Bydelsmødregrupper i bibliotekerne - Temadag D. 21. maj 2012 på Greve Bibliotek Evaluering af kursusforløb Erfaringer fra Greve Bibliotek På Greve Bibliotek har kursusforløbet fungeret rigtig godt. De har formået at samle en bydelsmødregruppe bestående af kvinder med mange forskellige nationaliteter, hvoraf 3 af dem er i arbejde. Bydelsmødrene er blevet undervist én gang om ugen fra kl. 17 20, hvilket også har inkluderet fællesspisning. Greve Bibliotek har haft succes med at bruge lokale foredragsholdere, som har været meget villige til at videreformidle deres viden til kvinderne. Emnerne for foredragene har både været af sundhedsmæssig karakter, med besøg fra lokal læge og tandlæge, samt af mere samfundsoplysende karakter med foredrag om blandt andet demokrati. Den 19. juni vil der være en afsluttende ceremoni for bydelsmødrene, hvor Greves borgmester vil overrække dem diplomer for deres beståede uddannelsesforløb. Efter dette vil Greve Bibliotek facilitere nogle supplerende kursusdage, hvor bydelsmødrene selv har bestemt indholdet. Planen er at bydelsmødrene fremadrettet skal mødes én gang om måneden. Bydelsmor Tina fortalte efterfølgende om hendes erfaringer som bydelsmor. Dette med udgangspunkt i en konkret historie om en ung fyr, der via bydelsmødrenetværket har fået formidlet kontakt til et gadeteam, som har opsøgt ham og hjulpet ham til at få den professionelle hjælp han længe har haft brug for. Tina nævnte også at hun, via sit arbejde i Dansk naturfredningsforening, vil forsøge at få arrangeret nogle ture for kvinderne i Askerød (boligområde i Greve Nord), med henblik på at vise dem nogle af de mange grønne pletter i deres nabolag. 1
Fælles diskussion 1) Rekruttering Der var bred enighed om at den største udfordring i bydelsmødreprojektet har været rekruttering og fastholdelse af bydelsmødre. Viborg Bibliotekerne har som én ud af flere valgt at gennemføre optagelsessamtaler med potentielle bydelsmødre, for at finde frem til dem med størst resursemæssig kapacitet. Dette har for Viborg Bibliotekerne betydet at planlægningen af uddannelsesforløbet og den efterfølgende kontakt til undervisere har trukket ud. Til gengæld har de fået sammensat et meget kompetent hold af bydelsmødre, hvor nogle sågar bruger deres feriedage på at komme til undervisning. At holde optagelsessamtaler, giver samtidig bydelsmødrene et indtryk af at være særligt udvalgt til projektet, hvilket er med til at skabe en positiv stemning. I Høje Taastrup har de haft succes med at få en lille kerne af bydelsmødre til at hjælpe med hvervningen af flere bydelsmødre. Høje Taastrup påtænker at belønne disse kvinders indsats med en form for ekstra diplom. 2) Uddannelsesforløb Bibliotekerne i projektet har tilrettelagt uddannelsesforløbene forskelligt. Hvor nogle har sammenstykket et samlet kursustilbud fra begyndelsen, har andre, blandt andet Husum Bibliotek, sammenstykket forløbet hen ad vejen. Husum nævner dog, at det for dem ville have været smartere at sammenstykke hele forløbet fra begyndelsen, da dette ville have givet nogle markedsføringsmæssige fordele både i forhold til at kunne markedsføre uddannelsen til kvinderne, men også i forhold til at kunne informere kommuner og andre interessenter om projektet. Det bliver også nævnt at man fra bibliotekernes side med fordel kan benytte sig af allerede planlagte kurser hos f.eks. Dansk Flygtningehjælp dette sparer både tid og ressourcer. Hvad angår foredragsholdere på kurserne, har de fleste biblioteker været tilfredse. Det nævnes dog fra flere, at nogle foredrag har været for præget af envejskommunikation, frem for at være dialogbaseret. Det er vigtigt at orientere foredragsholderne og kvinderne om at det er tilladt at stille spørgsmål undervejs. En god undervisningsgang kræver således en stærk styring på dagen. 2
På Vollsmose Bibliotek har de haft god erfaring med at fokusere på det samme emne over flere undervisningsgange. Dette hjælper med til at bringe kvinderne i spil, da der er mere tid til forståelse af og diskussion af emnet. Fra kursus til praksis oplæg fra Bydelsmødrenes Landsorganisation Mai-Britt Haugaard Jeppesen og Line Hillerup fra Bydelsmødrenes landsorganisation præsenterede 4 værktøjer på mødet: 1) En foreningsguide (med råd og vejledning om stiftelse af en forening) 2) Et aktivitetsskema (som enten kan udfyldes af koordinator eller bydelsmor efter hjemmebesøg) 3) Et erfaringsudvekslingsskema (med råd til hvordan man kan begynde en samtale) 4) Et kendskabsskema (et skema som giver bydelsmødrene mulighed for selv at definere hvem de synes der skal kende til bydelsmødrene og planlægge hvordan disse personer bedst nås) Formålet med disse værktøjer er at hjælpe bydelsmødrene og koordinatorerne med at sikre at bydelsmødregrupperne fortsætter med at eksistere efter kursusforløbene er stoppet. En måde at gøre dette på, er ved at hjælpe bydelsmødrene til at stifte en forening. Ved at stifte en forening sikrer man en kontinuitet for bydelsmødrene, samtidig med at de kan få en økonomisk bevilling fra kommunen. Der er allerede stiftet foreninger i Sønderborg, Slagelse, Randers og på Nørrebro i København, hvilket har fungeret godt, da det også er med til at give bydelsmødrene en chance for at kaste sig ud i noget nyt og uudforsket, som det at danne en forening vil være for de fleste bydelsmødre. En måde at hjælpe bydelsmødrene på i denne proces, kunne være at koordinatoren selv indgår i bestyrelsen, indtil bydelsmødrene kan overtage helt. 3
Start på forankringen Resultater fra gruppediskussioner Udfordringer En stor udfordring ved projektet er den del der handler om at bydelsmødrene, efter kursusforløbet er overstået, skal ud og stemme dørklokker. Flere bydelsmødre har udtrykt deres bekymring ved dette, og ønsker i højere grad at borgerne selv kan komme til dem f.eks. ved hjælp af en fast træffetid på biblioteket. Det er dog nødvendigt, for at leve op til målsætningen fra Integrationsministeriet, at den opsøgende aktivitet bliver en realitet. Som alternativ til at stemme dørklokker, vil det dog også være muligt at tage kontakt til målgruppen andre steder, f.eks. i supermarkedet eller ved at stille sig op i den lokale børnehave. En anden udfordring kan være at kvinderne ikke nødvendigvis, efter endt kursusforløb, er ordentligt rustet til at håndtere rådgiverrollen. Det kan være svært, som bydelsmor, at opretholde en professionel distance til de personlige historier de møder i deres arbejde, og de risikerer derved at tage problemerne med sig hjem. For at afhjælpe dette, foreslås det at der etableres nogle efterkurser hvor bydelsmødrene bliver undervist i hvordan man kan påtage sig en rådgiverfunktion - men også hvordan man kan lægge den fra sig igen. Forslag - At der bliver skabt bredere information også til kommuner omkring projektet. Det giver større opbakning til projektet og gør kommunikation udadtil meget nemmere. - At der bliver skabt en bedre kontakt mellem koordinatorerne, med henblik på at erfaringsudveksle. - At bibliotekerne bliver bedre til at bruge de markedsføringsplatforme som allerede er tilgængelige f.eks. egne infoskærme. - At bibliotekerne stiller lokaler til rådighed for foreninger - At projektet i høj grad sammentænkes med relaterede projekter f.eks. Bogstart - At bydelsmødrene involveres i lokale aktiviteter, f.eks. Kulturdag, sommerfest, rundvisning på rådhuset mm. 4
Derudover blev det nævnt at flere biblioteker har haft succes med at skabe kontakt mellem de lokale varmemestre og bydelsmødrene. Dette fordi at begge parter har et godt kendskab til deres lokale boligforening, og derved med fordel kan udveksle information. Derudover kan det være et kulturmøde i sig selv når varmemestre og bydelsmødre mødes. Praktiske informationer Det blev besluttet at afholde næste temamøde i februar 2013, hvor temaet vil være forankring og kontinuerlig drift af bydelsmødrene, samt diskussion af biblioteksvinklen i projektet. D. 7. oktober 2012 holder Bydelsmødrenes Landsorganisation landsmøde i Torvehallerne i Vejle, hvor alle er velkomne. 5