Kontrakt for Landsskatteretten for perioden 2001-2004

Kontrakt for Landsskatteretten for perioden 2001-2004 Indholdsfortegnelse Til top 1. Indledning Landsskatteretten har haft status som kontraktstyrelse siden 1. januar 1993, og nærværende kontrakt omhandler således rettens tredje periode som kontraktstyrelse. Landsskatterettens opgaver er fastlagt i skattestyrelsesloven og den i henhold hertil udstedte forretningsorden. Retten træffer afgørelse i sager vedrørende indkomstskat, vurdering af fast ejendom samt moms, afgifter og told. Landsskatteretten er den øverste administrative klageinstans på ministerområdet og rettens afgørelser kan indbringes for domstolene (landsretterne). Landsskatteretten er opdelt i 7 fagkontorer og et sekretariat. Landsskatterettens samlede årsværksforbrug udgjorde ca. 83 årsværk i år 2000. Til retten er knyttet 30 honorarlønnede retsmedlemmer, hvoraf 19 er udnævnt af skatteministeren og 11 er valgt af Folketinget. Til top 2. Overordnede formål og målsætninger Det væsentligste formål med kontraktstyringen er at give retten mulighed for at videreføre og udbygge en række personalepolitiske og organisatoriske initiativer og samtidig sikre en fortsat høj produktivitet og kvalitet i rettens arbejde. Den samlede sagsbeholdning udgjorde ved udgangen af 2000 ca. 4.000 sager, heraf - 3.250 indkomstsager,

- 250 vurderingssager, og - 500 moms-, afgifts- og toldsager. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var på knapt 11 måneder i 2000, herunder 11 måneder for indkomstsager, 10 måneder for vurderingssager, og 9 måneder for moms-, afgifts- og toldsager. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid dækker over meget store forskelle i sagsbehandlingstiden for de enkelte sager. Nogle sager kan afsluttes meget hurtigt og andre først efter en længere periode, hvis de f.eks. afventer et retsmøde eller beror på en domstolsafgørelse. I 2000 blev 53 % af sagerne afsluttet inden for 9 måneder. Der forudsættes en årlig sagsindgang på 4.500 sager i kontraktperioden og en årlig produktivitetsstigning på 2 ½ % i gennemsnit. Under de givne økonomiske rammer og med den forudsatte produktivitet vil den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for indkomstsager stige til 13 måneder, mens de tilsvarende tal for vurderingssager og moms-, afgifts- og toldsager vil være henholdsvis 12 og 11 måneder ved udgangen af kontraktperioden. Det er herudover målsætningen, at Landsskatteretten - overgår til et nyt økonomistyringssystem i 2001, - viderefører og udbygger initiativerne på det lønpolitiske og personalepolitiske område, - fortsætter edb-udviklingen, herunder udviklingen af rettens hjemmeside, - arbejder med kvalitetsudvikling af kendelserne, - prioriterer den udadvendte informationsvirksomhed højt, herunder den elektroniske formidling af afgørelser og informationsvirksomheden i forhold til skatteankenævn og regioner m.v., - gennemfører en arbejdsgangsanalyse i 2002, - gennemfører to brugertilfredshedsundersøgelser: en interviewundersøgelse i 2001 og en spørgeskemaundersøgelse i 2003, - viderefører initiativerne mht. lederudvikling,

- anvender reglerne for det rummelige arbejdsmarked til ansættelse af medarbejdere på særlige vilkår, - gennemfører en klima/trivselsundersøgelse blandt rettens medarbejdere i 2004, - fastholder sygefraværet på et lavt niveau, og - fortsat videreudvikler og forbedrer det årlige virksomhedsregnskab. Som det fremgår, er der for de kommende år opstillet en række målsætninger for kvalitetsudviklingen i Landsskatteretten, herunder udvikling af rettens hjemmeside, kvalitetsudvikling af kendelserne, den udadvendte informationsvirksomhed, gennemførelse af en arbejdsgangsanalyse og to brugertilfredshedsundersøgelser samt videreudvikling af det årlige virksomhedsregnskab. Til top 3. Resultatkrav i kontraktperioden Der fastsættes følgende resultatkrav (RK) i perioden: RK 1: Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle sagstyper under et må ikke overstige 12 måneder i 2001 og 13 måneder i perioden 2002-2004. RK 2: Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for indkomstskattesager må ikke overstige 12 måneder i 2001 og 13 måneder i perioden 2002-2004. RK 3: Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for vurderingssager må ikke overstige 11 måneder i 2001 og 12 måneder i perioden 2002-2004. RK 4: Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for moms-, afgifts- og toldsager må ikke overstige 10 måneder i 2001 og 11 måneder i perioden 2002-2004. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var i 2000 følgende: - knapt 11 måneder for alle sager under et, - 11 måneder for indkomstskattesagerne, - 10 måneder for vurderingssagerne, og

- 9 måneder for moms-, afgifts- og toldsagerne. Det forventes, at den årlige sagsindgang i kontraktperioden vil være på ca. 4.500 sager. Forventningen om en stabiliseret sagsindgang på 4.500 sager er baseret på, at der på den ene side må forventes en fortsat stigning i sagsindgangen som en konsekvens af den øgede fokusering på selskabsligningen, der endnu ikke alle steder er slået fuldt ud igennem. På den anden side forudsættes det, at der gennemføres en kompetenceudvikling af de kommunale og statslige skattemedarbejdere, som er overført til selskabsligningsopgaven, og at der gennemføres en kvalitetsudvikling i selskabsligningen med henblik på at begrænse antallet af sager, som går videre i klagesystemet. Produktivitetsudviklingen og stigende sagskompleksitet som omtales nedenfor i afsnittet om produktiviteten påvirker også Landsskatterettens sagsbehandlingstider. Under de givne økonomiske rammer og med den forudsatte produktivitet vil den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for indkomstskattesager stige til 13 måneder, mens de tilsvarende tal for vurderingssager og moms-, afgifts- og toldsager vil være henholdsvis 12 og 11 måneder ved udgangen af kontraktperioden. Sagsbehandlingstiden opgøres som den faktiske bruttosagsbehandlingstid på grundlag af registreringerne i journalsystemet. Under forudsætning af en årlig samlet sagsindgang på 4.500 sager fastsættes følgende krav til udviklingen i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Landsskatteretten (mdr. i gennemsnit): 2001 2002 2003 Alle sager 12 13 13 I-sager 12 13 13 V-sager 11 12 12 M,A,T-sager 10 11 11 RK 5: Landsskatterettens produktivitet forøges med gennemsnitlig 2 ½ % årligt. Landsskatterettens produktivitetsudvikling har været et særligt fokusområde i forbindelse med indgåelsen af en ny resultatkontrakt.

Det kan konstateres, at der er sket væsentlige ændringer i Landsskatterettens opgaveportefølje og sagssammensætning, som har påvirket produktivitetsudviklingen, og at sagskompleksiteten generelt er stigende. En række faktorer har påvirket produktiviteten opgjort som antal afsluttede sager pr. årsværk - i negativ retning. Disse faktorer er i overskriftsform: - færre lønmodtagersager - flere 1. instanssager - moms-, afgifts- og toldsagerne er mere komplicerede end forventet og - et markant fald i antallet af massesager. Ad lønmodtagersager Lønmodtagersagernes andel af den samlede sagsindgang er siden 1996 faldet fra 17 % til 10 % i år 2000. Lønmodtagersagerne, hvoraf en stor del tidligere bestod af befordringssager, har generelt været mindre komplicerede og tidskrævende end gennemsnittet. Ad 1. instanssager Antallet af 1. instanssager har været stigende i de senere år. I 1996 afsluttede Landsskatteretten ca. 400 af disse sager, mens det tilsvarende tal i 2000 var ca. 1.300 sager. 1. instanssagerne har ikke været gennem en forudgående sagsbehandling i skatteankenævnet og ankenævnssekretariatet, og det sagsforberedende arbejde i disse sager er derfor mere tidskrævende end i de øvrige sager. Ad moms-, afgifts- og toldsager I forbindelse med Landsskatterettens overtagelse af moms-, afgifts- og toldsagerne i 1998/99 har sagsindgangen været anderledes end forventet. Det har bl.a. betydet, at der er indkommet færre sager på sagsområder med lette sager og flere sager på sagsområder med sværere sager. Sagerne på moms- afgifts- og toldområdet er i lighed med 1. instanssagerne generelt forholdsvis komplicerede sager, hvilket bidrager til at trække den samlede produktivitet i negativ retning. Ad massesager

Det kan samtidig konstateres, at massesagerne, dvs. større grupper af ensartede sager, nu stort set udebliver. Landskatteretten modtager nu typisk kun førersagen til behandling, hvorimod de mange følgesager udebliver, fordi de afgøres i det tidligere klageled. Eksempelvis var der i 1996 en indgang på 500 ekstraordinære massesager, mens der i 2000 ikke har været nogen indgang af ekstraordinære massesager. Når der således afsluttes væsentligt færre massesager, bidrager det til at trække den samlede produktivitetsudvikling i negativ retning. Landsskatteretten og Departementet har gennemført en række analyser af udviklingen i sagssammensætningen og produktiviteten med det formål at kvantificere påvirkningen af produktiviteten. Den faktiske produktivitetsudvikling korrigeret for de ovenfor nævnte faktorers påvirkning skønnes at ligge væsentligt over det generelle krav til produktivitetsudviklingen i staten på 2 % om året. Landsskatteretten skal også i den kommende kontraktperiode fokusere på produktivitetsudviklingen. Landsskatteretten har som nævnt overtaget en række nye sagsområder og dermed fået en mere kompleks sagssammensætning. Der er derfor behov for at se mere nuanceret på produktiviteten ved beregningen af det samlede produktivitetskrav, da produktiviteten vil variere efter sagstypen (afsluttede sager pr. årsværk, skønnet): Sagstype 2001 2002 Lønmodtagersager 61 64 1. instanssager 45 47 Moms/afgift/told-sager 36 37 Vurderingssager 61 64 Øvrige sager 51 53 Samlet, vægtet gnsn. 50 52 Landsskatteretten har i 2000 afsluttet 49 sager pr. årsværk. Produktiviteten, målt i antallet af afsluttede sager, skal i kontraktperioden forøges med 2 ½ % årligt i forhold til produktiviteten i 2000 til henholdsvis 50, 52, 53 og 54 sager pr. årsværk i årene 2001-2004. Resultatkravet reguleres for medarbejderes barsels- og forældreorlov, tjenestefrihed uden løn og tillidsrepræsentanters tidsforbrug på tillidsmandsarbejde. Resultatkravet reguleres endvidere for nettoændringen i produktionen i forbindelse med ind- og udstationering af medarbejdere i

henhold til ministerområdets udvekslingsaftale og for medarbejdere, som er ansat i henhold til reglerne om det rummelige arbejdsmarked, jf. RK 18. Disse medarbejdere er således neutrale i forhold til produktivitetsberegningen. RK 6: Landsskatteretten deltager i forberedelsen af ministerområdets overgang til et nyt økonomistyringsystem, som forventes gennemført i 2001. De tre institutioner på ministerområdet har i 1999 iværksat et udredningsarbejde med henblik på at overgå til et nyt økonomistyringssystem i 2001. Det er besluttet, at hele ministerområdet skal anvende økonomistyringssystemet SAP. Landsskatteretten er repræsenteret i styregruppen for projektet og deltager i den arbejdsgruppe, som i samarbejde med konsulentfirmaet Siemens skal udvikle og implementere det nye system. Der skal i den forbindelse udvikles helt nye registrerings- og rapporteringsværktøjer, som sikrer en effektiv økonomistyring på institutions- og koncernniveau. RK 7: Landsskatteretten viderefører og udbygger initiativerne på det lønpolitiske område, herunder resultatlønsordningen og udviklingen af værktøjer til lønstyring. Landsskatteretten har siden 1993 opereret med resultatløn som en vigtig del af lønpolitikken. Landskatterettens gode erfaringer med resultatløn er fremhævet i Finansministeriets publikation Resultatløn i staten fra september 1999. Det forudsættes, at Landsskatteretten fortsat opererer med et præstationsbaseret lønsystem (resultatløn), som bygger på såvel en kollektiv som en individuel vurdering af medarbejderne. Målsætningen er, at lønpolitikken - og herunder resultatlønsordningen - i videst muligt omfang skal understøtte den personalepolitiske målsætning om, at Landsskatteretten skal være en attraktiv arbejdsplads, som lægger vægt på at tiltrække og fastholde dygtige og effektive medarbejdere. Statslige styrelser har i de senere år generelt haft et friere råderum på det lønpolitiske område. Samtidig stilles der dog krav om, at lønudviklingen styres, så lønudviklingen for rettens jurister ikke overstiger sammenlignelige gruppers lønudvikling. Landsskatteretten skal til brug for denne lønstyring fastlægge styringsparametre, dvs. mål/værktøjer for kontrollen med lønudviklingen, og analysere lønstrukturen og lønudviklingen. Dette arbejde er iværksat i 2000 og forudsættes videreført og udbygget i kontraktperioden. Det er en

forudsætning, at der som minimum foretages en årlig analyse i forhold til de valgte styringsparametre med henblik på at vurdere udviklingen og om nødvendigt at foretage justeringer i styringsparametrene. Landsskatteretten rapporterer årligt om den overordnede størrelse, spredning og fordeling af resultatlønnen. RK 8: Landsskatteretten viderefører og udbygger igangværende initiativer på det personalepolitiske område, herunder efteruddannelse, turnusordninger, medarbejdersamtaler m.v. Landskatteretten har i de senere år arbejdet aktivt med en række personalepolitiske temaer, herunder efteruddannelse, turnusordninger, medarbejdersamtaler, nedbringelse af sygefravær osv. Landsskatteretten gennemfører i 2000 en klima/trivselsundersøgelse blandt rettens medarbejdere, som forventes at give en række input til nye personalepolitiske initiativer, som Landsskatteretten vil arbejde med i de kommende år, herunder udarbejdelsen af en samlet skriftlig personalepolitik for retten. Det forventes, at Landsskatteretten viderefører og udbygger de igangværende initiativer. RK 9: Landsskatteretten fortsætter edb-udviklingen, herunder udviklingen af rettens hjemmeside. Landsskatteretten har i 1999-2000 foretaget en total udskiftning af det gamle edb-system, som var fra 1990. Landsskatteretten har i den forbindelse valgt at outsource driften og overvågningen af edb-systemet. Det forventes, at der i starten af 2001 gennemføres en EU-udbudsforretning med henblik på at indgå en aftale om outsourcing. Edb-udviklingen i de kommende år forventes herudover at omfatte en fortsat udvikling af rapporteringsværktøjer, scannings-faciliteter, hardware- og softwareanskaffelser i forbindelse med implementeringen af det nye økonomistyringssystem (jf. RK 6), intranetfaciliteter, fortsat udbygning af hjemme-pc-ordningen, opkobling på ministerområdets nye elektroniske database osv.

Der skal herudover lægges vægt på at udvikle og udvide rettens hjemmeside med en række nye informationer. Der udarbejdes inden udgangen af 2001 en tids- og handlingsplan for Landsskatterettens arbejde med at udvikle og udvide hjemmesiden i kontraktperioden. RK 10: Landsskatteretten arbejder med kvalitetsudvikling af kendelserne. Landsskatteretten gennemførte i 1999 en brugertilfredshedsundersøgelse, som gav en meget positiv tilbagemelding fra rettens brugere. Undersøgelsen er omtalt i virksomhedsregnskabet for 1999, side 29-30. Der blev dog også peget på, at Landsskatteretten fortsat bør arbejde på at formulere kendelserne i et letforståeligt sprog, og sådan at de klart beskriver sagens indhold og gengiver relevante synspunkter. Det gælder også bestræbelserne på at udarbejde forståelige og fyldestgørende begrundelser i kendelserne. Landsskatteretten skal foretage en løbende kvalitetsudvikling af kendelserne med udgangspunkt i denne tilbagemelding som senere vil blive suppleret af to opfølgende brugerundersøgelser i henholdsvis 2001 og 2003, jf. RK 15 og RK 16. Landsskatteretten får herved også mulighed for at følge udviklingen i kvalitetsforbedringen. RK 11: Landsskatteretten bidrager til opbygningen af Skatteministeriets kommende elektroniske formidling af afgørelser og lovstof m.v. via internettet. Det forventes at Skatteministeriet med virkning fra 1. januar 2001 opbygger en elektronisk database med afgørelser og lovstof m.v. fra Departementet, Told- og Skattestyrelsen, Ligningsrådet, Landsskatteretten, domstolene osv. Landsskatteretten skal i den forbindelse bidrage med offentliggjorte afgørelser på skatte-, vurderings-, moms-, afgifts- og toldområdet. RK 12: Informationsvirksomheden i forhold til bl.a. skatteankenævn og regioner skal videreføres, og Landsskatteretten skal i den forbindelse videreføre den løbende vurdering af skatteankenævnssekretariaternes, de kommunale skatteforvaltningers og told- og skatteregionernes udarbejdelse af sagsfremstillinger og derved medvirke til at forbedre kvaliteten af disse sagsfremstillinger. Landsskatteretten tilstræber generelt et højt informationsniveau i forhold til skatteankenævn og regioner m.v. Informationen har mange former, herunder

foredragsvirksomhed og deltagelse i instruktion og undervisning. Mange skatteankenævn og ankenævnssekretariater ønsker også at besøge Landsskatteretten i 1999 fik retten eksempelvis besøg fra ikke mindre end 26 kommuner, hvortil kommer et besøg af 80 kommunale skattechefer i maj måned. Skatteankenævnene har herved også mulighed for drøfte den kvalitetsbedømmelse, som Landsskatteretten løbende foretager af deres sagsfremstillinger, og som har stor bevågenhed i den kommunale verden. Landsskatteretten skal fortsat følge kvalitetsudviklingen i regionernes og skatteankenævnenes sagsfremstillinger. RK 13: Landsskatteretten foretager i 2001 og 2002 en gennemgang af praksis på samtlige sagsområder med henblik på at offentliggøre aktuelle afgørelser på områder, hvor praksis er baseret på gamle afgørelser. Den gældende praksis er på visse områder baseret på meget gamle afgørelser, hvilket kan være uhensigtsmæssigt for rettens brugere, fordi det kan give anledning til usikkerhed, hvis der i en årrække ikke er offentliggjort kendelser på et område. Landsskatteretten skal derfor foretage en gennemgang af praksis på samtlige sagsområder med henblik på at udvælge aktuelle kendelser til offentliggørelse. RK 14: Landskatteretten gennemfører en arbejdsgangsanalyse i 2002. Der gennemføres en analyse af, om Landsskatterettens arbejdsgange i forbindelse med klagesagsbehandlingen fungerer optimalt. Der tages herved dels hensyn til, at klagerne sikres en høj retssikkerhed og dels at klagebehandlingen skal foregå effektivt, så sagsbehandlingstiden ikke bliver længere end nødvendigt. Arbejdsgangsanalysen gennemføres med ekstern konsulentbistand, og resultaterne fra analysen sammenfattes i en rapport, som efterfølgende drøftes med Departementet. RK 15: Landsskatteretten gennemfører i 2001 en brugertilfredshedsundersøgelse (interviewundersøgelse) blandt rettens professionelle brugere advokater og revisorer m.v..

RK 16: Landsskatteretten gennemfører i 2003 en brugertilfredshedsundersøgelse (spørgeskemaundersøgelse), som omfatter både rettens professionelle brugere og klagere uden repræsentant. Landsskatteretten gennemførte i 1999 en brugertilfredshedsundersøgelse i samarbejde med Økonomistyrelsen. Undersøgelsen er omtalt i virksomhedsregnskabet for 1999, side 29-30. Det er en målsætning at fastholde den generelle brugertilfredshed på det høje niveau, der blev konstateret i undersøgelsen i 1999. Landsskatteretten skal i kontraktperioden gennemføre to opfølgende undersøgelser: en interviewundersøgelse blandt rettens professionelle brugere i 2001 og en spørgeskemaundersøgelse, som omfatter både de professionelle brugere og klagere uden repræsentant. Der gennemføres i forbindelse med disse undersøgelser en analyse af brugertilfredsheden med henblik på at vurdere behovet for at udpege eventuelle initiativområder. Resultaterne fra analysen afrapporteres til Departementet. RK 17: Initiativerne mht. lederudvikling videreføres og der udarbejdes personlige udviklingsplaner for Landsskatterettens chefer. Der er i de senere år afholdt en række interne lederudviklingsseminarer for chefgruppen i Landsskatteretten. Samtidig er der gennemført et tværgående lederudviklingsprojekt for samtlige kontorchefer på ministerområdet, hvor også rettens kontorchefer har deltaget. Landsskatteretten skal videreføre initiativerne mht. lederudvikling, og der skal til støtte for denne lederudvikling udarbejdes personlige udviklingsplaner for de enkelte chefer. Det er en målsætning, at samtlige chefer inden udgangen af 2001 har en skriftlig, personlig udviklingsplan, og at der foretages en årlig opfølgning. Det er endvidere en målsætning, at Landsskatteretten deltager i eventuelle tværgående lederudviklingsprojekter på ministerområdet i kontraktperioden. RK 18: Landsskatteretten skal anvende reglerne for det rummelige arbejdsmarked til ansættelse af medarbejdere på særlige vilkår, således at Landsskatteretten overholder regeringens målsætning. Regeringens Økonomiudvalg har vedtaget en målsætning om, at statens institutioner bør øge andelen af beskæftigede på særlige vilkår m.v. til 3,5 % inden udgangen af 2003.

Landsskatteretten har i en årrække haft en blind medarbejder ansat i telefonomstillingen. Landsskatteretten har derudover i 1999 anvendt reglerne om socialt kapitel/det rummelige arbejdsmarked ved forlængelse af en midlertidig ansættelse af en sagsbehandler. Dermed har 2,2 % af medarbejderne i 1999 været beskæftiget på særlige vilkår. Der er for statens institutioner under ét forudsat følgende stigningstakt i perioden 2001-2003: 2001 Andel beskæftigede på særlige vilkår (%) 2,5 Landsskatteretten skal anvende reglerne for det rummelige arbejdsmarked til at beskæftige medarbejdere på særlige vilkår, således at Landsskatteretten overholder regeringens målsætning. RK 19: Landsskatteretten gennemfører i 2004 en klima/trivselsundersøgelse blandt rettens medarbejdere. Landsskatteretten skal som led i en aktiv personalepolitik gennemføre en opfølgning på den klima/trivselsundersøgelse, som foretages i 2000. Den nye undersøgelse forventes gennemført i 2004. Der gennemføres i forbindelse med denne undersøgelse en analyse af medarbejdertilfredsheden med henblik på at vurdere behovet for at udpege eventuelle initiativområder. Resultaterne fra analysen afrapporteres til Departementet. RK 20: Landsskatteretten skal fastholde sygefraværet på et lavt niveau. Landsskatteretten har i de to foregående kontraktperioder nedbragt det gennemsnitlige sygefravær fra 9,4 dage (1993) til 3,9 dage (1999). Som led i bestræbelserne på at nedbringe sygefraværet har Landsskatterettens samarbejdsudvalg bl.a. vedtaget en handlingsplan, som indebærer en opstramning af proceduren for sygemelding og en løbende opfølgning på påfaldende sygefravær. Det er en målsætning at fastholde sygefraværet på det nuværende lave niveau i kontraktperioden. RK 21: Landskatteretten skal fortsætte arbejdet med at videreudvikle og forbedre det årlige virksomhedsregnskab. Landsskatteretten har udarbejdet virksomhedsregnskaber fra og med 1996 og har løbende udviklet disse regnskaber. Virksomhedsregnskabet er senest

udbygget med et afsnit om sagsbehandlingen i retten og et egentligt videnregnskab. Arbejdet med at videreudvikle virksomhedsregnskabet skal fortsættes. RK 22: Skatteministeriet og Landsskatteretten fastsætter herudover et årligt kampagnemål, første gang i 2002. Udover de nævnte resultatkrav fastsættes der et årligt kampagnemål. Kampagnemålet fastlægges i forbindelse med indgåelsen af de årlige direktørkontrakter første gang i 2002. Til top 4. Budget- og bevillingsforhold. Aftalen indgås under følgende bevillingsforudsætninger (niveau 2001, mill.kr.): 2001 2002 2003 Udgiftsbevilling 48,5 47,5 47 Heraf lønsum 38,7 37,8 37,8 Årsværk 85 83 83 Landsskatteretten kan efter de almindelige retningslinjer i Budgetvejledningen og Budgethåndbogen optage bevillinger vedr. f.eks. langtidsledige, barsel og refusionsberettiget købsmoms direkte på tillægsbevillingslovforslaget. Landsskatteretten friholdes så vidt muligt for generelle eller specifikke besparelser eller dispositionsbegrænsninger i aftaleperioden. Til top 5. Kompetence- og ansvarsfordeling. Kontrakten indgås mellem Skatteministeriet og Landsskatteretten. Det skal præciseres, at det aftale- og kontraktlignende begreb, som anvendes i denne kontrakt, ikke er en aftale i almindelig aftaleretlig betydning. Skatteministeren har stadig det parlamentariske ansvar, og gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og bevillingsregler, overenskomster osv. skal følges, medmindre der på sædvanlig måde er skaffet hjemmel til afvigelse.

Med kontrakten sker der altså alene en politisk tilkendegivelse af den ønskede fremtidige udvikling i Landsskatterettens aktiviteter og de vilkår, der politisk gives herfor. Dette betyder, at ministeren fortsat kan tilbagekalde eller ændre kontrakten eller dele heraf i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. Dette indebærer samtidig, at der til enhver tid kan gøres sædvanligt politisk eller juridisk ansvar gældende for ministerens og/eller embedsmændenes opgavevaretagelse, herunder også forløbet af selve kontraktstyringen. Manglende opfyldelse af kontrakten er således omfattet af de almindelige sanktionsbestemmelser. Konstateres der i forbindelse med afrapportering af de opnåede resultater en klart utilfredsstillende opfyldelse af kontrakten, vil ministeriets styring af institutionen blive omlagt. Til top 6. Ikrafttræden, resultatvurdering og revision. Kontrakten træder i kraft den 1. januar 2001 og løber indtil den 31. december 2004, hvor kontraktstyrelsesprojektet ophører, medmindre andet aftales. Landsskatteretten rapporterer årligt om opfyldelse af resultatkontraktens krav i virksomhedsregnskabet. Virksomhedsregnskabet, der afgives sidste år i kontraktperioden, danner grundlag for drøftelse af den samlede resultatopnåelse i kontraktperioden med henblik på en ny kontraktperiode. Landsskatteretten afgiver herudover hvert år i august en midtvejsstatus, som indeholder en status og prognose for resultatkravene vedrørende produktivitet og sagsbehandlingstider, samt en kortere redegørelse for målopfyldelsen på de væsentligste øvrige resultatkrav. Kontrakten genforhandles, hvis der sker væsentlige ændringer i forudsætningerne mht. sagstilgangen, opgavesammensætning m.v.. Ændringer, der ikke er væsentlige, medfører alene, at kravene til produktionens størrelse og sagsbehandlingstiderne ændres tilsvarende.