Økonomisk prognose, marts 2012 AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., CHEFKONSULENT MIRA LIE NIEL- SEN, CAND.OECON., KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL. OG MAKRO- ØKONOMISK MEDARBEJDER, RESUME: Forårstegn i dansk økonomi, men fortsat stort vækstefterslæb Efter fire år med enten lavvækst eller decideret tilbagegang i dansk økonomi, retter BNP-væksten sig op og forventes at lande på moderate 2,0 pct. i 2012. Moderat BNP-vækst på 2,0 pct. i 2012 I 2011 var det alene en bundsolid eksportsektor, der holdt Danmark fri af recession. Eksporten vedbliver at være en vigtig økonomisk motor i 2012, hvor også stigende investeringer og en lille fremgang i privatforbruget trækker i positiv retning. Hertil kommer, at det internationale økonomiske baggrundstæppe ser lysere ud end tilfældet var i forbindelse med vores efterårsprognose. På bundlinjen sikrer disse fire faktorer tilsammen en BNP-vækst i 2012 i omegnen af den langsigtede trendvækst på 2,0 pct. 2012: Ikke kun eksport som vækstmotor. Privatforbrug, investeringer og international økonomi bidrager også positivt Servicesektorens virksomheder har skruet op for optimismen siden efterårsprognosen. Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse viser, at engroshandel og rådgivning ser lysere på fremtiden, mens detailhandel trækker i modsat retning. Optimismen gælder omsætning og investeringer. Man ser fortsat tiden an med hensyn til nyansættelser. På bundlinjen forventes en stort set jobløs økonomisk genopretning i 2012. Lidt mere optimistiske medlemsvirksomheder Trods en forventet BNP-vækst på 2 pct i 2012, er der ikke udsigt til, at dansk økonomi i overskuelig fremtid får indhentet finanskrisens vækstefterslæb, jf. figur 1. Figur 1 Faktisk BNP og BNP-trend 1980-2013 (mio. 2005-kr.) 1.800.000 1.700.000 1.600.000 1.500.000 1.400.000 1.300.000 1.200.000 1.100.000 1.000.000 900.000 Forventet BNP BNP Trend Fortsat stort outputgab i dansk økonomi, som væksten i 2012 ikke er kraftig nok til at få indsnævret 800.000 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Kilde: 1980-2011: Danmarks Statistik. 2012-2013: Dansk Erhvervs skøn
Prognose for dansk økonomi De senere års yderst beskedne velstandsforøgelse skyldes dels en utilstrækkelig efterspørgsel og dels en relativt lav produktivitetsudvikling. Den indenlandske efterspørgsel var lavere i 2011 end i 2010. At BNP-væksten alligevel blev positiv, skal udelukkende tilskrives en markant stigning på 7,0 pct i eksporten i 2011. Eksporten sikrede positiv bundlinje i 2011 Eksporten vil også udvikle sig pænt i 2012, men pga. fremgang i den indenlandske efterspørgsel, vil også importen stige, således at der i 2012 på bundlinjen ventes et lille negativt vækstbidrag fra nettoeksporten (eksportvækst fratrukket importvækst). Negativt vækstbidrag fra nettoeksporten i 2012 Efter fem år med fald eller status quo i investeringer, forventer Dansk Erhverv, at 2012 bliver året, hvor vi for alvor ser en vending i investeringerne. Hertil kommer moderat fremgang i privatforbrug og forbedring af det verdensøkonomiske baggrundstæppe. Vending i investeringerne i 2012 I 2012 vil dansk økonomi derudover blive holdt oppe af betydelige engangseffekter i form af fremrykkede offentlige investeringer samt efterlønsudbetalingen. Tilsammen ventes eksport, investeringer, privatforbrug og forbedret international økonomi at bringe BNP-væksten op på 2,0 procent - det højeste niveau siden 2006, hvilket dog siger mere om krise- og lavvækstperioden 2008-2011 end om 2012. En årlig BNP-vækst på 2 pct. svarer omtrent til gennemsnitsvæksten op igennem 1980 erne og 90 erne. Positive vækstbidrag i 2012 fra investeringer og privatforbrug Figur 2 Dansk Erhvervs økonomiske prognose 2011-2013 (forsyningsbalancen) Mia. kr. Real vækst 2011 2011 2012 2013 Privat forbrug 870-0,2 1,7 1,5 Offentligt forbrug 512-0,7 0,0 0,2 Faste bruttoinvesteringer 310 0,3 5,0 4,0 Eksport af varer og tjenester 962 7,1 3,5 3,0 Import af varer og tjenester 865 5,3 4,2 3,0 BNP 1.789 1,0 2,0 1,7 Bruttoledighed (personer) - 162.000 160.000 152.000 Inflation (forbrugerpriser) - 2,8 pct. 2,7 pct. 2,0 pct. Kilde: Danmarks Statistik samt Dansk Erhvervs egne skøn og beregninger Væksten i 2012 stimuleres af ekstraordinære engangseffekter, som delvis bortfalder i 2013. Derfor forventes indtil videre en lidt mere moderat BNP-vækst på 1,7 pct. i 2013. Ikke mindst den fortsat bundfrosne situation på boligmarkedet gør det usikkert, om BNP-vækst i 2013 på 1,7 pct. DANSK ERHVERV 2
dansk økonomi kommer ind på mere smult vande i skikkelse af et selvbærende opsving. Man bør huske på, at der også i 1. halvår 2011 var optimisme at spore, men polemikken om det amerikanske gældsloft og den sydeuropæisk gældskrise kom i vejen. Bruttoledigheden har været svagt faldende igennem 2. halvår 2011 og landede på et årsgennemsnit på 162.000 fuldtidsledige, svarende til 6,1 pct. af arbejdsstyrken. Primo 2012 er bruttoledigheden ca. 160.000. Dansk Erhverv forventer på bundlinjen uændret ledighed gennem resten af 2012, hvilket dog dækker over en lille stigning i den private beskæftigelse og et tilsvarende fald i den offentlige beskæftigelse. Stort set uændret ledighed i 2012 Malet med bred pensel, er doseringen af den økonomiske politik i 2012 fornuftig. Der er fortsat behov for at stimulere økonomiens efterspørgselsside. I modsætning til de mest gældsplagede europæiske økonomier, er der råderum og frihedsgrader i dansk økonomi til at føre ekspansiv finanspolitik. I den nuværende konjunktursituation er der større risiko for at stimulere økonomien for lidt end for meget. Den kortsigtede fokusering på efterspørgselssiden må dog ikke føre til nedprioritering af behovet for mellemog langsigtede strukturforbedringer på udbudssiden. Danmark har frihedsgrader til fortsat at føre ekspansiv finanspolitik Siden seneste prognose er Dansk Erhvervs skøn for BNP-væksten i 2012 opjusteret fra 1,6 pct. til nu 2,0 pct. Især eksportvæksten er justeret signifikant opad, og væksten i privatforbruget i 2012 forventes også en smule højere nu, end tilfældet var i vores oktober-prognose. I modsat retning trækker udviklingen i det offentlige forbrug, der er justeret nedad i både 2011 og 2012 under indtryk af Nationalregnskabet for 4. kvartal. Opjusteret eksportvækst samt privatforbrug har ført til opjusteret BNP-skøn Der er begyndt at komme forårstegn og flere positive økonomiske nyheder. Særligt følgende faktorer ventes at trække dansk økonomi i positiv retning i 2012: Eksporten bliver ved at overraske positivt og har fået større fodfæste i BRIK-lande Privatforbruget steg i 4. kvartal 2011 for første gang i et år Ledighed og konkursantal udviser en svagt faldende tendens Stigende forbrugertillid og dankortomsætning Lav rente så langt øjet rækker Positive engangseffekter: Fremrykkede investeringer og efterlønsudbetalinger Budgetsaldo 2011 formentlig ca. 35 mia. kr. bedre end ventet (pga. PAL-skat) Danske aktiekurser (C20-indekset) er steget ca. 17 pct. siden nytår 2012 Også stigende internationale aktiekurser Decideret opsving på vej i USA i løbet af 2012 Gældskrisen i Sydeuropa er knapt så akut som i efteråret 2011 I øjeblikket flere positive nøgletal end negative I modsat retning trækker dog: Boligmarkedet fortsat bundfrossent, hvilket også påvirker privatforbrug negativt Nye afgifter, stigende oliepriser og høj inflation udhuler realløn og købekraft Den økonomiske vækst på nærmarkederne Tyskland og Sverige går lidt ned i gear DANSK ERHVERV 3
Beskæftigelse og ledighed I 2011 faldt den samlede beskæftigelse med 18.000. Det bevirker, at antallet af beskæftigede i dag er 190.000 lavere end inden krisen. Beskæftigelsesfaldet det seneste år kan tilskrives faldende offentlig beskæftigelse hovedsageligt i kommunerne. Således er antallet af offentlige beskæftigede i dag omtrent det samme som i 2007. Dette beskæftigelsesfald er dog ikke et udtryk for kontraktiv finanspolitik; de offentlige investeringer udmøntes nemlig primært i flere privat ansatte. Færre offentligt ansatte siden 2010 Figur 3 Privat og offentlig beskæftigelse 2007-2011, (sæsonkorrigeret) 2.200.000 2.100.000 Beskæftigede i privat sektor (inkl. off selskaber) Beskæftigede i offentlig forvaltning og service (højre akse) 870.000 860.000 2.000.000 850.000 1.900.000 840.000 1.800.000 830.000 Kilde: Danmarks Statistik Beskæftigelsesfaldet i 2011 har ikke været ledsaget af stigende ledighed, men derimod af faldende arbejdsstyrke. I 2012 og 2013 forventes arbejdsstyrken at stige med omtrent 10.000 om året. Den begyndende genopretning af hjemmemarkedet i både 2012 og 2013 ventes dog godt og vel at kunne absorbere stigning. Dansk Erhverv vurderer på den baggrund, at ledigheden som årsgennemsnit for 2012 vil falde en smule fra 162.000 til 160.000. Netop 160.000 fuldtidsledige er det aktuelle niveau for arbejdsløsheden primo 2012, og det ventes trods flere meget synlige fyringsrunder både i den statslige og den private sektor lige akkurat at blive fastholdt året ud. Ca. 160.000 fuldtidsledige i 2012 DANSK ERHVERV 4
Figur 4 Bruttoledighed 2007-2012 180.000 160.000 2010 2011 140.000 2009 120.000 100.000 2007 80.000 2008 60.000 40.000 20.000 0 Sæsonkorrigeret ledighed Kilde: Danmarks Statistik Investeringer Investeringerne regnes traditionelt for at være den BNP-komponent med størst udsving. Dette afspejles tydeligt ved, at bruttoinvesteringerne tilsammen er faldet med 34 procent fra toppen af seneste højkonjunktur til finanskrisens bund og at vi nu kan se tilbage på fem år med fald eller i bedste fald status quo i investeringerne. Investeringerne svinger meget fra år til år På trods af den negative realrente på makroøkonomisk niveau der er udtryk for et særdeles gunstigt investeringsklima forblev investeringsniveauet også stort set uændret i 2011. Flere forhold kan dog forklare dette. For det første er der fortsat overkapacitet i mange virksomheder, hvilket reducerer investeringsbehovet. For det andet hersker der fortsat usikkerhed om de fremtidige afsætningsmuligheder, hvilket gør, at virksomhederne ser tiden an, inden de foretager større investeringer. Endelig har især små og mellemstore virksomheder vanskeligt ved at opnå finansiering. Således viser Erhvervs- og Vækstministeriets udlånsredegørelser, at den rente, SMV ere i Danmark er blevet konfronteret med siden 2009, ligger markant højere end i lande, vi normalt sammenligner os med, som Sverige og Tyskland. Små og mellemstore virksomheder har svært ved at opnå finansiering til nye investeringer Investeringerne har i flere år ikke holdt trit med afskrivningerne. På bundlinjen har det samlede produktionsapparat aldrig siden statistikkens start i 1966 været så nedslidt som nu. Den kendsgerning vil sammen med efterspørgselsfremgang på hjemmemarkedet og den negative realrente føre til stigende erhvervsinvesteringer i 2012. Det samlede kapitalapparat i Danmark har aldrig været mere nedslidt end nu DANSK ERHVERV 5
Så mens vi for længst er holdt op med at forvente en ketchup-effekt i privatforbruget, er der til gengæld meget, der tyder på en positiv ketchup-effekt i erhvervsinvesteringerne i 2012 og 2013, hvor noget af det akkumulerede investeringsbehov udløses. Stigning i erhvervsinvesteringer i 2012 og 2013 Erhvervsinvesteringerne udgør med 60 pct. langt størstedelen af de samlede bruttoinvesteringer. Det seneste halve års stigende aktiekurser indikerer, at der blandt investorerne er stigende investeringslyst. Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse giver også en forsigtig optimisme omkring investeringsniveauet de kommende kvartaler. Figur 5 Udvikling i investeringer efter type 2007-2011 (Indeks 1. kvartal 2007=100) 140 Boliginvesteringer Offentlige investeringer Erhvervsinvesteringer 120 100 80 60 Kilde: Danmarks Statistik Samlet for året 2011, steg boliginvesteringerne med næsten 10 pct. dog fra et lavt udgangspunkt. Det er bl.a. den almene boligsektor, der har stimuleret nybyggeriet. Boliginvesteringerne rettede sig lidt op i 2011 De offentlige investeringer er steget markant siden 2009, og finansloven for 2012 indebærer en yderligere fremrykning af offentlige investeringer for 10,8 mia. kr. i bestræbelse på at stimulere økonomien. Offentlige investeringer i infrastruktur, it, supersygehuse, kloakker og energirenovering skaber primært beskæftigelse i den private sektor og ikke kun i bygge- og anlægsbranchen pga. afsmitning og følgeerhverv. Samlet forventer Dansk Erhverv, at de offentlige investeringer stiger med 12 pct. i 2012. Denne markante stigning skal dog ses i forhold til, at offentlige investeringer kun udgør ca. 13 pct. af Nationalregnskabets samlede faste bruttoinvesteringer. Det er ligeledes nødvendigt at understrege, at de høje offentlige investeringsniveau efter planen Midlertidig stigning i offentlige investeringer fra i forvejen højt niveau DANSK ERHVERV 6
vil blive nedtrappet allerede fra 2013, hvorfor vækstbidraget fra de offentlige investeringer herfra vil være negativt. Det private forbrug Det private forbrug er den største indenlandske BNP-komponent, og derfor helt afgørende for den samlede BNP-vækst. Privatforbruget udgør ca. halvdelen af BNP Figur 6 Realt privatforbrug 2008-2011 (pct. hhv. mia. kr.) 205 200 Vækst i forhold til samme kvartal året før, højre akse Privatforbrug 5% 3% 195 190 185 1% -1% -3% -5% 180-7% 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 Mia 2005-kroner 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 Kilde: Danmarks Statistik Flere forhold bidrog til faldende privatforbrug i 2011: Blandt de mere målbare var faldende realløn, faldende boligpriser, stigende opsparingskvote og en inflation, der ligger ganske højt i betragtning af, hvor i konjunkturforløbet dansk økonomi befinder sig. Faldende privatforbrug i 2011 Hertil kommer en række psykologiske forklaringer: I en usikker økonomisk situation er det set fra de enkelte husholdningers synspunkt mest fornuftigt at spare op, selvom det set ud fra et makroøkonomisk perspektiv ville være en fordel at forbruge - dvs. et klassisk eksempel på, at familiernes og samfundsøkonomiens interesser indimellem er modstridende. Dansk Erhverv forventer, at det reale privatforbrug gradvist retter sig op og lander på en årsvækst på 1,7 pct. i 2012 og 1,5 pct. i 2013. Vækst i privatforbruget på 1,7 procent Det vil i 2012 smitte positivt af på de danske forbrugere, at der tilsyneladende er kommet mere ro omkring den sydeuropæiske gældskrise. Det vil ligeledes have en positiv effekt på privatforbruget, at renten vedbliver at være historisk lav, så langt øjet rækker. Grundet den stigende udbredelse af de variabelt forrentede lån samt den øgede private gældssætning er dette element af ganske afgørende Boligejere nyder godt af lave renter DANSK ERHVERV 7
betydning: Falder renten 1 pct.-point, vil husholdningernes rådighedsbeløb stige med, hvad der svarer til 1½-2 pct. af det samlede privatforbrug. Omvendt lægger afgiftstrykket en betydelig dæmper på det indenlandske forbrug. Den tidligere regerings fedtafgift, der trådte i kraft i oktober 2011, og den nuværende regerings nye afgifter på grænsehandelsfølsomme varer som øl, vin, slik, sodavand og tobak har isoleret set hævet inflationen med ca. 0,4 pct.-point, hvilket stimulerer grænsehandlen og svækker købekraft, privatforbrug og beskæftigelse. Stigende afgiftstryk: Fedtafgift og afgifter på grænsehandelsfølsomme varer hæmmer privatforbruget Faldende boligpriser og stigende opsparing I 2011 faldt realprisen på énfamiliehuse med 8 pct., jf. figur 7. Det må imidlertid vurderes, at størstedelen af pristilpasningen på boligmarkedet nu har fundet sted. Figur 7 Udviklingen i reale boligpriser 2007-2011 105 100 95 90 Ejerlejligheder, indeks Enfamiliehuse, indeks 85 80 75 70 65 Kilde: Danmarks Statistik Faldende boligpriser bevirker, at de danske husholdningers formue skrumper. Det er svært at vurdere præcis, hvor kraftig indvirkning boligmarkedet har på privatforbruget. Men hvis man forestiller sig, at husholdningerne disponerer således, at faldende boligpriser modsvares af stigende opsparing på en sådan måde, at formuen efter 15 år er tilbage på det oprindelige niveau, opnås et groft estimat. I så fald vil et 10 pct. fald i boligpriser alt andet lige afstedkomme et fald i privatforbruget på 2 pct. Faldende boligpriser fører til stigende opsparing Forbrugskvoten er siden 2007 faldet med 7 pct.-point. Selvom dette er et kraftigt fald, ligger forbrugskvoten i dag kun en anelse under gennemsnitsforbrugskvoten i perioden 1990-2005, jf. figur 8. Det markante fald skyldes såleledes først og fremmest, at forbrugskvoten under den seneste højkonjunktur var uholdbart høj. DANSK ERHVERV 8
Figur 8 Husholdningernes forbrugskvote 1990-2011 108% 106% 104% 102% Forbrugskvoten er faldet markant, men ligger ikke voldsomt lavt, målt med historisk målestok 100% 98% 96% 94% Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Dansk Erhvervs egne beregninger Selv om opsparingskvoten er markant højere end for blot et par år siden, bliver husholdningernes gældsbyrde fortsat afviklet i et trægt tempo. Med andre ord er den kraftige private gældsætning, der fandt sted i nullerne, langt fra neutraliseret. Forbrugskvoten stiger næppe væsentligt i 2012 Udbetaling af efterlønsbidrag og stigende overførselsindkomster Husholdningerne begunstiges ekstraordinært i 2012 af muligheden for at få udbetalt de indbetalte efterlønsbidrag på individuelle konti for perioden 1999-2011. Dansk Erhverv skønner med betydelig usikkerhed, at ca. en tredjedel af de indestående beløb hæves, dvs. ca. 17,5 mia. kr. Heraf vil dog kun en yderligere brøkdel blive anvendt på indenlandsk privatforbrug i 2012, formentlig mellem 3½ og 4½ mia. kr., hvilket isoleret set vil hæve privatforbruget med 0,4-0,5 pct. i 2012. Udbetaling af efterlønsbidrag løfter ekstraordinært privatforbruget 0,4-0,5 pct. i 2012 Udover den ekstraordinære engangseffekt af efterlønsudbetalingen, bør også nævnes den varige og løbende effekt af, at alle de, der træder ud af ordningen, alt andet lige får en lidt større månedlig disponibel indkomst, om end mange naturligvis vil erstatte efterlønsindbetalingen med indbetaling til en tilsvarende privat pensionsordning. Endelig medfører finansloven et løft på overførselsområdet (kontanthjælp og starthjælp), hvilket ganske vist stimulerer efterspørgslen i 2012, men på længere sigt fører til et fald i arbejdsudbud og derfor lavere BNP-vækst og ringere finanspolitisk holdbarhed. Højere indkomstoverførsler DANSK ERHVERV 9
Det offentlige forbrug Det offentlige forbrug er faldet seks kvartaler i træk. Siden 2. kvartal 2011 er niveauet faldet med 1,7 pct., og det offentlige forbrug udgør nu 28,6 pct. af BNP. 2011 var så til gengæld også første gang siden 1990, at der er observeret fald i det årlige offentlige forbrug. Dermed samtidig sagt, at der fortsat er meget lang vej til det langsigtede strukturelle holdbarhedsmål om, at det offentlige forbrug skal udgøre maksimalt 26,5 pct. af BNP. Det reale offentlige forbrug faldt i 2011 men det var så til gengæld også første gang siden 1990, at det er sket Omvendt er det vigtigt for efterspørgselssiden, at det offentlige forbrug ikke falder alt for dramatisk fra år til år. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at det rent faktisk er lykkedes at knække kurven i en tid, hvor den demografiske udvikling alt andet lige medfører øget udgiftspres. Figur 9 Udvikling i realt offentligt forbrug 2008-2011 (pct. hhv. mia. kr.) Mia. 2005-kroner 112 Vækst i forhold til samme kvartal året før, højre akse Offentligt forbrug 111 110 109 108 107 106 105 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% -0,5% -1,0% -1,5% Kilde: Danmarks Statistik Regeringen har lagt op til en begrænset positiv vækst i det offentlige forbrug i de kommende år. Samtidig indeholder de nye stramme budgetlove forbedrede incitamenter for kommuner og regioner til at overholde budgetterne. Behersket vækst i det offentlige forbrug fremover Dansk Erhverv forventer, at den offentlige beskæftigelse vil falde en smule i 2012, og da reallønsudviklingen for offentligt ansatte samlet var negativ i 2012, vil der ikke i år være den traditionelle opdrift i lønkomponenten i det offentlige forbrug. Samlet set forventer Dansk Erhverv uændret realt offentligt forbrug i 2012 og en beskeden real forbrugsvækst i 2013. Offentlig nulvækst i 2012 og vækst på 0,2 pct. i 2013 DANSK ERHVERV 10
International økonomi Udenrigshandel og betalingsbalance Den danske udenrigshandel blev i efteråret 2008 hårdt ramt af den internationale krise. Imidlertid har eksporten rettet sig de seneste år, og kom i 2011 tilbage på niveauet fra før krisen. Alene i 2011 var stigningen i den reale eksport på 7,1 pct., og det er således ikke nogen overdrivelse at sige, at det var eksporten, der trak dansk økonomi fremad i 2011. Eksporten steg kraftigt i 2010 og 2011 og er nu tilbage på niveauet fra før finanskrisen Dansk Erhverv forventer, at eksporten trods afmatning på flere af Danmarks eksportmarkeder vil stige med ganske pæne 3½ pct. i 2012. Det skyldes, at vækstøkonomierne tegner sig for en stigende andel af Danmarks eksport, samt at de danske eksportvarer ikke er så konjunkturfølsomme. Også forholdsvis lyse udsigter for eksporten i 2012 Figur 10 Real import og eksport 2008-2011 (mia. kr.) 230 220 210 200 190 180 170 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 Mia. 2005-kroner 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 Eksport Import Note: Sæsonkorrigerede værdier Kilde: Danmarks Statistik Også importen har været stigende, men i et langt mere behersket tempo end eksporten, hvilket kan tilskrives den lave indenlandske efterspørgsel. Den markante fremgang i investeringer og til dels privatforbrug vil dog bidrage til at øge importen betragteligt de kommende år. Således forventes en importvækst på 4,2 pct. i 2012 og 3,0 pct. i 2013. Konsekvensen af de seneste års stigende nettoeksport har været, at overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er steget støt siden 2007, og i 2011 landede på 123 mia. kr. svarende til 7 pct. af BNP hvilket er det største betalingsbalanceoverskud i den nyere tids danmarkshistorie. Betalingsbalancen strutter af sundhed men det er samtidig et billede på, at vores vigtigste samhandelspartnere er længere fremme i konjunkturforløbet end Danmark DANSK ERHVERV 11
Udviklingen i verdensøkonomien Dansk økonomi har hidtil været begunstiget af en stærk fremgang på de to store danske eksportmarkeder, Tyskland og Sverige. Eurozonen vil imidlertid i 2012 befinde sig i recession eller tæt på nulvækst, hvilket trækker tysk økonomi herunder importen betydeligt ned i tempo. Aftagende vækst på de nære eksportmarkeder Figur 11 Nøgletal for udvalgte eksportmarkeder 2012-2013 (skøn) 2012 2013 Real BNP-vækst, pct. DK-eksportandel 2010 (pct.) % % Tyskland 16,5 1,3 1,9 Sverige 13,5 1,4 2,5 Storbritannien 7,8 0,5 1,8 USA 6,6 3,1 2,7 Norge 6,3 2,1 2,0 Kilder: EU, OECD, IMF, HM Treasury, Finansdepartementet, Danmarks Statistik og Dansk Erhverv. De fem lande i figur 11 tegnede sig tilsammen for 51 pct. af den samlede danske vareeksport i 2010. Udviklingen i dansk eksport afhænger således fortsat i høj grad af udviklingen i de vestlige økonomier. Senest viste udenrigshandelsstatistikken for januar 2012 imidlertid markant fremgang for dansk eksport i de såkaldte BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien, Kina). Eksport til BRIK-landene så småt på vej frem Det er interessant at notere sig, at de vestlige lande har taklet den økonomiske krise vidt forskelligt de senere år. Blandt Danmarks store handelspartnere udgøres de to ekstremer af USA og Storbritannien. Førstnævnte har ført en ekspansiv finanspolitik, mens sidstnævnte har gennemført drastiske besparelser i forsøget på at balancere det offentlige budget. Jf. figur 11, afspejles denne forskel tydeligt i den forventede BNPvækst i de to lande. Den ekspansive finanspolitik, der er ført i USA, har en positiv afsmittende effekt på verdensøkonomien og Dansk Erhverv forventer, at der i løbet af 2012 vil blive tale om et decideret opsving i USA med en BNP-vækst på godt 3 pct., trukket af hjemmemarkedet i almindelighed, servicesektoren i særdeleshed. USA-vækst ventes at runde 3 pct. i 2012 Omvendt er der grund til at formode, at de hestekure, som flere sydeuropæiske økonomier står overfor, vil lægge en vis dæmper på Danmarks eksportvækst selv om de lande, der i mest udpræget grad befinder sig i gældskrisen, ikke fylder voldsomt meget i den danske eksport-portefølje. DANSK ERHVERV 12
Medlemsundersøgelse viser forsigtig optimisme Dansk Erhverv har i februar gennemført en medlemsundersøgelse om virksomhedernes syn på den økonomiske situation og forventninger til 2012. I alt er der indsamlet svar fra 742 virksomheder, der udgør et bredt udsnit af Dansk Erhvervs medlemmer. Undersøgelsen tager konjunkturmæssig temperatur på dansk økonomi netop nu. Omsætningsfremgang i sigte Ser man på kort sigt de kommende tre måneder er virksomhederne forsigtigt optimistiske. Korrigeret for normale sæsonudsving, forventer 37 pct. af virksomhederne stigende omsætning de kommende tre måneder, sammenlignet med de seneste tre måneder. 19 pct. forventer et fald i omsætningen på kort sigt. Der er dog fortsat tale om relativt afdæmpede forventninger. Knapt halvdelen 45 pct. forventer uændret omsætning de kommende tre måneder. Selvom forventningerne Figur 12 Du bedes vurdere omsætningen de kommende tre måneder, sammenlignet med de seneste tre måneder, så vidt muligt korrigeret for sæsonudsving 37% 45% fortsat er afdæmpede, forventer 37 pct. af virksomhederne stigende omsætning i foråret 2012 19% Stige Være uændret Falde Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, februar 2012. n=738 Forventninger om jobløst opsving Når man betragter erhvervslivets forventninger til hele 2012 målt i forhold til 2011, er virksomhederne lidt mere optimistiske. I alt forventer 45 pct. af virksomhederne i undersøgelsen, at deres omsætning vil blive højere i 2012 end i 2011, jf. figur 13. 24 pct. forventer lavere omsætning. Dermed er der tegn på, at erhvervslivet igen begynder at øjne bedre tider efter en turbulent periode i andet halvår af 2011, hvor frygten for den europæiske gældskrise og en global økonomisk opbremsning sendte chokbølger gennem især de europæiske økonomier. Selvom der er en forventning om stigende omsætning, er virksomhederne fortsat afventende. Selvom man vurderer, at 2012 bliver et bedre år end 2011, er der endnu ikke forventninger om, at man vil ekspandere antal ansatte og kun en meget moderat forøgelse af investeringsomfanget. 22 pct. af virksomhederne regner med flere ansatte i 2012 i forhold til 2011, men omtrent ligeså mange, 23 pct., regner med at antallet af ansatte vil falde. 22 pct. regner med at ansætte, mens 23 pct. regner mede at afskedige DANSK ERHVERV 13
Figur 13 Erhvervslivets forventninger til 2012 i forhold til 2012 Stige Være uændret Falde Foreløbig giver forventnin- Omsætning 24% 31% 45% Netto: 21 pct. gen om omsætningsfremgang endnu ikke tilsvarende forventning om øget Ansatte 22% 23% 55% Netto: -1 pct. beskæftigelse og også relativt moderat fremgang i investeringer. Investeringer 19% 23% 58% Netto: 3 pct. Eksporten 9% 39% 53% Netto: 44 pct. Nationalt salg 17% 33% 51% Netto: 34 pct. Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, februar 2012. n=735, 738, 739, dog 163 for spørgsmålet omkring eksport og nationalt salg, der kun er stillet til virksomheder med eksportsalg Anm.: De viste nettotal er andelen, som forventer en stigning, fratrukket andelen, som forventer et fald 23 pct. af virksomhederne regner med stigende investeringsniveau, mens 19 pct. forventer faldende investeringer. Der er fortsat ledig kapacitet mange steder i servicesektoren og man vil se fremgang på bundlinjen, før man for alvor tør disponere derefter. Der er positive forventninger blandt eksportvirksomhederne. 53 pct. forventer stigende eksport i 2012. Kun 9 pct. forventer fald. Udsigten til fremgang for eksporterhvervene passer godt med de makroøkonomiske tal om eksporten som vækstmotor. Eksportvirksomheder mere positive Frygten for gældskrisen begynder at fortone sig Ser man på udviklingen i erhvervslivets forventninger i løbet af det seneste års tid, er virksomhederne mere positive i dag, end de var ved seneste måling fra oktober 2011. Der er ikke foretaget medlemsundersøgelser med barometerspørgsmål hen over vinteren 2011, hvor frygten for gældskrisen i Grækenland var på sit højeste. DANSK ERHVERV 14
Som det fremgår af tabellen nedenfor, er der sket en fremgang i forventninger til 2012 i forhold til 2011 både hvad angår omsætning, investeringer og eksport. Forventningen til antal ansatte ligger på status quo. Figur 14 Forventninger til udviklingen i virksomheden, år-til-år (nettotal) Januar 2011 Juli 2011 Oktober 2011 Februar 2012 Omsætning 41 pct. 32 pct. 18 pct. 21 pct. Antal ansatte 8 pct. 8 pct. -2 pct. -1 pct. Investeringer 7 pct. 6 pct. -5 pct. 3 pct. Eksport 60 pct. 59 pct. 32 pct. 44 pct. Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelser. n=630, 717, 1001, 735, dog lavere for eksportforventninger, idet spørgsmålet kun er stillet til virksomheder der har eksportsalg. Anm.: De viste nettotal er andelen, som forventer en stigning, fratrukket andelen, som forventer et fald. I de viste januar og juli-prognoser er spurgt til forventninger til 2011 ift. 2010, i oktober og februar-prognoserne til forventninger til 2012 ift. 2010. Fremgang i forventninger over hele linjen siden oktober men virksomhederne ikke lige så optimistiske som i foråret 2011. Der er således sket en forbedring i erhvervslivets forventninger i forhold til Dansk Erhvervs tidligere målinger. Selvom erhvervslivet er noget mindre optimistiske, end de var for godt et år siden i januar 2011, er pessimismen fra dengang den sydeuropæiske gældskrise var på sit højeste ved at blive afløst af gryende optimisme. Rådgivning og engrosvirksomheder mest optimistiske Nogle brancher klarer sig bedre end andre gennem lavkonjunkturen. Dansk Erhvervs prognose viser, at engroshandlen og de forskellige rådgivningsbrancher samlet set skiller sig ud som de mest positive, mens detailhandlen og transportsektoren er mindre optimistiske. Det afspejler, at disse brancher er særligt konjunkturfølsomme og lider under, at privatforbruget og økonomien samlet set fortsat er underdrejet. For detailhandlens vedkommende kommer hertil den negative virkning af en perlerække af nye afgifter, der har hævet inflationen og genereret øget grænsehandel. Figur 15 Forventninger til udviklingen i 2012, set i forhold til 2011 (nettotal) Detailhandel Engroshandel Transport Rådgivning Omsætning -3 pct. 42 pct. 9 pct. 37 pct. Antal ansatte -35 pct. 12 pct. -5 pct. 17 pct. Investeringer -14 pct. 21 pct. -6 pct. 10 pct. Antal svar 176 127 187 96 Anm.: Nettotal er andelen, som forventer en stigning, fratrukket andelen, som forventer et fald. Der er kun vist brancher, hvor antal svar giver tilstrækkeligt datagrundlag til at belyse forventninger på brancheniveau. Meget store forskelle i branchernes forventninger inden for servicesektoren DANSK ERHVERV 15
Detailhandlens forventninger til omsætningsudvikling i år er omkring status quo. Netto regner 3 pct. af virksomhederne med, at deres omsætning vil blive lavere i 2012 end i 2011. Også transportbranchens forventninger er afdæmpede om end positive, idet 9 pct. af virksomhederne (netto) forventer stigende omsætning. Derimod er der større optimisme inden for engroshandel og rådgivningserhverv, hvor det netto er henholdsvis 42 pct. og 37 pct., der forventer omsætningsfremgang, jf. figur 15. Især rådgivning og engroshandel klarer sig godt, mens detailhandlen fortsat er presset Et lignende billede gør sig gældende, når man ser på den branchevise forventning til udviklingen i beskæftigelsen i 2012. Som vist i figur 15 forventer netto 35 pct. af detailhandelsvirksomhederne et fald i antal ansatte, mens det i transportsektoren netto er 5 pct., som forventer et fald. Engroshandlen er mere optimistiske, og i alt 12 pct. forventer netto en stigning i antal ansatte. I rådgivningsbrancherne er det netto 17 pct. Hvad angår forventningerne til investeringerne i 2012, er det også engroshandel og rådgivning, der har mest positivt syn på året. Inden for engrosbranchen er det netto 21 pct., som forventer at hæve investeringerne i forhold til sidste år, mens det netto er 10 pct. inden for rådgivning. Derimod er der samlet set en forventning i detailhandlen og transportsektoren om, at investeringsniveauet i år bliver lavere end sidste år. Udsigt til stigende investeringer i engroshandel og rådgivning Selvom Dansk Erhvervs økonomiske prognose samlet set tegner et billede af, at erhvervslivet er forsigtigt optimistisk, er der altså væsentlige forskelle mellem brancher: Detailhandlen er fortsat påvirket af, at privatforbruget ligger underdrejet. Det smitter direkte af på omsætningen i detailbrancherne. Hertil kommer den negative effekt fra fedtafgift, øl-, vin, sodavands- og slikafgift, der har ført til stigende grænsehandel. Engroshandel er mere positiv. Det skyldes især de positive forventninger til eksporten, der har været vækstmotor også i engros- og transportsektorerne de senere år. Transportsektoren fungerer som et bindeled mellem virksomheder (b2b), eller virksomheder og kunder (b2c), og er således afhængig af, at der er salg hos kunderne for at få fremgang. Transportbranchen følger konjunkturerne og er fortsat afventende. Rådgivningsbranchen er ikke så konjunkturfølsom. Der er behov for it-infrastruktur, advokat- og revisionshjælp mv. fra servicevirksomheder, også når økonomien er presset. Desuden opfattes vidensintensive servicevirksomheder generelt som en sektor i fremdrift, hvor mange arbejdspladser skabes fremover. Det giver ekstra optimisme. Fakta om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden 22. februar-5. marts. I alt er der indsamlet 742 svar fra et tilfældigt udsnit af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder, der er registreret e-mail-adresse på. Svarprocenten var 13. Undersøgelsen er baseret på besvarelse fra 742 af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder DANSK ERHVERV 16