Beierholms Faglige Dage 2013 København d. 8. november
Velkommen 2 2013 Beierholms Faglige Dage
Fremgang kræver balancegang Se vores kundefilm 3 2013 Beierholms Faglige Dage
Program spor 2 Ledelsen Forbedret toplinje gennem ny indtjening Det er for mange virksomheder svært at optimere/ effektivisere yderligere for at nå et positivt bundlinjeresultat. En mulighed kan være at gå ud i verden og skabe salg gennem eksport. I samarbejde med Eksportforeningen sætter vi fokus på eksport. Eksportforeningen Danish Export Association Eksportforeningen skaber rammerne for, at virksomheder kan øge deres Internationale salg. Foreningen er Danmarks største arrangør af eksport-netværk og eksportfremstød og kan skaffe markedsviden, nye kontakter og hjælp til at gøre virksomheder synlige internationalt. Skattemæssige udfordringer og muligheder Skat og afgifter ved udenlandske aktiviteter og eventuelt krav om registrering i udlandet. Ud- og indstationering af medarbejdere. Afregningspriser. Forberedelse og planlægning er vigtige nøgleord. Afrunding, sandwich. 4 2013 Beierholms Faglige Dage
Forbedret toplinje gennem ny indtjening 5 2013 Beierholms Faglige Dage
Finanskrisens udvikling valg af fokus Lav vækst i nærmiljø Lav vækst i hele Danmark Læren af finanskrisen Først var det finansiering Dernæst var det omkostninger Omsætningfokus Nu er det omsætning Alle firmaer har: Tilpasset omkostninger Strukturtilpasset Reduceret investeringer Løntilpasning Omkostningsoptimering Finansiering og gældsstyring 6 2013 Beierholms Faglige Dage
Hvor går det ændrede fokus hen? Kundefokus Forstå kundens behov Tættere dialog med kunderne Reel værdiskabelse Øget handlekraft Læg den rigtige strategi Fortsat svært at forudsige fremtiden Fortsat ujævn vækst Inddrag bestyrelsen Inddrag konsulenter Salgsledelse er evnen til at måle og kontrollere den strategiske udvikling af salget Nærvær Værdi Kunder Forståelse Handling 7 2013 Beierholms Faglige Dage
Tag springet og sæt intensiv fokus på firmaets toplinje Gode bud på ledelsens tiltag 1. Ejerlederne skal tættere på kunderne 2. Kunderne skal inddrages i udvikling af produkter og service 3. Oplevet reel kundefokus 4. Synliggør værdien af din ydelse overfor kunderne 5. Brug din tid fornuftigt og særligt sammen med kunderne 8 2013 Beierholms Faglige Dage
Det handler nu om at tage en risiko? Hvis du ikke kan måle det, så kan du heller ikke lede det!! Successer Fejlmulighed Hvis du ikke kan lede det, så kan du heller ikke udvikle det!! Perfektion og flid er vejen frem til en god toplinje Det handler om en god risikoanalyse Hvor tjener du pengene? Hvor mange tjener du? Hvor kunne du tjene flere? Hvor kunne du tjene nye penge? 9 2013 Beierholms Faglige Dage
Nå jeres økonomiske og strategiske mål Realiseret værdi xx m.dkk Værdioptimering Fremtid Nutid Markedsoptimering Finansiel optimering Operationel optimering Strategiske mål 10 2013 Beierholms Faglige Dage
t.dkk Omsætningsanalyse segment A 1.200 1.000 800 600 400 200 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 2012 41 60 120 291 329 378 383 683 790 2011 22 91 188 299 343 434 449 577 633 782 876 1.035 Måneder Optimeret forretningsanalyse - uddrag 11 2013 Beierholms Faglige Dage
De klassiske strategityper Organisk vækst Nye kunder Nye ydelser/varer Højere priser Krydssalg Mersalg Agenter og talenter Rainmaker Industrikekspert Salgsledelse Agenter Fusion/opkøb Fusion Opkøb Geografisk udvikling 12 2013 Beierholms Faglige Dage
Hvor er det nye modige strategier? Tilpassede produkter Forstår kundernes reelle behov Retter på eksisterende produkter Skaber reel værdi for kunderne Hastig voksende markeder Geografiske områder Brancher Kunder Innovation Forskning og udvikling Produktegenskaber 13 2013 Beierholms Faglige Dage
Hvor er det nye modige strategier? Velhavende kunder Fortsat mange velhavende personer Høj kvalitet, luksus og ypperste produkter Ind- og udland Konkurrenternes svagheder Analyser konkurrenter Fokusér på svagheder Målrettet tilgang til kunderne Nye værdier Ny identitet Ny måde at italesætte virksomheden Nyt liv og tro på fremtiden 14 2013 Beierholms Faglige Dage
Hvor er det nye modige strategier? Popularitet og kendte personer Stærk markedsføring Identitetskabelse Sociale medier Oprethold global organisering Fasthold struktur og organisation Gennemgå værdikæden i virksomheden Revitalisér virksomheden Nye markeder og industrier Eksport Norge, Sverige & Tyskland Nye nye markeder afrika (agenter) Underleverandør til eksporterende virksomheder 15 2013 Beierholms Faglige Dage
16 2013 Beierholms Faglige Dage
Beierholms Faglige Dage Præsentation ved Halldor Halldorsson Business Development Manager Eksportforeningen
Eksportforeningen
VORES MEDLEMMER Eksportforeningen Danmarks største arrangør af eksportfremstød og eksportnetværk Hovedsæde i Silkeborg og repræsentationskontor i Shanghai 14 eksportnetværk 1 seniornetværk DEN FORSKEL VI GØR EKSPORT FORENINGEN
VORES MEDLEMMER Hvad vil vi? DEN FORSKEL VI GØR EKSPORT FORENINGEN Eksportforeningen vil være Danmarks førende netværk for virksomheder, der ønsker at etablere eller øge deres globale afsætning
VORES MEDLEMMER Hvad gør vi? DEN FORSKEL VI GØR EKSPORT FORENINGEN Netværk Medlemsmøder Erfaringsudveksling og vidensdeling Netværkssamarbejde imellem medlemmerne Fællesskab der giver gennemslagskraft og synlighed internationalt Eksportfremstød Fælles deltagelse på messer og udstillinger Besøgsture med virksomhedsbesøg, B2B og matchmaking Delegationsbesøg fra udlandet til Danmark
VORES MEDLEMMER Netværk Nytter DEN FORSKEL VI GØR EKSPORT FORENINGEN Eksportforeningens medlemmer har 49 procent mere eksport end sammenlignelige danske eksportvirksomheder
VORES MEDLEMMER Eksportfremstød 35-40 eksportfremstød om året 650 virksomheder var med os i 2012 DEN FORSKEL VI GØR EKSPORT FORENINGEN I disse 50 lande har Eksportforeningen haft fremstød
VORES MEDLEMMER Aktuelle fremstød DEN FORSKEL VI GØR EKSPORT FORENINGEN Over 50 planlagte fremstød i 2013: Abu Dhabi, Belgien, Brasilien, Canada, Chile, Cypern, England, Filippinerne, Finland, Færøerne, Grækenland, Grønland, Holland, Indien, Italien, Japan, Kina, Korea, Norge, Peru, Rusland, Schweiz, Shanghai, Skotland, Sverige, Tyskland, USA, Østrig
VORES MEDLEMMER Vores medlemmer DEN FORSKEL VI GØR EKSPORT FORENINGEN 500+ medlemsvirksomheder fra hele landet Fra nye eksportører til store industrilokomotiver 60% af medlemmerne har under 100 ansatte
VORES MEDLEMMER Branchenetværk DEN FORSKEL VI GØR EKSPORT FORENINGEN EKSPORTFORENINGEN DANISH FOOD TECHNOLOGY GROUP WWW.DK-EXPORT.DK
VORES MEDLEMMER Tværgående tilbud DEN FORSKEL VI GØR EKSPORT FORENINGEN Eksport Akademiet Danish Export Marketing Group Eksportsælger uddannelsen I samarbejde med IBC
Internationalisering
Andel i samlet dansk eksport, % Danmarks bro til omverdenen 100 80 60 40 20 0 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Eksportører rangordnet efter størrelse, % 2001 2005
Fra gammel til ny KONKURRENCEEVNE The nation Wage levels Exchange rates EKSPORTEVNE The firm Management/strategy The product The market Kilde: Professor Philipp J.H. Schröder, Aarhus Universitet
De hemmelige ingredienser Kilde: Professor Philipp J.H. Schröder, Aarhus Universitet
Eksportbarrierer slår hårdt Kilde: Professor Philipp J.H. Schröder, Aarhus Universitet
Det langsigtede fald i toldafgifter Eksempel: USA Kilde: Professor Philipp J.H. Schröder, Aarhus Universitet
Ikke-toldmæssige barrierer er vigtigere end hidtil antaget Viden om udenlandske markeder Belastende administrative formaliteter Tilpasning af organisationen Tekniske regler Kilde: Professor Philipp J.H. Schröder, Aarhus Universitet
Produktivitet Eksportører er større mere produktive Eksportører har højere vækst evnen til at udnytte ressourcer bedre end deres konkurrenter Eksportører kan opnå en højere pris for samme produkt Kilde: Professor Philipp J.H. Schröder, Aarhus Universitet
Virksomheder overvinder barrierer Direkte eksport Licenser Forretningsfællesskab Direkte udenlandske investeringer Brancheforeninger Kilde: Professor Philipp J.H. Schröder, Aarhus Universitet
Ledelse Eksportører har ledere med eksporterfaring ledere med den rette uddannelse organisatoriske rammer som kan tilpasses Eksportører betragter valg af eksportkanal valg af eksportdestination valg af produkt. som afgørende strategiske beslutninger for virksomheden Kilde: Professor Philipp J.H. Schröder, Aarhus Universitet
Kilde: Professor Philipp J.H. Schröder, Aarhus Universitet
Forskning og Udvikling Eksportører bruger flere ressourcer på F&U er mere succesfulde i F&U-aktiviteter foretager fornyelser af deres produkter og ydelser Kilde: Professor Philipp J.H. Schröder, Aarhus Universitet
Virker netværk? Eksportører som er medlem af Eksportforeningen Eksporterer mere (49%) Har markets presence på flere markeder (9%) Importerer mere (37%) Sourcer deres import fra flere forskellige markeder (12%) Vores hypotese: Netværk muliggør en mere kompleks værdikæde Kilde: Professor Philipp J.H. Schröder, Aarhus Universitet
Klar til eksport? Virksomheden: Produktionsressourcer Personaleressourcer (Sprog og eksporterfaring) Beskyttelse firmanavn/logo Eksportørregistrering
Klar til eksport? Logistik: Fakturering Debitorsikring Lagerhåndtering Forsendelse Udførselspapirer
Klar til eksport? Produktet: Patent/designbeskyttelse Godkendelser/EAN/CE Produktansvarsforsikring Mærkning/emballage Garanti/eftersalg Markedstilpasninger
Klar til eksport? Markedsføring: Image Marketingplan Tekster/vejledninger Forhandlermateriale Brochurer/web Prislister PR/opstart Kvalitet/pristilpasninger? Sortimentstilpasning
Klar til eksport? Markedet: Hvilke markeder Afklar potentiale Konkurrenter Hindringer Kanalvalg Finansiering Kontrakter
Kilde: Strategi i vindervirksomheder, Lægaard & Vest
SWOT Strategy implications Internal External Opportunities Threats Strengths Opportunities What are we good at relative to competitors? What changes are creating new options for us? Exploit existing strengths in areas of opportunity Use existing strengths to counter threats Weaknesses What are we bad at relative to competitors? Threats What emerging dangers must we avoid or counter? Build new strengths first to take advantage of opportunities Build new strengths to counter threats Strategy implications Kilde: Marketing Strategy & Competitive Positioning
Konkurrencemæssige fordele Contribute to providing value for customers Are unique to the firm Sustainable competitive advantage Are hard for competitors to acquire or imitate Hvis vi skal have konkurrencemæssige fordele, som er holdbare over tid, skal alle 3 betingelser være opfyldte. Det betyder, at det er fællesmængden, som virksomheden skal satse på. Kilde: Marketing Strategy & Competitive Positioning
Generiske strategier
Segmentering M-1 M-2 M-3 M-4 Niche strategi P-1 P-2 P-3 Focus Strategy P-4 Kilde: Marketing Strategy & Competitive Positioning
Competing through superior service and customer relationships Kilde: Thorkild Knudsen
Relationsopbygning A continuum of relationship approaches reflecting different Buyer-Seller integrations Short-term adversarial relationships Monadic Relationship Approach Long-term partnerships relations Dyadic Relationship Approach A continuum of relationship approaches reflecting different Buyer-Seller integrations Source: Delvis jfr. Professor Torben Damgaard & lektor Kristian Philipsen, Syddansk Universitet: Suppliers opportunity enactment through the development of valuable capabilities Kilde: Marketing Strategy & Competitive Positioning
Lær af dine konkurrenter Analyze successful competitors Analyze unsuccessful competitors Look to other industries and markets Why are they successful? Why are they not successful? What can you adapt and use? Copy and improve on them Avoid and overcome these pitfalls Adopt and adapt best practice from elsewhere Kilde: Marketing Strategy & Competitive Positioning
Salgskanaler Agent Distributør Egne sælgere/datterselskab Eksport gruppe / systemeksport
Salgskanaler Export Mode Fordele Ulemper Agent Distributør Egne sælgere Eksport gruppe Mindre investering og begrænset risiko Erfaren og branchekendt sælger Adgang til lokal ekspertise og eksisterende reklationer (potentielle kunder). Lokal tilstedeværelse. Ingen økonomisk risiko Fuld kontrol over marketing mix, kundekontakt. Løbende markedsinformation og tæt kundekontakt Man deler omkostninger og risiko. Måske mere interessant for kunder, fremfor køb af enkeltprodukter Lille kontrol over marketing mix. Minimal direkte markedskontakt., dvs. lav læringseffekt Lav kontrol over pris. Ingen markedskontakt. Al information er igennem distributøren. Høje omkostninger, især ved opstart, da markeds- og relationsopbygning tager tid Hvem bestemmer?
Resolux Rejsen
Resolux 1995-2000 1-2 250.000-750.000 Producerer reflektorer
Første kontakt til vindmølleindustrien 2000 2-3 1.200.000 Godkendelse af armatur til USA
Betalingsstandsning/ Akkord 25% 2001 4 2.000.000 PTC udløber i USA Flytter til Ørbæk
USA markedet åbner 2002-2004 4-7 3-6.000.000 PTC ordningen stabiliserer markedet
Første messe i Husum 2005 10 16.000.000 Bliver medlem Ny kunde
Udvikling af kit set 2006 16 25.000.000 Ny kunde
Strategiplan udvikles 2007 25 37.000.000 Husum DK stand Banken er med Projekt i Brasilien
Har 60 % af verdensmarkedet 2008 42 62.000.000 Kina fact finding Lager 500 m 2 Kontor 100 m 2
Har 60 % af verdensmarkedet 2009 28 42.000.000 Kina 4 virksomheder Åbner kontor i Kina Ansætter salgschef Krisen kommer..
Har 60 % af verdensmarkedet 2010 28 46.000.000 Syd Korea Fact Finding Investorer Kontor i USA og Syd Korea
Har 70 % af verdensmarkedet 2011 50 75.000.000 Re-organisering Ledelsesgruppe
Fremtiden er ikke i Danmark 2012 65 100.000.000 1995 200 9 201 0 201 2 201 4 201 4 201 5
Markeds- & kulturfokus
Eksportmarked - Tyskland Verdens 4. største økonomi og Danmarks største eksportmarked Danmark eksporterede til Tyskland for 93 millioner i 2012 Befolkningstal 81 millioner
Tyskland Tysk økonomi er i bedring, og var ikke så hårdt ramt af finanskrisen som andre EU lande Ved Udenrigsministeriet forventer man at dansk eksport til Tyskland vil stige med 4 procent i 2014 Grundet faldende ledighed og fornuftigt forbrug
Tyskland Dansk eksport i produktkategorier Kød og kødprodukter: 12 milliarder Maskiner og tilbehør: 2.8 milliarder Tøj: 2.8 milliarder Medicin: 2.5 milliarder Levende dyr til slagtning: 1.9 milliarder Fisk: 1.7 milliarder Møbler: 1.1 milliarder Kilde: Eksportrådet, 1. halvår 2013
Eksportmarked - Tyrkiet Er en del af Next 11 markederne Betegnelse for 11 nye vækstmarkeder som supplement til BRIK-landene Verdens 17. største økonomi Vækstrater i 2010 og 2011 kun overgået af Kina Befolkningstal - 73 millioner Danmarks 23. største marked
Tyrkiet Grundet stabil økonomisk udvikling og ønske om optagelse i EU er det et attraktivt eksportmarked for danske virksomheder Landet arbejder på at tilnærme sig lovgivning og krav, der gælder i andre EU-lande Samhandelsformen bliver i højere grad lig den man kender fra handel med EU-lande Tyrkiets toldunion med EU gør, at danske varer ikke bliver pålagt told
Tyrkiet Der er plads på markedet for danske virksomheder i Tyrkiet, men Kræver grundigt forarbejde Nyt marked kræver viden og indsigt. Brug af netværk kan give nogle short-cuts Relativ stor andel af Danmarks befolkning har Tyrkisk afstamning, og det bør man gøre brug af
Tyrkiet Kampen om markedsandelene på Danmarks nærmarkeder er hård, og man må kigge på nye muligheder. I Tyrkiet er der bedre plads til danske eksportvirksomheder Eksporten for danske SMVer til Next 11 markederne steg i 2012 med 17,4 procent
Tyrkiet Regeringens mål i perioden 2012-2016 Øge dansk eksport til Tyrkiet med 50 procent Skal ske gennem fokus på områder hvor der er efterspørgsel: Grøn vækst, energi, miljø og klima Sundhed- og velfærd Agro- og fødevareindustri Infrastruktur, bygnings- og ingeniørvirksomhed
Interkulturel forståelse Interkulturel forståelse Den simple vej til øget eksport Historien gentager sig, men verden forandres Bliver vi klogere? Årsager Det gode råd
Interkulturel forståelse Enkle fakta 572 topledere svarer, at over halvdelen af deres udfordringer relateres til interkulturelle problemstillinger 49% har tabt penge!
Interkulturel forståelse Hvad kan og bør man gøre? Der er skrevet meget Hvad bør vægtes? Forberedelserne skal optimeres Benyt dit netværk!
Danmark i kulturel sammenhæng
Tyskland i kulturel sammenhæng Tyskland som case Data, data, data Netværk og samarbejde Punktlighed! Tyskland er et stort land
Tyrkiet i kulturel sammenhæng Tyrkiet som case Alder er vigtig Tålmodighed er en dyd Punktlighed Dress Code Find ud af alkoholkulturen i samarbejdet
Danmark vs. Tyrkiet og Tyskland
Danmark vs. Kina
Konklusion Start med at kigge indad Eksport er hårdt arbejde, men spændende og lærerigt for HELE virksomheden Lav en strategi, stol på den og hold fokus Find et relevant netværk, og brug det Gød nye marker, selvom det går godt på de nuværende marker tænk risikospredning Forberedelse og analyse er vigtigt, men det er endnu vigtigere at komme i gang Tag chancen!
VORES MEDLEMMER Spørgsmål? DEN FORSKEL VI GØR EKSPORT FORENINGEN Kontakt Eksportforeningen Glarmestervej 20 A 8600 Silkeborg +45 86 81 38 88 Halldor Halldorsson Business Development Manager halldor.halldorsson@dk-export.dk Tel: +45 2122 9560 EKSPORTFORENINGEN DANISH FOOD TECHNOLOGY GROUP WWW.DK-EXPORT.DK
Skattemæssige udfordringer og muligheder 89 2013 Beierholms Faglige Dage
Skattemæssige udfordringer - og muligheder Aktiviteter i udlandet giver ALTID anledning til undersøgelser Egen etablering, joint venture, outsourcing m.v. Hvordan influerer det på virksomheden? Vil mine medarbejdere blive påvirket? Hvordan vil skatter og afgifter blive påvirket? Håndtering af formelle krav og imødegå mulige skattekonflikter 90 2013 Beierholms Faglige Dage
Virksomhed i udlandet Etablering af et selskab i udlandet typisk som datterselskab Etablering af fast driftssted i udlandet Etablering af repræsentationskontor i udlandet Agent/samarbejde m.v. OECD-modeloverenskomst og fortolkningsbidrag EU-direktiver og dansk implementering 91 2013 Beierholms Faglige Dage
Virksomhed i udlandet - planlægning Registreringer i udlandet Regnskab og bogholderi m.v. (forretningsførelse) Afregningspriser (transfer pricing) Beskatning i udlandet Dansk beskatning. Sambeskatning (territorialbeskatning) og optimering Lempelse for udenlandske skatter Kildeskatter (af renter, royalties, udbytter m.v.) Selskabsskatter 92 2013 Beierholms Faglige Dage
Medarbejdere Udsendelse af danske medarbejdere Ansættelse af medarbejdere i udlandet samt Oplæring af udlændinge i Danmark Fuld skattepligt (social sikring) Begrænset skattepligt 93 2013 Beierholms Faglige Dage
Skattepligt Hvornår indtræder der fuld skattepligt til Danmark? Når personen har en bopæl i Danmark Når personen uden at have en bopæl i Danmark opholder sig her i mere end 6 måneder Hvis man erhverver en bopæl i Danmark uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligten først, når der tages ophold i Danmark Som ophold anses ikke kortvarige ophold i Danmark på grund af ferie eller lignende Kortvarige ophold er efter praksis uafbrudt ophold af en varighed på maksimalt 3 måneder, eller samlet ophold på højst 180 dage inden for en 12-måneders periode Hvis der varetages et indtægtsgivende erhverv under opholdet, indtræder skattepligten, da der i så fald ikke er tale om ophold på grund af ferie eller lignende 94 2013 Beierholms Faglige Dage
Skattepligt Indtægtsgivende erhverv gælder både som lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller som bestyrelsesmedlem Skattepligten indtræder på det tidspunkt, hvor personen påbegynder sit arbejde Hidtidig praksis viser, at skattepligten er indtrådt ved: Første tjenesterejse i Danmark i forbindelse med en række planlagte/forventede tjenesterejser Hovedaktionærs deltagelse i 4 årlige bestyrelsesmøder i et dansk selskab herunder deltagelse i workshops mm. 80 årlige erhvervsbetingede overnatninger 95 2013 Beierholms Faglige Dage
Skattepligt Begrænset skattepligt ved lønarbejde hos dansk arbejdsgiver Dobbeltbeskatningsaftaler kan afskære bopælslandet ret til at beskatte lønindkomsten Ophold under 183 dage i en løbende 12-måneders periode Vederlag betales af en udenlandsk arbejdsgiver Og denne arbejdsgiver ikke har et fast driftssted i landet 96 2013 Beierholms Faglige Dage
Højtlønnede udlændinge Udlændinge kan blive ansat i Danmark i op til 5 år til ca. 32% skat Løn på minimum DKK 831.600 årligt (DKK 69.300/mdr.) Krav om at medarbejderen ikke har været skattepligtig i 10 år Betingelse om at vedkommende ikke må være en del af ledelsen (i 5 år) Registrering hos SKAT Lempelser fra og med indkomståret 2014 Personer, der har været ude af forskerordningen på grund af ophold i udlandet, kan fra og med indkomståret 2014 komme tilbage under ordningen, selvom de kommer til Danmark for den samme arbejdsgiver som før udlandsopholdet Reglen om, at personen ikke inden for 3 år før og 1 år efter ophør af tidligere skattepligt må have været ansat i den virksomhed, hvor den pågældende nu skal ansættes, ophæves med udgangen af 2013 97 2013 Beierholms Faglige Dage
Arbejdsudleje pas nu på! Ved arbejdsudleje er der altid tre parter: En dansk virksomhed, der lejer arbejdskraft En arbejdsgiver fra et andet land end Danmark, der udlejer arbejdskraft En lønmodtager, der er ansat hos arbejdsgiveren, og som ikke bor i Danmark Aftale om ydelse DK A/S Udland Ansat/kontrakt 98 2013 Beierholms Faglige Dage
Arbejdsudleje Arbejdsudlejebegrebet blev skærpet med virkning fra den 19. september 2012, når der anvendes udenlandsk arbejdskraft i Danmark, og arbejdet der udføres er en integreret del af den danske virksomhed Aftaler om arbejdsudleje, der er indgået eller ændret fra og med den 19. september 2012 er omfattet Allerede indgåede aftaler omfattes først fra og med den 1. oktober 2013 Skærpelsen sikrer, at der sker beskatning i Danmark i de situationer, hvor udenlandsk arbejdskraft modtager vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af den danske virksomheds forretningsområde 99 2013 Beierholms Faglige Dage
Arbejdsudleje Hvad betyder integreret del af den danske virksomheds forretningsområde? Arbejde, som vedrører den danske virksomheds kerneydelse Alle opgaver, der udføres i virksomheden inden for virksomhedens kompetenceområder, dvs. for at der ikke skal være tale om arbejdsudleje, skal det være opgaver, som ligger uden for virksomhedens kompetenceområder Arbejde, som udføres af udenlandsk arbejdskraft som et naturligt led i en virksomheds drift eks. bogholderi, rengøring eller kantinedrift er ligeledes omfattet af arbejdsudlejebegrebet Undtaget er dog, hvis den danske virksomhed har outsourcet opgaven på permanent basis til en selvstændig virksomhed, således at arbejdsopgaven ikke længere er integreret i den danske virksomhed 100 2013 Beierholms Faglige Dage
Arbejdsudleje Mulighed for at outsource de løbende drifts- og vedligeholdelsesopgaver Skal ske på mere permanent basis til en fast udenlandsk virksomhed Opgaverne kan godt deles op på flere udenlandske virksomheder, såfremt de selvstændigt og fast varetager hver sin klart uddelegerede opgaveportefølje Der er ikke tale om outsourcing, hvis opgaven lægges ud til anden virksomhed fra opgave til opgave, idet opgaven ikke vil kunne anses for udskilt fra udlejningsvirksomheden 101 2013 Beierholms Faglige Dage
Arbejdsudleje Forpligtelser for den danske virksomhed ved anvendelse af udenlandsk arbejdskraft i et arbejdsudlejeforhold Pligt til at indeholde 8% i arbejdsmarkedsbidrag og 30% i arbejdsudlejeskat Grundlaget for indeholdelsen udgør Den enkelte medarbejders bruttoløn, hvis det er oplyst fra arbejdsudlejers side ellers Det samlede fakturabeløb Indberetning månedsvis til SKAT på blanket 01.010 Hvis ikke der indeholdes skat og arbejdsmarkedsbidrag, hæfter den danske virksomhed for skatten direkte over for SKAT 102 2013 Beierholms Faglige Dage
Beregning af arbejdsudlejeskatten Eksempel på, hvordan skatten beregnes: Hans bor i Tyskland, og hans tyske arbejdsgiver udlejer ham til dig. Prisen er DKK 30.000, som enten kan være vederlag for et antal timers forefaldende arbejde eller vederlag for at udføre et bestemt arbejde Hans får DKK 20.000 i løn Bruttoindkomst 20.000 8% AM-bidrag 1.600 30% skat af DKK 20.000-1.600 5.520 I alt 35,6% af bruttoindkomsten 7.120 103 2013 Beierholms Faglige Dage
Beregning af arbejdsudlejeskatten Afregningen sker således: Du betaler DKK 30.000 7.120 til udlejer 22.880 Du afregner til SKAT 7.120 Udlejer udbetaler løn DKK 20.000-7.120 12.880 Udlejers overskud skal der ikke betales skat af til Danmark 10.000 104 2013 Beierholms Faglige Dage
Digitalisering på skatteområdet! Selskaber er omfattet af obligatorisk digital indberetning Der er få undtagelser for komplekse virksomheder SKAT arbejder aktuelt på at indføre digital system for sambeskatning, benævnt DIAS. Andre erhvervsdrivende er nu også omfattet Fra og med indkomståret 2013 er det eneste mulighed Skattekontoen og det fælles inddrivelsessystem er indført Digital postboks obligatorisk fra 1. november 2013 En række praktiske udfordringer udestår hos SKAT 105 2013 Beierholms Faglige Dage
Én Skattekonto SKAT har i august implementeret Én Skattekonto Kan ses på TastSelv Erhverv Der er mulighed for rådgiver-autorisation Loven blev vedtaget i 2006 og har været længe undervejs! Skulle afvente systemudvikling SKAT har bedyret, at det kommer til at virke! Virksomhedernes indberetnings- og betalingsprocedurer er uændrede Én fælles betalingslinje Formålet er forenkling og effektivisering 106 2013 Beierholms Faglige Dage
Én Skattekonto Hvem er omfattet? Alle med et SE-nr. Selskaber Erhvervsdrivende Offentlige myndigheder Etc En virksomhed med et CVR-nr. kan have flere SE-nr. Fordele og ulemper 107 2013 Beierholms Faglige Dage
Eksempel 108 2013 Beierholms Faglige Dage
Én Skattekonto 1. Samlet overblik over mellemværender med SKAT Én konto for hvert SE-nr. 2. Automatisk modregning Ingen øremærkning Acontoskatter skal angives 3. Dag-til-dag rente Opkrævningslovens 7 (0,0% i 2013) 4. Udbetalingsgrænse kan fastsættes (DKK 100 som standard, kan ændres) Udbetaling til Nemkonto 5. Foreløbige ansættelser er synlige på kontoen Indgår ved modregning, pas på! 6. Rykkerudsendes for gæld over DKK 5.000 Automatisk udsendelse 7. Beløb oversendt til inddrivelse er synlige på kontoen 8. Håndtering af fejl m.v.? Vi håbede, at SKAT havde forberedt sig grundigt 109 2013 Beierholms Faglige Dage
Spørgsmål? 110 2013 Beierholms Faglige Dage
Dukker et spørgsmål op.. så er I altid velkomne til at kontakte os: Peter Thor Kellmer Halldor Halldorsson Asger Lehmann Høj Statsaut. revisor. Partner Business Development Manager Statsaut. revisor. Partner Faglig udviklingsafdeling Danish Export Association Skattechef ptk@beierholm.dk halldor.halldorsson@dk-export.dk asg@beierholm.dk Download Beierholm App www.beierholm.dk 111 2013 Beierholms Faglige Dage
Tak for i dag 112 2013 Beierholms Faglige Dage