageres, planlæggeres og akademikeres verden skal det nævnes, at en stor del af undervisningen på bacheloruddannelsen gennemføres af akademiske undervisere. Seks af de faste akademiske undervisere er professorer i deres fag, mens resten er lektorer, adjunkter eller Ph.d.- studerende. Fem af de faste undervisere på bacheloruddannelsen er journalister, men disse underviser kun i fagene Det Journalistiske Håndværk og Journalistisk Sprog. Ved uddannelsen til cand. public skal de studerende i halvdelen af studietiden følge undervisning tilrettelagt af og for akademikere, mens resten af tiden skal bruges på at følge nogle specielle journalistiske seminarer.
Journalistikkens rolle: For at sikre at de studerende får en bedre forståelse af journalistens ansvar og journalistikkens rolle i et demokratisk samfund har instituttet valgt, at de studerende på bacheloruddannelsen efter et indledende semester med faget Sociologi har faget Mediesociologi i tre hele semestre. De faste undervisere i dette fag er professor Anker Brink Lund og Peter Bro, der er ved at skrive en Ph.d.-afhandling om den nye, mere samfundsansvarlige journalistik, Public Journalism. I fagene Økonomi og Aktuelle Samfundsmæssige Problemer er velfærdsamfundet i centrum. I forbindelse med etableringen af bacheloruddannelsen gennemførte underviserne en række konsultationer i branchen for at kortlægge dens visioner og ønsker til en de nye uddannelser, hvilket er baggrunden for disse satsningsområder: Mere undervisning i sprog: I den forbindelse med samtalerne blev det hurtigt klart, at bacheloruddannelsen skulle bruge kræfter på i højere grad at forsøge at lære de studerende dansk retskrivning og tegnsætning samtidig med, at de studerende skulle have en bedre indskoling i mundtlig dansk i forbindelse med elektroniske medier. Dette førte til, at de studerende har faget Journalistisk Sprog og Kommunikation i alle semestre, før de skal i praktik. Undervisning til alle i radio og tv: Det blev samtidig klart, at de elektroniske medier ønskede en større vægt på undervisning i radio og tv på uddannelsen, hvorfor det blev besluttet, at vægte alle medier ligeligt på uddannelsen, så alle studerende efter et grundlæggende indskolingssemester i Det Journalistiske Håndværk får lige meget skoling i tv, radio og trykte medier, før de skal i praktik. At det er lykkedes at få en større ligelighed imellem medierne - eller i hvert fald mere fokus på radio og tv - kan ses af, at de studerende fra bacheloruddannelsens første to hold kom til at besætte en meget stor del af praktikstillingerne på de elektroniske medier. Bacheloruddannelsen i Odense allerede nu blevet videreudviklet, så de studerende uddannes til også at mestre det nye fjerde medie, web på Internettet. Og skolingen i produktion til Internet er tilrettelagt på en måde, så de studerende under næsten hele uddannelsesforløbet producerer til flere medier samtidig. Instituttet er også forberedt på at kunne leve op til de fremtidige krav, som kan tænkes at komme fra en medieverden, hvor flere aktører er ved at omdefinere deres journalistiske værdi eller kerneydelse fra traditionel journalistik på et medie - til produktion af journalistisk indhold til så mange medier, som muligt. Den grundlæggende tankegang bag denne fler-medialitet præger selvfølgelig skolingen i faget Det Journalistiske Håndværk på bacheloruddannelsen. De studerende lærer de forskellige mediers styrker og svagheder at kende, og de lærer at bruge og kombinere medierne bedst muligt. Men uddannelsen holder fast ved, at de studerende skal lære alle de traditionelle og grundlæggende færdigheder i hvert medie. Bortset fra nogle få, korte introduktionsforløb til teknikbetjening på tv, radio og IT/web er fagene på uddannelsen i Odense tilrettelagt i fulde semestre, så de studerende hver uge følge undervisningen i flere
fag samtidig. De studerende skal typisk på et semester løbende følge fem fag, som de også typisk skal til eksamen i ved afslutningen af semestret med karaktergivning efter 13-skalaen. Disse lange, sideløbende forløb er karakteristisk for et universitet, og systemet har bl.a. den fordel, at de studerende lærer at planlægge, prioritere og at holde mange bolde i luften. Vi har den opfattelse, at udøvere af nutidens og fremtidens kvalitetsjournalistik skal være stærke individualister, der er gode til at arbejde i team. Vi har derfor besluttet, at vi er nødt til at arbejde med andet end de studerendes viden, indsigt, evner og færdigheder for at gøre dem til rigtig gode journalister. Vi arbejder derfor med de studerendes personlighed. På de første semestre koncentrerer vi os om at lære de studerende at få det bedste ud af hinandens styrker og på at udvikle hinandens ideer ved systematisk at træne og bruge coaching-teknikker. Her bliver de studerende sjældent bliver presset hårdt, men kravene er tydelige for enhver: Der skal ydes en indsats over gennemsnittet, hvis man vil markere sig - og indsatsen og produktet skal være bedre - hver gang. Efter et år begynder vi at træne de studerende i at udvikle egne og andres færdigheder med lidt barskere metoder. Her lærer de studerende i forbindelse med undervisningen i tv eller radio/lyd til Internettet f.eks. systematisk at efterkritisere hinandens journalistiske produkter - eller hinandens indsats i et redaktionelt samarbejde - i et klasseværelse med 32 studerende. De presser samtidig sig selv eller hinanden på tv, fordi de arbejder i tætte makkerpar om fælles produkter, hvor produktets kvalitet afgøres af kvaliteten af samarbejdet i makkerparret. På semesteret med radio/lyd til Internettet arbejder de studerende i større nyhedsredaktioner, som en del opgaver fra morgen til aften med faste deadlines både til Internettet og radioen. Tidspresset er derfor ret bastant, og det samme er presset fra gruppen for at få den enkelte til at leve op til en fælles standard.