Ny skoleidrætshal på Hermes-grunden



Relaterede dokumenter
114. Resultat af forhandling med fond. Serviceområdet indstiller,

Støtteforeningen Gymnastik- og Svømmeforeningens Hermes Byggefond (fonden) Steenwinkelsvej Frederiksberg C

Formandsmøde 24. nov. 2015

- Revideret

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

NY Klub J.M. Thieles Vej udvidelse 4 etager

Ramme til anlægsudgifter til Masterplan for konsolidering på socialområdet

Valby Lokaludvalgs idrætsstrategi forholder sig til følgende overordnede temaer Faciliteter Byudvikling Den uorganiserede idræt Valby Idræts Park

SØBORG SKOLE ANALYSE - SCENARIE 4 REV. A NY 3-SPORET SKOLE

[Skriv tekst] Ny idrætshal i Karise. - et idéoplæg fra Karise Idræts Klub

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter

Gymnastikkens Hus på Møllevej 9

Vedligeholdelsesplan for kunstgræsbaner og udvalgte idrætsanlæg på Frederiksberg

Budget spor Sønderbro Skole (71,5 mio. kr.)

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade Frederiksberg C

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C.

Center for Høretab. resumé af byggeprogram vedr. etablering af auditorium. samt bæredygtighedsvurdering

Orientering indstilling til politiske udvalg vedr. Skolen på Grundtvigsvej/ Frøbelseminariet

Business case. April Idrætsfaciliteter ved Sønderbroskolen

Helhedsplan for Virupskolen og FU Hjortshøj

ANALYSE AF IDRÆTS- OG BEVÆGELSESFACILITETER I GLADSAXE KOMMUNE

Kommuneplantillæg nr. 18

Resumé af byggeprogram vedr. Om og nybygning af Østruplund samt bæredygtighedsvurdering

Der opføres derefter ca m² bebyggelse på 1. og 2. sal, der indrettes til beboelse.

STM MODEL 2B - STM MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE KLASSE I 2½ SPOR

Etablering af dagtilbud Havkærparken og Bøgeskovgård Aktivitetscenter

Loge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen

Idéoplæg. Parkeringspladser, garderober og uniformsautomat i Aabenraa. Sygehus Sønderjylland

Modeller for kapacitetsudvidelse Klub Tempeltræet

Kommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema

Ansøgningsvejledning til visionsoplæg - SKOLE+

HOLBÆK SPORTSBY STORMØDE, FREDERIKSHAVN, KULTUR, FRITID & BORGERSERVICE

IRH-konference 20. november Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG

Resumé af byggeprogram Kingstrup, ombygning af Kuben samt bæredygtighedsvurdering

Anlægsbevilling på 20,3 mio. til et nyt "Skytternes Hus"

Notat. Vedr. ældrebolignotatet.

Borgermøde Frederiksværk Skole

Indstilling. Udvidelse af Elev Skole. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 23. oktober 2013.

Dagsorden til møde i Byplanudvalget

Funktionskrav på BUF s anlægsområde - aflæggerbordssag til BUU d

Skimmelsvamp på Leos Plejecenter. Løsningsmodeller.

STM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE KLASSE I 4 SPOR

Dispositionsforslag for Fremtidens Plejehjem, Carl Klitgårdsvej i Nørresundby (Skema A).

HOLBÆK SPORTSBY VEJEN IDRÆTSCENTER DEN APRIL 2018 KULTUR, FRITID & BORGERSERVICE

FREMTIDENS IDRÆTSANLÆG I GRØNLAND

Mødesagsfremstilling

Notat vedr. Strøbyhallens udvidelse

Platanbo. resumé af byggeprogram vedr. om- og tilbygning samt bæredygtighedsvurdering

Børn og Unges udtalelse vedr. Venstres beslutningsforslag om flere faglokaler og bedre toiletter på de århusianske folkeskoler

Skoleparken helhedsplan Ekstraordinært afdelingsmøde 18. april Ekstraordinært afdelingsmøde den 18. april

Resumé af byggeprogram

Nye kunstgræsbaner i København

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

NOTAT. Allerød Kommune. Status på bygningskomprimering og fremtidig placering af Hjemmeplejen

KOLIND + dispositionsforslag. Kolind + Revidering af masterplan. maj Krads. DGI Faciliteter & Lokaludvikling KRADS

SPORTS- & KULTURHUS HJERTING

1. Resume I Trige etableres en helhedsløsning for Børn og Unges tilbud til skole, SFO og fritidsklub.

Et revideret lokaleprogram skal i højere grad end det nuværende afspejle den pædagogiske og didaktiske udvikling, ellers bibeholdes det nuværende.

Analyse af idrætsfaciliteter i Aabenraa Kommune. Resultat af borgerworkshop

Fagudvalgets bemærkninger:

2. Beslutningspunkter Det indstilles: At 1) der projekteres en 4-sporet skole i Nye samt 12 dagtilbudsgrupper,

Fra Idrætslegeplads til Tuse Idræts- og kultur center

bilag 2 nybyggeri af almene boliger

a. Transport- Bygnings og Boligministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at Bygningsstyrelsen:

Ældrebolighandlingsplan 2. etape. Norddjurs Kommune

Ansøgning om skema-a godkendelse for nybyggeri af Ingeborggården.

TM14 Supplerende finansiering til Mimersparkens kvarterhus

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.

vejledning til Ansøgningsskema

Fritidspolitik - udkast til høring

2. januar 2014 UDBYGNINGSSCENARIUM FOR BANK-MIKKELSENS VEJ OMRÅDET

Hæfte 6 - et kultur- og idrætshus

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

Region Syddanmark - Sydvestjysk Sygehus Ombygning af Ergoterapi SVS Grindsted, Neurorehabilitering. Byggeprogramoplæg

Idrætsfaciliteter på Nordre Strandvej Orientering om fremtidige muligheder

Dagsorden til møde i Byplanudvalget

Indstilling. Lokaleudbygning og modernisering på Mårslet Skole. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

IF32 Glostrup Gymnastikforening

side 1 Åbent referat for Økonomiudvalgets møde den kl. 14:00 Byrådssalen Tilgår pressen

Indkaldelse af ideer til fremtidig anvendelse af tidligere skolebygning, Hovedgaden 78, Tinglev

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. marts 2008

Masterplan for modernisering af plejeboliger. Møde i forligskreds 15. august 2016

Plan for bibliotek/borgerservice i Højbjerg samt sporten og de grønne områder i Lyseng.

NOTAT. Allerød Kommune. Proces for etablering af almene boligprojekter i Allerød Kommune. I notatet redegøres for,

Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008

Udvalget for Kultur og Planlægning udsatte på mødet den 5. januar 2010 dagordenspunkt vedr. driftsformen i Svendborg Ny Idrætscenter.

Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

STØVRING BIBLIOTEK OG UNGDOMSHUS

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

ØKONOMIUDVALGET. for mødet den , kl. 15:00 i Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Idrættens medborgerhus Ansøger

Det foreslås, at der i første omgang meddeles en bevilling til de indledende arbejder, der vil beløbe sig til 1,2 mio. kr. inkl. moms.

OVERSLAGSØKONOMI BILAG BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL FAABORG SYGEHUS. Bolig A 1. sal / 2. sal. Eksisterende. trappe til 1.

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2. halvår 2018 BILAG 1

Bygherres præsentation af projektet

Multiarena Aabenraa Orienteringsmøde. Aabenraa 19. februar 2014

Transkript:

Ny skoleidrætshal på Hermes-grunden Idéoplæg - maj 2015 1

Baggrund Som led i Budget 2015 besluttede Kommunalbestyrelsen at anmode forvaltningen om et idéoplæg om Hermes-Hallens fremtid, så at oplægget kunne drøftes i forbindelse med forhandlingerne om Budget 2016. Forvaltningens idéoplæg foreligger nu og er udarbejdet i et samarbejde mellem Kultur og Fritid, Børne- og Ungeområdet, Frederiksberg Ejendomme, By- og Miljøområdet samt Frederiksberg Idræts-Union (FIU). Idéoplægget indeholder følgende afsnit: 1. Fakta om Hermes-grunden 1.1. Kommunens overtagelse af Hermes-grunden 1.2. De eksisterende bygninger 1.3. Bevaringsværdi og nedrivning 1.4. Lokalplan, parkering og servitutforhold 2. Anbefaling efter overtagelse af Hermes-grunden - renovering eller nybyggeri? 2.1. Forvaltningens anbefaling 3. Ny skoleidrætshal på Hermes-grunden 3.1. Baggrund og demografiske betragtninger 3.2. Løft til idrætslivet - kapacitet og fleksibilitet 3.3. Løft til skoleidrætten - kapacitet og skolereform 4. Idéoplæggets 3 scenarier 4.1. Standard skoleidrætshal - funktionel og fleksibel basisløsning 4.2. Skoleidrætshal+ med ekstra aktivitetsmuligheder - indendørs 4.3. Skoleidrætshal+ med ekstra aktivitetsmuligheder - indendørs og udendørs 5. Økonomi - anlæg 5.1. Betragtninger om scenariernes anlægsøkonomi 5.2. Nøgletal fra sammenlignelige skoleidrætshaller i Hovedstadsområdet 5.3. Anlægsøkonomi, fordeling og periodisering 6. Økonomi - afledt drift 6.1. Betragtninger om scenariernes driftsøkonomi 6.2. Driftsøkonomi og fordeling 7. Tidsplan 2

1. Fakta om Hermes-grunden 1.1. Kommunens overtagelse af Hermes-grunden Idéoplægget om Hermes-grundens fremtid - herunder oplæggets forslag til mulige scenarier - skal ses i sammenhæng med, at kommunen i 2017 overtager Hermes-grunden fra Hermes Byggefond. Hermes-Hallen ejes i dag af Hermes Byggefond, og fonden står for den bygningsmæssige og administrative drift af hallen. Fonden har til formål at støtte Hermes Gymnastikforening og Hovedstadens Svømmeklub. Kommunens overtagelse af grunden sker samtidig med, at Hermes Byggefond flytter sin administration og sine aktiviteter fra Hermes-Hallen ud til den nye svømme- og gymnastikhal på Bernhard Bangs Allé, når denne åbner i 2017. Den nye facilitet bliver en ny, fælles facilitet for bl.a. de nævnte to idrætsforeninger. Overdragelsen omfatter således to separate transaktioner, der afsluttes i 2017. Kommunen overtager Hermes-grunden parallelt med, at Hermes Byggefond får sin egen ejerlejlighed i den nye svømmehal og gymnastikhal - i form af de lokaler, som fonden vil anvende til klub-, administrations- og aktivitetslokaler. 1.2. De eksisterende bygninger Hermes-Hallen ligger på Steenwinkelsvej 19 (matr.nr. 18bz) i den nordøstlige del af det indre Frederiksberg. Den oprindelige del af bygningen, som er opført i 1937, består af den bueformede Hal 1 med tilhørende klubhus og kontor. Hermes-Hallen er siden blevet udbygget hhv. med Hal 2 i 1967 og med Hal 3 i 1989. Matrikelareal 2.420 m 2 Anlæggets fodaftryk 1.803 m 2 Samlet bygningsareal (ekskl. kælder) 2.115 m 2 Bebyggelsesprocent i dag 87 % Bygninger Byggeår Areal Klubhus og kontor 1937 464 m 2 Hal 1 1937 825 m 2 Hal 2 1967 439 m 2 Hal 3 1989 307 m 2 Klubrum (1. sal i Hal 3) 1989 80 m 2 Kælder 1937 632 m 2 Hal 1 med den buede tagkonstruktion er indrettet som badmintonhal og bruges af fx elever til skoleidræt, mens de to højloftede Hal 2 og Hal 3 bruges til idrætsgymnastik (primært af Hermes Gymnastikforening). Bygningen har en kælder, der benyttes til omklædning, teknik mv. Klubhuset består i dag af kontor og butik i stueetagen. På 1. sal er der et selskabslokale, mens de resterende lokaler er lejet ud til et cateringfirma. De eksisterende bygninger fremstår generelt utidssvarende og nedslidte både indvendigt og udvendigt. For så vidt angår udtryk og omgivelser, er bygningerne i sine udtryk derudover meget lukkede og afvisende. 1.3. Bevaringsværdi og nedrivning Hal 1 og klubhuset bevaringsværdige (kategori 4), da de besidder en arkitektonisk og kulturhistorisk værdi. De tilbyggede Hal 2 og Hal 3 har ingen arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi og er ikke bevaringsværdige. 3

Da Hal 1 og klubhuset er bevaringsværdige, vil en nedrivning af disse bygninger derfor bero på en politisk beslutning. Da denne proces, ligesom en lokalplanproces, også indebærer en høring, vil denne høring om bevaring blive slået sammen med en lokalplanproces - eller i forarbejdet hertil (startredegørelsen). Denne proces vil blive håndteret parallelt med processen for et nyt udviklingsprojekt på grunden, så både politikere og borgere bedre kan se kommunens nye planer for grunden i stedet for de nedslidte bygninger. 4

1.4. Lokalplan, parkering og servitutforhold Matriklen 18bz er ifølge Kommuneplan 2013 udlagt til offentlige formål, herunder sportsformål. Områdets bebyggelsesprocent er 110 med et maksimalt etageantal på 6 etager. Den nuværende lokalplan for området (Lokalplan 1 fra 1977) regulerer alene anvendelsen i området. Der kan derfor ikke gennemføres større anlægsarbejder, byggeprojekter eller nedrivninger på Hermes-grunden, som ændrer områdets karakter væsentligt, uden at der udarbejdes en ny lokalplan. Et anlægsprojekt på Hermes-grunden - uanset scenarie - vil derfor forudsætte en ny lokalplan for området. For så vidt angår parkering i forbindelse med et nyt anlægsprojekt, vil en vurdering af parkeringsforhold og krav hertil blive afdækket i en lokalplanproces. I dag anvises der parkering på Steenwinkelsvej og bag Hal 2. I en videre proces vil der også skulle udarbejdes en redegørelse om Hermes-grundens servitutforhold. 2. Anbefaling efter overtagelse af Hermes-grunden - renovering eller nybyggeri? 2.1. Forvaltningens anbefaling Forvaltningen anbefaler, at Hermes-grundens nuværende bygninger rives ned efter overtagelsen i 2017 med henblik på at opføre en ny, tidssvarende og funktionel skoleidrætshal, jf. oplæggets næste afsnit. Anbefalingen er i tråd med de faglige vurderinger og tilkendegivelser fra idéoplæggets parter: Kultur og Fritid, Børne- og Ungeområdet, Frederiksberg Ejendomme, By- og Miljøområdet samt FIU. Det vurderes således også, at en bevarelse og renovering af Hermes-Hallen ikke vil kunne betale sig - set ud fra et idrætsfagligt, brugsfunktionelt, økonomisk og bygningsfagligt perspektiv. Dette skyldes følgende: a. Bygningerne er nedslidte og utidssvarende både udvendig og indvendig i forhold til indeklima, akustik, energi, materialer, udtryk (lukkethed), indretning og funktionalitet (spilleflader, højder, mål mv.) b. Hallerne er ikke tilstrækkelig funktionelt og fleksibelt indrettet til den ønskede, fremtidige brug (skolebrug, fritidsbrug og øvrig brug). Hallernes spilleflader/dimensioner er forældede og begrænsende c. Det vil være fysisk vanskeligt at lave en ny, funktionel og fleksibel skoleidrætshal med afsæt i de tre nuværende haller - det gælder fx i forhold til det bueformede tag i Hal 1, der begrænser og vanskeliggør en effektiv udnyttelse af gulvarealet. Hertil kommer de markante begrænsninger i Hal 2 og Hal 3 d. En ny skoleidrætshal med evt. ekstra funktioner kan opføres tidssvarende med en funktionel og fleksibel indretning. Hallen vil i højere grad også kunne fremtidssikres og tilføre byen ekstra kapacitet e. Det vil være dyrt at efterleve nye bygningsreglementer og energiklassekrav ved de eksisterende forhold trods en renovering, da dette vil kræve en større ombygning, efterisolering, omlægning af el, ventilation mv. En sådan nødvendig renovering af det nuværende byggeri vil ikke være en billigere løsning, hvis de nævnte bygningsreglementer og -krav samt ønsker til udformning og brug skal opfyldes f. En ny, tidssvarende skoleidrætshal vil opfylde de bygningsmæssige krav (bygningsreglement, energi, miljø og arkitektur). Samtidig vil en sådan hal i højere grad end de nuværende Hermes-Haller tilgodese områdets egenart, skabe bedre byrum og adgangsarealer samt åbne sig mod den omgivende by 5

3. Ny skoleidrætshal på Hermes-grunden 3.1. Baggrund og demografiske betragtninger Efter kommunens overtagelse af Hermes-grunden i 2017 er det ud fra både en idrætsfaglig, skolefaglig og demografisk betragtning oplagt at opføre en ny, tidssvarende og funktionel skoleidrætshal på grunden. En ny skoleidrætshal på det østlige Frederiksberg vil være i brug fra tidlig morgen til sen aften - til gavn for skolerne, børneinstitutioner, idrætsforeningslivet og skoleidrætshallens mange øvrige brugere. Behovet for en skoleidrætshal på Frederiksberg, især i den østlige del af byen, hvor Hermes-grunden ligger, er stort og er blevet stadig mere aktuelt de senere år. Dette gælder især på idrætsområdet. En sådan hal vil tilgodese behovet for mere idrætskapacitet til både fritidslivet og skoleområdet. Et behov, som vurderes at stige yderligere i takt med den forventede befolkningsstigning på Frederiksberg frem mod 2027, jf. kommunens nyeste befolkningsprognose for 2015, som Magistraten tiltrådte den 9. marts 2015. Antallet af skolebørn (6-16-årige) forventes at stige i hele prognoseperioden 2015-2027. Netop denne gruppe er særdeles aktive i det organiserede idrætsliv (foreningsidrætten). I samme prognoseperiode forventes også en stigning i antallet af småbørn (0-5-årige), i antallet af unge (17-24-årige) og i antallet af erhvervsaktive voksne (25-64-årige). Denne tendens vil også afspejles i behovet for mere idrætskapacitet. Når byen udvikles og vokser i indbyggertal, bør etableringen af nye faciliteter følge med - også til idræt. 3.2. Løft til idrætslivet - kapacitet og fleksibilitet For så vidt angår idrætslivet, er der et stort ønske herfra om en ny skoleidrætshal i byen. En idrætshal, der bl.a. har en spilflade på 20mx40m (håndboldhal), og som er tidssvarende, funktionel og fleksibelt indrettet. Ifølge nyere undersøgelser er skoleidrætshaller en af de idrætsfacilitetstyper i Hovedstadsområdet, som udnyttes mest intenst i både dag- og aftentimer. De har generelt en høj belægningsprocent og en høj brugertilfredshed. Dette vurderes også vil ske i forbindelse med en ny skoleidrætshal på Frederiksberg. Ifølge FIU viser fordelingen af indendørs-faciliteter på Frederiksberg et tydeligt behov for en udvidelse af kapaciteten af idrætshaller på Frederiksberg. Særligt håndbold, gymnastik og basketball tildeles pt. ca. 80 % af den nødvendige haltid. Derudover mangler der haltid til for alvor at kunne opstarte fx floorball og futsal, der begge er idrætsgrene, som de senere år oplever en stigende medlemstilgang - nationalt og regionalt. En skoleidrætshal på det østlige Frederiksberg har også været blandt de senere års anlægsforslag fra FIU. Ved at etablere en skoleidrætshal på Hermes-grunden, som vil have fokus på bl.a. volleyball, håndbold og floorball, vil man ifølge FIU i højere grad kunne være fleksibel og omflytte foreninger til den nye hal med en tilsvarende mulighed for at optimere brugen af fx Tre Falke Hallen til gymnastik, atletik og handicapidræt. 3.3. Løft til skoleidrætten - kapacitet og skolereformspotentialer For så vidt angår skoleområdet, har Børne- og Ungeområdet ligeledes gennem flere år tilkendegivet, at der er mangel på tidssvarende faciliteter til skoleidræt på Frederiksberg. Dette kapacitetsbehov er forstærket af skolereformens særlige fokus på idræt og bevægelse - både i selve skoletiden og i eftermiddagstimerne. 6

En ny skoleidrætshal vil indfri ambitionen om en bedre sammenhæng mellem skole og fritid - aktualiseret af skolereformens fokus på samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger. En ny hal vil understøtte det samspil mellem skoler og idrætsfaciliteter, som er omdrejningspunkt for mange børn og unges hverdagsliv. Med den forventede stigning af antallet af institutions- og skolebørn på Frederiksberg de næste mange år sammenholdt med den store betydning, som motorik, sansning, bevægelse og idræt har for børn og unges udvikling, trivsel og hverdagsliv er det oplagt at prioritere en ny skoleidrætshal i kommunens byudvikling. Skolereformen vil medvirke til øget belægning på idrætsfaciliteterne i dagtimerne og øge efterspørgslen på idrætsfaciliteter generelt. Og sammenholdt med den nævnte, forventede stigning i antallet af borgere på Frederiksberg er der derfor fortsat god grund til at sætte idrætsfaciliteter højt på den politiske dagsorden. 4. Idéoplæggets 3 scenarier Idéoplægget indeholder 3 forslag/scenarier for den anbefalede udvikling af Hermes-grunden: Scenarie 1: Standard skoleidrætshal - funktionel og fleksibel basisløsning Scenarie 2: Skoleidrætshal+ med ekstra aktivitetsmuligheder - indendørs Scenarie 3: Skoleidrætshal+ med ekstra aktivitetsmuligheder - indendørs og udendørs Scenarierne tager afsæt i oplæggets anbefaling om at opføre et nyt halprojekt på Hermes-grunden. Derfor er scenariernes anlægsbudget (jf. afsnit 5) inkl. en udgift til nedrivning af grundens nuværende bygninger og klargøring af grund (håndtering af nedrevet byggemateriale, bortskaffelse af forurenet jord mv.). Det skal bemærkes, at idéoplæggets scenarier alene skal ses som betragtninger, forslag og inspiration, og at scenariernes indhold, økonomi og lokalplanforhold vil skulle kvalificeres yderligere i en videre proces. 4.1. Scenarie 1: Standard skoleidrætshal - funktionel og fleksibel basisløsning Scenarie 1 er en basisløsning bestående af en tidssvarende, fleksibel og funktionel standardhal, og som opfylder de nævnte bygningsmæssige krav samt de basale kravspecifikationer til udformning og brug. *** En standard skoleidrætshal vil være på i alt (op til) 2.000 m 2 (brutto-etagemeterareal). Foruden en spilleflade på 20mx40m ( håndboldbane ), hvorover der vil være en loftsfrihøjde på minimum 8 meter, vil hallen indeholde følgende rum: Omklædningsrum (herre, dame og dommer/lærer), depoter, toiletter (herre, dame og handicap), foyer, trappe- og gangarealer, handicapelevator, et aktivitetsrum (15mx15m), et vagtrum/personalerum samt rum til teknik og rengøring, som det fx kendes fra Bülowsvej-Hallen. Skoleidrætshallen skal indrettes så fleksibelt som muligt. Hallens størrelse og spilleflade vil sikre optimal fleksibilitet - til glæde for især den organiserede foreningsidræt. Det vil være muligt at afvikle fx træning, kampe og stævner i håndbold, floorball, volleyball, futsal, gymnastik, basketball, badminton og minitennis. Ved at etablere 1-2 elektroniske skillevægge kan idrætshallen deles op i 2-3 mindre sale på tværs, så salene kan bruges af flere skoleklasser/idrætsforeninger mv. på samme tid. Denne fleksible mulighed - og de gode erfaringer hermed - kendes fra øvrige, nyere (og kommende) skoleidrætshaller i Hovedstadsområdet (fx Hal C på Christianshavn, skoleidrætshallen på Islands Brygge og den kommende skoleidrætshal i Bispebjerg). 7

*** 4.2. Scenarie 2: Skoleidrætshal+ med ekstra aktivitetsmuligheder - indendørs Scenarie 2 indebærer foruden selve skoleidrætshallens indhold fra scenarie 1 også en indarbejdelse i det samlede byggeri af 3-4 ekstra sale og rum til fx bevægelse, dans, yoga, træning, tumlesal, teater eller til aktiviteter, der kræver en specifik indretning og ekvipering (genoptræning, styrketræning, fægtning mv.). Som følge af dette scenaries ekstra brug kunne der også tænkes på etablering af ekstra omklædningsrum. De ekstra lokaler kan fx indarbejdes på 1. og 2. sal. Samtidig skal idrætshallens fællesområder indrettes, så hallen i høj grad vil inspirere til bevægelse og motorisk læring, når man træder ind og opholder sig i hallen. Scenarie 2 vil være på fx i alt (op til) 2.500 m 2 (etagemeterareal, brutto), hvoraf de 500 m 2 er de ekstra m 2. Denne type skoleidrætshal+ med ekstra aktivitetslokaler og en nytænkende indretning vil kunne bruges af flere type brugere på samme tid og vil bredt tilgodese kultur- og fritidslivet og skole- og institutionslivet. 8

*** 4.3. Scenarie 3: Skoleidrætshal+ med ekstra aktivitetsmuligheder - indendørs og udendørs Scenarie 3 bygger videre på scenarie 2, men hvor der udover de ekstra aktivitetsmuligheder indendørs også tænkes på at bringe hallens udformning og udearealer i tæt samspil med det udendørs byrum og nærmiljø. For at have en levende og grøn by er indbydende, grønne opholdsarealer og bevægelsesfremmende byrum af væsentlig betydning. Sådanne arealer og byrum vil kunne indarbejdes i udviklingen af Hermes-grunden. De udendørs ekstrafunktioner til skoleidrætshallen kunne derfor være en indretning af et grønt aktivt og rekreativt tag med almindelig græs/kunstgræs/kunststofbelægning med fokus på ophold, idræt, spil, leg, klimatiltag og bæredygtighed. Det vil være tale om en lokal og bevægelsesfremmende lommepark på taget, så scenariet i højere grad aktiveres og integreres i den bymæssige kontekst og omkringliggende bebyggelse. Adgang til idrætshallens aktive tag fra terræn kunne fx ske via en specialformet trappe. Et aktivt tag kan bruges af bl.a. skolebørn til leg, unge til crossfit og udendørs fitness, foreninger til bevægelse samt af lokale beboere og øvrige borgere til rekreation, gåture og ophold i grønne omgivelser midt i en tæt by. Et forslag om at udvikle og bearbejde et sådant grønt, rekreativt og aktivt tag vil være i tråd med de ønsker, tendenser og principper for byudvikling, som går igen i Kommuneplan 2013 og Frederiksbergsstrategien. Foruden et aktivt tag er en anden udendørs mulighed en indretning af aktivitetsflader på hallens gavl og udearealer i terræn til aktiviteter, leg og bevægelse igen, hvor samspil mellem inde og ude er i fokus. De 2.420 m 2 (matrikelarealet) og selve skoleidrætshallens minimumsaftryk nede på jorden vil dog betyde, at en aktiv forplads og et aktivt udeareal i terræn ved hallen kun vil kunne blive af begrænset størrelse. 9

5. Økonomi - anlæg 5.1. Betragtninger om scenariernes anlægsøkonomi Udgangspunktet i scenarierne er en skønnet anlægsudgift på 22.500 kr./m 2 ekskl. moms (2015 p/l). Dette vil være minimumsudgiften for at kunne opfylde de basale ønsker og krav til bygning, indhold og funktion. Den generelle projektøkonomi forholder sig til de ønsker og krav til fx bygningsreglementer, udformning, indhold, materialer, funktionalitet og fysisk udtryk - indendørs og ude, som vil indgå i et sådan projekt. I økonomien er der ikke tiltænkt noget ekstra vagant i forhold til udformning, arkitektur og materialer. Der er heller ikke tænkt fx tilskuerpladser, TV-forhold eller VIP-faciliteter ind i de beskrevne scenarier. Udover at skulle fungere som en tidssvarende og funktionel skoleidrætshal vil der dog fx være tale om et miljørigtigt byggeri, der arkitektonisk skal falde ind i området - fx set i forhold til, at Hermes-grunden ligger på det centrale Frederiksberg i et udpræget og tæt boligkvarter bestående af større og mindre boligblokke. Det skal bemærkes, at det ofte fortolkes som dyrere at bygge idrætshaller i Københavnsområdet end i fx provinsen. At nybyggeri i dette område er forbundet med nødvendige, ekstra udgifter skyldes bl.a.: Særlige grundforhold, trange bygge- og transportforhold, øget kompleksitet (bygning, brand og teknik), udgift til udearealer og inventar, myndighedskrav til energiklasse, miljø og arkitektur (facadeudtryk og udformning m.m.), byggepladsarealleje, håndtering af byggemateriale og forurenet jord mv. Disse nævnte udgifter indgår i en totaløkonomi, men er fx nogle gange ikke medtaget i projekttilbud fra private firmaer. Dette fremgår også af en analyse om idrætsbyggeri fra MOE A/S Rådgivende Ingeniører i 2012, og hvor det også konkluderes, at udgiften for idrætshalsbyggeri i Hovedstadsområdet ligger på op til 25.000 kr./m 2. 5.2. Nøgletal fra sammenlignelige skoleidrætshaller i Hovedstadsområdet Den skønnede anlægsøkonomi er desuden baseret på erfaringstal fra sammenlignelige skoleidrætshaller i Hovedstadsområdet. Disse haller er enten direkte tilknyttet en skole eller beliggende i tilknytning hertil. De sammenlignelige skoleidrætshaller har alle en lignende størrelse samt tilsvarende antal og type af rum samt lignende krav til bygning, udtryk, brug og funktionalitet. Disse skoleidrætshaller er alle mellem 1.800-2.450 m 2 (20mx40m osv.) og har alle en samlet anlægsudgift, der ligger mellem 22.000-25.000 kr./m 2. Af disse sammenlignelige skoleidrætshaller, der enten er i brug eller under opførsel, kan nævnes hallerne ved Vanløse Skole, ved Skolen på Islands Brygge, ved Lundehusskolen i Bispebjerg, ved Ny Østerbro Skole, ved Voldparken i Brønshøj, på Christianshavn (Hal C) samt hallen ved den kommende skole i Ørestad Syd. 10

5.3. Anlægsøkonomi, fordeling og periodisering Tabellen nedenfor er med afsæt i, at der i Budget 2016 og overslagsårene afsættes midler til projektet. Det skal bemærkes, at scenariernes indhold og økonomi vil skulle kvalificeres i en videre proces, og at det ved scenarie 2 og 3 vil være oplagt at søge om medfinansiering hos fonde, fx Lokale og Anlægsfonden. De skønnede 4 mio. kr. til nedrivning af de eksisterende bygninger og klargøring af grunden (håndtering af nedrevet byggemateriale, bortskaffelse af forurenet jord mv.) er med forbehold for yderligere udgifter til håndtering af forurening og jordbundsforhold, da omfang og type af evt. forurenet jord pt. ikke kendes. Derudover tages der forbehold for, at en ny lokalplan for området kan betyde ekstraordinære krav til bl.a. arkitektonisk udformning af en ny skoleidrætshal. Hertil kommer forbehold for pris- og indeksregulering. Anlæg Størrelse af hal Anlægsudgift Nedrivning af haller og Anlæg (kr. ekskl. moms) (etagemeterareal) (22.500 kr./m 2 ) klargøring af grund - i alt Scenarie 1 2.000 m 2 45.000.000* 4.000.000 49.000.000 Scenarie 2 2.500 m 2 56.250.000 4.000.000 60.250.000 Scenarie 3 2.500 m 2 + aktive byrum 56.250.000 + 3.000.000 4.000.000 63.250.000 * En skoleidrætshal på op til 1.800 m 2 uden skillevægge og aktivitetsrum (15m x 15m) skønnes at koste 39 mio. kr. ekskl. moms. En sådan skrabet løsning anbefales ikke pga. begrænset fleksibilitet og funktionalitet. Det skal bemærkes - og understøttet af de nævnte erfaringstal samt projektets periodisering og tidsplan på side 12 og 14 - at man med en skønnet anlægsudgift på 25.000 kr./m 2 i højere grad vil kunne tage højde for en fremtidig pris- og indeksregulering samt tidssvarende og fremtidige ønsker og krav til brug, funktion, energi, miljø og bygning. Dette svarer til en anlægsudgift på 50 mio. kr. for en skoleidrætshal på 2.000 m 2. *** Diagrammet nedenfor illustrerer den overordnede, skønnede fordeling af scenariernes projektøkonomi: Byggesum/entreprisesum (inkl. UFO) 75 % Rådgivning (intern og ekstern) 14 % Nedrivning af eksisterende bygninger og klargøring af grund 8-10 % Øvrige omkostninger 1-2 % 11

Byggesum dækker foruden udgifter til selve håndværksdelen også udgifter til uforudsete udgifter (UFO), udearealer, byggeplads, vinterforanstaltninger, bygherreomkostninger, tilslutninger, forsikring og inventar (fx basketballkurve, håndboldmål, minihåndboldmål, floorballmål samt net til volleyball og badminton). Rådgivning dækker tilsvarende over intern og ekstern bygherrerådgivning til bl.a. ingeniør, arkitekt, teknik, projektforslag, projektering, økonomi- og byggestyring, udbud, kontrakter samt 1 års og 5 års gennemgang. *** Periodisering 2016 2017 2018 2019 I alt (kr. ekskl. moms) Scenarie 1 1.000.000 12.000.000 17.000.000 19.000.000 49.000.000 Scenarie 2 1.000.000 14.000.000 21.000.000 24.250.000 60.250.000 Scenarie 3 1.000.000 14.000.000 21.000.000 27.250.000 63.250.000 Periodiseringen af anlægsmidlerne vil skulle koordineres med kommunens anlægsplan for de kommende budgetår samt med tidsplanen for den nye gymnastikhal på Bernhard Bangs Allé, som vil stå klar i 2017. Hermes-Hallen kan nemlig først tømmes for redskaber og inventar og efterfølgende rives ned, når den nye gymnastikhal på Bernhard Bangs Allé står klar til modtagelse og slutaptering af det udstyr og inventar fra Hermes-Hallen, som Hermes Byggefond ønsker at flytte til og genanvende i hallen på Bernhard Bangs Allé. De periodiserede 1 mio. kr. i 2016 vil være til en videre proces - herunder rådgivning og projektforslag. 12

6. Økonomi - afledt drift 6.1. Betragtninger om scenariernes driftsøkonomi Den afledte driftsudgift er med afsæt i, at der i Budget 2016 og overslagsårene afsættes midler til projektet. Da den årlige driftsudgift vil afhænge af et konkret projekt (hallens størrelse og indhold o.a.) samt af den driftsmæssige organisering, vil nedenstående, foreløbige driftsbudget skulle kvalificeres i en videre proces. Derudover vil en evt. implementering af Facility Management også kunne influere på driftens organisering. I et foreløbigt driftsbudget for en ny skoleidrætshal tages der udgangspunkt i den nuværende driftsmodel og rollefordeling mellem kommunen og FIU. Det vil sige, at kommunen vil stå for den bygningsmæssige drift og vedligehold af en ny skoleidrætshal (inde og ude, klimaskærm, faste installationer mv.), og at det vil være FIU, som vil stå for den administrative drift af skoleidrætshallen (personale, rengøring m.m.). FIU s drift (inkl. rengøring) af de kommunale idrætsanlæg er ifølge FIU ret individuelt og afhænger i høj grad af den type og størrelsen af idrætsanlægget og herunder den bygningsmæssige indretning og stand. I den nuværende model for FIU for drift af samtlige, større anlæg er der personale i hele åbningstiden. Som del heraf håndterer dette personale også rengøringen. Derfor er udgifter til personale ifølge FIU en betydelig udgiftspost under den administrative drift, hvilket tabellen nedenfor også tager højde for. Kommunens bygningsmæssige nøgletal beror på nøgletal fra Frederiksberg Ejendomme (ekskl. rengøring), mens de foreløbige nøgletal fra FIU tager afsæt i det administrative driftsbudget for Bülowsvej-Hallen. Drift af et aktivt tag og aktive uderum er ligeledes baseret på et foreløbigt skøn fra By- og Miljøområdet. Et præcist bud på et samlet driftsbudget vil ifølge de involverede driftsparter bero på et konkret projekt. Som følge af overtagelsen af Hermes-grunden i 2017 er der i kommunens budget fra 2017 og frem afsat 1,5 mio. kr. årligt til drift af de nuværende bygninger - fordelt på lejetab på 0,95 mio. kr. og driftsudgifter til el, vand og varme på 0,55 mio. kr. De 0,55 mio. kr. vil blive videreført til en ny skoleidrætshals driftsbudget. 6.2. Driftsøkonomi og fordeling Når der tages udgangspunkt i den nævnte, nuværende driftsmodel mellem kommunen og FIU samt de foreløbige betragtninger og nøgletal skønnes den afledte drift i idéoplæggets scenarier til følgende: Årlig drift (kr. ekskl. moms) Scenarie 1 (2.000 m2) Scenarie 2 (2.500 m2) Scenarie 3 (2.500 m2 + aktivt tag mv.) Bygning (kommune) Adm. (FIU) Aktivt tag (kommune) Afledt drift (i alt) Hermes-Hal (afsat) Merbehov drift (i alt) 650.000 2.400.000-3.050.000-550.000 2.500.000 700.000 2.650.000-3.350.000-550.000 2.800.000 700.000 2.650.000 200.000 3.550.000-550.000 3.000.000 13

7. Tidsplan Den skitserede tidsplan er med udgangspunkt i, at kommunen i Budget 2016 og overslagsårene afsætter midler til en videre proces. Den skønnede tidsplan er desuden afhængig af scenarie og lokalplanproces. Samtidig vil tidsplanen skulle koordineres med kommunens anlægsplan for de kommende budgetår samt med tidsplanen for den nye gymnastikhal på Bernhard Bangs Allé, jf. også projektets anlægsperiodisering. Januar 2016-juni 2017 Juni 2017 August 2017-februar 2018 Marts 2018-juni 2019 - Rådgivning, projektudvikling og brugerinddragelse - Servitutredegørelse, forundersøgelse (jordbund mv.) - Udarbejdelse af rumprogram, projektforslag mv. - Udarbejdelse af plangrundlag og ny lokalplan (herunder startredegørelse og høring om bevaringsværdige bygninger) Godkendelse af myndighedsprojekt og ny lokalplan - Hovedprojekt og udbud af entreprise - Nedrivning af eksisterende bygninger, miljøhåndtering og klargøring af Hermes-grunden Opførsel af ny skoleidrætshal Juli/august 2019 Ibrugtagning (til skoleåret 2019-2020) 14