Fantasyfortælling forløbsvejledning Af Anja Qvist Videns- og færdighedsmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af vejledningen for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau Undervisningsforløbet henvender sig til primært til eleverne i 5.-6. klasse. Tidsforbrug Omkring 10-12 lektioner: 8-10 lektioner til og med fasen Analysér (foregår i klassen) 3 lektioner til skrivning (konferencer med læreren ikke medregnet) Fantasy tilhører den fortællende teksttype, der er kendetegnet ved at have en fremadskridende handling ofte baseret på berettermodellen. Mål Målet med dette forløb er at give eleverne forståelse for fantasyfortællingens genretræk. Når eleverne kender genretrækkene, vil de have lettere ved at skrive deres egne fantasyfortælling, hvor de anvender genrens specifikke træk, fx portalen, det magiske univers og det forsømte barn som hovedperson. Metode Hvad ved du? Eleverne skal først arbejde med deres forforståelse for genren. Det skal de, fordi de får lettere ved at bygge videre på deres viden, når forforståelsen er aktiveret. 1
Analysér Herefter skal de arbejde med modelanalyse, hvor de ved analyse af en eksemplarisk tekst får indgående kendskab til genrespecifikke træk. Planlæg Efter modelanalysen går eleverne videre til planlægningen af den tekst, de selv skal skrive. Planlægningen foregår ved hjælp af en interaktiv assistent, som guider eleverne igennem planlægningen og strukturerer deres svar. Elever, der har brug for ekstra stilladsering, inden de påbegynder planlægning og skrivning af egen tekst, kan gennemgå processen sammen med læreren. I planlægningsfasen er der indlagt tre skrivekonferencer, hvor læreren vejleder eleven. Skriv Når eleverne har planlagt deres skrivning, går de i gang med selve skriveprocessen. Denne kan foregå i skoletiden eller derhjemme. Som afslutning skal eleverne evaluere deres læring og arbejdsindsats under forløbet. Evalueringen kan både foregå i fællesskab i klassen og sammen med den enkelte elev. Arbejdsform I faserne Hvad ved du? og Analysér skal eleverne som udgangspunkt samarbejde to og to, men der er lagt klassesamtaler ind i forløbet. Læreren kan dog selv bestemme, om eleverne skal arbejde alene/flere end to, og hvornår der er behov for klassesamtaler. I Planlæg og Skriv arbejder elever som udgangspunkt alene, men de kan samarbejde, hvis læreren foretrækker det. 2
Faglige mål Forløbet og de faglige mål introduceres. Indledning og målsætning for forløbet Læreren introducerer genren og de faglige mål. Mål for forløbet: Eleverne skal lære genren at kende ved at læse og undersøge resuméer af fantasyfortællinger Eleverne skal lære at planlægge og skrive deres egen fantasyfortælling. Det kan være en idé at spørge ind til elevernes egne målsætninger for forløbet. Hvad kunne du tænke dig at lære eller blive bedre til i dette forløb? Er der noget du vil arbejde særligt med? Hvis klassen er vant til at arbejde med målsætning på skrift, kan eleverne udfylde en målsætningsaftale med læringsmål og dato, som de afleverer til læreren. 3
1. fase: Hvad ved du? Denne fase tager udgangspunkt i læsningen af uddrag fra romanen Heksen, løven og garderobeskabet. I dette første formelle møde med genren skal eleverne have mulighed for at sætte ord på deres genreforståelse, uden at der stilles krav om korrekthed. Derfor kunne det være en fordel af lave et mindmap på tavlen, hvor alle input medtages. Når klassen i fællesskab får sat ord på den viden, eleverne allerede har om genren, bliver det lettere for eleverne, når de skal arbejde ved computerne. I introduktionen bør læreren også henlede elevernes opmærksomhed på de genrer, der deler genretræk med fantasy; eventyret, myten og fablen. På side A får eleverne praktiske informationer. Side B Hvad ved I om fantasy? Eleverne skal udfylde et VØL-skema. Hvis eleverne ikke kender til VØL-skemaet, forklarer læreren, hvad det bruges til, og modellerer, hvordan man udfylder det. Om VØL-skema: I den første kolonne (V) skal eleverne notere, hvad de ved om emnet i forvejen. I den midterste kolonne (Ø) skal de skrive, hvad de ønsker at vide mere om. Den yderste højre kolonne (L), skal først udfyldes senere i forløbet. Her skal eleverne skrive, hvad de har lært. Eleverne får besked, når de skal arbejde i skemaet igen. På side C er der mulighed for opsamling i klassen, inden eleverne går videre med forløbet. Side D Læs teksten I skuffen til fasen Hvad ved du? ligger dokumentet uddrag af Løven, heksen og garderobeskabet. Eleverne læser teksten ved computeren, eller den læses i fællesskab i klassen. Teksten kan læses på skærmen eller printes. Side E Tal om Løven, heksen og garderobeskabet Med udgangspunkt i læsningen af Løven, heksen og garderobeskabet skal eleverne forholde sig til fantasyfortællingen. På side f lægges der op til klassesamtale. 4
Side G Hvorfor er teksten en fantasyfortælling? Nu skal eleverne dykke ned i teksten og finde de ting frem, de synes, kendetegner en fantasyfortælling og skrive dem i tankekortet. Her vil der sikkert være stor forskel på, hvor meget de enkelte elever kan byde ind med. Derfor vil en sammenligning af svar i klassen være ekstra vigtig, så eleverne enten får mulighed for at lære fra sig eller at lære af deres klassekammerater. På side h er der mulighed for fælles opsamling i klassen. 5
2. fase: Analysér Denne fase tager udgangspunkt i fantasyfortællingen Dukkehuset. Inden eleverne læser teksten, skal læreren introducere eleverne til genrens træk og til fagsproget, som de selv skal bruge i deres analyse. På side a introduceres eleverne til forløbet. Side B Lyt til din lærer Åbn pdf en Læreroplæg. Det ligger under Eksempeltekst i skuffen. Læreroplægget tager udgangspunkt i det det uddrag af Løven, heksen og garderobeskabet, som klassen arbejdede med i Hvad ved du?-fasen. På denne side er der påtegninger med resuméets genretræk. Teksten i marginen er de faglige begreber, som skal have fokus i læreroplægget. Eleverne skal både have kendskab til formålet med teksten, til de sproglige træk, til tekstens opbygning og til tekstens andre kendetegn. NB! Det er også muligt selv at lave læreroplægget ud fra nøjagtig den tekst, som eleverne har læst. Dvs. den, der er uden påtegninger. Teksten, som ligger i skuffen i Hvad ved du?-fasen hentes da op på et whiteboard, og læreren markerer selv de steder i teksten, som omtales. På den måde ser eleverne gradvist en analyse vokse frem for øjnene af sig, og læreren kan tilpasse sit oplæg til niveauet i klassen. Husk at gemme oplægget lokalt på computeren bagefter. 6
Følgende emner bør omtales i læreroplægget Formål At underholde og danne ved at give læseren indblik i livets mange facetter. Dvs. at fantasy ofte drejer sig om problemer, som alle mennesker kender til. Opbygning En fantasy er en fortælling med en fremadskridende handling med begyndelse, midte og slutning. Sprog Der bruges biord og vendinger, der viser at tiden går, for at signalere, at der er tale om en fremadskridende tekst, fx først, derefter, så, snart, næste morgen. Layout Der skal være overskrift og afsnit i teksten. Ellers ingen særlige formkrav. Andre kendetegn Hovedpersonen er en person, der oplever en konflikt i den virkelige verden. Det kan fx være et barn. Hovedpersonen og visse bipersoner kan være udstyret med magiske evner. Der vil ofte optræde to velbeskrevne miljøer; et realistisk nutidigt miljø og et magisk miljø. I nogle fantasy udspilles hele handlingen i et fortidigt middelalderlignende miljø. En portal, som er en overgang mellem to verdener, en virkelig og en magisk. I det magiske univers støder man på dyr/ting, der kan tale. Side C Læs teksten Eleverne læser parvis Dukkehuset. I den efterfølgende klassesamtale er det vigtigt, at læreren bruger fagsproget, så eleverne hurtigt vænner sig til de nye betegnelser. På side d lægges der op til klassesamtale. Side E Hovedpersonen I litteraturen vil eleverne møde temaer, de kan bruge til at håndtere deres eget liv. Eleverne kan blive bevidste om, at de er mere modtagelse for litteratur, når de kan identificere sig med 7
hovedpersonen og de udfordringer, han/hun møder og løser. Spørgsmålet lægget op til at eleverne relaterer til deres eget liv. På side f kan eleverne sammenligne deres svar i klassen. Side G Undersøg portalen Fantasy benytter sig af portaler mellem to universer. Eleverne skal her have fokus på, hvordan man kan bevæge sig fra et miljø til et andet i samme fortælling. Side H Miljøbeskrivelse - Det magiske univers Formålet med øvelsen er, at eleverne bliver bevidste om de elementer i teksten, der er med til at skabe miljøet. Det vil støtte dem i processen, når de selv skal skabe et magisk univers. I opgaven forholder eleverne sig til den fascination, der ligger i det magiske univers, hvor mennesket kan opleve og opnå ting, som ikke kan lade sig gøre i den virkelige verden. Side I Undersøg sproget Ord, der viser at tiden går For at vise, at der i en fortælling er tale om en fremadskridende handling kan afsenderen bruge biord og vendinger, der knytter sig til tid. I øvelsen undersøger hvilke sproglige markører, afsenderen af Dukkehuset anvender. Herefter drøfter de muligheden for at bruge andre sproglige metoder til at underbygge et tidsforløb. Målet er, at eleverne lærer, hvordan de skriveteknisk kan udnytte sproget som redskab til at skabe et tidsforløb. På side j lægges der op til klassesamtale. Side K Sammenlign fantasy I denne øvelse skal eleverne blive bevidste om ligheden mellem to fantasyfortællinger, men også om forskellene. Eleverne skriver deres notater i sammenligningskort. Målet er at hæve abstraktionsniveauet fra de konkrete fantasyfortællinger til genren generelt. På side l kan eleverne sammenligne deres svar i klassen. Side M Opsamling Som afslutning på analysen lægges der op til, at eleverne kan samle op på den viden, de har fået gennem arbejdet med faserne Hvad ved du? og Analysér. Eleverne henter VØL-skemaet i Hvad ved du?-fasens skuffe og diskuterer, hvad de har lært. Svaret skriver de i skemaets sidste spalte. 8
3. fase: Planlæg Eleverne skal nu til at planlægge skrivningen af deres egen fantasy med hjælp fra den interaktive assistent. Hvis der er elever i klassen, som har behov for ekstra stilladsering, kan læreren sammen med disse elever lave en fælles planlægning på interaktivt whiteboard. Eleverne kommer med input, og læreren tænker højt og skriver. For at det kan lade sig gøre, skal læreren vælge sig selv som profil i drop down-menuen i forløbet, besvare opgaverne sammen med eleverne og til slut dele opsamlingen på planlægningen med de relevante elever. Resten af eleverne skal hver have en computer til rådighed og arbejder på egen hånd. Hvis læreren vurderer, at nogle elever ville have gavn af at arbejde sammen, er det også en mulighed. Assistenten består af tre dele, der guider eleverne gennem planlægning og skriveproces. Efter hver del er der mulighed for at afholde individuelle skrivekonferencer med eleverne. Oplægget til skrivekonferencen består af de besvarelser, eleven har lavet siden sidste konference. Svarene er altså tilgængelige på skærmen, men de kan også printes, hvis det er mere praktisk. Vejledningen kan altså både foregå ved skærmen og andre steder i klassen. Til allersidst, når eleven har skrevet sin tekst færdig, opfordres der til den fjerde og sidste skrivekonference, hvor lærer og elev sammen evaluerer resultatet og diskuterer fremtidige skriveprojekter. Planlæg, del 1 Genretræk, modtager og hovedperson Da der i praksis kan være en tidsmæssig afstand, fra eleverne har arbejdet med analysen af fantasy, til de selv skal skrive, skal de som det første aktivere deres forforståelse. De skal derfor have fokus på fantasyfortællingens genretræk i den første øvelse. Når eleverne har valgt målgruppe, skal de arbejde med deres hovedperson og forholde sig navn, alder, udseende, familieforhold, hvad han eller hun kan lide, og hvad vedkommende er bange for. Mange elever har spontant lyst til at tegne deres hovedperson. Lad dem gøre det. Det motiverer dem hen imod at lave en præcis personbeskrivelse og giver dem lyst til at undersøge deres hovedperson nærmere. 9
Konflikten i fortællingen, som skal være central i hovedpersonens liv, skal eleverne selv opfinde, eller de kan anvende en af de foreslåede ideer. Herefter bliver eleverne guidet gennem en række spørgsmål, der støtter processen med at lave en personbeskrivelse. Skrivekonference Lærer og elev afklarer formålet med fantasyfortællingen (højtlæsning, afleveringsopgave, skriveøvelse, klassesamling) og kommer ind på følgende: Hvem er målgruppen, og hvordan kan man tage hensyn til det? I fællesskab gennemgår elev og lærer elevens valg. Lærerens opgave er at stille uddybende og opklarende spørgsmål, der hjælper eleven til at få et overblik over tekstens indhold: Hvorfor har du valgt netop denne konflikt? Hvad synes du om den type konflikter? Hvad kan du bedst lide ved din hovedperson? Hvad tror du andre vil tænke om personen? Planlæg, 2. del Portal og miljøbeskrivelse I anden del skal eleverne vælge den portal, der skal symbolisere overgangen mellem det realistiske og det magiske univers. Eleverne skal opfordres til at bruge deres fantasi, men kan få hjælp i deres udvælgelse fra listen med forslag. Herefter skal eleverne lave en beskrivelse af fortællingens magiske miljø. Læreren kan eventuelt lave en brainstorm i klassen, hvor eleverne i fællesskab udvikler et katalog over elementer, der kan være en del af universet. Læren kan støtte processen ved at spørge ind til elevernes forslag; hvordan ser bjergene ud? Hvilken farve har fuglene? Hvilke lyde kan man høre? Hvordan dufter blomsterne? Eleverne kan tage udgangspunkt i forslag på listerne i højre side af skærmen, men skal efterfølgende individuelt svare på spørgsmål. Skrivekonference Eleverne præsenterer deres portal- og miljøbeskrivelse for læreren. Læreren skal under konferencen hjælpe eleverne med at vurdere, om deres valg og detaljeringsgrad er vellykket. Hvilke detaljer har du valgt fra? Hvorfor er de detaljer, du har valgt, vigtige at få med? Er det nogen detaljer, der kan undværes? Konferencen skal forløbe som en dialog, hvor lærer og elev i fællesskab når frem til den bedste løsning for elevens tekst. 10
Planlæg, del 3 Løsning på konflikt, indledning og fremadskridende handling I tredje del skal eleverne arbejde med løsning på konflikten. Eleverne skal forholde sig til en oplevelse, som vil gøre det lettere for hovedpersonen at håndtere livet i den virkelige verden. Der skal skabes sammenhæng mellem konflikt og oplevelse, og opgaven støtter eleven i at vælge en oplevelse, der vil løse hovedpersonens konflikt. Herefter skal eleverne skrive tekstens begyndelse, hvor kravet er, at læseren bliver præsenteret for hovedperson og konflikt. Eleverne opfordres til at vise fremfor at fortælle (show it don t tell it). Læreren kan anvende eksempel på whiteboard. For at gøre eleverne bevidste om, hvordan de får tiden til at gå i fortællingen, skal de herefter indsætte biord og/eller vendinger, der viser at tiden går, i tekstens begyndelse. Eleverne laver først en liste, som de efterfølgende anvender. De kan med fordel opfordres til at bruge listen i den videre skriveproces. Skrivekonference Eleverne medbringer print af deres indledning. Læreren stiller kritiske spørgsmål for at bringe eleven videre i processen. Hvad kan du ellers fortælle om din hovedperson i indledningen? Hvordan tror du læseren opfatter den konflikt, du har skrevet om? Hvordan kan man se, at tiden går i din tekst? 11
4. fase: Skriv I fasen Skriv skriver eleverne deres fantasyfortælling og uploader den til sitet. Teksten lægger sig nu i deres skuffe. Herfra kan læreren finde den og skrive kommentarer i teksten. Læreren skal derefter gemme den kommenterede tekst på sin egen computer og uploade den til eleven i iskriv via skuffen i lærerdelen. Evaluering Hvis der igennem arbejdsprocessen med planlægningsassistenten er afholdt skrivekonferencer, skal den fjerde og sidste skrivekonference afholdes, når eleven er helt færdig med sin tekst. Det er klart en fordel at afholde denne skrivekonference ansigt til ansigt med eleven, hvor eleven får mulighed for mundtligt at reflektere over og forholde sig til sin arbejdsproces og i samarbejde med læreren sætte mål op for næste skriveprojekt. Hvis det tidsmæssigt ikke er muligt at afholde konferencen ansigt til ansigt, kan læreren kommentere elevens evaluering i sitet. Læreren kan med udgangspunkt i elevens vækstpunkter komme med forslag til, hvad eleven skal være opmærksom på i næste skriveprojekt. Formålet med denne skrivekonference: Læreren og eleven evaluerer sammen det færdige produkt Er du tilfreds med resultatet? Hvad fungerer godt? Hvad fungerer mindre godt? Læreren spørger ind til fremtidige skriveprojekter Er der noget, du vil gøre anderledes, næste gang du skal skrive? Elevens evaluering gemmes som besvarelser i sitet. I forbindelse med næste skriveprojekt kan lærer og evt. elev orientere sig her. Som afslutning på hele forløbet tages en fælles evaluering i klassen og uden for sitet, hvor eleverne deler deres erfaringer, idéer og måske frustrationer i forhold til, hvordan de har arbejdet med planlægningen, og hvordan de har arbejdet i skriveprocessen. 12
Fantasy Faglige mål Fantasy Fantasy er en fantastisk fortælling, der delvist foregår i et magisk univers. Fantasy kan fx handle om børn, der har det svært i den virkelige verden, og som får hjælp i den magiske verden. I det magiske univers kan der findes mennesker, ting og dyr, som har overnaturlige evner. I skal lære fantasy at kende ved at læse og undersøge fantasyfortællinger. lære at planlægge og skrive jeres egen fantasyfortælling.
Dansk - Færdigheds- og vidensmål efter 6. klasse Forløbet Fantasyfortælling dækker de fremhævede mål i skemaet jan-15 Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse* Sammenhæng Læsning læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge 1. 2. vurdere relevans af søgeresultater på søgeresultatsider gennemføre billed- og fuldtekstsøgning søgerelaterede læsestrategier teknikker til billed- og fuldtekstsøgning orientere sig i tekstens dele sammenholde teksters formål og indhold med læseformål rubrikker, billeder, diagrammer og grafik om teksters formål og om læseformål læse ukendte ord ved umiddelbar genkendelse af de mest almindelige orddele læse ukendte ord i fagtekster om morfemer i danske ord om stavemåde og betydning af ord i fagtekster anvende overskrifter og fremhævede ord til at skabe forståelse af tekster udlede dele af ords betydning fra konteksten ord og udtryk, der forklarer nyt stof ordforståelsesstrategier gengive hovedindholdet af fagtekster anvende grafiske modeller til at få overblik over teksters struktur og indhold om fagteksters struktur om grafiske modeller vurdere teksters perspektiv på et emne vurdere teksters anvendelighed om metoder til sammenligning af teksters perspektiver om kriterier for teksters anvendelighed Fremstilling udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer 1. 2. bruge it- og tænkeredskaber til at få ideer tilrettelægge processer til fremstilling af faglige produkter alene og i samarbejde med andre Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons it- og tænkeredskaber til ideudvikling om fremstillingsproce sser konkretisere ideer gennem tænkeskrivning udarbejde forprodukter til dramatiske, dokumentariske og interaktive produktioner om tænkeskrivning, brainstorm og mindmap synopse, manuskript og storyboard Eleverne kan udarbejde anmeldelser, instruktioner og fagtekster udarbejde dramatiske, dokumentariske og interaktive produkter kommenterende og forklarende fremstillingsformer om virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på nettet give og modtage respons respondere kriteriebaseret på virkemidler responsmetoder respons ud fra fastlagte kriterier anvende afsnit og sætte komma stave alle almindelige ord sikkert Korrektur Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering sætnings- og tekststruktur bøjningssystemer og ords oprindelse Præsentation og evaluering fremlægge sit produkt for andre revidere sin arbejdsproces frem mod næste produktionsforlø b om modtagerforhold om revision af arbejdsproces og målsætning Fortolkning forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster 1. 2. læse med fordobling udtrykke en æstetisk teksts stemning om at læse på, mellem og bag linjerne om måder at udtrykke teksters stemning på undersøge fortællerpositioner undersøge teksters rum og tid fortællertyper om scenarier og tidsforståelser udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten sammenfatte sin fortolkning metoder til medskabende arbejde motiv og tema anmelde litteratur og andre æstetiske tekster vurdere en tekst i lyset af tekstens samtid anmeldelsesgenrer måder at vurdere tekster på i forhold til deres samtid sætte teksten i forhold til andre værker sætte det læste i forhold til tekstens samtid intertekstualitet udvalgte historiske og kulturelle litterære perioder Kommunikation kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer 1. 2. påtage sig roller i samtalesituationer tage forskellige roller i en styret debat Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur frie og formaliserede samtaleformer debatroller bruge kropssprog og stemme i oplæsning og mundtlig fremlæggelse skabe fælles fortællinger sammen med andre talerens virkemidler improvisation, manuskript, koreografi og scenografi vurdere konsekvensen af ytringer på internettet videndele og samarbejde via internettet muligheder og faldgruber for kommunikation på internettet samarbejdsmulighed er på internettet indgå i sprogligt mangfoldige situationer kommunikere i enkle situationer med nordmænd og svenskere samspillet mellem sprog, kultur og sproglig mangfoldighed ligheder og forskelle mellem dansk, norsk og svensk sprog Sproglig bevidsthed trække tråde fra et sprog til et andet iagttage en kommunikationssitua tion sprogets historie og sprogfamilier kommunikationsmod eller Alinea